Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Korthornskvæg<br />
Korthornskvæget stammer fra England og fandtes oprindelig i to typer: malke-<br />
og kødtypen. Malketypen var vidt udbredt i Jylland og den dominerende race i<br />
Ribe Amt i mellemkrigsårene. Der er kun ganske få eksemplarer af korthornsracen<br />
tilbage i Danmark, og som dansk variant er korthornskvæget stærkt truet<br />
af udslettelse. Korthornskvæg kan forveksles med både jysk kvæg og RDM, da<br />
pelsen på korthornskvæg kan være både rød og broget, men det kendes på, at<br />
mulen altid er ensartet lys.<br />
Tabel <strong>4.</strong><strong>4.</strong> Kvæg som græssere (summarisk oversigt)<br />
Græsningspræferencer<br />
Græsser et bredt spektrum af plantearter og –samfund.<br />
Æder fortrinsvis frisk vegetation, men inkluderer høje planter, græsstængler, blomster, løv,<br />
vissent græs samt grov og tuet plantevækst.<br />
Græsningsmønster<br />
Græsser ned til 3-6 cm græshøjde og vælger fortrinsvis efter plantesamfund i stedet for<br />
efter enkeltart. Omsætter en del grov vegetation.<br />
Græsser de fl este vedplanter som en integreret del af græsningen.<br />
Undgår at græsse ved egen gødning i en periode variende fra få til mange måneder.<br />
Vegetationssammensætning<br />
Udvikler en artsrig vegetation med mange græsser, halvgræsser, urter, mosser og laver.<br />
Kan reducere græsningsfølsomme arter.<br />
Indvækst af vedplanter, ofte græsningspionerer som rose, tjørn, ene, slåen, mirabel og æble.<br />
Struktur<br />
Fremmer varieret plantestruktur med fi nmasket mosaik af tætgræssede plæner og tuer af<br />
højere plantestrukturer.<br />
Udvikling af buskadser og små krat på åbne arealer, lysstilling og etagering i skov<br />
Nogen ophobning af førne i tuestrukturer.<br />
Begrænset udvikling af optråds- og sølepladser.<br />
Fauna<br />
Skaber mere tilgængeligt græs af bedre foderkvalitet for vilde græssere.<br />
Forbedrer vilkårene for en del arter, der kræver lys og åbenhed.<br />
Fremmer gødningsfauna, der dels rummer sjældne arter og dels fødedyr for fugle m.fl .<br />
Begrænser vilkårene for arter, der kræver høj vegetation, førne eller som er følsomme over<br />
for komprimering af jordbunden.<br />
Fordele og ulemper<br />
Tåler våd bund, men kan give optrampning.<br />
Begrænset kratrydningseffekt, og kan ikke hindre skovdannelse på sigt.<br />
Kan have problemer med indvoldsparasitter på fugtig bund og under høj belægning.<br />
Ungdyr af malkekvægsracer er følsomme over for plantagefl uer.<br />
<strong>4.</strong>1.2 Heste<br />
Hesten har haft et dårligt ry som naturplejer, især på grund af dens slidpåvirkning,<br />
men hesten er i høj grad egnet som naturplejer på mange typer af naturarealer.<br />
Hestegræsning har haft betydning for landskabsudviklingen fra tamhesten<br />
kom til Danmark i bronzealderen for ca. 3.000 år siden, indtil traktorer afl øste<br />
hesten som trækkraft omkring 1950’erne. Hesten har først og fremmest været<br />
brugt som ridedyr og trækkraft , men også som kødleverandør. Hesten har spillet<br />
en rolle ved krigsførelse, som ridehest ved leg og sport, som trækkraft i landbrug<br />
og industri, og som transportmiddel. Det højeste antal registrerede heste<br />
51
Change language