Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

Recommendations

Info

Menneskelig succes er målet medicinsk forskning midlet - en af lægemiddelforskningens roller i det 21. århundrede Claus Møldrup, cand. pharm., Ph.d.- stipendiat.* Indledning »Menneskelig succes er målet, medicinsk forskning midlet.« En kontroversiel titel alt efter hvordan man vælger at definere menneskelig succes. Gennem den videnskabelige historie har menneskelig succes altid været målet med den udøvende videnskab - menneskelig fiasko har i alle tilfælde ikke været hensigten, om end vi alle kender eksempler på teknologier der har afstedkommet katastrofer og påført menneskeligheden store tab. Heldigvis hører Bhopal, Tjernobyl, og for at blive på det medicinske verdenskort Thalidomid, til sjældenhederne. Lad mig indledningsvis præcisere at jeg på ingen måde er lægemiddel fjendsk eller blot det mindste fremtidsængstelig. Men lægemiddelforskningen producerer til stadighed nye lægemiddelrelaterede risici som vi har en forpligtigelse til at identificere så tidligt som muligt. Succes historierne derimod de skal nok vise sig af sig selv. Det er lægemiddelanvendelsen og de afledte lægemiddelrelaterede risicis betydning for lægemiddelforskningen i det 21. århundrede som er emnet for dette indlæg. Lægemidlernes 2. revolution For at kunne give et bud på nogle af lægemiddelforskningens roller i det 21. århundrede må man gribe opgaven historisk an. Derved vil man erkende at lægemiddelforskning, - udvikling, - markedsføring og ikke mindst anvendelse i de seneste år har taget nærmest evolutionære skridt ind i fremtiden - fremtidens succes historier er ved at blive skrevet i laboratorierne verden over. Man kender lægemiddelbetegnelsen eller nærmere fællesbetegnelsen ‘lægekunsten’ tilbage til det tredje årtusinde f.Kr. 1 Betegnelsen lægemidler henfører til at skulle »læge« dvs. lindre eller helbrede. Men betegnelsen er ved at være slidt. I dag anvendes lægemidler i høj grad i forebyggende øjemed og ikke mindst til at forbedre mennesket. Denne nærmest evolutionære udvikling i lægemiddelanvendelsen er skabt af lægevidenskabelig succes, en udvikling som med rette kan betegnes lægemidlernes 2. revolution. Hvor lægemidlernes 1. revolution var kemiens indtog fremfor plante- og naturstoffer, betegner lægemidlernes 2. revolution et skifte fra kemien til biologien, herunder genetikken, som udgangspunkt for lægemiddelforskningen. 1 Kruse, P.R. Lægemidlerne i historisk perspektiv. I Lægemidler og lægemiddel anvendelse. Launsø, L. og Sørensen, E.W. eds. Akademisk Forlag, København, 1997. * Institut for Samfundsfarmaci, Danmarks Farmaceutiske Højskole. Leder af Etisk Lægemiddelanalyse www.ela.dk Kontakt: Info@ela.dk 35
36 Revolutioner fører ofte til dybtliggende forandringer. Lægemidlernes 2. revolution er ingen undtagelse. Moderne lægemidler vekselvirker dybere med den menneskelige organisme end tidligere lægemidler. Lægemiddelforskningen har bevæget sig fra at bade hele kroppen i det kemiske lægemiddel til at kunne ramme specifikt det enzym, den neurotransmitter eller den DNA-sekvens, som skaber problemer. Det er i dag tanken, at et lægemiddel skal virke specifikt på den tilstand, der er skyld i sygdommen. Derfor ser vi i dag lægemidler, der har langt færre alvorlige bivirkninger end tidligere. I de kommende år vil vi høste endnu flere frugter af de seneste års stærke fokusering på bioteknologiens muligheder. Fremtiden er DNA-prøver, screeninger og læren om hvordan vores individuelle genetiske dispositioner har indflydelse på om lægemidlet har den tiltænkte effekt, eller vi er særligt udsat for bivirkninger. Denne helt nye fagdisciplin har fået navnet farmakogenetik. I udlandet er der stærk fokus på dette felt som mærkeligt nok ikke prioriteres særlig højt i det danske forskningsmiljø. 2,3,4,5,6,7 Denne medicinske fremtid vil tilbyde individuelle lægemidler baseret på den enkeltes biokemi. 8,9 Lægemidlerne vil i større udstrækning kunne forebygge frem for at symptombehandle. 10 Men der er endnu et aspekt i denne specifikke lægemiddelterapi, som er vigtigt at gøre sig klart. En række af lægemidlerne virker ikke kun på den syge tilstand, men også i nogen udstrækning på den raske, normale tilstand. 11 Moderne lægemiddelterapi tager nemlig udgangspunkt i enten at bruge et for organismen kendt stof eller også at anvende stoffer, som fremmer eller hæmmer optagelsen af organismens egne stoffer. I den forstand er det de normale kropslige processer, der angribes, og i den forstand virker lægemidlerne også på raske mennesker. Flere af nutidens lægemidler er faktisk udviklet og designet til det raske menneske, og flere vil i de nærmeste år komme i vores hænder. 2 Carr, G. The alchemists - A survey of the pharmaceutical industry.The Economist. Feb. 21, 1-18, 1998. 3 Møldrup, C., Helveg Petersen, M. Fremtidens Lægemidler. Kronik, Berlingeren, 20. Novmber 1998. 4 Chustecka, Z. The impact of genomics on drug discovery. Scrip No 2325, 10. april, 22-23, 1998 5 Bell, J. & Taylor, J. Pharmacogenomics: A new approach to targeting therapies. Scrip reports, Industry Alert, 1998. 6 Drews, J. Genomic sciences and the medicine of tomorrow. Nature Biotechnology 14, 1516-1519, 1996. 7 Meyer, U. Pharmacogenetics: the slow, the rapid and the ultrarapid. Comentary, Proc. Natl. Acad. Sci, vol 91 1983-1984, 1994. 8 Cohen, J. Developing prescriptions with a personal touch. Science, feb. 7, 1997. 9 Krynetski, E.Y., & Evans, W.E. Pharmacogenetics of cancer therapy: Getting Personal. Am. J. Hum. Genet., 63, 1-7, 1998. 10 Gordon, J.S. The new medicine. Kapitel 8 i Bezold, C., Mayer, E. Future care: responding to the demand for change. 21st century health care Series Vol. 1. Faulker & Gray, New York, 1996. 11 Wyke, A. 21st Century miracle medicine. robosurgery, wonder cures and the quest for immortality. Plenum Trade, New York, 1997.
Page 1 and 2: Analyseinstitut for Forskning er et
Page 3 and 4: Forskningens rolle i det 21. århun
Page 5 and 6: Rapporter fra Analyseinstitut for F
Page 8: Indholdsfortegnelse Forskningens ro
Page 11 and 12: 8 for Akademiet for de Tekniske Vid
Page 14 and 15: Forskarrollen och det goda livet Th
Page 16 and 17: Den officiella, mytologiska bilden
Page 18 and 19: Etiske fordringer til forskningen i
Page 20 and 21: Vil det kunne lade sig gøre at eta
Page 22 and 23: Om vi ligefrem skal kalde os et for
Page 24 and 25: fra fleksibilitet til et mere rigid
Page 26 and 27: Forskningsøkonomi og forskningen D
Page 28 and 29: Disse informationer om lige netop e
Page 30 and 31: Lægemiddelindustriens syn på fors
Page 32 and 33: Fig. 3. Research and Development Co
Page 34 and 35: Fig. 5. Scenarios for Pharmaceutica
Page 36 and 37: Fig. 7 HUGO and the 21st century Th
Page 40 and 41: Lægemiddelanvendelsen i fremtiden
Page 42 and 43: Dette paradigmatiske skifte i risik
Page 44 and 45: De før omtalte 377 borgere udtrykt
Page 46 and 47: Humanistisk forskning i det 21. år
Page 48 and 49: mange humanistiske forskere til at
Page 50 and 51: Samfundsudviklingen i Danmark i de
Page 52 and 53: Forskningen og den sociale orden To
Page 54 and 55: I Mertons behandling af videnskab o
Page 56 and 57: Videnskabelig og lokal viden Et af
Page 58 and 59: Det videnskabelige ‘er’ og det
Page 60 and 61: politik og videnskab i det 21. årh
Page 62 and 63: Smith, M. E. 1991. Chaos in fisheri
Page 64 and 65: De fossile brændstoffer 4 vil bliv
Page 66 and 67: 1.4 Sambruddet af den lineære mode
Page 68 and 69: 2.2 Den »store plan« For ca. 7 å
Page 70 and 71: Universiteterne har også en vigtig
Page 72 and 73: 3.2 Erhvervslivet og »shareholder
Page 74 and 75: Men der må være en grænse for, h
Page 76 and 77: 5. Konklusion 5.1 De store udfordri
Page 78 and 79: 15. »Green Book on Innovation«, E
Page 80 and 81: tencer, ligesom den involverer brug
Page 82 and 83: • beredskab • international udv
Page 84 and 85: Forskningens rolle i det 21. århun
Page 86 and 87: For universiteterne gælder det, at
Page 88 and 89:
GTS-institutterne beskæftiger ca.
Page 90 and 91:
Den teknisk-naturvidenskabelige for
Page 92 and 93:
Selv om den forsvarsrelaterede tekn
Page 94 and 95:
fremme denne udvikling. For det and
Page 96 and 97:
jerget. Disse sportsfolk når toppe
Page 98 and 99:
I dag er der større klarhed over h
Page 100 and 101:
Økonomisk videnskabs rolle i det n
Page 102 and 103:
Virksomhedernes forskning og udvikl
Page 104 and 105:
Der er ved at være en erkendelse,
Page 106 and 107:
Forskningsledelse i det 21. århund
Page 108 and 109:
Kravene til at komme i dybden med d
Page 110 and 111:
Baggrunden for fremtidens ledelse a
Page 112 and 113:
Erfaringerne fra den private forskn
Page 114 and 115:
Dette er også en problematik som v
Page 116 and 117:
ville være ud fra en traditionel l
Page 118 and 119:
dog et ledelsesniveau, som man ikke
Page 120 and 121:
Moderne forskningspolitik og -ledel
Page 122 and 123:
Samfundsforskningen mellem teknokra
Page 124 and 125:
Med demokratiseringen mobiliseredes
Page 126 and 127:
neo-liberale offensiv i 1980erne sa
Page 128 and 129:
præget så meget og så tydeligt a
Page 130 and 131:
målrettede programmidler velegnede
Page 132 and 133:
Udviklingstendenser i samfundsviden
Page 134 and 135:
essourcetilførsel. Efter en krafti
Page 136 and 137:
discipliner, og beskriver hvorledes
Page 138 and 139:
Figur 1: Samarbejde med eksterne in
Page 140 and 141:
at en væsentlig forklaringsfaktor
Page 142 and 143:
Som man ser, er der tydelige forske
Page 144 and 145:
forskning udenfor universitetsramme
Page 146:
143
show all

Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?