Forløb om lyrik - Jan Thiemann

Karakteristik af digte
Rimtyper
Lyrik
Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama – de tre overgenrer)
Digte kan indeholde rim
Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld
Digte indeholder sproglige billeder
Digte udtrykker ofte en øjebliksoplevelse, en stemning, en følelse der vækker til eftertanke
(lyriske digte)
Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de
indeholder.
Forskellige typer enderim:
Parrim Vi der ved
at kærlighed
kun kan bo
i kampens ro (Peter Laugesen)
Fletrim Jeg var træt af at spise kartofler og ris
Så jeg kiggede ned i min fryser
Og der ser jeg en dybfrossen kylling på is
Som klør sig på næbet og nyser
(Thorstien Thomsen)
Klamrim Nu fyldes parken af skygger,
og hen ad de grusede stier
der vandrer, mens fugle tier,
usynlige pudderparykker.
(Sophus Claussen)
Andre:
Bogstavrim ”… med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks …”
(Dan Turéll)
Vokalharmoni ”… hvad kan man svare andet end …”
(Benny Andersen)

Sproglige billeder
I modsætning til prosa (noveller og romaner) kan man sige om digte at de beskriver stemninger og
indtryk, end de fortæller en sammenhængende historie. For at understrege en stemning eller for at
gøre et budskab meget klart, anvender digtere ofte sproglige billeder, også kaldet billedsprog.
Billedsprog er sprogets overførte betydninger. I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker
man sig ved at sige noget andet som må opfattes billedligt.
I stedet for at skrive: Hun var forelsket – bogstaveligt vil man ved hjælp af billedsprog kunne skabe
et billede af en ’forelsket kvinde’ i læserens bevidsthed: hendes hjerte sang så beruset – billedligt,
et beruset hjerte
En rose – den bogstavelige betydning - kan slås op i en ordbog: en bestemt type plante
En rose – kan som billedsprog betyde fx den første kærlighed, den smukke seksualitet
Man bruger sproglige billeder i mange sammenhænge. Det kan have til formål at gøre budskabet
tydeligere og for at give det en bestemt tone – humoristisk, dramatisk, dagligdags, følelsesfyldt etc.
Eksempler:
- vi sidder midt i maden
- gå ud og luk for vandet, det står og løber
- smuk som et stjerneskud
- han er dum som en dør
- min tegnebog har fået et galopperende slagtilfælde med langtidskomplikationer
- jeg har fundet min rette hylde
Fælles for mange sproglige billeder er naturligvis at de er noget vrøvl. Man sidder ikke i maden,
vand står og løber ikke – og slet ikke samtidigt, og en dør er ikke i sig selv dum.
Når man alligevel gør stor brug af sproglige billeder, er det for at skabe et mere levende og kreativt
sprog. Et sprog der fanger.
Mere om sproglige billeder
Man kan ’vise’ noget i sproget i stedet for at beskrive det. Eksempel:
”Hun kunne ikke lide at læse op i klassen” – bliver til:
”Hendes hjerte bankede, det føltes som om, det var ved at springe ud af halsen. Derfor kunne hun
ikke høre sin egen stemme, hjertet overdøvede den. Klassen stirrede på hende, hun fumlede med
bogens sider mens hun håbede ordene nåede dem”.
Et ord kan betyde noget mere end bare ordets oprindelige betydning. Ordet ’bærer’ på en
merværdi. Eksempel: hjerte – kærlighed og forelskelse.
Sproglige udtryk, som i ordenes bogstaveligste forstand ikke giver meget mening. De skal
forstås i en overført betydning. Eksempel: Du er en spade! Klap lige hesten.

Sammenligninger og metaforer (billedord) er forskellige typer sproglige
billeder.
Sammenligning
Sætningen ”bølgerne er høje” er ikke særlig præcis; man får at vide at bølgerne er høje, men ikke i
forhold til hvad. Men hvis man skriver: ”bølgerne er høje som et seksetagers hus”, er man ikke i
tvivl om at her er tale om meget høje bølger, for nu har man sammenlignet med noget man kender.
Man sammenligner hvis man vil sikre sig at modtageren forstår ens budskab bedst muligt. I
sammenligningen bruges ofte ordet, som.
Metafor
Man forklarer bedst hvad en metafor er ved at se på forskellen mellem en sammenligning og en
metafor. I en metafor bliver man ikke blot sammenlignet med, men man ér sammenligningen.
Metaforen virker derfor ofte stærkere. Du er en rose har mere kraft end du er som en rose.
En metafor kan også bestå af nogle ord som man i reglen ikke finder sammen, fx krigens
grufulde ansigt. Vi forstår udtrykket, selvom krig jo ikke i bogstavelig forstand har et ansigt.
Metafor fx:
Hun har en forfatter i maven
Jeg har sommerfugle i maven
Hun har jord i hovedet
Hendes sjæl er et oprørt hav
Digt: Sangen om sol
syrener
våren i eksplosion (noget der flammer op)
Alt hvad der lever
og forener
os i egen
komposition (begreb fra litteraturens, musikkens og billedkunstens verden)
I en sammenligning ligner man kun noget andet. Man er det ikke. Sammenligning fx:
Hun går rundt og ligner en hængt kat
Han er træt som et helt alderdomshjem
Kloakken lugter som et råddent æg
Han var bleg som et neonrør
Digt: Du var smuk
som en rose
Midt i den lyse vår
Jeg var som i
konstant narkose
elskede dig
med hud og hår
(Hvor er billederne hentet fra? planteriget & hospitalsverden – for at fortælle noget om kærlighed)

Andre fokuspunkter:
- Besjælinger: giver noget ikke-menneskeligt nogle menneskelige egenskaber, fx solen gik
tur på himlen, bukserne sprællede på tørresnoren, træet slog vredt med sine grene, natten
græder sine salte tårer …
- Personificeringer: gøres noget abstrakt til noget konkret ved at antage et menneskets
skikkelse. De abstrakte begreber – eksempelvis ’døden’ – bliver med andre ord
’levendegjort’, fx manden med leen er en personificering af døden, døden er en gammel
mand. Kærligheden personificeres i den græske mytologi ved kærlighedsgudinden Afrodite.
- Symboler: Noget der repræsenterer noget andet, fx rosen/rød – kærlighed, sort – død, hvid
due – fred, kors – tro, slangen – falskhed/ondskab …
- Modsætninger: eksempler sort >< hvid, kold >< fred flere… Modsætninger
kan bruges til at forstærke et udtryk – tingene ’sættes på spidsen’.
- Medbetydning: Man kan opdele ordets betydning i deres grundbetydning og deres
medbetydning. Grundbetydningen er det ordet ’egentlig’ betegner. Medbetydningen er det
der indirekte tilføjes.
Fx: smadrekasse = bil + noget nedvurderende (nedslidt, ubrugelig)
Grundbetydningen = ’bil’ - medbetydningen = negativ
Det er ikke ligegyldigt hvad man kalder tingene. Hvad man vælger at kalde en abort kan tydeligt
vise hvilken holdning man har, alt efter hvilket af de følgende ord man bruger: forsterdrab,
forsterfordrivelse, provokeret abort, børnebegrænsning. Grundbetydningen er altså ’abort’, men
medbetydningen er forskellig.

Analysemodel – ’digtåbner’
Vær opmærksom på begrænsningen.
Analysemodel til digte
Præsentation Titel, digter, digtsamling og udgivelses år.
Komposition/
opbygning
Rim
– se evt. bilag
Hvad slags digt er det? (rimdigt, prosadigt, sang eller salme)
Første indtryk af digtet
Hvor mange strofer er der i digtet?
Hvor mange vers er der i hver strofe?
Tid/ikke tid?
Indeholder digtet rim?
Hvilken type rim: parrim, fletrim, klamrim, bogstavrim eller
vokalharmoni
Synsvinkel Hvilken synsvinkel indeholder digtet? Der er næsten altid et
”jeg”, et ”han” eller ”hun”, et ”du” eller en person der træder
frem.
Hvilke følelser/fornemmelser giver digtets ”jeg” udtryk for?
Hvilket problem/oplevelse har digtets ”jeg”?
Hvordan har digtets ”jeg” det?
Modsætninger Indeholder digtet modsætninger? Hvilke?
Sprog og stil
Sproglige
billeder/
ordbilleder
Hvad fortæller modsætningerne?
Indeholder digtet:
Gentagelser – begynder/slutter nogle eller flere vers på samme
måde – hvis ja, hvilken effekt har det?
Almindeligt sprog, fagsprog, nye ord, konstruerede ord, korte-
/lange sætninger.
Værdiladede ord: positive/negative
Slang
Indeholder digtet:
Sammenligninger

Metaforer
Symboler
Personificeringer
Besjælinger
Tema Hvad mener du, digtet handler om?
Budskab Skriv 2-3 linier om hvilken mening, du mener digtet har.
Perspektivering Genkender jeg noget fra digtet et andet sted fra?
Personligt Hvad synes du om digtet? Sammenlign med dit første indtryk af
digtet.
JWT 2008