interesseorganisationerne nu og i fremtiden - Dansk Byggeri

Direktør Elisabeth Flensted-Jensen er i gang med et glidende generrrationsskifte med firmaets grundlægger
Maria Erle, der vil fortsætte med at bidrage med sin tekniske ekspertise
. Maria Erle stødte første gang på marmorpuds,
da hun som ung nyuddannet arkitekt
arbejdede på det Kongelige Teater.
"Jeg undrede mig over, hvad de utroligt
smukke, stærkt farvede og lysende vægge i
nye scene, Stærekassen, var behandlet med
og fandt ud af, at det var Stucco Lustro – eller
lysende puds," fortæller Maria Erle, der
grundlagde firmaet AMPIO Raadvad i 1982, og
som har beskæftiget sig med teknikken siden.
I Danmark blev der i begyndelsen af
1900-tallet brugt Stucco Lustro på blandt
andet Thorvaldsens Museum, Stærekassen,
Politigården i København og Frimurerlogen
på Østerbro og i enkelte private hjem. Men
traditionen gik i glemme, og det var først
da Maria Erle tog teknikken op igen, at den
fandt vej tilbage til Danmark.
"Jeg tog på studierejse i Italien, hvor jeg
så materialet brugt overalt. På hoteller, i butikkerne,
gamle paladser og så videre, og jeg
kom i kontakt med håndværkere, der brugte
det til renoverings opgaver."
"Da jeg kom tilbage, fik jeg mulighed for
at bruge teknikken i forbindelse med reno-
MARMORPUDS
Marmorino er en puds blandet af ca. 50% kalk og 50% knust marmor.
Der kan tilsættes farvepigmenter for at opnå en ønsket farve. Teknikken
stammer oprindelig fra Romerriget og blev genopdaget i 1700-tallets
Venedig. Den læskede kalk fra ren kalksten bliver brændt i ovne
ved ca. 900 – 950 grader og bliver derefter læsket i vand. De knuste
marmorkorn varierer i størrelse, afhængig af den ønskede effekt.
www.ampio.dk
veringen af en bank på Rådhuspladsen i København.
Jeg fik håndværkere op fra Italien
til vort første arbejde. Jeg har senere arbejdet
med danske håndværkere, men man kan
ikke opretholde rutinen med Stucco Lustro,
hvis man kun bruger det i ny og næ. Derfor
arbejder vi nu med faste italienske håndværkere,
som, vi ved, kan teknikken, og som
ikke beskæftiger sig med andet," siger hun.
Fra mund til mund
Maria Erle har gennem alle årene samarbejdet
med anerkendte arkitektfirmaer. Hun har
undervist i teknikken på Arkitektskolerne og
har afholdt introduktionskurser i Raadvad.
"Kunderne er i høj grad kommet gennem
arkitekterne. Har jeg fx medvirket på en
renoveringsopgave hos en advokat, har han
måske gerne ville have en væg med Stucco
Lustro derhjemme, og her har hans venner
så set det og har bestilt en væg med Stucco
Lustro," fortæller hun.
glidende generationsskifte
Virksomheden fungerer ved, at man ansætter
folk til de enkelte opgaver. Det giver stor
fleksibilitet og få løbende omkostninger.
I praksis gør danske håndværkere
vægge og overflader klar til marmorpudsen,
og italienske håndværkere udfører
efterfølgende Stucco Lustro.
Det er samtidig baggrunden for, at
det har været muligt for Maria Erles søn
og svigerdatter at købe firmaet som led i
et glidende generationsskifte, selvom de
ikke har byggeteknisk baggrund. Sønnen
Jakob Erle er Leder af det Internationale
Akademi for Uddannelse og Demokrati
og svigerdatteren, Elisabeth Flensted-
Jensen, har været HR-chef i danske
virksomheder og internationale organisationer
og virker i dag som organisationskonsulent,
sideløbende med at hun
er direktør i AMPIO.
"Jeg har overtaget administrationen
og arbejdet med at skaffe nye kunder.
Det giver Maria ro til at fokusere på sine
kernekompetencer – som jo er hele omdrejningspunktet
i det, AMPIO arbejder
med. Det gør desuden, at hun kan blive
ved med at beskæftige sig med de ting,
hun holder af og vil fortsætte længere, end
hun ellers ville have haft lyst til," siger Elisabeth
Flensted-Jensen.
Oplæring på jobbet
"Min mand og jeg har deltaget i selve arbejdet
med kunder og håndværkere gennem
nogle år og har på den måde tilegnet os viden
og kendskab til materialet og teknikken,
så vi har været i stand til at opbygge relationer
til kunder, eksperter inden for marmorpuds,
håndværkere og underleverandører.
Derved sikrer vi, at den viden og erfaring,
Maria besidder, ikke går tabt," fortsætter Elisabeth
Flensted-Jensen, der hele tiden lærer
nyt ved at tage rundt på opgaverne sammen
med Maria.
"For det, det handler om, er at få blik for
mulighederne. 'At banke på væggene' som
Maria siger. Jeg har lige været med hende
ude i en 1700-tals ejendom, hvor opgangen
skal udføres i marmorpuds. Her vurderede
Maria fx med det samme, at det var nødvendigt
at gøre et stort forarbejde med den
underliggende puds, før vi kunne komme til
med vore italienere. Det er en meget fascinerende
indsigt for mig at få." 2
www.ampio.dk
PÅFØRINg
Marmorpudsen bliver påført i tre eller fire lag med rustfri stålspartler.
De første lag bliver påført groft, og de sidste to lag bliver påført med
større pres, så materialet bliver komprimeret, og man kan opnå en glat
overflade. Det første lag tørrer over en nat eller mere. Derefter kan man
tilføje de næste lag fugtige vådt i vådt.
www.ampio.dk
23