Medier under pres, november 2007.pdf - Avisen i Undervisningen

More documents

Recommendations

Info

MEDIER UNDERVISNING UNDER PRES Af cand. mag. journalist Søren Søgaard Kender du det? Du sidder foran din computer- skærm, og du ved egentlig godt, hvad du vil sige, men der kommer ingenting ud, eller også er det, der kommer ud, noget andet end det, du havde tænkt: for lidt, for tyndt, forkert. Visse pædagoger sætter spørgsmålstegn ved, om skriveblokeringer overhovedet findes, eller om det bare er en fiks måde at sno sig uden om en skriveopgave på, hvis man ikke er parat til den eller har lyst til at løse den. Men som englænderne siger: ”The proof of the pudding is in the eating.” Man skal ikke beskæf- tige sig med skrivning og skrivere i særlig lang tid, før det står klart, at skriveblokeringer er meget vir- kelige. Og det bliver også hurtigt klart, at de kan være af meget forskellig karakter og derfor skal behandles forskelligt. Ved en skriveblokering forstår vi her en tilstand, hvor du sådan set har evnen til at skrive, men hvor en eller anden psykologisk blokering forhindrer, at du kommer i gang eller gennemfører dit skrivepro- jekt. Der kan være grund til at skelne mellem fire hovedtyper: - OM SKRIVEBLOKERINGER OG SKRIVEANGST Når ordene strejker ● En blokering, som skyldes almindelig forvirring ● En blokering, som skyldes manglende fokus ● En stofblokering, som i virkeligheden kan være beslægtet med den alvorligste, nemlig: ● En egentlig skriveblokering eller skriveangst med deraf følgende undgåelsesadfærd For at tage det alvorligste problem først, nemlig skriveangst, ser det ud til, at problemet b<strong>under</strong> i personlige oplevelser med indlæringen af skrift- sproget, som har gjort skrivningen ulystbetonet og angstfyldt. Det er det, Aksel Sandemose taler om i romanen En flygtning krydser sit spor: ”Angsten for det urigtige havde forhindret mig i at skrive […] Jeg kan aldrig tilgive, hvordan mine første stile – som jeg skrev med lyst og glæde – blev sværtet til med røde streger af en dum mand. Han gjorde mig ulykkelig og ude afstand til at udtrykke mig. Stil kan man ikke lære et barn – man kan kun ødelægge den, som barnet allerede har.” Og ligesom ved andre fobiske tilstande, som f.eks. klaustrofobi eller socialfobi, udløser angsten en undgåelsesadfærd, som skal forhindre ubehaget og angsten. Vi kender disse skrivere som mini- malskrivere, dvs. skrivere, som skriver så lidt som
muligt, så kort som muligt og så sjældent som muligt for at begrænse ubehagets omfang. Stofblokeringen har berøringsflader med skrive- angsten på den måde, at fordybelse i stofindsam- ling og læsning kan være en undgåelseshandling. Så længe man læser og samler ind, kan man bilde sig selv ind, at man arbejder og får noget fra hån- den. Men samtidig hober stoffet sig op foran skriveren som en uoverstigelig hindring af informationer og tilgange, som gør det stadig mere umuligt at komme i gang. Stofblokeringer kan også udløses af de to første blokeringer, forvirring og manglende fokus, som har at gøre med den måde, skriveprocessen gribes an på. Mange skrivere har kun ringe indsigt i skriveprocessen og har kun én skrivestrategi, som de oven i købet ikke nødvendigvis ved ret meget om, men accepterer som den måde, de nu engang gør tingene på. Forvirring er et resultat af, at skriveren forsøger at gøre alting på samme tid, hvilket man også kan kalde ”alt bøvlet på én gang”: Samtidig med at de vanskelige og meget definitive ord skal skrives på papiret eller tastes på computerskær- men, skal skriveren finde ud af, hvad han egentlig vil sige og hvorfor (fokus), hvilket stof, han vil anvende, hvordan teksten skal organiseres, og om det, han skriver, nu også er korrekt med hensyn MEDIER UNDERVISNING UNDER PRES til alle de mekaniske konventioner som stavning, tegnsætning osv. Og hvis skrivningen starter uden et klart fokus, bliver hele processen som en hver- dagsmorgen på Helsingørmotorvejen. Skriv skriv skriv Hvad kan den skriveblokeringsramte gøre? Først og fremmest rent faktisk at skrive. Fobier kureres bedst med eksponeringsterapi, dvs. at man i sti- gende doser udsætter sig selv for det angstfrem- kaldende, indtil man opdager, at det ikke er farligt, og at man godt kan håndtere det. Skriv derfor om hvad som helst hver dag på et bestemt tidspunkt og i et fastsat tidsrum. Skriv til dig selv uden at tænke på skrivningens kvalitet eller på mekanikken, men koncentrer dig om at få så meget som muligt ned på papiret (eller skærmen) i den afsatte tid. Skriv så hurtigt, du kan, så din indre kritiker ikke får lov til at lamme dig. Stofblokeringer kan også skrives væk: Specialeopgaver skal f.eks. ikke læses, men netop skrives, og skrivning bør være en del af arbejdsprocessen fra den første dag. Det vigtigste er ikke at skrive godt, det vigtigste er at skrive: ● Skriv med det samme - vent ikke på inspiration eller tjek. Findes skriveblokeringer? Hvis du lider af sådan en, er du ikke i tvivl. Men hvor kommer de fra, og hvad kan man gøre ved dem? Svaret er ikke enkelt, men trøst dig: Du kan snakke og især skrive dig ud af dem.
Page 1 and 2: Tema: Medier under pres Manipuleren
Page 3 and 4: Forsidfoto: Lars Nybøll Tema: Medi
Page 5 and 6: Irak, faktisk var på vej ind (DR1
Page 7 and 8: Af journalist Louise Zabel Fotos/ L
Page 9 and 10: og pointerer, at medierne i langt h
Page 11 and 12: Af journalist Andrea Bak Udbuddet a
Page 13 and 14: ➔ der er ro i hjemmet, vil han ge
Page 15 and 16: læserne ILLUSTRATIOn LOTTE KIRKEBY
Page 17 and 18: Af mediesociolog Ida Schultz, RUC
Page 19 and 20: ” Løgnehistorier Mors-sagen ”D
Page 21 and 22: skal være fair JACOB EHRBAHn/POLFO
Page 23: objektivitet. Jeg tror, det er ved
Page 27 and 28: Af lektor, forfatter og journalist
Page 29 and 30: Bog med dybde og sammenhænge Af le
Page 31 and 32: på tværs sation (fx Ivar John Erd

Medier under pres, november 2007.pdf - Avisen i Undervisningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?