Nr. 5 - Dansk Ethioper Mission

DEM
Bladet
nr. 5
Oktober • 2009
EtiopiEn
LibEria
botswana
Mission med hjerte, mund og
hænder – i Etiopien
DANSK ETHIOPER MISSION
DANSK ETHIOPER MISSION

INDHOlD
INDHOlD
INDHOlD
Glad for at hjælpe ...................................................... 3
Med bibel og såsæd ..............................................4-6
Missionær i eget land ............................................... 7
Andagt og notitser ................................................8-9
Addis by night .................................................. 10-13
Vi er i Guds hånd .....................................................14
Vi mangler folk ..........................................................15
Dygtige elever på TEC ...........................................16
DEM-bladet
Redaktion:
Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.),
e-mail: sune@dem-dk.dk
Redaktionssekretær Marianne Bach,
e-mail: marianne@dem-dk.dk
DEM-Bladet sendes seks gange om året gratis til
alle interesserede i Danmark og Færøerne og til
DEMs medlemmer uanset bopæl. Artikler i DEM-
Bladet kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere
numre findes på www.dem-dk.dk. Ændringer
i navn og adresse meddeles direkte til DEM, tlf.
7456 2233 eller mail: info@dem-dk.dk
Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet
andet er anført.
Forsidefoto: Medarbejder fra Win Souls for God
på hjemmebesøg.
Fotograf: Puggård
Layout: Orla F. Møller, Ydre Missions Hus
Tryk: Handy-Print A/S, Skive
Formand:
Hans Peter Nohns, København, tlf. 3583 4052
Generalsekretær:
Sune Skarshom, privat tlf. 6596 0307
Missionssekretær:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, tlf. 2056 1489
Adresse:
Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld
Telefon: 7456 2233 • Telefax: 7456 1334
E-mail: info@dem-dk.dk
Hjemmeside: www.dem-dk.dk
Giro: 607 1104
Nordea bank: 2207 0062262753
ISSN 0903-6156
2
dem • JUNI 2008
Vi skammer os ikke!
”Jeg har et lidt anstrengt forhold til ydre mission”.
Ordene kom fra aftenens mødeleder. Jeg var i en
sognekirke med et godt menighedsfællesskab af unge
familier med solid kristen baggrund og
skulle tale om emnet: Mission i mødet
med andre religioner og kulturer.
Jeg måtte smile. Som om jeg ikke selv
kender til tvivl og selvransagelse om
vores missionsaktiviteter. Og vi ved at
mission ikke er lige spiseligt for alle –
heller ikke alle kristne. De hører noget
med undertrykkelse, kolonisering og
imperialisme. Måske også spolering af
verdens kulturelle mangfoldighed. Tankegangen er
fanget ind i et citat af Jomo Kenyatta: ”Da missionærerne
kom til Afrika, havde de Bibelen og vi havde landet.
De sagde til os: Lad os bede! Vi lukkede øjnene.
Da vi åbnede dem igen, havde vi Bibelen og de havde
vores land.”
Hvis den historie udtrykker vores primære opfattelse
af ydre mission, forstår jeg godt den dybe skepsis og
ubehaget.
Men virkeligheden er også at mission på globalt plan
er en katalysator for fornyelse af lokale kulturer. Mest
tydeligt er det sket gennem bibeloversættelse og
etablering af skriftsprog for små sproggrupper. Sidegevinsten
til Bibelen på modersmålet har været en
styrkelse af lokal identitet og kultur. Og stolthed!
Ganske tankevækkende er kristentroen vokset hurtigst
efter kolonitiden og samtidig med den nationale
opvågning i Afrika. Kolonitiden var en hindring for
kirkernes vækst. Og kirkerne er vokset hurtigst hvor
de indfødtes traditionelle religion stod stærkest og
deres navn for ’Gud’ er bevaret og integreret i den
bibelske fortælling.
Troen har hjulpet afrikanere til at blive fornyede afrikanere
og ikke blot en efterligning af europæere. Det
er ikke så mærkeligt når Jesus er alles Herre og Frelser.
Han kan møde mennesker i alle kulturer som deres
egen. Og samtidig kan intet menneske eller nogen kultur
tage patent på Jesus som deres private ejendom.
Vi skammer os derfor ikke over evangeliet!
Sune Skarsholm
generalsekretær
lEDER
lEDER
lEDER
- Gud har givet mig evner så jeg kan hjælpe andre,
siger Aster Negasse som har været socialarbejder i
My Sisters siden 1996
Af redaktionssekretær Marianne Bach
Aster Negasse sidder bag sit skrivebord med front
mod døren da jeg møder den lille kvinde med de
varme øjne og det store smil i hendes lille hummer
af et kontor på My Sisters’ hovedcenter i Etiopiens
hovedstad, Addis Ababa.
En stor pc-skærm og et tastatur fylder det meste
af bordet. Computeren har hun lige fået, og hun
er ved at lære at bruge den. Det bliver en stor lettelse
i arbejdet med at holde styr på de omkring
4.000 klienter – altså på de dage hvor der er
strøm. For tiden lukker elværket nemlig for strømmen
hver tredje dag. Bag Aster er der lige plads
til et arkivskab og foran skrivebordet, henne ved
døren står en stol til klienterne.
Det betyder at Aster skal forbi klienten for at
komme ud af kontoret, og det er hun ikke altid helt
tryg ved. For det sker at en klient truer socialarbejderen,
og hvis klienten bliver voldelig, kan Aster
ikke slippe ud. Pladsen gør det ikke muligt at lave
om på indretningen, og Aster løser problemet ved
altid at have døren på klem så kollegerne kan høre
hvis hun råber efter hjælp.
små midler med stor effekt
Aster er ellers meget glad for sit arbejde – også
selv om det kan være hårdt at skulle lægge øre
til alle de problemer og vanskeligheder som de
- Jeg bliver glad når jeg
kan hjælpe en kvinde,
siger socialarbejder Aster
Negasse.
Glad for
at hjælpe
fattige kvinder kommer med til My Sisters. Hun
lægger da heller ikke skjul på at det sker at hun
græder sammen med en klient.
- Men det er en stor glæde når jeg kan hjælpe en
kvinde, siger hun med et smil.
- Jeg prøver for eksempel at få kvinderne til at
se hvordan de selv kan gøre en stor forskel med
meget små forandringer. At det kan betale sig at
bruge nogle få penge til at købe en høne som vil
give hende æg i lang tid fremover. Eller købe nogle
spinatfrø og så dem foran hendes hjem eller i nogle
potter. På den måde kan hun selv dyrke sund og
god mad til sine børn uden at skulle købe det hele,
og det betyder meget når pengene er så små.
Aster forklarer at sådan har hun altid selv gjort.
Hun har boet forskellige steder i sit liv, og når hun
er kommet til et nyt sted, har hun altid lavet en
lille nyttehave og måske plantet en avocado eller
noget andet som vil give frugt år efter år. Hun
takker Gud for at han har givet hende de evner
og erfaringer som gør at hun i dag kan hjælpe de
kvinder som kommer til My Sisters – mange af dem
har ikke andre steder at søge hjælp.
3
dem • OKTOBeR 2009

Dr. Kebbede.
4
dem • OKTOBeR 2009
Med bibel og såsæd
Dr. Kebbede planter menigheder med forkyndelse
og undervisning i landbrug
Af redaktionssekretær Marianne Bach
- Landbrugsarbejdet er en del af kirkens holistiske
tjeneste. Vi forkynder, og vi glæder os når folk
tager imod Jesus Kristus. Evangeliet sætter det
hele menneske fri, fysisk såvel som åndeligt. Når
folk kommer til tro, er det derfor vores ansvar at
sørge for dem, vi må sikre at de får dækket både
deres åndelige og fysiske behov, siger dr. Kebbede.
Han er missionær og arbejder med små landbrugsprojekter
ud fra Mekane Yesus Kirkens Tabor
menighed i Hawassa, Etiopien.
- Det handler om at undervise folk så de kan
begynde at hjælpe sig selv. Folk er fattige. Ude på
landet er landbruget den eneste indtægtskilde, og
vi lærer folk bedre dyrkningsmetoder så de får et
bedre udbytte. Det er en lang proces der tager
adskillige år, forklarer Kebbede.
- Lige nu er det for eksempel såtid, og vi giver
landmændene såsæd og planter.
- Vi arbejder med en lille gruppe landmænd ad
gangen. Vi følger dem i et år og koncentrerer os
om at støtte og undervise dem. Det gør vi for at
sikre os at de har lært tingene rigtigt så de får et
bæredygtigt landbrug og kan blive ved med at
klare sig. Når året er gået, underviser disse landmænd
de øvrige i lokalsamfundet, og vi begynder
med en ny gruppe et andet sted.
styrker evangelisationsarbejdet
Landbrugsarbejdet er en integreret del af Tabor
menighedens evangelisationsarbejde, og Kebbede
arbejder sammen med en evangelist.
- Så kommer jeg som fagmanden mens evangelisten
står for forkyndelsen. Men hvis der ikke lige er
en evangelist med en dag, så underviser jeg både
i landbrug og evangeliet. Begge dele skal med,
understreger han.
- Vores erfaring er at det ikke er noget problem
at forkynde og etablere nye menigheder. Men
problemerne dukker op når menigheden er dannet.
Kirkemark og vandpost
Menigheden ved “Mr. Kurts kirke” har fælles
arbejdslørdag. Med seks oksespand i gang samtidigt
bliver kirkemarken hurtigt pløjet og gjort klar
til såning. I år vil de så majs og chilipeber som de
vil sælge på markedet til fordel for menighedens
arbejde. For nogle år siden hjalp Kebbede og
landbrugsprojektet dem i gang med såsæd og
undervisning, og nu klarer de det hele selv.
De nye kristne skal bygge kirke osv., og hvad skal
de så leve af? De har brug for at blive undervist i
givertjeneste og lære at gøre tingene i fællesskab.
- Vi lærer folk at dyrke et stykke kirkejord sammen
og bruge indtægterne fra afgrøderne til menighedens
arbejde. Samtidig har 90 procent af de lokale
evangelister haft gavn af landbrugsprojektet. De
er selv landmænd, og nu kan de bruge mere tid til
evangelisation, og arbejdet vokser med stor fart.
- Det er en stor udfordring for Tabor menigheden.
Nu spørger folk efter rent vand, skoler til deres
børn og klinikker. Som kristen kirke må vi også
sørge for de fysiske behov, men det er et problem
at finde penge til de omkring 30 evangelisationscentre
vi har lige nu, samtidig med at vi skal finansiere
Tabor menighedens eget arbejde og vækst,
siger Kebbede.
Landsbyen ligger i et meget tørt område. Bag
marken ses den vandpost som Tabor menigheden
har lavet. Her henter folk fra landsbyen og et stort
opland deres drikkevand i store plastikdunke.
Vandet i cisternen føres i en 1,6 km lang rørledning
som Tabor har fået lagt fra en offentlig
vandboring. Boringen er 200 meter dyb og ligger
oppe i bjergene.
Mr. Kurts kirke
For nogle år siden byggede Kurt West Rønne
(tidligere DEM-missionær) denne kirke i en
landsby nord for Shashemanne. Menigheden
har lige renoveret kirken udvendigt. Bag hegnet
ligger menighedens kirkemark.
5
dem • OKTOBeR 2009

6
dem • OKTOBeR 2009
Børn i muslimsk område
Et af Tabor menighedens evangelisationscentre er i
Arsi Neghelle, en landsby der ligger cirka 50 km nord
for Hawassa i Sydetiopien. Op til vejen, som går midt
gennem landsbyen, har kirken en pæn stor grund
som den har fået foræret af lokalsamfundet.
I den ene ende af grunden står en lerklinet bygning
med to klasseværelser i (billedet). Her samler tre
frivillige lærere hver lørdag formiddag over 300 børn
til undervisning, sang, leg og boldspil. De begynder
klokken seks om morgenen, og da jeg besøger dem
Småt med plads
Børnene i Arsi Neghelle får bibelundervisning
og lærer at læse, skrive og regne.
Børnene sidder meget tæt i de små mørke
og støvede lokaler. De undervises på skift,
så to hold har undervisning mens resten
af børnene leger og spiller bold udenfor.
Bagefter bytter de så to andre hold får
undervisning.
Kebbede fortæller at de snart vil udvide
med et klasselokale mere, og at landsbyens
ledelse har tilbudt at give kirken et stort
stykke nabojord også, hvis Tabor vil etablere
en vandpost der.
ved 8-tiden, er en del af dem allerede færdige for
i dag og er gået hjem igen.
I den anden ende af grunden står en lille lerklinet
kirke med bliktag. Få hundrede meget bag kirken
ses den lokale moskés farvestrålende tårn med
halvmånen og stjernen i toppen. Vi er i et muslimsk
domineret område, men nu er her også en
lille kristen menighed, og arbejdet med børnene
giver god mulighed for at nå børnenes forældre.
Folk er glade for at deres børn får mulighed for at
lære noget.
Missionær i eget land
Dr. Kebbede og hans kone er landbrugsmissionærer
i Tabor menigheden i Hawassa, Etiopien
Af redaktionssekretær Marianne Bach
Dr. Kebbede har en doktorgrad i landbrugsvidenskab
med speciale i majsdyrkning. Før han fik den,
arbejdede han med majs i 15 år på regeringens
forskningsstation i Baku i Vestetiopien. Det var
der han mødte sin kone, Weudito.
Men hvordan hænger det sammen at etiopiske
Kebbede er missionær i sit eget land, og hvem har
udsendt ham og Weudito?
- Det er en lidt lang historie, svarer Kebbede og
forklarer at han studerede på et universitet i Iowa
i seks år før han fik sin doktorgrad. Weudito og
deres to børn blev hjemme, og Kebbede rejste til
USA hvor han snart faldt til i en luthersk menighed.
- De tog rigtigt godt imod mig. Jeg blev engageret
i kirkens aktiviteter og fik mange venner.
Det var svært for familien at leve adskilt i så lang
tid, og da Kebbede havde været i USA i to år,
besluttede menigheden at betale så han kunne
få kone og børn over til sig i de sidste fire år han
- Jeg ønsker først og fremmest at
tjene Gud, siger dr. Kebbede.
skulle studere. Han selv havde et stipendium, og
menigheden betalte så for familiens ophold.
- Da jeg var færdig med studierne, spurgte menigheden
hvad vi nu ville. Weudito og jeg svarede at
vi først og fremmest ønskede at tjene Gud, og at vi
helst ville gøre det i Etiopien. De spurgte om vi var
sikre på det - de havde nok forventet at jeg ville
søge en stor stilling et sted i USA. Da vi svarede ja,
blev de meget begejstrede, og siden august 2002
har menigheden i Iowa støttet vores arbejde her.
- Vi savner intet i vores liv. Vi er glade og tilfredse
med at lave det som vi føler i vores hjerter, nemlig
at tjene Gud i Tabor menigheden, siger dr. Kebbede.
Vi savner intet
Vi savner Vi intet savner intet
7
dem • OKTOBeR 2009

ANDAgT
ANDAgT
ANDAgT
Hør og læs!
Af Peter Lanting, Hawassa
8
dem • OKTOBeR 2009
Peter Lanting er missionær
i Etiopien og underviser i
læsning og bibelbrug.
Troen udspringes af det, som høres, og
det, som høres, udspringer af budskabet
om Kristus.
(Rom. 10,17, Bibelen på hverdagsdansk)
I vers 14 spørger Paulus hvordan nogen kan
komme til tro på Kristus hvis ikke de har hørt
om ham, og hvordan de kan høre om ham
hvis ingen fortæller om ham.
I missionsbefalingen har Jesus givet sine
disciple til opgave at gøre mennesker fra alle
folkeslag til sine disciple. Mennesker over
hele jorden skal høre om Jesus og derved få
mulighed for at komme til tro på ham.
Når man så er kommet til tro, er det så nok
blot at blive ved med at høre om Jesus?
Her i Etiopien er der mange der ikke kan
læse. De er afhængige af dem der kan læse,
for at høre hvad Bibelen siger. Men hvad så
med dem der kan læse?
Hvis man kun hører evangeliet, vil Djævelen
have let spil med at trække en bort fra Jesus.
Hvis man derimod også læser Bibelen, studerer
Bibelen, lærer bibelvers udenad og mediterer
over dem, så bygger man noget op som
man kan afværge Djævelens angreb med.
Det er altså vigtigt at bruge sin bibel godt.
Derfor er det en velsignelse at være med til
at andre får et bedre kendskab til Bibelen og
får den i hånden så de hele tiden kan vende
tilbage til det skrevne ord. For hvor mange
af os har en fotografisk hukommelse for det
ord man hører?
Mere om mission
Ny Mission er en oplagt mulighed for dem der
ønsker at vide mere om mission og missionens
udfordringer og problemstillinger end DEM-
Bladet har mulighed for at præsentere.
Ny Mission er netop blevet relanceret. Forfatterne
til de cirka ti artikler om aktuelle emner i hvert
nummer er danske og udenlandske missionærer,
missionsledere, missionsteologer mv., og det
tilstræbes at artiklerne kan læses og forstås af
alle missionsinteresserede. Enkelte af artiklerne
vil være på et lettilgængeligt
engelsk, norsk eller svensk. Ny
Missions redaktionsudvalg er
Dansk Missionsråds Studieudvalg,
og redaktør er Mogens S.
Mogensen.
Tak for gaver
Mange tak for gaver på i alt 1.197.326 kr. til DEMs arbejde i
juni, juli og august.
I januar til august har DEM dermed modtaget gaver på i
alt 3.212.013 kr. Det samlede behov for gaver i år er på
5.995.000 kr., så der er fortsat brug for en god opbakning fra
DEMs venner.
bor du på
Færøerne?
Prisen for hvert nummer i
abonnement er 100 kr. inkl.
forsendelse mens enkeltnumre
sælges for 120 kr.
inkl. forsendelse. Bestilles hos
Dansk Missionsråd,
telefon 3971 2777,
e-mail: nymission@dmr.org.
I den sidste tid har DEM fået en del post til
Færøerne retur med beskeden: ”Ufuldstændig
adresse”. Hvis du er en af DEMs venner på
Færøerne, vil vi derfor bede dig om at sende
os din fulde postadresse nu – gerne på e-mail
til info@dem-dk.dk.
Møder med
Finn Hougaard
29/11: Gårslev kirke kl. 10.
02/12: Tyrstrup Menighedshus, Christiansfeld
kl. 19.30.
06/12: Kronjyllands Valgmenighed, Randers
kl. 10.30.
08/12: Kingos Kirke, København kl. 11.30.
08/12: ”Sindshvile”, Frederiksberg kl. 19.30.
10/12: Agerbæk missionshus kl. 19.30.
Præcist hvor møderne foregår,
kan du se på
www.dem-dk.dk/
danmark/kalender
DEM familiedag på
Sjælland
søndag den 8. november i slagelse
Kl. 10: Gudstjeneste i Sct. Peders kirke hvor
generalsekretær Sune Skarsholm er gæsteprædikant.
Derefter: Afrikansk inspireret middag i Slagelse
missionshus.
Kl. 13: Sang, missionsforedrag, kaffe, sidste nyt
ude og hjemme og fokus på de unge i DEM.
Lotte Carlsen fortæller om den nye ”glokale”
uddannelse på Børkop Højskole.
Børnene har deres helt eget spændende program.
Kl. 16.15: DEMs formand Hans Peter Nohns
runder af.
Pris: 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn under
12 år - og der bliver selvfølgelig samlet en gave
ind til DEMs arbejde. Tilmelding nødvendig
senest den 26. oktober til Helle Pedersen,
hellekarsten@os.dk eller tlf. 5885 9844.
ALLE er hjertelig velkomne!
Missionær indvies
Ruth Osmundsen indvies som missionær og
udsendes til tjeneste i Mekane Yesus Kirken. Det
sker ved gudstjenesten i Christianshede Kirke ved
Bording søndag den 25. oktober kl. 14.
Efter gudstjenesten er der udsendelsesfest med
kaffe i Bording Missionshus, Bredgade 28-30,
Bording. Ønsker man at købe en sandwich som
afslutning på arrangementet, skal tilmelding ske
til formand for DEM-kredsen i Bording, Esther
Nielsen, på telefon 86861052, senest den 22.
oktober.
JOBMISSION
Bryd grænser!
• for dine karrieremuligheder
• for din kulturelle horisont
• for Guds kirke
• for hvad mission er i dag
Læs mere på
www.jobmission.dk
9
dem • OKTOBeR 2009

- Det er vigtigt at
gadebørnene lærer
Gud at kende, siger
Tariku.
10
dem • OKTOBeR 2009
Addis by night
I Addis Ababa har jeg oplevet et natteliv som er
helt anderledes end det hovedstæder ofte roser
sig af i farvestrålende turistreklamer
Af redaktionssekretær Marianne Bach
Klokken er over otte om aftenen, og her er ikke
andet lys end det fra de mange biler der suser
forbi på gaden. Jeg er med Tariku Wondimu fra
Win Souls for God (WSG) på en af hans tre ugentlige
aftenture rundt i Etiopiens hovedstad for at
besøge hans venner, som han siger.
På vej hertil gik vi på oplyste gader med butikker
og cafeer, men her er det mørkt, og så er det
ikke nemt at sno sig uden om de mange, mange
mennesker, hullerne, affaldsbunkerne og pytterne.
Det er sikkert tilfældigt at det lige er i dette
kvarter der ikke er strøm i aften, men det er med
til at understrege at dem vi skal besøge, lever på
samfundets skyggeside. Tarikus venner er nemlig
gadebørn, og dem bliver der flere og flere af. På
tre år er antallet af hjemløse i Addis Ababa vokset
med 10.000 til nu 70.000.
Addis by night
En far i Himmelen
Pludselig standser Tariku og taler til en dreng.
Drengens øjne viser hvor glad han er for at se
Tariku. Ellers ser han ud til at være trist eller ked
af det. Han er omkring 14 år og har en rød hættetrøje
på med hætten trukket op om hovedet,
hullede bukser og på fødderne noget der engang
var kondisko. Vi står på et gadehjørne, og op ad
muren ligger en lille bunke gamle klude og papkasser.
Det er drengens hjem. Mens de snakker, lægger
Tariku armen om ham på en måde som gør mig
helt varm og glad indeni.
- Jeg mindede ham om at han har en far i Himmelen,
siger Tariku da vi går videre.
- Jeg spørger somme tider mig selv hvorfor mennesker
skal leve så elendigt et liv. Jeg kender ikke
svaret, men jeg ved at det er i Guds hånd, og at
gadebørnene har brug for at lære ham at kende så
de kan blive frelst og komme hjem til ham i Himmelen.
Det er det vigtige. Nogle af dem vil måske
dø snart, og så er det vigtigt at de kender Gud.
sover på gaden
Et sted er der en ret stor helle midt på gaden, og
her sidder fire unge drenge og spiser madrester
som de har fået på en restaurant. De råber til
Tariku, og han fortæller at de spørger om vi vil
spise med. Han takker nej, og vi fortsætter. Vi går
over en meget bred gade med midterrabat hvor
der ligger folk og sover uden andet til at holde varmen
med end det tøj de har på. Jeg har det tilpas
i min tynde cardigan, men det er ikke nat endnu,
og temperaturen kan nemt komme ned under ti
grader, og hvad så når det regner.
Nu kommer vi til et kvarter hvor gaden flyder med
rådne frugter og grønsager. Luften er tung og
fyldt med en vammel stank der får maven til lige
at vende sig en omgang. Langs fortovet er en lang
række små skure som gør det ud for butikker, og
på cementsoklen, tæt op af muren ligger flere steder
aflange bunker af pap, plastik og lasede klude.
At det ikke alt sammen bare er affald, går rigtigt
op for mig da en bunke bevæger sig og et søvnigt
drengehoved dukker op. Lidt længere fremme sidder
en mor med et spædbarn og to små børn, alle
i snavsede pjalter. Hun holder hånden frem og
beder om penge.
Tariku bliver standset af en ung pige. Hun er smart
i tøjet, har store øreringe, flot frisure og makeup i
ansigtet. De taler kort sammen, og da vi går videre
fortæller Tariku at han har mødt hende før. Hun
vil snakke med ham om nogle problemer, men
han er bange for at det kan skabe nogle forkerte
forventninger hos hende da han selv er en ung
mand. Derfor vil han tage en af WSGs kvindelige
medarbejdere med som kan snakke med hende en
anden aften.
nærvær og menneskelig varme
Over alt hvor vi kommer frem, møder vi nogle af
Tarikus venner som han lige skal snakke med, give
en opmuntring eller et knus. Nogle af gadebørnene
er alene, andre i små grupper. De fleste af dem er
teenagedrenge, men der er også få piger og små
børn i mellem.
En af dem er en lille pige med store øjne, bare fødder
og en snavset kjole som er et par numre for
stor til hende. Hun er 5-6 år og bærer på en pose
med nødder som hun prøver at sælge til folk. Hun
kommer listende bagfra og tager forsigtigt Tariku
i hånden. De får sig en lille snak, mens de fortsætter
et godt stykke hen ad fortovet hånd i hånd.
Så hjælper Tariku hende med at finde et hul mellem
bilerne, hun stikker over gaden, og mit hjerte
løber med. Han fortæller at hun er alene med sin
mor som vasker tøj for folk, og at han ofte møder
hende på gaden også sent om aftenen.
- Vi kan give gadebørnene nærvær, kærlighed og
menneskelig varme, og vi kan fortælle dem hvor
Win Souls for God
I Addis Ababa har WSG registreret 8.770
personer som får jævnlig opfølgning, og i et
nyt projekt i Chencha i Sydetiopien har WSG
kontakt med 6.550 personer.
WSG har 80 ansatte hvoraf nogle er på deltid.
Budget i 2009 på 8 mio. birr (cirka 4 mio. kr.)
Et rigtigt hjem
Drengen på billedet er ti år og var gadebarn.
Nu går han i skole og bor på det drengehjem
som DEM støtter. Her får han en snak med
Gizachew fra WSGs ledergruppe.
I Addis Ababa har WSG fire hjem med i alt 90
børn. Dertil kommer de 20 børn som bor i private
hjem med støtte fra WSG.
11
dem • OKTOBeR 2009

12
dem • OKTOBeR 2009
Ud af prostitutionen
WSG har to hjem for tidligere prostituerede. Her
bor 24 unge piger, og de lærer forskellige ting
som kan blive deres nye erhverv. For eksempel at
sy og brodere eller være frisør.
de skal gå hen for at få rådgivning i WSG. Vi har
også et sted hvor nogle af de mindste børn kan
bo midlertidigt og få hjælp til at komme videre til
et bedre liv, men vi kan langt fra hjælpe dem alle,
siger Tariku.
stor bank og billige piger
Vi går forbi en bank med en prangende glasfacade.
Lige overfor, midt på gaden sidder fire store
drenge og to piger under plastiksække. De spiser
et eller andet ubestemmeligt, og en af dem byder
Tariku på en cigaret. Han siger nej tak og snakker
med de unge mens jeg funderer over hvordan der
er en verden til forskel fra dem og deres liv til den
flotte bank som ligger så tæt på.
Klokken er ved at være halv ti, og vi nærmer os
busstationen. Tariku gør mig opmærksom på de
mange unge piger der står langs gaden. Det er
prostituerede som venter på kunder, men Tariku
omtaler dem diskret som ”ladies” og fortæller at
nogle af dem bare er 12-13 år, og at de sælger sig
selv for 3 birr – det er mindre end halvanden krone
og ikke nok til at købe en cola.
Tariku finder en taxibus som vi maser os ind i for at
køre tilbage til WSGs hovedkontor. Han plejer at
gå rundt i byen i omkring tre timer, men gør turen
kort i aften fordi jeg er med. Og jeg kan ærligt talt
heller ikke rumme mere.
Jeg kan ikke sove
Meget senere samme aften ligger jeg i min seng
på DEMs komfortable gæstehus. Det har jeg snart
gjort længe, jeg kan bare ikke sove. Billeder af
gadebørnene fræser rundt i mit hoved sammen
med et larmende hvorfor? Hvorfor skal sagesløse
børn leve så elendigt?
Til sidst må jeg som Tariku finde hvile i at også
den sag ligger i Guds hånd – og i at han har kaldet
Tariku og de andre unge i WSG til at hjælpe i alt
fald nogle af disse børn.
Det virker for mig den aften, men billederne og
spørgsmålet spøger stadig.
Børnearbejdere
I ”Frihedshuset” bor 30 store drenge som arbejder
med at væve. Det gjorde de også før de kom her.
Det var hos private arbejdsgivere, med en arbejdsdag
på 17 timer og soveplads under væven og en
meget ussel løn.
Hos WSG får de undervisning og har en almindelig
arbejdsdag, og de får selv indtægten af deres
arbejde. Når en dreng forlader huset efter et år,
har han en bankbog med penge nok til at blive
selvstændig væver.
Skole til fattige børn
WSG driver tre skoler hvor 700 børn får undervisning.
Derudover sponsorerer WSG 140 børn
som går i offentlige skoler. Børnene kommer fra
meget fattige hjem, og WSG giver dem undervisning
og mad for at forhindre at de skal ende
som gadebørn.
13
dem • OKTOBeR 2009

14
dem • OKTOBeR 2009
Vi er i Guds hånd
- Vi er så spændte og glæder os til alt det nye vi
nu skal i gang med, siger Solveig fem dage efter
at hun og resten af familien Knudsen kom til Danmark
i juni efter fem år som missionærfamilie i
Addis Ababa, Etiopien
Af redaktionssekretær Marianne Bach
- Vi oplever at Gud lægger tingene til rette for os,
fortæller Solveig Bjørnholt Knudsen.
Lars Kjær Knudsen nikker og fortæller at hele tre
ting faldt på plads dagen før: De købte en bil
og en cykel til Mie, og Solveig fik job på Rigshospitalet
som operationssygeplejerske fra den 1.
september. Og for tre dage siden blev Anna, Mie
og Sille optaget på Rygaards internationale Skole
i Hellerup.
- Så nu mangler vi faktisk bare at finde en lejlighed,
tilføjer han. Også den ting er siden faldet på plads,
og familien bor nu på Østerbro.
Den 1. august begyndte Lars i sit nye job som
økonomistyringsspecialist i Udenrigsministeriet.
Hans stilling indebærer at han og familien på et
tidspunkt vil blive udstationeret i et af de lande
som Danmark støtter med udviklingsbistand.
- Vi har det rigtigt godt med at vi ikke kommer til
at slippe udlandet helt, siger Solveig og forklarer
at det også gælder pigerne.
appetit på verden
Årene i Etiopien har givet Anna (13), Mie (11)
og Sille (9½) et bredt udsyn og en stor appetit
på verden. De vil gerne bo i Danmark en tid, men
de trives med internationalt miljø og vil meget
gerne rejse ud igen. Forældrene fortæller at selv
om pigerne måske ikke har så meget dansk muld i
deres rodnet, så har de en dansk identitet og en
god kontakt til venner i Danmark.
- De var små da vi rejste ud og har ingen hverdagsoplevelser
fra Danmark. De husker ikke kulden og
vintermørket, og de skal for eksempel først nu til
at lære at begå sig selv på fortove og cykelstier
i byen. I Addis Ababa blev de jo kørt til alting.
Til gengæld er de fortrolige med 2-3 forskellige
sprog, forklarer Solveig.
For fem år siden
Lars og Solveig har gode erfaringer med at rejse
ud som familie.
- Da vi rejste til Etiopien i 2005, kom vi fra en
travl hverdag hvor vi begge havde arbejde, og Lars
næsten aldrig var hjemme. Vi havde meget lyst
til at rejse ud sammen mens pigerne var små, det
var en del af pointen. Vi var godt klar over at Lars
måske ikke skulle vende tilbage til et revisorjob i
Danmark, men vi havde meget lyst til at få en hverdag
hvor vi kunne være mere sammen og opleve et
andet land sammen, siger Solveig.
De oplevede at det gik glat med at plante familien
om til Etiopien.
- Vores mod på det var en kæmpe ressource, og
det betød selvfølgelig meget at pigerne hurtigt
faldt til og havde det godt, siger Solveig.
tryghedsgaranti
- Det var også trygt at vide at der var folk hjemme
i Danmark der bad for os. At vi blev nævnt i kirkebønnen
hver eneste søndag i Nazaret kirke, vores
sendemenighed. Vi har tit talt om at det var vores
tryghedsgaranti, siger Lars.
Hvem skal give jer den tryghed når I rejser ud for
Udenrigsministeriet?
Vi mangler folk
- Kirkerne er fulde af folk, men vi mangler folk til
at give dem oplæring, siger pastor Shiferaw
Af redaktionssekretær Marianne Bach
Pastor Shiferaw Feleke er leder af afdelingen for
mission og teologi i Mekane Yesus Kirkens Synode
i Hawassa. Det betyder at han blandt andet er
chef for uddannelse af forkyndere og åndelig
oplæring i synoden.
- Vi har 1.226 menigheder og omkring en halv
million medlemmer i synoden. Kirkerne er fulde af
folk, og det er et stort problem for os at give dem
oplæring i discipelskab, siger han.
Shiferaw forklarer at det især skyldes at synoden
mangler penge og medarbejdere.
- Det skal vi hjem og tale med vores bagland om,
siger Solveig, og Lars nævner Jobmission som et
muligt netværk der kan bakke dem op med forbøn
til den tid.
- Kun Gud ved det, svarer han på etiopisk vis til
spørgsmålet om hvor han og familien vil være om
fem år.
- Vi er fortsat i Guds hånd. Indtil videre har det
været fantastisk, så vi tør godt hoppe ud i noget
nyt. Vi ser små glimt af den nærmeste fremtid, og
det ser ud til at blive rigt og spændende.
- Udover givertjeneste har vores menigheder især
et stort behov for at få undervisning i nådegaverne,
i ledelse og administration, i hvordan man
holder en prædiken og leder en gudstjeneste, siger
Shiferaw og tilføjer at kirkens vigtigste opgave
altid vil være evangelisation og discipelskab.
Med til afdelingens og Shiferaws ansvarsområder
hører også det evangeliserende arbejde i synoden
- herunder søndagsskolerne og ungdomsarbejdet.
Han bliver altså chef for missionær Gitte Rasmussen
når hun kommer til Hawassa som konsulent i
synodens børne- og ungdomsarbejde. Det ser han
meget frem til fordi det arbejde så endelig kan få
det tiltrængte løft. - Og så glæder han sig til at de
bliver en mere i afdelingen.
Læs hele interviewet med Shiferaw på
www.dem-dk.dk/nyheder/andre-artikler
Shiferaw glæder sig til
Gitte Rasmussen kommer
til Hawassa.
15
dem • OKTOBeR 2009

Indbetaler
Overførsel fra kontonummer
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Mission i Etiopien
o Andet
5-09
Kroner Øre
Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
8 7
Tabor Education Center (TEC) ligger for foden af
Tabor bjerget i Hawassa. Det er et privat uddannelsessted
der drives af Mekane Yesus Kirkens
synoder i Sydetiopien og som før hed Tabor Evangelical
College.
I 2008 forlod alle på nær en elev 12. klasse med
en eksamen der gjorde dem kvalificerede til at
søge ind på universitetet. Og næsten 90 procent
af eleverne fra 10. klasse var dygtige nok til at
fortsætte i 11. – 12. klasse. Gymnasiets høje faglige
standard og gode ry gør det nemt at rekruttere
dygtige lærere til skolen.
- Nu handler vores udfordring om at blive på
toppen selv om vi er i en tid med økonomiske
vanskeligheder og en stor inflation i Etiopien, siger
rektor Anders Dalane som har det daglige ansvar
for rekruttering, PR, planlægning, administration
og ledelse af TECs omkring 35 ansatte.
GIROINDBETALING
KVITTERING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
607 1104
Dansk Ethioper Mission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering
Betalingsdato eller Betales nu
Gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner Øre
. . , . . ,
MAGASINPOST
ID NR. 12470
+6071104<
Dag Måned År Sæt X
4030S (01.01) BG 209-18487
Dygtige elever på TEC
- Vi har dygtige elever og gode resultater, siger
norske Anders Dalane som er rektor på Tabor
Education Center
Af redaktionssekretær Marianne Bach
607 1104
Dansk Ethioper Mission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank
modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med
terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er
bevis for hvilket beløb der er indbetalt.
TEC åbnede i 2003 med støtte fra Dansk Ethioper
Mission og har i dag udviklet sig til tre afdelinger:
1. High school eller gymnasium med 650 elever
i 9. – 12. klasse, heraf bor de 84 på TECs
kollegium.
2. Bibelskole med en etårig overbygning til folk
der allerede har gået på bibelskole i et år.
38 elever.
3. Missionsskole med 23 elever.