Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

134
»The modes« i danske samfundsvidenskaber
Sammenlignet med i hvert fald de fleste naturvidenskabelige og humanistiske
discipliner er et sociologisk meget relevant særtræk ved de største af de
samfundsvidenskabelige discipliner, at deres etablering var snævert knyttet
til behov for uddannelser af personale til bestemte praktiske samfundsfunktioner:
til statsforvaltning, retsvæsen og virksomhedsledelse mv. Det gælder
for fagene jura, nationaløkonomi (statsvidenskab), erhvervsøkonomi og
statskundskab. Sociologi har ikke noget distinkt erhvervssigte, men må dog
siges i sin oprindelse at rumme et (reformatorisk) praktisk perspektiv, mens
antropologi nok må anses for i højere grad at være rent oplysningsorienteret,
hvad angår forståelsen af fagets rolle i samfundet. Herved er de fleste
samfundsvidenskabelige fag qua deres uddannelsesside indlejret i anvendelseskontekster
på en mere direkte måde end fag som fysik eller historie,
hvis kandidater historisk fortrinsvis har været beskæftiget i undervisning,
altså videreformidling af den viden, forskningen har frembragt ud fra den
præmis, at denne viden er værdifuld i sig selv, uden at den behøver at tjene
noget praktisk formål.
Dette er uden tvivl en af årsagerne til, at samfundsvidenskaberne med hensyn
til grad af anvendelsesorientering og tæthed til anvendelseskontekst
allerede har egenskaber, der iflg. Gibbons mfl. kendetegner den nye »mode
2« -type af vidensproduktion. Empiriske indikatorer, der viser det, er at
grundforskningsandelen i samfundsvidenskaber (på 40%) er væsentlig lavere
end i både naturvidenskab (69%) og humaniora (59%) (Forskningsstatistik
1995: 61), og de samme forskelle kommer frem, hvis man ser på andelen af
ressourcerne, der anvendes til formålet »almen videnskabelig udvikling«
(ibid.: 63). Jeg tror, at forskellene i virkeligheden er endnu mere markante,
end disse tal angiver, fordi det kan være ret forskelligt, hvad man lægger i
begreberne grundforskning og anvendt forskning. Fra en undersøgelse
blandt et større udsnit af danske forskere indenfor samfundsvidenskaber,
datalogi, naturvidenskab og medicin, som jeg selv har stået for, vil jeg
nævne to indikatorer til belysning af anvendelsesorientering i forskellige
fagområder, nemlig hyppighed af samarbejde med eksterne interessenter
og den betydning, der tillægges at nå ud til eksterne målgrupper med
forskningsresultater (fig. 1 og 2) 2 :
2. Undersøgelsen blev gennemført i 1995-96 i form af en interviewundersøgelse blandt 788 forskere
i Danmark. Undersøgelsen i sin helhed er nøjere beskrevet i Andersen (1998). De her fremdragne
resultater er omtalt i Andersen (1997).