Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

Recommendations

Info

neo-liberale offensiv i 1980erne sat et kritisk søgelys på diverse teknokrater og eksperters rolle. Men kritikken var overvejende økonomisk i sit indhold. Den rettede sig især mod offentlig ansattes muligheder for som producenter af serviceydelser at udnytte deres monopolstatus til egen fordel (Dich 1973). Monopolet resulterede i for høje priser på de skattefinansierede ydelser, ligesom det unddrog forbrugerne reelle valgmuligheder. På den måde fokuserede den neo-liberale kritik i høj grad på rollen som (for)bruger, mens derimod udviklingens konsekvenser for rollen som politisk deltagende borger ikke tiltrak sig megen opmærksomhed. Det samme kan siges om den markedstænkning om politikken, der i stor udstrækning har kendetegnet 1990erne. Heller ikke den har indeholdt mange bekymringer om teknokratiet som trussel mod demokratiet. Opmærksomheden har fortsat været koncentreret om brugerrollen snarere end rollen som demokratisk (med)borger. Endvidere har perioden været præget af et nyt forsøg på at gøre det af med ideologierne fra 1800-tallet. Denne gang i form af postmodernismens opgør med alle de såkaldt store fortællinger, og det ser ud som om, det lykkes bedre denne gang. Ikke blot i teorien, men også i praksis fremgår, at de overleverede ideologiske læresætninger kun i begrænset omfang er relevante for de udfordringer, samfundet står over for ved udgangen af det 20. århundrede. Samfundet er blevet et ‘post-industrielt’ og -’traditionelt´, ‘refleksivt-moderne’ ‘videns-, informations- og/eller risikosamfund’ - for nu at hobe nogle af de gængse betegnelser sammen. Det er præget af en stærk individualisering, hvor gamle identiteter går i opløsning og nye bestandigt skabes. Tilsvarende er det politiske billede præget af uklare interessekonstellationer og målforestillinger. Gamle sociale opdelinger er under opløsning og nye under dannelse; der er skabt tvivl om de politiske identiteter, og der sættes spørgsmålstegn ved overleverede forestillinger og idealer om politisk styring og magtudøvelse, ligesom vækst i økonomi og forbrug ikke længere udgør det selvfølgelige mål for samfundsudviklingen. Og partierne har store problemer med at fastholde rollen som fora for befolkningens politiske deltagelse. Antallet af partimedlemmer er kraftigt reduceret, og det samme er antallet af kernevælgere. Det vil sige vælgere, som identificerer sig med et bestemt parti, og som trofast sætter sit kryds ved det pågældende parti, hvad så end der sker. I en pessimistisk udlægning er den troløse vælger udtryk for et demokratisk forfald. Stemmeafgivningen er ikke længere bestemt af et fast idépolitisk ståsted, men afgøres af tilfældigt opståede enkeltsager og deres behandling i massemedierne, eller måske især af, hvor heldigt de politiske ledere slipper fra deres nøje indstuderede TV-optræden i valgkampen. 123
124 En mere optimistisk tolkning vil snarere se troløsheden som et fremskridt. Vælgerne er blevet oplyste, myndige borgere, som ikke vil pantsætte selvbestemmelsesretten i et partitilhørsforhold, men vil forbeholde sig ret til at tage stilling på baggrund af de sager, der er på dagsordenen, og de argumenter, der fremføres. Jeg selv hælder mest til denne opfattelse og finder derfor heller ikke, at partiernes vanskeligheder behøver at ses som en fare for en fortsat udvikling i retning af et lige og aktivt demokratisk medborgerskab. Under alle omstændigheder kan der ikke være tvivl om, at de politiske partier har mistet deres traditionelle sociale basis. De sociale strukturer og skillelinier, som de oprindeligt udsprang af, er undergået kraftige ændringer. Det kommer til udtryk i et tydeligt udvisket ideologisk billede, hvor de principielle forskelle bliver sværere og sværere at få øje på - jævnfør eksempelvis Anders Fogh Rasmussens linie som formand for Venstre, SF’s flirten med CD eller Socialdemokratiets nye social- og arbejdsmarkedspolitik. Umiddelbart kunne forventes, at den voksende konsensus ville virke befordrende for den offentlige politiske diskussion og dens muligheder for at præge politikken. Afviklingen af tidligere tiders ideologiske enten-eller positioner kunne danne grundlag for en mere fornuftig politisk dialog. Når det imidlertid ikke synes at være tilfældet, hænger det sammen med, at partisystemet og konkurrencen mellem partierne om vælgernes gunst fordrer uenighed. Man må være synlig med noget, der er forskellig fra de andres. Og er politikken reelt ens, så må der ligesom på varemarkedet »produktdifferentieres«. Ved hjælp af politikkens form, indpakning, præsentation og markedsføring må man søge at skille sig ud for at tiltrække sig opmærksomhed. Og man må frem for alt i kampen om magten følge med i meningsmålinger og opinionsundersøgelser for at gøre det rigtige - det, der kaster stemmer af sig. Eller - viser det sig - det, som ikke skræmmer vælgerne væk. På den måde trækker systemets måde at fungere på i retning af taktisk og opportunistisk adfærd, og sagligheden får trange vilkår. I hvert fald hvad angår den offentlige del af den politiske diskussion. Paradokset er netop, at sagligheden synes at have betydeligt bedre vilkår, når døren lukkes, og politikerne ikke behøver at skele til de umiddelbare vælgerreaktioner og derfor i højere grad kan frigøre sig fra de taktiske hensyn. Situationen tegner sig således spændingsfyldt og alt andet end demokratisk optimal. På den ene side en vælgerbefolkning på et højt (ud)dannelsesniveau og præget af tidens individualiseringstendenser. Og på den anden side et politisk system med mekanismer, der snarere end at tilskynde politikerne til at indgå i alvorligt mente dialoger med borgerne, fremmer en offentlig adfærd
Page 1 and 2:
Analyseinstitut for Forskning er et
Page 3 and 4:
Forskningens rolle i det 21. århun
Page 5 and 6:
Rapporter fra Analyseinstitut for F
Page 8:
Indholdsfortegnelse Forskningens ro
Page 11 and 12:
8 for Akademiet for de Tekniske Vid
Page 14 and 15:
Forskarrollen och det goda livet Th
Page 16 and 17:
Den officiella, mytologiska bilden
Page 18 and 19:
Etiske fordringer til forskningen i
Page 20 and 21:
Vil det kunne lade sig gøre at eta
Page 22 and 23:
Om vi ligefrem skal kalde os et for
Page 24 and 25:
fra fleksibilitet til et mere rigid
Page 26 and 27:
Forskningsøkonomi og forskningen D
Page 28 and 29:
Disse informationer om lige netop e
Page 30 and 31:
Lægemiddelindustriens syn på fors
Page 32 and 33:
Fig. 3. Research and Development Co
Page 34 and 35:
Fig. 5. Scenarios for Pharmaceutica
Page 36 and 37:
Fig. 7 HUGO and the 21st century Th
Page 38 and 39:
Menneskelig succes er målet medici
Page 40 and 41:
Lægemiddelanvendelsen i fremtiden
Page 42 and 43:
Dette paradigmatiske skifte i risik
Page 44 and 45:
De før omtalte 377 borgere udtrykt
Page 46 and 47:
Humanistisk forskning i det 21. år
Page 48 and 49:
mange humanistiske forskere til at
Page 50 and 51:
Samfundsudviklingen i Danmark i de
Page 52 and 53:
Forskningen og den sociale orden To
Page 54 and 55:
I Mertons behandling af videnskab o
Page 56 and 57:
Videnskabelig og lokal viden Et af
Page 58 and 59:
Det videnskabelige ‘er’ og det
Page 60 and 61:
politik og videnskab i det 21. årh
Page 62 and 63:
Smith, M. E. 1991. Chaos in fisheri
Page 64 and 65:
De fossile brændstoffer 4 vil bliv
Page 66 and 67:
1.4 Sambruddet af den lineære mode
Page 68 and 69:
2.2 Den »store plan« For ca. 7 å
Page 70 and 71:
Universiteterne har også en vigtig
Page 72 and 73:
3.2 Erhvervslivet og »shareholder
Page 74 and 75:
Men der må være en grænse for, h
Page 76 and 77: 5. Konklusion 5.1 De store udfordri
Page 78 and 79: 15. »Green Book on Innovation«, E
Page 80 and 81: tencer, ligesom den involverer brug
Page 82 and 83: • beredskab • international udv
Page 84 and 85: Forskningens rolle i det 21. århun
Page 86 and 87: For universiteterne gælder det, at
Page 88 and 89: GTS-institutterne beskæftiger ca.
Page 90 and 91: Den teknisk-naturvidenskabelige for
Page 92 and 93: Selv om den forsvarsrelaterede tekn
Page 94 and 95: fremme denne udvikling. For det and
Page 96 and 97: jerget. Disse sportsfolk når toppe
Page 98 and 99: I dag er der større klarhed over h
Page 100 and 101: Økonomisk videnskabs rolle i det n
Page 102 and 103: Virksomhedernes forskning og udvikl
Page 104 and 105: Der er ved at være en erkendelse,
Page 106 and 107: Forskningsledelse i det 21. århund
Page 108 and 109: Kravene til at komme i dybden med d
Page 110 and 111: Baggrunden for fremtidens ledelse a
Page 112 and 113: Erfaringerne fra den private forskn
Page 114 and 115: Dette er også en problematik som v
Page 116 and 117: ville være ud fra en traditionel l
Page 118 and 119: dog et ledelsesniveau, som man ikke
Page 120 and 121: Moderne forskningspolitik og -ledel
Page 122 and 123: Samfundsforskningen mellem teknokra
Page 124 and 125: Med demokratiseringen mobiliseredes
Page 128 and 129: præget så meget og så tydeligt a
Page 130 and 131: målrettede programmidler velegnede
Page 132 and 133: Udviklingstendenser i samfundsviden
Page 134 and 135: essourcetilførsel. Efter en krafti
Page 136 and 137: discipliner, og beskriver hvorledes
Page 138 and 139: Figur 1: Samarbejde med eksterne in
Page 140 and 141: at en væsentlig forklaringsfaktor
Page 142 and 143: Som man ser, er der tydelige forske
Page 144 and 145: forskning udenfor universitetsramme
Page 146: 143
show all

Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?