interesseorganisationerne nu og i fremtiden - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

Dansk Byggeri skal have en klar profil Kravene til organisationerne stiger både fra medlemmerne og fra omverdenen. Derfor er det vigtigt for Lars Storr-hansen, at Dansk Byggeri har en klar profil - også på de større politiske dagsordener. herved sikres den størst mulige gennemslagskraft af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk, foto RICKy JOHN MOLLOy Lars Storr-hansen er 40 år og tiltrådte adm. direktør i Dansk Byggeri 13. maj . "Medlemmerne stiller i dag med rette større og større krav. Derfor gælder det om at tilgodese deres behov og sikre dem den bedst mulige støtte på det faglige plan og den størst mulige politiske gennemslagskraft," siger Lars Storr-Hansen, der tiltrådte som adm. direktør i Dansk Byggeri midt i maj måned. "For mig er det vigtigt, at Dansk Byggeri har en klar profil - også på de større politiske dagsordener. For der er en byggepolitisk vinkel overalt. Fx betyder manglen på arbejdskraft, at vi skal se på emner som skat, efterløn, rekruttering fra udlandet og så videre." Et andet af de områder, hvor Dansk Byggeri fortsat skal gøre sig gældende, er klima og energi: "Det er grunden til, at vi er med i klimakonsortiet, der kommer til at spille en meget afgørende rolle op til klimatopmødet i København næste år," siger han og fremhæver, at det nu skal sikres, at branchen er klar til at løfte udfordringen. 10 Branchens image Lars Storr-Hansen betragter det som vigtigt hele tiden at have fokus på, at fortælle den gode historie om branchen. ”For når man spørger kunderne, er næsten 90% jo tilfredse med det udførte arbejde og anbefaler gerne håndværkerne til naboer og venner. Men for pressen er den dårlige historie altid bedre.” "Når det er sagt, er det afgørende, at branchen bliver ved med at anerkende de udfordringer, der er. Fx service over for kunderne eller arbejdsmiljøet, og at der bliver ved med at blive udviklet nye metoder til at imødegå problemerne. Det skal spille sammen med de gode historier og skabe den nødvendige goodwill, når de dårlige historier dukker op. For dem undgår vi jo aldrig." Til gengæld fremhæver Lars Storr-Hansen at han aldrig tidligere har oplevet en organisation, der lagde så stor vægt på at screene potentielle medlemmer og at ekskludere dem, der ikke lever op til retningslinjerne. Kronen på værket "Dansk Byggeri var den sidste af 'de store' organisationer, jeg ikke har været ansat i, så jeg ser det som kronen på værket at blive administrerende direktør her," siger Lars Storr-Hansen, der kommer fra en stilling som underdirektør i HTS og tidligere har arbejdet i DI. Det er hans erfaring, at Dansk Byggeri som organisation opfattes som en meget fagligt velfunderet organisation med gode medarbejdere. "Dem kommer jeg til at støtte mig til, når det gælder det byggefaglige. Derfor vil jeg også bruge de første måneder til at lære organisationen og branchen at kende. Mit fokus er det politiske og kommunikationen, men jeg vil ikke komme med de store programudmeldinger de første 100 dage." Bred baggrund Lars Storr-Hansen er uddannet cand.polit. og begyndte sin karriere som embedsmand i et ministerium. Herefter var han rådgiver på Christiansborg og senere for to ministre, inden han gik over i organisationsverdenen. ”Jeg kender det politiske system fra bunden. Jeg ved, hvordan et lovforslag skrues sammen og jeg ved, hvornår i den politiske proces, man skal gå ind og påvirke. Fra min tid i organisationsverdenen har jeg erfaring i at arbejde med en politisk valgt bestyrelse i en medlemsorganisation. Og endelig har jeg også arbejdet som journalist og ved, hvordan journalisternes arbejdsbetingelser er, hvilket er vigtigt, når man skal arbejde med politisk interessevaretagelse.” gode rammer Dansk Byggeri er også en arbejdsplads, og Lars Storr-Hansen lægger vægt på, at medarbejderne har mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. ”Jeg lægger vægt på åbenhed og klare linjer. Det skal være klart, hvad der er godt og skidt. Det er vigtigt at sikre at de overordnede rammer er i orden, og der skabes en fælles identitet. Men man skaber ikke udelukkende en organisation ved at udstikke de overordnede linjer fra ledelsen. De skal skabes sammen med medlemmer og medarbejdere,” slutter han. 2 www.danskbyggeri.dk
Beslutningstagerne vil have input Erhvervsorganisationerne er med til at højne kvaliteten af lovgivningen, mener politkerne af MOGENS HJELM, moh@danskbyggeri.dk . Det fremgår af en analyse, som Dansk Byggeris analysebrev Barometer har gennemført. Resultatet viser først og fremmest, at erhvervsorganisationerne er ganske populære i det politiske system. Hele 93% af politikerne og embedsmændene i staten og kommunerne finder det således vigtigt eller meget vigtigt at inddrage erhvervsorganisationerne i de politiske beslutninger, der har betydning for organisationernes medlemmer. Samtidig fremgår det, at 95% af de folketingspolitikere, der deltog i undersøgelsen, har ugentlig eller månedlig kontakt med erhvervsorganisationer. Denne direkte kontakt mellem politiker og erhvervsorganisation foregår til gengæld mindre hyppigt på kommunalt niveau. Her har borgmestre og formænd for tekniske udvalg slet ikke samme kontaktfrekvens med erhvervsorganisationer. Dog har 65% af de kommunale beslutningstagere nogle få årlige møder, men 15% er rent faktisk aldrig i kontakt med erhvervsorganisationer. Denne forskel skyldes sandsynligvis, at erhvervsorganisationerne koncentrerer hovedparten af deres resurser om Folketinget og centraladministrationen. Men Per Rystrøm, partner i kommunikationsvirksomheden Operate A/S, vurderer, at forskellen vil udligne sig i de kommende år: "Det er der slet ingen tvivl om. Helt overordnet er antallet af kommuner blevet mere overskueligt og nok så vigtigt, så har kommunerne fået større opgaver og vil få brug for faglige input fra erhvervsorganisationerne. Tænk blot på administration af plan- og miljølovgivningen. Der vil ganske enkelt ske en professionalisering i kommunerne, som fremover vil blive matchet af stadig dygtigere erhvervsorganisationer. På mange måder vil kommunernes og erhvervsorganisationernes samarbejde komme til at minde om det billede, vi i dag kender landspolitisk." Vidensgrundlag Et andet resultat af undersøgelsen gør det klart, at en meget vigtig opgave for organisationerne er at styrke vidensgrundlaget for de politiske beslutninger. Politikerne forventer at få leveret data af høj kvalitet på rette tid og sted. Og en meget stor del af besvarelserne giver da også udtryk for, at organisationerne er ganske dygti- indflydelse ge til at levere brugbare fakta om de problemer, som berører organisationernes interesseområde – eksempelvis erfaringer om specifikke problemer, som de opleves i virksomhederne. Næsten alle – 95% - har en klar forventning om, at organisationerne også har indblik i og forståelse for de politiske processer, så de kan bidrage med input på de helt rigtige tidspunkter i et modnings- eller beslutningsforløb. Åben og uformel Professor Peter Munk Christiansen fra Institut for Statskundskab ved Århus Universitet og medforfatter til Magtudredningen peger på det krav om professionalisering, som i stigende omfang stilles til organisationernes interessevaretagelse. "Tidligere tiders formaliserede og stabile samarbejdsrelationer er blevet afløst af en mere åben, uformel og hurtig beslutningsproces. Det er i dag sværere at tolke det politiske landskab. Samtidig stiller politikere og embedsmænd i dag stærkere krav om, at organisationerne skal kunne bidrage med noget brugbart, hvis de vil inddrages. Det stiller krav til organisationerne om politisk indsigt, viden og hurtighed, og det kræver ressourcer. De store resursestærke organisationer er således bedst stillet i kampen om interessevaretagelsen," siger han. Levere løsninger Undersøgelsen dokumenterer ligeledes beslutningstagernes forventning om politisk indsigt hos organisationerne. Et flertal på 53% af politikere og embedsmænd forventer, at organisationerne også bør bidrage med konkrete lovforslag og til politiske beslutninger. Denne udvikling har chefrådgiver Tobias Zacho Larsen fra Advice A/S også spottet. Han rådgiver til daglig virksomheder og organisationer i at optimere deres politiske interessevaretagelse. "Der er ingen tvivl om, at politikerne ser inddragelse af erhvervsorganisationer ne som en farbar vej til at sikre højnelse af kvaliteten i de politiske processer. Simpelthen fordi erhvervsorganisationerne har bedre indsigt i problemerne i hverdagen." De fremtidige udfordringer Beslutningstagerne blev også spurgt, hvad de mente, var organisationernes største udfordring i fremtiden. Svaret var, at topudfordringen handler om at styrke vidensgrundlaget for politiske beslutninger. 2 www.danskbyggeri.dk/ barometer 11
Page 1 and 2: 6. årgang nr 4 juni/juli 2008 2 Re
Page 3 and 4: LEDER 5 Nyt marked under udvikling
Page 5 and 6: LARS STORR-HANSEN, adm. direktør f
Page 7 and 8: Repræsentantskabsmøde 2008 I sin
Page 9: - i dag indflydelse Interesseorgani
Page 13 and 14: indflydelse Brix, bilerne og branch
Page 15 and 16: kort og godt Vidste du at.... du so
Page 17 and 18: Bus i aktion for arbejdspladsmiljø
Page 19 and 20: Gratis rmaintern mobiltelefoni i s
Page 21 and 22: helt fra bunden. Vi kan også lever
Page 23 and 24: Direktør Elisabeth Flensted-Jensen
Page 25 and 26: husets elsystem er tilsluttet nette
Page 27 and 28: Jubilæum med store maskiner på Ko
Page 29 and 30: Computerens indtog på byggepladsen
Page 31 and 32: www.hertzmateriel.dk København 449
Page 33 and 34: museums- loven af HeLenA BenTe, heb
Page 35 and 36: pArAgrAFFer cirkulært siden sidst,
Page 37 and 38: nye KurSer i Dansk byggeri lederen
Page 39 and 40: proDuKtnyHeDer Redigeret af LOuISe
Page 41 and 42: BRØnDuM KAlenDer nAVnefoto DITTe D
Page 43 and 44: Stedet for firmakurser Entreprenør

interesseorganisationerne nu og i fremtiden - Dansk Byggeri

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?