Cursiv 8.indd - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

Videoproduktioner som læringsressource i universitetsundervisning
samt ved at redigere med brug af freeware eller præinstallerede programmer,
Web 2.0-services eller andre apps på smartphones. Disse programmer er ofte
kendetegnet ved at have færre funktioner end købeprogrammerne, men er også
mindre komplekse at gå til. Der er ikke tvivl om, at studerende bliver engagerede,
når de producerer deres eget materiale, men igen mangler der forskning i, om og
hvordan, produktionsprocessen indvirker på læring.
Lee, McLoughlin & Chan (2008), Miller (2006) samt Cebeci & Tekdal (2006)
fremhæver to potentialer ved teknologien. Dels har lyd/podcasting en værdi i
forhold til videnkonstruktion, dels er der mulighed for at distribuere studentergenereret
indhold. Atkinson (2006, s. 21, kursiv i kilden) understreger dett e og fastslår,
at studerende synes "...to be learning through creating podcasts and similar,
in contrast to learning from podcasts”. Det er en generelt accepteret opfatt else, at
studerende lærer og konstruerer viden ved at arbejde med at eksternalisere og
materialisere forestillinger i form af produkter. Mange studier af kollaborative
produktionsprocesser viser, at samspillet mellem (gen)forhandling af mening og
(re)organisering af materialitet faciliterer studerendes refl eksivitet og læring af et
fagligt indhold (Brown, Collins & Duguid 1989, Salomon 1993, Lave & Wenger
1991, Sfard 1998, Davidson & Sternberg 1998, Dillenbourg 1999, Hollingworth &
McLoughlin 2005, Lee, McLoughlin & Tynan 2010, Sørensen, Audon & Levinsen
2010). Der er imidlertid kun få studier, der går ind i læreprocesser forbundet
med, at studerende konstruerer video (McGarr 2009). Smith, Sheppard, Johnson
& Johnson (2005) og Lazzari (2009) fandt en signifi kant forbedring af de studerendes
eksamenskarakterer, når de producerede egne undervisningsforløb, og ifølge
Lazzari øges også de studerendes evne til kritisk tænkning. Lazzari konkluderer,
at denne metode i al fald er hensigtsmæssig, når det gælder kurser i forbindelse
med multimedier, kommunikation og produktion.
Simon Heilesen og Michael Pedersen præsenterer i et workshopoplæg en
matrix for Video i relation til pædagogisk kontekst. I matrixens ene dimension skelnes
mellem video produceret som henholdsvis en intern proces eller et eksternt
produkt, i den anden dimension skelnes mellem video som dokumentation eller
som et program (Heilesen & Pedersen 2010, slide 7). Der er tydelige ligheder mellem
denne opdeling og vores forslag i denne artikel om at undersøge video dels
som produkter i undervisningen, dels som proces i undervisningen. Heilesen &
Pedersen opstiller i deres eksempler en skelnen, hvor de interne processer er studentergenererede
og de eksterne produkter er undervisergenererede. De eksterne
produkter svarer til en vis grad til vores perspektiv på: Studerendes brug og genbrug
af underviseres eller andres eksisterende videoproduktioner, dog med den forskel, at
Heilesen & Pedersens eksterne kategori alene er defi neret som en ekstern målrett et
formidling, og deres eksempler er relateret til undervisermaterialer. I vores per-
65