♣ ♥ ♠ ♦

♣ ♥ ♠ ♦
1

1. SKOLEDAG
Af Lise Thorn
En festdag som hvert år er lige dejlig
og fuld af glæde og som for hvert
enkelt barn markerer starten på et
nyt stadie i livet.
En start, der endnu er præget af stor
nysgerrighed og spænding, men som
gennem skoleårene vil stabilisere sig
til en større overlegenhed og
overblik, for til sidst i 9. klasse at
markeres ved unge mennesker, der er
parate til næste store hop i livet.
Velkommen til en ny årgang børn og
forældre på Vorrevangskolen.
Velkommen til alle til endnu et nyt
skoleår!
Hverdagen er allerede i fuld gang, og
de små nye 0. klasseelever har
erobret skolen. De færdes trygt rundt
på skolens mange kvadratmeter, og
for mig at se er de faldet godt til.
Jeg vil her benytte anledningen til at
takke forældrene for det store og
positive fremmøde den første dag.
Det er én af de største støtter, I kan
give jeres børn, og som tyder på et
godt fremtidigt skolehjemsamarbejde.
Og netop samarbejdet
mellem hjemmet og skolen betyder
rigtig meget for barnet op gennem
hele skoleforløbet.
Et samarbejde bygger på gode
oplevelser, god kommunikation samt
opbakning til de arrangementer
skolen inviterer til – arrangementer
der rækker fra forældremøder,
klassearrangementer, skolefester,
skolehjemsamarbejde,
klasserådsmøder og lign. Ved at
deltage aktivt viser man sit barn, at
man tager skolen alvorligt.
Også den øvrige del af skolen er
kommet godt i gang. Hvor vi, som
nævnt i sidste nummer af
Vorrebladet, oplevede nogen uro i
udskolingen sidste skoleår, er dette år
indtil videre karakteriseret ved en
stor ro.
Der er blevet en ganske anden
atmosfære blandt de ældste af vore
elever, som det er mit indtryk, at alle
nyder rigtig meget.. Også blandt
lærerne i afdelingen er der
optimistiske toner, - der er kommet
en del nye lærere, som sammen med
de erfarne udgør et rigtig godt
afdelingsteam. Det er bestemt også
godt for arbejds- og
undervisningsmiljøet, at den samlede

udskolingslærergruppe i dette skoleår
skal på kursus i sammenlagt fire hele
dage og tre eftermiddage. Et
tværfagligt udviklingsforløb om
ungdom, identitet og uddannelse -
sammen med klubmedarbejdere og
medarbejdere fra Socialcenter Nord.
Første kursusdag er afviklet og med
stort positiv udbytte.
Elevrådet har gennem flere år ønsket
at holde en temadag for de ældste
elever, og i år er det så lykkedes at få
den planlagt og gennemført. Fredag
d. 14. september havde elever og
lærere en forrygende dag på
henholdsvis Vorrevangskolen og på
”Sansestormerne – Skolen for mad
og appetit på livet”, der ligger på
Tretommervej i Risskov. Det kan der
læses mere om andet sted i bladet.
skolebestyrelsen har ønsket at sætte
fokus på i deres valgperiode, men
bestemt også temaer som altid vil
være meget centrale i en skoles
hverdag og organisering. Det kunne
også mærkes under hele opholdet,
som bar præg af stor energi og
engagement, og mundede ud i en
lang række konkrete forslag til
handlinger inden for de to områder.
Ugen efter - fredag d. 21. og lørdag
d. 22. september var det pædagogiske
personale af sted på arbejdsweekend,
hvor også flere forældre fra
skolebestyrelsen deltog.
Temaerne var ”Kommunikation og
Faglighed” – indsatser som bl.a.
Frem til midt i november skal
handlingsforslagene behandles og
prioriteres med henblik på at kunne
vedtages i henholdsvis
skolebestyrelse og MED-udvalg. I
Vorrebladets decemberudgave vil
man kunne læse hvilke forandringer,
det kommer til at betyde for skolen,
for børnene, for personalet og for
forældrene.
I 2007 er der for alle skoler
udarbejdet en kvalitetsrapport, som
udkom i september, og delrapporten
for Vorrevangskolen kan læses på
skolens
hjemmeside
(www.vorrevangskolen.dk).
3

Delrapporten afspejler pænt den
skole vi er, og som ligger i det
distrikt, den gør, hvor jeg hermed
mener, at det er ikke alle vore elever,
der får den nødvendige hjælp
hjemmefra. Som skole gør vi meget,
hvilket også kan ses i testresultaterne
for læse- og talfærdigheder, men det
har kolossal stor betydning for et
barns faglige udvikling, at også
forældre bruger tid på skolearbejde,
almen viden mv.
Resultaterne i rapporten er ikke alle
dugfriske! F.eks. er tallene for
mobning næsten tre år gamle, og det
er netop i dette skoleår, at vi skal i
gang med en ny undersøgelse af
elevernes undervisningsmiljø, hvor
også trivsel / mobning indgår.
Noget, som rapporten også viser, er,
at en stor del af distriktets elever ikke
går på Vorrevangskolen – at de har
valgt enten privatskole eller anden
folkeskole.
Det er noget, som vi er meget
opmærksomme på, og også et emne
der indgik i den ovenfor nævnte
arbejdsweekend under temaet
”Kommunikation”. Her er der
kommet flere bud på, hvordan skolen
skal blive bedre til at profilere sig
eksternt.
Skolens elevtal har været faldende de
senere år, og det gælder faktisk for
hele kommunen, hvor prognoserne
lyder, at det samlede elevtal vil falde
med flere tusinde elever over de
næste otte år.
Det er bl.a. også én af årsagerne til,
at Frydenlundskolen og
Nordgårdskolen er indstillet til
lukning. Den endelige beslutning
tages først i november, men hvis det
bliver tilfældet, er der peget på, at
Vorrevangskolen skal overtage
specialklasserækken på Frydenlund.
Det drejer sig elever, som har
generelle udviklingsvanskeligheder –
altså en ganske anden type
vanskeligheder end de børn vi har i
vore nuværende specialklasser.
Hvis lukningen af Frydenlund bliver
aktuel, er der bred enighed om både
blandt personalet og i
skolebestyrelsen, at vi med glæde vil
tage imod en ny elev- og
personalegruppe.
I det næste nummer af Vorrebladet
vil afgørelsen være truffet, så
fortsættelse følger…
Med disse ord vil jeg endnu en gang
sige velkommen til et forhåbentlig
godt, lærerigt og spændende skoleår.
4

Hvis er du …. ?
Af Ole Bering
Dyreverdenen giver os mange
billeder på yngelpleje lige fra at være
”en hønemor” til at ville ”kæmpe
som en løve” for sine børn. Min
trekvarte foxterrier har også på sin
egen måde taget hånd om næste
generation – af kattekillinger. Kvik,
der aldrig selv fik hvalpe, har som en
pligtopfyldende tæve givet mælk til
adskillige af de killinger, som vores
husstand har opfostret, mens mine
piger var små.
Ja, i skrivende stund ligger der
såmænd to velnærede ”gøgeunger” af
killinger inde på sofaen. Mælk fra en
hund har givet dem et godt
kosttilskud. De er så at sige et par
rigtige ”hund-katte”. Men hvis er de?
Er de deres mors, hunkatten? Er de
deres fostermors, hunhunden? Eller
er de pigernes og konens katte? De er
i hvert fald ikke mine! For lige når
jeg er godt i gang med en interessant
artikel i avisen, angribes jeg af en
killing. Den foretager en perfekt
landing på avisen, og instinktivt
sender jeg katten retur – hen ad
gulvet! Er der da ingen i familien, der
kan sørge for lidt opdragelse i den
her zoologiske have (vi har fire katte
og en hund)?
Nu til menneskeverdenen. Her kan
man også nogle gange stille
spørgsmålet: hvis er du? Mine dejlige
13-årige tvillingepiger er født i
Vietnam, hvor min kone og jeg
hentede dem, da de var et halvt år.
Da vi først havde forladt det fattige,
eksotiske land med dets fugtige
varme og krydrede dufte, kom
pigerne under vores påvirkning. De
fik en plastic-ble på (børn har ikke
ikke ble på i Vietnam), stukket en
sutteflaske i munden og skulle høre
farmand synge "Se den lille
kattekilling". Kort sagt har vi givet
pigerne en typisk dansk opdragelse,
de har fået vores vaner og tro, har
lært at elske frikadeller, men man må
håbe, at de ikke også får vores
særheder. Vietnamesere er de i hvert
fald ikke længere.
For to år siden var vi på en større
tur til Vietnam. Her mødte vi
pigernes Vietnam-mor og Vietnamfar,
som vi altid har kaldt dem.
Moren trådte ud af anonymiteten, da
5

hun meget bevæget omfavnede
pigerne, som hun jo havde båret og
født 11 år tidligere. Det var en
kæmpeoplevelse for hende at se, at
hendes piger havde det godt. Senere
fik vi brev fra moren, hvor hun skrev
om sine følelser lige fra dengang,
hvor hun på grund af fattigdom
havde måttet levere de nyfødte
tvillinger ind på børnehjemmet. Dag
ud og dag ind havde hun tænkt på
dem, når hun gik i rismarkerne. De
var ikke glemt!
Hvis er pigerne? De føler
selvfølgelig, at de tilhører Hanne og
mig, deres mor og far, men ét eller
andet sted i deres sind ligger
formentlig en lille skatkiste, som
rummer billedet af deres Vietnammor,
som de har stået overfor og
spejlet sig i.
Og til sidst til ”skoleverdenen”. Den
handler jo om alle de skønne,
levende væsner, eleverne, som også
er en slags mennesker. Men hvilken
slags? Det er der mange, der vil være
med til at bestemme og have
indflydelse på. Lige nu ligger der en
udviklingsplan klar til skolerne og
daginstitutionerne. Heri lægges
planer for en masse velmente tiltag,
som skal sættes i gang. Lærere og
pædagoger skal sikre, at børnene får
en times motion om dagen. Vi skal
stimulere deres sprog. Vi skal sørge
for sund kost samt en hel del andre
ting.
Som lærer kan jeg godt få øje på
nogle børn, som behøver vores
omsorg på de her områder, fordi
deres hjem af ulykkelige grunde ikke
er i stand til at tage sig af det. Det er
ikke ond vilje, for alle ønsker i bund
og grund det bedste for deres børn.
Men de magter ikke opgaverne. Og
for deres skyld er det godt, at
institutionerne går ind og tager
ansvar.
Som forælder vil jeg godt
protestere. Skal jeg sættes under
administration og gøres til en
papfigur? Hvis er mine børn – om
ikke mine. Hvis er ansvaret for de
grundlæggende behov? Mit! Må jeg
ikke godt få lov at beholde noget af
ansvaret- så lad os da slå halv skade!
Hvis er børnene i det hele taget?
Forældrenes? Skolens? Politikernes?
Firmaernes?
For at vende tilbage til kattene fra
min indledning. Piet Heins kat, der
går på vejen er dybest set …. sin
egen! At blive moden og voksen er at
kunne sortere i de tusinder af tilbud,
man får fra alle dem, der vil én ens
bedste!
6

Forældremøder
Af skolebestyrelsesmedlem
Mette Vedsgaard Christensen
Et af de fokusområder som
skolebestyrelsen arbejder med, er
kommunikation. Vi er i
skolebestyrelsen optagede af at
diskutere og forbedre skolens
kommunikation og profilering udad i
skoledistrikt og lokalsamfund, men
også den interne kommunikation
mellem skole, elever og forældre har
været på dagsordenen. Et af de
vigtigste elementer i denne
kommunikation er forældremøderne.
I diskussionerne er følgende punkter
kommet op – de er sikkert ikke
dækkende - men netop præget af de
konkrete forældre og lærere som
sidder i bestyrelsen og deres
oplevelser.
Set fra lærerside kan problematikken
tage sig således ud:
- Det er vanskeligt at engagere
forældrene i forældremøder – det er
til tider overordentligt vanskeligt
overhovedet at få dem til at deltage,
eller overhovedet svare på
mødeindkaldelsen. Det er ikke
særligt befordrende for lysten til at
være engageret og veloplagt
mødeleder når der tilsyneladende er
så ringe interesse for sagen. Hvordan
får man flere forældre til at deltage i
forældremøderne?
- Det er vanskeligt at fastholde
forældrenes interesse for disse
forældremøder gennem hele
skolegangen – hvordan kan man
sikre at forældrene år efter år finder
det relevant og vedkommende at
komme til forældremøderne på
skolen?
- Nogle forældre engagerer sig slet
ikke i forældremøder, klasseråd og
lign. Hvordan kan man sikre at alle
forældre deltager i forældremøderne?
Hvordan sikrer man fx at flere af
minoritetsbørnenes forældre
deltager?
Fra forældreside kan problematikken
se således ud:
- Forældremødernes form og
struktur kan virke diffus med uklare
rollefordelinger til følge. Hvad er et
forældremøde egentlig, hvorfor
holder vi dem, hvad er forældrenes
rolle og hvad forventer lærerne af
forældrene? Konkret kunne man som
forælder godt spørge sig selv: Er
7

forældremøder informationsmøder
eller dialogmøder? Er det
envejskommunikation – overførsel af
information – eller er det
diskussionsoplæg? Hvornår skal jeg
som forælder tie og hvornår må jeg
tale/diskutere/problematisere?
- Der er to forældremøder pr år. Det
er altså her man som forælder for
alvor har mulighed for at møde
lærere og pædagoger, få
informationer om og diskutere
klassen, undervisningen og trivslen
generelt med lærerne og andre
forældre. Nogle vil gerne høre mere
om klassens faglige progression,
årsplanens indhold og begrundelser
herfor, se eksempler på valgte
undervisningsmaterialer og lign.
Andre vil diskutere klassens sociale
temperatur, fødselsdagspolitikker og
festtraditioner. Bruges den afsatte tid
godt nok?
vigtig. Det er vigtigt at forældre og
lærere har et forum hvor de kan
diskutere både faglige og sociale
emner med vigtige aktører i deres
børns hverdag. Det må derfor være
vigtigt at forholde sig til det
svigtende fremmøde, og det er derfor
ikke godt nok at konkludere at
”forældrene er nok ikke interesserede
i deres børns skolegang”. Man kunne
jo også spørge: ”Gør vi nok for at
engagere forældrene i disse møder?
Gør vi nok for at gøre
forældremøderne interessante og
vedkommende for alle forældre?”
Kort sagt: Er læreren klædt på til at
forvalte opgaven som igangsætter og
krumtap i skolehjem-samarbejdet?
Skolebestyrelsens diskussioner
De fleste vil nok være enige i at den
direkte kontakt mellem forældre og
lærere og forældrene imellem er
For at svare på dette kan man stille
sig nogle helt basale spørgsmål om
forældremødernes nuværende form
og funktion. Fx: Kan forældremøder
arrangeres anderledes – er den
nuværende form og struktur den mest
hensigtsmæssige?
8

Hvorfor skal alle forældre fx mødes
to gange om året? Måske er det
relevant på visse klassetrin at lade
alle pigernes forældre mødes for sig
og på samme måde med drengene.
Visse spørgsmål er måske
presserende for piger og deres
forældre – andre for drenge. Hvorfor
skal forældrene i det hele taget altid
mødes klassevis?
Hvordan får man minoritetsbørnenes
forældre engageret og fastholdt i
forældremøder og andre
klassearrangementer? Der er sikkert
skrevet og oversat mange pjecer og
foldere om ”dansk” skolekultur,
forældremøder hvor forventningerne
udpensles efter alle kunstens regler.
Det har ikke den ønskede effekt.
Kunne man ikke forsøge sig med at
lave årlige, sprogbaserede
forældremøder og fx lade alle
tyrkisktalende forældre mødes med
skolen og en tolk/modersmålslærer
en gang om året? Nogle
modersmålslærere i Århus har
arbejdet særligt med
forældreinddragelse
og
minoritetsforældre. Konkret har man
ved hjælp af specielle
informationsmapper og tosprogede
medarbejdere fået inddraget forældre
fra sproglige minoriteter via
sprogbaserede møder – og ikke
overraskende afdækket et meget stort
og gensidigt informations- og
dialogbehov (læs mere om tiltaget i
Århus Lærerforenings blad ”Skolen”
nr. 5, årg. 2005 – læs det på
www.aalf.dk).
Hvorfor udebliver nogle forældre fra
møder? Forarbejdet til
forældremøderne og mødernes form
kan i højere grad tilpasses
forældresammensætningen så
dagsorden og mødeformål er klar og
gennemskuelig for alle. Måske er
”seddelmediet” ikke godt nok til
dette. Måske skal man som lærer
overveje at ringe rundt til de forældre
der ikke melder til eller fra for at
bede om gode begrundelser for
fravær og selvfølgelig opfordre til
fremtidig deltagelse. Nogle vil mene
”at det ikke kan være meningen at
man skal til at ringe rundt – folk må
da kunne finde ud af at svare”. Men
det kan de åbenbart ikke. Det er
vigtigt at skolen og læreren
signalerer at man vægter alle
forældres deltagelse højt – og at man
forventer den.
9

Hvordan sikrer vi at dagsordenen og
rollefordelingen er klar for alle
deltagere og at lærere og forældre
kan møde forberedte og
velinformerede op? Et vigtigt punkt
må være behovs- og
forventningsafklaring. Her kan
klasserådene spille en central rolle
som medarrangør af
forældremøderne. De kan netop se
dagliglivet fra forældreside og kender
sikkert til aktuelle problemstillinger
som bør drøftes. Samtidigt kan
klasserådene fungere som indpiskere
og fx være forældremøde-mentorer
for andre forældre.
elevarbejder frem og tag kanonen
med og vis billeder fra
undervisningen. Billeder er - frem for
en overhead med sorte bogstaver - er
altid sjovere og meget mere
informative. Tag fx billeder af de
faglokaler som forældrene ikke
kommer i – gerne med klassens
elever i aktion – og vis dem frem på
møderne. Vis billeder af hvordan
eleverne arbejdede med et bestemt
emne – eller hvordan der arbejdes
med det nye undervisningsmateriale I
har skrevet om i nyhedsbrevene.
Det var et kort indblik i
skolebestyrelsens arbejde med den
del af skole-hjem kommunikationen
som foregår på de halvårlige
forældremøder. Lad debatten
fortsætte i klasseråd og på
lærerværelse.
Forældrene bør også se de nye
smartboards - de elektroniske tavler -
i funktion, og modtage
”tavlenoterne” som mail efter mødet.
Til sidst er et par ønsker til afvikling
af forældremøder som står for
skribentens egen regning: Vis flere
10

Skole/hjem-samarbejde
Af Erni Josefsson
lærer på Vorrevangskolen siden 1971
Jeg er blevet bedt om at skrive et
indlæg om mine erfaringer med
skole/hjem-samarbejde gennem et
langt lærerliv. Samværet med
eleverne er naturligvis det
fundamentale i et lærerliv, men
mødet med forældregrupperne har
bestemt givet inspiration, glæde,
og lyst til arbejdet. Selvfølgelig har
der også været ærgrelser, men jeg vil
i det følgende prøve at beskrive,
hvad jeg har følt, er lykkedes.
form af: elevfremlæggelser af
projekter, få forældre til at ”lege
skoleelever” med udfordrende
opgaver, lade forældre komme
med indlæg o.l.
- at etablere ”tøseklub” for
pigerne og deres mødre, hvor vi
mødes til arrangementer på f.eks.
Kvindemuseet, går på café,
afholder møder på skolen, hvor
pigerne/mødrene kan diskutere
pigeting/problemer i blandede
grupper.
- at skrive ugebreve hver uge
gennem hele skoleforløbet. Her
kan oplysninger om ugens
undervisning, møder, små
episoder fra dagligdagen,
evalueringer, opsange til elever og
forældre osv. kommunikeres ud til
forældrekredsen.
- at møde forældre med
indstillingen, at alle forældre vil
det bedste for deres barn, og at
samarbejdet mellem skole og
hjem bygger på en gensidig tillid
til, at begge parter, i fællesskab,
kan gøre en positiv forskel i
forhold til barnets skolegang.
- at arrangere forældremøder,
hvor indholdet er nærværende i
- at planlægge forældremøderne
sammen med klasseforældrerådet.
11

- at få arrangeret et møde i det
enkelte barns hjem, når jeg har
følt, at det vil være det bedste for
barnet og forældrene i forhold til,
hvad vi skulle mødes om.
- at sørge for, at en ”usikker”
forælder bliver hentet af en anden
forælder, når der er forældremøde,
så vedkommende, der er ked af at
komme alene, kan deltage i
mødet.
- at udtrykke min holdning til
forældrenes ansvar vedr.
deltagelse i møder, samtaler og
arrangementer ved ikke på
indbydelsen at give plads til at
krydse af: kan ikke komme.
Jeg kontakter omgående forældre,
der ikke er mødt frem til et møde for
at tale med dem om vigtigheden af
fremmødet – for deres barn, dem selv
og mig.
- ikke at være konfliktsky, men
tage fat på et problem omgående –
ofte med inddragelse af
forældrene.
- at være tydelig og klar i mine
udmeldinger, så forældrene ikke
bliver usikre på, hvad jeg mener.
- at forsøge at være lyttende,
interesseret, empatisk og
respektfuld i samarbejdet.
Et frugtbart og givende forældresamarbejde
opnås kun,
når både lærere og forældre vil det.
Lykkes det, er det en vigtig styrke i
det danske skolesystem.
12

Hjemmebesøg hos Jonathan 1.a
Af Sanne og Per Andersen
Jonathan glædede sig ret meget, da
det gik op for ham, at han snart ville
få besøg at sine to klasselærere (Stine
og Jesper) og sin klassepædagog
(Jan). For første gang i sit knapt 8-
årige liv bad han om et vækkeur
dagen før. Det skulle stilles til 6.00 –
for der skulle fejes og ryddes op. Han
kom op og blev alvorlig sur, da han
opdagede, at en velmenende forælder
havde stillet på vækkeuret og
klokken var næsten 7.
Mindre end 5 minutter efter sidste
time var slut, stod han af cyklen
hjemme.
”Far bor vi i et kolonihavehus?”,
”Nej hvorfor”. ”Det spurgte lærerne
om, jeg sagde også nej, men jeg
vidste ikke rigtigt, hvad et
kolonihavehus er”.
Snart var klokken 13.30 – kun en
halv time til.
”Jeg går op til parkeringspladsen”,
bedyrede Jonathan, selv om nogen
syntes, at det var alt for tidligt.
Der blev lavet kaffe, saft og lidt let at
spise, efter længere diskussioner om
hvad man serverer til gæster, der skal
på næsten en halv snes (”kaffe”-)
besøg samme eftermiddag.
Jonathan havde bestemt, at de skulle
se hans værelse og de lego-fly, han
havde lavet i weekenden.
Mens vi, under det korte ophold, sad
en tid, spurgte vi Jonathan, hvad de
mere skulle nå at se, for tiden var ved
at rinde ud. Jan foreslog, at de da
bare kunne blive en uge. Det
afstedkom et større regnestykke for
den unge 1. klasseselev – hvor lang
tid ville lærerne så være væk
hjemmefra, hvis de skulle være en
uge hos hver elev. ”Er der 6 uger i en
måned?” osv. …..
”I skal også se legepladsen”, syntes
Jonathan, og her sluttede et kort og
fint besøg med klatretur på det nye
legehus.
13

Specialklasserne tager teten.
Af Henrik Sørud
Flere og flere skoler rundt om i det
århusianske skolelandskab opsiger
aftalerne med de kendte
maxikantiner, altså de kantiner, der
via stordrift laver mad til bl.a. vores
egen skoles Mælkebøtte.
Flere og flere - herunder
specialklasselærerne, finder ganske
enkelt at udbudet til vore elever er
for ringe. Kort sagt indeholder maden
alt for meget hvidt brød uden kerne
og fibre, alt for stor mulighed for at
klatte en 20,- væk på en riskiks, en
skorpe og en lakridsrod som
middagsmad.
Det er efterhånden velkendt, at vores
broderland hinsidan på dette punkt
er l-a-n-g-t foran vores eget
skolevæsen. Derovre i Sverige er det
dagligdag, at alle skolens elever
spiser i kantinen på skift, og at der
hver dag er 2-3 retter at vælge
imellem, herunder vegetarretter.
Lærerne spiser sammen med deres
klasser, og det foregår stille og roligt.
Ja, ganske trevligt, som denne
artikels forfatter har erfaret ved flere
besøg i det svenske skolevæsen.
I vore klasser er der yderligere fokus
på madindtaget… eller mangel på
samme. Hvor sukkerindtag normalt
kan være svært nok at kapere, kan det
umådeholdne sukkerindtag, som en
række elever har i løbet af en dag,
give ganske kraftige udslag, hos børn
der i høj grad har brug for god ro og
orden for at kunne kapere et vist
fagligt indtag. Sukker og farvestoffer
kan have en tendens til at speede
flere af eleverne unødigt op. Som det
eksempelvis er tilfældet med det
farvestof, som Bryggeriforeningen nu
helt ekstraordinært hurtigt er gået
sammen om at få ud af bl.a. Faxe
Kondi og Coca Cola Light
produkterne.
14

ovnbagte
grøntsager,
spinatpandekager, pitabrød med
masser af grønt, grøntsagsuppe og
megen anden god og sund mad.
I fem uger har skolens specialklasser
derfor på skift stået for indkøb af
morgenmad og tilberedning af
middagsmad for fem specialklasser.
Morgenmaden har været A38, müesli
og havregryn med mulighed for
tilsætning af rosiner og nødder. Ja,
sukkeret har været savnet hos en
række elever, og til tider ganske
uhyggeligt at se, hvor meget der
”drysses” over, hvis lejlighed bød
sig!
Det er denne forfatters indtryk, at alle
elever og i hvert fald lærere har
nydt at blive kræset om en halv times
tid om dagen, hvor maden giver
anledning til et godt pusterum og
mulighed for almindelig samtale
henover bordet.
Eleverne har bidraget med et beløb
og skolen givet et tilskud. Det er mit
indtryk, at disse ”pionermønter” er
givet godt ud og skolen skal have ros
for opsigelsen af
maxikantinetilslutningen. Nu venter
vi spændt på hvilket tiltag en
skolebestyrelse kunne tænke sig, og
flere muligheder kunne anvendes.
Middagsmaden har været alt fra
rugbrødsmadder, til kalkun med
15

Elevrådets Temadag
Af Elevrådet
Den 14.09.07 holdt alle skolens
ældste elever en temadag, som
handlede om sund kost og motion.
Elevrådet fik ideen, men hvordan
startede det?
Elevrådet: Det var egentlig bare fordi
vi kom til at bruge ordet kampagne.
Vi havde en plan om at lave noget
om stoffer, og hvad de gør ved
kroppen, og så ville vi gerne have en
tidligere narkoman op og fortælle om
stoffer. Vi ville gerne have en
kontrast mellem det dårlige og det
gode, så derfor bestemte vi os også
for at vælge sund mad og motion.
Men pga. økonomien kunne det kun
lade sig gøre at vælge én ting.
Hvad lavede I egentlig den dag?
Elevrådet: Vi blev delt op i to store
hold og 6 mindre grupper. Tre
grupper hos Sansestormerne og tre på
skolen. Der var fire værksteder. Vi
skulle lave en sund madpakke, spinne
(cykle på kondicykel i tre kvarter),
lege gammeldags lege og et stafetløb,
der viste hvor meget man skulle
bevæge sig for at forbrænde
forskelligt mad.
På skolen skulle vi spille ”paintball”,
kaste store bolde på hinanden, spille
levende stratego og svømme.
Hvad er Sansestormerne?
Elevrådet: Det er en kostskole -
næsten det samme som en efterskole
med fokus på mad og motion.
Vi gik derned 1 – 2 km. Det regnede
lidt, men det var fint nok.
På en skala fra 1 – 10, hvordan gik
det så?
Elevrådet: 7 til 8. Det var godt at
komme ned et andet sted med andre
lærere. Helt kort kan man bare sige,
at det var anderledes.
Er det godt, at noget er anderledes
en gang imellem?
Elevrådet: Det kommer an på, om
man oplever nogle nye ting, nye
omgivelser, nye mennesker,
anderledes rutine.
Levede dagen op til jeres
forventninger?
Elevrådet: Mere, vi havde troet, at
det blev mere ”nederen”. Maden var
faktisk god. Vi troede, at vi skulle
lave leverpostejmadder, men vi fik
bacon, agurk, salat, miracelvip,
krydderier, pizza, oksekød, skinke,
pitabund, laks… , der var mange
gode ting.
Det var godt, men vi vil gerne prøve
noget nyt næste år.
16

Efterårsnyt fra SFO Vorrebassen.
Af Karin Walk, SFO-leder
Forældreråd i SFO.
Vi har tidligere afholdt valg til
forældrerådet ved vores fælles SFO
forældremøde i løbet af september/
oktober. Dette forældremøde
afholdes ikke længere, da alle SFO´s
pædagoger deltager i klassernes
forældremøde.
Jeg vil derfor opfordre interesserede
forældre til at træde ind i SFO
Vorrebassens forældreråd. Var du
forhindret i at deltage til klassens
forældremøde eller vil du have mere
information, er du velkommen til at
henvende dig til din klassepædagog i
SFO.
På vores hjemmeside:
www.vorrevangskolen.dk kan du
læse mere om vedtægterne for
forældrerådet.
Åbningstider i efterårsferien:
Vorrebassen har åben hele
efterårsferien (uge 42)
Mandag – torsdag kl. 6.30 – 17.00
Fredag kl. 6.30 – 16.30
Vi er på Filuren alle dage og blandt
personalet er vi en del, som holder
ferie i hele eller dele af ugen. Der vil
dog være kendte pædagoger til stede
hver dag.
Børnene skal være i SFO senest kl.
10.00 da vi benytter ferieperioden til
at tage på ture og gøre andre ting vi
ikke har mulighed for til hverdag, så
hvis I kommer senere end kl. 10.00,
kan du risikere at komme til en låst
dør.
Aktiviteterne i efterårsferien
planlægges efter dagens aktuelt
fremmødte børn.
Husk at Mælkebøtten har lukket, så
børnene skal have både frokost- og
eftermiddagsmadpakke med i SFO
Da efterår betyder masser af regn, vil
vi lige benytte lejligheden til at
henstille til alle vores forældre, at I
giver jeres børn regntøj og
gummistøvler med i SFO. Vores
legeplads er utrolig smattet, så det vil
være godt med noget tøj, der tåler
vand og mudder.
Det er også lige umiddelbart efter
efterårsferien at børnene skal benytte
hjemmesko inden døre.
Lektiecafé
Vores lektiecafé starter her midt i
september. Vi har åben hver mandag
og fredag kl. 12.00 – 15.00. Fra
november bliver åbningsdagene
mandag og torsdag. Jacob er i
17

lektiecaféen om mandagen, Vivian
om fredagen.
Det er frivilligt for børnene at deltage
i lektiecafé – ligesom i SFO’s øvrige
aktiviteter.
Vi har indrettet SFO’s personalerum,
så det både fungerer som lektiecafé
med mulighed for bistand af
pædagoger og som ”hyggerum” med
mulighed for at læse og lytte til
lydbånd fra vores
”biblioteksafdeling”.
Vi vil arbejde på, at det er børnenes
relationer og individuelle behov der
er i centrum, hvorfor vi også
foretager os andre aktiviteter, der er
af mere opsøgende art via fx Internet
adgang, besøg på (skole) bibliotek og
lignende aktiviteter, der også kan
foregå uden for lektiecaféens fysiske
rammer.
Det er børnenes lærer, som
henvender sig til os, når han/hun
finder det ønskeligt, at eleven
deltager i Lektiecafé.
Det er pædagogerne i SFO som
motiverer barnet til at deltage i
Lektiecafé.
Skolebestyrelsen udarbejder princip
for forældreinvolvering.
Lektiecaféen er indskolingens
indsatsområde i skoleåret 2007/08.
Vorrebassens projektuger starter
umiddelbart efter efterårsferien:
Uge 43 Jan og Marianne tager
hele ugen på forskellige
ture med forskellige
børn.
Uge 44 Juddi og Vivian er
kreative og laver
værkstedsaktiviteter i
FL1/0.a mandag og
tirsdag. De børn som har
lyst kan deltage.
Uge 45 Mogens og Sevket laver
idræt og lege udenfor og
i aula, for de børn som
har lyst til at være med.
Uge 46 Anna og Manja har
syværksted og syr
bamser og dukker.
Jeg vil takke alle vores forældre for
opbakningen til skolens pædagogiske
weekend. Det var dejligt at så mange
af jer havde mulighed for at
planlægge alternativ pasning af jeres
børn denne fredag – og de børn som
var tilbage i Vorrebassen havde en
hyggelig eftermiddag sammen med
vores vikarer. Vi havde en
indholdsrig weekend, hvor vi fik
arbejdet med faglighed og
kommunikation.
Til sidst vil jeg ønske alle vores
forældre og børn en rigtig god
efterårsferie.
18

Præsentation af skolens nye
administrative leder
Jeg hedder Bjarne Andersen og er startet på Vorrevangskolen den 1. august. Jeg
har været en tur rundt og hilse på alle klasserne og føler, at jeg er blevet rigtig
godt modtaget af både elever og mine nye kolleger.
Jeg er oprindeligt uddannet i en bank og har siden arbejdet med regnskaber i
forskellige private firmaer. I 1994 tog jeg en stor beslutning og begyndte at læse
på lærerseminariet i en alder af 33 år. Det er en beslutning, som jeg aldrig har
fortrudt. Jeg blev færdiguddannet lærer i 1998. Siden har jeg undervist på 1 år
på Skt. Knuds skole og 8 år på Hasle skole.
Jeg var rigtig glad for mit lærerjob og trivedes godt sammen med både elever,
forældre og mine kolleger. Men efter 9 år som lærer fik jeg igen lyst til at prøve
noget nyt. Derfor søgte jeg jobbet som administrativ leder på Vorrevangskolen.
Jeg har nu arbejdet på skolen i 2½ måned. Selvom jeg kendte en del til både
regnskaber og undervisning, har der været meget nyt at sætte sig ind i - ikke
mindst nye edb-systemer. Det er naturligvis altid en udfordring at sætte sig ind i
et nyt job, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fået et rigtig spændende job, og
jeg glæder mig meget til det kommende arbejde på skolen.
Nye lærere på skolen
Stine Gry Rasmussen
Indskolingen
Eva Rasmussen
Mellemtrinnet
Helle Nørsøller
Udskolingen
Toke Kyndi Sachse
Udskolingen

Nye pædagoger på skolen
Jacob Laulund Schmidt, Basen
Jan Rasmussen, Filuren
Mia Rygaard-Bach, Filuren
Zeniat Danesi, Filuren
Det er bare surt
Af Tandplejen
Læskedrikke kan ætse tand-emaljen og give syreskader - 161 liter om året!
Danske børn drikker i gennemsnit næsten ½ liter læskedrik om dagen.
Sodavand, cola, saftevand og juice indeholder syre.
Sukkerfri læskedrikke er også tilsat syre for at give en frisk smag.
Syren opløser den yderste del af emaljen, så et tyndt lag af tanden skyller væk.
Hvis det sker ofte, bliver emaljen tyndere og tyndere = svagere tand.
Sådan kan du undgå syreskader
• Spar på cola, sodavand, saft og juice
• Drik vand og mælk
- det skader ikke tænderne
Læs mere og se fotos af syreskader:
tandplejenaarhus.dk
Syreskader (erosioner) er noget andet end huller.
Tænder uden huller kan godt have syreskader.
Vorrebladet
Ansvarshavende redaktør:
Bjarne Andersen
Vorrevangskolen
Vorregårds Allé 109
8200 Århus N.
Tlf. 87 39 29 00
vor@aaks.aarhus.dk
20