Essay om kærlighed Mai - Vorrevangskolen

Essay om kærlighedens mangfoldighed
Kærlighed. 9 bogstaver og tre stavelser. Jeg slog det op i en gammel nudansk ordbog, og
det første der nærmest stod, var de vise ord fra biblen: Tro, håb og kærlighed. Det
overraskede mig egentlig, eller rettere, det var i hvert fald ikke det jeg ventede at finde da
jeg søgte inspiration i den ordbog. Jeg ved sådan set ikke hvad jeg ellers havde regnet
med, for nu hvor jeg tænker efter, så er det jo tre begreber der er universale, og er nært
forbundede til os mennesker. Alle kender de tre ord, men som biblen også siger, så er
kærligheden størst af alle. Kærlighed er jo et sprog alle forstår. Selv et lille barn, der endnu
ikke kan andet end at skrige, kan da mærke kærlighed på en eller anden måde. Når dets
mor ammer det og faderen putter barnet i seng med forsigtige bevægelser, må det da
kunne mærke hvor elsket det er.
Alle elsker, og er elsket på en eller anden måde. Det tror jeg. Jeg sagde dette til en dreng
engang. Han havde slået sig, og hans mor, der red sin hest, kunne ikke lige trøste ham, så
drengen skreg højt: ”Det er også bare fordi ingen elsker mig!”. Da jeg så sad ved siden af
ham og sagde det, kiggede han på mig, og spurgte alvorligt om der også var nogen der
elskede Bin Laden. Ærlig talt, så tror jeg ikke at han præcis viste hvem Bin Laden var, eller
hvad han havde gjort, men i hvert fald havde han et helt klart billede af et ondt menneske.
Men selv en som ham, der er skyldig i manges død, har jo kærlighed i sit liv. Kærlighed til
sin sag, sit folk og sit land. At andre så ikke mener at han har kærlighed til den rette sag,
det rette folk, eller det rette land, er en anden side af sagen. For man kan lige så lidt
bestemme hvad andre skal elske, som man kan bestemme at lynet skal slå ned i naboen.
På den måde er vores kærlighed til forskellige vel unik og speciel. Jeg sagde noget i den
stil til ham, og han så ret forvirret ud. Sådan set er det jo forståeligt nok, for der er da
virkelig ikke noget mere forvirrende end hvad vi kommer til at elske, og hvorfor. Inderst
inde vidste han nok også at der var mange der elskede ham, og at han elskede dem.
Det er da også forunderligt, at noget vi bliver vrede og til tider hysteriske over, kan få os til
at blive helt fjogede af kærlighed få sekunder efter. Her er der et utal af eksempler; Mødre,
fædre, brødre, søstre (familie i det hele taget), venner, dyr og kærester. Specielt kærester.
De kan få en til at gå fra den ene yderlighed til den anden, og det er ligegyldigt hvor længe
man har kendt hinanden. Kærligheden til en kæreste er ret speciel, netop på grund af det.
Når ens veninder har kærester, eller bare så meget som flirter lidt med en, gælder det
virkelig om at være standhaftig. For mere end en enkelt gang har jeg prøvet at få bidt
hovedet af, fordi prinsen på den hvide hest, viste sig at være tiggeren på mulddyret i
stedet for. Det omvendte scenarie er heller ikke sjældent, og det er noget mere behageligt
at stå model til. Men man gør det jo tålmodigt, for inderst inde ved man godt hvor underlig
og ustyrlig kærligheden kan være, om man har prøvet det selv eller ej.
Reaktionen er måske lidt forskellig, for ingens kærlighed, og måde at elske på kan være
ens. Endnu har jeg ikke oplevet nogen der udtrykker deres kærlighed eller had helt ens.
Sjovt og sødt at det er sådan, men dybt irriterende på samme tid.
Kærlighed har sit eget liv. Man kan ikke købe kærlighed, eller for den sags skyld sælge
kærlighed. Det gør mig egentlig glad at vide, at i en verden hvor stort set alt kan købes for
penge, selv menneskeliv, kan kærlighed ikke købes og vurderes. Alligevel er kærlighed
nok noget af det der bruges flest penge på hvert år. Kærlighedsindustrien er utrolig stor, og
absolut verdensdækkende. Højest sandsynlig også den industri der har suverænt sværest
ved at krakke. Har der egentlig nogensinde været en periode i menneskeracens historie,
hvor INGEN har elsket på en eller anden måde? Uanset hvad, sådan en periode må have
været usædvanlig stille, hvis den overhovedet kunne eksistere. For alt bliver jo drevet af
lysten, kærligheden til livet. Hitler, Christoffer Columbus, Elvis, eller i det hele taget bare

alle menneskers handlinger bunder jo i kærlighed til et eller andet. Nogen gange måske en
kærlighed jeg absolut ikke kan forstå, men dog en kærlighed.
Ret uforståeligt, at både de største succeser, og de største katastrofer i menneskets
historie skyldes kærlighed. Jeg ser selv umiddelbart kærlighed som noget ubetinget godt.
Men altså, det er det jo ikke for alle. Nogen tager deres eget, eller andres liv på grund af
kærlighed. Frustration er en velkendt følge hvis ens følelser ikke bliver forstået eller
gengældt. Jeg føler stor ømhed for, og elsker dyr. Selv det er der mange der stiller sig
totalt uforstående overfor. For det er da at være rimelig uforstående, at sige at man synes
at andre er totalt sære, fordi de går op i ridning, og at de burde finde sig ”en ordentlig
sport”. Personligt tror jeg egentlig ikke de har noget imod vores sport, de er bare så glade
for deres egen sport, eller bange for vores, at de ikke kan forstå at vi elsker det.
En hest symboliserer på mange måder kærlighed for mig. Håbløst romantisk og lidt
underligt, men det er jo kærlighed i en nøddeskal. Den er jo stor, hurtig og stærk, men
alligevel lader den sig tæmme af os, der er undermålere fysisk i forhold til den. Kun med
tillid, ro, tålmodighed og forståelse, opnår du den alliance blandt hest og menneske, der er
nødvendig for et perfekt samarbejde. På den anden side kan du sagtens skabe en lydig og
dygtig hest med hårde metoder og skarp konsekvens. Men det vil aldrig være det samme.
Det er lidt ligesom det samme som at forsøge at
købe kærlighed. Umuligt, hvis du vil have den
ægte vare. En kvinde eller en mand der er købt
eller tvunget, vil aldrig elske dig fuldt og helt.
Sådan ser jeg på både det, og hestetræning.
Heste er også kærlighed, fordi de ikke kan lyve,
udspekulere, eller opstille en facade af hverken
det ene, eller det andet. Det er fælles for alle
dyr, og det gør mig tryg og glad når jeg er
sammen med dem. Hvis de kan lide dig skal de
nok vise det, og kan de ikke, kan du være sikker
på at du finder ud af det inden længe. Og så
kan de ikke bære nag. Det er guld værd. At
bære nag må ligge på top ti listen over ting, der
smadrer forhold, venskaber og andre sociale
relationer. Ren anti-kærlighed simpelthen.
Jeg elsker og hader kærlighed. Det er ikke bare
sort og hvidt, det har så mange nuancer og
toner, at man bliver totalt svimmel, forvirret og
konfus. Både på kroppen og sjælen, har
kærlighed størst magt af alle. Vi er drevet af
kærlighed til så forskellige ting som penge og naturen. Selv krig er skabt af kærlighed, hvis
vi splitter det op i helt små bidder, og det er egentlig skræmmende for mig at vide, at de
allermest grusomme ting her i verden er det. Til gengæld er de smukkeste det også, det er
da en trøst. I min egen lille verden er det ligesådan. Min hest og resultaterne med hende,
min familie, mine fortrolige og mange andre ting. Når jeg lige tænker over det, tror jeg
faktisk at selv mit ordforråd til dels stammer af det. For når jeg var lille, og spurgte mine
forældre om betydningen på et egentlig urelevant og ret ligegyldigt ord, strålede de som
sole over deres nysgerrige datter, og forklarede det grundigt til mig. Simpelt, men kærligt.
Mit håb er at selv den simple, ligefremme kærlighed, aldrig nogensinde vil dø ud.
Mai Fisker 9Y