Hanne-Louise Johannesen - Usynlige Byer

kropsløse Utopia, hvor det at flirte aldrig ender i
jalousiskabende kys, og dem, man uforvarende kommer til at
fornærme, ikke har mulighed for at slå igen i fysisk forstand.
Rheingold binder følelsesmæssige bånd med dem han møder
på Internettet, og skaber dermed en ’familie’ af kropsløse
medlemmer.
I routinely meet people and get to know them months or years
before I see them – one of the ways my world today is a different
world, with different friends and different concerns, from the world I
experienced in premodem days. The places I visit in my mind, and
the people I communicate with from one moment to the next, are
entirely different from the content of my thoughts or the state of my
circle of friends before I started dabbling in virtual communities.
One minute I’m involved in the minutiae of local matters such as
planning next week’s bridge game, and the next minute I’m part of
a debate raging in seven countries. Not only do I inhabit my virtual
communities; to the degree that I carry around their conversations
in my head and mix it up with them in real life, my virtual
communities also inhabit my life. I’ve been colonized; my sense of
family at the most fundamental level has been virtualized. 3
For Rheingold er år nul flyttet fra Jesus fødsel til modemets
opfindelse, og et langt stykke hen af vejen kan man næsten
ikke undgå at dele hans begejstring for dette samfund, hvor
man kan vælge kun at beskæftige sig med ligesindede. Den
virtuelle tilværelse, hvor rummet ikke er afhængig af den
offentlige fastsatte tid, hvor enhver handling kan blive ugjort,
byder på mange utopiske tilstande. Hvad enten man har hang
til at slås og dermed skabe et virtuelt Valhalla, eller om man
ønsker at bo på en sydhavsstrand med palmesus og
bølgeskvulp, er det tilsyneladende kun ens drømme og
fantasier, der sætter grænser.
More lavede en kombination af et godt og heldigt sted koblet
med et ikke-muligt, ikke-eksisterende sted, og peger således
på historien om Babeltårnet om igen. Når mennesket ønsker at
skabe en idealstat – altså at gribe efter utopien – glemmer man
i iveren efter eutopos elementet af uopnåelighed eller
ubegribelighed – begrebet outopos.
17