4. Græsningsdyr

for de enårige, frøformerede planter. På heder kan dyrenes tramp spille en stor
rolle for foryngelse af lyngplanter og for kontrol af planter, der ikke ædes som
f. eks revling, der er følsom over for trådpåvirkning. Dyrenes færdsel nedbryder
desuden de tykke lag af dødt plantemateriale som tuedannende græsser, f.eks.
bølget bunke og blåtop, kan danne. Derved skabes der lys til bunden, således at
andre plantearter får mulighed for at spire.
Hesten er mere hårdfør end kvæg og får
Der fi ndes forskellige primitive hesteracer, der er meget hårdføre, og som kan
klare sig under barske vilkår. Det gælder f.eks. islandske heste og mange engelske
heste- og ponyracer (Tabel 4.6). I dag er der stigende interesse for at bevare og
opformere de primitive, delvis vildtlevende racer (se også under vildheste). Ifølge
engelske undersøgelser angives en række heste- og ponytyper at ligne hi nanden
med hensyn til robusthed og egnethed til græsning på marginale jorder 7 .
Tabel 4.6. Oversigt over primitive og hårdføre pony- og hesteracer (efter Tolhurst & Oates, 2001 7 ).
# I Danmark vil dyrene oftest være lukket inde i mindre indhegninger med et begrænset foderudvalg,
hvorfor der kan være brug for mineraltilskud.
Hestetype Fælles karakteristik og egnethed på marginale jorder
Primitive og hårdføre racer:
Islandske heste,
Fjordheste,
Konik,
Przewalski,
Camargue
Fritlevende, engelske ponyer:
Exmoor,
Dartmoor,
New Forest,
Shetland m. fl .
• Hårdføre racer, der kan tilpasse sig forskellige levesteder og som
er tolerante over for hårdt vejr og bidende insekter
• Viser ikke tegn på mineralmangel ved helårsgræsning på store
græsgange, der rummer en mosaik af forskellige naturtyper#
• Fritgående dyr kan tilpasse sig et bredt spektrum af foderplanter
Heste er særligt følsomme over for giftige planter
Heste kan ikke på samme måde som drøvtyggerne nedbryde gift ige stoff er i
planterne før selve næringsoptagelsen begynder. De er derfor generelt mere
følsomme over for gift ige planter end får og kvæg. Der er dog også eksempler
på, at drøvtyggerne tåler visse planter dårligere end heste, fordi sammensatte
forbindelser i planterne spaltes til gift stoff er i drøvtyggermaven. Hesten vrager
oft est gift ige planter, men der er en del eksempler på forgift ninger som følge af
indtagelse af planter eller svampe, der lever på planter. Sådanne forgift ninger
sker oft e i perioder med foderknaphed eller tørke.
Generelt bør man være forsigtig med at sætte heste på græs i fenner med eng-
og vår-brandbæger samt ørnebregne. Hårdføre hesteracer, der er på græs året
rundt, kan dog i høj grad tilpasse sig den tilgængelige plantevækst. New Forestponyer
æder således store mængder af ørnebregne om eft eråret, når dens indhold
af gift ige stoff er er reduceret 13 .
Hesteracer i Danmark
Heste er inddelt i heste og ponyer, hvor ponyer er defi neret som små heste
med et stangmål på under 147,3 cm (Tabel 4.7).
55