Knuden marts - Fredensborg Skole

Nr. 1 marts 2009 39. årgang 

A S M I N D E R Ø D S K O L E 

Først bliver den malet fint, og så bliver den slået til pindebrænde

Se Knuden med farvebilleder 

på hjemmesiden 

I „gamle dage“ for bare 15-20 år siden 

brugte man reprokameraer og reprofotos, 

når der skulle bringes billeder i 

aviser og tidsskriffter. Det var nødvendigt, 

for at man kunne trykke dem. Der 

skulle være sorte punkter i de hvide 

felter på fotoet og hvide prikker i de 

mørke områder. Det kunne reprokameraet 

klare. 

Det samme har vi faktisk gjort med 

Knudens billeder på pc i programmet 

Photoshop i mange år, selvom Knuden 

ikke bliver tryk, men fotokopieret: Redaktøren 

sætter tekst og fotos op i et 

redigeringsprogram på A4 sider, som 

kopimaskinen så automatiks nedfoto- 

Nu kan du læse „Knuden“ på 

skolens hjemmeside, allerede før 

papirudgaven er udkommet. 

1. gå ind på: 

www.asminderodskole.dk 

2. Klik i spalten tv. på forsiden 

på: 

Information 

3. Klik ind på 

Skolebladet Knuden 

Her kan du så læse de sidste 8 

numre, forudsat du kan åbne 

pdf-filer 

2 

graferer til A5 under kopieringen. 

Men det er jo lidt fjollet, at redaktøren 

først skal fjerne alle farverne fra billederne 

og behandle ”lys og skygge”. 

Derfor prøver vi med dette nummer, 

om vores sort/hvide fotos i Knuden får 

en rimelig god kvalitet, selvom kopimaskinen 

kopierer de farvefotos, redaktøren 

har indsat uden yderligere 

billedbehandling. Knuden er i papirudgaven 

stadigvæk sort/hvid, for at 

farvekopiere bladet ville være meget 

dyrt, men på hjemmesiden kan du gå 

ind og se Knuden med farvebilleder. 

Følg blot anvisningen herunder. 

Asminderød Skole 

Benediktevej 29 

3480 Fredensborg 

tlf. 7256 2011 

E-mail: 

Asminderodskole@fredensborg.dk 

www.asminderodskole.dk 

Redaktion: 

Lars Kyndesen 

Ole Sejer: ole.sejer@teliamail.dk 

Redigering, lay-out og fotos: Ole Sejer 

Oplag: 600 ex. 

Deadline for næste nummer: 

Mandag den 20. april 2009 

Knuden marts 2009

Finansieringen af den nye skole kan medføre at byggeriet bliver forsinket 

Forsinkelser i forhold 

til køreplanen… 

…er ikke kun forbeholdt Kystbanen. Finansieringen af den nye Asminderød 

Skole volder kommunen problemer. Hvor stor forsinkelsen bliver, vil de kommende 

måneder give svaret på, vurderer vores skoleleder, Lars Kyndesen 

Lars Kyndesen: Forvaltningen har 

bedt Velfærdsministeriet om et møde 

for at få mulighed for at lånefinansiere 

byggeriet 

I 

de sidste dage har den lokale presse 

beskæftiget sig meget med den 

nye skole. Hvis vi skærer helt ind til 

benet, kan det siges meget kort: Byggeriet 

bliver forsinket i forhold til den 

plan, der hidtil er blevet arbejdet efter. 

Det er svært at sige, hvor stor forsinkelsen 

bliver, men det vil de kommende 

måneder give svaret på. 

I løbet af efteråret er projektet blevet 

ændret fra at være et OPP-projekt med 

en privat investor (OPP: offentligt privat 

partnerskab) til at være et kommu- 

Knuden marts 2009 

nalt projekt. Det betyder, at projektet 

nu skal i totalentreprise med alt, hvad 

det betyder for de oplæg, der skal udarbejdes. 

De skal være meget mere detaljerede, 

og finansieringen skal være 

på plads. Kommunen skal låne for at 

kunne finansiere byggeriet, og byggeriet 

skal ligge inden for den ramme, som 

er udstukket af regeringen. 

Den kommunale forvaltning har bedt 

Velfærdsministeriet om et møde for at 

få mulighed for at lånefinansiere byggeriet 

og for at få lov til at sætte byggeriet 

i gang, selvom det ikke ligger inden 

for rammen af kommunale byggerier i 

Danmark. Skulle det lykkes, bliver forsinkelsen 

ikke så stor. 

De kommende måneder vil vise, hvor 

lang udsættelsen vil blive. 

Det er ærgerligt, men når man venter 

på noget godt, bliver ventetiden som 

regel ikke så langvarig. Vi har heldigvis 

fundet os tilrette i de nye omgivelser, 

og selvom det ikke er optimalt, vil vi 

stadig kunne præstere pædagogisk arbejde 

på et højt niveau. 

I dette øjeblik er det rart at tænke på, 

at vi ikke på noget tidspunkt har sat os 

tilbage for at vente på en ny skole. Vi 

har hele tiden haft opmærksomheden 

på at udvikle skolen. I hvilke bygninger, 

skolen har til huse, har ikke indflydelse 

på den strategi. 

3

Andre nyder godt af vores erfaringer 

Asminderød Skole på 

byggekonference på 

Nyborg Strand 

I januar måned var jeg sammen med 

lærerne Birgitte Høeg og Pia Baumgarten 

inviteret til konference på Nyborg 

Strand om skolebyggeri. 

Konferencen samlede 400 skolefolk, 

ingeniører, arkitekter og forvaltningschefer. 

Formålet var at stille skarpt 

på fremtidens skolebyggeri. 

Som indleder havde man inviteret 

Hans Henrik Knoop. Han tog udgangspunkt 

i undervisningsdifferentiering 

og sit arbejde med „Plan B.“ 

Det er ikke længere muligt at undervise 

på midten og håbe, at vi har de 

4 

Der har været 

mange fremtidsværksteder 

for 

eleverne omkring 

visionerne for en 

ny Asminderød 

Skole, men Lars 

Kyndesen mener, 

at eleverne bør 

komme mere på 

banen 

Her i artiklen konstaterer Lars Kyndesen bl.a., at det har været vanskeligt 

at få eleverne inddraget i planlægningen af den nye Asminderød Skole 

fleste elever med. Det er nødvendigt 

at opbygge et differentieret undervisningsforløb, 

og det kræver andre 

rammer end dem, skolebyggeri fra 

50’erne og 60’erne giver. Rummene 

skal give plads til, at grupper kan arbejde 

uforstyrret, at man har mulighed 

for at arbejde med læringsstile, 

og at konkrete materialer og IT er 

umiddelbart tilgængeligt. 

Herefter præsenteredes 3 nye skoleprojekter 

kort. 

Herefter spredtes konferencen deltagere 

sig mellem de forskellige work- 


shops som programmet tilbød. 

Asminderød Skole havde ansvaret 

for en workshop om medinddragelse 

af alle i tilblivelsen af et overordnet 

oplæg for en ny skole. Hvordan var 

skolens brugergrupper blevet inddraget 

i arbejdsgrupperne „vision og 

profil“ og „pædagogik og læring“? 

Hvilke erfaringer havde vi gjort os, 

og hvad ville vi i bagklogskabens lys 

have gjort anderledes? 

Der mødte 30 op til vores workshop, 

og vi fik en levende og spændende 

debat om den tilgang, vi havde haft, 

og om hvordan andre havde grebet 

tingene an. Sidst, men ikke mindst 

fik vi præsenteret vores vision og fik 

mange positive kommentarer til ideerne. 

Det har været spændende at skulle 

evaluere vores proces sammen med 

fagfolk, der ikke selv havde deltaget i 

vores projekt, men som ikke desto 

En ny Asminderød Skole, som eleverne ønsker 

den udformet i geometriske figurer 


mindre havde synspunkter på godt 

og skidt. 

I vores endelige konklusion har vi erkendt, 

at selvom vi var meget opsatte 

på, at eleverne skulle have stor indflydelse 

på projektet, har det vist sig, 

at de ikke helt har fået den plads, 

som de burde. Det er et ansvar for 

lærere, ledelse og bestyrelse at sørge 

for elevinddragelsen, og det kræver 

mere insisteren fra vores side, hvis 

det skal lykkes. 

Ellers kunne vi konstatere, at vi havde 

haft held med at engagere mange 

grupper om arbejdet med en ny skole, 

og at disse erfaringer kunne bruges 

af alle de skoler, der i de kommende 

år skal i gang med en ombygning 

eller nybygning af deres skole. 

Dagen sluttede med, at Peter Langdal 

fra Betty Nansen Teatret underholdt 

om det kreative rum. 

5

Tekst: Aksel Bjørke, formand for skolebestyrelsen 

Der er god grund til at se på de 

overordnede forhold. 

Det er faktisk Skolebestyrelsens opgave 

Skolebestyrelsen prioriterer højt de 

principper, som skolen skal arbejde 

efter. Principper er ikke det 

samme som de konkrete ledelsesopgaver, 

der dagligt skal løses af skolens ledelse. 

De er heller ikke det samme 

som konkrete undervisningsmetoder, 

konkrete elevproblemer eller konkrete 

lærerproblemer Skolens daglige drift 

og ledelse udøves af skoleinspektør og 

viceinspektør, og de daglige undervisningsopgaver 

i meget bred forstand udøves 

af lærere og pædagoger. Disse opgaver 

hverken kan eller skal en skolebestyrelse 

blande sig i. Men vi skal 

være med til at sætte rammerne for arbejdet, 

dvs. at være med til at tilrettelægge 

de overordnede forhold. 

Senest har vi behandlet: 

1. Principper for Traditioner, altså 

de begivenheder, som Skolen holder 

fast i år efter år og som vi gerne vi fejre. 

2. Principper for Hjemmearbejde 

6 

Aksel Bjørke, 

formand for Skolebestyrelsen: 

Skolebestyrelsen 

kan ikke sige ja 

eller nej til klassesammenlægninger 

(lektier) – forekommer det mærkeligt? 

Forhåbentlig ikke. Vi vil gerne sikre, at 

forældre, elever og lærere har en fælles 

ramme om noget så ur-kedeligt som 

lektier. Der skal være et fællesskab i 

hjemmet om at lektierne laves; og lærerne 

skal respektere, at børn ikke skal 

læse lektier i ferierne. Man skal ikke 

have opgaver til aflevering umiddelbart 

efter en ferie, og lærerne skal rette de 

afleverede opgaver inden for en rimelig 

tidsfrist – det er desværre ikke altid tilfældet. 

3. Princip for anvendelse af mobiltelefoner 

i skoletiden – ingen elever 

har en reelt behov for at have mobiltelefonen 

tændt i undervisningstiden, 

med mindre der fx er alvorlig sygdom i 

familien. 

Fra tid til anden dukker der situationer 

eller sager op, hvor nogle forældre mener, 

at Skolebestyrelsen skal gå ind i 

en konkret sagsbehandling i en bestemt 

klasse. Der kan være samarbejde, 

der ikke virker; en lærer, der ikke 

fungerer sammen med eleverne eller 

ikke er tilstrækkeligt engageret i arbejdet; 

elever der ikke kan finde ud af, at 

undervisning er noget, man tilegner sig 

og altså ikke et pasningstilbud osv. osv. 

Mange af disse situationer kan være 

meget tilspidsede og meget belastende 

for dem, det går ud over. Der kan også 

være forhold, hvor skolens økonomi 

kun tillader en vis begrænset aktivitet. 

Disse meget konkrete forhold skal behandles 

konkret, dvs. enten af skolens 


ledelse i forbindelse med den daglige 

drift eller af de respektive lærere og 

forældre i forbindelse med samarbejde 

om klassernes daglige liv. 

Skolebestyrelsen kan og må ikke gå 

ind i en konkret sagsbehandling i en 

konkret sag, Skolebestyrelsen skal hele 

tiden holde sig til det principielle. 

Det kan være en meget besværlig balancegang. 

Den balancegang sikres for alle parter 

bedst ved, at vi i fællesskab hele tiden 

ser efter det principielle i de forhold, 

der løbende dukker op. Derved kan 

Skolebestyrelsen tale på alles vegne – 

elever, forældre, lærere m.fl. I modsat 

fald kan vi risikere, at Skolebestyrelsen 

forfordeler fællesskabet og lader et 

mindretal løbe med ”gevinsten” i en 

bestemt sag. Det går simpelthen ikke. 

Klassesammenlægningen på 

8. klassetrin 

I øjeblikket skrives og tales der ganske 


meget om klassesammenlægningen i 8. 

klasse. Beslutning om klassesammenlægning 

er et ledelsesanliggende, som 

er baseret dels på økonomi og dels på 

pædagogiske principper. Skolebestyrelsen 

kan vedrørende klassesammenlægning 

ikke stemme ”ja” eller ”nej”. 

Det ligger uden for vores mandat. Men 

Skolebestyrelsen kan konkret påvirke, 

at gennemførelsen af beslutningen 

foregår, så eleverne oplever et forbedret 

skoleliv. Dvs. forbedrede undervisningsforløb 

og nye kammeratskaber 

uden, at de gamle forbindelser forsvinder. 

Det gør Skolebestyrelsen ved at sætte 

Princippper for Klassesammenlægninger 

på dagsordenen. Det betyder, at 

når skoleledelsen træffer beslutning 

om klassesammenlægning, så skal vi 

på forhånd konkret påvirke, at eleverne 

får noget positivt ud af det. Præcis 

det samme bør gælde, når klasser får 

nye lærere. 

Vedtagelsen af lokalplanen for den nye Asminderød Skole bliver tre 

måneder forsinket. Et nyt forslag skal nemlig igen til høring, idet 

byggefelterne efter det nye forslag bliver trukket længere væk fra Vilhelmsro. 

I Frederiksborg Amts Avis undrer skolebstyrelsesformand Aksel Bjørke 

sig den 23. februar over, at kommunen i sit første forslag placerede 

den nye skole så tæt på Vilhelmsro, hvor beboerne massivt og højrøstet 

har udbedt sig større afstand. Det burde efter Aksel Bjørkes 

vurdering ikke komme bag på kommunen, som også har store problemer 

med finansierieng af skolen. Byrådet tør ikke finansiere den gennem 

OPP (offentlig privat partnertskab) Læs også side 3. 

Dertil kommer, at den finansielle krise også kradser i vores kommune, 

som bl.a. har svært ved at få solgt jord og dermed få de forudsatte 

indtægter i budgettet. Af samme grund forventes det også, at salget af 

den gamle skoles grund kun vil indbringe det halve af det forventede. 

I skrivende stund holder byrådet dog kortene tæt på kroppen efter et 

krisemøde om den økonomisk betrængte situation. 

7

Tekst: Ole Sejer 

Strukturværkstedet i Kometen 

Siden sommerferien har SFO Kometen 

på Asminderød Skole haft et strukturværksted, 

hvor børn med særlige behov 

får en base med faste og trygge rammer. 

Hensigten er på ingen måde at adskille 

børnene fra de andre børn i Kometen. 

De kommer til strukturværkstedet efter 

skoletid og planlægger så stille og roligt 

dagens forløb sammen med de to pædagoger, 

der er fast tilknyttet ordningen, 

for det er vigtigt, at børnene her altid 

møder de samme voksne. Når børnene 

har fået styr på, hvad der skal ske i løbet 

af dagen, er de med i Kometens øvrige 

tilbud fuldstændig på lige fod med de øvrige 

børn, inden de igen samles i værkstedet 

midt på eftermiddagen til frugt. 

De to pædagoger benytter sig af den såkaldte 

„anerkendende pædagogik“, som 

fremhæver børnenes stærke sider og er 

med til at udvikle deres selverkendelse. 

- Vi forsøger hele tiden at fremhæve 

børnenes stærke sider og fortæller dem, 

at der også er noget, de er gode til, udta- 

8 

Vi tog et foto af Frederiksborg Amts 

Avis’ fotograf, da han besøgte strukturværkstdet 

i SFO Kometen 

ler Annette Thomassen, som er specialpædagog 

og vurderer, at man på Kometen 

tydeligt kan se en positiv effekt af 

indsatsen på strukturværkstedet. Børnene 

er blevet mere populære blandt kammeraterne, 

fordi værkstedet er med til at 

nedbryde den facade, de tidligere har 

haft, og børnene er også blevet bedre til 

at løse konflikter verbalt, og de er blevet 

bedre til at indgå i sociale sammenhænge. 

Jon Rasmussen, den anden pædagog på 

strukturværkstedet konstaterer, at de pågældende 

børn er blevet gladere for at 

komme i SFO’en. Hvor de tidligere ikke 

var meget for at komme i SFO’en, går 

de nu nærmest ikke hjem før lukketid. 

Den 11. februar bragte Frederiksborg 

Amts Avis en stor artikel om strukturværkstedet, 

og foranlediget af succesen 

har man nu udvidet ordningen, så værkstedet 

også fungerer i skoletiden. Det 

skriver Pia Ankjær Christiansen om på 

næste side. 


Tekst: Pia Ankjær Christiansen 

Strukturværkstedet i skoletiden 

Strukturværkstedet startede i november 

2008 også op i skoletiden. Strukturværkstedet 

er åbent fra 9.00 til 

13.00. Strukturværkstedet er et tilbud 

for de børn, der i perioder kan have 

det svært i egne klasser socialt, fagligt 

og udviklingsmæssigt. I strukturværkstedet 

er der mulighed for, at den enkelte 

elev kan komme, når behovet for 

ro opstår. Lærerne kan også sende 

den enkelte elev over, når de kan se, 

at eleven har behovet. I strukturværkstedet 

arbejdes der individuelt med 

hver elev ud fra elevens faglige niveau 

og problemområder. Der tages hensyn 

til den enkelte elevs tolerance for opmærksomhed 

og koncentration. Der 

arbejdes med elevens ressourcer frem 

for problemer. Der arbejdes med, at 

eleven får en fornemmelse for, hvornår 

”kaos” opstår, og der gives redskaber 

til, hvad eleven selv kan gøre i 


Pia Ankjær Christiansen er den 

faste lærer på strukturværkstedet 

i skoletiden. Her underviser 

hun Freja 

de tilfælde. Der arbejdes anerkendende 

og differentierende. 

Der arbejdes med forslag til, hvordan 

eleven bedst bevarer roen og koncentrationen. 

Når løsningerne er fundet, 

implementeres det til den daglige undervisning 

i klassen. Der er en tydelig 

struktur og faste rammer i strukturværkstedet. 

I strukturværkstedet har 

eleven sine egne bøger med, så eleven 

følger den faglige linje i egen klasse. 

Samtidig arbejdes der med forskellige 

læringsspil for bl.a. at styrke elevens 

automatisering indenfor bl.a. læsning. 

Eleverne socialiseres bl.a. ved at løse 

opgaver med hinanden, så de i et trygt 

rum trænes i sociale spilleregler. Trænes 

i at lytte til og respektere et andet 

menneske, samtidig med at eleven selv 

oplever respekt, anerkendelse og 

hjælp fra et andet menneske. 

9

Projektopgaven i 9. klasse Tekst: Ole Sejer 

Projektopgaven i 9. klasse 

Projektopgaven i 9. klasse er ikke en 

prøve i traditionel forstand, men en 

del af undervisningen, hvor lærerne 

fungerer som støtte, sparringspartnere 

og vejledere for eleverne. Der skal 

være et fælles, overordnet emne for 

begge klasser, og her på Asminderød 

Skole, hvor eleverne afsluttede deres 

projektopgave med fremlæggelsen 

den 2. og 3. februar, var det overordnede 

emne i år ”Fede tider”. På næste 

side man se titlerne på de opgaver, 

eleverne valgte. 

En projektopgave er ikke et almindeligt 

emnearbejde. Det er en tværfaglig 

opgave, hvor eleverne bruger forskellige 

fags indhold og metoder og selv 

opstiller problemformuleringer, foretager 

vurderinger og tænker videre. 

Problemformuleringen er et sæt åbne 

spørgsmål, som er den røde tråd i hele 

arbejdet, for det er den, eleverne 

skal koncentrere sig om. 

Projektopgaven afsluttes med en 

fremlæggelse, hvor opgavens indhold 

præsenteres for lærere og kammerater 

sammen med et produkt, der skal understøtte 

formidlingen og vise, hvad 

man har lært. Produktet må gerne være 

skriftligt, men hvis det passer til 

opgaven, vælger mange elever ofte et 

billedligt, praktisk/musisk produkt. 

Har man arbejdet sammen i en gruppe 

på to eller flere elever, deler de 

pågældende elever fremlæggelsesarbejdet 

imellem sig. Fremlæggelsen er 

en del af den samlede bedømmelse, 

10 

Jonas havde rejst spørgsmålet om 

mangafigurer kan defineres som 

kunst. Hvad mener du? 

så det er vigtigt, at der er sammenhæng 

mellem produktets udtryks- og 

fremlæggelsesform og formidlingen af 

indholdet. 

Hver elev har krav på en skriftlig vurdering, 

og opgaven skal være bedømt 

senest en uge før de skriftlige prøver, 

som typisk ligger først i maj, men i 

praksis får eleverne bedømmelsen 

kort tid efter fremlæggelsen, mens de 

stadig har opgaven i frisk erindring. 



Man kan få både en udtalelse og en 

karakter, og i god tid før afslutningen 

skal hver elev meddele læreren eller 

skolens kontor, om man ønsker den 

Pernilles og Lauras 

opgave handlede 

om alfapiger, pigebander 

og pigevold.. 

Hvordan er de piger 

undepå og indeni? 

Fede tider 

Det var hovedoverskriften 

for 9. klassernes projektopgaver 

i januar på Asminderød 

Skole. Her er de opgaver, 

eleverne valgte: 

Fedme og overvægt 

Ludomani og gambling 

Stofmisbrug 

Knivvold 

Afghanistan 


skriftlige bedømmelse skrevet på afgangsbeviset. 

Voldsramte hjem i Danmark… 

…fup eller fakta 

Mobning 

Klima… 

…ord eller handling 

Arbejdsløshed i Danmark… 

…signaler fra samfundet 

Mediemanipulation 

Energiforbrug og produktion 

Skønhedsidealer… 

samfunds- eller biologisk bestemt 

Manga – en ny kultur 

Pigebander og pigevold 

Julemærkehjem 

11


Stofmisbrug 

Vi har i uge 5 haft projektuge. Vores overemne var ”Fede tider”, og 

vi valgte underemnet ”Stofmisbrug”. Vi har i løbet af ugen arbejdet 

på vores produkt, som er tre store plakater, der forestiller 3 personer, 

hvorpå vi har skrevet stoffets virkninger på kroppen og sindet. Vi har 

også læst en masse om misbrugernes psyke. 

Vores lærere havde bestemt, at vi skulle være sunde den uge, så hver 

morgen var der hjemmebagte boller og frisk frugt. Det var rigtig godt 

på trods af, at der manglede sukker i teen. 

Ugen efter var der fremlæggelse om mandagen og tirsdagen, hvor vi 

drak en masse te med smuglet sukker fra Fritze. 

Alt i alt havde vi en god uge, hvor vi udførte et seriøst arbejde. 

Emma, Ditte og Stine 9.a 

12 


Projektopgaven i 9.klasse 

Mediemanipulation 

I 9.klasse har det stået på projektopgave 

i uge 5. Vores overemne var „Fede 

Tider“. Alle i 9. klasserne har valgt forskellige 

delemner, lige fra manga til 

vold i hjemmet. Det var en rigtig fed 

uge, som andre elever kan glæde sig til! 

Problemformulering: mediernes 

virkelighed – manipuleret? 

Vores emne var mediemanipulation. 

Hele forløbet gik godt og vores endelige 

fremlæggelse, synes vi selv, gik fint. 

Under forløbet opstod der nogle få 

problemer, men det gør der jo altid i 

sådan en uge. 

Bedømmelsen består af fem ting. 

- Arbejdsindsats i projektugen 

- Logbog 

- Fremlæggelse 

- Synopsis 

Vi havde først valgt emnet Danmarks 

økonomi, men mistede interessen for 

det. Vi ville undersøge om politikerne 

manipulerede med os og det hang meget 

godt sammen med medierne, så på 

den måde fik vi ideen til mediemanipu- 


Line og Simone havde lavet et manipuleret 

foto af en af de populære 

håndbolddrenge på en solbeskinnet 

kyst: Lasse Boesen 

lation. Det, vi ville beskæftige os med 

ved dette projekt, var de levende medier, 

men samtidig også de skriftlige. 

Konklusion: 

Vores konklusion er, at medierne ikke 

vil tolerere manipulation. Det vil medføre 

nogle konsekvenser, hvis det skulle 

ske, at en journalist ”kommer til” at 

manipulere. Der er mange sider af historien, 

men de fleste medier mener/siger, 

at manipulation er ”no go”. 

Vi har selvfølgelig også vores egen mening. 

Vores konklusion er, at medierne 

siger, at de på ingen måde tolererer 

manipulation, men sådan er vores indtryk 

ikke. Vi mener, at medierne har 

nogle regler for det, men mange gange 

ser man alligevel en smule manipulation, 

fra mediernes side. Så mediernes 

virkelighed er måske ikke helt manipuleret, 

men man finder ikke nogle medier, 

som ikke ”twister” historien til deres 

fordel. 

13

IT i 3.b 

I 3. klasserne arbejdes der koncentreret 

med at lære IT, så alle elever kan 

få deres junior pc-kørekort. Abel har 

bl.a. stået for undervisningen i 3.b, 

hvor klassen har arbejdet både i edb- 

14 

Stolte elever fra 

3.b fremviser 

deres pc-kørekort 

Vi har overtalt 

Anette Petri til at 

fortælle lidt om, 

hvordan elverne 

i 3.b har det med 

IT 

Det er en af 

Abel Tanghøjs 

opgaver at undervise 

3. klasserne 

i IT, så alle 

elever kan få 

deres junior pckørekort 

lokalet og med bærbare computere 

samt Smartboard. Der er bl.a. arbejdet 

i Word og lavet regnskab i Excell. 

Klassen har også været ude og tage 

billeder med skolens digitalkameraer 

for herefter at lære, hvordan man lægger 

billeder ind på computeren. Me- 


Det var spændende for Oliver at lære noget 

om regneark, og han har læst frilæsning 

og spillet engelske spil på nettet. 

Oliver har sin egen bærbare pc hjemme i 

trådløst netværk. Han spiller også SIMS2 

og andre sjove spil, men er kun på nettet 

3-4 dage om ugen 

get passende bruges billederne nu til 

at lave en ”talende bog” – et program, 

som skolen abonnerer på, og 

som eleverne har stor glæde af. Mange 

af de elever, der har svært ved at 

komme i gang med at skrive, har lettere 

ved det, når der arbejdes på computeren. 

Nogle synes, det har været let at tage 

pc-kørekortet, og andre synes, det har 

været svært. Mange er dog enige om, 

at man nok skal prøve det hele mange 

gange, før man kan huske det hele. 

Og det skal de nok komme til. Flere 

af eleverne er enige om, at noget af 

det vigtigste er at kunne sin kode og 


Frederikke er glad for sit pc-kørekort, 

for nu kan hun gemme det, hun skriver 

under eget navn. Familien har 3 pc’er 

hjemme, og SIMS2 er hendes favoritspil. 

Hun er på nettet ca. 5 dage om ugen, 

men får dog også tid til at gå til svømning 

kunne gemme sine ting rigtigt. Alle 

har i hvert fald haft stor glæde af at 

skrive til hinanden i elevintra. Der er 

blevet sendt mange små beskeder, 

som vækker stor glæde hos modtageren. 

3.b har ikke Smartboard i klassen 

endnu, men har alligevel benyttet sig 

lidt af det Smartboard, der findes i 

parallelklassen 3.c., hvor der både er 

afprøvet lidt dansk og matematik. De 

fleste elever i 3.b glæder sig til det er 

deres tur til at få Smartboard i klassen, 

da det jo, som et par stykker udtaler, 

er meget bedre med sådan en ny 

tavle, som har computer. 

15

Turen til Kiel med valgholdet 

i international dimension 

Winnie Schougaard fortæller om valgholdets lærerige og hyggelige 

tur i november til Tyskland, hvor eleverne snakkede engelsk 

Det var en rigtig hyggelig tur derned. 

Vi kørte i tog i 7 timer og lærte derfor 

hinanden bedre at kende. Vi var et 

hold af elever fra både Fredensborg 

og Asminderød Skole, og alle var 

spændte på at komme ned og møde 

deres tyske familier. 

Da vi ankom til Kiel, blev vi mødt af 

lige så spændte tyskere, som havde arrangeret 

et lille velkomstkagebord for 

os. 

Vi skulle bo 3 dage sammen med vores 

tyske familie. De var alle vældig 

søde, og de sørgede for, at vi fik mad 

og drikkelse osv. Så det var en god 

oplevelse. Det var underligt, at man 

pludselig skulle tale engelsk hele tiden. 

Næste dag fik vi rundvisning i byen, 

hvor vi så og hørte om alle de vigtigste 

steder fortalt af de tyske venner. Vi 

lærte også om det tyske parlament, 

16 

Winnie 

Schougaard: 

...og nu glæder 

vi os til tyskernes 

genbesøg i 

marts. Fortsættelse 

følger…. 

som vi desværre ikke kunne komme til 

at besøge. 

Næste dag tog vi til Jes Kruse skolen, 

som er en dansk skole. 

Jes Kruse skolen ligger på Hans-Christian-Andersens-Weg. 

På vejen ligger der også børnehave, 

fritidshjem, sportsklub, medborgerhus 

og plejehjem, alt sammen dansk. Den 

danske kirke ligger dog i den anden 

ende af byen. De har planer om at lave 

et nyt gymnasium, som Mærsk 

Mckinney Møller vil bygge. Problemet 

hidtil har været, at man skulle meget 

langt for at nå til gymnasiet, men nu 

kommer det tættere på. 

På skolen går man fra 0. til 10. klasse. 

I 6. klasse kommer der mange børn 

fra andre danske skoler, fordi de andre 

skoler ikke går højere end til 5. 

klasse. 

Ca. halvdelen af lærerne på skolen er 

danske og kan både tale dansk og 

tysk. Der er ca. 350 elever på skolen. 

Eleverne på skolen er der, fordi forældrene 

er danske eller er knyttet til 

Danmark, og vil derfor gerne have, at 

børnene lærer dansk. 

Grunden til, at der er et dansk mindretal 

i Sydslesvig i dag skyldes, at man 

efter flere krige med konger og prinser 

endte med en afstemning om 

grænsens placering. Fordi der var fær- 


e danskere, blev grænsen placeret 

nord for Slesvig – Holsten. Danskerne, 

som boede der, hørte nu til Tyskland, 

men følte sig stadig danske. De 

ville bevare den danske kultur i den 

del af Tyskland. Derfor sender Danmark 

hvert år økonomisk støtte til 

mindretallet. 

Heldigvis var der efter skoleturen også 

tid til lidt shopping. Det var jo snart 

jul, og der var flot pyntet. Vi var på julemarked, 

hvor mange af os købte 

små gaver til vores forældre og søskende. 

Det var rigtig sjovt. 

Om aftenen var vi til farvelfest, hvor 

tyskerne havde medbragt mad, som 

de selv eller deres forældre havde lavet. 

Bagefter lavede vi forskellige lege, 

som danskerne og tyskere havde forberedt. 

Det var rigtig sjovt og meget 


Tekst og fotos: Winnie Schougaard 

På bytur i Kiel 

hyggeligt at være samlet alle tyskere 

og danskere og lave noget sammen. 

Inden vi skulle hjem, blev der tid til at 

gå lidt mere rundt i byen i små grupper 

sammen med partneren. 

Så var det tid til afsked. Tiden var gået 

så hurtigt, og nu var man lige blevet 

vant til at snakke engelsk, og så skulle 

man hjem. Vi krammede tyskerne, 

som havde fulgt os til stationen, og 

takkede for nogle utroligt lærerige og 

hyggelige dage. 

Hjemturen var hyggelig, der var snak, 

blev hørt musik eller lavet lektier. 

Det var lige ved at gå galt for mig, da 

jeg glemte en taske i et tog, men alle 

hjalp til og lånte mig nogle euro i lynets 

hast, så den historie endte godt. 

Der er også blevet skrevet dagbog på 

engelsk, og nu glæder vi os til tyskernes 

genbesøg i marts. Fortsættelse følger…. 

17

Il Maistro er en italiensk betegnelse for store kors og orkestres dirigent 

Il Maistro har rundet 

et skarpt hjørne 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Hans 

Jørgen Schou-Nielsen er blevet 60 

Forældre og børn i hundrede- ja, tusindvis 

har oplevet ham, for han har 

været en afholdt musik- og matematiklærer 

på Asminderød Skole siden 

1973. Dertil kommer, at han har ledet 

skolens minikor, det store kor, orkesteret 

og lærerkoret, og ved stort 

set alle afslutninger og andre festlige 

lejligheder, hvor skolens elever har 

været samlet, har vi kunnet nyde hans 

store armbevægelser og fænomenale 

evner som dirigent og korleder. 

Så da Knudens udsendte spørger til 

36 års High Lights, nævner han naturligvis 

først rejserne til udlandet 

med koret og orkesteret, som har optrådt 

i venskabsbyerne i både Norge, 

Finland og Tyskland. Ja, i venskabsbyen 

Berleburg blev de dygtige sangere 

og musikanter ligefrem tilbudt 

penge for deres præstationer. Det allervigtigste 

for Hans Jørgen er dog 

det arbejde, der går forud hjemme 

musiklokalet på Asminderød Skole. 

At planlægge et musikalsk projekt, 

forberede det og gennemføre det, har 

altid været helt centralt. For han er 

ambitiøs ikke mindst på elevernes 

vegne. De skulle kunne noget, når de 

var udenlands og repræsenterede Asminderød 

Skole. 

Hans Jørgen er diplomatisk med sans 

for nuancerne. Derfor har han heller 

ingen frelste meninger om musik, han 

18 

med djævelens vold og magt vil 

presse ned over hovedet på eleverne 

i musiktimerne. Han lytter gerne til 

deres ønsker. 

Men går man ham på klingen, indrømmer 

han dog, at der blandt melodier 

fra 60’erne og 70’erne er 

mange ørehængere, og Beatles går 

man heller aldrig fejl af. Ellers er 

Hans Jørgen alsidig. Han kan lide 

det hele: opera og DAD med for den 

sags skyld, men ved Heavy trækker 

han dog grænsen, og han efterlyser 

flere musikprogrammer i DR med 

professionelle aktører i stedet for de 

mange amatører - X-factor inklusive. 

Som musiklærer ærgrer det ham, at 

skimmelsvampen lukkede den gamle 

Asminderød Skole, netop som han 

havde fået indrettet et musiklokale 

med plads til det hele. Nu håber 

han så med vanlig optimisme, at bare 

90 % af de faciliteter, han har ønsket 

til musiklokalet i den nye Asminderød 

Skole, bliver realiseret. 

For han agter at fortsætte på skolen 

i mange år endnu. Om fire år kan 

han som den første ansatte nogensinde 

fejre 40 års jubilæum som lærer 

på Asminderød Skole. Så vi vil 

godt garantere, at Hans Jørgen svinger 

taktstokken ved den nye skoles 

indvielse i 2012. 


Fredag den 30. januar havde Hans Jørgen Schou-Nielsen i anledning af 

60-årsdagen inviteret fødselsdagsgæster på skolen. De kunne alle skrive 

under på det, Lars Kyndesen bl.a. sagde i sin tale til fødselaren:_ 

- Du er et meget sammensat menneske. Musisk og kreativ og meget struktureret. 

Levemand og punktlig. Humørfyldt og dybt seriøs. Men måske er det 

ikke så sjældent endda, at det musiske og det naturfaglige mødes. Det lette 

og det alvorlige. Udlængslen og glæden ved det kendte og fortrolige. 

Din betydning for skolens renommé kan ikke overvurderes. Dit arbejde med 

kor og orkester har en kæmpe betydning for elever, og de lærere, der deltager. 

Vi bliver mødt af engagement og anerkendelse, koncentration og leg, 

hygge og hårdt arbejde. 

Over til fjenden. Hans Jørgen har i 

alle årene boet i Kokkedal. Han havde 

svoret, at han ikke ville have bil, 

så han tog turen først med linie 384 

og siden toget til Humlebæk og videre 

med linie 733. 

Men da Kystbanen var forsinket 7 ud 

af 8 gange, mistede han tålmodigheden 

og købte en rigtig egoistbil, hvor 

der kun er plads til ham og konen: 

En Smart. Det er Mercedes, der laver 

den, så billig er den ikke. Til gengæld 

er den fyldt med en masse raffinementer: 

alufælge, lædersæder, aircondition, 

kaleche osv. osv. Så det er 

rigtigt, at der stikker noget af en levemand 

i Hans Jørgen og Gud ske lov 

for det. 


Tekst og fotos: Ole Sejer 

19

Bræk et dyr 

Overskriften er fagsprog for 

jægere, som siger, at de brækker 

et dyr, når de slagter f. eks. 

et rådyr. 

Winnie Schougaard beretter 

om, hvordan team 1 oplevede 

at brække et dyr 

Hele team 1 var på en fantastisk 

spændende tur til Amager Fælled for 

at „Brække et dyr“. Jægeren skød et 

dyr til os, og vi fik lov at mærke, at 

det stadig var varmt, inden han begyndte 

at skære dyret op og vise os, 

hvad der er inden i sådan et dådyr. 

Det ligner jo meget et menneskes indvolde, 

men de 4 maver var jo meget 

spændende og anderledes. 

Nu ved børnene, hvordan der ser ud 

og lugter inden i sådan et dyr, og nogle 

af børnene ville også føle og mærke, 

hvor meget en lever vejer osv. 

Vejret var skønt, og vi sluttede denne 

20 

Frederik 1.b skrev i 

sin logbog: 

Pias fætter viste os, 

hvordan man 

brækkede et dådyr. 

Vi så hjertet og 

måtte røre ved dyret 

indeni, så vi fik 

blod på hænderne. 

Det var sjovt. 

Julie 1.b i sin logbog: 

I dag var vi ude og 

se et dyr blive brækket 

op af Christian, 

og det var lidt ulækkert, 

for vi kunne 

også se blodstænk. 

Bagefter var vi på 

legepladsen, og det 

var sjovt. 

udflugt af på naturlegepladsen, som 

også var noget ud over det 

sædvanlige.Vi kan varmt anbefale en 

sådan tur til andre. 

Jægeren skød et dådyr, 

og børnene fik lov til at 

mærke, at dyret stadig 

var varmt, inden jægeren 

begyndte at skære 

dyret op, som på jægersprog 

hedder „at brække 

dyret“. 

Som man kan se på fotoet 

var den røde farve 

ret dominerende 


Pinocchios Eventyr 

Vi har fået Lise-Lotte Hansen til at fortælle om 1. klas- 

sernes 1. klasses teatertur 

Vi har været i Anemone teatret i København 

og set PINOCCHIOS EVEN- 

TYR. 

De fleste børn og voksne kender nok historien 

om Pinocchio fra Disney filmen 

af samme navn. 

Mange af eleverne i klasserne kendte 

også Pinocchio, så de var spændte på, 

hvordan det ville være at se teaterstykket 

om ham; hvordan ville den scene 

med hvalen mon blive? 

Man bliver som voksen glad for at høre, 

når eleverne før turen udtaler, at de 

glæder sig til at komme i teatret – og 

efterfølgende udtaler, at det dog var mere 

spændende end TV og film. 

Det var en rigtig god forestilling! 

Tre skuespillere spillede alle rollerne på 


Lise-Lotte 

Hansen: 

Det var så god en 

forestilling, at 

eleverne syntes 

den var mere 

spændende end 

TV og film 

en scene, der med enkle midler kunne 

forvandles til hvad som helst. Helt ubetalelig 

var scenen, hvor Pinocchio og 

hans ven bliver til æsler og danser og 

synger. 

Forestillingen varede 70 minutter – uden 

pause – og eleverne fulgte med hele vejen! 

Efter forestillingen spiste vi vores frokost 

i teatrets cafe. Rundetårn ligger lige i 

nærheden af teatret, så der skulle vi selvfølgelig 

op. 

Eleverne ”drønede” op og fik brændt 

noget energi af. Da vi nåede til tops, viste 

det danske januarvejr sig fra sin bedste 

side – højt klart solskin - så udsigten 

over byens bygninger og tårne var perfekt. 

Tak til Karen og Helle fra SFOen for en 

velplanlagt årgangstur. 

Forestilling fra Rundetårn 

21

Det går som en leg med legepatruljen onsdag 

i spisefrikvarteret 

Jens, Thomas og Frederik fra 5.b er legepatrulje på Brandpladsen 

onsdag i 12-frikvarteret 

Christian, Julie og Martin fra 5.b er legepatrulje på Fysikpladsen onsdag 

i 12-frikvarteret 

22 


Det går som en leg med legepatruljen 

torsdag i spisefrikvarteret 

Torsdag er det Karl og Jacob fra 5.c, Jaqueline 5.a og Sarah L. fra 

5.c, der på Brandpladsen i 12-frikvarteret starter de sjove lege 

Og på Fysikpladsen, også torsdag i 12-frikvarteret er det Nicklas, Josephine 

og Ida Marie, alle fra 5.c, der starter løjerne 


23

Den gode historie 

- om pædagogisk kinesiologi 

Som en del af specialundervisningen 

tilbydes pædagogisk 

kinesiologi. Det tilbydes som 

klasseundervisning, hvor en hel 

klasse kan lære at lave øvelser, der 

styrker koncentrationen og samarbejdet 

mellem den kreative og den 

logiske hjernehalvdel for at forbedre 

udbyttet af læsning og læring. 

Klassen får udleveret en plakat 

med øvelserne, som eleverne så kan 

lave efter behag, eller når læreren 

skønner, at der er behov. 

Pædagogisk kinesiologi tilbydes også 

til enkelte elever, som sammen 

med forældrene, sætter sig et specifikt 

mål med undervisningen. Metoden 

bygger på en muskeltest, 

hvor blokeringer eller stress fjernes, 

så der er fri energistrøm til at arbejde 

mod målet. 

De elever, der har arbejdet med deres 

mål ved hjælp af metoden, har 

24 

Fra et kursus om 

pædagogisk kinesiologi, 

hvor instruktøren demonstrerer 

muskeltesten 

opnået gode resultater. Elever og forældre 

har bl.a. sagt: 

Jeg har mærket en positiv forandring, 

det går rigtig godt. 

Jeg er blevet meget bedre til… 

Jeg har opnået mit hidtil bedste resultat 

lige efter muskeltesten.. 

Det går meget nemmere nu.. 

Jeg har det meget bedre og har ikke 

brug for mere hjælp nu. 

Jeg synes, det er sjovt at læse nu…. 

Jeg laver mine øvelser hver dag, det 

er sjovt. 

Lektier er ikke længere en belastning. 

Det går den rigtige vej. 

Det er dejligt at se børn ”lykkes” med 

denne pædagogiske metode, der helt 

unikt tilbydes på Asminderød Skole. 

Venlig hilsen 

specialundervisningslærer 

Winnie Schougaard 



Vinder fra sidste nummer: 

Niclas 3.a 

Han får udleveret et gavekort 

på kontoret på 100 kr. til 

boghandleren 

Hvilken ting mangler på den nederste tegning? 

Læg siden med din løsning i Knudekassen ved kontoret senest 15. april 

Navn og og klasse: 

klasse 

Her mangler:_____________________ 

25

26 

Vinder fra sidste nummer: 

Simon Kepp Stennicke 5.a 

Han får udleveret et gavekort 

på kontoret på 100 kr. til 

boghandleren 

(lægges i Knudekassen ved kontoret senest 15. april) 

Han sejler til: : _________________________ 

Navn og klasse_________________________ 


Inspiration på Louisiana 

Sidsel ,sort skulptur med huller i ) 

Eleverne i 2.a, 2.b, 3.a, 3.b og 3.c har været på Louisiana og se skulpturer, og 

nogle var så heldige også at se Per Kirkeby. Elevernes spontane bemærkninger 

til den store kunstners værker, kaldte spontane smil frem hos mange af de 

besøgende, der dog ikke betalte forhøjet entré af den grund. 

Vi tog til Louisiana, fordi vi skulle til at lave skulpturer. Så for at blive inspireret 

af de store kunstnere tog vi afsted. Det var heldigvis godt vejr for vi skulle 

gå ude i parken. Hjemme igen var Linda klart inspireret af Henry Moore 

(Tekst: Lone Nielsen) 

Inspiration i Fredensborg 

3. klasserne har rigtig lært deres by at kende. Læs den store reportage i 

næste nummer 


27

Knudekalender 

Uge 10 03.03. SH-samtaler i 5.A kl. 16.30-20.00 

04.03. SHS-samtaler i 2.A kl. 16.30-18.30 


05.03. SH-samtaler i 5.A kl. 14.20-19.00 

Uge 11 09.03. SHS-samtaler i 2.B kl. 17.00-20.00 

10.03. SHS-samtaler i 1.B kl. 16.00-21.00 



Uge 12 16.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 16.00-20.00 




17.03. Forældremøde i 3.C kl. 19.00-21.00 



19.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 13.30-20.00 

20.03. Klassearrangement i 3.C kl. 17 

22.03. Klassearrangement i 0.B 

Uge 13 23.03. SH-samtaler i 4.B 




25.03. SH-samtaler i 4.B 


26.03. SHS-samtaler i 3.B 

Uge 14 31.03. Skolebestyrelsesmøde kl. 18.30 


Uge 15 PÅSKEFERIE 

06.04 SFO’en har åben 

07.04 SFO’en har lukket 

08.04 SFO’en har lukket 

. 

Uge 16 14.04. Forårskoncert kl. 19.00-20.15 i den gl.biograf 

15.04. Forældremøde i 3.B 

Uge 17 20.04. Forældremøde i 2.A kl. 19.00-21.00 

20.04. SH-samtaler i 4.A kl. 15.00-20.00 

21.04. SHS-samtaler i 3.C 

21.04. Forældremøde i 3.A kl. 18.00-20.00 

23.04. Forældremøde i 2.B kl. 19.00-21.00 

Uge 18 27.04. SH-samtaler i 4.A 

27.04. SHS-samtaler i 3.C 

28.04. Skolebestyrelsesmøde kl. 18.30 

28.04. Forældremøde for førskolebørn kl.17.30-19.00 

29.04. 1.A+1.B på Naturlegepladsen kl. 14.15-20.00 

30.04. Forældremøde i 2.C 

28 

Fotos: Karen Preisler

Knuden marts - Fredensborg Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?