Hanne-Louise Johannesen - Usynlige Byer

gående trafikanter til sig og lede dem ind til den
bagvedliggende arkitektur. Før var der præstige i de store
parkeringspladser, som gerne skulle være fyldte. Man fremviste
hvor mange besøgende man kunne tiltrække. Nu gæmmes
bilerne væk på bagsiderne af bygningerne og i
parkeringskældre, og der lifles nu for den ’langsomme’
trafikant. Efter Venturis mening er The Strip gjort til
indkøbscenter bare uden tag, og der er således ikke forskel på
den indre og den ydre arkitektur. Begge dele henvender sig til
de gående, og vejen har derfor mistet sin helt specielle karakter
af fart. Venturis holdning er, at Las Vegas har ændret sig til at
være et romantisk kedeligt scenario, hvor forskellen mellem de
begrænsede muligheder for størstedelen af befolkningen står i
kæmpe kontrast til de meget få, der synes at have uanede
muligheder.
Der er sket en stor reduktion i Las Vegas’ skiltebeholdning
parallelt med en udvikling væk fra det ikonografiske bybillede til
et scenografisk. Venturi mener samtidig, at arkitekturen
bevæger sig fra at være det dekorerede skur tilbage til
’andedammen’. Overalt er neonlys udskiftet med elektroniske,
foranderlige skilte. Der er sket en total forandring fra den
bilorienterede The Strip til et fodgængerorienteret totalteater. I
17 punkter (hvoraf jeg har udvalgt 11) ridser Venturi op hvad
der er sket med hans elskede ikonografiske Las Vegas.
Fra The Strip til Boulevarden.
Fra tilfældig spredt urbanitet til urban tæthed.
Fra parkeringsplads til ’forhave’.
Fra asfaltplæner til romantiske haver.
Fra dekoreret skur til ’and’.
Fra elektrisk til elektronisk.
Fra neon til pixel.
Fra tegn til scener.
63