Knuden marts - Fredensborg Skole

fredensborgskole.dk

Knuden marts - Fredensborg Skole

Nr. 1 marts 2009 39. årgang

A S M I N D E R Ø D S K O L E

Først bliver den malet fint, og så bliver den slået til pindebrænde


Se Knuden med farvebilleder

på hjemmesiden

I „gamle dage“ for bare 15-20 år siden

brugte man reprokameraer og reprofotos,

når der skulle bringes billeder i

aviser og tidsskriffter. Det var nødvendigt,

for at man kunne trykke dem. Der

skulle være sorte punkter i de hvide

felter på fotoet og hvide prikker i de

mørke områder. Det kunne reprokameraet

klare.

Det samme har vi faktisk gjort med

Knudens billeder på pc i programmet

Photoshop i mange år, selvom Knuden

ikke bliver tryk, men fotokopieret: Redaktøren

sætter tekst og fotos op i et

redigeringsprogram på A4 sider, som

kopimaskinen så automatiks nedfoto-

Nu kan du læse „Knuden“ på

skolens hjemmeside, allerede før

papirudgaven er udkommet.

1. gå ind på:

www.asminderodskole.dk

2. Klik i spalten tv. på forsiden

på:

Information

3. Klik ind på

Skolebladet Knuden

Her kan du så læse de sidste 8

numre, forudsat du kan åbne

pdf-filer

2

graferer til A5 under kopieringen.

Men det er jo lidt fjollet, at redaktøren

først skal fjerne alle farverne fra billederne

og behandle ”lys og skygge”.

Derfor prøver vi med dette nummer,

om vores sort/hvide fotos i Knuden får

en rimelig god kvalitet, selvom kopimaskinen

kopierer de farvefotos, redaktøren

har indsat uden yderligere

billedbehandling. Knuden er i papirudgaven

stadigvæk sort/hvid, for at

farvekopiere bladet ville være meget

dyrt, men på hjemmesiden kan du gå

ind og se Knuden med farvebilleder.

Følg blot anvisningen herunder.

Asminderød Skole

Benediktevej 29

3480 Fredensborg

tlf. 7256 2011

E-mail:

Asminderodskole@fredensborg.dk

www.asminderodskole.dk

Redaktion:

Lars Kyndesen

Ole Sejer: ole.sejer@teliamail.dk

Redigering, lay-out og fotos: Ole Sejer

Oplag: 600 ex.

Deadline for næste nummer:

Mandag den 20. april 2009

Knuden marts 2009


Finansieringen af den nye skole kan medføre at byggeriet bliver forsinket

Forsinkelser i forhold

til køreplanen…

…er ikke kun forbeholdt Kystbanen. Finansieringen af den nye Asminderød

Skole volder kommunen problemer. Hvor stor forsinkelsen bliver, vil de kommende

måneder give svaret på, vurderer vores skoleleder, Lars Kyndesen

Lars Kyndesen: Forvaltningen har

bedt Velfærdsministeriet om et møde

for at få mulighed for at lånefinansiere

byggeriet

I

de sidste dage har den lokale presse

beskæftiget sig meget med den

nye skole. Hvis vi skærer helt ind til

benet, kan det siges meget kort: Byggeriet

bliver forsinket i forhold til den

plan, der hidtil er blevet arbejdet efter.

Det er svært at sige, hvor stor forsinkelsen

bliver, men det vil de kommende

måneder give svaret på.

I løbet af efteråret er projektet blevet

ændret fra at være et OPP-projekt med

en privat investor (OPP: offentligt privat

partnerskab) til at være et kommu-

Knuden marts 2009

nalt projekt. Det betyder, at projektet

nu skal i totalentreprise med alt, hvad

det betyder for de oplæg, der skal udarbejdes.

De skal være meget mere detaljerede,

og finansieringen skal være

på plads. Kommunen skal låne for at

kunne finansiere byggeriet, og byggeriet

skal ligge inden for den ramme, som

er udstukket af regeringen.

Den kommunale forvaltning har bedt

Velfærdsministeriet om et møde for at

få mulighed for at lånefinansiere byggeriet

og for at få lov til at sætte byggeriet

i gang, selvom det ikke ligger inden

for rammen af kommunale byggerier i

Danmark. Skulle det lykkes, bliver forsinkelsen

ikke så stor.

De kommende måneder vil vise, hvor

lang udsættelsen vil blive.

Det er ærgerligt, men når man venter

på noget godt, bliver ventetiden som

regel ikke så langvarig. Vi har heldigvis

fundet os tilrette i de nye omgivelser,

og selvom det ikke er optimalt, vil vi

stadig kunne præstere pædagogisk arbejde

på et højt niveau.

I dette øjeblik er det rart at tænke på,

at vi ikke på noget tidspunkt har sat os

tilbage for at vente på en ny skole. Vi

har hele tiden haft opmærksomheden

på at udvikle skolen. I hvilke bygninger,

skolen har til huse, har ikke indflydelse

på den strategi.

3


Andre nyder godt af vores erfaringer

Asminderød Skole

byggekonference på

Nyborg Strand

I januar måned var jeg sammen med

lærerne Birgitte Høeg og Pia Baumgarten

inviteret til konference på Nyborg

Strand om skolebyggeri.

Konferencen samlede 400 skolefolk,

ingeniører, arkitekter og forvaltningschefer.

Formålet var at stille skarpt

på fremtidens skolebyggeri.

Som indleder havde man inviteret

Hans Henrik Knoop. Han tog udgangspunkt

i undervisningsdifferentiering

og sit arbejde med „Plan B.“

Det er ikke længere muligt at undervise

på midten og håbe, at vi har de

4

Der har været

mange fremtidsværksteder

for

eleverne omkring

visionerne for en

ny Asminderød

Skole, men Lars

Kyndesen mener,

at eleverne bør

komme mere på

banen

Her i artiklen konstaterer Lars Kyndesen bl.a., at det har været vanskeligt

at få eleverne inddraget i planlægningen af den nye Asminderød Skole

fleste elever med. Det er nødvendigt

at opbygge et differentieret undervisningsforløb,

og det kræver andre

rammer end dem, skolebyggeri fra

50’erne og 60’erne giver. Rummene

skal give plads til, at grupper kan arbejde

uforstyrret, at man har mulighed

for at arbejde med læringsstile,

og at konkrete materialer og IT er

umiddelbart tilgængeligt.

Herefter præsenteredes 3 nye skoleprojekter

kort.

Herefter spredtes konferencen deltagere

sig mellem de forskellige work-

Knuden marts 2009


shops som programmet tilbød.

Asminderød Skole havde ansvaret

for en workshop om medinddragelse

af alle i tilblivelsen af et overordnet

oplæg for en ny skole. Hvordan var

skolens brugergrupper blevet inddraget

i arbejdsgrupperne „vision og

profil“ og „pædagogik og læring“?

Hvilke erfaringer havde vi gjort os,

og hvad ville vi i bagklogskabens lys

have gjort anderledes?

Der mødte 30 op til vores workshop,

og vi fik en levende og spændende

debat om den tilgang, vi havde haft,

og om hvordan andre havde grebet

tingene an. Sidst, men ikke mindst

fik vi præsenteret vores vision og fik

mange positive kommentarer til ideerne.

Det har været spændende at skulle

evaluere vores proces sammen med

fagfolk, der ikke selv havde deltaget i

vores projekt, men som ikke desto

En ny Asminderød Skole, som eleverne ønsker

den udformet i geometriske figurer

Knuden marts 2009

mindre havde synspunkter på godt

og skidt.

I vores endelige konklusion har vi erkendt,

at selvom vi var meget opsatte

på, at eleverne skulle have stor indflydelse

på projektet, har det vist sig,

at de ikke helt har fået den plads,

som de burde. Det er et ansvar for

lærere, ledelse og bestyrelse at sørge

for elevinddragelsen, og det kræver

mere insisteren fra vores side, hvis

det skal lykkes.

Ellers kunne vi konstatere, at vi havde

haft held med at engagere mange

grupper om arbejdet med en ny skole,

og at disse erfaringer kunne bruges

af alle de skoler, der i de kommende

år skal i gang med en ombygning

eller nybygning af deres skole.

Dagen sluttede med, at Peter Langdal

fra Betty Nansen Teatret underholdt

om det kreative rum.

5


Tekst: Aksel Bjørke, formand for skolebestyrelsen

Der er god grund til at se på de

overordnede forhold.

Det er faktisk Skolebestyrelsens opgave

Skolebestyrelsen prioriterer højt de

principper, som skolen skal arbejde

efter. Principper er ikke det

samme som de konkrete ledelsesopgaver,

der dagligt skal løses af skolens ledelse.

De er heller ikke det samme

som konkrete undervisningsmetoder,

konkrete elevproblemer eller konkrete

lærerproblemer Skolens daglige drift

og ledelse udøves af skoleinspektør og

viceinspektør, og de daglige undervisningsopgaver

i meget bred forstand udøves

af lærere og pædagoger. Disse opgaver

hverken kan eller skal en skolebestyrelse

blande sig i. Men vi skal

være med til at sætte rammerne for arbejdet,

dvs. at være med til at tilrettelægge

de overordnede forhold.

Senest har vi behandlet:

1. Principper for Traditioner, altså

de begivenheder, som Skolen holder

fast i år efter år og som vi gerne vi fejre.

2. Principper for Hjemmearbejde

6

Aksel Bjørke,

formand for Skolebestyrelsen:

Skolebestyrelsen

kan ikke sige ja

eller nej til klassesammenlægninger

(lektier) – forekommer det mærkeligt?

Forhåbentlig ikke. Vi vil gerne sikre, at

forældre, elever og lærere har en fælles

ramme om noget så ur-kedeligt som

lektier. Der skal være et fællesskab i

hjemmet om at lektierne laves; og lærerne

skal respektere, at børn ikke skal

læse lektier i ferierne. Man skal ikke

have opgaver til aflevering umiddelbart

efter en ferie, og lærerne skal rette de

afleverede opgaver inden for en rimelig

tidsfrist – det er desværre ikke altid tilfældet.

3. Princip for anvendelse af mobiltelefoner

i skoletiden – ingen elever

har en reelt behov for at have mobiltelefonen

tændt i undervisningstiden,

med mindre der fx er alvorlig sygdom i

familien.

Fra tid til anden dukker der situationer

eller sager op, hvor nogle forældre mener,

at Skolebestyrelsen skal gå ind i

en konkret sagsbehandling i en bestemt

klasse. Der kan være samarbejde,

der ikke virker; en lærer, der ikke

fungerer sammen med eleverne eller

ikke er tilstrækkeligt engageret i arbejdet;

elever der ikke kan finde ud af, at

undervisning er noget, man tilegner sig

og altså ikke et pasningstilbud osv. osv.

Mange af disse situationer kan være

meget tilspidsede og meget belastende

for dem, det går ud over. Der kan også

være forhold, hvor skolens økonomi

kun tillader en vis begrænset aktivitet.

Disse meget konkrete forhold skal behandles

konkret, dvs. enten af skolens

Knuden marts 2009


ledelse i forbindelse med den daglige

drift eller af de respektive lærere og

forældre i forbindelse med samarbejde

om klassernes daglige liv.

Skolebestyrelsen kan og må ikke gå

ind i en konkret sagsbehandling i en

konkret sag, Skolebestyrelsen skal hele

tiden holde sig til det principielle.

Det kan være en meget besværlig balancegang.

Den balancegang sikres for alle parter

bedst ved, at vi i fællesskab hele tiden

ser efter det principielle i de forhold,

der løbende dukker op. Derved kan

Skolebestyrelsen tale på alles vegne –

elever, forældre, lærere m.fl. I modsat

fald kan vi risikere, at Skolebestyrelsen

forfordeler fællesskabet og lader et

mindretal løbe med ”gevinsten” i en

bestemt sag. Det går simpelthen ikke.

Klassesammenlægningen på

8. klassetrin

I øjeblikket skrives og tales der ganske

Knuden marts 2009

meget om klassesammenlægningen i 8.

klasse. Beslutning om klassesammenlægning

er et ledelsesanliggende, som

er baseret dels på økonomi og dels på

pædagogiske principper. Skolebestyrelsen

kan vedrørende klassesammenlægning

ikke stemme ”ja” eller ”nej”.

Det ligger uden for vores mandat. Men

Skolebestyrelsen kan konkret påvirke,

at gennemførelsen af beslutningen

foregår, så eleverne oplever et forbedret

skoleliv. Dvs. forbedrede undervisningsforløb

og nye kammeratskaber

uden, at de gamle forbindelser forsvinder.

Det gør Skolebestyrelsen ved at sætte

Princippper for Klassesammenlægninger

på dagsordenen. Det betyder, at

når skoleledelsen træffer beslutning

om klassesammenlægning, så skal vi

på forhånd konkret påvirke, at eleverne

får noget positivt ud af det. Præcis

det samme bør gælde, når klasser får

nye lærere.

Vedtagelsen af lokalplanen for den nye Asminderød Skole bliver tre

måneder forsinket. Et nyt forslag skal nemlig igen til høring, idet

byggefelterne efter det nye forslag bliver trukket længere væk fra Vilhelmsro.

I Frederiksborg Amts Avis undrer skolebstyrelsesformand Aksel Bjørke

sig den 23. februar over, at kommunen i sit første forslag placerede

den nye skole så tæt på Vilhelmsro, hvor beboerne massivt og højrøstet

har udbedt sig større afstand. Det burde efter Aksel Bjørkes

vurdering ikke komme bag på kommunen, som også har store problemer

med finansierieng af skolen. Byrådet tør ikke finansiere den gennem

OPP (offentlig privat partnertskab) Læs også side 3.

Dertil kommer, at den finansielle krise også kradser i vores kommune,

som bl.a. har svært ved at få solgt jord og dermed få de forudsatte

indtægter i budgettet. Af samme grund forventes det også, at salget af

den gamle skoles grund kun vil indbringe det halve af det forventede.

I skrivende stund holder byrådet dog kortene tæt på kroppen efter et

krisemøde om den økonomisk betrængte situation.

7


Tekst: Ole Sejer

Strukturværkstedet i Kometen

Siden sommerferien har SFO Kometen

på Asminderød Skole haft et strukturværksted,

hvor børn med særlige behov

får en base med faste og trygge rammer.

Hensigten er på ingen måde at adskille

børnene fra de andre børn i Kometen.

De kommer til strukturværkstedet efter

skoletid og planlægger så stille og roligt

dagens forløb sammen med de to pædagoger,

der er fast tilknyttet ordningen,

for det er vigtigt, at børnene her altid

møder de samme voksne. Når børnene

har fået styr på, hvad der skal ske i løbet

af dagen, er de med i Kometens øvrige

tilbud fuldstændig på lige fod med de øvrige

børn, inden de igen samles i værkstedet

midt på eftermiddagen til frugt.

De to pædagoger benytter sig af den såkaldte

„anerkendende pædagogik“, som

fremhæver børnenes stærke sider og er

med til at udvikle deres selverkendelse.

- Vi forsøger hele tiden at fremhæve

børnenes stærke sider og fortæller dem,

at der også er noget, de er gode til, udta-

8

Vi tog et foto af Frederiksborg Amts

Avis’ fotograf, da han besøgte strukturværkstdet

i SFO Kometen

ler Annette Thomassen, som er specialpædagog

og vurderer, at man på Kometen

tydeligt kan se en positiv effekt af

indsatsen på strukturværkstedet. Børnene

er blevet mere populære blandt kammeraterne,

fordi værkstedet er med til at

nedbryde den facade, de tidligere har

haft, og børnene er også blevet bedre til

at løse konflikter verbalt, og de er blevet

bedre til at indgå i sociale sammenhænge.

Jon Rasmussen, den anden pædagog på

strukturværkstedet konstaterer, at de pågældende

børn er blevet gladere for at

komme i SFO’en. Hvor de tidligere ikke

var meget for at komme i SFO’en, går

de nu nærmest ikke hjem før lukketid.

Den 11. februar bragte Frederiksborg

Amts Avis en stor artikel om strukturværkstedet,

og foranlediget af succesen

har man nu udvidet ordningen, så værkstedet

også fungerer i skoletiden. Det

skriver Pia Ankjær Christiansen om på

næste side.

Knuden marts 2009


Tekst: Pia Ankjær Christiansen

Strukturværkstedet i skoletiden

Strukturværkstedet startede i november

2008 også op i skoletiden. Strukturværkstedet

er åbent fra 9.00 til

13.00. Strukturværkstedet er et tilbud

for de børn, der i perioder kan have

det svært i egne klasser socialt, fagligt

og udviklingsmæssigt. I strukturværkstedet

er der mulighed for, at den enkelte

elev kan komme, når behovet for

ro opstår. Lærerne kan også sende

den enkelte elev over, når de kan se,

at eleven har behovet. I strukturværkstedet

arbejdes der individuelt med

hver elev ud fra elevens faglige niveau

og problemområder. Der tages hensyn

til den enkelte elevs tolerance for opmærksomhed

og koncentration. Der

arbejdes med elevens ressourcer frem

for problemer. Der arbejdes med, at

eleven får en fornemmelse for, hvornår

”kaos” opstår, og der gives redskaber

til, hvad eleven selv kan gøre i

Knuden marts 2009

Pia Ankjær Christiansen er den

faste lærer på strukturværkstedet

i skoletiden. Her underviser

hun Freja

de tilfælde. Der arbejdes anerkendende

og differentierende.

Der arbejdes med forslag til, hvordan

eleven bedst bevarer roen og koncentrationen.

Når løsningerne er fundet,

implementeres det til den daglige undervisning

i klassen. Der er en tydelig

struktur og faste rammer i strukturværkstedet.

I strukturværkstedet har

eleven sine egne bøger med, så eleven

følger den faglige linje i egen klasse.

Samtidig arbejdes der med forskellige

læringsspil for bl.a. at styrke elevens

automatisering indenfor bl.a. læsning.

Eleverne socialiseres bl.a. ved at løse

opgaver med hinanden, så de i et trygt

rum trænes i sociale spilleregler. Trænes

i at lytte til og respektere et andet

menneske, samtidig med at eleven selv

oplever respekt, anerkendelse og

hjælp fra et andet menneske.

9


Projektopgaven i 9. klasse Tekst: Ole Sejer

Projektopgaven i 9. klasse

Projektopgaven i 9. klasse er ikke en

prøve i traditionel forstand, men en

del af undervisningen, hvor lærerne

fungerer som støtte, sparringspartnere

og vejledere for eleverne. Der skal

være et fælles, overordnet emne for

begge klasser, og her på Asminderød

Skole, hvor eleverne afsluttede deres

projektopgave med fremlæggelsen

den 2. og 3. februar, var det overordnede

emne i år ”Fede tider”. På næste

side man se titlerne på de opgaver,

eleverne valgte.

En projektopgave er ikke et almindeligt

emnearbejde. Det er en tværfaglig

opgave, hvor eleverne bruger forskellige

fags indhold og metoder og selv

opstiller problemformuleringer, foretager

vurderinger og tænker videre.

Problemformuleringen er et sæt åbne

spørgsmål, som er den røde tråd i hele

arbejdet, for det er den, eleverne

skal koncentrere sig om.

Projektopgaven afsluttes med en

fremlæggelse, hvor opgavens indhold

præsenteres for lærere og kammerater

sammen med et produkt, der skal understøtte

formidlingen og vise, hvad

man har lært. Produktet må gerne være

skriftligt, men hvis det passer til

opgaven, vælger mange elever ofte et

billedligt, praktisk/musisk produkt.

Har man arbejdet sammen i en gruppe

på to eller flere elever, deler de

pågældende elever fremlæggelsesarbejdet

imellem sig. Fremlæggelsen er

en del af den samlede bedømmelse,

10

Jonas havde rejst spørgsmålet om

mangafigurer kan defineres som

kunst. Hvad mener du?

så det er vigtigt, at der er sammenhæng

mellem produktets udtryks- og

fremlæggelsesform og formidlingen af

indholdet.

Hver elev har krav på en skriftlig vurdering,

og opgaven skal være bedømt

senest en uge før de skriftlige prøver,

som typisk ligger først i maj, men i

praksis får eleverne bedømmelsen

kort tid efter fremlæggelsen, mens de

stadig har opgaven i frisk erindring.

Knuden marts 2009


Projektopgaven i 9. klasse

Man kan få både en udtalelse og en

karakter, og i god tid før afslutningen

skal hver elev meddele læreren eller

skolens kontor, om man ønsker den

Pernilles og Lauras

opgave handlede

om alfapiger, pigebander

og pigevold..

Hvordan er de piger

undepå og indeni?

Fede tider

Det var hovedoverskriften

for 9. klassernes projektopgaver

i januar på Asminderød

Skole. Her er de opgaver,

eleverne valgte:

Fedme og overvægt

Ludomani og gambling

Stofmisbrug

Knivvold

Afghanistan

Knuden marts 2009

skriftlige bedømmelse skrevet på afgangsbeviset.

Voldsramte hjem i Danmark…

…fup eller fakta

Mobning

Klima…

…ord eller handling

Arbejdsløshed i Danmark…

…signaler fra samfundet

Mediemanipulation

Energiforbrug og produktion

Skønhedsidealer…

samfunds- eller biologisk bestemt

Manga – en ny kultur

Pigebander og pigevold

Julemærkehjem

11


Projektopgaven i 9. klasse

Stofmisbrug

Vi har i uge 5 haft projektuge. Vores overemne var ”Fede tider”, og

vi valgte underemnet ”Stofmisbrug”. Vi har i løbet af ugen arbejdet

på vores produkt, som er tre store plakater, der forestiller 3 personer,

hvorpå vi har skrevet stoffets virkninger på kroppen og sindet. Vi har

også læst en masse om misbrugernes psyke.

Vores lærere havde bestemt, at vi skulle være sunde den uge, så hver

morgen var der hjemmebagte boller og frisk frugt. Det var rigtig godt

på trods af, at der manglede sukker i teen.

Ugen efter var der fremlæggelse om mandagen og tirsdagen, hvor vi

drak en masse te med smuglet sukker fra Fritze.

Alt i alt havde vi en god uge, hvor vi udførte et seriøst arbejde.

Emma, Ditte og Stine 9.a

12

Knuden marts 2009


Projektopgaven i 9.klasse

Mediemanipulation

I 9.klasse har det stået på projektopgave

i uge 5. Vores overemne var „Fede

Tider“. Alle i 9. klasserne har valgt forskellige

delemner, lige fra manga til

vold i hjemmet. Det var en rigtig fed

uge, som andre elever kan glæde sig til!

Problemformulering: mediernes

virkelighed – manipuleret?

Vores emne var mediemanipulation.

Hele forløbet gik godt og vores endelige

fremlæggelse, synes vi selv, gik fint.

Under forløbet opstod der nogle få

problemer, men det gør der jo altid i

sådan en uge.

Bedømmelsen består af fem ting.

- Arbejdsindsats i projektugen

- Logbog

- Fremlæggelse

- Synopsis

Vi havde først valgt emnet Danmarks

økonomi, men mistede interessen for

det. Vi ville undersøge om politikerne

manipulerede med os og det hang meget

godt sammen med medierne, så på

den måde fik vi ideen til mediemanipu-

Knuden marts 2009

Line og Simone havde lavet et manipuleret

foto af en af de populære

håndbolddrenge på en solbeskinnet

kyst: Lasse Boesen

lation. Det, vi ville beskæftige os med

ved dette projekt, var de levende medier,

men samtidig også de skriftlige.

Konklusion:

Vores konklusion er, at medierne ikke

vil tolerere manipulation. Det vil medføre

nogle konsekvenser, hvis det skulle

ske, at en journalist ”kommer til” at

manipulere. Der er mange sider af historien,

men de fleste medier mener/siger,

at manipulation er ”no go”.

Vi har selvfølgelig også vores egen mening.

Vores konklusion er, at medierne

siger, at de på ingen måde tolererer

manipulation, men sådan er vores indtryk

ikke. Vi mener, at medierne har

nogle regler for det, men mange gange

ser man alligevel en smule manipulation,

fra mediernes side. Så mediernes

virkelighed er måske ikke helt manipuleret,

men man finder ikke nogle medier,

som ikke ”twister” historien til deres

fordel.

13


IT i 3.b

I 3. klasserne arbejdes der koncentreret

med at lære IT, så alle elever kan

få deres junior pc-kørekort. Abel har

bl.a. stået for undervisningen i 3.b,

hvor klassen har arbejdet både i edb-

14

Stolte elever fra

3.b fremviser

deres pc-kørekort

Vi har overtalt

Anette Petri til at

fortælle lidt om,

hvordan elverne

i 3.b har det med

IT

Det er en af

Abel Tanghøjs

opgaver at undervise

3. klasserne

i IT, så alle

elever kan få

deres junior pckørekort

lokalet og med bærbare computere

samt Smartboard. Der er bl.a. arbejdet

i Word og lavet regnskab i Excell.

Klassen har også været ude og tage

billeder med skolens digitalkameraer

for herefter at lære, hvordan man lægger

billeder ind på computeren. Me-

Knuden marts 2009


Det var spændende for Oliver at lære noget

om regneark, og han har læst frilæsning

og spillet engelske spil på nettet.

Oliver har sin egen bærbare pc hjemme i

trådløst netværk. Han spiller også SIMS2

og andre sjove spil, men er kun på nettet

3-4 dage om ugen

get passende bruges billederne nu til

at lave en ”talende bog” – et program,

som skolen abonnerer på, og

som eleverne har stor glæde af. Mange

af de elever, der har svært ved at

komme i gang med at skrive, har lettere

ved det, når der arbejdes på computeren.

Nogle synes, det har været let at tage

pc-kørekortet, og andre synes, det har

været svært. Mange er dog enige om,

at man nok skal prøve det hele mange

gange, før man kan huske det hele.

Og det skal de nok komme til. Flere

af eleverne er enige om, at noget af

det vigtigste er at kunne sin kode og

Knuden marts 2009

Frederikke er glad for sit pc-kørekort,

for nu kan hun gemme det, hun skriver

under eget navn. Familien har 3 pc’er

hjemme, og SIMS2 er hendes favoritspil.

Hun er på nettet ca. 5 dage om ugen,

men får dog også tid til at gå til svømning

kunne gemme sine ting rigtigt. Alle

har i hvert fald haft stor glæde af at

skrive til hinanden i elevintra. Der er

blevet sendt mange små beskeder,

som vækker stor glæde hos modtageren.

3.b har ikke Smartboard i klassen

endnu, men har alligevel benyttet sig

lidt af det Smartboard, der findes i

parallelklassen 3.c., hvor der både er

afprøvet lidt dansk og matematik. De

fleste elever i 3.b glæder sig til det er

deres tur til at få Smartboard i klassen,

da det jo, som et par stykker udtaler,

er meget bedre med sådan en ny

tavle, som har computer.

15


Turen til Kiel med valgholdet

i international dimension

Winnie Schougaard fortæller om valgholdets lærerige og hyggelige

tur i november til Tyskland, hvor eleverne snakkede engelsk

Det var en rigtig hyggelig tur derned.

Vi kørte i tog i 7 timer og lærte derfor

hinanden bedre at kende. Vi var et

hold af elever fra både Fredensborg

og Asminderød Skole, og alle var

spændte på at komme ned og møde

deres tyske familier.

Da vi ankom til Kiel, blev vi mødt af

lige så spændte tyskere, som havde arrangeret

et lille velkomstkagebord for

os.

Vi skulle bo 3 dage sammen med vores

tyske familie. De var alle vældig

søde, og de sørgede for, at vi fik mad

og drikkelse osv. Så det var en god

oplevelse. Det var underligt, at man

pludselig skulle tale engelsk hele tiden.

Næste dag fik vi rundvisning i byen,

hvor vi så og hørte om alle de vigtigste

steder fortalt af de tyske venner. Vi

lærte også om det tyske parlament,

16

Winnie

Schougaard:

...og nu glæder

vi os til tyskernes

genbesøg i

marts. Fortsættelse

følger….

som vi desværre ikke kunne komme til

at besøge.

Næste dag tog vi til Jes Kruse skolen,

som er en dansk skole.

Jes Kruse skolen ligger på Hans-Christian-Andersens-Weg.

På vejen ligger der også børnehave,

fritidshjem, sportsklub, medborgerhus

og plejehjem, alt sammen dansk. Den

danske kirke ligger dog i den anden

ende af byen. De har planer om at lave

et nyt gymnasium, som Mærsk

Mckinney Møller vil bygge. Problemet

hidtil har været, at man skulle meget

langt for at nå til gymnasiet, men nu

kommer det tættere på.

På skolen går man fra 0. til 10. klasse.

I 6. klasse kommer der mange børn

fra andre danske skoler, fordi de andre

skoler ikke går højere end til 5.

klasse.

Ca. halvdelen af lærerne på skolen er

danske og kan både tale dansk og

tysk. Der er ca. 350 elever på skolen.

Eleverne på skolen er der, fordi forældrene

er danske eller er knyttet til

Danmark, og vil derfor gerne have, at

børnene lærer dansk.

Grunden til, at der er et dansk mindretal

i Sydslesvig i dag skyldes, at man

efter flere krige med konger og prinser

endte med en afstemning om

grænsens placering. Fordi der var fær-

Knuden marts 2009


e danskere, blev grænsen placeret

nord for Slesvig – Holsten. Danskerne,

som boede der, hørte nu til Tyskland,

men følte sig stadig danske. De

ville bevare den danske kultur i den

del af Tyskland. Derfor sender Danmark

hvert år økonomisk støtte til

mindretallet.

Heldigvis var der efter skoleturen også

tid til lidt shopping. Det var jo snart

jul, og der var flot pyntet. Vi var på julemarked,

hvor mange af os købte

små gaver til vores forældre og søskende.

Det var rigtig sjovt.

Om aftenen var vi til farvelfest, hvor

tyskerne havde medbragt mad, som

de selv eller deres forældre havde lavet.

Bagefter lavede vi forskellige lege,

som danskerne og tyskere havde forberedt.

Det var rigtig sjovt og meget

Knuden marts 2009

Tekst og fotos: Winnie Schougaard

På bytur i Kiel

hyggeligt at være samlet alle tyskere

og danskere og lave noget sammen.

Inden vi skulle hjem, blev der tid til at

gå lidt mere rundt i byen i små grupper

sammen med partneren.

Så var det tid til afsked. Tiden var gået

så hurtigt, og nu var man lige blevet

vant til at snakke engelsk, og så skulle

man hjem. Vi krammede tyskerne,

som havde fulgt os til stationen, og

takkede for nogle utroligt lærerige og

hyggelige dage.

Hjemturen var hyggelig, der var snak,

blev hørt musik eller lavet lektier.

Det var lige ved at gå galt for mig, da

jeg glemte en taske i et tog, men alle

hjalp til og lånte mig nogle euro i lynets

hast, så den historie endte godt.

Der er også blevet skrevet dagbog på

engelsk, og nu glæder vi os til tyskernes

genbesøg i marts. Fortsættelse følger….

17


Il Maistro er en italiensk betegnelse for store kors og orkestres dirigent

Il Maistro har rundet

et skarpt hjørne

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Hans

Jørgen Schou-Nielsen er blevet 60

Forældre og børn i hundrede- ja, tusindvis

har oplevet ham, for han har

været en afholdt musik- og matematiklærer

på Asminderød Skole siden

1973. Dertil kommer, at han har ledet

skolens minikor, det store kor, orkesteret

og lærerkoret, og ved stort

set alle afslutninger og andre festlige

lejligheder, hvor skolens elever har

været samlet, har vi kunnet nyde hans

store armbevægelser og fænomenale

evner som dirigent og korleder.

Så da Knudens udsendte spørger til

36 års High Lights, nævner han naturligvis

først rejserne til udlandet

med koret og orkesteret, som har optrådt

i venskabsbyerne i både Norge,

Finland og Tyskland. Ja, i venskabsbyen

Berleburg blev de dygtige sangere

og musikanter ligefrem tilbudt

penge for deres præstationer. Det allervigtigste

for Hans Jørgen er dog

det arbejde, der går forud hjemme

musiklokalet på Asminderød Skole.

At planlægge et musikalsk projekt,

forberede det og gennemføre det, har

altid været helt centralt. For han er

ambitiøs ikke mindst på elevernes

vegne. De skulle kunne noget, når de

var udenlands og repræsenterede Asminderød

Skole.

Hans Jørgen er diplomatisk med sans

for nuancerne. Derfor har han heller

ingen frelste meninger om musik, han

18

med djævelens vold og magt vil

presse ned over hovedet på eleverne

i musiktimerne. Han lytter gerne til

deres ønsker.

Men går man ham på klingen, indrømmer

han dog, at der blandt melodier

fra 60’erne og 70’erne er

mange ørehængere, og Beatles går

man heller aldrig fejl af. Ellers er

Hans Jørgen alsidig. Han kan lide

det hele: opera og DAD med for den

sags skyld, men ved Heavy trækker

han dog grænsen, og han efterlyser

flere musikprogrammer i DR med

professionelle aktører i stedet for de

mange amatører - X-factor inklusive.

Som musiklærer ærgrer det ham, at

skimmelsvampen lukkede den gamle

Asminderød Skole, netop som han

havde fået indrettet et musiklokale

med plads til det hele. Nu håber

han så med vanlig optimisme, at bare

90 % af de faciliteter, han har ønsket

til musiklokalet i den nye Asminderød

Skole, bliver realiseret.

For han agter at fortsætte på skolen

i mange år endnu. Om fire år kan

han som den første ansatte nogensinde

fejre 40 års jubilæum som lærer

på Asminderød Skole. Så vi vil

godt garantere, at Hans Jørgen svinger

taktstokken ved den nye skoles

indvielse i 2012.

Knuden marts 2009


Fredag den 30. januar havde Hans Jørgen Schou-Nielsen i anledning af

60-årsdagen inviteret fødselsdagsgæster på skolen. De kunne alle skrive

under på det, Lars Kyndesen bl.a. sagde i sin tale til fødselaren:_

- Du er et meget sammensat menneske. Musisk og kreativ og meget struktureret.

Levemand og punktlig. Humørfyldt og dybt seriøs. Men måske er det

ikke så sjældent endda, at det musiske og det naturfaglige mødes. Det lette

og det alvorlige. Udlængslen og glæden ved det kendte og fortrolige.

Din betydning for skolens renommé kan ikke overvurderes. Dit arbejde med

kor og orkester har en kæmpe betydning for elever, og de lærere, der deltager.

Vi bliver mødt af engagement og anerkendelse, koncentration og leg,

hygge og hårdt arbejde.

Over til fjenden. Hans Jørgen har i

alle årene boet i Kokkedal. Han havde

svoret, at han ikke ville have bil,

så han tog turen først med linie 384

og siden toget til Humlebæk og videre

med linie 733.

Men da Kystbanen var forsinket 7 ud

af 8 gange, mistede han tålmodigheden

og købte en rigtig egoistbil, hvor

der kun er plads til ham og konen:

En Smart. Det er Mercedes, der laver

den, så billig er den ikke. Til gengæld

er den fyldt med en masse raffinementer:

alufælge, lædersæder, aircondition,

kaleche osv. osv. Så det er

rigtigt, at der stikker noget af en levemand

i Hans Jørgen og Gud ske lov

for det.

Knuden marts 2009

Tekst og fotos: Ole Sejer

19


Bræk et dyr

Overskriften er fagsprog for

jægere, som siger, at de brækker

et dyr, når de slagter f. eks.

et rådyr.

Winnie Schougaard beretter

om, hvordan team 1 oplevede

at brække et dyr

Hele team 1 var på en fantastisk

spændende tur til Amager Fælled for

at „Brække et dyr“. Jægeren skød et

dyr til os, og vi fik lov at mærke, at

det stadig var varmt, inden han begyndte

at skære dyret op og vise os,

hvad der er inden i sådan et dådyr.

Det ligner jo meget et menneskes indvolde,

men de 4 maver var jo meget

spændende og anderledes.

Nu ved børnene, hvordan der ser ud

og lugter inden i sådan et dyr, og nogle

af børnene ville også føle og mærke,

hvor meget en lever vejer osv.

Vejret var skønt, og vi sluttede denne

20

Frederik 1.b skrev i

sin logbog:

Pias fætter viste os,

hvordan man

brækkede et dådyr.

Vi så hjertet og

måtte røre ved dyret

indeni, så vi fik

blod på hænderne.

Det var sjovt.

Julie 1.b i sin logbog:

I dag var vi ude og

se et dyr blive brækket

op af Christian,

og det var lidt ulækkert,

for vi kunne

også se blodstænk.

Bagefter var vi på

legepladsen, og det

var sjovt.

udflugt af på naturlegepladsen, som

også var noget ud over det

sædvanlige.Vi kan varmt anbefale en

sådan tur til andre.

Jægeren skød et dådyr,

og børnene fik lov til at

mærke, at dyret stadig

var varmt, inden jægeren

begyndte at skære

dyret op, som på jægersprog

hedder „at brække

dyret“.

Som man kan se på fotoet

var den røde farve

ret dominerende

Knuden marts 2009


Pinocchios Eventyr

Vi har fået Lise-Lotte Hansen til at fortælle om 1. klas-

sernes 1. klasses teatertur

Vi har været i Anemone teatret i København

og set PINOCCHIOS EVEN-

TYR.

De fleste børn og voksne kender nok historien

om Pinocchio fra Disney filmen

af samme navn.

Mange af eleverne i klasserne kendte

også Pinocchio, så de var spændte på,

hvordan det ville være at se teaterstykket

om ham; hvordan ville den scene

med hvalen mon blive?

Man bliver som voksen glad for at høre,

når eleverne før turen udtaler, at de

glæder sig til at komme i teatret – og

efterfølgende udtaler, at det dog var mere

spændende end TV og film.

Det var en rigtig god forestilling!

Tre skuespillere spillede alle rollerne på

Knuden marts 2009

Lise-Lotte

Hansen:

Det var så god en

forestilling, at

eleverne syntes

den var mere

spændende end

TV og film

en scene, der med enkle midler kunne

forvandles til hvad som helst. Helt ubetalelig

var scenen, hvor Pinocchio og

hans ven bliver til æsler og danser og

synger.

Forestillingen varede 70 minutter – uden

pause – og eleverne fulgte med hele vejen!

Efter forestillingen spiste vi vores frokost

i teatrets cafe. Rundetårn ligger lige i

nærheden af teatret, så der skulle vi selvfølgelig

op.

Eleverne ”drønede” op og fik brændt

noget energi af. Da vi nåede til tops, viste

det danske januarvejr sig fra sin bedste

side – højt klart solskin - så udsigten

over byens bygninger og tårne var perfekt.

Tak til Karen og Helle fra SFOen for en

velplanlagt årgangstur.

Forestilling fra Rundetårn

21


Det går som en leg med legepatruljen onsdag

i spisefrikvarteret

Jens, Thomas og Frederik fra 5.b er legepatrulje på Brandpladsen

onsdag i 12-frikvarteret

Christian, Julie og Martin fra 5.b er legepatrulje på Fysikpladsen onsdag

i 12-frikvarteret

22

Knuden marts 2009


Det går som en leg med legepatruljen

torsdag i spisefrikvarteret

Torsdag er det Karl og Jacob fra 5.c, Jaqueline 5.a og Sarah L. fra

5.c, der på Brandpladsen i 12-frikvarteret starter de sjove lege

Og på Fysikpladsen, også torsdag i 12-frikvarteret er det Nicklas, Josephine

og Ida Marie, alle fra 5.c, der starter løjerne

Knuden marts 2009

23


Den gode historie

- om pædagogisk kinesiologi

Som en del af specialundervisningen

tilbydes pædagogisk

kinesiologi. Det tilbydes som

klasseundervisning, hvor en hel

klasse kan lære at lave øvelser, der

styrker koncentrationen og samarbejdet

mellem den kreative og den

logiske hjernehalvdel for at forbedre

udbyttet af læsning og læring.

Klassen får udleveret en plakat

med øvelserne, som eleverne så kan

lave efter behag, eller når læreren

skønner, at der er behov.

Pædagogisk kinesiologi tilbydes også

til enkelte elever, som sammen

med forældrene, sætter sig et specifikt

mål med undervisningen. Metoden

bygger på en muskeltest,

hvor blokeringer eller stress fjernes,

så der er fri energistrøm til at arbejde

mod målet.

De elever, der har arbejdet med deres

mål ved hjælp af metoden, har

24

Fra et kursus om

pædagogisk kinesiologi,

hvor instruktøren demonstrerer

muskeltesten

opnået gode resultater. Elever og forældre

har bl.a. sagt:

Jeg har mærket en positiv forandring,

det går rigtig godt.

Jeg er blevet meget bedre til…

Jeg har opnået mit hidtil bedste resultat

lige efter muskeltesten..

Det går meget nemmere nu..

Jeg har det meget bedre og har ikke

brug for mere hjælp nu.

Jeg synes, det er sjovt at læse nu….

Jeg laver mine øvelser hver dag, det

er sjovt.

Lektier er ikke længere en belastning.

Det går den rigtige vej.

Det er dejligt at se børn ”lykkes” med

denne pædagogiske metode, der helt

unikt tilbydes på Asminderød Skole.

Venlig hilsen

specialundervisningslærer

Winnie Schougaard

Knuden marts 2009


Knuden marts 2009

Vinder fra sidste nummer:

Niclas 3.a

Han får udleveret et gavekort

på kontoret på 100 kr. til

boghandleren

Hvilken ting mangler på den nederste tegning?

Læg siden med din løsning i Knudekassen ved kontoret senest 15. april

Navn og og klasse:

klasse

Her mangler:_____________________

25


26

Vinder fra sidste nummer:

Simon Kepp Stennicke 5.a

Han får udleveret et gavekort

på kontoret på 100 kr. til

boghandleren

(lægges i Knudekassen ved kontoret senest 15. april)

Han sejler til: : _________________________

Navn og klasse_________________________

Knuden marts 2009


Inspiration på Louisiana

Sidsel ,sort skulptur med huller i )

Eleverne i 2.a, 2.b, 3.a, 3.b og 3.c har været på Louisiana og se skulpturer, og

nogle var så heldige også at se Per Kirkeby. Elevernes spontane bemærkninger

til den store kunstners værker, kaldte spontane smil frem hos mange af de

besøgende, der dog ikke betalte forhøjet entré af den grund.

Vi tog til Louisiana, fordi vi skulle til at lave skulpturer. Så for at blive inspireret

af de store kunstnere tog vi afsted. Det var heldigvis godt vejr for vi skulle

gå ude i parken. Hjemme igen var Linda klart inspireret af Henry Moore

(Tekst: Lone Nielsen)

Inspiration i Fredensborg

3. klasserne har rigtig lært deres by at kende. Læs den store reportage i

næste nummer

Knuden marts 2009

27


Knudekalender

Uge 10 03.03. SH-samtaler i 5.A kl. 16.30-20.00

04.03. SHS-samtaler i 2.A kl. 16.30-18.30

05.03. SHS-samtaler i 2.A kl. 14.20-18.00

05.03. SH-samtaler i 5.A kl. 14.20-19.00

Uge 11 09.03. SHS-samtaler i 2.B kl. 17.00-20.00

10.03. SHS-samtaler i 1.B kl. 16.00-21.00

12.03. SHS-samtaler i 2.B kl. 15.30-18.50

12.03. SHS-samtaler i 3.A kl. 16.00-20.00

Uge 12 16.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 16.00-20.00

16.03. SHS-samtaler i 0.A kl. 13.30-20.00

17.03. SHS-samtaler i 1.B kl. 16.00-21.00

17.03. SHS-samtaler i 3.A kl. 16.00-21.00

17.03. Forældremøde i 3.C kl. 19.00-21.00

18.03. SHS-samtaler i 1.A kl. 13.00-17.00

19.03. SHS-samtaler i 1.A kl. 16.00-20.00

19.03. SHS-samtaler i 2.C kl. 13.30-20.00

20.03. Klassearrangement i 3.C kl. 17

22.03. Klassearrangement i 0.B

Uge 13 23.03. SH-samtaler i 4.B

23.03. SHS-samtaler i 0.B kl. 13.15-19.00

24.03. SHS-samtaler i 0.A kl. 13.20-20.00

25.03. SHS-samtaler i 3.B kl. 15.00-19.30

25.03. SH-samtaler i 4.B

25.03. SHS-samtaler i 3.B kl. 15.00-19.30

26.03. SHS-samtaler i 3.B

Uge 14 31.03. Skolebestyrelsesmøde kl. 18.30

02.04. SHS-samtaler i 0.B kl. 16.00-19.00

Uge 15 PÅSKEFERIE

06.04 SFO’en har åben

07.04 SFO’en har lukket

08.04 SFO’en har lukket

.

Uge 16 14.04. Forårskoncert kl. 19.00-20.15 i den gl.biograf

15.04. Forældremøde i 3.B

Uge 17 20.04. Forældremøde i 2.A kl. 19.00-21.00

20.04. SH-samtaler i 4.A kl. 15.00-20.00

21.04. SHS-samtaler i 3.C

21.04. Forældremøde i 3.A kl. 18.00-20.00

23.04. Forældremøde i 2.B kl. 19.00-21.00

Uge 18 27.04. SH-samtaler i 4.A

27.04. SHS-samtaler i 3.C

28.04. Skolebestyrelsesmøde kl. 18.30

28.04. Forældremøde for førskolebørn kl.17.30-19.00

29.04. 1.A+1.B på Naturlegepladsen kl. 14.15-20.00

30.04. Forældremøde i 2.C

28

Fotos: Karen Preisler

Knuden marts 2009

More magazines by this user
Similar magazines