PaNtaeNiuS NewS

Side Seite 8 2012 2011 www.pantaenius.dk No Nr. 13 12 2011 2012 Seite Side 9
Da l y n e t r a m t e fl i c k a ii
Genuaen blev svedet, da lynet gik gennem forstaget.
Kristian Jul Thomsens Faurby 330 blev ramt af lynnedslag, mens den lå på sin plads i Herredslev
Strand Sejlklub i Roskilde Fjord. Vi bringer her Kristians egen beretning om skaden.
Jeg har sejlet siden jeg var 10 år gammel og har
derfor oplevet lidt af hvert. Siden jeg fik familie, har
jeg ikke prioriteret sejlsporten på grund af ungerne,
men jeg har altid vidst, at når tiden var rigtig så
skulle jeg have mig en sejlbåd. Drømmen blev en
realitet i oktober 2010 hvor vi købte en Faurby
330. Jeg har altid syntes, at Faurby producerede
rigtig smukke og velsejlende både, så derfor var
det med at slå til da muligheden kom – det er
nemlig ikke så nemt at få fat i en 330.
Valg af forsikring
Det var en relativ stor investering, så allerede
i forbindelse med købet skulle jeg vælge, hvor
båden skulle forsikres. Her var det meget hurtigt
klart, at efter at have forhørt mig i netværket, var
anbefalingen entydig – vælg Pantaenius, de har
forstand på både og har de rigtige produkter. Så
derfor tegnede jeg forsikring hos Pantaenius.
Nu kom båden på land og den lange mørke tid
skulle overstås. Ventetiden blev flittigt brugt på
at pudse og polere rigdele, aptering m.m. Og
endelig kom så dagen, hvor vi skulle på havnen –
sæson 2011 var en realitet. Det var rigtig dejligt
at komme på havnen, og jeg var den første der
kom i vandet, fik masten på og kom ud at sejle!
FaNtaStiSK dejligt at se ungerne og fruen nyde
vores smukke omgivelser.
Vi fik sejlet en del gennem foråret og havde planlagt
vores sommerferie. Vi skulle sejle to uger, så
alt var planlagt og i skønneste orden.
PaNtaeNiuS NewS PaNtaeNiuS NewS
Alt klar til ferie, men så ...
Lige før ferien var jeg en tur i uSa og kommer
hjem d. 2. juli og kører et smut på havnen søndag
d. 3. juli for at se til båden og mødes med min
far, som havde lakeret noget af dørken. Så jeg
glædede mig til en sludder og en kølig øl. Som
nogle måske vil huske, så var weekenden 1.-3. juli
speciel ved at der afholdes Roskilde Festival og
et voldsomt regnvejr, som oversvømmede flere
dele af landet – specielt var København hårdt ramt.
endelig var der et meget voldsomt tordenvejr
med mange lyn.
Nå, men jeg har som sagt oplevet lidt af hvert
i mine mange år som sejler og skænker det
overhovedet ikke en tanke, da jeg ankommer til
havnen. Men da jeg ser min far, så kan jeg se på
hans ansigt, at der er noget galt. Han fortæller mig,
at lynet er slået ned, og jeg tænker pokkers nu er
hun sku’ brændt eller sådan noget. Jeg løber ned
til båden for at se på skaderne.
Store skader
umiddelbart er der ikke noget at se udefra. Men
da vi kommer i kahytten er det tydeligt, at der
har været besøg ...
Dørken er eksploderet rundt om mastefoden
og bordet er revet af, selve dørken er knækket
midt over og alle skabe og luger er sprunget op
pga. lufttrykket. alt elektrisk er naturligvis også
gået ... Nå men så sidder du så der, og fantasien
begynder at arbejde. Hvad med undervands-
Revne mellem køl og skrog.
skroget, er glasfiberen delamineret, hvad med
riggen, hvad med sejlene, hvad med? Ja den
kører på højtryk. Lad os kalde dette fast one.
Derefter kommer næste store spørgsmål som en
hammer – hvad med forsikringen? Jeg var noget
spændt, da jeg ringede til Pantaenius mandag
d. 4 juli. Det viste sig dog at det var helt unødigt.
efter en stille og rolig samtale var dommen klar –
vi dækker så tag det roligt. Første spørgsmål var
faktisk: i var ikke i båden vel? Dejligt at det er os,
der kommer først.
Herefter var processen meget klar. Pantaenius fandt
hurtigt en bådkyndig taksator, der havde tid og var
tæt på hvor vi har båden, som vi så kontaktede.
Derefter arrangerede vi efter aftale, de reparatører
der skulle gennemgå båden for skader i forbindelse
med lynet – det gik forbavsende hurtigt, og vi
var allerede i gang med at reparere båden ugen
efter. Listen var lang og alt blev gennemgået og
undersøgt for skader og fejl. Hele forløbet tog
sammenlagt ca. 4 uger, så var vi sejlklar igen.
Det som var en dejlig oplevelse var, at vi i processen
ikke var pålagt en bøvlet proces, som gjorde at
båden skulle stå på land før beslutningen om
reparation blev taget. Så konklusionen fra min
side er at der kun er en bådforsikring, som kan
anbefales og det er Pantaenius.
Pantaenius har den rigtige holdning og tilgang
til kunderne, og så er produkterne ærlige og
ligefremme.
Elektriske hilsner
Kristian Juel Thomsen
Dørken var nærmest sprængt i stykker.
Fakta om skaden på Flicka II
• Lynet var slået ned i mastetoppen, hvor ”pisken” og beslag til VHF-antennen
var sprængt væk. Lynet var fra mastetop ledt gennem forstag og masteprofil.
Fra mastefoden var lynet sprunget til forreste kølbolt og luftrykket havde
sprængt dørken i stykker. De sprængte dele af dørken havde ramt og skadet
andre dele af apteringen. Glasfiberskålen ved mastefoden var skadet.
• På grund af de synlige skaders omfang blev det hurtigt besluttet, at båden
skulle på land og afrigges så skrog/bund og rig kunne tjekkes. På kølens
forkant var en mindre revne mellem køl og skrog, men ingen delamineringer
i skroget under mastefoden.
• Lynet havde forårsaget svidemærker på genua og sorte plamager på forstag,
hvor lynet også havde ”svejst” en pinbolt fast.
• alle installationer blev gennemgået af en tekniker, da der var problemer
med bl. a. varmeapparatet, køler, lader, afløbspumpe og ankerspil. Der var
skader på instrumenter, ekkolod, log, mastetransducer og kortplotter.
• Der blev indhentet oplysninger fra masteproducent om tolerancer for
mastens hårdhed. Hårdheden på masten blev målt flere steder på masten,
men lå inden for tolerancerne.
• Da der både var skade på elektronik, glasfiber, sejl og rig var 4 forskellige
reparatører involveret i reparationer og undersøgelser.
• Flicka ii var sejlklar igen en måned efter lynnedslaget.
ma n g e s k a D e r På g r u n D a f
ly n- o g torDenvejr i 2011
Der var i 2011 mange skader på grund af lyn- og tordenvejr. Navnlig i juli
på Sjælland.
Ved langt de fleste skader er det kun noget af elektronikken, som er skadet.
F. eks. instrumenter, lader eller navigationsudstyr. Lynet behøver ikke at
ramme din egen båd for at den skades. Det sker at elektronik skades, selv
om det er nabobåden eller en lysmast i nærheden, som rammes.
De større skader
Lynet rammer ofte mastetoppen og søger den mest direkte vej til vandet
gennem dele af båden, hvor den elektriske modstand er mindst. Fra
masteprofil til mastefod og gennem for- og bagstag. Spændingen kan være
meget høj og pinbolte eller agterstagstrammer kan være ”svejst” sammen.
Det er set, at lynet er sprunget videre fra agterstag til roret (stålprofilen
i roret) og udladningen har påvirket skruen foran roret. Lufttrykket i et
lukket rum, som under dørken ved mastefod eller i ankerbrønden ved
forstaget, kan være så voldsomt, at det har karakter af eksplosion, så dele af
apteringen er sprængt i stykker. For år siden sank en båd i middelhavsregionen,
da lynet havde slået en søventil ud af skroget.
Lynafledere monteres typisk, så lynet via kabler føres fra masten og ned til
kølboltene, så lynet kan udledes gennem kølen. Lynafledere har selvfølgelig
en vis effekt, men skaderne kan være betydelige på trods af lynafledere. et
tykt lag epoxy på kølen nedsætter effekten.
Mange små skader
Langt de fleste skader på grund af lynnedslag, som er anmeldt til Pantaenius
i 2011, er dog mindre skader på dele af bådens elektronik, og ikke skader
på andre dele af båden. Der er mange skader i størrelsen fra ca. 2000 kr.
til ca. 20.000 kr.
Pantaenius dækker uden selvrisiko
en kaskoforsikring ved Pantaenius dækker skader på grund af lynnedslag
uden selvrisiko. Det er ikke et krav, at lynnedslaget skal have medført brand,
for at skaden dækkes. Pantaenius dækker også skaden på din båd, selv om
lynet ikke direkte har ramt den, men f. eks. nabobåd eller en lygtepæl tæt
på. Men lynet skal være skyld i skaden på din båd.