Analyse af overskudsvarme i kølevandsanlæg - Aarhus ...

Analyse af overskudsvarme i kølevandsanlæg
Bachelor projekt 2012
indvendige areal. Der er foretaget manuelle redigeringer af måleresultaterne i regneark.
Målingernes kvantitative omfang blev reduceret for overskuelighedens skyld. Det har sænket
reliabiliteten. Dog har den samlede vurdering af målingerne stadig god reliabilitet i det
omfang der er præsenteret (se afsnit 4.2.3).
Der følger også usikkerheder med råvarerne. Leveringerne til Daka, er som nævnt, af
forskellige karakter. Der er svinebørster, hårdt og blødt materiale med svingende tørstof
procenter. Det har indflydelse på belastningen er processer, i forhold leveret mængde og
dermed også indflydelse på kølebehovet.
4.2.5. Metodekritik og fejlkilder
Indsamlingen af flowdata kunne være opnået med større validitet, ved brug af en integreret
flowtransmitter i rørstrengen på fremløbet. Derved kunne man have undgået flere af de
usikkerheder der medfølger ”clamp-­‐on” modellen, som bruges i forsøget (se afsnit 4.2.4).
Grundet tidsmæssige og økonomiske forhindringer har det ikke været en mulighed og derfor
bruges ”clamp-­‐on” modellen. Til at sikre minimal turbulens i røret, efter 90 graders
bøjningen, kunne der være lavet en tryktabsberegning. På den måde kunne der findes
hvorvidt flowet var laminart (Lauritsen, Gundtoft og Eriksen, 2007). Det valgtes dog at følge
producentens anvisninger, som vurderes pålidelige til forsøget
Temperaturmålingerne var indhentet via PT100 følere, som er en standard for den type
måling og anses derfor havende en stor reliabilitet. Det var ønsket at lave en nærmere
analyse af udetemperaturen i forhold til returtemperaturen, men temperaturtransduceren
på returløbet har været trukket ud af sin plads, og dermed ikke givet korrekte data. Det blev
opdaget i løbet af analysen af kølevandssystemet i starten af oktober måned. Ved opfølgning
i ”Report Plus”, ses det på temperaturen, at føleren har været ude af drift det meste af året.
Det blev så forsøgt at sammenligne temperaturerne i det foregående år, men der opstod
andre problemer. I ”Report plus” vælger man enten et tidspunkt eller et interval for
fremvisningen af data. Der vælges f.eks. kl. 10.00 og dermed opsamler den data i hvert
interval på det tidspunkt. Men logningen har ikke altid fundet sted på det præcise tidspunkt
og dermed mangler dele af dataene. En måde at imødegå dette på er at vælge et forudsat
interval på hver 25 time. Dermed forskyder man tidspunktet og rammer flere logninger.
32