MEDIER UNDER PRES der dem, alle har skrålet med på ’Aicha, aicha’. Identifikations- kriteriet er opfyldt hos både de stille piger og drengene, der ved, hvordan håret skal sidde. - Journalistik handler i høj grad om dokumentation, lyder budska- bet fra de unge foredragsholdere, der bruger en artikel om boybandet til at vise, hvordan journalister skriver historier uden at have dokumentationen i orden. Og vinkler dem skarpere på grund af fordomme om indvandrere. Artiklen, der var bragt i B.T., handlede om DR’s juleshow 2005, hvor Outlandish ifølge journalisten havde krævet, at den norske sangerinde Herborg Kråkevig skulle dække sine skuldre for ikke at være for bar, og at hun skulle stå i den anden side af scenen. Men det viste sig siden at bygge på en misforståelse. Koncerten havde været planlagt flere måneder før, og de fem prøver forinden havde været præcis som koncerten, både hvad angik musik, idé, tekst og påklædning. Aydin Soei og Norma Martinez’ pointe er, at fordi journalisten havde en masse fordomme om bandet samt en iver for at skrive en konflikthi- storie, blev historien vinklet negativt mod nogle af sangernes religiøse baggrund. Efter artik- len at dømme skulle sangernes synspunkter nærme sig ’sten- aldersyn’ og ’islamisk funda- mentalisme’ - uden journalisten overhovedet har talt med dem selv. Uvidenhed skaber fordomme - 80 procent af befolkningen har ingen personlig kontakt med minoritetsbefolkningen, så de får deres viden om disse minoritetsgrupper og deres religion gennem medierne. Når medierne dæk- ker indvandrere i Danmark som stereotyper, der enten er kriminelle eller rollemodeller, så kommer størstedelen af samfundet aldrig til at se indvandrere som almindelige menne- sker”, forklarer Aydin Soei til klassen, der efter tre kvarter stadig forholder sig nogenlunde i ro. Særligt eleverne på de første rækker er meget diskussionslystne og stil- ler mange spørgsmål. En gut med store militærstøv- ler, sorte ringe i ørerne, en piercing i næsen og den rustne overgangsstemme, der præger mange af klas- sens drenge, er træt af den negative holdning over for indvandrere: - Det er jo ikke kun 6 Siderne er redigeret af Michael Olsen TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 ! ! TIRSDAG · 5. DECEMBER 2006 1 1 HUN ER FOR BAR TIL OUTLANDISH DR’s Juleshow bøjer sig for censur. En norsk Af JACOB HEINEL JENSEN Sony/BMG, valgte Danmarks Radio »Det var meningen, at det skulle det. Jeg har jo mange fans i Dan- at flytte sangerinden til modsatte være to kulturer, der mødtes. Outlanmark,« siger hun. tenalder-syn og islamisk fun- side af scenen. dish sang »I Only Ask of God«, og så Et kvarter senere ringer hun tilbadamentalisme. De muslimske gik det over i Kråkeviks skønne ge til B.T. og siger, hun gerne vil S pop-idoler, Isam Bachiri og sang,« forklarer kilden til B.T. afkræfte historien, lige efter hun har Waqas Qadrii fra Outlandish synger, så Ja, det var noget med Outlandish er ofte fremstillet som talt med produceren fra DR, Lene pigerne hviner. Deres folkelige succes eksempelt på en fantastisk integrati- Sadolin. er enorm. Men selv har de et forkvak- mine skuldre. Men vi onssucces. Det forandrer dog ikke historien. let forhold til kvinder. De er rollemodeller, som politike- Outlandish var først tilfreds, da Her- ordnede det re og andre elsker at vise sig samborg Kråkevig stod tilpas langt fra Danmarks Radio lod popstjernerne Herborg Kråkevik, sanger men med. dem på scenen. Det fortæller den udøve censur <strong>under</strong> optagelserne til Men i virkeligheden er deres kvin- <strong>pres</strong>seansvarlige for Outlandish i DR’s store Juleshow i sidste uge. Et de-syn langt fra det moderne billede Sony/BMG. par bare kvinde-arme blev for meget af kvinder, der hersker i Vest-Euro- »Jeg var der selv alle fire dage, så for de stærkt muslimske pop-stjer- Først da hun var sikkert på afpa. jeg ved godt, hvad der skete. Det er ner. Drengene fra Outlandish nægtestand, accepterede Outlandish at fort- jo en del af deres religion,« siger de simpelthen at stå for tæt på den sætte deres optræden i Juleshowet. Bekræfter episoden Karina Fenn, og bekræfter dermed norske sanger, Herborg Kråkevik, »Det skete efter generalprøven. Den norske sanger, Herborg hele episoden over for B.T. fordi de mente, hun viste for meget Det var et eller andet med, at Waqas Kråkevik, som optræder i showet »Men jeg tror ikke, Herborg bar hud. helst så, Kråkevik dækkede skuldre- som solist med Outlandish, bekræf- Kråkevik havde noget imod lige at Episoden fandt sted midt <strong>under</strong> ne mere. Det var jo deres sang, hun ter episoden overfor B.T.: blive flyttet lidt,« tilføjer hun. optagelserne til Juleshowet, der vi- skulle ind og optræde i,« siger en »Ja, det var noget med mine skuld- Outlandish har før været i medierses i TV den 17. december. central kilde i DR, der var med <strong>under</strong> re. Men vi ordnede det. Jeg tror ikke, nes søgelys på grund af deres isla- I følge Outlandish’ pladeselskab, hele showet. det er så godt, jeg siger noget om miske tilhørsforhold. Teksterne på deres tredje album »Closer Than Veins« er stærkt anklagende over for Vestens rolle i Mellemøsten. Ingen kommentar Stærkt religiøse Desuden er det velkendt, at Outlandish helst gennemførte koncerter uden udskænkning af øl og spiritus på grund af, at to af bandmedlemmerne, Isam Bachiri og DR afviser, at der skulle have været problemer Waqas Qadri, er stærkt religiøse muslimer. Bandets sidste medlem, Af JACOB HEINEL JENSEN mellem Outlandish og Herborg. Jeg pladeselskabet forklarer, at det handler Lenny Martínez er katolik. ved det ikke. Men jeg har talt med om deres religion.« Gruppen bad førhen ganske en- er er ingenting om det. Så Herborg i dag, ja. »Jamen, tal dog med dem så. Jeg kelt spillestederne holde barerne luk- kontant er meldingen fra pro- »Men er det så ikke mærkeligt, at I er ikke bekendt med noget af det.« kede før og <strong>under</strong> koncerten af hen- D duceren af DRs Juleshow, Le- ikke har talt om det. I talte jo sammen syn til den del af fanskaren, der er ne Sadolin, der forsøger at lægge låg lige efter, jeg havde talt med hende?« Plummer vil <strong>under</strong>søge sagen troende muslimer. på historien om Outlandish’ rabiate »...Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige B.T. kontaktede i aftes DRs general- Men alligevel virkede det som reaktion <strong>under</strong> Juleshowet. til det. direktør, Kenneth Plummer, der dog om, bandet var blødt op. I februar – ikke ønskede at kommentere sagen: midt <strong>under</strong> Muhammed-krisen – Hun afviser på det pureste, at der »Jeg kender intet til sagen på meddelte de således, at alkoholpoli- skulle have været problemer af no- Der har aldrig været nuværende tidspunkt. Derfor har jeg tikken blev justeret. gen art. ingen kommentarer. Det ville kræ- »Den seneste tids begivenheder Men det står bare i skarp kontrast ve, jeg lavede noget hjemmearbej- har medført en ophedet og polarise- nogen konflikt til, at interne ansatte på produktiode.«ret debat, hvor vi alle hurtigt kan nen fortæller om sagen. Og at Sony Lene Sadolin, DR »Har DR retningslinier for, om reli- tages til indtægt for holdninger, vi selv erkender, at der var religiøse gion må have indflydelse på program- ikke har eller har haft. Outlandish problemer <strong>under</strong> optagelserne. »Hvorfor siger Herborg, at der var merne?« ønsker først og fremmest at være »Vi har ikke haft nogen proble- noget med hendes skuldre?« »Det har jeg ikke noget kendskab kendt for sin musik og at kunne mer. Der er ikke lavet om på noget af »Det må du spørge hende om. Der til. Men jeg vil gerne <strong>under</strong>søge formidle denne musik til de menne- sceneshowet for nogens skyld. er ikke nogen konflikt.« sagen i morgen (i dag, red).« sker, der holder af den,« skrev de i Koreografien er den samme som fra »Er det ikke også mærkeligt, at jhj@bt.dk en <strong>pres</strong>semeddelse. starten. De står på samme scene. Og Det er Radio Underholdnings Or- der har aldrig været nogen konflikt,« kestret, der præsenterer DRs Store Lene Sadolin. Juleshow, der bliver sendt på DR1 »Hvorfor afviser du noget, som an- den 17. dec. kl. 20 og genudsendt ’Det er ren censur’ satte i DR og som Sony/BMG bekræf- juleaften. Udover Outlandish optræter?« »Beskæmmende, forkasteligt og de er urene.« der blandt andet Thomas Helmig, »Ingen kommentar.« dybt problematisk.« Forkvinde i Hun er så rasende, at hun gerne Kim Wilde, Katie Melua og Il Divo. »Hvorfor siger Herborg Kråkevik Kvinder for Frihed, Vibeke Manni- gennem B.T. vil spørge medlem- jhj@bt.dk først, at det handlede om hendes skuldche, er chokeret. merne af Outlandish, hvorfor de re. Efter hun så har ringet til dig, siger »Jeg mener, det er dybt proble- har problemer med kvinder, der hun, hun hellere må afkræfte historimatisk. For det første chokerer viser hud på scenen. en.« det mig, at det er sådan et kvinde- »Er det fordi, de bliver op- »Vi har ikke flyttet noget som syn Outlandish står for – og for det stemt? For ærlig talt, så synes jeg, helst. Så må det være noget internt andet chokerer det mig, at DR går vi må til at kalde tingene, hvad de med på den. Det er jo ren censur,« er. Det vil jeg enormt gerne have Den norske san- siger hun, og fortsætter: svar på,« siger hun. Outlandish er for deres ger Herborg Hvad synes du om »Det viser jo bare, hvor vi er Desuden stiller hun spørgsmåls- stærke religiøse holdnin- Kråkevik var ik- kravet fra Outlandish? henne. Dette muslismske korstog tegn til Outlandishs holdninger. ger. Bl.a. har de ved tidligeke tildækket er blevet en glidebane, og vi må »Som forældre må vi nu til at re koncerter fået arrangø- nok efter Out- ikke ligge <strong>under</strong> for sådanne hold- spørge: Er det musik, vi gerne vil rerne til at lukke for udlandishs smag. skænkningen af alkohol, SMS 1231 DITBT Foto: All Over mens de var på scenen. Press-Getty Arkivfoto: All Over Press- Images Europe Mail dit@bt.dk Getty Images Europe sanger blev flyttet fra scenen, fordi hun havde for bare skuldre ninger. Hvorfor kunne Outlandish have, vores børn hører? Sådan et ikke flytte sig? På den her måde kvindesyn skal mine børn ikke sender man et signal til kvinder, at lære,« siger hun. Heinel gamle damer, der er bange for dem. Det er også unge mennesker, jeg kender, der går en bue uden- om. Men hvis man siger, man ikke er racist, så skal man da heller ikke være bange for dem. Man skal tro på, at de er ligesom os, mener han. Aydin Soei og Norma Martinez giver ham ret 7
og pointerer, at medierne i langt højere grad burde bruge indvandrere som almindelige kilder, ligesom alle andre danskere bliver brugt, når det eksempel- vis handler om at finde den billigste tandlæge: - Indvandrere går altså også til tandlægen, <strong>under</strong>streger Aydin Soei, der kun kan ryste på hovedet af de journalister, der med vilje fravæl- ger indvandrere som kilder, fordi læserne ikke vil bryde sig om det eller ikke kan identificere sig med dem. Tre uger med indvandrere som kilder Sådanne fordomme er én af grundene til, at de to unge journalister, sammen med yderligere to, stiftede foreningen for ”Journalister med Minoritets- baggrund” i foråret 2007. Konsekvensen af fordom- mene er nemlig, at de unge indvandrere får fordom- me om medierne. Og det gavner på ingen måder integrationen: - Vi vil gerne denne uvidenhed om de nye, frem- MEDIER UNDER PRES mede danskere til livs, og vi forsøger så at mane de tungtvejende fordomme til jorden. Med afsæt i vores fælles professionelle baggrund som journalister og identiteten som ’de nye danskere’, ønsker vi at for- tælle om en hverdag i medierne, som også lukker op for muligheder og udfordringer, forklarer Aydin Solei, da workshoppen er slut. Og ifølge de to journalister er det meget forskel- lige reaktioner, de får på de forskellige skoler rundt om i landet. Nogle steder er eleverne meget over- raskede over at opdage, hvordan medier og journa- lister kan vinkle historier og dermed påvirke det budskab, artiklerne sender. Andre steder, som her på Frederiksberg, er eleverne godt klar over, at det ikke er alt, hvad medierne skriver, som man skal tro på. Slet ikke om indvandrere. Man skal i hvert fald forholde sig kritisk til journalistikken. - Jeg blev meget overrasket over at høre, at der er nogen, der ikke stoler ligeså meget på, hvad kilder og eksperter med anden etnisk baggrund siger, som hvis de var ’danske’ kilder. Bare fordi de er ind- ➔
Change language