Billeddannende

More documents

Recommendations

Info

<strong>Billeddannende</strong> Fysik Noter til lektion 2 Ovenstående fænomen er kendt som dispersion og forklarer, hvorfor en hvid lysstråle splitter op i sine farvebestanddele, når den sendes gennem et glasprisme (figur 11). Det var i øvrigt vha. sådant et prisme, at Newton opdagede, at det hvide sollys indeholder alle regnbuens farver. figur 11. En bestemt bølgelængde af lys vil brydes som δ, men andre bølgelængder vil brydes anderledes. På den kan hvidt lys spildtes op i forskellige farver. Regnbue Hvidt sollys reflekteret i en vanddråbe vil pga. dispersionen splitte op i de forskellige farver (figur 12), sådan at man i regnvejr med solen bag sig vil se en regnbue med centrum i forbindelseslinien mellem solen og øjnene. Jo lavere solen står på himlen, jo mere af en halvcirkel vil regnbuen således udgøre. Den del af sollyset, som tager en ekstra tur rundt i regndråben, inden det bryder ud igen, ses som en væsentligt svagere andenordens regnbue, i hvilken farverækkefølgen er byttet om. figur 12. (A) Lysets gang gennem en regndråbe. (B) Regnbuen som den observeres. Farvebegrebet Når hvidt sollys rammer et grønt blad, vil en del af lyset blive absorberet, og en del af lyset vil blive reflekteret, eks. op i vores øjne, så vi kan se bladet. De klorofylmolekyler, som udgør bladets grønkorn, absorberer hovedsageligt i den røde del af spektret, som derfor vil mangle i det reflekterede lys. Når vores øjne opfanger lys, hvori den røde del af spektret mangler, fortolker vores hjerner lyset som værende grønt, idet rød og grøn er hinandens komplementærfarver. Farvebegrebet er således ikke kun en egenskab ved lyset, men er i høj grad bestemt af vores hjerner. Hvis ovenstående mekanisme ikke fungerer, er man rød-grøn farveblind. En nissehue er tilsvarende rød, fordi den hovedsageligt absorberer i den grønne del af spektret. En appelsin er orange, fordi den absorberer i den blå del af spektret, idet blå og orange er 10/24
<strong>Billeddannende</strong> Fysik Noter til lektion 2 hinandens komplementærfarver, osv. En tavle er sort, fordi den absorberer i hele den synlige del af spektret, og et stykke kridt er hvidt, fordi det ikke absorberer i den synlige del af spektret. Optisk billeddannelse I det flg. beskrives spejle og linsers virkemåde inden for strålegangstilnærmelsen, hvor lyset under antagelsen λ d udbreder sig efter rette linier. Optisk billeddannelse udnytter det faktum, at et objekt udstråler lys i alle retninger, hvad enten det lyser af egen kraft eller blot reflekterer lys fra en lyskilde. Plane spejle Spejlbilledet af et punkt O i et plant spejl findes ved at følge et antal strålegange fra O under overholdelse af refleksionsloven, idet spejlbilledet I er der, hvor strålerne ser ud til at divergere fra. Bemærk, at I’s placering er uafhængig af observatørens placering (figur 13). figur 13. Spejlbilledet af et punkt O spejlbilledet I. Da strålerne ikke har passeret I, er I et virtuelt billede. Hvis strålerne passerer gennem billedet, kaldes det et reelt billede. Alle spejlbilleder fra plane spejle er virtuelle billeder. For et udstrakt legeme, som f.eks. en person, der kigger sig i spejlet, følges strålegangene fra et tilstrækkeligt antal karakteristiske punkter. Denne metode til at fastlægge billeddannelsen i et spejl eller en linse kaldes strålegangsanalyse. For plane spejle gælder, at spejlbilledet er lige så langt bag spejlet, som objektet er foran det, og dermed er det plane spejls forstørrelse M givet ved II 1 2 M ≡ = 1 (1.18) OO Konkave spejle og konvekse spejle Et spejl på indersiden af en kugleoverflade kaldes et konkavt spejl, og et spejl på ydersiden af en kugleoverflade kaldes et konvekst spejl. Brændpunkt og brændvidde 1 2 11/24
Page 1 and 2: Billeddannende Fysik Noter til lekt
Page 9: Billeddannende Fysik Noter til lekt

Billeddannende

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?