Pædagogik i daginstitutionen med henblik - Institut for Uddannelse ...

pædagogiske principper, der kan tages i betragtning ved udarbejdelsen af
en strategi for pædagogisk intervention over for socialt udsatte børn set i
et handlekompetenceperspektiv.
Alle forskningsprojekter og pædagogiske udviklingsprogrammer medtænker
et samspil med børnenes forældre og en inddragelse af familierne
som faktor for en effektfuld virkning. Videre vægtes betydningen af professionelle
pædagoger (et bachelor-niveau), en rimelig pædagognormering
(en pædagog til 8 børn), et forløb over tid (mindst to år med daglige
aktiviteter af mindst 2,5 timers varighed) (Schweinhart, 2006). Foruden
disse rammebetingelser som nødvendig forudsætning var pædagogikken
i de ovennævnte projekter karakteriseret af en række pædagogiske principper,
der så at sige tager udgangspunkt i barnet og/eller pædagogen og i
hverdagen i institutionen med henblik på udviklingen af kompetencer,
der på mange måder modsvarer de ideelle handlekompetencer, der karakteriserer
HPA-projektet.
– der lægges vægt på at barnets selvstændighed, egen aktivitet, dets
aktive og undersøgende og legende virksomhed; barnet konstruerer
sin viden (Piaget, konstruktivisme).
– barnet udfordres til at være problemløsende både i forhold til intellektuelle
spørgsmål som i forhold til at håndtere livet i børnegruppen;
barnets erfaringer med håndtering af sociale relationer og kammeratskab
i børnegruppen vægtes. Kompetencer som i HPA-projektet
indgår i kategorierne ideelle sociale færdigheder og ideelle læringsfærdigheder.
– pædagogen er aktiv og initiativrig; udfordrer barnet og bringer det i
aktiviteter det ikke kan håndtere selv, men i samarbejde med en
omsorgsfuld og støttende pædagog; der lægges vægt på en aktiv
interaktion mellem barn og pædagog (Vygotsky: Zonen for nærmeste
udvikling; Bruner: scaffolding/stillads).
– pædagogen har et tæt omsorgsfuldt forhold til barnet; undgår at
udvise negativ adfærd over for børnene; skaber et positivt klima for
barnet (skaber et trygt miljø, giver emotionel støtte, respekterer barnets
selvstændighed, skaber muligheder og strukturerer, giver forklaringer
i børnehøjde); inspireret af bl.a. tilknytningsteori (fx Bowlby,
1994; Hundeide, 2004; Stern, 1991) skabes en sikker base, hvorfra barnet
ruster sig til at være udforskende og undersøgende.
– pædagog-barn forholdet er i High/Scope tilgangen beskrevet som en
syntese af ”indlæringspædagogik” (direct instruction) og en traditionel
reformpædagogisk, selvforvaltende børnecentreret tilgang, nem-
PÆDAGOGIK I DAGINSTITUTIONEN MED HENBLIK PÅ UDVIKLING AF
BØRNS HANDLEKOMPETENCE
30