27.07.2013 Views

Knuden marts - Fredensborg Skole

Knuden marts - Fredensborg Skole

Knuden marts - Fredensborg Skole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nr. 1 <strong>marts</strong> 2009 39. årgang<br />

A S M I N D E R Ø D S K O L E<br />

Først bliver den malet fint, og så bliver den slået til pindebrænde


Se <strong>Knuden</strong> med farvebilleder<br />

på hjemmesiden<br />

I „gamle dage“ for bare 15-20 år siden<br />

brugte man reprokameraer og reprofotos,<br />

når der skulle bringes billeder i<br />

aviser og tidsskriffter. Det var nødvendigt,<br />

for at man kunne trykke dem. Der<br />

skulle være sorte punkter i de hvide<br />

felter på fotoet og hvide prikker i de<br />

mørke områder. Det kunne reprokameraet<br />

klare.<br />

Det samme har vi faktisk gjort med<br />

<strong>Knuden</strong>s billeder på pc i programmet<br />

Photoshop i mange år, selvom <strong>Knuden</strong><br />

ikke bliver tryk, men fotokopieret: Redaktøren<br />

sætter tekst og fotos op i et<br />

redigeringsprogram på A4 sider, som<br />

kopimaskinen så automatiks nedfoto-<br />

Nu kan du læse „<strong>Knuden</strong>“ på<br />

skolens hjemmeside, allerede før<br />

papirudgaven er udkommet.<br />

1. gå ind på:<br />

www.asminderodskole.dk<br />

2. Klik i spalten tv. på forsiden<br />

på:<br />

Information<br />

3. Klik ind på<br />

<strong>Skole</strong>bladet <strong>Knuden</strong><br />

Her kan du så læse de sidste 8<br />

numre, forudsat du kan åbne<br />

pdf-filer<br />

2<br />

graferer til A5 under kopieringen.<br />

Men det er jo lidt fjollet, at redaktøren<br />

først skal fjerne alle farverne fra billederne<br />

og behandle ”lys og skygge”.<br />

Derfor prøver vi med dette nummer,<br />

om vores sort/hvide fotos i <strong>Knuden</strong> får<br />

en rimelig god kvalitet, selvom kopimaskinen<br />

kopierer de farvefotos, redaktøren<br />

har indsat uden yderligere<br />

billedbehandling. <strong>Knuden</strong> er i papirudgaven<br />

stadigvæk sort/hvid, for at<br />

farvekopiere bladet ville være meget<br />

dyrt, men på hjemmesiden kan du gå<br />

ind og se <strong>Knuden</strong> med farvebilleder.<br />

Følg blot anvisningen herunder.<br />

Asminderød <strong>Skole</strong><br />

Benediktevej 29<br />

3480 <strong>Fredensborg</strong><br />

tlf. 7256 2011<br />

E-mail:<br />

Asminderodskole@fredensborg.dk<br />

www.asminderodskole.dk<br />

Redaktion:<br />

Lars Kyndesen<br />

Ole Sejer: ole.sejer@teliamail.dk<br />

Redigering, lay-out og fotos: Ole Sejer<br />

Oplag: 600 ex.<br />

Deadline for næste nummer:<br />

Mandag den 20. april 2009<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Finansieringen af den nye skole kan medføre at byggeriet bliver forsinket<br />

Forsinkelser i forhold<br />

til køreplanen…<br />

…er ikke kun forbeholdt Kystbanen. Finansieringen af den nye Asminderød<br />

<strong>Skole</strong> volder kommunen problemer. Hvor stor forsinkelsen bliver, vil de kommende<br />

måneder give svaret på, vurderer vores skoleleder, Lars Kyndesen<br />

Lars Kyndesen: Forvaltningen har<br />

bedt Velfærdsministeriet om et møde<br />

for at få mulighed for at lånefinansiere<br />

byggeriet<br />

I<br />

de sidste dage har den lokale presse<br />

beskæftiget sig meget med den<br />

nye skole. Hvis vi skærer helt ind til<br />

benet, kan det siges meget kort: Byggeriet<br />

bliver forsinket i forhold til den<br />

plan, der hidtil er blevet arbejdet efter.<br />

Det er svært at sige, hvor stor forsinkelsen<br />

bliver, men det vil de kommende<br />

måneder give svaret på.<br />

I løbet af efteråret er projektet blevet<br />

ændret fra at være et OPP-projekt med<br />

en privat investor (OPP: offentligt privat<br />

partnerskab) til at være et kommu-<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

nalt projekt. Det betyder, at projektet<br />

nu skal i totalentreprise med alt, hvad<br />

det betyder for de oplæg, der skal udarbejdes.<br />

De skal være meget mere detaljerede,<br />

og finansieringen skal være<br />

på plads. Kommunen skal låne for at<br />

kunne finansiere byggeriet, og byggeriet<br />

skal ligge inden for den ramme, som<br />

er udstukket af regeringen.<br />

Den kommunale forvaltning har bedt<br />

Velfærdsministeriet om et møde for at<br />

få mulighed for at lånefinansiere byggeriet<br />

og for at få lov til at sætte byggeriet<br />

i gang, selvom det ikke ligger inden<br />

for rammen af kommunale byggerier i<br />

Danmark. Skulle det lykkes, bliver forsinkelsen<br />

ikke så stor.<br />

De kommende måneder vil vise, hvor<br />

lang udsættelsen vil blive.<br />

Det er ærgerligt, men når man venter<br />

på noget godt, bliver ventetiden som<br />

regel ikke så langvarig. Vi har heldigvis<br />

fundet os tilrette i de nye omgivelser,<br />

og selvom det ikke er optimalt, vil vi<br />

stadig kunne præstere pædagogisk arbejde<br />

på et højt niveau.<br />

I dette øjeblik er det rart at tænke på,<br />

at vi ikke på noget tidspunkt har sat os<br />

tilbage for at vente på en ny skole. Vi<br />

har hele tiden haft opmærksomheden<br />

på at udvikle skolen. I hvilke bygninger,<br />

skolen har til huse, har ikke indflydelse<br />

på den strategi.<br />

3


Andre nyder godt af vores erfaringer<br />

Asminderød <strong>Skole</strong> på<br />

byggekonference på<br />

Nyborg Strand<br />

I januar måned var jeg sammen med<br />

lærerne Birgitte Høeg og Pia Baumgarten<br />

inviteret til konference på Nyborg<br />

Strand om skolebyggeri.<br />

Konferencen samlede 400 skolefolk,<br />

ingeniører, arkitekter og forvaltningschefer.<br />

Formålet var at stille skarpt<br />

på fremtidens skolebyggeri.<br />

Som indleder havde man inviteret<br />

Hans Henrik Knoop. Han tog udgangspunkt<br />

i undervisningsdifferentiering<br />

og sit arbejde med „Plan B.“<br />

Det er ikke længere muligt at undervise<br />

på midten og håbe, at vi har de<br />

4<br />

Der har været<br />

mange fremtidsværksteder<br />

for<br />

eleverne omkring<br />

visionerne for en<br />

ny Asminderød<br />

<strong>Skole</strong>, men Lars<br />

Kyndesen mener,<br />

at eleverne bør<br />

komme mere på<br />

banen<br />

Her i artiklen konstaterer Lars Kyndesen bl.a., at det har været vanskeligt<br />

at få eleverne inddraget i planlægningen af den nye Asminderød <strong>Skole</strong><br />

fleste elever med. Det er nødvendigt<br />

at opbygge et differentieret undervisningsforløb,<br />

og det kræver andre<br />

rammer end dem, skolebyggeri fra<br />

50’erne og 60’erne giver. Rummene<br />

skal give plads til, at grupper kan arbejde<br />

uforstyrret, at man har mulighed<br />

for at arbejde med læringsstile,<br />

og at konkrete materialer og IT er<br />

umiddelbart tilgængeligt.<br />

Herefter præsenteredes 3 nye skoleprojekter<br />

kort.<br />

Herefter spredtes konferencen deltagere<br />

sig mellem de forskellige work-<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


shops som programmet tilbød.<br />

Asminderød <strong>Skole</strong> havde ansvaret<br />

for en workshop om medinddragelse<br />

af alle i tilblivelsen af et overordnet<br />

oplæg for en ny skole. Hvordan var<br />

skolens brugergrupper blevet inddraget<br />

i arbejdsgrupperne „vision og<br />

profil“ og „pædagogik og læring“?<br />

Hvilke erfaringer havde vi gjort os,<br />

og hvad ville vi i bagklogskabens lys<br />

have gjort anderledes?<br />

Der mødte 30 op til vores workshop,<br />

og vi fik en levende og spændende<br />

debat om den tilgang, vi havde haft,<br />

og om hvordan andre havde grebet<br />

tingene an. Sidst, men ikke mindst<br />

fik vi præsenteret vores vision og fik<br />

mange positive kommentarer til ideerne.<br />

Det har været spændende at skulle<br />

evaluere vores proces sammen med<br />

fagfolk, der ikke selv havde deltaget i<br />

vores projekt, men som ikke desto<br />

En ny Asminderød <strong>Skole</strong>, som eleverne ønsker<br />

den udformet i geometriske figurer<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

mindre havde synspunkter på godt<br />

og skidt.<br />

I vores endelige konklusion har vi erkendt,<br />

at selvom vi var meget opsatte<br />

på, at eleverne skulle have stor indflydelse<br />

på projektet, har det vist sig,<br />

at de ikke helt har fået den plads,<br />

som de burde. Det er et ansvar for<br />

lærere, ledelse og bestyrelse at sørge<br />

for elevinddragelsen, og det kræver<br />

mere insisteren fra vores side, hvis<br />

det skal lykkes.<br />

Ellers kunne vi konstatere, at vi havde<br />

haft held med at engagere mange<br />

grupper om arbejdet med en ny skole,<br />

og at disse erfaringer kunne bruges<br />

af alle de skoler, der i de kommende<br />

år skal i gang med en ombygning<br />

eller nybygning af deres skole.<br />

Dagen sluttede med, at Peter Langdal<br />

fra Betty Nansen Teatret underholdt<br />

om det kreative rum.<br />

5


Tekst: Aksel Bjørke, formand for skolebestyrelsen<br />

Der er god grund til at se på de<br />

overordnede forhold.<br />

Det er faktisk <strong>Skole</strong>bestyrelsens opgave<br />

<strong>Skole</strong>bestyrelsen prioriterer højt de<br />

principper, som skolen skal arbejde<br />

efter. Principper er ikke det<br />

samme som de konkrete ledelsesopgaver,<br />

der dagligt skal løses af skolens ledelse.<br />

De er heller ikke det samme<br />

som konkrete undervisningsmetoder,<br />

konkrete elevproblemer eller konkrete<br />

lærerproblemer <strong>Skole</strong>ns daglige drift<br />

og ledelse udøves af skoleinspektør og<br />

viceinspektør, og de daglige undervisningsopgaver<br />

i meget bred forstand udøves<br />

af lærere og pædagoger. Disse opgaver<br />

hverken kan eller skal en skolebestyrelse<br />

blande sig i. Men vi skal<br />

være med til at sætte rammerne for arbejdet,<br />

dvs. at være med til at tilrettelægge<br />

de overordnede forhold.<br />

Senest har vi behandlet:<br />

1. Principper for Traditioner, altså<br />

de begivenheder, som <strong>Skole</strong>n holder<br />

fast i år efter år og som vi gerne vi fejre.<br />

2. Principper for Hjemmearbejde<br />

6<br />

Aksel Bjørke,<br />

formand for <strong>Skole</strong>bestyrelsen:<br />

<strong>Skole</strong>bestyrelsen<br />

kan ikke sige ja<br />

eller nej til klassesammenlægninger<br />

(lektier) – forekommer det mærkeligt?<br />

Forhåbentlig ikke. Vi vil gerne sikre, at<br />

forældre, elever og lærere har en fælles<br />

ramme om noget så ur-kedeligt som<br />

lektier. Der skal være et fællesskab i<br />

hjemmet om at lektierne laves; og lærerne<br />

skal respektere, at børn ikke skal<br />

læse lektier i ferierne. Man skal ikke<br />

have opgaver til aflevering umiddelbart<br />

efter en ferie, og lærerne skal rette de<br />

afleverede opgaver inden for en rimelig<br />

tidsfrist – det er desværre ikke altid tilfældet.<br />

3. Princip for anvendelse af mobiltelefoner<br />

i skoletiden – ingen elever<br />

har en reelt behov for at have mobiltelefonen<br />

tændt i undervisningstiden,<br />

med mindre der fx er alvorlig sygdom i<br />

familien.<br />

Fra tid til anden dukker der situationer<br />

eller sager op, hvor nogle forældre mener,<br />

at <strong>Skole</strong>bestyrelsen skal gå ind i<br />

en konkret sagsbehandling i en bestemt<br />

klasse. Der kan være samarbejde,<br />

der ikke virker; en lærer, der ikke<br />

fungerer sammen med eleverne eller<br />

ikke er tilstrækkeligt engageret i arbejdet;<br />

elever der ikke kan finde ud af, at<br />

undervisning er noget, man tilegner sig<br />

og altså ikke et pasningstilbud osv. osv.<br />

Mange af disse situationer kan være<br />

meget tilspidsede og meget belastende<br />

for dem, det går ud over. Der kan også<br />

være forhold, hvor skolens økonomi<br />

kun tillader en vis begrænset aktivitet.<br />

Disse meget konkrete forhold skal behandles<br />

konkret, dvs. enten af skolens<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


ledelse i forbindelse med den daglige<br />

drift eller af de respektive lærere og<br />

forældre i forbindelse med samarbejde<br />

om klassernes daglige liv.<br />

<strong>Skole</strong>bestyrelsen kan og må ikke gå<br />

ind i en konkret sagsbehandling i en<br />

konkret sag, <strong>Skole</strong>bestyrelsen skal hele<br />

tiden holde sig til det principielle.<br />

Det kan være en meget besværlig balancegang.<br />

Den balancegang sikres for alle parter<br />

bedst ved, at vi i fællesskab hele tiden<br />

ser efter det principielle i de forhold,<br />

der løbende dukker op. Derved kan<br />

<strong>Skole</strong>bestyrelsen tale på alles vegne –<br />

elever, forældre, lærere m.fl. I modsat<br />

fald kan vi risikere, at <strong>Skole</strong>bestyrelsen<br />

forfordeler fællesskabet og lader et<br />

mindretal løbe med ”gevinsten” i en<br />

bestemt sag. Det går simpelthen ikke.<br />

Klassesammenlægningen på<br />

8. klassetrin<br />

I øjeblikket skrives og tales der ganske<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

meget om klassesammenlægningen i 8.<br />

klasse. Beslutning om klassesammenlægning<br />

er et ledelsesanliggende, som<br />

er baseret dels på økonomi og dels på<br />

pædagogiske principper. <strong>Skole</strong>bestyrelsen<br />

kan vedrørende klassesammenlægning<br />

ikke stemme ”ja” eller ”nej”.<br />

Det ligger uden for vores mandat. Men<br />

<strong>Skole</strong>bestyrelsen kan konkret påvirke,<br />

at gennemførelsen af beslutningen<br />

foregår, så eleverne oplever et forbedret<br />

skoleliv. Dvs. forbedrede undervisningsforløb<br />

og nye kammeratskaber<br />

uden, at de gamle forbindelser forsvinder.<br />

Det gør <strong>Skole</strong>bestyrelsen ved at sætte<br />

Princippper for Klassesammenlægninger<br />

på dagsordenen. Det betyder, at<br />

når skoleledelsen træffer beslutning<br />

om klassesammenlægning, så skal vi<br />

på forhånd konkret påvirke, at eleverne<br />

får noget positivt ud af det. Præcis<br />

det samme bør gælde, når klasser får<br />

nye lærere.<br />

Vedtagelsen af lokalplanen for den nye Asminderød <strong>Skole</strong> bliver tre<br />

måneder forsinket. Et nyt forslag skal nemlig igen til høring, idet<br />

byggefelterne efter det nye forslag bliver trukket længere væk fra Vilhelmsro.<br />

I Frederiksborg Amts Avis undrer skolebstyrelsesformand Aksel Bjørke<br />

sig den 23. februar over, at kommunen i sit første forslag placerede<br />

den nye skole så tæt på Vilhelmsro, hvor beboerne massivt og højrøstet<br />

har udbedt sig større afstand. Det burde efter Aksel Bjørkes<br />

vurdering ikke komme bag på kommunen, som også har store problemer<br />

med finansierieng af skolen. Byrådet tør ikke finansiere den gennem<br />

OPP (offentlig privat partnertskab) Læs også side 3.<br />

Dertil kommer, at den finansielle krise også kradser i vores kommune,<br />

som bl.a. har svært ved at få solgt jord og dermed få de forudsatte<br />

indtægter i budgettet. Af samme grund forventes det også, at salget af<br />

den gamle skoles grund kun vil indbringe det halve af det forventede.<br />

I skrivende stund holder byrådet dog kortene tæt på kroppen efter et<br />

krisemøde om den økonomisk betrængte situation.<br />

7


Tekst: Ole Sejer<br />

Strukturværkstedet i Kometen<br />

Siden sommerferien har SFO Kometen<br />

på Asminderød <strong>Skole</strong> haft et strukturværksted,<br />

hvor børn med særlige behov<br />

får en base med faste og trygge rammer.<br />

Hensigten er på ingen måde at adskille<br />

børnene fra de andre børn i Kometen.<br />

De kommer til strukturværkstedet efter<br />

skoletid og planlægger så stille og roligt<br />

dagens forløb sammen med de to pædagoger,<br />

der er fast tilknyttet ordningen,<br />

for det er vigtigt, at børnene her altid<br />

møder de samme voksne. Når børnene<br />

har fået styr på, hvad der skal ske i løbet<br />

af dagen, er de med i Kometens øvrige<br />

tilbud fuldstændig på lige fod med de øvrige<br />

børn, inden de igen samles i værkstedet<br />

midt på eftermiddagen til frugt.<br />

De to pædagoger benytter sig af den såkaldte<br />

„anerkendende pædagogik“, som<br />

fremhæver børnenes stærke sider og er<br />

med til at udvikle deres selverkendelse.<br />

- Vi forsøger hele tiden at fremhæve<br />

børnenes stærke sider og fortæller dem,<br />

at der også er noget, de er gode til, udta-<br />

8<br />

Vi tog et foto af Frederiksborg Amts<br />

Avis’ fotograf, da han besøgte strukturværkstdet<br />

i SFO Kometen<br />

ler Annette Thomassen, som er specialpædagog<br />

og vurderer, at man på Kometen<br />

tydeligt kan se en positiv effekt af<br />

indsatsen på strukturværkstedet. Børnene<br />

er blevet mere populære blandt kammeraterne,<br />

fordi værkstedet er med til at<br />

nedbryde den facade, de tidligere har<br />

haft, og børnene er også blevet bedre til<br />

at løse konflikter verbalt, og de er blevet<br />

bedre til at indgå i sociale sammenhænge.<br />

Jon Rasmussen, den anden pædagog på<br />

strukturværkstedet konstaterer, at de pågældende<br />

børn er blevet gladere for at<br />

komme i SFO’en. Hvor de tidligere ikke<br />

var meget for at komme i SFO’en, går<br />

de nu nærmest ikke hjem før lukketid.<br />

Den 11. februar bragte Frederiksborg<br />

Amts Avis en stor artikel om strukturværkstedet,<br />

og foranlediget af succesen<br />

har man nu udvidet ordningen, så værkstedet<br />

også fungerer i skoletiden. Det<br />

skriver Pia Ankjær Christiansen om på<br />

næste side.<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Tekst: Pia Ankjær Christiansen<br />

Strukturværkstedet i skoletiden<br />

Strukturværkstedet startede i november<br />

2008 også op i skoletiden. Strukturværkstedet<br />

er åbent fra 9.00 til<br />

13.00. Strukturværkstedet er et tilbud<br />

for de børn, der i perioder kan have<br />

det svært i egne klasser socialt, fagligt<br />

og udviklingsmæssigt. I strukturværkstedet<br />

er der mulighed for, at den enkelte<br />

elev kan komme, når behovet for<br />

ro opstår. Lærerne kan også sende<br />

den enkelte elev over, når de kan se,<br />

at eleven har behovet. I strukturværkstedet<br />

arbejdes der individuelt med<br />

hver elev ud fra elevens faglige niveau<br />

og problemområder. Der tages hensyn<br />

til den enkelte elevs tolerance for opmærksomhed<br />

og koncentration. Der<br />

arbejdes med elevens ressourcer frem<br />

for problemer. Der arbejdes med, at<br />

eleven får en fornemmelse for, hvornår<br />

”kaos” opstår, og der gives redskaber<br />

til, hvad eleven selv kan gøre i<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Pia Ankjær Christiansen er den<br />

faste lærer på strukturværkstedet<br />

i skoletiden. Her underviser<br />

hun Freja<br />

de tilfælde. Der arbejdes anerkendende<br />

og differentierende.<br />

Der arbejdes med forslag til, hvordan<br />

eleven bedst bevarer roen og koncentrationen.<br />

Når løsningerne er fundet,<br />

implementeres det til den daglige undervisning<br />

i klassen. Der er en tydelig<br />

struktur og faste rammer i strukturværkstedet.<br />

I strukturværkstedet har<br />

eleven sine egne bøger med, så eleven<br />

følger den faglige linje i egen klasse.<br />

Samtidig arbejdes der med forskellige<br />

læringsspil for bl.a. at styrke elevens<br />

automatisering indenfor bl.a. læsning.<br />

Eleverne socialiseres bl.a. ved at løse<br />

opgaver med hinanden, så de i et trygt<br />

rum trænes i sociale spilleregler. Trænes<br />

i at lytte til og respektere et andet<br />

menneske, samtidig med at eleven selv<br />

oplever respekt, anerkendelse og<br />

hjælp fra et andet menneske.<br />

9


Projektopgaven i 9. klasse Tekst: Ole Sejer<br />

Projektopgaven i 9. klasse<br />

Projektopgaven i 9. klasse er ikke en<br />

prøve i traditionel forstand, men en<br />

del af undervisningen, hvor lærerne<br />

fungerer som støtte, sparringspartnere<br />

og vejledere for eleverne. Der skal<br />

være et fælles, overordnet emne for<br />

begge klasser, og her på Asminderød<br />

<strong>Skole</strong>, hvor eleverne afsluttede deres<br />

projektopgave med fremlæggelsen<br />

den 2. og 3. februar, var det overordnede<br />

emne i år ”Fede tider”. På næste<br />

side man se titlerne på de opgaver,<br />

eleverne valgte.<br />

En projektopgave er ikke et almindeligt<br />

emnearbejde. Det er en tværfaglig<br />

opgave, hvor eleverne bruger forskellige<br />

fags indhold og metoder og selv<br />

opstiller problemformuleringer, foretager<br />

vurderinger og tænker videre.<br />

Problemformuleringen er et sæt åbne<br />

spørgsmål, som er den røde tråd i hele<br />

arbejdet, for det er den, eleverne<br />

skal koncentrere sig om.<br />

Projektopgaven afsluttes med en<br />

fremlæggelse, hvor opgavens indhold<br />

præsenteres for lærere og kammerater<br />

sammen med et produkt, der skal understøtte<br />

formidlingen og vise, hvad<br />

man har lært. Produktet må gerne være<br />

skriftligt, men hvis det passer til<br />

opgaven, vælger mange elever ofte et<br />

billedligt, praktisk/musisk produkt.<br />

Har man arbejdet sammen i en gruppe<br />

på to eller flere elever, deler de<br />

pågældende elever fremlæggelsesarbejdet<br />

imellem sig. Fremlæggelsen er<br />

en del af den samlede bedømmelse,<br />

10<br />

Jonas havde rejst spørgsmålet om<br />

mangafigurer kan defineres som<br />

kunst. Hvad mener du?<br />

så det er vigtigt, at der er sammenhæng<br />

mellem produktets udtryks- og<br />

fremlæggelsesform og formidlingen af<br />

indholdet.<br />

Hver elev har krav på en skriftlig vurdering,<br />

og opgaven skal være bedømt<br />

senest en uge før de skriftlige prøver,<br />

som typisk ligger først i maj, men i<br />

praksis får eleverne bedømmelsen<br />

kort tid efter fremlæggelsen, mens de<br />

stadig har opgaven i frisk erindring.<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Projektopgaven i 9. klasse<br />

Man kan få både en udtalelse og en<br />

karakter, og i god tid før afslutningen<br />

skal hver elev meddele læreren eller<br />

skolens kontor, om man ønsker den<br />

Pernilles og Lauras<br />

opgave handlede<br />

om alfapiger, pigebander<br />

og pigevold..<br />

Hvordan er de piger<br />

undepå og indeni?<br />

Fede tider<br />

Det var hovedoverskriften<br />

for 9. klassernes projektopgaver<br />

i januar på Asminderød<br />

<strong>Skole</strong>. Her er de opgaver,<br />

eleverne valgte:<br />

Fedme og overvægt<br />

Ludomani og gambling<br />

Stofmisbrug<br />

Knivvold<br />

Afghanistan<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

skriftlige bedømmelse skrevet på afgangsbeviset.<br />

Voldsramte hjem i Danmark…<br />

…fup eller fakta<br />

Mobning<br />

Klima…<br />

…ord eller handling<br />

Arbejdsløshed i Danmark…<br />

…signaler fra samfundet<br />

Mediemanipulation<br />

Energiforbrug og produktion<br />

Skønhedsidealer…<br />

samfunds- eller biologisk bestemt<br />

Manga – en ny kultur<br />

Pigebander og pigevold<br />

Julemærkehjem<br />

11


Projektopgaven i 9. klasse<br />

Stofmisbrug<br />

Vi har i uge 5 haft projektuge. Vores overemne var ”Fede tider”, og<br />

vi valgte underemnet ”Stofmisbrug”. Vi har i løbet af ugen arbejdet<br />

på vores produkt, som er tre store plakater, der forestiller 3 personer,<br />

hvorpå vi har skrevet stoffets virkninger på kroppen og sindet. Vi har<br />

også læst en masse om misbrugernes psyke.<br />

Vores lærere havde bestemt, at vi skulle være sunde den uge, så hver<br />

morgen var der hjemmebagte boller og frisk frugt. Det var rigtig godt<br />

på trods af, at der manglede sukker i teen.<br />

Ugen efter var der fremlæggelse om mandagen og tirsdagen, hvor vi<br />

drak en masse te med smuglet sukker fra Fritze.<br />

Alt i alt havde vi en god uge, hvor vi udførte et seriøst arbejde.<br />

Emma, Ditte og Stine 9.a<br />

12<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Projektopgaven i 9.klasse<br />

Mediemanipulation<br />

I 9.klasse har det stået på projektopgave<br />

i uge 5. Vores overemne var „Fede<br />

Tider“. Alle i 9. klasserne har valgt forskellige<br />

delemner, lige fra manga til<br />

vold i hjemmet. Det var en rigtig fed<br />

uge, som andre elever kan glæde sig til!<br />

Problemformulering: mediernes<br />

virkelighed – manipuleret?<br />

Vores emne var mediemanipulation.<br />

Hele forløbet gik godt og vores endelige<br />

fremlæggelse, synes vi selv, gik fint.<br />

Under forløbet opstod der nogle få<br />

problemer, men det gør der jo altid i<br />

sådan en uge.<br />

Bedømmelsen består af fem ting.<br />

- Arbejdsindsats i projektugen<br />

- Logbog<br />

- Fremlæggelse<br />

- Synopsis<br />

Vi havde først valgt emnet Danmarks<br />

økonomi, men mistede interessen for<br />

det. Vi ville undersøge om politikerne<br />

manipulerede med os og det hang meget<br />

godt sammen med medierne, så på<br />

den måde fik vi ideen til mediemanipu-<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Line og Simone havde lavet et manipuleret<br />

foto af en af de populære<br />

håndbolddrenge på en solbeskinnet<br />

kyst: Lasse Boesen<br />

lation. Det, vi ville beskæftige os med<br />

ved dette projekt, var de levende medier,<br />

men samtidig også de skriftlige.<br />

Konklusion:<br />

Vores konklusion er, at medierne ikke<br />

vil tolerere manipulation. Det vil medføre<br />

nogle konsekvenser, hvis det skulle<br />

ske, at en journalist ”kommer til” at<br />

manipulere. Der er mange sider af historien,<br />

men de fleste medier mener/siger,<br />

at manipulation er ”no go”.<br />

Vi har selvfølgelig også vores egen mening.<br />

Vores konklusion er, at medierne<br />

siger, at de på ingen måde tolererer<br />

manipulation, men sådan er vores indtryk<br />

ikke. Vi mener, at medierne har<br />

nogle regler for det, men mange gange<br />

ser man alligevel en smule manipulation,<br />

fra mediernes side. Så mediernes<br />

virkelighed er måske ikke helt manipuleret,<br />

men man finder ikke nogle medier,<br />

som ikke ”twister” historien til deres<br />

fordel.<br />

13


IT i 3.b<br />

I 3. klasserne arbejdes der koncentreret<br />

med at lære IT, så alle elever kan<br />

få deres junior pc-kørekort. Abel har<br />

bl.a. stået for undervisningen i 3.b,<br />

hvor klassen har arbejdet både i edb-<br />

14<br />

Stolte elever fra<br />

3.b fremviser<br />

deres pc-kørekort<br />

Vi har overtalt<br />

Anette Petri til at<br />

fortælle lidt om,<br />

hvordan elverne<br />

i 3.b har det med<br />

IT<br />

Det er en af<br />

Abel Tanghøjs<br />

opgaver at undervise<br />

3. klasserne<br />

i IT, så alle<br />

elever kan få<br />

deres junior pckørekort<br />

lokalet og med bærbare computere<br />

samt Smartboard. Der er bl.a. arbejdet<br />

i Word og lavet regnskab i Excell.<br />

Klassen har også været ude og tage<br />

billeder med skolens digitalkameraer<br />

for herefter at lære, hvordan man lægger<br />

billeder ind på computeren. Me-<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Det var spændende for Oliver at lære noget<br />

om regneark, og han har læst frilæsning<br />

og spillet engelske spil på nettet.<br />

Oliver har sin egen bærbare pc hjemme i<br />

trådløst netværk. Han spiller også SIMS2<br />

og andre sjove spil, men er kun på nettet<br />

3-4 dage om ugen<br />

get passende bruges billederne nu til<br />

at lave en ”talende bog” – et program,<br />

som skolen abonnerer på, og<br />

som eleverne har stor glæde af. Mange<br />

af de elever, der har svært ved at<br />

komme i gang med at skrive, har lettere<br />

ved det, når der arbejdes på computeren.<br />

Nogle synes, det har været let at tage<br />

pc-kørekortet, og andre synes, det har<br />

været svært. Mange er dog enige om,<br />

at man nok skal prøve det hele mange<br />

gange, før man kan huske det hele.<br />

Og det skal de nok komme til. Flere<br />

af eleverne er enige om, at noget af<br />

det vigtigste er at kunne sin kode og<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Frederikke er glad for sit pc-kørekort,<br />

for nu kan hun gemme det, hun skriver<br />

under eget navn. Familien har 3 pc’er<br />

hjemme, og SIMS2 er hendes favoritspil.<br />

Hun er på nettet ca. 5 dage om ugen,<br />

men får dog også tid til at gå til svømning<br />

kunne gemme sine ting rigtigt. Alle<br />

har i hvert fald haft stor glæde af at<br />

skrive til hinanden i elevintra. Der er<br />

blevet sendt mange små beskeder,<br />

som vækker stor glæde hos modtageren.<br />

3.b har ikke Smartboard i klassen<br />

endnu, men har alligevel benyttet sig<br />

lidt af det Smartboard, der findes i<br />

parallelklassen 3.c., hvor der både er<br />

afprøvet lidt dansk og matematik. De<br />

fleste elever i 3.b glæder sig til det er<br />

deres tur til at få Smartboard i klassen,<br />

da det jo, som et par stykker udtaler,<br />

er meget bedre med sådan en ny<br />

tavle, som har computer.<br />

15


Turen til Kiel med valgholdet<br />

i international dimension<br />

Winnie Schougaard fortæller om valgholdets lærerige og hyggelige<br />

tur i november til Tyskland, hvor eleverne snakkede engelsk<br />

Det var en rigtig hyggelig tur derned.<br />

Vi kørte i tog i 7 timer og lærte derfor<br />

hinanden bedre at kende. Vi var et<br />

hold af elever fra både <strong>Fredensborg</strong><br />

og Asminderød <strong>Skole</strong>, og alle var<br />

spændte på at komme ned og møde<br />

deres tyske familier.<br />

Da vi ankom til Kiel, blev vi mødt af<br />

lige så spændte tyskere, som havde arrangeret<br />

et lille velkomstkagebord for<br />

os.<br />

Vi skulle bo 3 dage sammen med vores<br />

tyske familie. De var alle vældig<br />

søde, og de sørgede for, at vi fik mad<br />

og drikkelse osv. Så det var en god<br />

oplevelse. Det var underligt, at man<br />

pludselig skulle tale engelsk hele tiden.<br />

Næste dag fik vi rundvisning i byen,<br />

hvor vi så og hørte om alle de vigtigste<br />

steder fortalt af de tyske venner. Vi<br />

lærte også om det tyske parlament,<br />

16<br />

Winnie<br />

Schougaard:<br />

...og nu glæder<br />

vi os til tyskernes<br />

genbesøg i<br />

<strong>marts</strong>. Fortsættelse<br />

følger….<br />

som vi desværre ikke kunne komme til<br />

at besøge.<br />

Næste dag tog vi til Jes Kruse skolen,<br />

som er en dansk skole.<br />

Jes Kruse skolen ligger på Hans-Christian-Andersens-Weg.<br />

På vejen ligger der også børnehave,<br />

fritidshjem, sportsklub, medborgerhus<br />

og plejehjem, alt sammen dansk. Den<br />

danske kirke ligger dog i den anden<br />

ende af byen. De har planer om at lave<br />

et nyt gymnasium, som Mærsk<br />

Mckinney Møller vil bygge. Problemet<br />

hidtil har været, at man skulle meget<br />

langt for at nå til gymnasiet, men nu<br />

kommer det tættere på.<br />

På skolen går man fra 0. til 10. klasse.<br />

I 6. klasse kommer der mange børn<br />

fra andre danske skoler, fordi de andre<br />

skoler ikke går højere end til 5.<br />

klasse.<br />

Ca. halvdelen af lærerne på skolen er<br />

danske og kan både tale dansk og<br />

tysk. Der er ca. 350 elever på skolen.<br />

Eleverne på skolen er der, fordi forældrene<br />

er danske eller er knyttet til<br />

Danmark, og vil derfor gerne have, at<br />

børnene lærer dansk.<br />

Grunden til, at der er et dansk mindretal<br />

i Sydslesvig i dag skyldes, at man<br />

efter flere krige med konger og prinser<br />

endte med en afstemning om<br />

grænsens placering. Fordi der var fær-<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


e danskere, blev grænsen placeret<br />

nord for Slesvig – Holsten. Danskerne,<br />

som boede der, hørte nu til Tyskland,<br />

men følte sig stadig danske. De<br />

ville bevare den danske kultur i den<br />

del af Tyskland. Derfor sender Danmark<br />

hvert år økonomisk støtte til<br />

mindretallet.<br />

Heldigvis var der efter skoleturen også<br />

tid til lidt shopping. Det var jo snart<br />

jul, og der var flot pyntet. Vi var på julemarked,<br />

hvor mange af os købte<br />

små gaver til vores forældre og søskende.<br />

Det var rigtig sjovt.<br />

Om aftenen var vi til farvelfest, hvor<br />

tyskerne havde medbragt mad, som<br />

de selv eller deres forældre havde lavet.<br />

Bagefter lavede vi forskellige lege,<br />

som danskerne og tyskere havde forberedt.<br />

Det var rigtig sjovt og meget<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Tekst og fotos: Winnie Schougaard<br />

På bytur i Kiel<br />

hyggeligt at være samlet alle tyskere<br />

og danskere og lave noget sammen.<br />

Inden vi skulle hjem, blev der tid til at<br />

gå lidt mere rundt i byen i små grupper<br />

sammen med partneren.<br />

Så var det tid til afsked. Tiden var gået<br />

så hurtigt, og nu var man lige blevet<br />

vant til at snakke engelsk, og så skulle<br />

man hjem. Vi krammede tyskerne,<br />

som havde fulgt os til stationen, og<br />

takkede for nogle utroligt lærerige og<br />

hyggelige dage.<br />

Hjemturen var hyggelig, der var snak,<br />

blev hørt musik eller lavet lektier.<br />

Det var lige ved at gå galt for mig, da<br />

jeg glemte en taske i et tog, men alle<br />

hjalp til og lånte mig nogle euro i lynets<br />

hast, så den historie endte godt.<br />

Der er også blevet skrevet dagbog på<br />

engelsk, og nu glæder vi os til tyskernes<br />

genbesøg i <strong>marts</strong>. Fortsættelse følger….<br />

17


Il Maistro er en italiensk betegnelse for store kors og orkestres dirigent<br />

Il Maistro har rundet<br />

et skarpt hjørne<br />

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Hans<br />

Jørgen Schou-Nielsen er blevet 60<br />

Forældre og børn i hundrede- ja, tusindvis<br />

har oplevet ham, for han har<br />

været en afholdt musik- og matematiklærer<br />

på Asminderød <strong>Skole</strong> siden<br />

1973. Dertil kommer, at han har ledet<br />

skolens minikor, det store kor, orkesteret<br />

og lærerkoret, og ved stort<br />

set alle afslutninger og andre festlige<br />

lejligheder, hvor skolens elever har<br />

været samlet, har vi kunnet nyde hans<br />

store armbevægelser og fænomenale<br />

evner som dirigent og korleder.<br />

Så da <strong>Knuden</strong>s udsendte spørger til<br />

36 års High Lights, nævner han naturligvis<br />

først rejserne til udlandet<br />

med koret og orkesteret, som har optrådt<br />

i venskabsbyerne i både Norge,<br />

Finland og Tyskland. Ja, i venskabsbyen<br />

Berleburg blev de dygtige sangere<br />

og musikanter ligefrem tilbudt<br />

penge for deres præstationer. Det allervigtigste<br />

for Hans Jørgen er dog<br />

det arbejde, der går forud hjemme<br />

musiklokalet på Asminderød <strong>Skole</strong>.<br />

At planlægge et musikalsk projekt,<br />

forberede det og gennemføre det, har<br />

altid været helt centralt. For han er<br />

ambitiøs ikke mindst på elevernes<br />

vegne. De skulle kunne noget, når de<br />

var udenlands og repræsenterede Asminderød<br />

<strong>Skole</strong>.<br />

Hans Jørgen er diplomatisk med sans<br />

for nuancerne. Derfor har han heller<br />

ingen frelste meninger om musik, han<br />

18<br />

med djævelens vold og magt vil<br />

presse ned over hovedet på eleverne<br />

i musiktimerne. Han lytter gerne til<br />

deres ønsker.<br />

Men går man ham på klingen, indrømmer<br />

han dog, at der blandt melodier<br />

fra 60’erne og 70’erne er<br />

mange ørehængere, og Beatles går<br />

man heller aldrig fejl af. Ellers er<br />

Hans Jørgen alsidig. Han kan lide<br />

det hele: opera og DAD med for den<br />

sags skyld, men ved Heavy trækker<br />

han dog grænsen, og han efterlyser<br />

flere musikprogrammer i DR med<br />

professionelle aktører i stedet for de<br />

mange amatører - X-factor inklusive.<br />

Som musiklærer ærgrer det ham, at<br />

skimmelsvampen lukkede den gamle<br />

Asminderød <strong>Skole</strong>, netop som han<br />

havde fået indrettet et musiklokale<br />

med plads til det hele. Nu håber<br />

han så med vanlig optimisme, at bare<br />

90 % af de faciliteter, han har ønsket<br />

til musiklokalet i den nye Asminderød<br />

<strong>Skole</strong>, bliver realiseret.<br />

For han agter at fortsætte på skolen<br />

i mange år endnu. Om fire år kan<br />

han som den første ansatte nogensinde<br />

fejre 40 års jubilæum som lærer<br />

på Asminderød <strong>Skole</strong>. Så vi vil<br />

godt garantere, at Hans Jørgen svinger<br />

taktstokken ved den nye skoles<br />

indvielse i 2012.<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Fredag den 30. januar havde Hans Jørgen Schou-Nielsen i anledning af<br />

60-årsdagen inviteret fødselsdagsgæster på skolen. De kunne alle skrive<br />

under på det, Lars Kyndesen bl.a. sagde i sin tale til fødselaren:_<br />

- Du er et meget sammensat menneske. Musisk og kreativ og meget struktureret.<br />

Levemand og punktlig. Humørfyldt og dybt seriøs. Men måske er det<br />

ikke så sjældent endda, at det musiske og det naturfaglige mødes. Det lette<br />

og det alvorlige. Udlængslen og glæden ved det kendte og fortrolige.<br />

Din betydning for skolens renommé kan ikke overvurderes. Dit arbejde med<br />

kor og orkester har en kæmpe betydning for elever, og de lærere, der deltager.<br />

Vi bliver mødt af engagement og anerkendelse, koncentration og leg,<br />

hygge og hårdt arbejde.<br />

Over til fjenden. Hans Jørgen har i<br />

alle årene boet i Kokkedal. Han havde<br />

svoret, at han ikke ville have bil,<br />

så han tog turen først med linie 384<br />

og siden toget til Humlebæk og videre<br />

med linie 733.<br />

Men da Kystbanen var forsinket 7 ud<br />

af 8 gange, mistede han tålmodigheden<br />

og købte en rigtig egoistbil, hvor<br />

der kun er plads til ham og konen:<br />

En Smart. Det er Mercedes, der laver<br />

den, så billig er den ikke. Til gengæld<br />

er den fyldt med en masse raffinementer:<br />

alufælge, lædersæder, aircondition,<br />

kaleche osv. osv. Så det er<br />

rigtigt, at der stikker noget af en levemand<br />

i Hans Jørgen og Gud ske lov<br />

for det.<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Tekst og fotos: Ole Sejer<br />

19


Bræk et dyr<br />

Overskriften er fagsprog for<br />

jægere, som siger, at de brækker<br />

et dyr, når de slagter f. eks.<br />

et rådyr.<br />

Winnie Schougaard beretter<br />

om, hvordan team 1 oplevede<br />

at brække et dyr<br />

Hele team 1 var på en fantastisk<br />

spændende tur til Amager Fælled for<br />

at „Brække et dyr“. Jægeren skød et<br />

dyr til os, og vi fik lov at mærke, at<br />

det stadig var varmt, inden han begyndte<br />

at skære dyret op og vise os,<br />

hvad der er inden i sådan et dådyr.<br />

Det ligner jo meget et menneskes indvolde,<br />

men de 4 maver var jo meget<br />

spændende og anderledes.<br />

Nu ved børnene, hvordan der ser ud<br />

og lugter inden i sådan et dyr, og nogle<br />

af børnene ville også føle og mærke,<br />

hvor meget en lever vejer osv.<br />

Vejret var skønt, og vi sluttede denne<br />

20<br />

Frederik 1.b skrev i<br />

sin logbog:<br />

Pias fætter viste os,<br />

hvordan man<br />

brækkede et dådyr.<br />

Vi så hjertet og<br />

måtte røre ved dyret<br />

indeni, så vi fik<br />

blod på hænderne.<br />

Det var sjovt.<br />

Julie 1.b i sin logbog:<br />

I dag var vi ude og<br />

se et dyr blive brækket<br />

op af Christian,<br />

og det var lidt ulækkert,<br />

for vi kunne<br />

også se blodstænk.<br />

Bagefter var vi på<br />

legepladsen, og det<br />

var sjovt.<br />

udflugt af på naturlegepladsen, som<br />

også var noget ud over det<br />

sædvanlige.Vi kan varmt anbefale en<br />

sådan tur til andre.<br />

Jægeren skød et dådyr,<br />

og børnene fik lov til at<br />

mærke, at dyret stadig<br />

var varmt, inden jægeren<br />

begyndte at skære<br />

dyret op, som på jægersprog<br />

hedder „at brække<br />

dyret“.<br />

Som man kan se på fotoet<br />

var den røde farve<br />

ret dominerende<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Pinocchios Eventyr<br />

Vi har fået Lise-Lotte Hansen til at fortælle om 1. klas-<br />

sernes 1. klasses teatertur<br />

Vi har været i Anemone teatret i København<br />

og set PINOCCHIOS EVEN-<br />

TYR.<br />

De fleste børn og voksne kender nok historien<br />

om Pinocchio fra Disney filmen<br />

af samme navn.<br />

Mange af eleverne i klasserne kendte<br />

også Pinocchio, så de var spændte på,<br />

hvordan det ville være at se teaterstykket<br />

om ham; hvordan ville den scene<br />

med hvalen mon blive?<br />

Man bliver som voksen glad for at høre,<br />

når eleverne før turen udtaler, at de<br />

glæder sig til at komme i teatret – og<br />

efterfølgende udtaler, at det dog var mere<br />

spændende end TV og film.<br />

Det var en rigtig god forestilling!<br />

Tre skuespillere spillede alle rollerne på<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Lise-Lotte<br />

Hansen:<br />

Det var så god en<br />

forestilling, at<br />

eleverne syntes<br />

den var mere<br />

spændende end<br />

TV og film<br />

en scene, der med enkle midler kunne<br />

forvandles til hvad som helst. Helt ubetalelig<br />

var scenen, hvor Pinocchio og<br />

hans ven bliver til æsler og danser og<br />

synger.<br />

Forestillingen varede 70 minutter – uden<br />

pause – og eleverne fulgte med hele vejen!<br />

Efter forestillingen spiste vi vores frokost<br />

i teatrets cafe. Rundetårn ligger lige i<br />

nærheden af teatret, så der skulle vi selvfølgelig<br />

op.<br />

Eleverne ”drønede” op og fik brændt<br />

noget energi af. Da vi nåede til tops, viste<br />

det danske januarvejr sig fra sin bedste<br />

side – højt klart solskin - så udsigten<br />

over byens bygninger og tårne var perfekt.<br />

Tak til Karen og Helle fra SFOen for en<br />

velplanlagt årgangstur.<br />

Forestilling fra Rundetårn<br />

21


Det går som en leg med legepatruljen onsdag<br />

i spisefrikvarteret<br />

Jens, Thomas og Frederik fra 5.b er legepatrulje på Brandpladsen<br />

onsdag i 12-frikvarteret<br />

Christian, Julie og Martin fra 5.b er legepatrulje på Fysikpladsen onsdag<br />

i 12-frikvarteret<br />

22<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Det går som en leg med legepatruljen<br />

torsdag i spisefrikvarteret<br />

Torsdag er det Karl og Jacob fra 5.c, Jaqueline 5.a og Sarah L. fra<br />

5.c, der på Brandpladsen i 12-frikvarteret starter de sjove lege<br />

Og på Fysikpladsen, også torsdag i 12-frikvarteret er det Nicklas, Josephine<br />

og Ida Marie, alle fra 5.c, der starter løjerne<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

23


Den gode historie<br />

- om pædagogisk kinesiologi<br />

Som en del af specialundervisningen<br />

tilbydes pædagogisk<br />

kinesiologi. Det tilbydes som<br />

klasseundervisning, hvor en hel<br />

klasse kan lære at lave øvelser, der<br />

styrker koncentrationen og samarbejdet<br />

mellem den kreative og den<br />

logiske hjernehalvdel for at forbedre<br />

udbyttet af læsning og læring.<br />

Klassen får udleveret en plakat<br />

med øvelserne, som eleverne så kan<br />

lave efter behag, eller når læreren<br />

skønner, at der er behov.<br />

Pædagogisk kinesiologi tilbydes også<br />

til enkelte elever, som sammen<br />

med forældrene, sætter sig et specifikt<br />

mål med undervisningen. Metoden<br />

bygger på en muskeltest,<br />

hvor blokeringer eller stress fjernes,<br />

så der er fri energistrøm til at arbejde<br />

mod målet.<br />

De elever, der har arbejdet med deres<br />

mål ved hjælp af metoden, har<br />

24<br />

Fra et kursus om<br />

pædagogisk kinesiologi,<br />

hvor instruktøren demonstrerer<br />

muskeltesten<br />

opnået gode resultater. Elever og forældre<br />

har bl.a. sagt:<br />

Jeg har mærket en positiv forandring,<br />

det går rigtig godt.<br />

Jeg er blevet meget bedre til…<br />

Jeg har opnået mit hidtil bedste resultat<br />

lige efter muskeltesten..<br />

Det går meget nemmere nu..<br />

Jeg har det meget bedre og har ikke<br />

brug for mere hjælp nu.<br />

Jeg synes, det er sjovt at læse nu….<br />

Jeg laver mine øvelser hver dag, det<br />

er sjovt.<br />

Lektier er ikke længere en belastning.<br />

Det går den rigtige vej.<br />

Det er dejligt at se børn ”lykkes” med<br />

denne pædagogiske metode, der helt<br />

unikt tilbydes på Asminderød <strong>Skole</strong>.<br />

Venlig hilsen<br />

specialundervisningslærer<br />

Winnie Schougaard<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

Vinder fra sidste nummer:<br />

Niclas 3.a<br />

Han får udleveret et gavekort<br />

på kontoret på 100 kr. til<br />

boghandleren<br />

Hvilken ting mangler på den nederste tegning?<br />

Læg siden med din løsning i Knudekassen ved kontoret senest 15. april<br />

Navn og og klasse:<br />

klasse<br />

Her mangler:_____________________<br />

25


26<br />

Vinder fra sidste nummer:<br />

Simon Kepp Stennicke 5.a<br />

Han får udleveret et gavekort<br />

på kontoret på 100 kr. til<br />

boghandleren<br />

(lægges i Knudekassen ved kontoret senest 15. april)<br />

Han sejler til: : _________________________<br />

Navn og klasse_________________________<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009


Inspiration på Louisiana<br />

Sidsel ,sort skulptur med huller i )<br />

Eleverne i 2.a, 2.b, 3.a, 3.b og 3.c har været på Louisiana og se skulpturer, og<br />

nogle var så heldige også at se Per Kirkeby. Elevernes spontane bemærkninger<br />

til den store kunstners værker, kaldte spontane smil frem hos mange af de<br />

besøgende, der dog ikke betalte forhøjet entré af den grund.<br />

Vi tog til Louisiana, fordi vi skulle til at lave skulpturer. Så for at blive inspireret<br />

af de store kunstnere tog vi afsted. Det var heldigvis godt vejr for vi skulle<br />

gå ude i parken. Hjemme igen var Linda klart inspireret af Henry Moore<br />

(Tekst: Lone Nielsen)<br />

Inspiration i <strong>Fredensborg</strong><br />

3. klasserne har rigtig lært deres by at kende. Læs den store reportage i<br />

næste nummer<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009<br />

27


Knudekalender<br />

Uge 10 03.03. SH-samtaler i 5.A kl. 16.30-20.00<br />

04.03. SHS-samtaler i 2.A kl. 16.30-18.30<br />

05.03. SHS-samtaler i 2.A kl. 14.20-18.00<br />

05.03. SH-samtaler i 5.A kl. 14.20-19.00<br />

Uge 11 09.03. SHS-samtaler i 2.B kl. 17.00-20.00<br />

10.03. SHS-samtaler i 1.B kl. 16.00-21.00<br />

12.03. SHS-samtaler i 2.B kl. 15.30-18.50<br />

12.03. SHS-samtaler i 3.A kl. 16.00-20.00<br />

Uge 12 16.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 16.00-20.00<br />

16.03. SHS-samtaler i 0.A kl. 13.30-20.00<br />

17.03. SHS-samtaler i 1.B kl. 16.00-21.00<br />

17.03. SHS-samtaler i 3.A kl. 16.00-21.00<br />

17.03. Forældremøde i 3.C kl. 19.00-21.00<br />

18.03. SHS-samtaler i 1.A kl. 13.00-17.00<br />

19.03. SHS-samtaler i 1.A kl. 16.00-20.00<br />

19.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 13.30-20.00<br />

20.03. Klassearrangement i 3.C kl. 17<br />

22.03. Klassearrangement i 0.B<br />

Uge 13 23.03. SH-samtaler i 4.B<br />

23.03. SHS-samtaler i 0.B kl. 13.15-19.00<br />

24.03. SHS-samtaler i 0.A kl. 13.20-20.00<br />

25.03. SHS-samtaler i 3.B kl. 15.00-19.30<br />

25.03. SH-samtaler i 4.B<br />

25.03. SHS-samtaler i 3.B kl. 15.00-19.30<br />

26.03. SHS-samtaler i 3.B<br />

Uge 14 31.03. <strong>Skole</strong>bestyrelsesmøde kl. 18.30<br />

02.04. SHS-samtaler i 0.B kl. 16.00-19.00<br />

Uge 15 PÅSKEFERIE<br />

06.04 SFO’en har åben<br />

07.04 SFO’en har lukket<br />

08.04 SFO’en har lukket<br />

.<br />

Uge 16 14.04. Forårskoncert kl. 19.00-20.15 i den gl.biograf<br />

15.04. Forældremøde i 3.B<br />

Uge 17 20.04. Forældremøde i 2.A kl. 19.00-21.00<br />

20.04. SH-samtaler i 4.A kl. 15.00-20.00<br />

21.04. SHS-samtaler i 3.C<br />

21.04. Forældremøde i 3.A kl. 18.00-20.00<br />

23.04. Forældremøde i 2.B kl. 19.00-21.00<br />

Uge 18 27.04. SH-samtaler i 4.A<br />

27.04. SHS-samtaler i 3.C<br />

28.04. <strong>Skole</strong>bestyrelsesmøde kl. 18.30<br />

28.04. Forældremøde for førskolebørn kl.17.30-19.00<br />

29.04. 1.A+1.B på Naturlegepladsen kl. 14.15-20.00<br />

30.04. Forældremøde i 2.C<br />

28<br />

Fotos: Karen Preisler<br />

<strong>Knuden</strong> <strong>marts</strong> 2009

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!