Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

Recommendations

Info

Humanistisk forskning i det 21. årh. - et personligt bud Lise Hannestad, Docent, dr.phil* Da jeg gik i gang med at tænke over den opgave, jeg her har påtaget mig: at levere et oplæg om den humanistiske forskning i det 21. århundrede, så jeg i første omgang opgaven for mig som et bud på humanistisk forsknings rolle på det globale plan i de næste hundrede år. Uundgåeligt var der da et billede som hele tiden tonede frem for mine øjne, nemlig den tyske romantiske maler Caspar David Friedrich berømte maleri »Vandringsmand over Tågehavet«: vandreren, der endelig når bjergtoppen for så at skue ud over - ikke et landskab men bjergtoppe indhyllet i mystiske tågeformationer. 1 Billedet gjorde det klart for mig, at udgangspunktet måtte tages længere nede af bjerget, selvom horisonten dermed blev indskrænket både rumligt og tidsmæssigt. Mit indlæg drejer sig derfor om humanistisk forskning i Danmark her på tærsklen til det nye årtusind med et forsøgvis udblik til de næste 10-20 år. For den der til daglig beskæftiger sig med fortiden, ville det jo være meget lettere at se bagud og indlede med et »allerede de gamle grækere«, men jeg skal indskrænke mig til et betydeligt kortere tilbageblik, de sidste ca. 15 år af det 20. årh. Ingen fremtid eksisterer løsrevet fra en fortid, og uden et blik på situationen i dag og den umiddelbare baggrund herfor, vil bud på fremtiden - under alle omstændigheder en usikker affære - forekomme postulerede eller meningsløse. Hvad angår fremtiden, vil jeg, som sagt, belært af erfaring om, hvor hurtigt en verden forandrer sig, ikke mindst den politiske, der jo i sidste ende bærer et stort ansvar for, hvorledes udviklingen vil tegne sig, indskrænke mig til dette ret nærsynede udblik. Først ganske kort hvad omfatter humaniora, sommetider kaldet humanvidenskaberne? Den traditionelle danske definition (anvendt af Statens humanistiske Forskningsråd) rummer følgende fagområder (i alfabetisk rækkefølge): 1 Malet ca. 1818; i dag i Hamburg Kunsthalle. Kunsthistoriske tolkninger af motivet er naturligvis langt mere sofistikerede end min primitive sammenligning med egen situation! * Institut for Klassisk Arkæologi, Aarhus Universitet. 43
44 • antropologi • arkæologi • etnologi • filologi • filosofi • historie • informationsvidenskab • kunst- og arkitekturvidenskab • linguistik • litteraturvidenskab • medieforskning • musikvidenskab • psykologi • pædagogik • religionsvidenskab • teatervidenskab • teologi Mere generelt kan man sige, at humaniora er det videnskabsfelt, som udforsker menneskets vilkår, værdier, forestillinger og frembringelser i fortid og nutid. Det er studiet af menneskets åndelige og fysiske aktiviteter, således som de er indlejret i enhver epokes kulturelle og samfundsmæssige former. De humanistiske fag beskæftiger sig med kultur i bredeste forstand. 2 Siden ca. 1800 har udviklingen i naturvidenskaberne betydet, at ideen om videnskaben som en helhed blev brudt. Fra efterkrigstiden leverede C.P. Snow et markant bidrag om dette i sin forelæsning ved Harvard i 1959 »The Two Cultures and The Scientific Revolution« (udgivet samme år). Hvis man i dag f.eks. ser på UNESCO’s opdeling i Science og Culture (som to af sine hovedområder), så vil man finde humanistisk forskning anbragt under kultur. På den nyligt afholdte verdenskonference for videnskab (science), der i juni 1999 afholdtes i Budapest, var der imidlertid bemærkelsesværdigt mange oplægsholdere, som pegede på, at også humanistisk forskning og samfundsforskning må indgå i definitionen af Science. Blandt humanistiske forskere finder man også - heldigvis sjældnere og sjældnere - den holdning, at humaniora er noget andet end de andre videnskaber. Holdningen kommer f.eks. til udtryk i relation til det spørgsmål, som kan få 2 Definition anvendt i SHF’s strategiplan 1993-1997 (1991), s. 10.
Page 1 and 2: Analyseinstitut for Forskning er et
Page 3 and 4: Forskningens rolle i det 21. århun
Page 5 and 6: Rapporter fra Analyseinstitut for F
Page 8: Indholdsfortegnelse Forskningens ro
Page 11 and 12: 8 for Akademiet for de Tekniske Vid
Page 14 and 15: Forskarrollen och det goda livet Th
Page 16 and 17: Den officiella, mytologiska bilden
Page 18 and 19: Etiske fordringer til forskningen i
Page 20 and 21: Vil det kunne lade sig gøre at eta
Page 22 and 23: Om vi ligefrem skal kalde os et for
Page 24 and 25: fra fleksibilitet til et mere rigid
Page 26 and 27: Forskningsøkonomi og forskningen D
Page 28 and 29: Disse informationer om lige netop e
Page 30 and 31: Lægemiddelindustriens syn på fors
Page 32 and 33: Fig. 3. Research and Development Co
Page 34 and 35: Fig. 5. Scenarios for Pharmaceutica
Page 36 and 37: Fig. 7 HUGO and the 21st century Th
Page 38 and 39: Menneskelig succes er målet medici
Page 40 and 41: Lægemiddelanvendelsen i fremtiden
Page 42 and 43: Dette paradigmatiske skifte i risik
Page 44 and 45: De før omtalte 377 borgere udtrykt
Page 48 and 49: mange humanistiske forskere til at
Page 50 and 51: Samfundsudviklingen i Danmark i de
Page 52 and 53: Forskningen og den sociale orden To
Page 54 and 55: I Mertons behandling af videnskab o
Page 56 and 57: Videnskabelig og lokal viden Et af
Page 58 and 59: Det videnskabelige ‘er’ og det
Page 60 and 61: politik og videnskab i det 21. årh
Page 62 and 63: Smith, M. E. 1991. Chaos in fisheri
Page 64 and 65: De fossile brændstoffer 4 vil bliv
Page 66 and 67: 1.4 Sambruddet af den lineære mode
Page 68 and 69: 2.2 Den »store plan« For ca. 7 å
Page 70 and 71: Universiteterne har også en vigtig
Page 72 and 73: 3.2 Erhvervslivet og »shareholder
Page 74 and 75: Men der må være en grænse for, h
Page 76 and 77: 5. Konklusion 5.1 De store udfordri
Page 78 and 79: 15. »Green Book on Innovation«, E
Page 80 and 81: tencer, ligesom den involverer brug
Page 82 and 83: • beredskab • international udv
Page 84 and 85: Forskningens rolle i det 21. århun
Page 86 and 87: For universiteterne gælder det, at
Page 88 and 89: GTS-institutterne beskæftiger ca.
Page 90 and 91: Den teknisk-naturvidenskabelige for
Page 92 and 93: Selv om den forsvarsrelaterede tekn
Page 94 and 95: fremme denne udvikling. For det and
Page 96 and 97:
jerget. Disse sportsfolk når toppe
Page 98 and 99:
I dag er der større klarhed over h
Page 100 and 101:
Økonomisk videnskabs rolle i det n
Page 102 and 103:
Virksomhedernes forskning og udvikl
Page 104 and 105:
Der er ved at være en erkendelse,
Page 106 and 107:
Forskningsledelse i det 21. århund
Page 108 and 109:
Kravene til at komme i dybden med d
Page 110 and 111:
Baggrunden for fremtidens ledelse a
Page 112 and 113:
Erfaringerne fra den private forskn
Page 114 and 115:
Dette er også en problematik som v
Page 116 and 117:
ville være ud fra en traditionel l
Page 118 and 119:
dog et ledelsesniveau, som man ikke
Page 120 and 121:
Moderne forskningspolitik og -ledel
Page 122 and 123:
Samfundsforskningen mellem teknokra
Page 124 and 125:
Med demokratiseringen mobiliseredes
Page 126 and 127:
neo-liberale offensiv i 1980erne sa
Page 128 and 129:
præget så meget og så tydeligt a
Page 130 and 131:
målrettede programmidler velegnede
Page 132 and 133:
Udviklingstendenser i samfundsviden
Page 134 and 135:
essourcetilførsel. Efter en krafti
Page 136 and 137:
discipliner, og beskriver hvorledes
Page 138 and 139:
Figur 1: Samarbejde med eksterne in
Page 140 and 141:
at en væsentlig forklaringsfaktor
Page 142 and 143:
Som man ser, er der tydelige forske
Page 144 and 145:
forskning udenfor universitetsramme
Page 146:
143
show all

Rapp. nr. 10 Karen - analyseinstitut for forskning - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?