Nr. 4 - Dansk Ethioper Mission

DEM
Bladet
Fra DEMs strategiplan
2008-2011:
Fokus på uddannelse
og ledertræning
nr. 4
August • 2010
EtiopiEn
LibEria
botswana
DANSK ETHIOPER MISSION
DANSK ETHIOPER MISSION

INDHOlD
INDHOlD
INDHOlD
Abrahams kald ............................................................ 3
Søndagsskolerne i Etiopien .................................4-5
Teologi, jungletradition og motorcykler ...........6-7
Andagt og notitser ................................................8-9
Kristne ledelsesværdier ..........................................10
Workshop for akademikere ....................................11
Ledelsen møder græsrødderne ..................... 12-13
Vi faldt for Etiopien .................................................14
Som blodet i kroppen .............................................15
Entoto Freedom School .........................................16
DEM-bladet
Redaktion:
Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.),
e-mail: sune@dem-dk.dk
Redaktionssekretær Marianne Bach,
e-mail: marianne@dem-dk.dk
DEM-Bladet sendes seks gange om året gratis til
alle interesserede i Danmark og Færøerne og til
DEMs medlemmer uanset bopæl. Artikler i DEM-
Bladet kan frit anvendes med kildeangivelse. Tidligere
numre findes på www.dem-dk.dk. Ændringer
i navn og adresse meddeles direkte til DEM, tlf.
7456 2233 eller mail: info@dem-dk.dk
Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet
andet er anført.
Forsidefoto: EvaSUE ledertræning, Etiopien.
Fotograf: Ruth Osmundsen.
Layout: Orla F. Møller, Ydre Missions Hus
Tryk: Handy-Print A/S, Skive
Formand:
Hans Peter Nohns, København, tlf. 3583 4052
Generalsekretær:
Sune Skarshom, privat tlf. 6596 0307
Missionssekretær:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen,
tlf. 2056 1489
Adresse:
Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld
Telefon: 7456 2233 • Telefax: 7456 1334
E-mail: info@dem-dk.dk
Hjemmeside: www.dem-dk.dk
Giro: 607 1104
Nordea bank: 2207 0062262753
ISSN 0903-6156
lEDER
lEDER
lEDER
DEM flytter til Århus
DEMs bestyrelse har besluttet at sekretariatet flytter
til Århus senest med udgangen af 2011. Det sker som
svar på en invitation fra Menighedsfakultetet
(MF) til et netværkssamarbejde på deres
adresse. Foruden DEM har Israelsmissionen
tilkendegivet at de er klar til at flytte med.
I 37 år har DEM indgået i et kontorfællesskab
i Ydre Missions Hus (YMH). Det
har givet besparelser på administration og
givende sparring og fællesskab mellem kolleger.
Når DEM alligevel flytter, er forklaringen for det første
at YMH ikke kan fortsætte i sin nuværende form.
Mission Afrika udtræder af samarbejdet til nytår, og
de øvrige selskaber må imødese øgede administrationsomkostninger.
For det andet lykkedes det ikke
for de tre resterende selskaber at finde frem til en ny
organisering af samarbejdet i YMH med opbakning i
bestyrelserne.
Derfor må DEM handle nu!
DEMs formål er fortsat primært et samarbejde om
mission med partnerkirkerne i Afrika. Men vi kan også
bidrage til et nyt samspil mellem teologisk uddannelse,
kirkeliv og global mission. Perspektivet i flytningen
er at de skarpe skel mellem kirke og kirkelige
selskaber nedbrydes, skellene mellem ydre og indre
mission forsvinder og det teologiske fundament for
mission udfordres. DEMs fremtid hænger sammen
med en udvikling af missionale menigheder som også
tænker global mission med ind i deres egen menighedsforståelse.
Vi ønsker desuden at skabe et åbent sekretariatsmiljø
hvor flere frivillige engagerer sig. Vi håber også at
studerende vil udnytte mulighederne for at tænke
projektopgaver og praktikperioder ind i vores organisationsarbejde.
Vi ser en værdi af at være i tæt
kontakt med de kristne ungdomsmiljøer og menighedsdannelser
som de findes og udfolder sig i en by
som Århus.
For at gøre flytningen mulig, igangsætter bestyrelsen
en proces for vedtægtsændringer som fremlægges
på næste årsmøde. Vi glæder os til kommentarer og
respons fra DEMs venner.
Sune Skarsholm, generalsekretær
Abrahams kald
Gud kaldte på Abraham Werasar da han var dreng.
I dag arbejder han med undervisning af kirkens
børn og unge i Sydetiopien, for Gud har også en
plan med deres liv.
Af missionær Gitte Rasmussen
Abraham Werasar er opvokset i en familie som tilsluttede
sig landsbyens hedenske stammereligion,
og han mødte ikke evangeliet i hjemmet.
tjen mig
Som otteårig var det Abrahams arbejde at passe
familiens får og geder. En dag han var ude med
dyrene, blev der et voldsomt regnvejr, og han
måtte krybe i ly under et stort træ. Han var meget
bange, for han vidste at de vilde dyr i området
kunne finde på at angribe ham og tage nogle af
dyrene. Men da han stod der, følte han pludselig
en dyb fred, og han hørte en stemme tale til sig:
”Jeg er Gud som har skabt alt, også dig og din far,
men jeg er ikke den gud din far tilbeder. I dit liv
skal du tjene mig og ikke din fars gud.”
Et års tid efter flyttede familien, og Abraham kom
i skole. Her klarede han sig godt og tænkte ikke
meget over Guds kald selv om han bad til Gud og
også vidnede om sin tro. Efter ti års skolegang,
som han havde klaret så godt at alle muligheder
stod åbne for ham, hørte han igen Guds kald.
Abraham handlede på kaldet. Han gik ud af skolen
og ind i en tjeneste i kirken. Først arbejdede han
i søndagsskolen og ungdomsarbejdet, senere for
de ældre og efter nogle ophold på bibelskole som
evangelist i sognet med godt 120 menigheder. I
2005-2008 læste han teologi og kom derefter
tilbage til sognet som præst.
Undervis børnene
Mens Abraham arbejdede i kirken, hørte han igen
en dag Gud tale til sig. Han blev spurgt hvorfor han
ikke underviste og prædikede for børnene. Han
oplevede at Gud ønskede at han skulle arbejde
mere målrettet med børnene i menigheden – også
fordi det er dem der skal lede kirken i fremtiden.
Det blev startskuddet til at Abraham fik fokus på
den undervisning kirken giver til de mange børn,
og da synoden kaldte ham til at komme til Hawassa
og arbejde sammen med Gitte Rasmussen som
konsulent i kirkens børne- og ungdomsarbejde, var
han klar over at det var Guds plan for ham. Også
selv om det betyder at han nu er flyttet fra sin
familie som ikke kan flytte med fordi de har jord og
dyrehold 3-4 timers kørsel fra Hawassa.
Gennem alle årene som troende bad Abraham
altid for sine forældre - at de også måtte komme
til tro. 115 år gammel og fem år før han døde, kom
hans far til tro på Jesus Kristus som den eneste vej
til frelsen.
3
Abraham Werasar er
meget opmærksom på
at snakke med børn
om at Gud også har
en plads for dem og
en plan med deres liv.
DEM • AUGUST 2010

Mange af lederne i
søndagsskolerne er unge
på 15-20 år.
4
DEM • AUGUST 2010
Søndagsskolerne
i Etiopien
Gitte brugte marts, april og maj til at få et indblik
i hvordan synodens søndagsskolearbejde fungerer,
og hvad de lokale ledere ønsker sig af de to konsulenter.
I september går hun for alvor i gang med
arbejdet efter ophold på sprogskolen.
Af missionær Gitte Rasmussen
Jeg har haft et stort ønske om at komme ud og
opleve synodens søndagsskoler i funktion, og
Abraham Werasar har været god til at få aftaler
om besøg i forskellige kirker. Abraham er ansat af
synoden og er min lokale makker som konsulent i
børne- og ungdomsarbejdet i Sydetiopien.
Mange børn og unge ledere
Kendetegnet for søndagsskolerne er et væld af
børn. Af de søndagsskoler jeg har besøgt, har
ingen haft under 600 børn meldt til, og vi har
været langt ude i de ”små” menigheder. Det er
ikke sjældent at der er flere børn i søndagsskolen
end voksne medlemmer i menigheden. Lederne i
søndagsskolen er ofte helt unge på 15-20 år.
Det normale er at børnene samles i kirken søndag
morgen kl. 6.30. Søndagsskolen begynder med
fælles bøn og sang. De steder hvor der er et børnekor,
synger de for eller sammen med børnene,
og herefter er der bibelundervisning. I landsbyerne
er alle børnene fra 3-14 år ofte sammen til
det hele fordi der ikke er andre lokaler end kirken,
og det er for koldt at sidde udenfor på den tid af
dagen. I flere af bymenighederne er der skolebygninger
ved kirken, og efter at have bedt og sunget
fordeler børnene sig efter alder i klasserne hvor
bibelundervisningen foregår.
Ønsker sig materialer
Når vi snakker med lederne ude i kirkerne, møder
vi et stort ønske om at få materialer at undervise
ud fra. Mekane Yesus Kirken har et halvgammelt
undervisningsmateriale på amharisk, men vi har
ikke set det blive brugt. I stedet undervises der
direkte ud fra en bibeltekst eller fra andre bibelske
bøger som lederne har fundet forskellige steder.
Der er ikke et systematisk materiale der sikrer at
lederne kommer rundt om hele bibelhistorien og
de andre temaer (f. eks. dåb, nadver, nådegaver)
som børnene og de unge har brug for at kende til
for at kunne vokse og leve i en sund tro.
I landområderne ønsker lederne sig et materiale
på deres eget sprog, sidama. Lige nu underviser
de ud fra bibeltekster og kristne småbøger på
amharisk. Det betyder at lederne forbereder sig
ud fra amhariske tekster, underviser børnene på
sidama og lærer dem bibelvers på amharisk. På mig
virker det meget forvirrende, og de unge ledere i
landsbymenighederne giver også udtryk for at de
ønsker det anderledes.
I byerne er situationen en lidt anden. Her har
flere kirker lokaler så de kan dele børnene op og
undervise mere målrettet til de enkelte alderstrin.
Også her ønsker lederne sig et undervisningsma-
teriale som sikrer at de får givet børnene en god
og solid undervisning. Ønsket om at få materialet
på sidama er dog ikke så udpræget i de større byer
hvor der bor mennesker fra forskellige stammer,
og hvor amharisk derfor er det fælles sprog.
Ud over at undervisningsmaterialet skal passe ind
i kulturen og til sproget, møder vi også et ønske
om at materialet ikke kun skal give børnene undervisning
i kristendom. For lederne er søndagsskolen
nemlig et sted hvor børnene skal kunne tilegne sig
en bred viden om livets mange aspekter.
Undervisning af lederne
Jeg har også haft et par møder med børne- og ungdomsarbejdets
landsleder for at få en fornemmelse
af hvilke tanker man gør sig på Mekane Yesus kirkens
hovedkontor om arbejdet i søndagsskolerne.
Her er der en bekymring for om alle de papirer og
planer der skrives, svarer til virkeligheden ude i
søndagsskolerne. Det er én ting at sidde og gøre
sig store tanker om principperne for undervisningen,
noget helt andet er at stå som leder med
ansvaret for 6-900 børn i alderen 3-14 år. De
spørger om lederne har brug for undervisning så
de kan lære mere om pædagogik og undervisning
af børn.
Det er dog ikke det ønske vi først og fremmest
møder ude i kirkerne. Her møder vi den holdning
at hvis de får et godt materiale at undervise ud fra,
så kan de give børnene en god undervisning.
På den baggrund har vi brugt en del tid på at
indsamle og se på forskellige undervisningsmaterialer
for at få en idé om hvad vi kunne tænke os
at sætte i produktion. Lige nu er spørgsmålet om
vi vælger at søge om at få lov til at oversætte et
eksisterende amharisk materiale, eller om vi vælger
at lade os inspirere af det vi har set og kender,
og udvikler et helt nyt materiale som passer ind i
kulturen i sidamo området. Umiddelbart synes vi
måske at det ville være godt hvis Mekane Yesus
Kirken fik et fælles materiale for alle synoder, som
så blev oversat til de forskellige sprog, men måske
er landet for stort og kulturerne i de forskellige
områder for forskellige til at det vil give det optimale
undervisningsoplæg.
Når vi er kommet godt i gang med at producere et
godt materiale, håber jeg at lederne ude i kirkerne
også får lyst til at få lidt undervisning selv. Det er
altid godt at mødes med andre som står i samme
opgave, for at lære nyt og udveksle erfaringer,
og jeg tror de kan få mange nye og gode ideer til
hvordan børn også kan undervises. Så det bliver
næste trin i vores arbejde på at Mekane Yesus
Kirkens undervisning af børn og unge fortsat må
hjælpe dem til at udvikle sig til hele og ansvarlige
mennesker der kan lede en kirke i vækst fremover.
Især ude på landet
undervises store og små
børn i samlet flok.

Moses Jeogbor og
Finn Hougaard.
Teologisk fordybelse og
refleksion er vigtigt for
kirkens liv. Her er det
studenter på kirkens
uddannelsescenter i
Totota.
6
DEM • AUGUST 2010
Teologi, jungletradition
og motorcykler
Teologisk refleksion, strategier og motorcykler er en
del af en frigørende proces i Liberia.
Af missionær Finn Hougaard
En af byens ældste smider en kop vand op på taget så
det løber ned over det nyfødte barn han holder i sine
arme. Når barnet begynder at skrige over det kolde
gys, råber han: ”Din stemme har lydt ud over landsbyen.
Du er nu optaget i samfundet og herfra skal der
ingen problemer være”. Den kristne dåb kan knytte til
ved den tradition og omformulere jungletraditionen til
et barns indgang i Guds-samfundet, Kristi rige.
Igen og igen står vi over for problemstillinger i Kristi
kirke der kræver at vi fordyber os og teologisk reflekterer
over spørgsmålet: Hvad er kirken her for? Hvad
gør vi når indflydelsen fra stærke ikke-lutherske kirker
forhindrer at liberianske forældre tager deres børn
til dåb? Hvad gør vi når traditionelle begravelsesriter
står i stærk modsætning til kirkens?
Frelsen skænkes som en gave af nåden alene, i troen
alene, på grund af Kristus alene gennem nådemidlerne:
ordet, dåben og nadveren - fordi Skriften alene
er byggesnoren hvorved der bygges kirke som
prædiker dette evangelium i kirkens mission. Den
mission kræver teologisk refleksion så evangeliet
kan forstås ind i den kontekst det lyder i.
ny strategiplan
2010 er et vigtigt år for Den lutherske Kirke i
Liberia. Kirkens strategiplan for 2010-2015 blev
færdiggjort. Dette vigtige dokument er nu det
kompas som kirken skal navigere med i det nye
landskab den befinder sig i efter borgerkrigen i
1989-2003.
En god teologisk grund og et præsteskab med god
teologisk uddannelse er vigtig for enhver kirke.
Kirken i Liberia voksede meget under borgerkrigen
og så sig nødsaget til at ordinere unge med tvivlsom
teologisk kompetence og luthersk identitet
som præster. Uddannelse og videreuddannelse af
præsterne er derfor vigtig og har også fået en stor
plads i strategiplanen.
Kirkens lære er formuleret gennem teologisk
refleksion over det som troen indeholder, og over
kirkens trosbekendelser. Enhver kristen og enhver
kirke har i sin samtid til opgave at fordybe sig i
disse dybe trosforhold og give dem udtryk så de
får kød og blod i den kontekst fordybelsen og
refleksionen finder sted i. Dette teologiske arbejde
foregår både på skolebænk og i det virkelige liv i
sogne- og provstier.
Evangelium og motorcykler
DEM har de sidste to år givet løntilskud til præster
og diakoner i landdistrikterne og samtidig givet
otte præster, provsterne, hver sin motorcykel.
Provst Moses Jeogbor fra Phebe er en af dem.
Han siger: ”Det er virkelig en stor gave som DEM
har givet til kirken og præsterne og dermed også
til menighederne. Det gør en stor forskel for mig
som provst at jeg nu hurtigt kan komme rundt
til pastoraterne og særligt til de der ligger langt
fra hovedvejen ad ufremkommelig vej, specielt i
regntiden.”
Moses Jeogbor er en af de præster som ved hvad
det betyder at nå ud og undervise og gå ind i den
teologiske refleksion sammen med evangelister og
sognepræster. Han videreuddanner sig i øjeblikket
på Gbarnga School of Theology, og der er
ingen tvivl om at Moses vil bruge sin motorcykel
til oftere at komme ud og give videre af sin egen
teologiske viden. ”Jeg værdsætter så meget den
gave DEM har givet mig.” Jeg vil tro at de øvrige
syv alle vil sige det samme.
Kirke og strategi
Motorcykler og løntilskud for præster og diakoner
i landdistrikter lyder måske ikke af så meget, men
det gør en stor forskel. Præsterne bruger meget
tid på at skaffe penge til mad ved at arbejde i egen
mark eller urtehave fordi sognene ikke betaler dem
nok i løn. Det er både tids- og energikrævende, og
det tages fra præstens egentlige arbejdsopgaver.
Så lidt mere i lønningsposen og mindre tid tilbragt
på at vente på en taxa eller på at den er kørt fast
i et mudderhul, gør livet og tjenesten en hel del
lettere for dem.
Kirkens strategi siger nemlig at der nu skal bruges
mere tid på teologisk fordybelse og undervisning
både ude i pastoraterne og på skolebænken.
Det betyder forandringer for os her i Totota.
Sammen med Bibeloversættelsescentret, Freds-
og forsoningscentret og børnearbejdet ”Under
træet” har vores eget undervisningscenter dannet
en paraplyorganisation kaldet: ”Totota Springs of
Hope” (Kilder af Håb) hvor vi kan tilbyde forhold
så strategiplanen kan opfyldes. Vi skal nemlig i
gang med at lave nye undervisningsforløb: kursus
på to semestre i luthersk teologi for de kandidater
der afslutter på den fælleskirkelige Gbarnga
School of Theology, kursus på to semestre for
ordinerede diakoner der skal uddanne sig til præster
i landdistrikterne, og uge- eller weekendkurser
som et led i præsternes videreuddannelse så de
kan opnå større teologisk kompetence.
Teologisk refleksion er nødvendig for kirkens
fortsatte liv. Ved at føre resultatet af vores teologiske
refleksioner ud i livet og give det krop og
sjæl, bliver vi en inkarnerende kirke i inkarnerende
mission hvor vi frigør mennesker der er bundet af
både jungle- og kirketraditioner, bundet af andres
meninger, bundet af skylden og skammen. Evangeliet
frigør. Og teologisk refleksion, strategier og
motorcykler er en del af denne frigørende proces.
7
DEM • AUGUST 2010

ANDAgT
ANDAgT
ANDAgT
Aktuelle breve
Af Ketty Jensen, Frederikssund
8
DEM • AUGUST 2010
Ketty Jensen er pædagog og
var medlem af DEMs bestyrelse
i en årrække frem til
2000.
Vi sidder i bibelkredsen. Teksten er Johannes’
Åbenbaring kapitel 2 med brevene til de syv
menigheder i Lilleasien.
Bibelen er en gammel bog, det er længe
siden Johannes sad på Patmos og nedskrev
hvad han så. Mange lærde folk mener i dag at
Bibelen skal opdateres til den tid vi lever i.
Prøv engang at læse brevene i Åbenbaringen
kapitel 2. De er som talt til kristne menigheder
i dag. Vi kender godt de problemer
som Jesus advarer om. Nogle steder er det
den rene lære der bliver sat under pres, for
at være imødekommende overfor verden,
andre steder er det livsførelsen der ikke er
efter “bogen”. Det giver måske lidt forskelligt
udtryk om vi er i Danmark eller i Afrika,
men den fejlfrie menighed opnår vi først på
den nye jord.
Hvad er det så Johannes ser? Først beskriver
han menighedens herre, han har blandt
andet et udseende som når solen stråler i al
sin glans.
Så ser han syv guldlysestager. Og mellem
lysestagerne er Kristus selv, for hvor to eller
tre er forsamlet i mit navn, der er jeg midt
iblandt dem. Lysestagerne er de syv menigheder,
og Kristus er menighedernes herre.
Han elsker dem og har løskøbt dem med sit
blod. Og gjort dem til et kongeligt folk. Han
ser dem som guldlysestager der lader lyset
skinne fra ham ud i en mørk verden.
Kristus vil værne sin dyrekøbte ejendom,
derfor advarer han os i brevene og siger:
Den, som har øren, skal høre, hvad Ånden
siger til menigheden.
Bestil Conni og giv
sidamafolket NT
Conni Kappelgaard er en dygtig
og meget levende fortæller.
Frem til jul 2010 tilbyder
hun forskellige foredrag til
fordel for trykning af Det nye
Testamente til Sidamafolket i
Sydetiopien
Læs mere om hvad Conni kan
tilbyde, og hvordan du bestiller
hende til et møde på www.
dem-dk.dk/danmark/talere.
Din garanti for god
indsamlingsetik
Dansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se
www.isobro.dk.
Bestil møde med Gitte
og Peter Rasmussen
Gitte og Peter Rasmussen
er missionærer i Etiopien.
De bor i Hawassa hvor Gitte
er konsulent i Mekane
Yesus Kirkens børne- og
ungdomsarbejde, og Peter
arbejder i synodens udviklingsafdeling.
Parret er til rådighed for møder i Danmark i perioden
6. – 26. juni 2011. På møderne vil de fortælle om deres
arbejde i Etiopien. Hvad de ellers kan tilbyde, ser du på
www.dem-dk.dk/danmark/talere.
Pris: Gave til DEMs arbejde + kørsel fra Ølgod (takst p.t.
3,56 kr./km). Kontakt: Marianne Bach, marianne@demdk.dk,
telefon 7456 2233.
Kirkeindvielse i Guinea
Den 11. april indviede Den lutherske Kirke i Guinea
sin tredje kirkebygning som ligger i Bossou.
Det var biskop Harris fra Den lutherske Kirke i
Liberia som stod for kirkeindvielsen i Bossou.
Han deltog også i generalforsamlingen i Den
lutherske Kirke i Guinea som foregik i dagene 8.
- 11. april 2010. Det var den anden generalforsamling
i kirkens historie.
Samme dag som menigheden i Bossou fik indviet
deres kirke, blev 20 medlemmer af menigheden
konfirmeret. De var alle blevet døbt for nyligt.
Den liberianske præst i kirken i Guinea, pastor
Flomo, fortæller at man i perioden fra maj 2009
til maj i år i alt har døbt 83 personer hvoraf de
68 også er blevet konfirmeret. De sidste 15 er
børn som er for små til konfirmation. Udover
Møder med Bodil
og Peter Lanting
21/9 Undervisning på DBI, København
kl. 13-15.
23/9 Høng Missionshus kl. 19.
27/9 Hinge Konfirmandhus kl. 19.30.
28/9 Struer Missionshus kl. 14.30.
30/9 Tabor, Odense kl. 19.30.
01/10 Sdr. Vium Missionshus kl. 18.
02/10 DEM landsudvalgsmøde i Christiansfeld.
15/10 Bording IM, husmordag.
Adresserne finder du på
www.dem-dk.dk/danmark.
Tak for gaver
Tak for gaver til Dansk Ethioper Missions
arbejde på 607.338 kr. i maj.
I årets første fem måneder fik DEM i alt
2.038.207 kr. i gaver. Ifølge budgettet
er det samlede gavebehov i 2010 på
5.970.000 kr.
Indbetal dine gaver til DEM på giro 607-
1104, til Nordea 2207-0062262753
eller online på www.dem-dk.dk.
pastor Flomo har kirken i Guinea nu fem ordinerede
diakoner og 22 evangelister til arbejdet i
kirkens 14 menigheder.
Dansk Ethioper Mission støtter Den lutherske
Kirke i Guinea gennem Den Lutherske Kirke i
Liberia.
Indvielse af
nye missionærer
Søndag den 29. august indvies Oline og Mads
Bøndergaard Kobbersmed som missionærer og
udsendes til undervisningsopgaver i Mekane
Yesus Kirken. Parret rejser til Etiopien i september
sammen med sønnerne Laurits og Holger.
Se præsentation af familien på side 14.
program
Kl. 10.00-11.30: Gudstjeneste med indvielse
og udsendelse i Gellerup Kirke, Gudrunsvej 88,
Brabrand.
Kl. 11.30-15.00: Udsendelsesfest i
Foreningernes Hus, Sigridsvej 36, Brabrand.
• Mellemøstlig mezze-buffet til middag og
kaffe ved afslutning.
• Information om familiens arbejdsopgaver
i Etiopien og indblik i etiopisk kultur og
kirkeliv.
• Mulighed for at bringe en hilsen til familien.
Tilmelding til spisning senest 19. august til
Birgit Kongsted, birgitkongsted@gmail.com,
telefon 2398 2334.
9
DEM • AUGUST 2010

Kristne
ledelsesværdier
EvaSUE underviser kristne studerende og kandidater
i hvordan de kan præge det etiopiske
samfund indefra. Det sker i et projekt om
kristne ledelsesværdier.
Projektet går ud på at implementere værdierne
’lige rettigheder for alle’, ’forskellighed og fællesskab’,
’ansvarlighed’, ’gennemsigtighed’, ’ret
og retfærdig behandling’ i samfundet.
- Vi underviser færdiguddannede kandidater
og sidsteårsstuderende i de kristne værdier og
i hvordan de kan føre dem ud i livet på deres
nuværende eller kommende arbejdspladser,
siger Yacob Esayas. Han arbejder med ledertræning
i EvaSUE, den kristne studenterbevægelse
i Etiopien.
Projektet er et samarbejde mellem EvaSUE,
DEM og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
(DMR-U). Det kører fra april 2009 til april
2012 og finansieres med 500.000 kr. fra
DMR-U. I projektets første 12 måneder blev 93
kandidater undervist så de nu selv kan undervise
andre, og der blev holdt workshops for 124
kandidater fra forskellige erhverv og for over
360 studerende fra forskellige fagområder.
Desuden er forskellige kirker, organisationer
og foreninger blevet inspireret til at undervise
deres medlemmer efter samme model.
Undervisningen har haft stor indvirkning på deltagernes
liv: ”Hvordan skulle jeg kunne gå med
til korruption når jeg har lært om ansvarlighed
og andre ledelsesværdier?”, siger en offentligt
ansat revisor som var på workshop i projektet
kort tid før han afsluttede sin uddannelse.
- Projektet er et stort skridt fremad for EvaSUE,
og vi tror på at vi snart vil se de resultater vi
håber på. Vi er taknemmelige for støtten fra
DEM og DMR-U. Uden den ville det have været
svært for os at føre projektet ud i livet, siger
Yacob Esayas.
10
DEM • AUGUST 2010
Workshop
for akademikere
De sidder der alle sammen. Juristerne, ingeniørerne,
journalisterne, lektorerne, lærerne og alle
de andre. Jeg kender dem fra lejrene i EvaSUE, og
nu er de samlet her som færdiguddannede akademikere
og trofaste støtter i studenterarbejdet.
Af DEM-koordinator Ruth Osmundsen
Dagens program er undervisning for fremtidige
undervisere. Et nyt projekt i den etiopiske studenterbevægelse,
EvaSUE, er ved at blive sat i
gang. Det begyndte med et pilotprojekt som var
et demokratiseringsprojekt for de studerende
med støtte fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling.
Nu er konceptet blevet udvidet og handler
om kristne ledelsesværdier for færdiguddannede
akademikere og de studerende der er i gang med
sidste år af deres studier. Sammen med Christel
Winther-Nielsen og Kathrine Olsen har vi udar-
bejdet et undervisningsmateriale som dagens deltagere
bliver undervist i, for siden selv at kunne
undervise på workshops for de studerende og for
andre akademikere.
Forskellighed er en styrke
Zelalem, EvaSUEs generalsekretær, begynder med
at undervise om det kristne menneskesyn. Der er
god tid til snak og spørgsmål bagefter. I tepausen
venter vi på næste underviser – desværre dukker
han ikke op, og vi bestemmer at jeg skal tage det.
’Forskellighed i fællesskabet’ er emnet. Jeg kender
materialet godt og tager chancen.
Det er fantastisk at se hvordan de suger til sig af
undervisningen om at forskellighed er en styrke i
fællesskabet, og om vigtigheden af at byde ind med
det man har, af evner og kompetencer. Vi tager en
runde hvor der for hver deltager er tre andre der
siger ting de sætter pris på ved vedkommende. At
turde tage dette indover sig og at være med til at
bygge en anden op, er for nogle en udfordring.
Men det er godt at være blandt kristne brødre og
søstre og mærke hvor stor en forskel det gør, at
bygge hinanden op i stedet for – som vi så ofte
gør i fællesskaber – at kritisere de andre.
Jeg har tit tænkt at det bliver for basalt når vi tager
udgangspunkt i emner som vores syn på medmennesket
og os selv. I dag får jeg bekræftet at vi må
starte med at sikre os at vi har et sundt selvbillede
og et bibelsk menneskesyn hvis vi vil skabe varige
forandringer.
støtte hinanden til forandring
Dagen fortsætter med emner som ’ansvarlighed’,
’gennemsigtighed’ og ’ret og retfærdig behandling
af alle’. For hvert af emnerne er der en aktivitet
eller gruppearbejde for at gennemarbejde emnet
så det bliver vedkommende og aktuelt for den
enkelte. Målet er også at deltagerne skal lære
hinanden godt at kende, for skal vi med disse
værdier skabe forandring i samfundet, kræver det
at vi er der som støtter for hinanden. At kunne
gå imod accepterede normer og handlemønstre
på arbejdspladsen og turde gå mod strømmen af
korrupte kolleger, kræver at du har et fællesskab
af ligesindede hvor du kan hente opbakning og
vejledning.
Det har været en lærerig og begivenhedsrig dag,
og jeg pakker sammen fyldt af begejstring over at
disse unge veluddannede akademikere har taget
undervisningen til sig og har forpligtet sig på at
undervise andre.
Det er vigtigt at have et
godt netværk hvis man
vil vove at skille sig ud i
flokken af kolleger med
helt andre værdier.
11
DEM • AUGUST 2010

12
DEM • AUGUST 2010
Ledelsen møder
græsrødderne
Kapacitetsopbygningsprogram styrker arbejdet
lokalt og giver synodens ledelse og græsrødderne
ude i menighederne god kontakt med hinanden.
Af missionær Peter Lanting
I mange år har ledelsen i Mekane Yesus Kirkens
synode i Hawassa, Sydetiopien, kæmpet med et
stort underskud og forskellige fraktioner blandt
synodens folk. Der kom færre midler fra udlandet i
form af bloktilskud, og kirkens medlemmer bidrog
ikke med meget til synodens økonomi. Græsrøddernes
mistillid til synodens ledelse gjorde det
ikke nemmere at få synoden til at fungere.
Under ledelse af den forrige synodepræsident,
Paulos Shune, blev der gjort en stor indsats for at
genopbygge og opretholde tilliden blandt græsrødderne.
Lederne var tit ude i provstierne for
at slukke “ildebrande” i menigheder og provstier.
Ellers kunne ledelsen ikke tilbyde medlemmerne
ret meget ud over besøg til konferencer og årsmøder.
Der var ikke ressourcer til at tilbyde kurser i
provstierne for at styrke det lokale arbejde.
Synodens eksistensberettigelse er langt på vej at
have noget at tilbyde græsrødderne. Synoden er
ikke en institution for sin egen skyld, men er til for
at hjælpe sine menigheder. Derfor har den nuværende
ledelse udarbejdet en plan til at styrke de
Styrker identitet
- Menighedslederne forstår nu hvad det vil sige
at være lutheraner og medlem af Mekane Yesus
Kirken, nævner synodepræsident Hailu Yohannes
som eksempel på hvad der kom ud af de fire
kapacitetsopbygningsseminarer som synodeledelsen
holdt i 2009.
forskellige menigheder og deres ledere, skabe god
kontakt og udbygge den gensidige tillid.
Ledelsen underviser i provstierne
Synoden er begyndt at tilbyde undervisning for
at udvikle ledere der tjener menighederne, er villige
til at ændre på tingene hvor det behøves, og
dermed blive mere effektive. Samtidig vil synoden
arbejde for at menighederne bliver mere selvhjulpne
så de kan klare sig selv økonomisk og give deres
bidrag til synoden. Synodens område er delt op i
provstier, og i hvert provsti holder synodeledelsen
et todages seminar om kapacitetsopbygning.
Omkring fem ledere fra hver menighed i provstiet
er inviteret til at deltage i undervisningen.
Jeg har været med til enkelte af disse kurser hvor
jeg har kunnet informere om bibeloversættelses-
arbejdet og arbejdet med læse- og skriveundervisningen.
Samtidig tilbød jeg at starte en læseklasse
i menighederne hvis der var interesse for det.
Et af stederne begyndte folk at klappe og juble
spontant da de hørte at hele Bibelen er på vej på
sidamasproget. Det er noget der varmer. Jeg fik
også mulighed for at sælge bøger. Flere og flere
har lært at læse deres sprog i skolen, og de hungrer
nu efter bøger på deres eget sprog.
En god begyndelse
Det er uhyre vigtigt at synodeledelsen og græsrødderne
møder hinanden regelmæssigt og har
tillid til hinanden. Kapacitetsopbygningsprogrammet
er et vigtigt led i dette. Det betyder meget for
dem ude på landet at synodens ledelse vil komme
og gennemføre et program med og for dem. Det
styrker samhørigheden og fællesskabet, og det
kan mærkes.
Desværre er et todages seminar langt fra nok.
Ofte er der ikke tid til at gennemføre hele undervisningsprogrammet
fordi der også skal bruges tid
til at løse konflikter i provstiet før undervisningen
kan have nogen effekt. Men jeg ser det som en god
begyndelse til at synoden og græsrødderne kan
nærme sig hinanden. Synoden har også mærket
det i form af en øget økonomisk støtte fra provstierne
til synoden.
Der er mange ressourcestærke personer rundt
omkring, og det gælder om at få dem mobiliseret
og brugt godt i kirkens arbejde. Hvis der ikke bliver
taget hånd om dem, er der en stor fare for at de
mister synet for kirken som sådan og går deres
egne veje. Det er meget positivt at så mange fra
de forskellige menigheder møder op for at deltage
i seminaret. Deltagerne får hverken dagpenge eller
mad, og nogle af dem kommer langvejs fra. Det er
en meget positiv oplevelse at se dem engageret i
kirkens arbejde sammen med synodens ledelse.
Typisk kursusprogram
1. Synodepræsidenten Hailu
Yohannes taler om behovet
for økonomisk uafhængighed,
ansvarligt lederskab og om at
give tiende.
2. Synodens leder af mission og
teologi, Shiferaw Feleke, giver
bibelundervisning om kirkens
formål, hyrdeembedet, evan-
gelisering og mission, sakra-
menterne, Åndens gaver og
om hvordan man løser konflik-
ter i kirken.
3. Generalsekretær Demeke
Hameso taler om kirkens orga-
nisation og vedtægter, leder
nes ansvar, kirkens lederskab
og nødvendigheden af plan-
lægning.
Hailu Yohannes
Shiferaw Feleke
4. Synodens finansdirektør, Yosef Elias, siger
noget om hvordan man omgås finanserne i
kirken, laver budgetter og rapporter, noget
om skatteregler og pålidelighed i pengesa-
ger.
Dansk Ethioper Mission støtter synodens kapacitetsopbygning
med 108.000 kr. i 2009-
2011.
13
DEM • AUGUST 2010

14
DEM • AUGUST 2010
Vi faldt
for Etiopien
Oline og Mads Kobbersmed og deres to drenge
rejser til Etiopien i september. Her fortæller de om
deres motivation for at flytte familien til et land
langt væk i fire år.
Af Oline og Mads Bøndergaard Kobbersmed
Den 24. april rullede den blå Passat med Laurits
(2½ år), Holger (1 år), Mads og Oline om bord
på færgen til Harwich, og efter 18 timers sejlads
kørte vi de 100 kilometer til All Nations Christian
College (ANCC) nord for London. ANCC
tilbyder undervisning i emner som kulturmøde,
konflikthåndtering, missionsteologi og hvordan
du reparerer din bil hvis den går i stå langt fra
et værksted. Et oplagt udgangspunkt for at rejse
afsted til opgaver i Etiopien.
Men hvorfor finder man på at flytte sit liv til Etiopien
der mest er kendt for hungersnød og tørke?
Hvorfor sige gode jobs op og forlade familie og
venner? Ærlig talt: Til tider har vi også været usikre
på vores valg. Og ansvaret for to små drenge
gør ikke beslutningen mindre. Alligevel tror vi det
er den rigtige beslutning.
begge skal undervise
Vi glæder os til undervisningsopgaver på Mekane
Yesus kirkens uddannelsesinstitutioner. Oline skal
undervise i Ny Testamente på det teologiske
seminarium – og det passer godt med hendes
teologiske uddannelse og interesse for formidling.
For Mads’ vedkommende kan hans uddannelse i
statskundskab og tre års ansættelse i Ledelsessekretariatet
på Aarhus Universitet forhåbentligt
udnyttes i undervisning på Management and Leadership
College.
Etiopien er noget særligt for os begge. Som nyslået
student arbejdede Mads et år som lærer på
Den norske Skole i Addis Ababa. Det blev til flere
ture og en ansættelse på Folkekirkens Nødhjælps
kontor i Addis. Under dette sidste ophold besøgte
Oline ham et par gange, og det var med til at hive
Oline med i ”faldet” for Etiopien.
Vi har oplevet imødekommende mennesker, en
kirke i imponerende vækst, skønhed i kultur og
natur, og alt sammen kalder det på nærmere
undersøgelse. Vi håber selvfølgelig at vores drenge
kommer til at dele vores fascination så det også
familiemæssigt bliver en god oplevelse at bo i
Etiopien.
Et ”kald” i traditionel forstand kan vi ikke prale
med. Vi har ikke set skriften på væggen eller hørt
Guds stemme i radioen. Men vi har en klar fornemmelse
af at det – på trods af tvivl og bekymringer
– er den rigtige beslutning vi har truffet. Og vi tror
at Gud vil gå med os og give os kræfter og tålmodighed
og hvad vi ellers får brug for. Vi håber også
at mange DEM-venner vil bede for os, at vi alle fire
må få en god landing i Addis Ababa.
Som blodet i kroppen
Anmeldelse af Per Munchs bog med undertitlen:
Bønsliv fra syd til nord.
Af Annette Christensen, København
Forleden hørte jeg en sige: ”Hvor er jeg glad for
at jeg har lært at bede konkret og i detaljer”. Hvis
man ikke selv har lært det, så er denne bog en
god inspiration til at lære at bede konkret og i
detaljer.
Bogen er skrevet efter en tre måneders studieorlov
hvor Signe og Per Munch rejste rundt i Kenya
og Etiopien for at undersøge ”Luthersk spiritualitet
i Østafrika”. Spørgsmålet der blev stillet dem
de mødte, var ”Hvorfor og hvordan beder du?”
Svarene på spørgsmålet viser mennesker der lever
i bøn, sådan som titlen på bogen også antyder:
som blodet pumpes rundt i kroppen, sådan er det
at leve i bøn. Bogen er fuld af eksempler på konkret
bøn og vidnesbyrd om hvordan Gud svarer på
bøn, og om at være udholdende i bøn.
”Bøn er ikke bare bøn. Det handler om hvor vi
vender os hen i bønnen. Hvem taler vi med? Hvem
er det vi beder til?” (citat fra side 33) – Det er det
som går igen i hele bogen.
afrikanere har noget vi mangler
Man sidder tilbage med den følelse at de afrikanere
man møder i bogen, har noget som man selv
mangler. At det at leve i bøn er så naturligt for
dem, og at min egen bøn er fattig i sammenligning
med deres.
Et bedeemne der flere gange nævnes, er bønnen
om forsoning og tilgivelse. Studierejsen fandt sted
cirka et halvt år efter voldsomme uroligheder i
Kenya, og set udefra synes det svært at skulle
blive forsonede; men det er netop det de så må
bede om. Fra Etiopien nævnes et eksempel på en
kirkestrid der har gjort at det var svært at bede.
Den har varet i mange år; men ender da lederne
vasker hinandens fødder.
Kirken i Kenya og Etiopien bliver enkelte steder
sammenlignet med forholdene i Danmark, og igen
efterlader det en fornemmelse af at afrikanerne
har noget af det vi kan længes efter, som en åben
samtale om vores tro med dem vi møder, og en
taknemmelighed over for Gud for alt det han giver
os.
Bogen kan varmt anbefales. Den er både inspirerende
og udfordrer til at bede og leve i bønnen og
til at være udholdende i bønnen.
Som blodet i kroppen
Pris: 199,95 kr.
www.logosmedia.dk
Annette Christensen er
sognemedhjælper i Kingos
Kirke og medlem af
DEMs landsudvalg.
15
DEM • AUGUST 2010

Indbetaler
Overførsel fra kontonummer
Meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt.
Uddannelse og ledertræning i afrika
o Andet
4-10
Kroner Øre
Til maskinel aflæsning — Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
+01<
8 7
- Vi havde en pragtfuld dag da vi lagde grundstenen
til Entoto Freedom School, siger Gizachew
Ayka fra WSG.
Se billederne fra dagen på www.dem-dk.dk/sansetrip/noget-for-oejet.
Entoto er en meget fattige bydel i Etiopiens
hovedstad. Her har WSG i forvejen en skole for
børn i kvarteret som ellers ikke ville få mulighed for
at gå i skole. Indtil den nye skole er bygget og står
klar til brug, bliver børnene undervist i en midlertidig
bygning. Entoto Freedom School får plads til
300 elever og til forskellige aktiviteter ved siden
af skoleundervisningen.
WSG arbejder blandt gadebørn og unge prostituerede
i Addis Ababa. Derudover har organisationen
forskellige projekter i hovedstaden og i Chencha i
Sydetiopien som sigter mod at forhindre at børn
og unge ender på gaden. Skolerne er en del af
dette forebyggende arbejde.
KVITTERING
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
607 1104
Dansk Ethioper Mission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering
Betalingsdato eller Betales nu
Gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner Øre
. . , . . ,
Afs: ID NR. 12470
Dansk Etioper Mission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
+6071104<
Dag Måned År Sæt X
4030S (01.01) BG 209-18487
Entoto Freedom School
Fredag den 4. juni lagde Win Souls for God (WSG)
en symbolsk grundsten til organisationens nye
skole i Addis Ababa.
Af redaktionssekretær Marianne Bach
607 1104
Dansk Ethioper Mission
Nørregade 14
6070 Christiansfeld
Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank
modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med
terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er
bevis for hvilket beløb der er indbetalt.