VORREBLADET JU N I 2007 - Vorrevangskolen

♣ ♥ ♠ ♦

Indhold
Fra inspektørens bord ………………………………………side 3
Ole Bering beretter……………………………………………… 7
”Det vil vi være, når vi bliver store”……………………………..10
Verdens bedste job……………………………………………….13
Venskabsklasser………………………………………………….16
Nyt fra skolebestyrelsen………………………………………….17
2. klasses lejrskole på Sahl………………………………….........19
Sundhedsplejersken………………………………………………20
Tandlægen………………………………………………………..21
Cyklistprøve……………………………………………………...22
Oplæsningskonkurrence………………………………………….23
Nyt fra SFO…………………………………………………….. .24
Sommerferiedatoer………………….……………………………28
2

Fra inspektørens bord
Af Lise Thorn, Skoleleder
”Hvad vil du være, når du
bliver stor”?
Sikkert et spørgsmål, som flere
forældre til de meget snart afgåede
9. klasse elever gerne vil have
viden om.
Der er utallige muligheder at
vælge imellem, og alle har lige nu
valgt den næste retning, som for
de fleste drejer sig om 10. klasse,
efterskole, gymnasiet eller
Teknisk Skole
I fremtiden vil der blive flere valg
at træffe, valg, som vil få
vidtgående betydning for de unges
videre liv. Mange vil opleve, at
det ind imellem kan være svært at
skulle vælge, fordi man vil
komme i situationer, hvor man
ved ét valg, bliver nødt til at
fravælge noget andet. Men sådan
er livet, og det er heldigvis med til
at modne hver enkel til at kunne
indtage sin plads i det samfund,
som man skal ud og være en del
af.
Et skoleår er igen afsluttet og
sommerferien venter som en
tiltrængt oase for både børn og
3
voksne, og det giver anledning til
at se tilbage på året som gik.
Årets fælles højdepunkt var de
dejlige featuredage i september,
hvor vi omdannede skolen til
”Vorrestrup”. Det er en fantastisk
oplevelse, når børn på tværs af
klasser og årgange arbejder
sammen om et fælles projekt, og
når man over hele skolen mærker
en ganske anden energi end den
daglige. Afslutningen om lørdagen
var helt unik, og det var især også
på grund af det store besøg af
mange forældre og andre familiemedlemmer.
Tak for det!
I indskolingen har det været året,
hvor samarbejdet mellem lærere
og pædagoger endnu en gang er
blevet udvidet til nu også at
inkludere klassepædagogernes
deltagelse i undervisningen i flere
timer efter kl. 12.00. Det har klart
vist sig at have kvalificeret
samarbejdet endnu mere, og for
næste skoleår er det planen, at
klassepædagogerne også deltager i
2. klassernes lejrskoletur.
Året har også været det første hele
skoleår for den nye skolebestyrelse,
og bestyrelsen er

kommet rigtig godt fra start.
Bortset fra almindelige drifts-
møder har bestyrelsen valgt at
have to indsatsområder, som er
Faglighed og Kommunikation,
som der skal arbejdes videre med
de kommende år.
Vores Familieskole-projekt har
haft en utrolig god start. Det at
børn sammen med deres forældre
går i skole to dage om ugen og
sammen med barnets faste lærere
sætter enkle mål for, hvordan
barnets skoledag forbedres, har vi
oplevet som en rigtig god indsats
over for børn, som af den ene eller
grund har haft problemer med
skolehverdagen. Familieskolen
fortsætter næste år.
Men skoleåret har også været
præget af en del uro i vores
udskoling. Der har været en del
4
sager med elever, som har haft
svært ved at tilpasse sig de
normer, som der stilles
både i skolen og i
fritiden. Skolen ligger
placeret i et distrikt,
som har et bredt
varieret elevgrundlag –
noget som alle, der
arbejder her, ved, men
også som de fleste
anser som et godt
fundament for en
folkeskole. Derfor har
vi brugt megen tid på
at undersøge, hvordan vi kan gøre
forholdene bedre for ALLE = alle
elever og alle ansatte, og det ser
ud til at virke. Efter jul er der
bestemt sket meget, som har
betydet at undervisnings- og
arbejdsforholdene er ændret
markant i positiv retning.
Ændringen skyldes flere ting, som
bl.a. er et udvidet samarbejde med
Socialcenter Nord, et udvidet
samarbejde med Børn & Unge
Forvaltningen og PPR – og hvor
alle instanser er gået meget aktivt
ind i situationen. I det kommende
skoleår skal alle udskolingslærere
sammen deltage i et udviklingsprojekt,
hvor bl.a. indholdet
handler specifikt om ungdomskultur.

Store ting er også sket indenfor
fritidsområdet – men som først
rigtigt bliver oplevet fra næste
skoleår. SFO’en udvides med børn
til og med 4. årgang, og herefter
fortsætter børnene i klub. ”Bygge”
bliver ikke længere en
”Byggelegeplads”, men et klubtilbud
for børn og unge fra 5.
klasse og til 18 år. Det bliver en
ændring som nogen vil begræde,
og andre vil glæde sig over.
Uanset hvad – så vil der ske en
forandring, og personligt ser jeg
frem til, at området forhåbentlig
fremover vil kunne tilbyde større
fritidsmuligheder
for flere børn og
unge, noget som
vi bestemt
mangler i
distriktet. Den
nye fritidsstruktur
lægger ligeledes
op til et langt
større samarbejde
mellem klub,
ungdomsskole og
skole – et
samarbejde, som
jeg forventer, kan
være med til at
kvalificere tilbud
til unge, som har
svært ved at indgå i skolens meget
faste rammer.
5
Vi har netop sagt farvel til endnu
en flok 9. klasses elever, og jeg vil
her benytte anledningen til at
ønske held og lykke med deres
videre valg i livet.
I løbet af skoleåret og ved året
afslutning er der også nogle
medarbejdere, som vi har
taget/skal tage afsked med.
Det drejer sig om:
Administrativ leder Klaus Filt,
som har fundet nye udfordringer.
Tilsynsførende Vera Hansen som
har stået for skolens rengøring og
kantine i 25 år og nu er gået på
pension.

Teknisk servicemedarbejder Bent
Olesen, der er flyttet til en anden
kommune og har fået arbejde der.
Lærer Tove Kjerbye, der gik på
pension sidst i september efter 39
år på Vorrevangskolen
Lærer Poul Kjær Poulsen, som har
valgt at stoppe med at være lærer
og søgt ganske andet arbejde.
Lærer Karen Jespersen, der
officielt stoppede d. 31. december,
hvor hun blev sygepensioneret.
Søren Carlsen, der gik på pension
1. februar efter at have arbejdet på
skolen i 31 år.
Else Herskind, der går på pension
ved skoleårets afslutning efter 40
år på skolen.
Endnu en gang tak for deres store
arbejde for Vorrevangskolen.
Med så mange der forlader os, er
der også nye der tiltræder.
Vi har fået en ny teknisk
serviceleder, som hedder Carl
Johan Basse, og som startede d. 1.
maj.
Derudover har vi ansat fem nye
lærere:
• Eva Rasmussen, som
tilknyttes mellemtrinnet,
• Stine Gry Rasmussen, som
skal undervise i indskolingen,
samt engelsk på
mellemtrinnet,
6
• Helle Nørsøller og Toke
Sachse, der primært bliver
tilknyttet udskolingen,
• Ronni Laursen, der skal
undervise i specialklasserne.
I skrivende stund er vi midt i
ansættelsesprocessen vedr. ny
administrativ leder.
I det første nummer af
Vorrebladet efter sommerferien
vil der følge en nærmere præsentation
af ovennævnte.
Jeg vil slutte med at ønske alle
elever, forældre og medarbejdere
en rigtig god sommer.

Hvad vil du være, når
du bliver stor?
af Ole Bering
”Hvad vil du så være, når du
bliver stor, lille ven?”
Det var et spørgsmål, jeg tit blev
stillet i min barndom. Og det var
jo ikke så let at svare på. Skulle
man ikke lige have lov til at blive
stor først? Hvis onkel Gudmund
så mødte én et år efter til en
familiefest, kunne han godt finde
på at sige: ”Nej, hvor er du blevet
stor.” Og så ville det jo være
pinligt, hvis man endnu ikke
kunne svare på, hvad man ville
være, når man blev stor.
Ja, der var da nok en del mulige
erhverv omkring ejendommen,
hvor jeg boede, f.eks.
viktualiehandleren, min far. Men
ligefrem stå og sælge pålæg og
grillstege kyllinger og den slags
var ikke så oplagt. Så var der
barberen ude foran. Okay, det
kunne da være en mulighed, men
jeg var ikke så meget til duften af
parfume og barbersprit. Nej, så
hellere cykelsmed som Johansen
nede bagest i gården. Der var altid
en hyggelig snak på værkstedet,
og der lugtede brandgodt af olie,
mandfolk og så videre. Jeg kunne
7
selvfølgelig også begynde at
handle med gamle ting, som Røde
Christian i Ringsgade. Eller få en
legetøjsforretning som Glade
Hans omme i Nygade. Jeg mener:
der måtte jo være en grund til, at
han altid var glad.
Min morfar var købmand, og jeg
prøvede en overgang kræfter med
faget som bydreng med Long-
John og det hele. En dag rutsjede
40 æg ned fra cyklen, men min
morfar sagde bare: Det gør ikke
noget, Ole, det er ikke dit område.
Han mente jo nok, at jeg skulle
finde noget andet at rive i, mens
tid var.
Inderst inde ville jeg jo gerne
være som nogle af mine helte:
Zorro, Robin Hood, Tarzan eller
cowboy i det vilde vesten. Det var
da folk, som kæmpede for en
retfærdig sag, og som ikke
behøvede at være gode til regning.

Men når nu onkel Gudmund
spurgte igen til min brors
konfirmation, så kunne jeg vel
ikke sige, at jeg ville være en
Robin Hood eller en Jan fra
detektivbøgerne. Jeg måtte nøjes
med at smile genert og mumle, at
jeg ikke havde bestemt mig endnu
eller den hurtigere version: ”Jeg
vil være ingeniør!” Jeg anede
ikke, hvad en ingeniør var for
noget!
I min barndom var der ikke så
stor arbejdsløshed. Efter krisen i
30´erne og krigen i 40´erne var
50´erne og ikke mindst 60´erne en
tid præget af fremgang og ny
optimisme. Man havde en
forestilling om, at der var en
livsstilling til alle, selv om det jo
ofte betød, at man blev det samme
som sin far. Først senere var man i
stand til at sprænge den sociale
arv og få en højere uddannelse end
sin far. Mødrene var jo
hjemmegående, og det var en
revolution, da kvinderne senere
begyndte at komme ud på
arbejdsmarkedet og fik gode
uddannelser.
Spørgsmålet: Hvad vil du være,
når du bliver stor? var altså slet
ikke så dårligt på det tidspunkt,
hvor det blev stillet. Men i løbet af
60´erne kom der så meget
velstand i landet, at mange flere
8
kunne få støtte til at tage en
længere uddannelse. En del
eksperimenterede med at rejse ud
for at se verden eller sprænge
grænserne for deres barndoms
livsstil, før de begyndte deres
uddannelse. Når de så endelig
kom i gang var de måske over 20
år, men endnu ikke rigtigt ”store”
i forhold til tømrersvenden fra
50´erne, som tjente penge som 17årig.
For børn i dag er det endnu
sværere at svare på, hvad de vil
være, når de bliver store. For
udviklingen går så hurtigt inden
for alle områder, at det erhverv
man kunne tænke sig som tolvårig
fuldstændig har ændret sig,
når man er 24. Det bedste råd, jeg
kan give til børn i dag, er at
dygtiggøre sig så meget som
muligt, mens de går i skole, for så
får de et grundlag, de kan bruge i
fremtiden. Og selvfølgelig finder
de fleste nok ud af i løbet af de
ældste klasser, hvilken retning
deres evner går i, og de bliver
vejledt til den rette
ungdomsuddannelse.
Men jeg vil godt vende tingene
lidt på hovedet ved at spørge
sådan her:
”Hvordan vil du være, når du
bliver stor?”

For uanset om man får en
længere eller kortere uddannelse,
så er der på alle arbejdspladser
brug for medarbejdere, som er
ærlige, samvittighedsfulde, passer
deres ting og spreder en god
stemning omkring sig. Som tør
tage et ansvar og ikke hele tiden
vil give de andre skylden for de
ting, der ikke går så godt. Det
bekymrer mig lidt, når vi i
aviserne hører om, hvor meget
svineri selv voksne mennesker kan
efterlade i naturen. De elever, som
gør indtryk på de voksne, er ikke
altid de højtråbende eller de
superdygtige. Men det er børn,
som tager medansvar for at deres
klasse er et pænt og rart sted at
komme i. Børn, som aldrig kunne
finde på at bagtale andre og skabe
intriger i det ”minisamfund”, som
klassen er.
John F. Kennedy, som heller
ikke var fejlfri, havde et af sine
gyldne øjeblikke, da han i en tale
sagde: ”Spørg ikke, hvad dit land
kan gøre for dig, men spørg, hvad
du kan gøre for dit land.”
”Hvordan vil du være, når du
bliver stor?”
Måske lige så dumt et spørgsmål
som det onkel Gudmund stillede
til lille Ole for så mange år siden.
Men alligevel: det handler ikke
altid om at få det rigtige job, men
9
at have den rette indstilling. At
man samler på gode venner, og
selv er en god ven. At man kan
glæde sig over mange små ting
frem for at gå og brokke sig i et af
verdens rigeste lande. Og at man
har en god portion humor, som er
langt mere end en latter, når andre
dummer sig.
Så kan man tale om, at man er
blevet ”stor” som menneske og
ikke bare på papiret! Men det gør
selvfølgelig heller ikke noget, at
man sætter sig mål og stræber
efter at nå dem.
Uanset hvad du bliver, når du
bliver ”stor”, så lav det du
brænder for og brænd for det du
laver.

Vorrebladet har spurgt elever fra såvel afgangsklasserne
som fra de yngste årgange om deres
planer på kortere og længere sigt
Simon Kornø, 9.x:
”Efter sommerferien skal jeg gå
på Rundhøjskolen i 10. klasse. De
har en fodboldlinje med træning 4
gange om ugen. Det skal nok blive
godt.”
Hvilke planer har du så efter 10.
kasse?
”Så ved jeg faktisk ikke rigtigt,
hvad jeg skal. Måske noget HG
eller HF.”
Hvad er dine vilde drømme på
længere sigt?
”Jeg vil gerne være fodboldspiller
og har foreløbig skiftet fra
Skovbakken til AGF. Men ellers
vil jeg gerne noget med børn,
måske pædagog.”
Zipedé, 9.y:
”Efter sommerferien skal jeg først
på highschool-ophold i USA, og
10
derefter begynder jeg på
gymnasiet i Risskov.”
Hvad er formålet med highschoolopholdet?
”Jeg vil gerne prøve noget nyt og
anderledes, og jeg har altid drømt
om at komme til USA.”
Hvis du tænker på, hvad du vil
efter gymnasiet …
”… jeg er fuldstændig blank! Lige
nu er der ikke et bestemt erhverv,
der tiltaler mig. Jeg kunne godt
svare, at jeg gerne vil være
superstjerne, men det er jo ikke
realiteter!”
Kenneth Skriver, 9.y:
”Efter sommerferien tager jeg 10.
kl. på Vejlby Skole. De har
boglige fag og fitness. Derefter
står valget mellem HTX eller STX
på naturvidenskabelig.”
Hvad ser du dig selv som om
nogle år?
”Måske som én, der forsker inden
for kemi. Det synes jeg er
spændende. Og jeg skal
selvfølgelig finde en uddannelse,
som passer til det. Der er faktisk
ikke andre erhverv, jeg drømmer
om.”

Louise, 9.y:
”Efter sommerferien skal jeg på
idrætsefterskole på Djursland. Jeg
kan godt lide at dyrke idræt, så jeg
tror det bliver et rigtigt godt år.
Derefter vil jeg måske på
gymnasiet eller HHX. Èn af de to
ting.”
Har du en erhvervsdrøm på
længere sigt?
”Det kan jeg ikke rigtigt svare på -
endnu!”
Kasper, 0.a
”Jeg vil gerne være professionel
fodboldspiller og spille i en stor
klub.”
Men hvis drømmen ikke går i
opfyldelse, hvad kunne du så
tænke dig at være?
”Det ved jeg ikke!”
Rasmus, 0.b
”Jeg vil gerne være maskinmester
lige som min far. Det tager 6 år at
blive det. Min lillebror, Jeppe, vil
11
være musiklærer lige som min
mor. Det tager 4 år at blive.”
Ved du, hvad arbejdet som
maskinmester går ud på?
”Ja, man laver vindmøller. Det gør
min far i hvert fald.”
Patrick, 0.b
”Det skal være noget med sport,
for det elsker jeg. Enten
professionel fodboldspiller eller
håndboldspiller.”
Kunne du tænke dig at blive
træner?
”Ja, for jeg kan godt selv lide at
træne. Det gør jeg hver morgen.
Og jeg spiser sund mad. Jeg er den
hurtigste i hele klassen!”

Sophia, 0.a
”Jeg vil være tandlæge, når jeg
bliver stor, for jeg synes, det er et
spændende arbejde.”
Oliwer, 0.a
”Jeg vil være ”politi”, for det er
sejt! Så kan man fange
forbrydere.”
Sebastian, 0.a
”Jeg vil gerne være professionel
tennisspiller. Jeg kan godt lide at
spille tennis, og jeg er allerede
rigtig, rigtig god. Min far og jeg
spiller tennis sammen, og jeg skal
nok til at gå til det på et
tidspunkt.”
Pætur, 0.a
”Jeg vil gerne være breakdancelærer,
når jeg bliver stor, for jeg
går til breakdance og er god til
det.”
Nicklas, 2.b
”Når jeg bliver stor, vil jeg gerne
være fodboldspiller i FCK.”
:
12
Kevin, 3.b
”Jeg vil gerne være Formel 1
kører og verdensmester ligesom
Fernando Alonso.”
Siv, 2.b
”Jeg kunne godt tænke mig at
være filmstjerne – jeg vil gerne
være med i alle mulige film –
nogle gode seje actionfilm.”
Ellen, 2.b
”Jeg drømmer om at blive rytter
og arbejde med heste, når jeg
bliver stor. Det er bare det jeg
gerne vil.”

Verdens bedste arbejde
Af Lotte Mikkelsen
(Lærer i 1.b, 3.x og 4.x)
Da jeg var lille var det sidste, jeg
ville være lærer. Begge mine
forældre var lærere, og det syntes
jeg måtte være nok i én familie.
Ikke fordi der var noget i vejen
med det, jeg beundrede faktisk
mine forældre rigtigt meget – og
gør det stadigvæk, men jeg ville
gå mine egne veje. Først var det
som astronaut. Tænk at blive
skudt ud i himmelrummet, se
vores fantastiske klode udefra og
”flyve rundt imellem stjernerne”.
Så kom der nogle år, hvor det
eneste, der duede var at blive
arkitekt. I min ”karriere” byggede
jeg i runde tal 1000 legohuse –
møblerede vel at mærke og gjorde
mig udi alverdens papmodeller og
13
flamingokreationer. Jeg gjorde
virkelig, hvad jeg kunne – også i
mit voksenliv - for ikke gå i mine
forældres fodspor. Men ja…….det
endte jo altså med at blive mit
kald alligevel, og hvor er jeg glad
for det!
Man hører ellers tit folk sige; ”Uh,
jeg misunder ikke lærerne!” Og
for et halvt års tid siden blev der i
dagspressen offentliggjort en slags
prestigehitliste over en masse
forskellige erhverv, og der kunne
man finde lærerjobbet langt, langt
nede af rangstigen. Det ville da
også være at foregøgle
omverdenen noget, hvis jeg
påstod, det ALTID var lutter
lagkage og ren fryd og gammen at
være lærer.

Det er til tider drønhårdt som i alle
andre fag. Og hvem i folkeskolen
anno 2007 ville ikke ønske sig en
ordentlig ressourcemæssig
saltvandsindsprøjtning, så vores
børn og familier – og skolen
kunne få de absolut optimale
vilkår og rammer at udfolde sig i.
Men det på trods føler jeg mig
ekstremt privilegeret over HVER
morgen at glæde mig til at skulle
på arbejde på min skole,
Vorrevangskolen!
Tænk lige engang på, hvor vigtigt
det er at have andel i og ansvar for
at drive skole. At skabe rammer,
hvor læring, kreativitet, fællesskab,
personlig udvikling og
dannelse kan finde sted.
Folkeskolen er det sted, hvor
fundamentet til vores fremtid
grundlægges, hvor vores børn
finder ud af, hvordan de vil være
voksne engang. Det er jeg med til
– og det er STORT!
Når man er lærer, kan man
virkelig mærke, man lever – på
godt og mindre godt selvfølgelig,
men der er uden sammenligning
mest af alt det gode. Når man har
med børn og unge at gøre, er der
kontant afregning i alle
henseender. Der er glæde,
begejstring, virkelyst og lys i
14
øjnene. Der er også skrig og gråd
indimellem, men det er til at have
med at gøre, fordi børnene siger
det lige nøjagtigt, som det er, og
alt det tilsammen giver vores
skole en uvurdérlig ægthed.
Om morgenen på vejen fra
parkeringspladsen og op til skolen
møder jeg masser af glade børn –
vinkende og smilende på cykel,
løbehjul eller med mor og far i
hånden. Ved hovedindgangen
udveksles adskillige
”Go´mor´ner” og man holder altid
døren for hinanden. Så når man
lærerværelset, og jeg tror ikke, der
findes mange steder, hvor
morgenhumøret er så behageligt.
For mig at se, er det meget svært
ikke at smile fra det ene øre til det
andet, når man træder ind til
dagens første lektion.
Kære læser (!)
- når eleverne i 1. klasse pludselig
knækker læsekoden, og man kan
se, at de bliver vilde efter mere og
pavestolte af sig selv
- når børn bliver så interesserede i
undervisningen, at man som lærer
pludselig finder sig selv ledt på
spændende og lærerige ”afveje”,
og tiden bare er forsvundet
- når man efter en uges cirkustema
og arbejde på tværs af klasser og

årgange afslutter med et brag af en
forestilling, hvor samtlige børn i
hele 4 klasser er i manegen og
yder det bedste, de kan (så kan
man som lærer slet ikke holde sig
i ro, men må stå og hoppe bag
cirkustæppet, fordi man har bobler
i maven og fryd i hovedet)
- når man igennem længere tid har
arbejdet med sociale målsætninger
og legeøvelser og så en dag på en
gårdvagt kan stå på afstand og
iagttage børnene være helt rigtige
overfor hinanden og lege godt på
fælles præmisser
- når man tager på tur ud af huset
og gør opdagelser med hinanden
- når hele klasseværelset syder og
bobler, fordi der i alle fire hjørner
af lokalet laves gruppearbejde,
vandforsøg, vanvittige
konstruktioner og tænkes store
tanker
- når børnene bliver så optagede af
en bog, at de på eget initiativ og
med forældrenes hjælp går ud og
køber forsættelsen, så vi kan læse
den højt i klassen
- når man sender unge livsduelige
mennesker ud af 9. klasse med
masser af mod og ideer til
fremtiden
- når man har nogle entusiastiske
forældre i klassen, der har lyst til
at planlægge og invitere til
supergode sociale arrangementer
15
- når forældresamarbejdet virker,
fordi vi vil hinanden (også selvom
vi kan være uenige) og synes, vi er
fælles om at gøre det allerbedste
for børnene
- når man har et fantastisk
samarbejde med skolens
pædagoger og visioner for skole
og fritid smelter sammen
SÅ ER LÆRERJOBBET DET
ALLERBEDSTE ARBEJDE I
VERDEN!
Lotte Mikkelsen
Dertil kommer alle ”frynsegoderne”,
som når elever, jeg gav
fra mig for flere år siden, kommer

ind på lærerværelset og ønsker
mig tillykke på min fødselsdag.
Man får så mange flotte tegninger
af børnene, at man kan tapetsere
med dem. Og så er der alle
knuserne og de gode hverdagshistorier,
børnene deler med os.
Eller når man møder gamle elever
og får lov at hilse på deres børn,
og man kan se, det går dem godt,
og de lever et dejligt liv. Og ikke
mindst når man er beriget med en
masse knaldgode, ”ildfulde” og
dygtige kolleger, der virkelig
brænder for vores skole og
lærergerningen.
Det oplever jeg! På Vorrevangskolen!
Næsten hver dag! Det
kan godt ske, jeg ikke blev
astronaut, men det gør ikke spor,
for jeg er lige præcis der, hvor jeg
gerne vil være, og jeg bevæger
mig alligevel rundt blandt
stjernerne hver dag – både de
små, mellemstore og voksne af
slagsen.
16
Venskabsklasser
Af Nina og Josefine, 5.y
Vi er to piger, som går i 5. y. Vi
har en venskabsven, der hedder
Mansouria. Alle på 5. årgang har
en venskabsven, som går i en af 0.
klasserne. En gang imellem læser
vi højt for dem, og andre gange er
vi i skoven.
0.B´s lærer, Bodil, og vores
lærer, Ole, finder på mange gode
ting og mange spændende ture,
som vi skal på sammen med dem.
Vi har blandt andet været på
Vestereng og nede i Risskov.
Vi synes, det er en god ide at
have en venskabsven, fordi det får
dem til at være trygge, og vi
hjælper dem med at finde nye,
gode venner. Vi synes også, det er
godt for os, at vi har
venskabsvenner, for så kan vi lære
at vise omsorg, og at man kan
være venner med nogen, der er
yngre end en selv.
Vi synes, det er dejligt at tænke
på, at vi er skyld i, at de har fået så
mange gode venner. Det giver os
en god fornemmelse i maven. Vi
er meget glade for den
venskabsven, vi har fået.

Hvornår er man stor
nok til at få en mobil?
Af Bente Bro, Skolebestyrelsen
”Mor, hvornår synes du egentlig,
at jeg er gammel nok til at få en
mobil?” Dette spørgsmål er jeg
blevet stillet gennem det sidste år
og med kraftig øget frekvens det
sidste halve år af min 9årige datter
i 2. klasse. Jeg har svaret uden at
blinke: ”Når du bliver 10 år.”
Hvor denne magiske 10 års
grænse er kommet fra, ved jeg
ikke helt – måske fordi genboens
datter fik en mobil til sin 10 års
fødselsdag; og fordi min genbo er
en fornuftig og ansvarlig mor i
forhold til så mange andre
områder, har det sandsynligvis
bare virket som en passende
grænse at adoptere over gaden til
også at gælde i vores hus.
”Men Mor, hvorfor må jeg ikke få
én nu – de fleste andre i min
klasse har en.” Jeg har ikke haft
noget rigtig godt svar parat; men
følelsen har været, at det bare har
været bedst at udskyde mobildebuten
til så sent som muligt –
ligesom så mange andre debuter,
der indvarsler tab af barndoms
uskyld, og som i hvert fald helt
17
sikkert er upassende i en 2. klasse.
Jeg har, uden at tænke over det,
haft mobiltelefonen rubriceret i
kategorien ”ungdomsfænomen” –
og ikke overvejet den, som noget,
der hører et barndomsliv til. Da
det gik op for mig, at jeg havde
udelukket den mulighed i mine
tanker om mobilen, kunne jeg for
første gang spørge min datter
oprigtigt interesseret: ”Hvad er
det, du gerne vil bruge en
mobiltelefon til?”
Og man kan bruge en telefon til
mange ting, som er rigtig sjove fra
et børneperspektiv, når man går i
2. klasse, skulle jeg hilse og sige:
Lave sjove film, udveksle
yndlingsmusik, lave skøre lydoptagelser,
danse til musik i
skolegården i frikvarteret – og så
selvfølgelig: Sende sms-er til sine
venner. Alle disse ting, som min
datter glad fortalte mig, man
kunne lave med en mobil, havde
to fællesnævnere: Leg og
kommunikation –, ikke spor for-

tidlig-pubertets-agtigt, men derimod
helt centrale elementer i et
børneliv.
Så vi har gjort det! Givet lov til at
hun måtte bruge sine sparepenge
på en mobiltelefon. Telefonen er i
hus – en model ”skub-op” med
røde sider og 1000-vis af
ringetoner. Og hvor er hun glad
for det – og hvor er vi, hendes far
og jeg – glade for det: I stedet for
at løbe hele Skelagervej rundt ved
spisetid, kan vi nu sende en sms.
Når hun insisterer på selv at gå
hjem fra SFO, når hun gerne vil –
ved vi alligevel, cirka hvornår hun
kommer, for hun sender bare en
sms, når hun går fra skolen. Vi ser
en blomstrende interesse for at
tage skridtet fra børne-stavning til
formelt rigtigt stavede ord – for
det er træls at sende en sms, som
de andre ikke forstår. Og så er det
aldrig for sent at blive en cool
mor: ”Mor - det er som om, du
lyder lidt sejere, når du skriver
noget til mig i en sms, end du
lyder i virkeligheden.”
18
Mobiltelefonerne er kommet for at
blive og indgår i børns, i unges og
i voksnes liv på vidt forskellige
måder. I skolebestyrelsen drøfter
vi p.t., hvilke retningslinjer vi som
skole skal have for brugen af
mobiltelefoner i og på skolen.
Mobiltelefonerne er et
kommunikationsredskab, som i sig
selv ikke indeholder noget
normativt ”godt” eller ”dårligt”.
Det afhænger fuldstændig af,
hvordan dette kommunikationsredskab
bliver brugt!
Knyttet til det at lære at bruge det
godt, er en opdragelsesmæssig og
pædagogisk opgave, som
forældrene og lærerne bedst løser i
fællesskab. En opgave som vi kun
løser ved at være i dialog med
vores børn og unge. Hvis vi blot
opstiller retningslinjer for, hvornår
mobiltelefoner ikke må benyttes,
afskærer vi os som voksne fra
denne dialog - og dermed fra at
have mulighed for at opdrage til
god mobil-etik hos børn og unge.

Sahl lejrskole for
2.a og 2.b
Af Le 2.a og Ane 2.b
Først mødtes klasserne på skolen.
Så fik vi kaffe og saftevand og
sagde farvel til vores familier. Så
tog vi af sted med bus til
banegården, hvor vi tog med tog.
Det tog to timer at køre i tog. Vi
stod af i Vinderup, hvor vores ting
blev hentet af Peter. Det var ham,
der ejede lejren i Sahl. Vi skulle
gå 3 km. Der hvor vi kom til
lejren skulle vi rede vores seng og
pakke ting ud.
Den første dag skulle vi på en
stinkende bondegård. På vej hjem
fra gården skulle vi se det gyldne
alter og fik en historie om det. Det
var meget flot, og så gik vi hjem
til lejren. Og da vi kom hjem, var
der nogle, der skulle lave mad. Vi
fik boller i karry og bagefter
skulle vi underholde.
19
Næste dag skulle vi på Hjerl
Hede. Der skulle vi lege gamle
lege og lave legetøj og filt-bolde.
Da vi havde lavet legetøj, måtte vi
gå rundt og kigge på, hvad man
lavede i gamle dage. Om aftenen
skulle vi have pizza, og bagefter
skulle vi holde fest og have kage –
og så skulle vi i seng.
Næste dag skulle vi hjem.

Sundhedsplejerskeskift
Efter lange og grundige overvejelser har jeg nu endelig besluttet mig for at
forlade Vorrevangskolen. Det er 18 år siden, jeg startede der, så jeg har
selvsagt mødt mange børn og voksne - nogle med nært kendskab andre
med mindre. Ingen skal være i tvivl om, at jeg har været utrolig glad for
den tid med de mangeartede oplevelser, I har givet mig.
En stor tak til jer alle - Vær sød at hilse jeres børn mange gange!
Jeg har haft orlov fra Vorrevangskolen i indeværende skoleår, idet jeg
således har haft mulighed for at afprøve andre faglige udfordringer.
Anledningen til at jeg så endeligt forlader Vorrevangskolen er, at jeg
fremover ønsker en deltidsstilling i sundhedsplejen, og den har jeg fundet i
og omkring Vejlby skole. Så det er derfra, jeg fremover vil være at finde.
Min vikar i indeværende skoleår, Lone Calundan skal fremover arbejde på
Strandskolen, så efter sommerferien starter min egentlige efterfølger -
endnu en Lone. Denne gang med efternavnet Riisbøl. Lone Riisbøll har
ligeledes flere års sundhedsplejerskeerfaring bl.a fra Jacobskolen og
Strandskolen, og hun glæder sig meget til at arbejde på og omkring
Vorrevangskolen.
Mange kærlige hilsner og tanker fra
Hanne Bjørn, Sundhedsplejerske
20

Cyklistprøve 6. årgang
Maj 2007
22

Det er ganske vist
Af Henrik Sørud
(Dansk- og klasselærer i 7.e)
H.C. Andersen ejede, så vidt
vides, hverken Kawasakisko eller
hængerøvsbukser. Ikke desto
mindre blandede det andersenske
univers sig med nutidens mode i
forbindelse med Dansklærerforeningens
årlige oplæsningskonkurrence,
der i år havde fem
udvalgte H.C. Andersen eventyr
som omdrejningspunkt.
Udfordringen
Otte 7.klasser havde meget
kvalificerede oplæsere, der alle
dystede om hæder og
førstepladsen, der gav mulighed
for en finaletur til København og
videre mulighed for at vinde
3000,- kr. til klassen.
Udfordringen var også blevet taget
op af Vorrevangskolens 7.e og
dens fem mand store besætning.
Således udrustet med hver sit
eventyr, kunne arbejdet med
oplæsningens mange teknikker og
krav begynde. H.C. Andersen kan
være en vanskelig herre at gå i lag
med, når man ikke selv er den
store læsehest og har problemer
med udtalen af danske ord og
vendinger fra et andet århundrede.
23
Vinderen
Klassens vinder blev Karwan
Karimi Jalal, hvis ihærdighed og
arbejdsindsats blev kronet med
betegnelsen; ”Vorrevangskolens
bedste H.C. Andersen oplæser”.
Herefter fulgte syv dages
forberedelser op til den regionale
finale.
Nerver
Det viste sig, at Karwans venner
og fodboldkammerater fra
Katrinebjergskolen sad lige foran
under oplæsningen. Kombineret
med nerver var dèt næsten for
meget, så oplæsningen af
Vanddråben blev overstået i et
hæsblæsende tempo.
At nerver ikke kun var et
anliggende for Karwan viste sig
allerede ved næste deltager, der
end ikke turde gå på scenen i
Trøjborgsalen.
Depechen
Det blev dog til en meget
udbytterig oplevelse, og anledning
til mange modne overvejelser på
vejen hjem. Karwan og 7.e skal
hermed give den oplæsningsmæssige
depeche videre til de
nuværende 6.klasser og ikke
mindst deres dansklærere, som vi
håber, vil tage Karwans eksempel
op til efterfølgelse.

Nyt fra SFO Vorrebassen
Af Karin Walk
Sommerferien nærmer sig, skolen
lukker – dog har Vorrebassen
åben hver dag, bortset fra i ugerne
29 og 30.
• I uge 29 er der åben i
Vorrebassen og
• i uge 30 på Lisbjerg skoles
SFO.
I begge uger er der nødpasning for
de børn som på forhånd har
tilmeldt sig, og der vil være
personale fra både Lisbjerg og
Vorrebassen til stede begge uger.
Det har været et skoleår med
mange omvæltninger: Efteråret
startede med strejke og blokade,
Børn og Unge indførte den enstrengede
model på dagpasnings
området og efter sommerferien er
der i Vorrebassen
• også pasningsgaranti for de
børn som går i 4. klasse.
• oprettet en afdeling for de
børn fra specialklasserne
som skal gå i SFO, dvs.
SFO’en får status af
handicapinstitution.
• en ”lektiecafe” hvor der er
voksenbistand og tid, fred og
rum til at læse lektie,
24
Kravene til SFO’en:
-lave mål og indholdsbeskrivelse
for arbejdet med sprog og læsning
i den pædagogiske virksomhed.
Arbejdet skal iværksættes fra den
1. august 2007 (med deadline 1.
august 2008)
-give børnene mulighed for at
gøre erfaringer med skriftsproget i
funktionelle sammenhænge
-der skal etableres ”lektie-cafeer”
hvor der er voksenbistand og tid,
fred og rum til at læse lektier
Vorrevangskolens SFO-leder
hedder efter sommerferien Karin
Walk, og jeg glæder mig til fortsat
at varetage ledelsesopgaven, og
sammen med Vorrebassens
dygtige personale fortsætte
arbejdet med at udvikle et trygt og
udviklende fritids- og socialpædagogisk
tilbud i vores SFO.
Souschef og afdelingsleder
stillingerne nedlægges pr. 1.
august 2007, i stedet for ansættes
to Fritidspædagogiske ledere – en
på Filuren (0. – 1. klasse) og en på
Basen 2. – 4. klasse). Vi skal
derfor have ansat mere personale
og i skrivende stund har vi
stillingsopslag om tre til fire nye
pædagoger.

Lige p.t. er der mange ubekendte –
så vi opfordrer jer til at holde jer
orienteret via vores hjemmeside
og/eller ved at tjekke vores
opslagstavler i vindfang.
Jeg vil slutte med at ønske alle
vores børn og forældre en dejlig
sommerferie – vi ses alle sammen
igen til august 2007.
Mange hilsner
Karin Walk
SFO-leder.
FILUR-NYT
Af Vivian Bonde
Tænk der er allerede gået et helt
skoleår – det føles slet ikke sådan.
Det er altså ikke længe siden vi
mødtes med en hel flok små og
helt ukendte børnehaveklasse-
børn. Og det er de samme børn,
som nu løber hjemmevant rundt
på Filuren og har fuldstændig tjek
på alt – og alle.
Alle vores børn i 1. klasse, som vi
nu kender så fantastisk godt, skal
vi ”pludselig” til at sige farvel til,
når de efter sommerferien er
blevet så store at de skal ”gå” på
Basen. Heldigvis følger kendte
25
pædagoger med, så det ikke er helt
så skræmmende at skulle flytte. Vi
har også i løbet af foråret
/forsommeren haft projekter og
aktiviteter sammen med Basens
nuværende 2. klasser, så børnene
kender efterhånden hinanden ret
godt.
Vi vil i det kommende skoleår
”miste” et af vores
mest brugte lokaler.
Klubben/rummet
skal indrettes til
undervisning og det
betyder, vi ikke
længere har et sted
hvor børnene kan
lege helt alene med
dans, teater og hvad de nu ellers
finder på af spændende lege. Vi
arbejder på, at finde alternativer,
så på Filuren, er vi voksne p.t. i
gang med at planlægge, hvordan
vi skal/kan indrette fælleslokalerne
(FL1 – FL4), så vi kan
tilfredsstille alle børnenes, SFO’s
og undervisningsdelens forskellige
behov.
Lil, som sidste skoleår var
klassepædagog for en 3. klasse,
skal efter sommerferien være 0.
klassespædagog på Filuren. Vi
skal have ansat en ny pædagog,
som så skal være klassepædagog

for den anden børnehaveklasse –
og ligeledes være på Filuren.
Jan B. og Mogens fortsætter som
klassepædagoger for 1. klasserne,
Juddi vil også fortsat være på
Filuren.
Anna, vores dejlige pædagogmedhjælper,
rejser 1. juli – hun
har dog tilbudt at være vikar for
Jan B. i uge 27. Jan B. er stadig
sygemeldt, men vender tilbage i
løbet af sommerferien.
Vi håber på en dejlig varm og
solrig sommer og glæder os til vi
ses igen efter ferien – rigtig god
ferie til jer alle!!
Masser af kærlige hilsner
Personalet på Filuren
26
Nyt fra Basen
Af Vivian Bonde
Endnu et skoleår er gået og vi
oplever for første gang, at vores 4.
klasser bliver i Vorrebassen på
Basen, i stedet for at skulle på
Byggelegepladsen.
Sevket fortsætter som pædagog
for 4. klasserne og vi skal have
etableret den plads og de
faciliteter der er nødvendige for at
4. klasserne fortsat skal kunne få
et godt socialpædagogisk
fritidstilbud. Dette indebærer bl.a.
at de får deres ”eget” lokale –
hvor de kan trække sig lidt tilbage
efter skoletid. Vi har planlagt
samarbejde/fælles aktiviteter med
Nydam, ligeledes for at kunne
tilgodese de behov børn i 4. klasse
også har, bl.a. for at deltage i
aktiviteter sammen med
jævnaldrende/ældre børn.

Filurens nuværende 1. klasser
kommer jo også på Basen efter
sommerferien. George følger med
sin klasse, og vi glæder og til at
komme til at kende børnene bedre
end vi gør p.t. ligesom vi ser frem
til et tættere samarbejde med
George.
Lil, som har været klassepædagog
for den ene 3. klasse, skal efter
sommerferien være klassepædagog
for en ny 0. klasse, så
hun forlader Basen og flytter til
Filuren.
27
I skrivende stund er vi i gang med
at planlægge ”Disco-dasko-aften”
for børnene i 2. klasse og vi håber
på et brag af en fest. Ligeledes er
vores traditionelle tur til Djurs
Sommerland for 3. klasserne i
gang med at blive planlagt, og vi
glæder os alle sammen til både
fest og tur.
Vi vil slutte med at ønske alle
vores børn og forældre en god
sommer – vi ses efter
sommerferien.
Hilsen
Alle os voksne på Basen

Sommerferien står atter for døren, og skoleåret 2006/07 er ved at løbe ud.
Hermed lidt praktiske oplysninger i forbindelse med ferien:
Fredag den 29. juni 2007 er sidste skoledag.
0. – 6. klasse møder fra kl. 08.00 – 11.40.
7. og 8. klasse møder fra kl. 10.00 – 11.30
Kantinen har åbent fra kl. 09.30 – 10.00. Der er ingen mælke- og
frugtordning denne dag.
Første skoledag efter ferien er onsdag d. 15. august 2007.
Alle klasser møder fra kl. 08.00 - 11.40.
I de to første timer skal klasserne have deres klasselærere. De to sidste
timer er efter det nye skema. Kantinen har åbent fra kl. 09.30 – 10.00.
Der er ingen mælke- og frugtordning denne dag.
De nye børnehaveklasser har også 1. skoledag onsdag d. 15. august
2007. De møder fra kl. 10.00 – 11.40.
Skolen vil gerne takke for samarbejdet i indeværende skoleår, og vi ønsker
alle en rigtig god sommer.
Redaktion:
Ole Bering & Vivi Konggaard Vorrevangskolen
Vorregårds Allé 109
8200 Århus N
Tlf. 8739 2900
vor@aaks.aarhus.dk
28