Cursiv 8.indd - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

More documents

Recommendations

Info

Indledning dermed centralt i temanummeret, ligesom det gennemgående diskuteres, hvordan it og digitale medier kan forstås som fænomener, der interagerer med undervisning og læring. Spørgsmålet er bl.a., om og hvordan it kan bidrage til, at uddannelserne udvikles og kvalifi ceres, så de bliver tidssvarende og fremtidsrett ede. De samfundsmæssige udfordringer: videns- og netværkssamfundet Skolens udfordringer i forhold til videns- og netværkssamfundets vilkår for bl.a. arbejde og læring er et centralt tema i diskussionen om it’s rolle i undervisning og læring, som løbende fremhæves i artiklerne såvel som generelt i forskning og udviklingsarbejde, der involverer it-didaktiske problemstillinger. I artiklen Fremtidsrett ede kompetencer og didaktisk design undersøger Birgitt e Holm Sørensen og Karin Tweddell Levinsen Castells begreb om selvprogrammering som en fremtidsrett et kompetence i grundskolen og den rolle it kan spille heri. I den forbindelse diskuteres det især, hvordan børn og unges uformelle læringsstrategier kan spille en rolle for skolen i forhold til elevernes selvprogrammeringskompetencer. Disse selvprogrammeringskompetencer relateres bl.a. til OECDs nøglekompetencer og udfoldes i syv dimensioner, som kan undersøges konkret i det empiriske materiale, som er genereret i forbindelse med et toårigt forskningsprojekt i Gentofte Kommune (PIL-projektet). De syv dimensioner er digital dannelse, selvevaluering af læreproces, proaktivitet og procesmanagement af egen læreproces, uformelle strategier, læringskompetencer og progression, selvstyret udforskning samt kreativitet og innovation. Artiklen konkluderer, at der er en række it-didaktiske tilgange, som understøtt er og udvikler elevernes fremtidsrett ede kompetencer, herunder deres anvendelse af såkaldte uformelle bricoleur strategier, dvs. konstruktionslege og forhandlingsprocesser i forbindelse med uformelle aktiviteter på fx nett et. Inddragelsen af disse innovative og kreative praksisser i den formelle skoleaktivitet benævnes i artiklen formaliseret uformel læring og forbindes med selvstyret udforskning og opbygning af fremtidsrett ede kompetencer. Et andet perspektiv på nytænkningen af skolens virksomhed set i lyset af informationssamfundets krav er Jeppe Bundsgaards, Morten Misfeldts og Vibeke Hetmars artikel Hvad skal der ske i skolen? Et bud på en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. I denne artikel diskuteres det vilkår, at skolen er organiseret i fag, og at disse fag i nogen grad er præget af videnskabsfagene i forhold til fx indhold og organisering af curriculum. Over for dett e vilkår sætt er artiklen skolens grundlæggende målsætning om, at eleverne skal kunne håndtere de udfordringer, de møder i livet uden for skolen, fx i forbindelse med arbejdsliv og med deltagelse i 7
8 Bente Meyer samfundet som borger og forbruger. Artiklen undersøger i forlængelse af dett e, hvordan skolen kan indrett e sig på samfundets vidensbehov, set gennem især to faglige perspektiver, danskfagets perspektiv og matematikfagets perspektiv, som udfoldes i relation til et analytisk begreb om prototypisk situationsorienteret curriculumlogik. Artiklen bruger dett e begreb til at undersøge og diskutere, hvordan man kan udvælge, begrunde og afgrænse indholdsvalg med udgangspunkt i prototypiske situationer fra eksempelvis arbejds- og hverdagslivet. Eksemplerne fungerer som en inspiration til didaktisk design i fremtidens skole, hvor it står centralt. Artiklen tager udgangspunkt i en model, hvor skolens undervisning sætt es i relation til fi re domæner i samfundsorganiseringen, dvs. videnskabsdomænet, produktionsdomænet, samfundsdomænet og hverdagsdomænet. Artiklen giver en række eksempler på mulige situationsorienterede og scenariebaserede undervisningsforløb i grundskolen, og på hvilken rolle it kan spille i disse undervisningsforløb. Nye undervisningsformer, teknologier og læremidler It er et fl erdimensionelt og fl ydende fænomen i udvikling, som løbende påvirker og forandrer de læremidler og undervisningsformer, som anvendes i uddannelserne. Læremidler bliver i stigende grad it-baserede, fx når der anvendes Smartboards, mobiltelefoner eller spil i undervisningen, hvor læremidlet både kan være udviklet med et bestemt fagligt formål for øje eller defi neres som læremiddel i og med, at det inddrages i undervisningen. Spil er eksempelvis et læremiddel, der i stigende grad er opmærksomhed omkring i forhold til udvikling og anvendelse af digitale læremidler i skolen, hvor spil både kan være egentlige læringsspil, produceret til undervisning og læring, og kommercielle spil, som undervisere eller lærende inddrager i undervisningen med et fagligt formål. Mulighederne for at anvende digitalt baseret undervisningsmateriale er således steget kraftigt i og med medieudbuddet og -udviklingen, og det skaber nye udfordringer for underviseren, der i stigende grad skal kunne didaktisere, dvs. begrunde, tilrett elægge og udføre undervisning, med anvendelse af forskellige former for digitale materialer. Det, der kendetegner de nye læremidler og platforme, som anvendes i undervisningen – og som ofte udfordrer underviseren – er bl.a., at de skaber mulighed for større inddragelse af de lærende, fx i den produktion af udtryk og fagligt indhold, der fi nder sted, når læremidlet anvendes eller skabes. Især web 2.0-teknologierne, dvs. fx blogs, wikier og podcast giver brugerne mulighed for at deltage aktivt i produktionen af viden og fagligt indhold, men dett e sker selvfølgelig ikke automatisk som et iboende aspekt af bestemte teknologier eller platforme, men netop
Page 1 and 2: 2 CURSIV NR. 8 2011 It-didaktisk
Page 4: Indhold Indledning ................
Page 7: 6 Bente Meyer siden 2008. Uddannels
Page 11 and 12: 10 Bente Meyer ningssituationer og
Page 14 and 15: Fremtidsrettede kompetencer og dida
Page 18 and 19: Observationerne fra PIL og forsknin
Page 20 and 21: (Latour 1988, 1992) og paraplybegre
Page 22 and 23: observerede vi, at elevernes digita
Page 24 and 25: den var for solid, blev den for tun
Page 28 and 29: diskuteret i det foregående, kan k
Page 30 and 31: Diskussion Analysen af empirien bek
Page 34: Sørensen, B.H., Jessen, C., & Oles
Page 37 and 38: 36 Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum
Page 59 and 60:
58 Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum
Page 61 and 62:
60 Rikke Ørngreen, Mie Buhl, Karin
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
84 Thomas Duus Henriksen, Mie Buhl,
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
100 Thomas Duus Henriksen, Mie Buhl
Page 103 and 104:
102 Thomas Duus Henriksen, Mie Buhl
Page 105 and 106:
104 Thomas Duus Henriksen & Thorkil
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
124 Jeppe Bundsgaard, Morten Misfel
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
144 Om forfatterne Karin Tweddell L
Page 147:
146 Om forfatterne Thomas Illum Han
show all

Cursiv 8.indd - Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?