Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder ... - Rock Designing

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder 

 

FLUK3 2006 – 2008

Fagbevægelsens 

Lederuddannelse for Kvinder 

FLUK3 

2006 - 2008 

Af Anette Wolthers og FLUK3’erne

FLUK3 2006-08 

- en rapport fra et uddannelsesforløb 

er skrevet af deltagerne på FLUK3 

og Anette Wolthers 

Forside: Tommy Nielsen 

Bagside: Lilja Jensen m.fl. FLUK3 

Lay out: FLUK3’eren Hanne Illum 

Fotos: Hanne Illum© 

Side 44: Lilja Jensen, side 45: Ida Nawrot, side 68 øverst til venstre: Charlotte 

Dilling© 

Udgivet af FIU-Ligestilling 

Distribueres af AOF 

AOF varenr. V930505 

Kan bestilles hos: 

www.AOF-Danmark.dk 

Teglværksgade 27 

2100 København Ø 

Tlf. 3929 6066 

AOF@AOF-Danmark.dk 

Trykt i 300 eksemplarer 

Marts 2008 

2

Indholdsfortegnelse 

Side 

Forord 5 

1. Indledning 6 

2. Seminarer, temaer og gæster 7 

3. Magt, Politik og Køn 11 

Mere om: Magt, Politik og Køn 14 

4. Ledelse i praksis 17 

Faget Ledelse i praksis 17 

FLUK3’ernes afsluttende refleksioner om Ledelse i praksis 19 

5. Etnicitet 21 

Japanere i Japan 21 

Grønlændere som etnisk gruppe i Danmark 23 

Latcho Drom - om sigøjnernes historie 26 

6. Uddannelsesrejserne 28 

Uddannelsesrejse til Grønland 28 

Portræt af en kvinde vi mødte i Grønland 32 

Om Spanien 34 

7. Vold mod kvinder 40 

Processen omkring Kvindernes kampdag den 8. marts 2007 42 

8. Personlig udvikling 43 

9. Portrætter af deltagerne på FLUK3 2006-08 44 

Øjebliksbilleder 63 

Bilag: Litteraturliste over de materialer, 

der er blevet brugt i FLUK3-forløbet 64 

3 

Esbjerg Højskoles 

hovedindgang

FLUK3: Forrest: Marianne, Ulla P, Charlotte, Malene, Hanne, Joan, Gitte. Bagerst: Anne Lise, Anette, Susanne, Lone, Ida, Lilja, Marita og Ulla R. 

Mennesket ved havet af Svend Wiig Hansen. FLUK3 tog på udflugt hertil den første gang, vi mødtes i Esbjerg 

4

Forord 

I skrivende stund mindes jeg med glæde 

og stolthed al den ildhu og det store stykke 

arbejde, som ligger forud for denne 

rapport. 

Denne rapport er skrevet som afslutning 

og refleksion over 2 spændende år på 

Fagbevægelsens Lederuddannelse for 

Kvinder, FLUK3. Det er utrolig spændende 

læsning, og man får stor andel i deltagernes 

læringsprocesser og refleksioner. 

Man får ligeledes konkret viden om mange 

forskellige ligestillingspolitiske emner 

og problematikker, som har været studeret 

og gennemarbejdet i uddannelsesforløbet 

på seminarerne og på de to uddannelsesrejser 

til henholdsvis Grønland 

og Spanien. 

Alle deltagere har i rapporten hver især 

personligt beskrevet oplevelsen, betydningen 

og udbyttet ved at have gennemgået 

dette uddannelsesforløb. Målsætningen 

med uddannelsen er at udvikle 

kvinders ledelsespotentiale, så de er 

rustede og parate til at påtage sig ledelsesposter 

i fagbevægelsen på alle niveauer. 

Jeg har med glæde og spænding haft 

mulighed for at følge hele forløbet tæt, 

da jeg har været tovholder på uddannelsen. 

Det har været et privilegium at få 

mulighed for at følge 11 fantastiske, 

spændende kvinder i deres udvekslings- 

Anne-Lise Nyegaard 

FIU-Ligestilling 

Marts 2008 

5 

og udviklingsrum. 

Når jeg var i det rum, oplevede jeg stort 

engagement, liv og ikke mindst indlevelse 

i hinandens forskelligheder. Jeg har set 

dem arbejde målrettet med eksamensopgaverne 

og med glæde overværet 

dem bestå deres eksamen på flotteste 

vis i modulet Ledelse i praksis på akademimerkonom-niveau. 

Alle mødte op 

med flotte og gennemarbejdede eksamensrapporter. 

De indeholdt konkrete 

beskrivelser og mulige løsningsmodeller 

på problemstillinger fra deres arbejdspladser 

eller fagforeninger. Dette arbejde 

er med til at sætte fokus på muligheder 

for forandringer også for mennesker 

uden for uddannelsesgruppen. 

Gevinsterne vil både være til gavn for 

dem selv, de nære omgivelser og globalt. 

Det tegner godt for LO-fagbevægelsens 

fremtid, at der nu er uddannet et hold 

dygtige kvinder med en sådan politisk 

faglig viden og et dynamisk engagement! 

Jeg vil her ønske alle deltagerne på 

FLUK3 held og lykke med det fremadrettede 

arbejde og god vind fremover. Tak 

for et inspirerende og givende samspil.

1. Indledning 

Denne rapport er skrevet af deltagerne 

på FLUK3 sammen med Anette Wolthers, 

den gennemgående underviser på 

FLUK3-forløbet, marts 2006 til januar 2008. 

Den endelige redigering er foretaget af 

Anette Wolthers. 

ALLE FLUK3’ere har deltaget med bidrag 

Deltagerstatus 

På holdet startede i alt 11 deltagere i første 

seminar. På andet seminar kom endnu 

en deltager, på tredje seminar endnu 

én. På et seminar senere valgte en af de 

nytilkomne at holde op igen. Og i begyndelsen 

af 2007 måtte en deltager stoppe 

på FLUK3 pga. helbredsproblemer. Holdet 

sluttede altså med 11 deltagere. 

Ved afslutningsseminaret i januar 2008 

var der flere, der havde skiftet jobs og 

fagforeningshverv undervejs i forhold til 

starten i marts 2006. Nogle er blevet 

”talentspejdet” og i gang med nye udfordringer, 

andre har af egen drift flyttet 

sig karrieremæssigt. Her er nogle eksempler: 

1 har fået et konsulentjob i sin virk- 

FLUK3-forløbet er nu slut…. 

I et så langt forløb har vi delt glæder og 

sorger med hinanden, nogle har fundet 

nye kærester og nogle har været ramt af 

sygdom. Og hertil kommer, at fortællingerne 

om hvad, der sker på arbejdsmarkedet, 

arbejdspladserne og i fagbevægelsen 

har været det gennemgående 

og store samtaleemne og alles fælles interesseområde. 

Selv om forløbet nu er 

slut, vil deltagerne mødes igen i mange 

sammenhænge og i de netværk, der 

måtte opstå til udvikling – både i forhold 

til fagbevægelsen, ligestilling og på det 

personlige plan. 

6 

af forskellig vis til rapporten, hvad der også 

er angivet med navne i teksten og i 

billedmaterialet. 

Holdet er blevet ledet af Anne-Lise Nyegaard, 

Dansk Metal, som tovholder. Anne-Lise 

har også skrevet forordet til denne 

rapport. 

somhed – avanceret fra assistent 

1 har fået tilbudt et mellemlederjob 

i sin virksomhed, men har sagt nej 

tak – og venter på et bedre tilbud 

1 er under FLUK3-forløbet gået i 

gang med en længerevarende lederuddannelse 

1 er skiftet fra faglig sekretær til afdelingsleder 

1 har fået tilbudt og sagt ja til at undervise 

på FIU 

1 har fået nyt job som faglig sekretær 

Resten arbejder videre som tillidsvalgte 

som næstformænd i afdelinger, TR og 

faglige sekretærer i deres respektive organisationer. 

Høj, blå himmel i maj 2006. FLUK3 er for første gang i 

Esbjerg. Her er vi foran Esbjerg Musikhus

2. Seminarer, temaer og gæster 

FLUK3’s uddannelse har bestået af 16 seminarer 

over tre kalenderår: 2006-08, inklusiv 

to uddannelsesrejser til Grønland 

og til Madrid. 

Udover at følge seminarerne har deltagerne 

kunnet melde sig til frivillig eksamen 

i akademi-merkonomfaget Ledelse i 

praksis, hvad 9 af holdets 11 deltagere 

gjorde og bestod. To deltagere gik ikke 

op pga. sygdom, men vil gå op senere i 

2008. 

Hvert af seminarerne indeholdt punkterne: 

Siden sidst – runder og fortællinger 

fra hver enkelt deltager – der har 

Seminar nr., tidspunkt 

og sted 

1. Seminar, marts 2006 

Lo-skolen, Helsingør 

7 

haft til formål, at alle er blevet 

ajourført med de personlige udviklinger, 

begivenheder på arbejde 

osv. 

Undervisning af hinanden - Introduktion 

til, tilrettelæggelse af undervisningsforløb 

og refleksioner om emner 

mv. v/ de enkelte deltagere 

(alle har undervist i, introduceret til 

forskellige emner i løbet af uddannelsen) 

Materialer. Der er fremstillet, indkøbt 

og kopieret forskellige materialer af 

underviser, deltagere og gæstelærere. 

Materialerne findes på litteraturlisten 

i bilaget 

Herunder en skematisk oversigt over FLUK3’s seminarer med temaer og oplægsholdere 

mv. Se også bilaget, hvor litteratur og materialer er angivet: 

2. Seminar, maj 2006 

Esbjerg Højskole 

Bytur Esbjerg 

Temaer i korte træk Undervisere/gæster 

Introduktion: 

Præsentation af uddannelsen 

Studieteknikker 

Myers-Briggs typeindikator: Individuel 

testning og samtaler 

Køn og etnicitet 

Feltarbejde i Helsingør 

Køn og fagbevægelse i 100 år 

Egne fagforeningshistorier 

Mentorordninger 

Myndighedernes Ligestillingsarbejde 

Magt, politik og køn: 

Kommunernes forpligtelser i ligestillingsarbejdet 

At være kvinde i kommunalpolitik 

Besøg på Esbjerg Rådhus: Den 

kommunale fusion 

Ligestillingsordførerskab i folketinget 

Egne fagforeningshistorier 

MBTI-samtaler 

Mentorer 

Esben Duus, CommonBeat 

Afdelingschef Vibeke Abel, 

Ministeriet for Ligestilling 

Alle FLUK3’erne, 

Anette Wolthers 


Joan Jensen, FLUK3 

Borgmester Johnny Søtrup, V, 

Esbjerg Kommune 

Kirsten Brosbøl, S


og sted 

3. Seminar, juni 2006 


4. Seminar, august 2006 

Sulisartut Højskoliat, 

Qaqortoq 

5. Seminar, september 2006 


6. Seminar, november 2006 



Personlig udvikling, etnicitet og 

Grønland: 

MBTI 

Teorier om etnicitet 

Grønlændere i Danmark 

Praktiske forberedelser til Grønlandsturen 

Film: Menneskenes land – min film 

om Grønland, Anne Regitze Wivel 

Grønland og grønlænderne: 

Qaqortoq i et turistperspektiv 

Isbjerge 

Erhvervsforhold i Qaqortoqområdet 

Danmark som kolonimagt 

Ligestilling i Grønland 

Børn og unge 

Pædofili 

Kommunestyre Qaqortoq/ 

Grønland 

Uddannelsessystemet 

Isbjørne 

Fagbevægelsen i Grønland 

Den oprindelige kultur 

Planlægning af 8. marts 2007 

Egne læringsplaner 

Kvinde- krisecenterarbejde på 

Grønland 

Om Grønland, politik, arbejderuddannelse, 

historie og identitet 

Studietur 2007 

Udflugter 

Det kønsopdelte arbejdsmarked: 

Status 8. marts-planer 

Efterrefleksioner Grønland 

Kønsarbejdsdeling 

Arbejdsmetoder til at nedbryde 

det kønsopdelte arbejdsmarked 

Det kønsopdelte arbejdsmarked 

og statistikken bag 

Globalisering/ledelse i praksis: 

Kvinder og mænd i Japan 

8. martsplaner 

Lovgivning om ligestilling 

Ledelse i praksis: 

Drøftelse, fagets rammer, planlægning 

Klassisk ledelsesteori 

8 


Projektleder Diana Mose 

Olsen, Vindrosen Esbjerg 

Alle FLUK3’erne 



Ivalu Egede Olsen 

Eðna Björnsdóttir Lyberth, 

Kirsten Løgstrup (Kirsten 

Kran) 

Kaj Lyberth, Forstander 

Alibak Hard 

Sofie og Samuel Kielsen 

Sigga Björnsdóttir 

Jørgen Vetterlain, 

kommunaldirektør 

Cornelia Sørensen 

Else Poulsen, Ledende skolepsykolog, 

PPR 

Anso (slow food kok) 

Og flere erhvervskvinder fra 

Qaqortoq 

Kresten Mikiassen (Miilu) 

Eva Kleist, Krisecenterleder 

Carl Lynge, musiker 

Jeremias, trommedanser 

Lektor Ruth Emerek, Freia, 

Aalborg Universitet 

Noriko Takeuchi Thirstrup 

Anette Wolthers


og sted 

7. Seminar, december 2006 


Julekonference 

8. Seminar, januar 2007 


9. Seminar, marts 2007 


8. marts-arrangement 

10. Seminar, april 2007 

Uddannelsesrejse Madrid 


Julekonference mv. 

Status 8. martsplaner 

Dannelse og uddannelse 

Ligeløn 


Ledelsesmæssig Kommunikation 

Stress/Ledelse i praksis 

Oplæg om stress 

MBTI og stress 

Bevidsthedsafklaring 

Afstresningsøvelser 


Kommunikationsværktøjer 

Konflikthåndtering 

Vold mod kvinder: 

8. marts-arrangement 

Feed back internt 

Forberedelse af studietur til Madrid: 

Om byen 

Om sproget 

Lille spanskkursus 

Om baskerne 

Wellness i Esbjerg Svømmestadion 

Danmark 


Øvelser 

Uddannelsesrejse til Madrid: 

Senatet og forfatningen 

Den samfundsmæssige situation i 

Spanien 

PSOE og ligestillingen 

Kvindevoldscenter Malaostratos 

Flamenco 

Instituto de la Mujer: Ligestillingslov 

og lov om vold i hjemmet 

Museo Thyssen 

UGT 

FLUK3-oplæg om Madrid/Spanien 

9 

Charlotte Dilling 

Ulla Puck 

Susanne Petersen 

Max Meyer 

Sanne Udsen 

Byrial Bjørst 

Hanne Gram 

Annelise Rasmussen 

Musikduoen: Protestsange.dk 

Dorrit Larsen 

Alex Haurand 

Marianne Andersen 

Lone Larsen 

Gitte Brendstrup 

Ulla Puck 

Claes Jensen 

FLUK3’erne 

Lis Thygesen 

Ida Nawrot 

Mary Ann, koordinator fra 

Esbjerg Kvindekrisecenter 

Poul Larsen, politikommisær 

Rådgiver Henrik Munkholm, 

Manderådgivningen i Aalborg 

Las Danesas: 

Helen Meier 

Rikke Schelde 

Louise Petersen 

Betty Magnussen 

Randi Holm Jeppesen 

Eva Olsen 

Lisa Bak-Jensen 

Lindis Mikkelsen 

Sussie Skousen 

Claes Jensen 

FLUK3’s mentorer 

Bonnie Bagger og 

Cecilie Thorsmark, Den Danske 

Ambassade 

Alle FLUK3’erne


og sted 

11. Seminar, juni 2007 


12, Seminar, august 2007 


13. Seminar, september 2007 


14. Seminar, oktober 2007 


15. Seminar, december 2007 


Julekonference 



Opgaver 

Udarbejdelse af studieprojekt 

Ledelsesværktøjer 

Skriveværksted 

Kollektiv og personlig vejledning 

om opgaven 

Præsentationsteknik 

Læring og udvikling 


Ledelse og videnledelse 

Teams og funktionelle 

kompetencer 

Reflekterende teams 

Forandringsledelse og konflikt 

Vejledning om opgaver, opponence 

af de skriftlige opgaver 

Ledelsesteori om og af kvinder 

Våd udflugt til Fanø (regn) 

Præsentationsøvelse, optaget på 

DVD, præsentation af opgave/emne 

i Ledelse i praksis 


Opponance på de skriftlige 

eksamensopgaver 

Danmarks Økonomi og velfærdsstat: 

Velfærdsstat: kommunerne og 

mainstreaming 

Velfærdssamfund og 

fagbevægelse 

FLUK3’s afslutningsrapport 

Brainstorm, tidsplan mv. 

Krop og køn 

Mundtlig eksamen i ledelse i 

praksis 

Ligestillingens nødvendighed 

Kvindelige kunstnere i nyere tid 

Salsaundervisning 

100 år for kvinders valgret: 

Velfærdsstat og Køn 

16. Seminar, januar 2008 Rapportskrivning 

Foredrag om Neo Feng Shui 

Besøg på Vejen Kunstmuseum og 

Skibelund Krat, Askov 

10 

Claes Jensen 


Ida Nawrot 

Marita Geinitz 


Claes Jensen 

Alle FLUK3’erne laver personlige 

præsentationer 

Claes Jensen 

Marianne Jelved, MF, R 

Margot Torp 

Mathilde Illum Aastrøm 

Elisabeth Møller Jensen 

Bente Rosenbeck 

Tina Vyum 

FLUK3’s mentorer 

Tom Jørgensen 

Jane Egholm 

Jytte Larsen 

Pia Friis 

Karin Scwartz 

Peter Ussing 

Helene Kaas Nielsen 

Anette Borchorst 

Anne Mette Jensen 

Sophus Ejler Jepsen 

Cecilie Bendixen

3. Magt, Politik og Køn 

Af Marianne Aaris Andersen 

FLUK3 startede op i marts 2006 og er efter 

knap to år her i 2008 ved at være ved 

enden. Jeg syntes, at det lød utroligt 

spændende med et rent kvindehold, 

hvor køn, etnicitet og globalisering skulle 

være hovedtemaerne i uddannelsen. 

Ligestilling mellem kvinder og mænd var 

ikke noget, som jeg gik og tænkte meget 

over i min hverdag. 

Jeg kunne ikke lige umiddelbart se nogen 

problemer ligestillingsmæssigt i barselsreglerne. 

Opdragelsesmæssigt mente 

jeg heller ikke, at vi gør den store forskel 

mellem drenge og piger i deres opvækst. 

At der ikke var flere 

kvinder i højere ledelsesstillinger 

- det måtte jo være 

på grund af manglende 

kvalifikationer…” Det er jo 

den med de bedste kvalifikationer, 

der skal have jobbet!!” 

Omkring ligeløn mente 

jeg måske nok, at der var 

nogle forskelle, og det skulle 

der selvfølgelig fokus på. 

Hvor er jeg bare blevet klogere!! 

Det er helt utroligt så meget 

en øjenåbner, dette forløb har været for 

mig. Før faldt jeg ind i mængden, uden 

at stille spørgsmål til disse emner. 

Det gør jeg ikke mere. 

Vi er i uddannelsesforløbet blevet præsenteret 

for en masse forskellig litteratur. 

To bøger har betydet noget helt specielt 

for mig. Den ene blev anbefalet og fremlagt 

af min medkursist Gitte Brendstrup. 

Den anden er blevet udleveret på uddannelsen. 

Begge bøger er skrevet af 

svenske forfattere. 

11 

Liza Marklund og Lotta 

Snickares bog er delt op i 

tre afsnit. 

I det første afsnit bliver det beskrevet, 

hvor forskelligt vi behandler vores børn i 

forhold til deres køn. Fra og med fødslen 

behandles piger og drenge helt forskelligt. 

Det gælder derhjemme, i institutionerne 

og efterfølgende i skolen og på 

uddannelsesstederne. 

Det er videnskabeligt bevist, at forskelsbehandlingen 

fortsætter hele livet igennem. 

bogen. 

I bogens anden del bliver 

de forskellige påstande 

om kvinder på arbejdsmarkedet 

aflivet. I bogens 

tredje del får man 

som kvinde gode råd til, 

hvordan man kan klare 

sig i et mandesamfund. 

Et såkaldt ”minekort”. 

Det er en helt fantastisk 

bog og meget anbefalingsværdig. 

Jeg blev 

meget overrasket og også 

helt flov, da jeg læste 

Hvor har jeg været naiv, og ladet mig 

narre ind i mandeverdenens holdninger 

og normer. 

Jeg lever i en sammenbragt familie, hvor 

vi begge har børn fra tidligere forhold. 

Jeg tænker meget over, hvordan vi opdrager 

vores børn. Der er to piger og en 

dreng. Øvelsen ligger i at se ud over kønnene 

og give dem de samme gode redskaber 

for fremtiden. Det er helt utroligt 

svært, og man falder i gang på gang.

Lars Einar Engström er 

svensk erhvervsmand og 

fortæller i denne bog, 

hvordan han allerede i 

barndommen blev formet 

til den mandschauvinist, 

som han var og til tider 

stadig er. Det er en personlig 

beretning om, hvordan 

mænd undertrykker 

kvinder, at mænd forfremmer 

mænd og at 

mænd i mange tilfælde 

har et forkvaklet syn på 

det modsatte køn. Han 

har selv været med til det 

i sin mangeårige karriere 

som headhunter og personalechef. 

Han påstår, 

at for at vi kan få ligestilling 

i samfundet, så skal der lovgives meget 

mere på området. Samtidig skal kvin- 

Ligeløn 

I december 2006 deltog vi i julekonferencen 

på Esbjerg Højskole. Temaet var 

”Ligeløn på arbejdsmarkedet”. Der blev 

set på ”Loven om ligeløn til mænd og 

kvinder”, og der blev givet konkrete eksempler 

fra virksomheder på, hvor svært 

det er at vinde en sag om manglende 

ligeløn. Vi fik ideer og redskaber til, hvordan 

vi selv ville kunne gå ind og kræve 

”ligeløn for samme arbejde af samme 

værdi” på vores arbejdsplads. 

Julekonferencen 2006. 

12 

deoprøret genopstå. 

Han giver sin mor skylden 

for, at han fra barndommen 

blev opdraget 

til at betragte en kvinde 

som en brugsgenstand 

og et serviceapparat. 

Det er en god og tankevækkende 

bog, som 

mange mænd kunne 

have godt af at læse. 

Jeg kunne godt have 

tænkt mig, at han var 

gået lidt mere ind under 

huden på sig selv og sin 

familie og hvad, der er 

sket siden hans opdagelse 

omkring manglende 

ligestilling i opdragelsen. 

Men helt sikkert en bog, som jeg vil 

tage frem igen og igen. 

Da jeg selv stod midt i en lokal lønforhandling 

på min arbejdsplads, syntes jeg, 

at den lå lige til højrebenet og selvfølgelig 

skulle prøves af. Så med mange notater, 

argumenter og masser af gå-på-mod 

vendte jeg tilbage til min arbejdsplads. 

Lønforhandlingerne gik hurtigt i stå, og 

jeg fik hjælp fra den lokale 3F og en konsulent 

fra 3F Forbundshuset. Vi fik løst en 

del af problemerne og fik lavet nogle aftaler. 

Men da vi nåede emnet ligeløn, gik det 

helt i stå igen. Der stoppede hjælpen til 

gengæld også fra 3F´s side. Selv om det 

kunne bevises, at der ikke er blevet givet 

ligeløn for samme arbejde af samme 

værdi på den virksomhed, som jeg arbejder 

på, stoppede hjælpen til sagen fra 

forbund og afdeling. Der var mange 

”gode” argumenter for, at det jo var en 

”svær sag, som er svær at vinde”.

Det handler om, at der er 6 mænd og 1 

kvinde på min arbejdsplads, som får mere 

i løn end resten af medarbejderne. 

Det er tillæg, som er blevet givet dem, 

før der kom tiltrædelsesoverenskomst på 

virksomheden. Tillæggene er personlige 

og kan ikke modregnes. Men der var 

samtidig ikke vilje til at lade resten af 

medarbejderne stige løbende. Sagen 

kan ikke køres, da der også er en kvinde, 

som får ekstra tillæg. 

Jeg er overbevist om, at man ikke ser 

sort/hvidt på hvem, der får mere i løn, 

men at det burde være ”ligeløn for samme 

arbejde af samme værdi”. 

Politik og køn 

Politik har også spillet en stor rolle i uddannelsesforløbet. 

Vi har haft mange gode 

diskussioner undervejs, om det at være 

kvinde og at være i politik. Jeg har 

selv været aktiv i politik i mange år og 

har erfaret, at vi som kvinder skal yde 

mere end mænd for at blive accepteret. 

Vi har i løbet af FLUK3 læst: Håndtasken, 

Heksen og de blåøjede blondiner. 

Bogen er skrevet af Ulrikke Moustgaard, 

Center for Ligestillingsforskning, et bidrag 

til et europæisk projekt støttet af EU’s ligestillingsprogram. 

Der er stadig en markant og synlig kønsforskel 

på, hvordan politikerne omtales i 

pressen. De kvindelige politikere bedømmes 

stadig på deres privatliv, herunder 

på henholdsvis deres udseende og deres 

seksuelle udstråling samt på deres grad 

af seriøsitet. Mandlige politikere får også 

13 

Men jeg tog fejl… 

Det er helt sikkert noget, som jeg vil arbejde 

videre med. Jeg blev desværre 

også vidende om, hvor svært det er at 

kræve ligeløn og hvor upopulær man 

kan blive hos ledelsen i virksomheden. 

Det tager jeg dog ikke som noget negativt 

fra min side, men derimod som et 

problem fra ledelsens side, da de jo må 

have en dårlig smag i munden. 

Den lå alligevel ikke lige til højrebenet, 

men det har givet mig stor viden og indsigt 

i den manglende forståelse og de 

dårlige argumenter fra ledelsens side. 

af og til deres udseende 

omtalt i 

pressen. Men 

mænds udseende 

og privatliv 

spiller ikke samme 

rolle som 

kvindernes i journalisternesformidling 

i dagbladene. 

”En sikker vinder i 

pressen er, når kvindelige 

politikere kombinerer 

maskulin kompetence og dygtighed med 

en vis form for kvindelighed” -citat fra bogen. 

Karrierekvinder skal hele tiden stå til ansvar 

for, hvordan de kan få dagligdagen 

med familien til at hænge sammen. 

Mændene kan bare knokle derudaf 

uden lignende spørgsmål om familielivet. 

Man kan ikke starte 

for tidligt på at uddanne 

sig. Mille er 

med mor på FLUK

Mere om: Magt, politik og køn 

Af Susanne Ovy Petersen 

Da jeg startede på FLUK3, glædede jeg 

mig til at få en masse ny viden om ligestilling 

og til at være i et rent kvinderum 

igen. 

Jeg har tidligere været optaget af ligestilling, 

men oplevede op gennem 90erne 

en voldsom modstand mod ligestillingsproblematikker 

og manglende interesse 

fra mænd, men også kvinder i al 

almindelighed, mod at engagere sig i 

emnet. 

Da vi i 2003 begyndte forhandlingerne 

mellem SiD og KAD om fusion og aftalen 

om FAIR REPRÆSENTATION blev lavet, 

blev jeg optaget af ideen, fordi det var 

en chance for at gennemføre ligestilling i 

praksis, og samtidig var der en mulighed 

for at nytænke fagbevægelsens idégrundlag 

og måde at arbejde på. Jeg 

blev klogere; aftalen var pynten, der skulle 

til for at sikre, at fusionen blev vedtaget 

- ikke at der blev ændret på noget i 

forhold til fagbevægelsens generelle forholden 

sig til kønsrepræsentation. 

Det kønsopdelte arbejdsmarked 

Da jeg startede som bryggeriarbejder i 

1978, kom jeg til en kønsopdelt arbejdsplads. 

Det vidste jeg ikke dengang. Kvinder 

havde alt det manuelle arbejde og 

blev sæsonfyret. Mænd og kvinder var 

opdelt på hver deres ansættelsesliste, 

hvilket betød, at selv om der ved fyring 

blev brugt SIFU princippet (sidst ind – først 

ud), brugte man først kvindelisten og lod 

mændene overtage det manuelle arbejde, 

som kvinderne udførte. 

Mændene havde typisk et arbejde, som 

også gav en bedre løn, selv om de udførte 

”kvindernes manuelle arbejde” 

uden for sæsonen. Så det var ikke typen 

14 

Magten, politikken og ikke 

mindst kønnet blev igen vigtige 

emner for mig, og undervejs 

i FLUK3-forløbet har jeg haft mulighed 

for at bearbejde mine egne oplevelser 

og forstå andres bevæggrunde for 

deres handlinger. 

Viden er vigtig i den proces. Ikke kun for 

mig, men for alle. Oplægget om det 

kønsopdelte arbejdsmarked, belyst gennem 

statistikken, i september 2006 fra 

Ruth Emerek - lektor ved Aalborg Universitet 

(Freia)- skabte en del af den erkendelse. 

af arbejdet, men kønnet, der skabte ulighederne. 

I 1980 startede der en teknologisk udvikling, 

som ville halvere arbejdsstyrken i løbet 

af få år i bryggerisektoren, og sammen 

med andre kvinder begyndte vi at 

diskutere hvem, der ville miste arbejdet 

ved indførelse af ny teknologi. Vores første 

krav var, at vi kun skulle have en ansættelsesliste 

efter ansættelsesdato – og 

ikke en mandeliste og en kvindeliste. Så 

forlangte vi oplæring på alle maskiner på 

lige fod med mændene og adgang til 

alle arbejdsområder på virksomheden.

Sideløbende med udviklingen på arbejdspladsen 

førtes ligestillingsdiskussionen 

i fagforeningen. I midten af 80’erne 

lavede vi de første kvoteringer med udgangspunkt 

i køn, således at der kom til 

at stå, at hvert køn som minimum skulle 

være repræsenteret med 1/3 i fagfore- 

Arbejdsmarkedet er fortsat kønsopdelt 

40 % af kvinderne arbejder inden for 

det offentlige, (hvor alene kommunerne 

har ca. 70 % kvinder ansat), mens 

80 % af mændene arbejder i det private. 

Fordelingen viser også, at 60 % af 

kvinderne arbejder inden for brancher, 

hvor der er mindre end 25 % af det andet 

køn. 

Kvinder får fortsat mindre i løn især inden 

for kvindedominerede fag (også i 

de kønsblandede og mandsdominerede 

fag). På trods af, at kvinder udgør 

flertallet inden for mange brancher, 

giver det dem ikke samme mulighed 

som mænd for at gøre karriere. Selv 

inden for pleje og omsorg er det ofte 

mænd, som er ledere. 

Familieforhold har fortsat forskellig 

betydning for de to køn 

Kvinder og mænd i parforhold uden 

børn, har den største sandsynlighed for 

at opnå en høj stilling. At være i parforhold 

med børn har ingen betydning for 

mandens karriere, mens det har en 

negativ indvirkning på kvindens karrieremuligheder. 

Mille tager en pause fra al den ligestillingssnak 

15 

ningens bestyrelse. Desuden skulle 

hvert køn være repræsenteret i alle 

udvalg og fora, hvor fagforeningen 

var repræsenteret. Hertil kom, at vi 

indtænkte køn i overenskomstkrav 

og ved lokale forhandlinger. Der 

kom til at stå i særaftaler landet 

over, at der ved nyansættelser skal 

ansættes lige mange mænd og 

kvinder. 

Jeg gik faktisk i den overbevisning, 

at fagforeningen var kommet længere 

end i 80’erne, og at kvinderne 

sikkert ikke var interesseret i ligestilling 

længere, når der nu ikke var så megen 

snak om det på arbejdspladserne. 

Ruth Emereks oplæg og vore diskussioner 

viste, at vi ikke var kommet længere. 

20 år senere og ikke en millimeter var flyttet! 

Uddannelsessystemet er fortsat kønsopdelt 

Selv om flere kvinder (63 %) efter grundskolen 

vælger længerevarende uddannelser end 

mænd (45 %). så ender kvinder i erhverv inden 

for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd 

ender inden for håndværk, teknik og IT. Omkring 

25 % af samtlige kvinder, der er uddannet 

i 90’erne, blev enten sygeplejerske eller social- 

og sundhedsassistent/plejer.

Selv den sociale arv og forventninger til et liv er fortsat 

kønsopdelt 

Mødres uddannelse har betydning for 

både sønner og døtres muligheder for 

lederstillinger, mens fædrenes uddannelse 

ingen betydning har for døtrene. Ud 

fra det kan tolkningen være, at veluddannede 

mødre vil være gode forbilleder 

for såvel piger som drenges inspiration 

til at vælge lederstillinger. 

Tildeling af roller og forventninger 

er stadig de traditionelle: 

Kvinder forventes at 

kunne og ville give omsorg, 

have lyst til rutinearbejde 

og have sans for detaljer. 

”Sydhavnen”, der hænger på 

Esbjeg Højskole i TV-stuen ved 

siden af café Laura, er malet i 

1949 af Georg Sand Christiansen. 

GSC (1913) er medlem af 

Decembristerne, som bl.a. også 

omfattede Svend Wiig Hansen, 

der har skabt Mennesket ved 

havet 

Ligestilling i fagbevægelsen 

Ligestillingen i fagbevægelsens ledelsesorganer 

har også lange udsigter. En rapport 

fra 2007 fastslår, at det vil tage mere 

end 250 år, hvis vi fortsætter i samme 

tempo som nu. Det kan vi ikke vente på! 

Vi har på FLUK3 haft mange diskussioner 

om dette emne; især diskussion om kønskvotering 

gav bølgegang. Hver gang har 

spørgsmålet om kvalifikationer blandet 

sig, men vi har også måttet erkende, at 

kvinder ikke er gode nok til at gribe magten, 

hvis muligheden viser sig. 

Den ”pæne pige” venter på at blive inviteret 

eller blive budt ind eller op, men 

hun venter forgæves. 

Hvis fagbevægelsen fortsat skal overle- 

16 

Mænd forbindes med teknik, udvikling 

og fysiske bedrifter. 

Det betyder, at der fortsat skal sættes ind 

på mange fronter, hvis ligestilling skal blive 

virkelighed. 

ve, bliver den nødt til at erkende, at halvdelen 

af medlemmerne er kvinder og 

nødt til at tilpasse organisationen, så den 

også virker tiltrækkende på kvinderne. 

Dette gøres ved at give plads i ledelse 

og i andre fora, så begge køn altid er repræsenteret 

og bliver hørt inden beslutninger 

tages. 

Fagbevægelsen adskiller sig ikke fra andre 

organisationer eller institutioner i deres 

fordeling af køn i magten og udformningen 

af politikker, men det burde den 

gøre. 

Solidaritet adskiller sig fra tolerance ved, 

at det kræver en aktiv indsats for at hjælpe 

og forbedre andre menneskers muligheder!

4. Ledelse i praksis 

Optakten til fagområdet 

Af Susanne Ovy Petersen 

Som optakt til selve faget, Ledelse i praksis, 

var der på de første seminarer en intens 

gennemgang 

af de overordnede 

temaer køn, 

etnicitet og globalisering. 

En bevidsthedsgørelse 

af vores køns rolle 

gennem tiden og i 

det nuværende 

samfund samtidig med, at vi sammenlignede 

os med hvad, der skete for etniske 

grupper, når de skulle integreres i vores 

samfund; vi lærte at lytte og observere. 

Vi så også ud i verden bl.a. undersøgte 

Faget Ledelse i praksis 

Af Charlotte Bendix Dilling 

FLUK3 blev ’skudt i luften’ i marts 2006, 

hvor vi alle mødte hinanden første gang 

på Lo-skolen i Helsingør. Vi mødte alle 

spændte op til et 2-årigt uddannelsesforløb, 

og forventningerne – både til uddannelsen 

– men også til hinanden var 

høje. Men mest af alt, tror jeg, at alle var 

åbne over for det forløb, der nu skulle 

sparkes i gang. 

De resterende seminarer over de to år 

foregik i Esbjerg, så uanset, hvor i landet 

vi alle kom fra, så kender vi efterhånden 

turen – og vi kan den næsten også i søvne! 

På vores 6. seminar i november 2006, 

havde Anette givet os en introduktion til 

faget ’Ledelse i praksis’ og et oplæg om 

forskellige klassiske ledelsesteorier. Vi fik 

også udleveret bogen af samme navn, 

som undervisningen skulle foregå efter. 

17 

vi, hvad FN og EU tog af 

initiativer, og så på hvordan 

de enkelte lande 

implementerede de forskellige love og 

regler og hvordan det omgivende samfund 

reagerede. 

På denne måde kom vores tilgang til uddannelsen, 

Ledelse i praksis, i høj grad til 

at dreje sig om det at være kvinde og 

det at være en anderledes kvindelig leder. 

Bevidstheden om at turde tage ledelse 

blev øget og styrket og var en stor 

del af vores tilgang til faget Ledelse i 

praksis. 

Opsamlingen på Anettes 

oplæg var samtidig en 

’arbejdsfordeling’. Naturligvis skulle vi alle 

læse bogen, men ud over dette fik vi 

hver især et afsnit, som vi skulle ’genfortælle’ 

i plenum, og vi lavede en ’læseplan’, 

hvor vi fik tildelt tidspunkter, hvor 

vores enkelte bidrag og afsnit skulle afholdes. 

Ud over dette, kunne Anette løbende 

supplere med relevant stof – enten 

omkring ’dagens emne’ – eller om 

andre 

emner, 

Claes’ undervisning er medrivende

som vi sporadisk havde berørt. 

Endelig nåede vi til 8. seminar, januar 

2007, hvor vi for første gang skulle undervises 

af vores eksterne underviser Claes 

Jensen i faget ’Ledelse i praksis’. Claes 

var en meget ’snakkende’ og diskussionslysten 

mand, og han skulle forestå praksisdelen 

af ledelse. 

Claes’ undervisning foregik meget i dialog 

i plenum og enkelte gruppearbejder omkring 

en case, som vi efterfølgende kunne 

diskutere erfaringer eller eksempler ud fra. 

Undervisning i faget ’Ledelse i praksis’ 

med Claes strakte sig over perioden januar 

2007 til august 2007, hvor vi alle gennemgik 

et kapitel i bogen, fordelt over de 

4 seminarer, der var over perioden, og 

Claes supplerede os i 2 halve dage og en 

hel. Augustseminaret var sidste seminar 

18 

med Claes, hvor vi forberedte os på eksamen. 

Anette holdt skriveseminar, så alle 

kunne være 

’påklædt’ til at skrive. 

Så skulle der skrives 

opgaver, og der blev 

knoklet og arbejdet – 

superviseret og kommet 

med gode råd. 

Processerne og frustrationer 

var godt i 

gang, men heldigvis skiftedes vi til at være 

frustrerede, så de, der ikke var det i én 

periode, kunne bakke de andre op i andre 

perioder. 

Opgaverne blev afleveret 10. september, 

og så tror jeg – uden jeg bliver stemt ned! 

– at vi alle lige tog en puster og lidt afslapning, 

for snart skulle vi jo på den igen, når 

eksamen skulle forestå. 

Den kom så i oktober. Morgenen var lidt 

trykket – mest af en hel flok nervøse 

FLUK3’ere – men da dagen gik på held, 

kunne samtlige ånde lettet op, og alle 

bestod. 

Det var en lettelse, og samtidigt måske et 

antiklimaks, for samtidig var der også en 

nærtstående afslutning på to år, hvor vi 

havde fulgt hinanden intenst, klaret et par 

småkriser sammen, og fulgt hinandens liv 

på godt og ondt i den mellemliggende 

periode. 

Lone leverede dagens absolut 

flotteste præstation: et 10-tal 

FLUK3’ernes eksamensopgaver handlede om: 

Fungerer min virksomheds ledelsesværktøjer i praksis? 

Lederstilen – påvirker den arbejdsmiljøet? 

Hvordan får jeg ændret ledelsesstilen i min afdeling, så medarbejderne kan opretholde arbejdsglæden 

og motivationen? 

Fra chef til leder – en rolle i konstant forandring og udvikling 

Faglige organisationer bør gå foran og vise, hvordan godt psykisk arbejdsmiljø skabes 

Er ledergruppens sammensætning forskellig nok til at dække det ledelsesmæssige ansvar 

og motivere de ansatte i min virksomhed? 

Kommunikationens betydning for opstart af en ny afdeling i min faglige organisation 

Analyse af organiseringen af ledelsesarbejdet i afdelingen i min faglige organisation 

Hvordan håndterer medarbejdere med lang anciennitet endnu en fusion?

FLUK3’ernes afsluttende refleksioner om Ledelse i praksis 

Vi træffer alle vore beslutninger ud fra viden, erfaringer, 

konduite – og til tider også gennem vores 

intuition – og i de fleste tilfælde, vil jeg påstå, er alle 

vi, der deltager på FLUK-uddannelserne, vant til at 

lede i større eller mindre omfang. Måske tænker vi 

endda ikke engang særligt meget over det. Det 

ligger meget dybt i os, og det er netop én af grundene 

til, at vi er gået ind i fagbevægelsen – fordi vi 

vil gøre en forskel. Og vil man det, er man nødt til at 

tage førertrøjen på. 

En anden grund til at være en aktiv del af fagbevægelsen 

er vores menneskesyn. Fællesskab – eller 

solidaritet – og det, at ’os/vi’, der er ovenpå og 

stærke, skal sørge for at kæmpe og tage hånd om 

de, der er svagere end os. Så ud over at gøre opmærksomme 

på os selv og vore interesser og vilkår 

for ’alle os’ – stærke som svage – skal vi også kunne 

lede, på kort og på langt sigt. Dvs. kunne træffe de 

rigtige beslutninger i dagligdagen, men også at 

kunne tænke og handle langsigtet og strategisk, og 

derefter gå efter de mål, som vores strategi indebærer. 

Målene skal kunne formuleres, så ikke kun vore ligestillede 

eller ledere op ad i systemerne kan forstå 

dem, men de skal også kunne formuleres og forstås 

af vore nære kollegaer og medlemmer. 

Dette kræver i særdeleshed ledelse og personlige 

ledelsesstile på mange forskellige niveauer, og 

værktøjer til at løse denne opgaver var noget af 

det, jeg manglede. 

Faget ’Ledelse i praksis’ gav mig en række klassiske 

ledelsesteorier, men praksisdelen og værktøjerne 

kunne jeg have brugt langt mere af. Praksisdelen, 

mener jeg også, var for teoretisk. 

Det er naturligvis altid rart med en række anerkendte 

og dermed klassiske teorier, men jeg kunne godt 

have brugt langt mere tid af de godt 2 år, FLUK varer, 

på faget ledelse, og strakt over et længere forløb 

kunne jeg godt have ønsket mig, at faget blev 

løftet op på et lidt højere niveau og med langt flere 

praksis-eksempler og konkrete værktøjer, end jeg 

føler, jeg fik med mig. 

Når jeg tænker tilbage på faget ’Ledelse i praksis’ 

og reflekterer over, hvad jeg vil bruge det til i fremtiden, 

tænker jeg på en videregående lederuddannelse. 

Det gør jeg fordi, ’Ledelse i praksis’ har sat en 

udvikling i gang i mig omkring ledelse, som jeg har 

lyst til og behov for. Eksempelvis den kommunikative 

del, den konkrete del med ledelsesværktøjer og en 

styrkelse af min egen ledelsesstil. 

Jeg kom – lige som de andre FLUK-deltagere – med 

min egen ledelsesstil, som jeg forsøgte at udvide 

eller udvikle eller måske helt afvikle? Men denne 

proces ’bobler’ stadigvæk i mig, og jeg har behov 

for at gå videre med dem i et videre uddannelses- 

19 

forløb. 

Til gengæld har jeg fået en række oplysninger, informationer 

og også ’øjenåbnere’ inden for andre 

områder i FLUK-forløbet, som jeg ellers ikke ville have 

fået. 

Charlotte 

__________________________________________________ 

Efter at have læst, gennemgået og terpet teorier i 

mange måneder vil jeg i fremtiden analysere og 

overveje mine egne handlinger og beslutninger 

mere nøje. Samtidig er jeg allerede nu begyndt at 

se på ledere i min nærhed med andre øjne. Pas på 

derude.. ;o) 

Ulla 

__________________________________________________ 

Sjovt nok, så er det første folk spørger om, når jeg 

fortæller dem, at jeg har gennemført uddannelsen 

Ledelse i praksis: ”Nåh, skal du til at være leder”? 

Og skal jeg være helt ærlig, var det også min første 

tanke, da jeg hørte om den. Men jeg blev heldigvis 

klogere. For, hvornår er vi ikke alle ledere på den 

ene eller anden måde? Det være sig som forældre, 

venner eller kolleger. 

Jeg fandt efterhånden ud af, at jeg havde mange 

forudsætninger for at sammenholde de talrige ledelsesteorier 

med min egen virksomhed. At Post 

Danmark har været storforbruger af mange af dem 

– fandt jeg efterfølgende ud af. 

For mig personligt, har faget bidraget til, at jeg nu 

ser med andre og nye øje på ledelsesdelen. Som 

tillidsrepræsentant tager jeg ofte mig selv i at sidde 

og analysere alle mulige og umulige ledelsessituationer. 

For nylig deltog jeg i en helbredssamtale med en 

kollega. Udover kollegaen og jeg, var også den 

lokale chef og personalechefen. Samtalen endte 

tilfredsstillende for alle parter, og personalechefen 

trak mig efterfølgende til side og sagde: ”Den uddannelse, 

du har deltaget i, har gjort noget godt 

ved dig, det er tydeligt at mærke”. 

Tidligere ville jeg sikkert – som kvinder ofte gør - have 

bagatelliseret denne bemærkning og nok 

tænkt, at enten var han en fedterøv eller også var 

det ironisk ment. 

Men nu tog jeg komplimentet til mig og takkede i 

tankerne mig selv for at have gennemført uddannelsen 

med kompetencer til følge. 

Så Ledelse i Praksis har haft både direkte og indirekte 

indflydelse på mig. Jeg har fundet nøglen til et 

hidtil ukendt (leder)skab! 

Lone

Faget ”Ledelse i Praksis” har været utroligt lærerigt 

for mig. Det var en også en stor medvirkning til, at 

jeg meldte mig til FLUK3, da jeg ønskede at blive 

klogere på ledelse. 

Jeg synes, at vi var sene til at komme i gang med 

faget, og jeg kunne godt have brugt noget mere 

tid til stoffet på klassen. Den individuelle gennemgang 

på klassen faldt lidt ud i sandet. 

Jeg har hele tiden været ret overbevist om, at jeg 

skulle gå til eksamen i faget. Situationen ville det så, 

at jeg blev indlagt henover sommeren og var sygemeldt 

i 3 måneder. Så overskuddet var ikke til det. 

Men jeg har ikke helt opgivet det. Jeg er begyndt 

at indhente data, og jeg regner med at kunne gå 

op sammen med FLUK4 i efteråret 2008. 

Marianne 

__________________________________________________ 

Kan jeg så udøve ledelse i praksis efter gennemførelse 

af FLUK3? 

Jeg har hele vejen i min karriere inden for fagbevægelsen 

været leder. Nu er jeg bare blevet dygtigere 

til at bruge min viden rigtigt. 

Det, jeg har fået mest ud af, er selvfølgelig, det jeg 

betragter som god ledelse nemlig en leder, som 

både kan lytte, kommunikere, motivere, lade sig 

motivere, have visioner og tage beslutninger, når 

det gælder, også selvom de er upopulære. 

Jeg har undervejs lært at stole mere på mig selv. 

Jeg har fået prøvet en lang række værktøjer af, 

som alle er vigtige for at kunne lede andre, men 

også sig selv. 

Så ja, jeg kan og vil udøve ledelse. 

Susanne 

__________________________________________________ 

Ledelse i praksis har lært mig at sætte teori på forskellige 

situationer, hvilket har gjort det nemmere for 

mig at analysere en situation objektivt. Dette giver 

mig store fordele, når jeg skal argumentere for min 

sag. 

Ida 

__________________________________________________ 

20 

Jeg betragter os alle som ledere, spørgsmålet er 

bare, om vi opfattes som gode ledere eller dårlige 

ledere. Her skulle faget Ledelse i praksis gerne hjælpe 

mig til at få nogle værktøjer, som jeg kan bruge i 

mit daglige virke. Når jeg ser tilbage på de sidste 2 

år, så kunne jeg godt ønske mig, at vi var kommet 

endnu dybere ned i stoffet, og at vi var startet på 

faget langt tidligere. Men jeg har ikke kun negativt 

at sige om forløbet, for jeg har fundet faget uhyre 

interessant, så interessant at jeg har valgt at læse 

Diplomuddannelse i ledelse. Den startede jeg op 

på i april 2007, så jeg har fra april til oktober måned 

haft mulighed for at koble de to forløb sammen. 

Hvad vil jeg så bruge faget Ledelse i praksis til? Ja 

jeg vil bruge mange af de forskellige teorier i mit 

daglige virke, for jeg har en holdning, som hedder, 

at kan man motivere sine medarbejdere, så vil de 

også yde en ekstraordinær indsats, hvis det kræves, 

hvis de samtidigt modtager ros og anerkendelse for 

det, og ikke som en af mine gamle chefer sagde, 

”hvorfor skal de have ros, de gør jo bare deres arbejde”. 

Lilja 

__________________________________________________

I Japan er der ikke tradition for, at lønmodtagere 

med samme faglige baggrund 

organiserer sig. Man har ikke den 

tankegang, at en fagforening kan få indflydelse 

på arbejdet 

gennem en sådan 

organisering. I stedet 

for er der firmaforeninger. 

Her identificerer 

den enkelte 

medarbejder sig selv 

som et familiemedlem 

af firmaet, og 

forhandlinger og aftaler 

sker inden for 

det enkelte firma. 

I en firma-forening er det kun fastansatte 

(ofte flest mænd), der kan være medlemmer, 

og de bliver medlem samme 

dag, de bliver ansat i firmaet. 

Tidligere - i løbet af den japanske højkonjunktur 

- var der mange aktiviteter i foreningerne 

for at opnå bedre vilkår og 

højere løn for arbejderne, men i dag er 

der fokus på kvalifikationer og kompetencer, 

og folk er blevet mere resultatsøgende. 

Arbejdsetikken er også ved at 

ændre sig. Førhen var medarbejderne 

villige til at ofre deres egne interesser og 

tid for virksomheden; de arbejdede mere, 

end det forventes af dem. De havde 

først og fremmest solidaritet med firmaet. 

I de senere år er der kommet flere kvinder 

ind i sådanne faste ansættelsesforhold. 

Kvinderne er gode til at gøre brug 

af de tilbud, en virksomhed giver, 

medens mændene holder mund 

for at beskytte sig selv og for at blive 

ved med at være i virksomheden. 

Den del af arbejdsstyrken, som ikke 

har sådanne fastansættelser, er 

henvist til mere usikre arbejdsvilkår. 

I denne del af arbejdsstyrken er 

der mange kvinder. 

I hjemmet er den daglige aktivitet 

22 

almindeligvis opdelt således, at kvinderne 

har ansvaret for familien og husholdningen, 

mens mændene koncentrerer 

sig om at stræbe efter magt, rigdom og 

spændende 

oplevelser 

uden for huset 

– også med 

henblik på at 

blive en anset 

hovedforsørger. 

Kvinderne deler 

sig, som 

konsekvens 

heraf, i to grupper: En, som gerne vil gøre 

karriere, og en anden, som gerne vil koncentrere 

sig om ansvaret for familien. 

Når der udbetales løn, afleveres lønnen 

til hustruen, da det er hende, der ordner 

husholdningsøkonomien og alt andet 

praktisk i forbindelse med et hjem/børn. 

Manden arbejder hårdt hele livet, og konen 

er vant til at være alene om husholdningen; 

når manden går på pension, 

og de to skal være to sammen hver dag, 

giver det problemer, og mange bliver 

derfor skilt i 60 års alderen. 

Generelt er mændenes vilkår afgrænset, 

og deres frihed indskrænket af de gamle 

normer og værdier, mens kvinderne nu 

oplever øgede valgmuligheder i forhold 

til deres tidligere stilling i det japanske 

samfund. 

Noriko Takeuchi Thirstrup fortæller om Japan

Grønlændere som etnisk gruppe i Danmark 

Vores første uddannelsesrejse gik til Grønland 

i august 2006, og derfor har vi studeret 

Grønland. Dette afsnit vil handle om 

socialt udsatte grønlændere, såvel i Danmark 

som i Grønland. Her læste vi: 

”Hvidbog om socialt udsatte grønlændere 

i Danmark”, 2003, og så filmen, 

”Menneskenes land - min film om Grønland” 

af Anne 

Regitze Wivel, 

2006. 

Den danske 

regering har 

ønsket at forstærkeindsatsen 

over for 

socialt udsatte, 

og det er 

grundlaget for, Inuithus på museet i Qaqortoq 

at hvidbogen 

om socialt udsatte grønlændere i Danmark 

blev udarbejdet. Denne rapport 

redegør for, hvad problemet er for en 

grønlænder, og hvad der kan gøres for 

at forbedre situationen. 

På tidspunktet, da rapporten blev skrevet, 

var der ingen, der vidste, hvor mange 

grønlændere, der overhovedet bor i 

Danmark; og der var ikke megen viden 

om deres sociale og økonomiske forhold. 

Forklaringen herpå er bl.a., at grønlænderne 

er danske statsborgere og derfor 

ikke registreres særskilt. I og med de er 

statsborgere, får de ikke tilbudt den samme 

integrationshjælp som flygtninge og 

indvandrere. Grønlænderne gør kun i 

begrænset omfang brug af de rettigheder, 

de har som danske statsborgere. 

I evalueringsrapporten inddeles gruppen 

af socialt belastede grønlændere i 3 

grupper: Hjemløse, socialt isolerede, delvist 

socialt integrerede. 

De hjemløse er den gruppe, som er kendetegnet 

ved at have de største sociale 

23 

problemer. De lever fra dag til dag og 

bruger det meste af dagen på at få opfyldt 

de mest basale behov, som et sted 

at sove, og hvordan de skal få deres misbrugsbehov 

dækket. Enkelte har en bolig, 

som derfor ofte bliver samlingssted for 

grønlændere uden bolig. Nogle lever på 

gaden eller i parker sammen med ligesindede. 

De fleste lever alene. 

Kvinderne sover med 

mænd for at få et sted at 

sove eller noget at drikke. 

Mange har traumatiserede 

forhold bag sig, og en del 

har mistet kontakten til deres 

børn. Ud over samværet 

med ligestillede har de 

et begrænset netværk, 

sædvanligvis familien. 

De har ingen eller begrænset 

kontakt til det sociale system, 

de har ingen oplevelse af, at de har indflydelse 

på deres egen tilværelse, de har 

ingen forestilling om fremtiden. 

De fleste er vokset op under ringe sociale 

kår, en del personer har været udsat for 

omsorgssvigt, eksempelvis seksuelt misbrug, 

vold; andre har været udsat for 

voldsomme dødsfald i den nærmeste 

familie. Deres sundhedstilstand er dårlig, 

de har mange fysiske problemer. 

På Museet i Qaqortoq står disse nationaldragte

De socialt udsatte lever stort set isoleret 

fra samfundet. Nogle få er børn fra blandede 

ægteskaber; og også i denne 

gruppe er der personer, der har været 

udsat for omsorgssvigt af forskellig karakter. 

De fleste lever alene, de er modtagere 

af overførelsesindkomster, men har 

ellers ingen kontakt med det sociale system; 

de er fortrinsvis ufaglærte, har begrænset 

arbejdserfaring fra det danske 

arbejdsmarked. De stiller ingen krav til 

det omgivende samfund. Mange har 

dårligt helbred med mange fysiske skavanker. 

De delvist socialt integrerede har 

på trods af sociale problemer en 

forestilling om, at det er muligt at 

skabe en meningsfyldt tilværelse. 

De har et ønske om én eller anden 

form for beskæftigelse, og 

nogle af dem har mange års erfaring 

fra det danske eller grønlandske 

arbejdsmarked. En del 

har gennemført en faglig uddannelse, 

men giver udtryk for, at de 

mangler nogen opkvalificering. 

Hovedparten af denne gruppe 

har en bolig, de trives i. De har 

kontakt til det sociale system og 

har også forventninger om, at 

der er hjælp at hente. Mange lever alene. 

De har et moderat eller intet misbrug; 

de har ofte noget kontakt til familien og 

venner i Grønland og Danmark. Flere har 

forladt Danmark på grund af helbredet. 

De fleste i denne gruppe er dobbeltsproget. 

Der er behov for en indsats over for de 

udsatte grupper, og i rapporten foreslås 

der bedre information om mulighederne 

for sprogundervisning. Myndighederne er 

tilbøjelige til at betragte grønlændere 

som danskere, hvilket betyder, at grønlændernes 

behov for tolkebistand ofte 

ikke tilgodeses, mange gange fordi grønlænderne 

ikke selv er opmærksomme på 

behovet, og derfor ikke forlanger tolkebistand, 

selv ikke i tilfælde hvor det er absolut 

påkrævet. Ofte opfatter en myn- 

24 

dighedsperson grønlændernes tilbageholdenhed 

som accept og forståelse af 

det sagte. 

Sociale og strukturelle faktorer i Grønland 

spiller stor rolle på deres situation, og er 

en vigtig del af deres baggrund, som også 

får betydning, når de kommer til Danmark. 

Misbrug og vold er en del af en 

grønlandsk hverdag. Mange grønlændere 

er enlige, og det betyder vanskeligheder 

med at få anvist en bolig, når de 

kommer til Danmark. Mange gange bliver 

de anvist en dårlig bolig i et socialt 

belastet boligområde. 

I Qaqortoq var vi til kaffemik hos Sofie og Samuel 

Kielsen. Samuel har skåret disse tupilakker 

Gennemgående er flertallet fra målgruppen 

på kontanthjælp, men nogle klarer 

sig i længere tid uden økonomisk støtte, 

da ikke alle ved, hvor de skal henvende 

sig. Samværet med familien og vennerne 

har meget stor betydning, derfor er 

det ofte en omvæltning at komme til 

Danmark, hvor samfundsstrukturen er så 

anderledes, og hvor familie og venner 

ofte aftaler lang tid i forvejen, hvornår de 

skal mødes. Kontakten til familien i Grønland 

kniber det ofte med. Det er skamfuldt 

at udstille den sociale nød, og det 

afholder mange fra at opretholde kontakten.

Der er behov for steder, hvor 

herboende grønlændere kan 

mødes uden alkohol, så kontakten 

til andre grønlændere kan 

oprettes. Der er behov for væresteder 

med muligheder for 

overnatning. Der er behov for 

forbedring af den almene helbredstilstand, 

der er behov for 

opkvalificering af alkoholbehandling 

og øgede tilbud om 

forskellig misbrugsbehandling, 

med opfølgning på behandlingerne. 

Der er behov for personlig 

udvikling. 

På et af vore seminarer fik vi besøg af 

Diana Mose Olsen fra Grønlandshuset i 

Esbjerg – Vindrosen. Hun fortalte om arbejdet 

med grønlænderne med et sådant 

personligt engagement, at vi alle 

blev meget imponerede over hendes 

arbejde. Hun fortalte, at hvis en grønlænder 

havde mad, så havde alle i omgangskredsen 

mad, da grønlandsk skik er 

at deles om det, der er. Men også, at 

grønlænderne i Esbjerg havde sat sig 

nogle mål for politisk arbejde for at sætte 

grønlændere på den danske dagsorden 

– bl.a. med opstilling til et kommunalvalg. 

25 

Som led i forberedelsen til vores uddannelsesrejse 

så vi, som nævnt, filmen, 

”Menneskenes land – min film om Grønland” 

af Anne Regitze Wivel. Den handler 

om grønlændere i Grønland – og fokuserede 

såvel på den voksende politiske bevidstgørelse 

som de mange sociale problemer 

i Grønland. Vi følte os meget deprimerende 

efter at have set filmen, da 

især de dybe sociale problemer gjorde 

indtryk på os. Derfor var det dejligt at se – 

da vi endelig kom til Grønland – at alt 

ikke entydigt var problemer, men at de 

også har et samfund, der fungerer. Grønlænderne 

er jo mangeartede – og der er 

selvfølgelig også almindelige mennesker, 

som klarer dagen og 

vejen og er ydende 

borgere i deres samfund. 

Diana Mose Olsen fra 

Vindrosen, fortæller om 

arbejdet i Vindrosen

Latcho Drom – om sigøjnernes historie 

Af Gitte Brendstrup 

På vores juni-seminar i 2007, den allerførste 

dag, havde vi ved vores ”siden sidstrunde” 

snakket en del om, at vi ikke havde 

brugt tid nok på det sociale i vores 

gruppe. Og vi snakkede om, at det ville 

vi gøre noget ved samme aften. Om aftenen 

var vi færdige ved 20,30 tiden, vi 

skulle bare lige se filmen ”Latcho drom”, 

som kunne uddybe de oplevelser, vi havde 

haft i Madrid med flamenco og dermed 

med sigøjnerkultur. Vi får hentet 

snacks, øl og vin frem, for filmen varer jo 

kun lige en tre kvarters tid ifølge Anette. 

Da vi har fået rigget filmen til og alt er 

klar, er klokken omkring 21. Anette er meget 

begejstret for denne film og omtaler 

den som fantastisk og hendes begejstring 

smitter af på os. 

Jeg tror, de fleste af os tænkte ”Ok, vi ser 

lige denne film og så kan vi hyggesnakke 

og drikke rødvin/øl resten af aftenen”. 

Men - men - men Anette havde i sin begejstring 

glemt at filmen faktisk varer 1 

time og 36 minutter. 

Tony Gatlif’s film ”Latcho drom” fra 1993, 

26 

hvilket frit oversat betyder 

”God rejse”, er en 

musikalsk skildring af 

sigøjnernes vandring 

fra deres oprindelsessted 

i Indien og en hyldest 

til deres fortællekunst via sang. Hvorfor 

de for 1000 år siden rejste og stadig 

rejser på vejene i Europa, Ægypten og 

Nordafrika vides stadig ikke. 

Filmen starter i Indien, og man ser en sigøjnerfamilie 

på vej over en tør slette, en 

ung dreng går syngende foran en oksekærre. 

De mødes med andre familier, og 

det hele giver indtryk af en bryllupsceremoni. 

De samles rundt om et træ og de 

synger, spiller musik og danser. Hvilket er 

det gennemgående træk i hele filmen, 

at sigøjnerne samles og nyder hinandens 

selskab gennem musik, sang og dans. 

Derefter kommer vi til Ægypten, hvor 

man igen ser en gruppe mennesker hygge 

sig gennem musik, sang og dans. Derfra 

videre til Tyrkiet, hvor man ser et par 

børn og en mor arbejde. Pigen sælger 

blomster, drengen 

pudser sko, 

og moderen 

sælger tørret 

chili og blomster 

på gaden. Dernæst 

kommer 

man til Rumænien, 

hvor man 

ser to mænd stå 

og spille violin 

og synge om 

Ceausescus Rumænien.

6. Uddannelsesrejserne 

I august 2006 tog FLUK3 til Grønland og 

havde fast station på arbejderhøjskolen i 

Qaqortoq, Sulisartut Højskoliat. Herfra tog 

vi på kortere og længere ture, der bl.a. 

omfattede: Besøg bl.a. hos Great 

Greenland, kaffemik hos en privat familie, 

besøg på kommunen, krisecentret, 

sejlture til Narsaq, Hvalsey Kirkeruin – og 

et forsøg på at komme nær indlandsisen. 

Det sidste lykkedes ikke, da skipper vurderede, 

at det ikke var sikkert pga. utroligt 

mange isskosser i fjorden. Når vi var 

på højskolen, havde vi undervisning og 

foredrag – bl.a. fra højskolens forstander 

Uddannelsesrejse til Grønland 

Grønland er et utroligt 

smukt land, som er ufatteligt 

stort. Desværre var 

vejret ikke det bedste, 

da vi tilbragte en uge i Qaqortoq. Men vi 

nåede at se masser af isbjerge på vores 

utallige sejlture. Sammenligner vi befolkningstallet 

med noget, vi kan forholde os 

til. Der bor kun 13.000 flere på hele Grønland, 

end der bor på Bornholm – dvs. et 

Af Lilja Jensen og Ulla Puck 

28 

og medarbejdere. 

I april 2007 besøgte vi Madrid, hvor vi 

bl.a. besøgte Senatet, Regeringspartiet, 

PSOE, fagforeningen, UGT, et center for 

kvindelige voldsofre, det nationale kvindecenter 

og Den Danske Ambassade 

samt sugede Madrid ind gennem alle 

sansekanaler. Det er en utrolig smuk by 

med megen kunst , kultur og historie – 

men også en by, hvor der er åben prostitution 

i alle afskygninger midt i en strømlinet 

moderne udvikling. 

befolkningstal på 56.000. 

Ser vi bort fra de isolerede 

fåreavlere, bor mange 

grønlændere i mindre byer, 

kaldet bygder. Derfor findes der store 

områder, som ligger uberørte hen, og 

mange grønlændere ejer en båd, for det 

er deres eneste transportmulighed fra 

bygd til bygd. Vejnettet findes kun inden 

for bygden, og derfor må de sejle, når 

familie og venner skal besøges. 

Igennem den senere tid 

har der været stort fokus i 

Grønland på grund af klimaforandringerne. 

Mange udenlandske 

politikere har valfartet 

til Grønland for at se realiteterne 

med egne øjne. Mange 

har fortalt, at indlandsisen er 

blevet mindre over tid, men 

det har været svært at få politikerne 

til at forstå konsekvenserne 

af det. 

Qaqortoq set fra helikopter 

i flot solskin, da 

vi skulle hjem til DK

Turisme 

Vi havde den fornøjelse at besøge Great 

Greenland,og fik en rundvisning i hvilke 

slags skind, der forarbejdes. På rundvisningen 

blev det oplyst, at skindene, der 

kom ind i dag, var af en anden kvalitet 

end den, man tidligere havde set. Forklaringen 

var, at kvinderne tidligere havde 

ansvaret for garvningen, men i dag har 

de arbejde uden for hjemmet. Fangerne 

skal nu selv stå for hele forarbejdningen 

med skindene, 

før de bundtes og sendes ind 

til Great Greenland. For 

FLUK3’ere med et stort shoppegen 

var det en fornøjelse 

at komme over i butikken og 

se på alle de smukke ting, 

der var til salg. Her var alt fra 

frakker, tasker, punge, luffer 

samt skind til egne kreationer. 

Af andre ting, vi vil nævne 

her, er, at der findes utroligt 

meget kunst i Qaqortoq, og 

det fik vi fornøjelsen af en 

Pavia Høegh (1886-1956), var Qaqortoqs store bygmester. 

Han var arkitekt og tømrer. 

Bytorvet med Mindebrønden er opført i 1932 og er Grønlands 

ældste og første springvand. 

Rundt om torvet er de fleste bygninger fredet. 

29 

dag, hvor vi var på byvandring. Mange 

af kunstværkerne findes i byen indhugget 

i klipperne, frit for alle til at komme 

forbi og se og/eller røre ved det. Alle figurerne 

er lavet ud fra overskriften: ”Sten 

og menneske”, og startede oprindeligt 

som et projekt, men der laves stadigvæk 

nye kunstværker. 

Aka Høeghs Udsyn - Indsigt 

Sten og Menneske 

Aka Høegh iværksatte 

i 1993 projektet 

Sten og Menneske. 

Ideen er, at 

nordiske billedhuggere 

skal hugge 

motiver i klipperne 

rundt i byen. I 1993 

kom 11 billedhuggere 

og lavede 

hver et kunstværk. 

Siden er det blevet 

til ca. 30 værker 

rundt i Qaqortoq.

Erhvervsfremstød 

Det er svært at tiltrække nye arbejdsgivere 

til Grønland på grund af de store 

afstande, og mange ting skal fragtes eller 

kunne bearbejdes på stedet. Som beskrevet 

andet sted, er der ikke mange 

veje, og tingene skal fragtes via båd eller 

med fly, hvilket gør processen dyr. En del 

bliver fragtet væk fra Grønland for at blive 

bearbejdet et andet sted. Af erhvervsfremstød 

vil vi nævne rejefangsten, 

sælfangst (herunder andre former 

for pelsbearbejdning), råstoffer som beskrevet 

nedenfor. Et af de erhvervsfremstød, 

Grønland bruger meget tid på i øjeblikket, 

er turisme, med cruise langs vestkysten, 

samt hundeslædeture over isen. 

På vores sejlture så vi fårestationer liggende som her - 

uden anden bebyggelse i nærheden 

Råstoffer 

I Nanortalik, Grønlands sydligste 

kommune og by, findes der 

guld i undergrunden. Mest 

kendt er nok, at kronprinsparret 

fik guld herfra til deres ringe i forbindelse 

med brylluppet. Igen 

kom holdets købelyst op til overfladen, 

og der blev købt guld. 

Ud over guld findes der også 

olie i den grønlandske undergrund, 

og diskussionerne mel- 

30 

Isolerede fåreavlere 

På en af vores utallige sejlture observerede 

de stadigt vågne, at der fandtes huse 

”uden for lands lov og ret”, hvilket bymenneskerne 

fandt meget utroligt. At 

nogen kunne leve så isoleret og uden 

muligheder for at bruge shoppegenet, 

var fascinerende. Ivalu, vores guide, fortalte, 

at det var fåreavlere, der boede i 

disse huse. De kom kun ind til byen, når 

de kunne sejle på fjorden. Resten af tiden 

boede de fuldstændigt isoleret. 

Mange af dem havde satellittelefoner, 

så de havde mulighed for at komme i 

kontakt med andre personer. 

Thulemand i grønlandsk guld 

Selv helikoptere transporteres - indpakkede - 

med skib til Grønland 

lem Danmark og Grønland 

går i denne tid på hvem, der 

ejer denne olie. Pt. ved man 

ikke hvor meget olie, vi taler 

om. Men det ville da være 

dejligt, om Grønland selv fik 

rettighederne til denne olie. 

De vil derefter være i stand til 

at rette op på nogle af de 

skævheder, der findes i landet.

Stærke kvinder 

Stærke kvinder er der overalt i verdenen, 

også i Grønland. Vi mødte to stærke islandske 

søstre, der hed Björnsdóttir til ef- 

Sigga Björnsdóttir tjekker hos kokken, at 

vores middag er under kontrol 

ternavn. De har byens eneste restaurant, 

restaurant Napparsivik, med lækre kulinariske 

oplevelser, som vi selvfølgelig prøvede. 

Storesøsteren, Eðna, mødte vi på 

Bratthali, og lillesøsteren, Sigga, gav os 

en uforglemmelig aften i restauranten. 

En anden stærk grønlandsk kvinde, Eva 

Kleist, er bestyreren af krisecentret i byen. 

Eva Kleist fortæller om Krisecenter Sikkersoq 

Hun kunne fortælle grufulde beretninger 

om kvinder og børn, der var blevet mishandlet 

af deres mænd/fædre/ 

kærester. Børn kom selv til krisecentrene 

og bad om hjælp, men som reglerne var 

på daværende tidspunkt, måtte krisecentrene 

ikke tage imod disse børn. Men 

31 

det arbejdes der politisk på. 

Vi vil også nævne Ivalu Egede Olsen, hvis 

familie har taget navn efter Hans Egede, 

der var fra Syddanmark og missionær på 

Grønland i 1700-tallet. Ivalu fungerede 

som vores guide under opholdet, og hun 

lyttede meget interesseret til vore oplæg 

om Grønland, som vi havde forberedt 

hjemmefra – og kommenterede dem nu 

og da. 

Ivalu hentede os i Narsarsuaq 

Endnu en stærk grønlandsk kvinde, som 

vi vil fremhæve i denne rapport, er Else 

Poulsen, som fungerede som psykolog i 

byen og distriktet. Hun kunne berette 

nogle grufulde beretninger om omsorgssvigt 

af børn. Hun stod ofte over for vrede 

mænd, som meget tydeligt og klart 

udtrykte, at hun ikke skulle blande sig i 

familieanliggender, for ellers ville hun få 

tæsk. 

Else Poulsen er den første grønlandske akademiker. 

Else læste til cand.psyk. i Århus

Portræt af en kvinde vi mødte i Grønland 

Ganske kort efter vi var ankommet til 

Grønland, mødet vi helt tilfældigt en 

dansk kvinde, der omtalte sig som Kirsten 

Kran. Vi mødte hende på en rundvisning 

På vores første dag i Grønland mødte vi 

Kristen Kran (med kasket) 

ved vores første seværdighed på nordbopladsen, 

Brattahli. Her gik der et par 

kvinder rundt sammen med os, og den 

ene blev ved med at uddybe guidens 

fortællinger, hvilket undrede os meget, 

men hun havde faktisk mange oplysninger 

om stedets historie, som var meget 

interessante. Under rundvisningen 

kom der godt gang i snakken om, 

hvorfor vi besøgte Grønland, hvad vi 

var for nogle kvinder, og det vakte 

hendes interesse, så hun tilbød at 

komme til Højskolen, hvor vi var indkvarteret 

og fortælle os om sit liv. 

Kirsten kom til højskolen iført T-shirt med 

et symbol, vi normalt forbinder med 

32 

EU, men her var det hampplanterne, der 

dannede ringen i symbolet. Kirsten fortalte 

på sin egen meget kontante og kraftfulde 

måde, at hun var vokset op i Jylland, 

hvor hun tilbragte det 

meste af sin barndom på nabogården 

med at køre traktor 

og rigtig udfolde sig. Hendes 

forældre fortalte hun ikke meget 

om, men vi kunne fornemme, 

at det trods alt var et 

godt og inspirerende hjem. 

Hendes historie bragte os vidt 

omkring, og der var meget 

denne forunderlige kvinde, 

der sad foran os i skolelokalet, 

kunne berette. 

Hun fortalte, at hun efter gymnasiet 

bryder ud af det traditionelle kønsrollemønster, 

og arbejdede en tid 

Kirsten Kran fortalte bl.a. om sin 

barndom i Mols Bjerge 

Politiken havde 2 artikler i foråret 2006 om Kirstens mor. Moren, der var over 90 år, levede 

alene i sit hus og gik lange ture i Hyllested Bjerge, Mols. En oktoberdag i 2005 kommer 

hun ikke hjem. Der bliver iværksat en storstilet eftersøgning, hvor hjemmeværn, naboer 

og politi med hunde deltager. Rose Marie Løgstrup bliver dog ikke fundet før en 

forårsdag 2006, da en hundelufter finder hende i et krat. Rose Marie Løgstrup havde 

flere gange sagt, at hendes ønske var at dø i sin skov. 

Kirstens forældre var teologen K.E.Løgstrup og Rosalia Maria Pauly, der var tyskfødt. Hun 

oversatte Løgstrups værker til tysk.

som skovarbejder i Skotland, jord- og betonarbejder, 

om mændene i hendes liv, 

hendes børn, arbejdet som tækkemand, 

arbejdet på Island med heste og får og 

livet som enlig mor i et kollektiv. 

Hendes meget direkte væremåde, 

gør hende ikke særlig 

populær i skolesystemet, hvor 

hun får en læreruddannelse, 

og hun forlader skolesystemet 

for en tid, for at blive kranfører 

i 1970’erne på B&W. I denne 

periode som kranfører går 

hun også ind og bliver fagligt 

aktiv og har blandt andet 

været med til at forbedre arbejdsforholdene 

for kranførerne. 

I slutningen af 1990érne tager Kirsten til 

Grønland for at arbejde som skolelærer 

og er der i nogle år. Da vi møder hende, 

er hun igen tilbage i Grønland efter et 

kort besøg i Danmark, da hendes mor 

lige er fundet død. Hun er godt sur på 

det danske system, for hun kan ikke få sin 

understøttelse sendt til Grønland, og hun 

føler sig sortlistet af det Grønlandske skolesystem 

og kan ikke få arbejde som skolelærer. 

Hun har en drøm om at oprette 

en hesteskole på Grønland, og arven efter 

hendes mor kan sætte hende i gang 

med denne drøm. Hun vil gøre en forskel 

33 

for børn og unge på Grønland, og vi ønsker 

hende held og lykke! 

Hun fortalte os sin livshistorie med sådan 

en kraft, at vi sad helt stille og bare lytte- 

de, for oplevede 

vi her én med en 

Tak til Kirsten for hendes 

berigende fortælling 

overmåde stor fantasi - eller havde hun 

virkelig oplevet alt dette? Denne kvinde 

har virkelig oplevet alt dette, det tror vi 

på, og hun har foretaget nogle ting i sit 

liv, som mange drømmer om eller kun 

tænker på. Hun har udfordret mændene 

med sit ”fanden-i-voldske” sprog, levet 

sig ind i mandekulturen og slidt på lige 

fod med dem – og på sin helt egen måde. 

Stor respekt for Kirsten ”Kran” Løgstrup! 

Vi har efterfølgende talt flere gange 

om hende på vores hold. 

Sulisartut Højskoliat. Her 

boede FLUK3. Mange var 

heldige at få værelser 

med bad i hovedbygningen. 

Men nogle få måtte 

tage til takke med værelser 

og fællesbad i barakkerne

Om Spanien 

Af Joan Jensen 

Spanien er et ungt demokrati. Fra slutningen 

af borgerkrigen i 1939 til 1976 var der 

diktatur i Spanien - det såkaldte Francostyre, 

der holdt Spanien i et jerngreb i 

næsten 40 år. Da Franco døde, kom en 

masse politikere fra arbejderpartierne og 

fagforeningsaktivister hjem fra deres eksil 

i udlandet, og frem fra deres skjulesteder. 

Der gik nu en demokratisk proces i gang, 

som også omfattede en genindsættelse 

af en konge, Juan Carlos I, og med dan- 

Regeringen 

Lige nu er det Socialdemokraterne, 

PSOE, under ledelse af Felipe González, 

der har regeringsmagten. Den nye socialdemokratiske 

regering har gjort meget 

for den spanske befolkning, med mange 

nye reformer. Socialdemokratiet er meget 

populært i udenlandske medier, fordi 

mange af de love og reformer, der er 

vedtaget i PSOE’s nuværende regeringstid, 

har været meget progressive, f.eks. i 

forhold til ligestilling. Sjovt nok er Socialdemokraterne 

knapt så populære mediemæssigt 

i Spanien, idet de konservative 

og de borgerlige fortsat har, ligesom da 

Indbyggere 

I Spanien bor der 44 millioner mennesker. Heraf 

bor 4 millioner i Madrid Kommune. Spanien består 

af 17 regioner, der er meget forskellige. Hver 

region har selvstyre, og regionerne har forskellige 

love på områder, hvor regionen selv kan bestemme. 

Der er forskellige kulturer og traditioner, 

mad og sågar beklædningen kan være forskellig 

fra region til region. 

Fødselsrate 

Spaniens fødselsrate ligger på 1,15, hvor det for 

Danmark er 1,72 (1998). Alderen for førstegangsfødende 

er steget voldsomt, idet flere kvinder er 

kommet på arbejdsmarkedet og/eller er i gang 

med en uddannelse. Ligesom i Danmark er der 

på visse studier på universitet kommet overrepræsentation 

af kvinder på uddannelserne. 

34 

nelse af regeringer, der afspejlede 

de skiftende flertal. 

Den første regering (under ledelse af 

den tidligere moderate francotilhænger, 

Adolfo Suárez) fik til opgave – sammen 

med oppositionen – at skrive en ny forfatning. 

Forfatningen blev et parlamentarisk 

monarki med afskaffelse af en statsreligion 

og udstrakt selvstyre for de 17 regioner. 

de sad i regeringen, medierne på deres 

side. 

Økonomi 

Spanien oplever lige nu, som mange andre 

europæiske lande, et opsving i økonomien. 

Selv om økonomien er opadgående, er der 

stadig mange problemer. Det er ikke alle, 

der har lige stor gavn af den økonomiske 

udvikling. 

De unge 

Den største del af de unge tjener kun ca. 

1000 euro om måneden (svarende til ca. 

7500,- kr.). Det kan de unge ikke leve for bl.a. 

pga. meget høje boligpriser. Der er faktisk 

masser af boliger i Spanien, men de er alt for 

dyre, og hvis et ungt menneske vil flytte 

hjemmefra til egen lejlighed, må flere unge 

flytte sammen for at få økonomien til at løbe 

rundt.

Arbejdsmarkedet 

Spanien har stadigt meget sort arbejde, 

bl.a. fordi arbejdsmarkedet ikke er så velorganiseret, 

som det, vi kender i Skandinavien. 

Derfor er det ofte svært at få ordentlige 

forhold på arbejdsmarkedet. 

Den lange frokostpause, siestaen, og varmen 

betyder lav produktion og ineffektivitet 

mange steder om sommeren. Især i 

Madrid er der som en bageovn i juli. Dette 

skaber og fastholder en lang arbejdsdag. 

Siestaen bruges dog til at ordne 

Kvinderne på Landet 

Selv om Spanien ligner Danmark og de 

andre europæiske lande, halter ligestillingen 

bagud, sammenlignet med den generelle 

vesteuropæiske standard. Der er 

bl.a. enorme forskelle på at bo i byen og 

bo på landet. Mange steder på landet 

står udviklingen stille, og her er det stadig 

Den katolske kirke 

Spanien har også en magtfuld 

kirke, den katolske kirke, som 

blokerer og kan og vil stoppe 

udviklingen på nogle områder, 

selv om den i 1976 blev adskilt 

fra staten. F.eks. var det kirken, 

der sagde nej til forslaget om fri 

abort i Spanien. Og omkring 

35 

ærinder (hvis der er åbent) bank, læge 

og tandlæge mv. 

Spanien har stor indvandring af arbejdskraft 

udefra. Nogle kommer illegalt til landet 

og lever under usle forhold. Andre 

kommer legalt f.eks. fra de nye EU lande, 

og kan der, hvor der ikke er ordentlige 

arbejdsforhold, være med til at fastholde 

det grumsede arbejdsmarked 

Uddannelsessystemet 

Det spanske uddannelsessystem er opdelt 

i flere led. Det offentlige system er 

gratis. Det ”halvoffentlige” system har 

delvis tilskud fra staten, og det styres 

ofte af den katolske kirke. I det private 

uddannelsessystem betaler brugeren 

selv hele udgiften. Det har nogle steder 

det ry, at de riges børn, som ikke har 

evnerne til at få en universitetsuddannelse, 

kan ”købe” sig en uddannelse 

her. Så hér er det penge og ikke evnerne, 

der styrer hvem, der kommer ind og 

ud med en eksamen. 

manden, der bestemmer. Mange kvinder 

hér har slet ingen, eller kun meget kort 

uddannelse og har det svært i forhold til 

arbejdsmarkedet, og dermed den økonomiske 

uafhængighed, der kan ligge 

heri. 

nytåret 2007 startede kirken en 

kampagne ”mod ødelæggelse 

af familien” – i fin samklang 

med den nuværende opposition, 

som består af højrekræfter.

Vold mod kvinder 

Hvad angår vold i hjemmet kan kvinderne 

nu søge hjælp i krisecentre. Krisecenteret 

yder øjeblikkelig hjælp og hjælper 

kvinden og evt. børn over længere tid, 

hvis der er behov. Hvis en kvinde har været 

udsat for vold, kan hun søge om økonomisk 

hjælp hos staten til at komme videre 

med sit eget og evt. børnenes liv, 

enten via uddannelse eller ved økonomisk 

hjælp til at blive selvstændig erhvervsdrivende. 

Der bliver sat mere og mere fokus på 

vold, ikke kun i hjemmet, men også i skolen, 

på gaden og på de andre steder, 

hvor volden også foregår, herunder bl.a. 

det offentlige rum. Det er ikke kun de 

voksne, gifte og samlevende kvinder, der 

udsættes for vold; der kommer flere og 

flere tilfælde af vold mod unge piger på 

17 – 18 år; volden udøves såvel af fami- 

Barselsorlov 

Hidtil har det været sådan, at kvinder 

havde mulighed for 16 ugers barselsorlov, 

og mænd havde 2 dage, såfremt kvinden 

ikke fødte i weekenden! Kvinderne 

havde også tidligere mulighed for at få 

en ammepause på op til 2 timer om dagen, 

hvis de arbejdede, mens de ammede. 

Det nye i ligestillingsloven er, at loven lukker 

op for mere fleksibilitet for familierne. 

De mest yderligtgående tiltag er barselsorloven 

til mændene, barselsorlov til arbejdsløse, 

barselsorlov i tilfælde af dødfødsel, 

eller hvis moderen dør i forbindelse 

med fødslen. Der ydes en særlig beskyttelse 

af kvinderne de første 9 måneder 

efter fødslen. Barselsorloven til mændene 

udvides til 15 dage inden for det 

næste år, og derudover skal orloven udvides 

til en måned inden for de næste 6 

år. Manden kan tage orloven i forbindelse 

med fødslen eller efter kvindens orlov. 

Virksomheden skal ikke betale udgifterne 

til barselsorloven for manden, den beta- 

36 

liemedlemmer som af ”kammeraterne”. 

Det er meget vigtigt for regeringen, at 

der tages ordentlig hånd om voldsofrene 

uanset hvem, de er. Der arbejdes ud fra 

en tre-trins model, hvor ofrene arbejder 

med at udvikle selvtillid, får et fagligt input 

samt får udarbejdet en plan for at få 

dem ind på arbejdsmarkedet. Desuden 

er der i dag oprettet en særlig retsindstands, 

som kun tager sig af voldssager. 

Det betyder bl.a., at kvinderne ikke skal 

igennem flere retssager, men får deres 

sag behandlet ét sted. 

FLUK3 på besøg hos Instituto de la Mujer 

ler staten. Der er afsat 500 millioner Euro 

på denne ligestillingslov, og de 260 millioner 

skal bruges til forbedring af mændenes 

barselsorlov. Grunden, til at man har 

øremærket pengene til mændene, er for 

at sikre, at arbejdsgiverne ikke vælger 

mænd frem for kvinder i forbindelse med 

ansættelser. I forbindelse med barselsorloven 

indbetales der arbejdsmarkedsbidrag 

til mænd/kvinder, og der indbetales 

også pensionsbidrag for begge. 

Ligestilling 

Da den socialdemokratiske regering kom til 

magten, lavede de en meget omfattende 

ligestillingslov, som trådte i kraft i 2007. For 

at være sikker på, at ligestillingslovgivningen 

virker, eller for at have mulighed for at 

ændre, hvor loven har barrierer, skal loven 

evalueres om 4 år. Der er rigtig mange 

punkter i den nye ligestillingslov. I teksten er 

kun nævnt nogle af punkterne.

Nedsat tid 

Loven giver ret til nedsat tid pga. børn. Det er 

kvinderne, der vælger den nedsatte tid. Det 

betyder lavere løn til kvinderne samtidig med, 

at det også formindsker deres karrieremuligheder. 

Mindre i løn betyder også, at kvinderne 

mister en del af deres pensionsbidrag, og de 

vil være ringere stillet end mændene, når de 

skal på pension. Derfor betaler staten det fulde 

pensionsbidrag til kvinden, så længe hun er på 

nedsat tid, så hun ikke mister indbetalingerne 

på pensionen. Ca. 40 % af kvinderne i Spanien 

er på arbejdsmarkedet. 

Kvotering 40/60 

Regeringen ønsker en bedre fordeling af 

kønnene på arbejdspladserne, i topstillingerne, 

i uddannelsessystemet, i politik, 

ved udpegning til offentlige hverv osv. 

med max. 60 % af det ene køn. Før denne 

lovgivning var det kun de politiske 

partier, der i deres lister til valgene skulle 

indstille mindst 40 % af det ene køn. Regeringens 

ministre består af 50 % kvinder, 

selv om der kun er valgt 30 % kvinder til 

parlamentet. 

P.t. er der kun 2,5 % kvinder i topstillingerne 

på arbejdsmarkedet. For at få flere 

37 

Afhængighedsloven 

Ligestillingsloven har også et afsnit om 

”afhængighed” i forhold til pleje og pasning 

af et familiemedlem (barn eller voksen). 

Dette gøres ikke for at fastholde kvinderne 

i hjemmet, men for at anerkende og 

sidestille pasning og pleje af et familiemedlem 

på lige fod med et almindeligt arbejde. 

De fleste børn bliver passet hjemme, inden 

de skal i skole, og der er ikke mange offentlige 

plejehjem. De gamle bliver passet af 

børn, svigerbørn osv. Regeringen håber 

også, at man ved at ligestille pleje og pasning 

af et familiemedlem med et almindeligt 

arbejde, vil udvikle en ny mentalitet og 

nye mande-/kvinderoller i samfundet, da 

mændene også kan få orlov. 

kvinder i topstillingerne er der lagt op til 

flere initiativer. Virksomheder, der følger 

og opfylder lovgivningen om mindst 40 % 

af det ene køn, får tildelt points af staten. 

Disse points kan bl.a. bruges til at ” købe” 

trafikforbedring (veje, broer mv.) Derudover 

kan virksomhederne få tildelt flere 

offentlige arbejdsopgaver på forretningsmæssig 

basis. Regeringen håber, at når 

der kommer mindst 40 % af det ene køn, 

vil det også få den virkning, at der kommer 

flere kvinder i topstillingerne. 

FLUK3 skal på besøg i 

Senatet

Ligestillingsregnskab samt handlingsplan 

Virksomhederne skal lave et ligestillingsregnskab. 

I forbindelse med udarbejdelse 

af handlingsplanen til ligestillingsregnskabet 

skal fagforeningerne inddrages 

sammen med medarbejderne. Handlingsplanen 

skal beskrive, hvad virksomheden 

vil gøre for at forbedre ligestillingen 

mellem kønnene på virksomheden - 

herunder ligeløn. Der skal også stå noget 

om, hvilke initiativer virksomheden vil tage 

for at få flere kvinder med i ledelsen 

på virksomheden. Og sidst, men ikke 

mindst, skal der stå, hvad virksomheden 

vil gøre for at ansætte flere medarbejdere 

af det køn, som udgør mindre end 

40% af virksomhedens ansatte. 

Kvinderne på landet 

Forholdene for kvinderne på landet er 

langt værre end i byerne. Kvinderne er 

”usynlige”, mange har hverken uddannelse 

eller job. Derfor har Regeringen 

iværksat et større uddannelsesprogram 

for kvinderne hér. Ca. 5000 kvinder i landkommunerne 

har fået opsat PC'er og internet 

og skal via et telekommunikationsprogram 

uddannes og motiveres til at 

komme ud på arbejdsmarkedet. Udover 

disse særlige tiltag for ”landkvinderne” 

arbejdes der også med specielle uddannelsesprogrammer 

for kvinder med henblik 

på at få dem til at blive selvstændi- 

38 

Ligeløn og arbejdsløshed 

Kvinderne får i gennemsnit 29 % mindre 

i løn end mændene. Kvindernes arbejdsløshed 

er dobbelt så stor som 

mændenes. Mændene har en arbejdsløshed 

på 6 % og kvinderne 11,6 %. 

Kvinderne har stadigt de dårligste job 

og de dårligste arbejdsbetingelser, selv 

om kvinderne er ved at være i overtal 

på visse uddannelser på universiteterne. 

FLUK3 besøgte UGT og mødte nogle meget 

engagerede mennesker 

ge, og dermed økonomisk uafhængige. 

Disse særlige programmer gælder for alle 

kvinder. 

0-kilometer stenen på Plaza de la Puerto del Sol

Ligestillingsloven giver kvinderne flere muligheder 

Indtil 1983 var der rigtigt mange love i 

Spanien, der diskriminerede kvinderne. 

Under Franco-styret var det manden, der 

bestemte over kvinderne, når de blev 

gift. Før de blev gift, var det faderen, der 

bestemte over pigerne. Skulle kvinden ud 

på arbejdsmarkedet, skulle ægtemanden 

eller faderen give tilladelse til dette. 

Ligesom der var en lang række stillinger, 

som kvinderne ikke kunne få. Kvinderne 

havde heller ikke stemmeret under Franco-styret 

– og fik det altså først igen i 

1976! 

I l978 blev det besluttet ved lov i Spanien, 

at der skulle være ligestilling mellem kønnene 

inden for alle områder. Det var en 

lang og svær proces fra 1978 til 1983 at 

få loven til at virke og blive respekteret i 

landet. I 1983 blev den første socialdemokratiske 

regering valgt. Da det fortsat 

gik alt for langsomt med ligestillingsprocessen, 

besluttede regeringen, at der 

skulle oprettes et kvindeinstitut. Instituto 

Institutioner 

Et andet problem er, at der ikke er bygget 

daginstitutioner, plejehjem med videre, 

hvilket betyder at både børn og ældre 

stadig skal passes i hjemmet. Da kvinderne 

har de dårligste job, både hvad 

angår løn og arbejdstimer, vil det stadigvæk 

være kvinderne, der presses ud af 

arbejdsmarkedet og skal passe familien. 

Derfor er loven om løn til pleje og pas- 

Kirken og ligestillingen 

Det største problem i Spanien for at få 

den ligestilling, regeringen ønsker, er, at 

man har den katolske Kirke, der stadigvæk 

har meget magt i landet. Kirken er 

imod mange af de nye ligestillingslove, 

idet kirken efter lovens vedtagelse, mister 

den magt, som den tidligere har haft på 

en lang række områder. Den største 

kamp, om hvorvidt lovene kommer til at 

virke efter hensigten eller ej i Spanien, 

39 

de la Mujer, som det kom til at hedde, 

skulle bl.a. følge med i, hvordan det gik 

med ligestillingen, samt være med til at 

fjerne den lovgivning, der stadigvæk begrænsede 

ligestilling mellem kønnene. 

Først ved Spaniens medlemskab af EU i 

1986 begyndte der at ske noget med 

kvindernes ligestilling samt kvindernes tilgang 

til arbejdsmarkedet. Instituto de la 

Mujer har været med til at lave den omfattende 

ligestillingslov, der trådte i kraft i 

2007. I den nye lovgivning er der, ligesom 

i Danmark, nu lavet lovgivning om, at det 

er ulovligt at diskriminere mod kønsrelaterede 

områder f.eks. graviditet. Ligestillingslovgivningen 

har ændret 30 nuværende 

love - de fleste inden for arbejdsmarkedet. 

F.eks. er der på uddannelsesområdet 

lavet positiv særbehandling, så 

der ydes flere midler til uddannelser, hvor 

kvinderne er uretfærdigt stillet i forhold til 

mændene. 

ning af familiemedlemmer også et godt 

initiativ på kort sigt, men det kan på 

langt sigt betyde, at der ikke bygges de 

fornødne institutioner; og sker det ikke, vil 

der ikke komme de store ændringer i de 

familiemønstre, som Spanien har i dag, 

og kvinderne vil igen blive taberne i ligestillingen 

eller mangel på samme. 

handler ikke kun om modvilje hos befolkningen, 

men i allerhøjeste grad også om 

kirkens holdning til tiltagene, samt politikernes 

vilje til at yde økonomisk støtte til 

at få igangsat de institutioner, der skal 

overtage mange af de pleje- og pasningsordninger, 

som kvinderne primært 

har taget sig af i dag.

7. Vold mod kvinder 

Af Lone Skov Larsen 

Vold mod kvinder - et ofte tabubelagt 

emne, som jeg mener bør have væsentlig 

større bevågenhed i samfundet. Inden 

for de seneste måneder har vi i Danmark 

oplevet overfald og drab på sagesløse 

personer i deres eget hjem. Disse tragiske 

og helt uacceptable handlinger får naturligvis 

megen omtale i medierne. Derfor 

kan det undre mig, hvorfor drab af og 

vold mod kvinder, hvor manden eller 

kæresten er gerningsmand, generelt ikke 

Vold mod kvinder 

Under vores ophold i Grønland august 

2006, fik FLUK3 en opgave af Anne-Lise 

Nyegaard, som holdet sagde ja til – nemlig 

at lave et 8. marts-arrangement i 2007 på 

Esbjerg Højskole for fagbevægelsen. Efter 

en kreativ proces, efter ”Disney-modellen”, 

hvor vi præsenterede vore drømme om et 

emne, lavede handlingsplaner og kvalitetskontrol 

– blev det besluttet, at emnet skulle 

være vold mod kvinder. 

Voldens omkostninger 

I Danmark er der aldrig lavet beregninger 

på, hvad volden koster det danske 

samfund. Men ud fra undersøgelser i andre 

europæiske lande skønnes udgifterne 

at løbe op i ca. 370 millioner kroner! 

I 2004 afsatte regeringen 60 millioner kroner 

til en ny behandlingsplan, der over 

fire år skal skærpe indsatsen mod volden 

over for kvinder og børn. Regeringen besluttede 

samtidig, at over halvdelen af 

pengene skal bruges til professionel 

hjælp til mænd. Hermed er kvinderne 

fortsat henvist primært til frivillig (ikke offentligt 

støttet) hjælp på krisecentrene. 

Har mænd mere krav på professionel 

hjælp end kvinder? Kvinder kan typisk få 

10-12 timer hos en psykolog, men mændene 

får et års behandling hos DMV 

(Dialog Mod Vold). Hvem er det, der er 

offer i denne sammenhæng? Hvor er li- 

40 

har fået tilsvarende opmærksomhed. 

Hvad er 

grunden til, at strafferammen 

for vold mod 

kvinder, der har stået i 

forhold til gerningsmanden, 

er lavere end hvis der er tale om 

vold mod tilfældige? 

gestillingen? Det opfattes måske som ligestilling 

at dele pengene ligeligt mellem 

gerningsmænd og ofre? 

Flere og flere kvinder mellem 15 og 19 år 

henvender sig på skadestuerne (en stigning 

på 77 procentpoints siden 1995)! Unge 

kvinder har ca. tre gange større risiko 

for at blive udsat for vold end kvinder generelt, 

og voldsrisikoen for enlige kvinder 

er høj. 

Fakta 1 

24 kvinder døde som følge af vold fra samlever 

eller ægtefælle i Danmark i 2006! 

50 drabsforsøg mod kvinder blev anmeldt i 

Danmark i 2006! Der skete 41.000 anmeldelser 

om vold mod kvinder i Danmark 2006! 

1 http://www.det-nationale-voldsobservatorium.org/database/ 

www_database/database_index.htm 

http://www.kriminalstatistik.dk

Anonyme undersøgelser viser, at partnervolden 

er forblevet uændret i de seneste 

10 år. Flere veluddannede kvinder, som 

lever i et forhold, svarer, at de bliver slået, 

men at de ikke henvender sig på skadestuerne 

og krisecentrene eller anmelder 

partneren til politiet 2 . Hvorfor mon 

det? Min teori går på, at vold til stadighed 

er et tabuemne og, at (også velud- 

Uddannelsesrejse til Madrid april 2007 

I modsætning til i Spanien, får gerningsmanden 

i Danmark nærmest ”rabat”, 

hvis volden begås mod en person, vedkommende 

har stået i forhold til. Hjemmet 

er det sted, hvor kvinder, børn, 

mænd – ja, hvor vi alle burde føle os allermest 

trygge, men… 

I Spanien anser man denne type forbrydelse 

som særlig grov, og derfor fordobler 

man straffen, når ”mænd slår deres 

koner”. Trusler kriminaliseres også. Derudover 

er der iværksat en massiv efterud- 

41 

dannede) kvinder - helt ubegrundet - får 

en følelse af, at volden er selvforskyldt. 

Ikke mindst fordi nogle bedrevidende 

kvinder, som ikke selv har stået i situationen, 

kommer med et forslidt og ubrugeligt 

spørgsmål: ”Hvorfor gik du ikke fra 

ham, da han slog første gang – det ville 

jeg da gøre”. 

2 rapporten ”mænds vold mod kvinder” af Jane Deleuran, journalist 

dannelse af dommere og politifolk indenfor 

feltet. 

Vi fik på studieturen oplyst, at 63 kvinder i 

Spanien døde som følge af vold i 2006 

(24 i Danmark). Disse tal undrede mig en 

del, idet der i Spanien er næsten 7 gange 

flere indbygger (40,5 millioner). Om 

disse ”lave” tal skyldes, at Spanien tilsyneladende 

ikke vil anerkende selvmord 

hos eller mord på kvinder i hjemmet som 

hustruvold, skal jeg lade være usagt. 

Men det er da tankevækkende. 

Uddannelsesrejse til Grønland i august 2006 

I forhold til Danmark og Færøerne er antallet 

af voldsanmeldelser i Grønland 6 – 

7 gange så højt. Sædelighedsforbrydelser 

i Grønland er 8 – 14 gange højere! 

Under vores uddannelsesrejse var vi på 

besøg i et krisecenter, ledet af Eva Kleist. 

Hun kunne bl.a. fortælle om mangel på 

krisecentre og pladsproblemer på centrene. 

Typisk opholder kvinden sig her kun 

i få dage (ofte kun en enkelt overnatning, 

indtil manden er blevet ædru), og 

mange har også taget børnene med. 

Men da der er utrolig stor mangel på almennyttige 

boliger, har kvinderne reelt 

kun et valg, når de bliver nødt til at forlade 

centret. Og det valg er at flytte tilbage 

til manden. Hvorefter ”proceduren” 

gentager sig. 

Under besøget kom Eva med en udtalelse, 

som et par stykker af os personligt følte 

os meget provokeret af, nemlig, at 

kvinderne ofte provokerede manden, så 

han så sig nødsaget til at slå (underforstået 

– kvinderne var til tider selv ude om 

det). Det grønlandske samfund er i sin 

oprindelse en patriarkalsk fangerkultur, 

og denne kulturs forklaringsmodeller spiller 

åbenbart stadigvæk ind på udpegning 

af ”den skyldige kvinde”. 

Det kan ikke nytte noget, at vi i Danmark 

vender det blinde øje til og bekræfter 

hinanden i, at Grønland jo har fået hjemmestyre, 

så de må klare sig selv. Ofte 

glemmer vi, at retsvæsenet i Grønland 

stadig er 100% under dansk ansvar. Og 

har vi fejet godt nok for vores egen dør i 

så henseende?

DR I viste den 24. oktober 2007 TV-dokumentaren: 

”Flugten fra Grønland” 3 om 

det Grønland, som politikerne nødigt taler 

om. Efter udsendelsen sad jeg med en 

stor klump i halsen og tænkte – hvordan 

kan sådant noget foregå, uden at der 

gribes ind. Hvad med den debat og de 

forklaringer, der efterfølgende burde have 

været. Skal de have lov at drukne i 

dønningerne af den danske valgkamp? 

Processen omkring Kvindernes kampdag 

den 8. marts 2007 

Af Ulla Puck 

FLUK3 er parat til at holde 8. marts 

Som nævnt fik vi tilbudet om at stå for 8. 

marts 2007-arrangementet på Esbjerg 

Højskole. På vores studietur til Grønland i 

august 2006, som var fjerde seminar, besluttede 

vi emnet, nemlig ”Vold mod 

kvinder”. Vi, som FLUK3 hold, havde nu 

kun 7 måneder til at forberede dette arrangement 

i. Alle på holdet var meget 

engagerede og påtog sig mange og forskellige 

opgaver, og ret hurtigt fandt opgaverne 

de rette kvinder, altså dem, der 

var bedst til for eksempel at skaffe kontakter 

til reklamebureau, kvindekrisecentre, 

foredragsholdere, musik og bespisningsmuligheder 

med meget mere. 

Vi var i ekstase, da arrangementet var 

overstået, over vores flotte præstation, 

og selv om der kom et afbud fra en politiker 

i sidste øjeblik, fik vi løst problemet, og 

42 

Jeg vil gerne herigennem opfordre alle, 

der har mulighed for det, til at se udsendelsen 

4 . 

Derfor valgte FLUK3, med den viden vi nu 

havde fået, og for at få større fokus på 

emnet, at kvindernes internationale 

kampdag den 8. marts 2007, skulle have 

temaet: ”Vold mod kvinder”. 

3 TV-dokumentaren: Flugten fra Grønland – tilrettelagt af Poul-Erik Heilbuth 

4 www.dr.dk/Dokumentar/tv/DR1/2007/1015110824.htm 

dagen kom til at hænge 

flot sammen. Alle havde 

deltaget i arrangementet 

med energi og med et 

engagement fra hele holdet, der virkelig 

ville, at dette skulle lykkedes. Vi lyste af 

positivitet for at det her skulle blive et 

brag af en succesoplevelse for alle – og 

det blev det! 

Ulla Rosendahl 

sminkes til 8. marts. 

Nogle af 

FLUK3’erne var 

sminket, som om 

de havde været 

udsat for vold 

8. marts er i fuld gang. Der er mødt mange 

interesserede op på Esbjerg Højskole

8. Personlig udvikling 

Alle deltagerne fik i starten i 2006 en 

Myers-Briggs, trin 1-typeindikator (MBTI, I) 

og en personlig samtale med Anette 

med udgangspunkt i den rapporterede 

type. Der er i trin I mulighed for at blive 

placeret i én af 16 grundtyper, baseret 

på fire modsætninger: 

Ekstrovert – introvert: Hvorfra får jeg 

overvejende min energi? Fra samvær 

med andre mennesker eller fra mit 

eget ”system”? 

Sansning – intuition: Hvordan tager jeg 

informationer ind fra omverdenen – 

mest gennem det, der kan sanses konkret 

eller, hvad tingene kan udvikle sig 

til? 

Tænkning – følen: Hvordan tager jeg 

beslutninger – mest gennem at bruge 

min logik eller gennem mit eget værdisæt? 

Planlægning – fleksibilitet. Hvordan kan 

jeg bedst lide at have det i mit liv – 

planlægge og organisere verden på 

43 

forhånd – eller lade den komme til 

mig? 

Senere delte holdet informationerne om 

hinandens typer med hinanden og brugte 

sproget fra MBTI til at snakke med hinanden 

om ensheder og forskelligheder. 

Kendskab til egne præferencer, som typeindikatoreren 

bygger på, anser vi for 

et meget vigtigt element for såvel egenindsigt 

som en indsigt, der er nødvendig 

for ledere at have i deres personaleledelse. 

Vi brugte også teorien til at forstå og bearbejde 

stress som led i vores temadag 

om stress. 

På sidste seminar repeterede vi endnu 

engang teorien, og hvad de enkeltes 

typer og præferencer kunne betyde for 

arbejde i teams og samarbejde generelt. 

Vi spiste på El Sobrino del Botin, der er fra 1725 og var en af Hemmingways foretrukne restauranter

9. Portrætter af deltagerne på FLUK3 2006-08 

Marianne Aaris Andersen 

Fødselsår: 

1976 

Forbund: 

3F 

Tillidsposter i fagbevægelsen indtil nu: 

2004 - Tillidsrepræsentant 

2000 - Afdelingsbestyrelsesmedlem 3F Viborg 

1998 - Transport og service bestyrelsen 

næstformand 

Tidligere formand for miljøudvalget og 

nuværende medlem af familiepolitisk udvalg 

i 3F 

Udannelser indtil nu: 

1993-94 Handelsskolens grunduddannelse 

(HG) 

1994-96 Salgsassistent 

Samfundslinien i FIU og andre FIU kurser 

FLUK3 

Erhvervserfaring indtil nu: 

1994 - 96 Sportsmaster 

1996 - 98 Vagtansvarlig på Restaurant 

Bones (derefter som bijob indtil 2000) 

Lagerekspedient/lagerkontor m.m. hos 

F&H fra 1998 og frem. 

2008 - Faglig sekretær 

Hvorfor jeg søgte om deltagelse på 

FLUK3: 

Jeg ønskede nogle redskaber til at kunne 

komme videre inden for fagbevægelsen 

eller som leder på det private arbejdsmarked. 

Mentor: 

Marianne Bruun, 3F ligestilling 

Hvad har jeg fået af udbytte i samarbejdet 

med mentor? 

Marianne har været super til at stille mig 

de ”rigtige spørgsmål”. Hun har fået mig 

til at tænke i andre baner i stedet for at 

44 

være for ensporet. Hun har været super 

god og har afsat tid til det, hvis jeg har 

haft brug for det. Vi har ligeledes aftalt, 

at jeg kan kontakte hende efter FLUK3forløbet 

Læring: 

Hvad er min vigtigste læring ved deltagelse 

i FLUK3?: 

Ser nu tingene med kønsbriller på. Der 

har været meget, som jeg tidligere har 

taget for givet. Jeg har lært, at jeg bare 

skal klø på i fremtiden, og at der nok skal 

være et godt arbejde til mig derude. 

Rent kvindehold: 

Hvad betød det, at FLUK3 var et rent 

kvindehold? 

Man har kunnet være sig selv hele vejen. 

Mange gode diskussioner blandt hinanden. 

Alle har haft plads. Tidligere har jeg 

deltaget i mange kurser i SID, som var 

næsten rene mandehold. Det har været 

dejligt befriende med rent kvindehold. Vi 

har dog været et sårbart hold, da vi ikke 

har været så mange tilmeldte fra starten 

af.

Fremtidens fagbevægelse: 

Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse 

– og hvilke opgaver vil jeg påtage 

mig her? 

3F er en god fagforening, og det skal 

den fortsat være. Der skal være en god 

medlemsservice på alle niveauer. Men 

jeg synes, det er svært at have små børn 

og at være faglig aktiv. Der bliver taget 

alt for få hensyn i lokalafdelingen. Afdelingerne 

skal være bedre til at afspejle 

medlemmerne: Ung, gammel, kvinde og 

mand. 

Fremtidsdrømme: 

Hvad er mine fremtidsdrømme for et liv? 

At min familie og jeg har det godt, og at 

vi alle trives. At man hjælper hinanden 

og er ligeværdige. Jeg ønsker en fremtid 

som valgt eller ansat i fagbevægelsen 

og også gerne en politisk karriere inden 

for mit parti. 

45 

Ligestilling mellem kvinder og mænd: 

Hvad mener du er den vigtigste udfordring 

i ligestillingen mellem kvinder og 

mænd lige nu? 

At vi erkender, at vi IKKE har ligestilling. 

Det gælder både i opdragelsen af vore 

børn, barsel, ligeløn, prostitution m.m. 

Mille, Marianne og Ida 

Charlotte, Marianne og 

Susanne hviler benene en 

solskinsdag i Madrid

Gitte Brendstrup 

Fødselsår: 

1966 

Forbund: 

3F 


Har været: 

TR i KAD, TR i 3F, SR i 3F 

Er stadig: 

BS i 3F Næstved 

Uddannelser indtil nu: 

Kontoruddannelse i 1986 

Mange EDB kurser bl.a. i HK-regi 

Elektronikkurser i AMU-regi 

Flere kurser inden for 3F 

FLUK3 

Ledelse i praksis 


Har været au-pair i London 

Arbejdet som kontor/salgsassistent i 5 år 

Elektronikmontrice i 5 år 

Lagermedarbejder i 4 år 

Gruppeleder på lager i 2 år 

Konsulent fra 2008 


FLUK3: 

Jeg vidste ikke, at denne uddannelse 

fandtes. Jeg blev tilbudt den af min faglige 

sekretær, og det var bare et tilbud, 

jeg ikke kunne sige nej til. 

Mentor: 

Bjarne Mortensen, forhandlingssekretær i 

3F. 

Det har været godt at have Bjarne som 

mentor, han har kunnet sætte ting i et 

andet perspektiv. Og jeg anbefaler ham 

varmt. 

Læring: 

Denne uddannelse har været en udfordring 

til mig selv, så at jeg har kunnet 

vokse som menneske. 

46 


Sorry gutter, men jeg har været glad for, 

at vi har været et rent kvindehold. Jeg 

tror ikke, at dialogen ville have været så 

fri, som den har været og jeg tror heller 

ikke, at vi ville have åbnet op på samme 

måde. 


Vil jeg for et stykke tid lægge fra mig og 

tilegne mig kompetencer i den private 

sektor. 


På verdensplan – uddannelse til alle. 

I Danmark – større tolerance mellem 

mennesker. 

Mit liv – at få karriere, familieliv og egne 

behov til at gå op i en højere enhed. 


At få alle til at forstå, at vi er ligeværdige 

og at sammen er vi bedst. 

Hvad vil jeg bruge Ledelse i praksis til ? 

Til at fremme min egen karriere og skabe 

bedre vilkår for andre.

Charlotte Bendix Dilling 

Fødselsår: 

1966 

Forbund: 

HK 


2003-05 bestyrelsesmedlem 


1984 Student 

1990 Cand. psyk. 

1992-2005: Forvaltningsret, politisk ideologi, 

idéhistorie, organisationspsykologi, TRuddannelse, 

samt diverse interne kurser i 

fagbevægelsen. 

FLUK3 



Pædagogseminariet i Hillerød samt Danmarks 

Lærerforening. 


FLUK3: 

Jeg manglede ledelsesværktøjer – det 

var den primære begrundelse, og blev 

derfor anbefalet FLUK3 efter endt grunduddannelse 

som TR. 

Mentor: 

Jeg har ikke haft en mentor. 

Læring: 


i FLUK3?: 

Måske en endelig bekræftelse af, at fagbevægelsen 

mangler dygtige ledere på 

alle niveauer for at opfylde sine mål og 

værdier. Og, måske vigtigst af alt: For at 

den skal kunne overleve og matche det 

omgivende samfund nu og i fremtiden. 



kvindehold? 

Et trygt og åbent rum, men som til tider 

også kunne være en ulempe, idet en del 

’kvindefnidder’ aldrig var kommet til 

47 

’overfladen’ i et forum med både mænd 

og kvinder. 




mig her? 

At de indbyrdes magtkampe i fagbevægelsen 

nedbrydes, og at kulturen ikke gives 

videre. Personligt vil jeg bidrage til, at 

kulturen ændres, så demokratiet i bevægelsen 

har den altafgørende indflydelse 

på beslutningerne. 



At mennesker har større tolerance og respekt 

for hinanden – acceptere at mennesker 

er forskellige, og at mangfoldighedens 

vifte er en styrke for et fællesskab 

eller et samfund. 





Vi skal lære at sætte pris på vores forskelligheder 

som mænd og kvinder – vi skal 

acceptere, at vi vælger og prioriterer forskelligt, 

men 

at vores 

valg ikke er 

det samme 

som kvalifikationereller 

evner.

Marita Geinitz 

Fødselsår: 1959 

Forbund: Fagligt Fælles Forbund – 3F 


1980 - Klubbestyrelsesmedlem 

1985 - Stedfortræder for TR 

1990 - TR 

1996 - Næstformand KAD Nordals 

1999 - Formand KAD Nordals 

2004 - Næstformand i det fusionerede 

KAD og SID - 3F Als 


10. klasse 

AMU systemet for industrien 

FIU kurser 

FLUK3 

Ledelse i Praksis 


Barnepige 

Stuepige 

Servitrice 

Kartonnagearbejde 

Industrien 

Fagbevægelsen 


FLUK3: 

Ledelsesarbejdet i afdelingen fungerede 

ikke optimalt efter fusionen til 3F. Derfor 

var FLUK 3 – Fagbevægelsens Lederuddannelse 

for Kvinder – lige det jeg 

trængte til. Jeg følte et stort behov for at 

få nogle værktøjer samt ledelsesforståelse 

i en fusioneret afdeling. Hvilke ting 

kunne gøres anderledes? Hvordan kunne 

personalet og TRérne motiveres? Hvordan 

får man to forskellige ledelses- og 

organisationsstrukturer til at blive én funktionsdygtig 

enhed? 

Mentor: 

Min Mentor var Ellen Lykkegård, formand 

for den offentlige gruppe i 3F. 

Vi havde et møde, hvor vi drøftede forskellige 

tiltag i henhold til ledelse. Jeg 

brugte desværre ikke Ellen og hendes 

48 

enorme viden særlig meget, men det 

har givet mig en form for tryghed at vide, 

at hun var der, hvis jeg havde brug for 

hjælp. 

Læring: 


i FLUK3?: 

Ledelsen i fagbevægelsen, især i lokalafdelingerne, 

har brug for mere uddannelse. 

Men det har også lært mig, at jeg ikke 

er alene. At der er andre end mig som 

har de samme problemstillinger, og jeg 

står ikke helt alene. Jeg kan få hjælp af 

alle de gæve kvinder, der er derude, og 

som har rigtig mange gode input og forslag. 

Men det har også åbnet mine øjne for, 

at arbejdspladser i fagbevægelsen også 

er ganske almindelige arbejdsplader, og 

for nogen er det en livsstil andre et job.


Det har været dejligt, at der har været 

plads og tid til at kunne udvikles. Der er 

kommet mange gode vinkler på de forskellige 

problemstillinger. Vi har opbygget 

et netværk. Det har længe været 

mændenes privilegier at have noget for 

dem selv. Nu har kvinderne haft det i en 

periode – og straks blev der i ligestillingens 

navn oprettet m/k hold. Hvilket sikkert 

er meget fornuftigt, da det ene køn 

alene ikke kan gennemføre ligestilling. 

Men sjovt nok er der samtidig oprettet 

kurser kun for mænd, så de har mulighed 

for at diskutere dette ømtålelige emne 

uden kvindernes tilstedeværelse. 




mig her? 

Så længe der stadig er 20 % af samfundet, 

der bestemmer over 80 % af midlerne, 

så skal fremtidens fagbevægelse blive 

ved med at kæmpe for bedre lønforhold 

samt holde hånden under de svageste 

i samfundet. Fagbevægelsen skal 

kæmpe for, at den danske model opretholdes, 

hvor det er arbejdsmarkedets 

parter, der forhandler om forholdende 

på arbejdsmarkedet. Det er ikke politikkerne, 

der skal overtage styringen på det 

område. 

Vi er i Qaqortup Kommunias 

Byrådssal. De fleste af 

værkerne i Byrådssalen er 

gaver fra byens borgere 

49 


Min drøm er, at vi får et samfund, hvor 

der er lige muligheder for alle. At det ikke 

er arven, der afgør vores fremtid. Vi som 

det rige samfund, vi må også tænke på 

de fattige lande, og vi må hjælpe dem 

til at udvikle sig til bæredygtige samfund. 

Der er stadigvæk folk, der dør af sult 

samtidig med, at der andre steder i verdenen 

dør folk af overvægt. 


Jeg tror, ligestillingen ville få bedre vilkår, 

hvis man indførte kønskvotering. Alt undervisningsmateriale 

lige fra børnehaven 

skal være mainstreamet, underviserne 

skal lære at være bevidste om deres undervisning, 

og om de mekanismer, der 

går i gang, når de har henholdsvis drenge 

og piger foran sig. De skal være bevidste 

om, at der er forskelle mellem kønnene, 

men også at det ene køn ikke er 

mere værd end det andet. Eksemplerne 

fra Liza Marklund og Lotta Snickares bog 

var skræmmende. Der skal ydes en ekstraordinær 

indsats - og der skal lovgives, 

førend ligestilling bliver opfattet som en 

ganske naturlig ting. 

Det kræver også, at det ene køn ikke 

kan købe det andet, samt forskellige religiøse 

trosretninger må ændre deres kvindesyn, 

alternativt må vi opfordre til at 

boykotte troen, opfordre til at blive ateister.

Hanne Illum 

Fødselsår: 

1954 

Forbund: 

HK 


1973 – 1977 Bestyrelsesmedlem i en kommunal 

assistentforening 

2003 – TR 

2007 – Næstformand i Samarbejdsudvalg 


1971 Realeksamen 

1973 Handelsmedhjælpereksamen 

1976 Kommunom 

1976-2007 Skatteret og andre forvaltningsretslige 

kurser, merkonomfag, politisk 

retorik, kommunikation, psykologi, engelsk, 

fransk og spansk. 

FLUK3 



Skatteforvaltning. Forskellige stillinger 

gennem knap 25 år i LO-, FTF- og ACorganisationer. 

Ministerrådet i Bruxelles. 


FLUK3: 

På det afsluttende TR-modul blev jeg opfordret 

af underviserne, da jeg mente, 

jeg manglede ledelsesværktøjer til at 

matche min daglige ledelse. 

Mentor: 

Jane Tavlo Nielsen, TR for HK’erne i Teknisk 

Landsforbund 


med mentor? 

Fra starten var vi enige om, at vi var hinandens 

coach og mentor/netværk. 

Vi har vendt problemstillinger i TR-arbejdet 

og det har været meget givende. Vi 

har aftalt at fortsætte. 

50 

Læring: 


i FLUK3?: 

Personligt: Jeg skal stole mere på min intuition 

og egne beslutninger. 

For fagbevægelsens vedkommende: Vi 

skal til at se på hvad, der sker i det omgivende 

samfund, forstå medlemmernes 

ønsker til deres faglige organisationer og 

passe på ikke at stagnere i det gamle ”Vi 

plejer”. Det er ikke medlemmerne, der 

skal rette ind, det er fagbevægelsen. 



kvindehold? 

Jeg synes, vi ofte glemte, at ligestilling 

også handler om mænds ligestilling. Og 

vi fokuserede for lidt på ledelse og for 

meget på vold (mod kvinder). 

Jeg har savnet den dynamik, det giver at 

være forskellige køn. Jeg ønsker for de 

nye FLUK MK, at de får meget mere dynamik 

på holdet.




mig her? 

At fagbevægelsen evner at lytte til sine 

medlemmer – og potentielle medlemmer, 

så vi får en stor og moderne fagbevægelse, 

der kan varetage medlemmernes 

interesser i et moderne samfund. 

Fagbevægelsen har også en stor opgave 

i selv at gå forrest og vise, hvordan 

godt lederskab udføres. 

Mit ønske er at bidrage ved at være en 

dygtig og omsorgsfuld tillidsrepræsentant, 

og medvirke til at skabe en god arbejdsplads 

for alle. TR og ledelse skal 

være samarbejdspartnere. 


Hvad er mine fremtidsdrømme for et 

liv? 

For mit eget liv: At jeg har et godt liv 

Grønlandsturen gjorde så stort 

indtryk på mig, at mine forestillinger 

om, at en ferie kun kan 

holdes i middelhavstemperaturer, 

blev ændret. Jeg vil meget 

gerne besøge Grønland igen 

51 

med familien, at blive en meget gammel, 

glad bedstemor og få lang tid med 

børn, børnebørn og oldebørn, at ingen 

rammes af alvorlige ulykker. 

For alles liv: At både mænd og kvinder, 

hvide, gule og sorte accepterer, at vi alle 

har de samme rettigheder både i familien 

og i samfundet. 





At både mænd og kvinder, hvide, gule 

og sorte accepterer, at vi alle har de 

samme rettigheder både i familien og i 

samfundet. 

Hanne tegner og 

fortæller

Joan Jensen 

Fødselsår: 

1955 

Forbund: 

3F 


Fra august 1984 til april 1988 Faglig sekretær 

KAD afd. 1 

Fra april 1988 til marts 1993 Næstformand 

KAD afd. 1 

Fra 1993 til 2005 Formand LO sektion København 

Fra november 2005: Næstformand i 3F, 

Valby Afdeling 


1971: Færdig med 9. klasse 

1974: Kontoruddannelse 

1991 VPG 200 timer 

Fra 1978 adskillelige faglige/ politiske/ 

organisatoriske FIU kurser 

FLUK3 


Fabrik, Butik, Døgninstitution og kontor/ 

fagforeningsorganisation 


FLUK3: 

En alternativ og spændende måde at 

”lære” ledelse i praksis på. 

Mentor: Har ikke fået organiseret denne 

opgave 

Læring: 


i FLUK3: 

At knytte praksis, erfaringer og teori sammen. 

At se og analysere problemstillinger med 

”ligestillingsbriller” på. 



kvindehold: 

At ligestilling blev sat i fokus. At vi ”turde” 

52 

tale ligestilling. At alle på holdet havde 

oplevet noget godt eller skidt i forhold til 

ligestilling. 


Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse, 

og hvilke opgaver vil jeg påtage 

mig her? 

Fagbevægelsen i Danmark er en af de 

vigtigste institutioner i landet. Der er demokrati. 

Der er plads til alle. Der er fællesskab 

og solidaritet. Jeg håber, at fagbevægelsen 

kan bibeholde sin rolle fagligt 

og politisk mange år frem, selv om vi 

presses politisk og mister mange medlemmer. 

Jeg vil gerne være en af de mange, som 

kæmper for fagbevægelsen, og for at 

den udvikler sig, så vi fortsat kan identificere 

os med fagbevægelsen, og føle et 

ejerskab og fællesskab, som vi vil kæmpe 

for.



At der kommer mere tolerance og forståelse 

mellem de forskellige befolkningsgrupper 

i verden. 

Hvis der kommer større forståelse blandt 

folket, tror jeg, at vi lærer meget af hinandens 

forskellighed i stedet for at opfatte 

forskellighed som en barriere for udvikling. 

Min drøm er selvfølgelig også, at jeg og 

mine kære fortsat vil være sunde og raske, 

og kan være med til at bidrage med 

det, vi kan, i mange af de sammenhænge 

vi er en del af. 

Maleriet på væggen 

bagved er malet af 

Aka Høegh 

Joan overrækker 

kommunaldirektør 

Jørgen Vetterlein en 

gave 

53 

Jeg glæder mig faktisk - også enormt 

meget - til at gå på efterløn og få en 

masse tid til alt det, jeg ikke når i disse år. 





Gensidig respekt. At vi er lige, uanset 

køn. 

Jeg ser gerne en kvoteordning på mindst 

40/60 på arbejdspladser, uddannelser, 

ledelse, Folketing, kommunerne osv. osv. 

osv. 

FLUK3 skal besøge Instituto de 

la Mujer, der er en del af Arbejdsministeriet. 

Det er Cecilie 

fra Ambasaden, der er 

sammen med os.

Lilja Jensen 


Forbund: HK Danmark 


2002: Næstformand i HK/Dansk Laborant- 

Forening 

2000-2002: Medlem af HK/Dansk Laborant-Forenings 

bestyrelse 

Marts 2004-07: Valgt til tillidsrepræsentant 

for HKérne på Miljølaboratoriet 

Storkøbenhavn I/S 


2008 - FLUK3 

2007 - forventet afsluttet 2009: Diplomuddannelse 

i Ledelse 

2007 - Ledelse i praksis, 

Akademimerkonom fag 

1996-1997: Laboratorietekniker 

1994-1996 Laborant 

1992-1994: Diverse kurser 

1989-1991 HF 


I de sidste 7 år har jeg arbejdet på Miljølaboratoriet 

Storkøbenhavn I/S, hvor jeg 

har haft en del forskellige arbejdsopgaver. 

Men valgte at forlade arbejdspladsen 

i 2007, da jeg ville læse Diplomuddannelse 

i Ledelse. FLUK-uddannelsen 

gjorde mig mere bevidst om, at jeg vil 

være leder, og derfor valgte jeg at læse 

videre. Inden jeg startede på Miljølaboratoriet 

Storkøbenhavn I/S, havde jeg 

haft forskellige jobs indenfor kvalitetsstyring 

og GMO (Gen Modificeret Organismer). 

Før jeg gik i gang med laborantuddannelsen 

tilbragte jeg et spændende 

år i Norge, i en lille by som hedder Bærums 

Verk, som ligger nær Oslo. Her var 

jeg ung pige i huset med ansvaret for et 

kronisk sygt barn med Cølleaki (intolerant 

overfor gluten) samt Diabetes. Jeg ville 

gerne arbejde med arvegenetik, så min 

praktiske del af laborantstudiet foregik 

på Institut for Medicinsk Biokemi og Genetik/Københavns 

Universitet. Efter endt 

54 

uddannelse læste jeg til laboratorietekniker 

på Laborantskolen i København, og 

den uddannelse blev jeg færdig med i 

1997. 


FLUK3: 

Første gang jeg stiftede bekendtskab 

med forskellen mellem drenge og piger 

er tilbage i min barndom, hvor jeg har 

større søskende og mindre søskende. Her 

var forventningen, at pigerne var de servicerende 

og drengene skulle bare modtage. 

Det kunne jeg jo ikke have, så jeg 

havde mange diskussioner med mine forældre. 

Denne uretfærdighed har nok 

altid fulgt mig, og da jeg første gang hørte 

om denne uddannelse, var jeg sikker 

på, jeg skulle på FLUK. Jeg var allerede 

på det tidspunkt i gang med fagligt arbejde, 

og uddannelsen ville give mig 

nogle ledelsesmæssige værktøjer med, 

som jeg kunne bruge. 

Mentor: 

Min mentor er Bodil Otto, som er næstformand 

i HK/Kommunal. Jeg synes, at Bodil 

er interessant, da hun har stor viden indenfor 

ligestilling, og den viden vil jeg 

kunne drage nytte af. Jeg har været 

utrolig glad for at have Bodil Otto som 

min mentor. Selvom jeg ikke har brugt

hende meget, så tror jeg, at jeg kommer 

til at bruge hende i mit fremtidige faglige 

arbejde. 

Læring: 


i FLUK3?: 

Det har været en interessant uddannelse, 

og ledelse i praksis passer godt i 

overens med det, at vi skal være fremtidens 

ledere. Vi har fået vendt mange 

ledelsesmæssige spørgsmål, og fået tilført 

en masse ny viden, men det har også 

været en øjen-åbner for mig. Ledelse i 

praksis følger godt i tråd med den nye 

uddannelse, som jeg er i gang med at 

læse nu: Diplomuddannelse i ledelse. 



kvindehold? 

Det har helt klart været en fordel, at holdet 

har været sammensat af kvinder. Det 

har her været muligt at tage nogle livlige 

diskussioner, hvor alle er kommet til orde. 

Men holdet har også respekteret, at vi 

har været en blandet skare af mennesker 

med forskellige baggrunde og holdninger. 

Samtidigt har det også været et 

trygt forum. Der er delt mange oplevelser, 

og vi har samtidig kunnet få gode 

råd til handling i vanskelige situationer. 




mig her? 

Jeg tror på, at der også i fremtiden vil 

være behov for en fagforening. Men vi 

skal være bedre til at få de unge med, 

invitere dem ind i fællesskabet, men 

samtidigt få dem til at forstå, hvorfor de 

skal vælge en fagforening i LO og ikke 

en af de gule fagforeninger. Samtidig 

tror jeg på, at HK skal være bedre til at 

sælge sig selv, og fortælle om alle de 

gode ting, som de kan. Mange ser først 

fornuften, når de står med problemerne. 

I Dansk Laborant-Forening besøger vi 

skolerne (først og fremmest laborantskolerne), 

men også på sigt HTX og gymnasi- 

55 

erne for at fortælle om, hvorfor det er 

vigtigt at være medlem af en rigtig fagforening. 

Vi har også igennem en årrække 

deltaget på diverse uddannelsesmesser. 


Min fremtidsdrøm er en lederstilling og 

gerne med personaleansvar. Jeg synes, 

alle har fortjent ordentlige arbejdsforhold, 

hvor det er rart at komme på arbejde 

hver dag. Men hvor der også er tilpas 

med udfordringer. Det vil jeg gerne være 

en del af. 

Samtidigt står HK overfor en kæmpe udfordring 

i den nærmeste fremtid. Der sker 

en masse organisatoriske ændringer, herunder 

ny formand (m/k), færre lokale afdelinger 

skabes og projektet for flere 

medlemmer og overenskomster er i fuld 

gang. Det bliver spændende at følge 

udviklingen på nærmeste hold. 

Jeg vil gerne bruge denne FLUK uddannelse 

i HK. Lige nu er jeg i gang med at 

starte ligestillingsarbejde op i HK København 

sammen med 2 andre gæve kvinder. 


Ja, der er lang vej endnu! Ser jeg på mit 

eget område, som er laborantområdet, 

er der langt i ligelønsspørgsmål. Vi har 

stor fokus på det i Dansk Laborant- 

Forening og i vores Løn- og Personalepolitisk 

udvalg. Men vi har også en udfordring 

i at få vores unge mennesker til at 

vælge uddannelse med hjertet og ikke 

nødvendigvis følge det traditionelle 

kønsmønster. 

Lilja er meget begejstret 

for SMART

Lone Skov Larsen 

Fødselsår: 

1964 

Forbund: 

3F 


1994 Valgt som tillidsrepræsentant for 

Postarbejdere ved Viborg Postkontor 

Valgt som bestyrelsesmedlem i Offentlig 

Gruppe i 3F Viborg 

Medlem af LO Skolekontaktudvalg 

2005 Valgt som bestyrelsesmedlem i Industrigruppen 

i 3F Viborg 

2006 Valgt som Fælles TR suppleant for 

Postarbejdere i Postområde Vestjylland 

2007 Valgt som suppleant til Afdelingsbestyrelsen 

Medlem af familiepolitisk udvalg i 3F 

Viborg 


1984 Højere Handelseksamen (HH) - Erhvervssproglig 

retning 

1986 Lager- og Handelsassistent 

1991 Merkonomkursus i Markedsføring 

1991 Teknonomkursus i Arbejdspsykologi 

2007 Akademimerkonom, Ledelse i praksis 

Gæstelærerkursus og Mini (VPG) Voksenpædagogisk 

Grundkursus, diverse FIU og 

AMU kurser indenfor: teambuilding, produktionsgrupper, 

konflikthåndtering, logistik 

og samarbejde m.fl. 

2008 FLUK3 og ledelse i praksis 


Efter uddannelsen som Lager- og Handelsassistent, 

var jeg i 2 ½ år, ansat i et 

Byggemarked i Struer, hvorefter jeg blev 

ansat som disponent i et byggemarked i 

Viborg. 

Men, som så mange andre har erfaret, 

så er der ikke tænkt Mainstreamting ind i 

lukkeloven. Så da vores datter meldte sin 

ankomst, søgte og fik jeg i 1991 ansættel- 

56 

se som postarbejder på Viborg Postkontor. 

Efter 4 års ansættelse blev jeg gruppeleder. 

I 2005 fik jeg tilbudt jobbet som 

underviser af alle nyansatte i Postområde 

Vestjylland. Mit arbejde i Post Danmark er 

således utraditionelt og alsidigt. 1/3 af 

min tid går med undervisning, 1/3 kører 

jeg omdeling og 1/3 er jeg frikøbt til Tillidsrepræsentantarbejdet. 


FLUK3: 

Jeg blev opfordret til at søge via min afdeling. 

Det havde stor betydning for mig, 

at jeg fik mulighed for at få papirer 

(eksamen) på uddannelsen. At det kun 

var for kvinder, var i starten ikke med i 

mine overvejelser. At der fandtes disse 

kvindebaserede uddannelser (Nynne, 

Freia og FLUK), var jeg slet ikke klar over, 

før min faglige sekretær (kvinde) gjorde 

mig opmærksom på det. Da det er min 

holdning, at jeg, for at varetage tillidshvervet 

optimalt, samtidig forpligter mig 

til videreuddannelse og til at følge med i

samfundsudviklingen, takkede jeg ja til 

udfordringen. 

Mentorer: 

Jesper Holm og Peter Madsen 


med mentorerne? 

Den feedback jeg har fået af mine mentorer 

i forbindelse med min eksamensopgave, 

har helt sikkert været inspirerende 

og lærerig. Derudover er de bånd, vi herigennem 

har knyttet, af en helt speciel 

støbning. At mine mentorer har været 

mænd, har givet mig et mere nuanceret 

billede af de problemområder, vi står 

overfor. 

Læring: 


i FLUK3?: 

Det har helt klart været kønsaspektet i 

uddannelsen. Jeg kan blive helt flov over 

de ting (kønsdiskriminerende), som jeg 

førhen bare så igennem fingre med. 

Samtidig har det givet mig blod på tanden 

til at komme videre. Vi bliver aldrig 

for gamle til at lære, og jeg kan med 

stolthed sige, at jeg har gennemført uddannelsen 

med et flot resultat. 



kvindehold? 

Som gammel SID’er, har jeg været vant 

til, at kvinder var underrepræsenteret på 

kurser. Derfor har det været både dejligt, 

spændende og ofte befriende at være 

et rent kvindehold. At vi var et meget lille 

hold, har desværre også bevirket, at vi 

var sårbare ved forfald. 




mig her? 

Vi kan ikke ændre på folks adfærd, men 

vi kan ændre på vores egen. Dette gælder 

også inden for fagbevægelsen. Det 

nytter ikke, at vi fastholder gamle normer, 

når verden forandrer sig. Derudover skal 

der tænkes ligestilling ind i fagbevægel- 

57 

sen. Fagbevægelsen skal også afspejle 

befolkningssammensætningen. Hvilket er 

én af grundene til, at jeg deltager i vort 

lokale familiepolitiske udvalg. 



At vi alle respekterer hinanden uanset 

køn og etnicitet. At vi genopliver det 

gamle ord: Solidaritet (at vi gør noget for 

andre, uden at vi selv nødvendigvis får 

noget ud af det) og at vi tænker og 

stemmer med hjertet. 

På det personlige plan er jeg nok lidt traditionsbunden. 

Jeg ved, hvad jeg har… 

Men kommer det rette jobtilbud, hvor jeg 

kan bruge mine kompetencer, er jeg ikke 

bleg for at tage chancen. 





Her og nu mener jeg, at vi skal have en 

diskussion om, hvorvidt vi skal følge andre 

EU landes eksempel, og nedsætte alderen 

for stemmeret. Dermed tror jeg på, at 

vi sikrer en bredere sammensætning i 

f.eks. Folketinget. Jeg oplever selv mine 

egne 2 teenagere, som værende betydeligt 

mere samfundsorienterede end 

jeg selv var i den alder. Hvis den politiske 

dagsorden skal afspejle samfundet, kommer 

vi ikke udenom at lytte til de unge. 

På sigt skal vi tænke ligestilling ind helt fra 

barndommen. 

Vi 

skal igen 

og igen 

fortælle 

især vore 

døtre: ”Du 

(vi) ka’ 

godt”.

Susanne Ovy Petersen 

Fødselsår: 

1956 

Forbund: 

3F 


1987 Medlem af afdelingsbestyrelsen RBF 

Bryggerne 

1992 Medlem af hovedbestyrelsen i RBF 

Bryggerne 

1997 Tillidsrepræsentant på Thor og Formand 

for Bryggeriarbejderne i Randers 

2001 Formand for Bryggeriarbejderne i 

Århus Amt 

2005 Faglig sekretær i 3F Rymarken Århusafdelingen 

2005 Regionsudpeget medlem af 3F’s 

ligestillingspolitiske udvalg 


1980 til 1985 HF enkeltfag. 

2003 Merkonom, Ledelse og samarbejde 

2007 Akademimerkonom, Ledelse i praksis 

AMU-kurser inden for: Bryg/tap tekniske 

linie. Procesoperatør. Kvalitet. Industrihygiejne 

osv. 

FIU grundforløb + Samarbejdsudvalg, forhandling, 

arbejdsret osv. 

2008 FLUK3 og ledelse i praksis 


Stuepige, Servitrice, Kahytsjomfru, Pædagogmedhjælper, 

Bryggeriarbejder. Fagforeningsformand. 


FLUK3: 

For at blive dygtigere og bedre i mit arbejde 

og i min personlige udvikling. 

Mentor: 

Tove Møller Pedersen 3F. 

Tove kommer fra en ren kvindekultur og 

jeg kommer fra en ren branchekultur. 

Hvordan takler man det i en fusion? Hvor- 

58 

dan bevarer man indflydelse. Hvordan 

undgår man at blive kørt ud på et sidespor 

og hvordan bevarer man overblikket 

og fokus på det, som er vigtigt? Tove 

har med sin ro og velovervejethed hjulpet 

mig gennem en svær tid efter fusionen 

i 3F. En tid hvor, der skulle findes nye 

ben at stå på og nye veje til løsninger for 

den fagforening, vi begge brænder for. 

Læring: 


i FLUK3?: 

At der aldrig kun er ét svar eller én løsning 

på et spørgsmål eller et problem. 



kvindehold? 

Ligestillingsvinklen på alle politiske og 

personlige opgaver gav et nyt og anderledes 

billede af den virkelighed, som vi 

bevæger os i både privat og på arbejde. 

Muligheden for at have debatter, 

hvor man ikke skal forsvare sit køn i sine 

synspunkter, er meget udviklende og giver 

større selvindsigt og dermed øget 

selvtillid i dit arbejdsliv.


Hvad er min vision om fremtidens fagbevægelse? 

At den fortsat vil være en kamporganisation, 

som kan rumme både det faglige 

og det politiske arbejde, der skal til for at 

forbedre alle medlemmernes vilkår og 

muligheder. 

Hvilke opgaver vil jeg påtage mig her? 

Jeg vil blive ved med at agitere for nødvendigheden 

af fællesskabet i fagbevægelsen 

og have fokus på, at fællesskabet 

også skal rumme begge køn for 

at være levedygtig. 



At jeg aldrig bliver tilfreds med min per- 

Susanne holder sit oplæg om 

bord i vores skolestue, mens vi 

sejler rundt i smukke grønlandske 

fjorde 

59 

sonlige udvikling, men fortsat vil søge, undersøge 

og udfordre, både de ting som 

jeg kender, og de ting, som jeg ikke kender. 

At jorden bliver et godt sted for alle 

at være. At jeg fortsætter med mit arbejde 

i fagbevægelsen, fordi det rummer 

alt det, som jeg brænder for. 





At få ændret den opfattelse, at kvinder 

er det forkerte køn i forhold til normen. At 

vi får vedtaget love om ligestilling, som i 

Norge f.eks. lige mange mænd og kvinder 

i alle bestyrelser. 

FLUK3 var også på besøg hos PSOE i 

Madrid. Her er det Bonnie fra Ambassaden, 

der skal tolke. Vi mødte 

stort set ingen, der talte et andet 

sprog end spansk

Ulla Puck 

Fødselsår: 

1963 

Forbund: 

Dansk Metal 


Tillidsrepræsentant i TDC 2003 -2007 

Faglig sekretær i Dansk Metal, Tele Afdeling 

12 siden oktober 2003 

Afdelingssekretær siden oktober 2007 


Livet bringer udfordringer med sig og det 

er jo en lang og spændende uddannelse 

i sig selv. 

Folkeskolen 1970 – 80 

Enkeltfag på HF, 1991-93 

Diverse administrative, IT og Telefaglige 

kurser i TDC fra 1981 - 2003 

TR uddannelsen 2003 

Personalejura/Arbejdsret, Merkonomfag 

2005 

Ledelse i Praksis, Akademi-merkonomfag 

2007 

FLUK3 2008 


Efter Folkeskolen vidste jeg ikke rigtig, 

hvad jeg ville, så jeg tog et job som picoline 

på Rigshospitalet i 6 måneder og 

derefter rejste jeg til Australien. 

Vel hjemme igen fik jeg job på telesiden i 

Post- & Telegrafvæsenet (som siden hen 

blev til Statens Teletjeneste, TELECOM, 

Tele Danmark og nu TDC) som receptionist; 

avancerede de næste år stille og 

roligt til bl.a. kontorassistent, projektassistent 

og økonomisk konsulent. 

Jeg har fulgt den teknologiske udvikling 

med mobiltelefoni, fra den administrative 

side, f.eks. NMT til GSM og satelit-TV. De 

sidste 7 år i TDC arbejdede jeg med International 

HR, inden jeg blev valgt som 

fuldtids faglig sekretær i Dansk Metal Tele 

Afdeling 12. 

60 


FLUK3: 

Gennem flere år havde jeg talt med 

kvinder i fagbevægelsen, der har gennemgået 

fagbevægelsens kvindeuddannelser 

bl.a. Nynnerne, Victoria og 

Starlet og set hvilken entusiasme, de kunne 

lægge for dagen, når de fortalte om 

forløbene. En kollega opfordrede mig til 

at deltage. 

Mentor: 

Ole Ipsen, næstformand i Dansk Metal. 

Faktisk kendte jeg ikke min mentor og var 

meget i tvivl, om jeg havde behov for 

sådan en størrelse; men efter en god 

snak med Jane Korczak, næstformand i 

3F, hvor hun anbefalede Ole, tog jeg 

kontakt til ham og heldigvis ville han 

godt have mig som mentee. Han og jeg 

har haft nogle gode møder, hvor vi har 

talt om FLUK3-forløbet, Dansk Metal og 

livet generelt; mit udbytte af samarbejdet 

med Ole har været et forløb, hvor 

han har givet mig løsningsforslag og tid til 

at lytte på alt, hvad jeg havde at fortælle.

Læring: 

At mennesker har mere end én side på 

godt og ondt – at man kan finde det gode 

og positive frem i alle. 


FLUK3 som rent kvindehold har betydet, 

at vi som kvinder har givet hinanden 

plads til at komme med synspunkter og 

holdninger uden at skulle tilkæmpe os 

taletid. Min erfaring med kurser med deltagere 

af begge køn er, at mændene 

ofte ”fylder” og de stille kvinder holder 

mund. På FLUK3 har vi alle fået plads. 


At udkonkurrere de såkaldte ”gule fagforeninger”, 

få befolkningen til at forstå 

at LO’s fagforeninger er dem, der er 

bedst! 

Ulla stod sammen med Gitte 

for sammenkoblingen under 

hele 8. marts arrangementet. 

De gjorde de meget flot 

61 


Jeg har en livsfilosofi – hvis der er noget, 

jeg frygter eller er bange for, så skal det 

afprøves og opleves; faktisk bliver det for 

mig altid en succesoplevelse, og jeg kan 

varmt anbefale det. 

Et sundt og langt liv, så udfordringer og 

oplevelser kan gennemføres for dem, jeg 

elsker. 


Forældre skal opdrage deres afkom til at 

ligestilling er en naturlig del af livet. 

Undervisere i skolerne skal indtænke 

kønsmainstreaming i alt det, de foretager 

sig med børnene. Det er vores børn, der 

skal føre denne fantastiske verden videre. 

Ulla tjekker 

lige, at vi ikke 

påsejler et 

isbjerg

Ida Nawrot 


Forbund: 

3F 


Har været: 

Bestyrelsesmedlem i KAD 

Formand for AOF aftenskole 

Formand for AOF daghøjskole 

Formand for Vamdrup ungdomsskole 

Er på nuværende tidspunkt: 

Tillidsrepræsentant 

Bestyrelsesmedlem i 3F 

Lokale bladudvalg 

Lønudvalg (Udvalg der forhandler de ansattes 

løn i 3F) 

Formand for LO skolekontakt 


10 kl. skolegang 

FLUK3 



28 års anciennitet på KE Fibertec i Vejen 

2008 - Vejen Bibliotek 


FLUK3: 

Efter en skilsmisse hvor jeg havde sat alt 

fagligt arbejde på nødblus, ønskede jeg 

at komme op i omdrejninger igen, og 

kontaktede min formand, som foreslog 

mig dette kursus. 

Mentor: 

Laila Stidsborg, næstformand 3F Skagerak 

Jeg har lært en dejlig person at kende, 

som jeg stoler på. 

I forbindelse med mit projekt har Laila givet 

mig lov til at se hendes projekt samt 

en af hendes kollegaers projekt, som inspiration 

til, hvordan et færdigt projekt 

kan se ud, vi har talt om, hvordan deres 

hold fremlagde deres opgave til eksam- 

62 

men. 

Læring: 

Jeg er blevet meget opmærksom på 

den ulighed, der er i samfundet mellem 

kvinder og mænd. 

Det er dejligt at have et stykke papir på 

uddannelsen Ledelse i praksis. 


Der var stor plads til de bløde værdier, 

fordi vi kun var kvindelige deltagere. 

Vores hold var et lille hold - for lille efter 

min mening. 


Jeg håber på en stærk faglig organisation, 

hvor det er naturligt, at alle er medlem, 

og hvor den på alle måder afspejler 

sig i medlemsskaren mht. fordelingen af 

kvinder og mænd. 

Jeg vil tilstræbe at arbejde for medlemshvervning 

samt arbejde for at synliggøre 

vigtigheden af, at kvinderne er repræsenteret 

på samme niveau som mændene. 


Et arbejdsliv med indflydelse og medbestemmelse 

og masser af fritid. 


Det er enormt vigtigt at få lige så mange 

kvinder på topposter som mænd, samt 

at ligelønnen bliver en realitet.

Øjebliksbilleder 

Ivalu i sin nationaldragt 

Plaza de España med Cervantes og 

Don Quijote og Sancho Panza 

63 

På Brættet i Qaqortoq er en fanger i gang med at 

flænse sin sælfangst 

Trommedanseren 

Jeremias 

Vi besøgte Hvalsey Kirkeruin, der 

er fra Erik den Rødes tid. 

Lilja tager sig af oplægsholderne på 8. marts dagen

Bilag: Litteraturliste FLUK3 

1. Seminar: Marts 2006: Introduktionsseminar: 

Materialer om: 

Studieteknikker 

Historie 

Analyse af køn 

Minister for Ligestilling 

Introduktion til MBTI 

Køn og fagbevægelse i 100 år, af Anette Wolthers, FIU 2002 

Kompendium til FLUK3’s første seminar 28.-31. marts 2006, Anette Wolthers 

Om Myers-Briggs typeindikator, Anette Wolthers 

Mentorordning for kvinder i fagbevægelsen, Susanne Fast Jensen og Anette Wolthers, LO januar 2005 

2. Seminar: Maj 2006: Magt, politik og køn: 

Håndtasken, heksen og de blåøjede blondiner, Ulrikke Moustgaard, Roskilde Universitetsforlag 2004 

Der findes et særligt sted i helvede for kvinder som ikke hjælper hinanden af Liza Marklund og 

Lotta Snickere, Fremad 2006 (uddrag) 

Lige – Socialdemokraternes ligestillingspolitik, oktober 2003 

Arbejdstakter – Arbejdstakt - §6, stk. 1 – 1 side (Joan) 

3. Seminar: Juni 2006: Personlig udvikling, etnicitet og Grønland: 

En mindre skæv verden af Jesper Strudsholm, Politikens rejsebøger 2006 

Artikel: Postkolonialisme i nordisk perspektiv. Relationen mellem Danmark-Grønland, af Kirsten Thisted, i Kultur 

på Kryds og tværs, red. Henning Bech og Anne Scott Sørensen, Klim 2005 

Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark, 2003, magtudredningen 

Menneskenes land – min film om grønland, Anne Regitze Wivel, 2006 DVD (ikke udleveret – kun forevist) 

Minoritetskvinder og feminisme – en svær cocktail?, Anette Wolthers, Internt notat til FIU 2004 

Materiale fra FIU-mentorseminar 23. maj 2006 

4. Seminar: August 2006: Studietur til Grønland: 

Her producerede vi ”FLUK3 Studietur Grønland, august 2006” et internt arbejdsdokument, der indeholder de 

oplæg, som vi holdt for hinanden om Grønland samt andre relevante dokumenter fra turen: 

Hanne Illum: Sydgrønland, Qaqortoq i et turistperspektiv 

Ulla Puck: Isbjerge 

Joan Jensen: Erhvervsforhold i Qaqortoq-området 

Charlotte Dilling: Danmark som kolonimagt 

i Grønland 

Susanne Petersen: Ligestilling mellem 

kvinder og mænd i Grønland 

Ida Nawrot: Børn og unge i Grønland 

og deres levevilkår og – 

muligheder 

Lone Skov Larsen: Pædofili på Grønland 

Ulla Rosendahl: Kommunestyre i 

Qaqortoq sammenlignet med Danmarl 

Marita Geinitz: Uddannelsessystemet 

Gitte Brendstrup: Danmark som Kolonimagt 

og Grønlands historie – 

etnografiske forhold 

Malene Neiiendam: Om isbjørne 

Marianne Andersen: Fagbevægelse 

på Grønland 

64 

Vi flyver op gennem Qoroq og over Qoroqgletcheren 

i flot solskin

5. Seminar: September 2006: Det kønsopdelte arbejdsmarked: 

Det kønsopdelte arbejdsmarked – en kvantitativ og kvalitativ belysning af Helle Holt, Lars Pica Geerdsen, 

Gunvor Christensen, Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind, Socialforskningsinstituttet 2006. www.SFI 

www.lige-frem.dk – en hjemmeside, som minister for ligestilling til lærere, vejledere og forældre om valg af 

uddannelse og erhverv 

Beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg 

og regionsudvalget om ligestilling mellem mænd og kvinder 2006, Kommissionen for de europæiske fællesskaber, 

Bruxelles 22. februar 2006 

Ruth Emereks oplæg 08.09.06: Det kønsopdelte arbejdsmarked (powerpoints) 

6. Seminar: November 2006: Kvinderet, menneskeret, ligestilling og lidt globalisering (Japan): 

Rettigheder? – en antologi om kvinders virkelighed, redigeret af Ulrikke Moustgaard, Dansk Kvindesamfund, 

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og Kvinderådet, 2006. (Kan evt. rekvireres hos 3F, der har trykt den) 

www.ligenaevn.dk her kan international og dansk lovgivning læses – ved klik på den enkelte gældende lov, 

kommer den frem 

Opdag Japan, 25 sdr. 2004 Det japanske udenrigsministerium Ministry of Foreign Affairs 

Noriko Takeuchi Thirstrups dias og tekst (FLUK3’s hjemmeside): Globalisering og ligestilling, Kvinder og mænd i 

Japan 

7.Seminar: December 2006: Ligeløn for arbejde af samme værdi: To typer job – ens løn. Hvordan kommer vi 

videre? 

www.folketinget – søg på ligestilling og de nyeste lovforslag og debatter kommer frem 

8. Seminar: Januar 2007: Stress og ledelse i praksis: Kommunikation og konflikthåndtering: 

Arbejdsbetinget stress, publikation, Arbejdstilsynet, april 2006, 35 sdr. (FLUK3’s hjem-meside) 

MBTI-type og stress, Anette Wolthers, december 2006 (FLUK3’s hjemmeside) 

Arbejdsbetinget stress, personaleweb, nov06, (FLUK3’s hjemmeside) 

Materiale fra Frispark: Stresshåndtering for kvinder i ledelse, 26. januar 2007-02-22 

CD: Hvil i hverdagen, Frispark Alex Haurand 


Ledelse i praksis: Kommunikation 

Ledelse i praksis: Konfliktløsning 

(Anbefales til egen læsning: Konflikt og kontakt – om at forstå og håndtere konflikter af Else Hammerich og 

Kirsten Frydensberg. Forlag Hovedland 2006 – 269 kr. 

Anbefales: Konfliktens redskaber – fra ubevidst kultur til bevidst strategi, af Tina Monberg, Børsens Forlag 2005 

– 455 kr.) 

Konflikter i organisationer af Anette Wolthers, februar 2007 

Udleveret af Claes Jensen: 

Mølleøvelse 

3 billeder 

Vejledende modulplan om akademimerkonom ledelse i praksis (om vægtning af indhold og omfang mm) 

9. Seminar: Marts 2007: Kvinder og vold: 

Pia Rovsing Clemmensen: Den rette hjælp – til voldsramte kvinder, Frydenlund 2005 

Børn på krisecentre 2005-06 af Joan Jensen 03.12.2006 

Andre fakta samt adresseliste af Joan Jensen 03.12.2006 

Marianne Elmgren: Tidslinie (om kvinder i Danmark – og med vigtige udenlandske begivenheder) 

Stress-punktet: 

Bobby Zachariae: Stress Kompetence – øvelsesbog og CD. Redskaber til håndtering af stress, Rosinante 2006 

(udleveret af Ulla R) 

Forberedelse af uddannelsesrejse Madrid: 

Un cursillo de español para el viaje a Madrid (et lille spanskkursus til rejsen til Madrid) af Lis Thygesen 

65

Udleveret: 

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder – FLUK1 2004-06 (rapport marts 2007) 

De nye herskerteknikker, FIU og LO, marts 2007 

En ligelønsguide til virksomheder, der vil arbejde med at fremme lige løn mellem kvinder og mænd, Minister 

for ligestilling, Beskæftigelsesministeriet, DA og LO, 2006 

Fakta om ligestilling 2006, Minister for ligestilling 2006 

Tjek ligelønnen – et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for: 

Det grønne område og transportsektoren 

Offentlige arbejdspladser 

Industriarbejdspladser 

25 spørgsmål og svar om ligestilling, FIU og 

LO 2006 

Naturligvis 2007. FIU og LO 2007 


Udleveret af Claes Jensen: 

Mysteriet i laboratoriet 

10. Seminar: April 2007: Uddannelsesrejse: 

(se også Lis Thygesens materiale 9. seminar) 

Madrid kort og godt, Politikens Forlag 2006 

Spanien, Madrid, Ministerio de Economía, 

Secretaría de Turismo 

Kort over Madrid, do 

Se link om håndbagage (udsendt marts 07) 

Oplæg, udleveret af vore værter i Madrid: 

TCM-UGT (Union General de Trabajadores): 

El empleo y los sectores – situation en 

los transportes, las comunicaciones y el mar (statistikker) 12.03.07 

I encuentro para la Igualdad (fagbevægelsens status om ligestilling), 21.03.07 

Acuerdos fruto dels Diálogo Social 2004-07 

Guía de recursos contra la Violencia de género de la Comunidad de Madrid (håndbog med adresser, 

hvor man kan få hjælp i tilfælde af kønsbestemt vold i Madrid-området) 

DVD: Campaña contra la violancia de género (kønsbestemt vold) 

DVD: Reportaje ley de igualdad (om ligestillingsloven) 

Comisión para la Investigación de Malos Tratos a Mujeres: 

La Comisión para la Investigación de Malos Tratos a Mujeres y la Violencia Doméstica en España, 1983- 

2001 (kommission om vold i familien 

De invisible a responsable (om prostitution) 

D-rom: Informe sobre el trafico de mujeres y la Prostituticion en la Communida de Madrid (om trafficking 

i Madridområdet) 

CD-rom: No te lies con los chicos malos – Guía no sexista dirigida a chicas (om relationer mellem piger 

og drenge) 

¿ Qué hacer si mi hija ha sido maltatada? (vold i familien) 

Senatet: 

Senado 

Constitución Española (den spanske grundlov) 

Kvinderådet: 

Constitutional Act 3/2007 of 22. March for effective equality between women and men 

(ligestillingsloven) 

Organic Act 1/2004 of 28. December on Integrated Protection Measures against Gender Violence 

Den danske ambassade i Madrid: 

Enforcement of the law for an effective gender equality between men and women (resumé af den 

spanske ligestillingslovgivning, som en del af en rapport til DK) 

66 

Plaza del Dos de Mayo. Cecilie fortæller 

om pladsens historiske betydning

Oplæg fra FLUK3’erne: 

Hanne Illum: Madrid, Spanien, FLUK3-tur 23.-27. april 2007 

Charlotte Bendix Dilling: Salvador Dalí. En introduktion til surrealismen 

Marianne Andersen: Real Madrid – Det 20. århundredes mægtigste klubhold 

Marita Geinitz: Uddannelsessystemet i Spanien 

Susanne Ovy Petersen: Landefakta, Spanien 

Ida Nawrot: Baskerne og Baskerlandet 

Lilja Jensen: Familieliv og arbejdsliv 

Lone Skov Larsen: Vold mod kvinder 

Gitte Brendstrup: Spaniens historie 

Ulla Puck: Om den katolske kirke 

De sidste 7 oplæg er lagt ind på http://lo.grupper.dk – de to første er for store for konferencesiden 

11. Seminar: Juni 2007: 


Situationsbestemt ledelse – 13 dias, AW 

Præsentationsoplæg – Marita 

Referat af Kotters bog 

Personlig gennemslagskraft, AW 

Feed back, AW 

Udleveret: 

Chance for Balance – et fælles ansvar – hovedrapport fra familie- og arbejdslivskommissionen, maj 2007 

Chance for balance – Anbefalinger, familie- og arbejdslivskommissionen, maj 2007 

Fair repræsentation i 3F – en aftale er en aftale og en aftale overholder man – delrapport 1 af Lise Lotte 

Hansen og Steen Scheuer, RUC, oktober 2006 

Fair repræsentation i 3F – veje til ligestilling, delrapport 2 af Liselotte Hansen, RUC januar 2007 

Filmen: Latcho Drom, skabt af Tony Gatlif i 1992 

12. Seminar: August 2007: 

Præsentationer, AW 

Feed back, AW 

Sandwichmodel, Anne-Lise 

Teamroller, AW 

Program for FLUK3’s tur til Fanø 

67 

På Plaza de la Puerta 

del Sol demonstrerer 

UGT mod alt for mange 

arbejdsulykker

13. Seminar: September 2007: 

Danmarks Økonomi og velfærdsstat v/Marianne Jelved: 

Aftale om kommunernes økonomi for 2008, Regeringen & KL, 10. juni 2007 

Elektronisk: 

Velfærdsstat, kommunerne og mainstreaming v/ Margot Torp: 

Kun på papir: 

Artikler: 

Ulighed giver dårlige resultater . interview med Margot Torp; Offentlig Ledelse, 2007 

Mainstreaming ” Midt i strømmen” af Helle Skjerbæk, juridisk konsulent og formand for ligestillingsudvalget i 

Lyngby-Taarbæk Kommune, kilde og årstal ukendt 

KL: Information om ligestilling 11. juni 2007 – faktaliste om kommunernes ligestillingssituation 

Charter for ligestilling, Rådet, EU – opfordring til kommuner om underskrift 

Hvordan kan du få ligestilling på dagsordenen i din kommune/region? Af Margot Torp 

Elektronisk: 

6. udkast til folder: Kønnere kommuner – NU fra retorik til rutiner af helle Skjærbæk og Margot Torp 

Tjek på ligestilling, Minister for Ligestilling 19.01.2006 

Lige på …..KL, Kommunernes Landsforening, en sammenligning af KLs måde at understøtte kommunerne i 

at udarbejde professionelle miljø- og ligestillingsvurderinger af Margot Torp og Gitte Vetter, foråret 2006 

(masteropgave) 

KL på bagkant med ligestillingen – en sammenligning af KL’s indsats for at hjælpe kommunerne med at leve 

op til de lovpligtige ligestillings- og miljøvurderinger – 2006 af Margot Torp og Gitte Vetter (pixiudgave af 

masteropgaven) 

Velfærdssamfund og fagbevægelse: ledelse i fagbevægelsen – belyst gennem en undersøgelse af FOA v/ 

Mathilde Illum Aastrøm: Kamppladsen, RUC august 2006 – elektronisk, ligger på http://grupper. LO.dk 

14. Seminar: Oktober 2007: 

Papirudgave 

Køn og krop v/ Bente Rosenbeck: 

Fremtidens krop, særtryk Jyllandsposten maj 2002 (Findes også på Etisk råds hjemmeside) 

Sandheden om kønnet af Bente Rosenbeck in Seklernas sex – bidrag til sexualitetens historie, red. Åsa Bergenheim 

& Lena Lennerhed, Carlssons 

15. Seminar – inklusiv julekonference: December 2007: 

Kvindelige kunstnere: 

Kvinder i kunst – rapport af Karen Sjørup og Charlotte Kirkegaard, 2006 

Tabu i kunstverdenen, artikel fra KVINFO 

Velfærdsstat: Kvindebyrden!? Af Anette Borchorst in ”Rettigheder – en antologi om kvinders virkelighed, 

Dansk Kvindesamfund, KULU og Kvinderådet, 2006 

Køn og velfærdsstat: 

Anette Borchorsts plancher: Køn og velfærd 7. december 2007 

Lones videofilm om uddannelsesrejsen til Grønland, august 2006 

16. Seminar Januar 2008: 

Hvordan teams kan drage nytte af MBTI – kompendium 57 sdr. af Anette Wolthers 

Idas videofilm om uddannelsesrejsen til Madrid, april 2007 

Kursusbeviser 

68

Fagbevægelsens Lederuddannelse for Kvinder ... - Rock Designing

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?