Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

www2.blst.dk

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro


Indholdsfortegnelse

Titel: Grundvandskortlægning ved Holstebro

Udgivet: December 2008

Udgiver: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing

URL: www.rin.blst.dk

ISBN: 978-87-92256-88-1

2


INDHOLDSFORTEGNELSE

Indholdsfortegnelse

1 Indledning................................................................................................................... 11

2 Beskrivelse af området .............................................................................................. 13

2.1 Generelt om kortlægningsområdet........................................................................ 13

2.2 Tidligere undersøgelser......................................................................................... 14

2.3 Geologiske forhold ............................................................................................... 17

2.3.1 Baggrund........................................................................................................ 17

2.3.2 Landskabsbeskrivelse .................................................................................... 18

2.3.3 Begravede dale............................................................................................... 27

2.3.4 Prækvartæroverfladen.................................................................................... 29

2.3.5 Salttektonik .................................................................................................... 30

2.3.6 Redoxforhold ................................................................................................. 30

2.3.7 Prækvartære aflejringer.................................................................................. 32

2.3.8 Geologisk ramme for Kvartær ....................................................................... 39

2.3.9 Konceptuel geologisk ramme (hydrogeologisk tolkningsmodel).................. 40

2.4 Hydrologiske forhold............................................................................................ 51

2.4.1 Vandløb og søer............................................................................................. 51

2.4.2 Nedbør og grundvandsdannelse..................................................................... 53

2.4.3 Grundvandsdannelse til magasinerne ............................................................ 54

2.4.4 Vandindvinding og vandforsyningsstruktur .................................................. 59

2.4.5 Potentialeforhold............................................................................................ 63

2.4.6 Indvindingsoplande og beregningsmetode .................................................... 67

2.5 Grundvandskemi................................................................................................... 71

2.5.1 Datagrundlag.................................................................................................. 71

2.5.2 Nitrat .............................................................................................................. 72

2.5.3 Sulfat.............................................................................................................. 75

2.5.4 Vandtype........................................................................................................ 77

2.5.5 Brunt vand...................................................................................................... 79

2.5.6 Andre parametre ............................................................................................ 81

2.5.7 Miljøfremmede stoffer................................................................................... 87

2.6 Jordforurening....................................................................................................... 92

2.7 Arealanvendelse.................................................................................................... 93

2.8 Nitratbelastning..................................................................................................... 97

3


Indholdsfortegnelse

3 Områdeudpegninger ..................................................................................................99

3.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser ........................................................99

3.2 Nitratfølsomme Indvindingsområder ..................................................................100

3.3 Indvindingsoplande til almene vandværker ........................................................106

4 Vandværker i Indsatsområdet ................................................................................108

4.1 Indledning............................................................................................................108

4.2 Frøjk Vandværk...................................................................................................108

4.2.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................110

4.2.2 Potentialeforhold og indvindingsopland ......................................................113

4.2.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................115

4.2.4 Arealanvendelse og forureningskilder..........................................................116

4.2.5 Indsatsområder .............................................................................................118

4.3 Holstebro Vandværk............................................................................................120

4.3.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................123

4.3.2 Potentialeforhold og indvindingsopland ......................................................128

4.3.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................130

4.3.4 Arealanvendelse og forurening ....................................................................131

4.3.5 Indsatsområder .............................................................................................133

4.4 Nørre Felding Vandværk.....................................................................................136

4.4.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................137

4.4.2 Potentialeforhold og Indvindingsopland ......................................................138

4.4.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................141

4.4.4 Arealanvendelse og forureningskilder..........................................................141

4.4.5 Indsatsområder .............................................................................................143

4.5 Sørvad Vandværk................................................................................................145

4.5.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................146

4.5.2 Potentialeforhold og indvindingsopland ......................................................147

4.5.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................149

4.5.4 Arealanvendelse og forureningskilder..........................................................150

4.5.5 Indsatsområder .............................................................................................151

4.6 Gadegård Vandværk............................................................................................153

4.6.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................154

4.6.2 Potentialeforhold og indvindingsopland ......................................................156

4.6.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................157

4.6.4 Arealanvendelse og forureningskilder..........................................................158

4.6.5 Indsatsområder .............................................................................................159

5 Sammenfatning.........................................................................................................161

5.1 Resultater.............................................................................................................161

5.2 Problemstillinger .................................................................................................164

5.3 Videre arbejde .....................................................................................................167

4


Indholdsfortegnelse

6 Referencer................................................................................................................. 169

5


Liste over figurer

LISTE OVER FIGURER

Figur Side Figurtekst

Figur 1.1 11 Kortlægningsområdet ved Holstebro

Figur 2.1 19 Terrænoverfladen

Figur 2.2 20 Landskabskort (Per Smed)

Figur 2.3 21 Jordartskort

Figur 2.4 22 Eksempel på dødislandskab

Figur 2.5 24 Eksempel på randmorænelandskab

Figur 2.6 25 Eksempel på hedeslette

Figur 2.7 27 Eksempel på moræneflade på bakkeø.

Figur 2.8 28 Begravede dale

Figur 2.9 29 Prækvartæroverfladen

Figur 2.10 31 Redoxforhold

Figur 2.11 33 Kystlinjen op gennem Miocæn

Figur 2.12 35 Neogen stratigrafi

Figur 2.13 36 Geologisk profil, Neogen stratigrafi

Figur 2.14 38 Lithologisk log for Skovlundeboringen

Figur 2.15 39 N-S gående geologisk profil

Figur 2.16 41 Lagfølgen i den konceptuelle geologiske model

Figur 2.17 42 Modelområde for grundvandsmodel

Figur 2.18 44 Tertiært sand, samlet tykkelse

Figur 2.19 45 Kvartært sand, samlet tykkelse

Figur 2.20 46 Ler over kvartære magasiner, samlet tykkelse

Figur 2.21 47 Ler over prækvartære grundvandsmagasiner, samlet tykkelse

Figur 2.22 48 Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter

Figur 2.23 49 Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter, interpoleret

Figur 2.24 52 Vandløb, søer og vandhuller

6


Figur 2.25 53 Vandløb, vandløbsoplande og målestationer

Figur 2.26 54 Nettonedbør

Figur 2.27 55 Beregnet vandbalance for top af modellag og nettonedbør

Figur 2.28 56 Beregnet vandbalance for oppumpning og vandløb

Figur 2.29 57 Eksempel på grundvandsdannelse til øvre kvartært magasin

Liste over figurer

Figur 2.30 58 Eksempel på grundvandsdannelse til dybtliggende prækvartære magasin

Figur 2.31 59 Grundvandsindvindere

Figur 2.32 61 Fordeling af indvindingsmængder og indvindingstilladelser

Figur 2.33 64 Potentialekort, øvre terrænnære magasin

Figur 2.34 65 Potentialekort, det regionale magasin

Figur 2.35 66 Potentialekort, Bastrup Sand

Figur 2.36 67 Indvindingsoplande

Figur 2.37 69 Eksempel på oplandsberegning med partikelbaner

Figur 2.38 70 Eksempel på oplandsberegning med sikkerhedsvurdering

Figur 2.39 72 Nitratindhold, senest analyse

Figur 2.40 73 Nitratindhold plottet mod filterdybde, seneste analyse

Figur 2.41 74 Nitratindhold i boringer, tidsserier

Figur 2.42 76 Sulfat, seneste analyse

Figur 2.43 77 Sulfatindhold plottet mod filterdybde, seneste analyse

Figur 2.44 79 Vandtypebestemmelser

Figur 2.45 80 NVOC, seneste analyse

Figur 2.46 81 NVOC plottet mod filterdybde, seneste analyse

Figur 2.47 82 Aggressiv kuldioxid

Figur 2.48 83 Aggressiv kuldioxid plottet mod pH

Figur 2.49 84 Klorid, seneste analyse

Figur 2.50 86 Ionbytning, seneste analyse

Figur 2.51 87 Pesticider, seneste analyse

Figur 2.52 88 Pesticidtyper

Figur 2.53 90 Andre miljøfremmede stoffer end pesticider

Figur 2.54 92 Forurenede grunde (V1 og V2)

Figur 2.55 94 Arealanvendelse

Figur 2.56 95 Nitratfølsomme indvindingsområder

Figur 2.57 96 MVJ-aftaler

7


Liste over figurer

Figur 2.58 98 Nitratudvaskning på markblokke

Figur 3.1 100 OSD-område

Figur 3.2 101 Nitratfølsomme indvindingsområder

Figur 3.3 103 Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 6 i grundvandsmodellen

Figur 3.4 104 Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 8 i grundvandsmodellen

Figur 3.5 105 Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 10 i grundvandsmodellen

Figur 3.6 106 Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 12 i grundvandsmodellen

Figur 3.7 106 Modellerede indvindingsoplande

Figur 4.1 109 Frøjk Vandværk; opland, boringer og profiler

Figur 4.2 110 Frøjk Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering

Figur 4.3 111 Frøjk Vandværk, geologisk profil 1

Figur 4.4 112 Frøjk Vandværk, geologisk profil 2

Figur 4.5 114 Frøjk Vandværk, potentiale, indfiltrationsområde m.m.

Figur 4.6 117 Frøjk Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder

Figur 4.7 120 Holstebro Vandværk, opland, boringer og profiler

Figur 4.8 121 Holstebro Vandværk, opland, boringer og profiler, detailkort

Figur 4.9 122 Holstebro Vandværk, detailkort med boringsplacering

Figur 4.10 122 Holstebro Vandværk, årlig indvinding

Figur 4.11 124 Holstebro Vandværk, geologisk profil 1

Figur 4.12 125 Holstebro Vandværk, geologisk profil 2

Figur 4.13 126 Holstebro Vandværk, geologisk profil 3

Figur 4.14 129 Holstebro Vandværk, potentiale, infiltrationsområder m.m.

Figur 4.15 132 Holstebro Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder

Figur 4.16 133 Holstebro Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder, detailkort

Figur 4.17 136 Nørre Felding Vandværk; opland, boringer og profiler

Figur 4.18 137 Nørre Felding Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering

Figur 4.19 138 Nørre Felding Vandværk, geologisk profil

Figur 4.20 140 Nørre Felding Vandværk, potentiale, infiltrationsområde m.m.

Figur 4.21 142 Nørre Felding Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder

Figur 4.22 145 Sørvad Vandværk; opland, boringer og profiler

Figur 4.23 146 Sørvad Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering

8


Figur 4.24 147 Sørvad Vandværk, geologisk profil

Figur 4.25 149 Sørvad Vandværk, potentiale, infiltrationsområde m.m.

Figur 4.26 151 Sørvad Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder

Figur 4.27 153 Gadegård Vandværk; boringer og geologisk profil

Figur 4.28 154 Gadegård Vandværk; årlig indvinding og boringsplacering

Figur 4.29 155 Gadegård Vandværk; geologisk profil

Figur 4.30 157 Gadegård Vandværk; potentialeforhold

Figur 4.31 159 Gadegård Vandværk; arealanvendelse og forureningskilder

Liste over figurer

9


Liste over tabeller

LISTE OVER TABELLER

Tabel Side Tabeltekst

Tabel 2-1 43 Magasiner og dæklag i den hydrostratigrafiske tolkningsmodel

Tabel 2-2 61 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding 2006

Tabel 2-3 89 Pesticidfund

Tabel 2-4 91 Andre miljøfremmede stoffer

Tabel 4-1 110 Frøjk Vandværk. Indvindingsboringer

Tabel 4-2 123 Holstebro Vandværk. Indvindingsboringer

Tabel 4-3 137 Nørre Felding Vandværk. Indvindingsboringer

Tabel 4-4 146 Sørvad Vandværk. Indvindingsboringer

Tabel 4-5 154 Gadegård Vandværk. Indvindingsboringer

Tabel 5-1 165 Overordnede problemstillinger ved områdets kildepladser

10


1 INDLEDNING

Nærværende rapport sammenfatter det hidtidige kortlægningsarbejde, der er

udført i Holstebro-området i relation til grundvandsressourcen. Rapporten skal

danne grundlag for Holstebro Kommunes indsatsplanlægning i området. Området

er vist i figur 1-1.

Figur 1-1: Kortlægningsområdet ved Holstebro med angivelse af de 5 vandværker der indgår i

nærværende rapport.

N


Grundvandskortlægningen blev tidligere udført som en del af amternes administration

af vandforsyningsloven, der foreskrev, at amterne skulle kortlægge

vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod

forurening. Finansieringen af kortlægningen er overvejende sket ved opkrævning

af gebyrmidler fra vandværkerne, hvorfor kortlægningen ofte omtales som

den gebyrfinansierede kortlægning. På baggrund af denne kortlægning er der

foretaget en zonering /1/ af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Formålet med zoneringen

var og er stadig:

12

• At opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme overfor

en eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer

forurening de anses for følsomme overfor.

• At opnå en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse

af grundvandet er nødvendig (såkaldte indsatsområder).

Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for den konkrete

grundvandsbeskyttelse. Fra den 22. december 2009 administreres grundvandsressourcen

via vanddistrikternes vandplaner iht. Miljømålsloven. Indtil da administreres

efter de tidligere amters regionplaner, der i forbindelse med kommunalreformen

er ophøjet til landsplandirektiv. Selve kortlægningen af grundvandsressourcerne

er fra 1. januar 2007 overgået til statens miljøcentre, som er

en del af Miljøministeriet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes

fra 1. januar 2007 af kommunerne i henhold til vandforsyningsloven.

Nærværende rapport består af 5 kapitler. Det første omfatter indledning og

baggrund. Kapitel 2 er et grundlæggende kapitel, der giver et samlet overblik

over hele området. Heri findes også en beskrivelse af de geologiske- og hydrogeologiske

forhold. I kapitel 3 gives en overordnet gennemgang af de forskellige

områdeudpegninger, herunder OSD-områder. I kapitel 4 fokuseres på de enkelte

vandværker i området, og i kapitel 5 gives en sammenfatning og beskrivelse

af de overordnede problemstillinger inden for området.


2 BESKRIVELSE AF OMRÅDET

Beskrivelse af området

Kapitel 2 giver en gennemgang af indsatsområdets geologiske og hydrologiske

forhold samt af vandforsyningsstrukturen og arealanvendelsen. Kapitlet indledes

af en kortfattet gennemgang af den hidtidige kortlægning i området.

2.1 Generelt om kortlægningsområdet

Indsatsområdet har en aflang nord-syd-rettet form. Det strækker sig fra Krunderup/Vind

i vest til Borbjerg/Tvis i øst, samt fra umiddelbart syd for Venø Bugt i

nord til Røddinglund Plantage/Ørnhøj i syd. Det samlede areal er på godt 260

km 2 ; op til 28 km’s længde i nord-sydlig retning og mellem 9 og 14 km’s bredde

i vest-østlig retning.

Indsatsområdet går desuden gennem de 3 kommuner Struer, Holstebro og

Herning.

Centralt i området ligger Holstebro. Foruden en række mindre byer udgøres

området hovedsagligt af store landbrugsområder, samt, især i den sydlige del,

plantager.

Vandforsyningen i området varetages af 5 vandværker, der indvinder fra godt

2.000 til 1,8 mio. m 3 årligt (2006 tal). Gadegård Vandværk skiller sig kraftigt ud i

forhold til indvindingsmængden, og er områdets mindste vandværk med en årlig

oppumpning på godt 2.000 m 3 . Dernæst følger Sørvad Vandværk med en årlig

oppumpning på ca. 68.000 m 3 , samt de øvrige, og større, vandværker. Næst

efter den offentlige og private vandforsyning, udgør markvanding den største

indvinding i området.

Foruden de 5 vandværker der ligger inden for kortlægningsområdet, ligger der 3

vandværker uden for området, hvis indvindingsoplande i større grad strækker

sig ind i kortlægningsområdet. Da oplandende strækker sig ind i kortlægningsområdet,

og derfor påvirker den samlede indvinding i området, er vandværkerne

omtalt i denne rapport. Der foretages dog ikke en egentlig gennemgang af de

enkelte vandværker.

13


2.2 Tidligere undersøgelser

Detailkendskabet til de geologiske og –hydrogeologiske forhold i området er

overvejende baseret på målrettet, gebyrfinasieret kortlægningsarbejde, der er

udført igennem de senere år på foranledning af det tidligere Ringkøbing Amt. I

det følgende gives en summarisk og meget kortfattet gennemgang af de hovedundersøgelser,

der i nyere tid er udført inden for kortlægningsområdet. Undersøgelserne

er overvejende udført i forbindelse med den gebyrfinansierede

kortlægning, samt Vestforsyning A/S’ arbejde i forbindelse med egne vandværks-

og kildepladsvurderinger.

I 1999 udføres en TEM-kortlægning i området ved Hjerm og Hvam Mejeriby /2/.

Området er udlagt som OSD. Der kortlægges ca. 40 km 2 . Kortlægningsresultaterne

viser bl.a. en del af Vejrum-strukturens udbredelse. Desuden påvises en

langstrakt dallignende struktur med høje elektriske modstande til stor dybde.

Dalen har et NNV-SSØ-rettet forløb.

I 2000 udføres endnu en TEM-kortlægning /3/. Det sker i området mellem Holstebro,

Tvis, Nr. Felding og Idom. Der kortlægges ca. 40 km 2 . En del af kortlægningens

resultat er, at der ved Mejdal umiddelbart SØ for Holstebro findes

en SSØ-gående dal, der løber parallelt med Hovedvej 18. Dalen er fyldt med

ler, og udgør derfor en barriere i det primære grundvandsmagasin.

I 2001 og 2002 opmåles et ca. 3400 m seismisk profil hen over Vejrumstrukturen

/4/. Kortlægningen fører til øget kendskab til strukturens udformning,

herunder kalkoverfladens beliggenhed, men ikke til afgørende forhold i relation

til grundvandsressourcen.

I 2002 udføres en 149 m dyb undersøgelsesboring ved Sir Gårde /5/. Boringen

er placeret midt i den sandede dalstruktur, der blev påvist i 1999 /2/. Formålet

med boringen er at vurdere dalfyld og -dybde. I forbindelse med undersøgelsen

kortlægges dalsiderne med højmoment TEM og kalkoverfladens strukturelle

forhold forsøges kortlagt ved hjælp af seismik /4/.

I 2003 udarbejdes to Fase 1 rapporter (videnindsamlingsrapporter) for områderne

Holstebro Nord /6/ og Holstebro Syd /7/. Rapporterne sammenstiller og

analyserer den eksisterende viden inden for områderne. Arbejdet omfatter også

opstillingen af en konceptuel (hydrostratigrafisk) geologisk model for området,

og der foretages en vurdering af områdets grundvandsmagasiner og dæklag.

Desuden indgår en række vurderinger af grundvandskemiske parametre, forureningstrusler

i forhold til grundvandsressourcen, arealanvendelse m.m. Rapporterne

danner grundlag for opstilling af en grundvandsmodel for området.

14


Beskrivelse af området

I 2003 og 2004 opstilles en grundvandsmodel for Holstebro-Struer området /8-

11/. Grundvandsmodellen opstilles med udgangspunkt i den konceptuelle geologiske

model fra 2003. Der foretages dog en mindre geografisk modeludvidelse

samt tilføjes et ”ekstra” terrænnært kvartært grundvandsmagasin. I forbindelse

med grundvandsmodellen beregnes indvindingsoplande for hovedparten af

områdets vandværker. Gadegård Vandværk indgår imidlertid ikke i arbejdet.

I 2004 udføres en mindre TEM-kortlægning med henblik på at kortlægge ovennævnte

lerfyldte dal /12/. Kortlægningen omfatter et 14 km 2 stort område. Kortlægningen

viser, at den lerfyldte dalstruktur kan følges fra Mejdal i nord, mod

syd til området umiddelbart syd for Aulum. Såvel dalens bredde som lerindholdet

aftager mod syd. Boredata bekræfter dalen, og i boring DGU nr. 74.1134 er

der fundet kvartære aflejringer til kote -162.

I 2005 udføres en SkyTEM kortlægning på Venø og omkring Struer /31/. Kortlægningen

dækker det nordligste af nærværende kortlægningsområde. Kortlægningen

viser bl.a. Vejrum-strukturens udbredelse. Koten til den gode leder

er vanskelig at definere, da resistiviteterne for ler blander sig med resistiviteterne

for salt grundvand i området.

I 2006 udarbejdes på baggrund af grundvandsmodellens resultater et forslag til

udpegning af indsatsområder ved Holstebro og Struer /13/. Forslagene baseres

på beregninger af stokastiske oplande og infiltrationsområder. Der udpeges

bl.a. forslag til indsatsområder for Holstebro-, Frøjk-, Nr. Felding- og Sørvad

Vandværker. Gadegård Vandværk indgår pga. den meget lille årlige indvinding

ikke i arbejdet.

I 2007 udarbejdes et koncept til prioritering af indsatsområder i Holstebro-Struer

området /14/. Frøjk Vandværk indgår i denne rapport. Konceptet udarbejdes

med henblik på at kunne foretage en områdeprioritering i forhold til punktkilder

inden for de overordnede indsatsområder, der kan være store og umiddelbart

uoverskuelige at skulle i gang med. Konceptet indeholder bl.a. en udarbejdelse

af generelle sårbarhedskort for grundvandsressourcen. I prioriteringen indgår

grundvandets alder, påvirkning fra punktkilder samt nitratsårbarhed.

I 2007 udarbejder Vestforsyning en strukturanalyse for vandforsyningens vandværker

og kildepladser /15/. Holstebro-, Frøjk og Nr. Felding Vandværker indgår

i rapporten. Foruden de indvindingsmæssige- og grundvandskemiske forhold

foretages en overordnet risikovurdering i forhold til potentielle forureningskilder,

nitrat m.m.

15


I 2008 udarbejder Vestforsyning A/S en oplandsprioritering for Holstebro og Nr.

Felding Vandværk /16/. Det forsøges at foretage samme beregninger for Sørvad

Vandværk, men den årlige indvinding er for lille til at give brugbare resultater.

Der foretages beregninger af bl.a. punktkildefølsomhed, der sammenholdes

med kendte punktkilder i oplandene. Der udpeges desuden 3 typer af indsatsområder,

hvor inddelingen foretages efter den største trusselsrisiko. Der udpeges

indsatsområder for nitrat, punktkilder og pesticider, og der udregnes boringsnære

beskyttelsesområder (BNBO) for de to vandværkers boringer.

16


2.3 Geologiske forhold

2.3.1 Baggrund

Beskrivelse af området

De geologiske forhold i indsatsområdet er overvejende sammenstillet på baggrund

af de undersøgelser, der er lavet i forbindelse med gebyrkortlægningen i

området. Dog er der i forbindelse med den mere overordnede beskrivelse af de

geologiske rammer inddraget forskellig faglitteratur.

Der er ikke i forbindelse med nærværende rapport eller tidligere kortlægningsrelaterede

undersøgelser opstillet en detaljeret geologisk model. Rambøll har opstillet

en digital hydrostratigrafisk model for indsatsområde Holstebro Syd og

Holstebro Nord /6, 7/. Denne model omfatter hele nærværende kortlægningsområde,

med undtagelse af den nordøstligste del. Den hydrostratigrafiske model

er efterfølgende anvendt til opstilling af en grundvandsmodel for Holstebro-

Struer området /8-11/. I den forbindelse blev der foretaget en mindre udvidelse

af den hydrostratigrafiske model, så den omfatter hele nærværende indsatsområde.

Den hydrostratigrafiske model er opstillet med fokus på de overordnede

hydrostratigrafiske forhold, og omfatter ikke beskrivelser og tolkninger af de

rummelige geologiske forhold, herunder en stratigrafisk gennemgang.

De geologiske forhold i indsatsområdet er vekslende og komplekse. Det gælder

for såvel den kvartære del af lagserien som for den prækvartære del.

For den kvartære del af lagserien skyldes variationen og kompleksiteten bl.a. at

området gennemskæres af den linje der repræsenterer den maksimale udbredelse

af isen under sidste istid, Weichsel - Hovedopholdslinjen. Nord for Holstebro

findes således et yngre landskab fra sidste istid, mens der syd for Holstebro

findes et ældre landskab fra næstsidste istid, Saale. Det centrale område

udgøres af hedesletter fra sidste istid.

For den prækvartære del af lagserien skyldes kompleksiteten endnu en ”landegrænse”.

Området lå i en periode for ca. 10-22 millioner år siden i et større

kystnært område, hvor kystlinjen fluktuerede frem og tilbage, og der fandtes et

fastland mod nord-nordøst og et hav mod vest-sydvest. Denne kystnære beliggenhed

førte til gentagen aflejring og erosion af sedimenter i området - sedimenter

som blev afsat i bl.a. laguner og floddeltaer.

Endelig findes nær Hjerm, i den nordlige del af området, en saltstruktur, hvis

opadstigende bevægelse gennem tiden har ført til kraftige deformationer og

erosion af især den prækvartære lagserie.

17


Ovenstående forhold beskrives, hvor de har relevans i forhold til områdets

vandressource, i større eller mindre detalje i de følgende afsnit.

De beskrivelser og tolkninger der er foretaget af de geologiske forhold i indsatsområdet

i forbindelse med kortlægningsarbejdet er meget overordnede. Den

følgende beskrivelse af de geologiske forhold er derfor ligeledes forholdsvis

overordnet, men med særligt fokus på de forhold, der er af betydning for grundvandsressourcerne

i området.

Beskrivelsen vil derfor sætte de overordnede geologiske rammer på plads, ligesom

særligt grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag vil blive beskrevet

på et overordnet plan. Senere (kapitel 4) vil der inden for de enkelte vandværkers

indvindingsoplande blive givet en mere detaljeret beskrivelse og vurdering

af de geologiske og hydrogeologiske forhold.

2.3.2 Landskabsbeskrivelse

Landskabet i området er karakteriseret ved relativt store terrænmæssige forskelle

– dels i forhold til højde over havniveau, dels i forhold til terrænformer

som bakker og sletter. I figur 2-1 er vist et konturkort for området. På baggrund

af de topografiske forhold kan området deles i tre delområder – et nordligt område

fra Holstebro og nordpå, et centralt øst-vest orienteret område omkring

Holstebro by samt et sydligt område, der strækker sig fra umiddelbart syd for

Holstebro by og sydpå. Hvert område besidder særegne karakteristika. Det centrale

område markerer skillelinjen mellem det nordlige område, som var isdækket

under sidste istid, og det sydlige område som ikke var isdækket under sidste

istid.

I det nordlige område findes det højeste punkt mod vest ved Vognstrup by. Her

når terrænet lokalt kote 68 (ved Sir Lyngbjerge). Generelt ligger terrænet i det

nordlige område mellem kote 35 og 45. Der findes kun få vandløb i området. De

sydlige strømmer mod syd mod Storåen, mens de nordlige afstrømmer mod

nord og nordøst mod Venø bugt.

I det midterste område ved Holstebro ligger terrænet lavere. Hovedparten af

området ligger lige under kote 25, men i Storåens løb, der ses centralt i området,

når terrænoverfladen ned under kote 10. Storåen afstrømmer mod vest i

Nissum Fjord.

18


Beskrivelse af området

I det sydlige område findes de højest beliggende egne længst mod syd. Umiddelbart

nord for Præstbjerg Plantage når terrænet kote 83 (Skallebakke) og 86

(Løgager Høj), mens det i Røddinglund Plantage i sydøst når kote 111 (Tihøje).

Det sydlige område er præget af et generelt fald mod nord, og hovedparten af

områdets vandløb strømmer i nordlig retning til Storåen.

Figur 2-1: Terrænoverfladen med placering af vandværker i området. © KMS.

På 2-2 er vist et udsnit af ”Landskabskort over Danmark” /17/. Af figuren fremgår

den beskrevne 3-deling tydeligt. Det ses, at det nordlige område er domineret

af dødislandskab og randmorænebakker. Det centrale område omkring Holstebro

by er præget af en relativt smal vestligt hældende hedeslette, og endeligt

er det sydlige område domineret af morænelandskab fra næstsidste istid – den

nordlige del af Skovbjerg Bakkeø. Disse 3 forskellige landskabstyper træder

tydeligt igennem på såvel det topografiske kort (figur 2-1) som på jordartskortet

(figur 2-3).

N

19


Figur figur 2-2: Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /17/.

20

N


10 KM

Figur 2-3: Uddrag af digitalt Jordartskort 1:200.000 udarbejdet af GEUS /18/.

Beskrivelse af området

Af jordartskortet fremgår det, at jordarterne syd for Hovedopholdslinjen (området

omkring Holstebro) hovedsageligt består af smeltevandssand og ekstramarginale

aflejringer (også sand), mens der nord for linjen fortrinsvis findes moræneler.

På hedesletten og bakkeøen forekommer der mange postglaciale

ferskavandsdannelser. Det er fortrinsvis sedimenter afsat i bunden af ådalene,

og omfatter sand, ler og tørv/organisk materiale. Af jordartskortet fremgår det

også, at der på både hedesletten og bakkeøen findes flyvesand. Disse findes

ikke i dødislandskabet i den nordlige del.

I det følgende gives en beskrivelse af de generelle geologiske forhold man kan

forvente at se i tilknytning til de forskellige landskabstyper i området.

N

21


Det nordlige delområde – dødislandskab og randmorænebakker

I det nordlige område ses overvejende landskabstyper karakteriseret som dødislandskab.

Desuden ses flere bakkepartier, der er tolket som randmorænebakker.

- Dødislandskab

Dødislandskabet opstår oftest når en gletscher smelter tilbage. Landskabet er

knyttet til området nær en isrand. Ved tilbagesmeltningen af en gletscher kan en

del af gletscherens is blive overdækket med sediment fra gletscheren (enten

morænemateriale eller smeltevandssedimenter) og isen beskyttes derfor fra

sollys og varmeindstråling. Efterhånden som det tildækkede is smelter, opstår

der indsynkningshuller i terrænoverfladen. Disse udviskes undertiden som følge

af jordflydning, men ofte bevares de som mere eller mindre veldefinerede indsynkningsstrukturer

i landskabet. Dødislandskabet er således karakteriseret ved

mange små afløbsløse lavninger. En del af dem kan, afhængigt af grundvandsstanden

og de øvrige geologiske forhold, være vandfyldte. Terrænkurverne tegner

et uregelmæssigt forløb med mange små og lukkede kurveforløb. I nedenstående

kortudsnit (figur 2-4) ses et eksempel på dødislandskab i området sydøst

for Vejrumstad.

Figur 2-4: Eksempel på dødislandskab sydøst for Vejrumstad

i den nordlige del af kortlægningsområdet. Bemærk

de mange små, vandfyldte og afløbsløse lavninger. © KMS.

22

N


Beskrivelse af området

Vandfyldte lavninger indikerer et højtstående grundvand og/eller lerede jordbundsforhold.

Lokalt kan geologien veksle stærkt mellem sandede og lerede

aflejringstyper.

Da dødislandskaber opstår israndsnært vil den dybere del af lagserien i sådanne

områder ofte i større eller mindre grad være glacialtektonisk forstyrret. De

geologiske forhold i områder med dødislandskaber kan derfor være komplekse.

Således kan forholdene i især de øvre grundvandsmagasiner være svære at

kortlægge, ligesom sårbarheden på grund af lokale geologiske vinduer og

skråtstillede lag kan være relativt stor og uforudsigelig.

- Randmorænebakker

Randmorænebakker er en landskabsform, der dannes umiddelbart foran (og

langs med) israndslinjer. Bakkerne kan repræsentere en eller flere stilstandsperioder

i forbindelse med et gletscherfremstød. Ofte findes de som mere eller

mindre sammenhængende bakkepartier i landskabet og kan følges over store

afstande. Derved kan tidligere israndslinjer kortlægges. Bakkerne kan markere

gletscherens maksimale udbredelse, men dannes også ved genfremstød i forbindelse

med en generel tilbagesmeltning. Materialet i bakkerne kan dels

stamme fra materiale udsmeltet fra isen og tilført isfronten ved afsmeltning inde

på gletscheren, dels fra materiale der er skubbet op foran gletscherfronten under

gletscherens fremrykning. De store bakker består oftest fortrinsvis af sidstnævnte

materiale. Bakkernes indre vil derfor oftest være stærkt deformeret som

følge af gletscherens pres bagfra. Presset fører til foldning og forskydning af

lagserien i bakkerne og i jordlagende herunder, hvorfor sedimenterne i nærheden

af gletscherfronten kan være stærkt deformerede.

I områder med randmorænebakker må der derfor forventes at være store lokale

variationer i de geologiske forhold. Udbredelsen og sammenhængen mellem de

øvre grundvandsmagasiner samt disses sårbarhed er derfor vanskelig at beskrive

på baggrund af boringsoplysninger og geofysik alene. Her kan grundvandskemien

være et vigtigt hjælpemiddel, der dog ikke udreder de geologiske

forhold.

I figur 2-5 ses et kortudsnit med et eksempel på udsnit af en øst-vestligt orienteret

randmorænebakke fra den nordligste del af kortlægningsområdet. Randmorænen

er dannet i forbindelse med NØ-isen (sidste istid). Det var det isfremstød,

der havde den største udbredelse i sidste istid – en udbredelse der i

Jylland markeres ved Hovedopholdslinjen.

23


Figur 2-5: Eksempel på randmorænelandskab nord for

Hjerm i den nordlige del af kortlægningsområdet. Randmorænebakkerne

er karakteriseret ved et VNV-ØSØ-ligt forløb.

© KMS.

24

0 1 2

kilometer

Terrænkurverne i randmoræneområder er ofte præget af ret tætliggende, retningsorienterede

og parallelle kurver. Senere erosion i bakkerne kan dog give

kurverne et mere uregelmæssigt forløb.

Det centrale område – hedeslette

Hedesletten ved Holstebro er en smeltevandsslette, som mod øst grænser op til

Hovedopholdslinjen og det tilstødende randmorænelandskab. Der er her tale

om en smal strimmel, der forbinder den store Karup Hedeslette i øst med den

mindre Klosterhede i vest. Hedesletten er karakteristisk ved sin jævne flade

med et generelt svagt fald mod vest, hvilket sammenholdt med øvrige terrænformer

i landskabet viser, at smeltevand i en periode i slutningen af sidste istid

strømmede fra en gletscherrand i øst. Da hedesletten i slutningen af istiden var

aktiv, blev smeltevandet fra isen i øst og nord tvunget til at løbe mellem dødislandskabet

mod nord og Skovbjerg Bakkeø mod syd.

Hedesletten er i dag gennemskåret af Storåen, der ligger væsentligt dybere end

hedesletten. Det skyldes ændret erosionsbasis, pga. landhævning og

havspejlssænkning.

N


Beskrivelse af området

Jordbundsforholdene på hedesletten udgøres primært af sandede og grusede

smeltevandsaflejringer. Stedvis ses forekomster af postglacialt flyvesand (små

indlandsklitter) og ferskvandsaflejringer. I figur 2-6 ses et eksempel på terrænets

udformning på hedesletten. Hedesletter er ofte præget af forholdsvis

spredte terrænkurver, der dog udviser en form for indbyrdes parallelitet. Den

ofte forholdsvis store indbyrdes kurveafstand viser, at overfladen som regel kun

har et svagt fald.

Figur 2-6: Eksempel på terrænoverfladen på hedesletten østsydøst

for Holstebro, centralt i kortlægningsområdet. Fladepræget

er tildels udvisket ved sen- og postglacial erosion, hvorved

der er dannet mange større og mindre erosionskløfter fra hedesletten

ned til Storåens åløb. © KMS.

Hedesletter er præget af sandede aflejringer. Sårbarheden er derfor umiddelbart

stor – i hvert fald i forhold til de øvre grundvandsmagasiner. Hedesletterne

kan dog sagtens være aflejret på f.eks. morænelersflader, hvorfor landskabstypen

ikke umiddelbart fortæller noget om de dybere grundvandsmagasiners sårbarhed

eller magasinegenskaber

Det sydlige område – moræneflade/bakkeø

Området syd for hedesletten består af et ældre morænelandskab fra næstsidste

istid, Saale. Området udgøres af Skovbjerg Bakkeø. Bakkeøen er omkranset af

et stort hedeslettesystem, hvortil ovennævnte hører, og som er en del af Karup

N

25


Hedeslette, Sønderhede, Klosterhede, Kronhede med flere. Bakkeøen repræsenterer

et glacialt landskab fra Saale, der som følge af primært vejrbetinget

erosion (jordflydning, fryse-tø-processer m.m.) er blevet stærkt eroderet og udvisket.

Desuden er de øvre jordlag ofte udvaskede.

Jordarterne på bakkeøen omfatter hovedsageligt sandede smeltevandsedimenter

og moræneler fra Saale. Bakkeøernes geologi er vekslende med sandede

og lerede aflejringer. På grund af den landskabelige udjævning gennem tiden,

er det ofte vanskeligt at udpege tidligere landskabsformer som f.eks. randmoræner,

dødislandskaber osv. Det er derfor også vanskeligt på baggrund af terrænudformningen

at gisne om de underliggende jordlags kompleksitet – i hvert

fald på dele af bakkeøen. Det skal dog nævnes, at der på Skovbjerg Bakkeø

flere steder kan spores terrænformer fra bl.a. Saale-istiden. Endelig er der undersøgelser

der tyder på, at tektonik i undergrunden (også i nyere tid) har været

medvirkende årsag til udformningen af landskabet på bakkeøen. Fra Lilleådalen

er der i nogle mindre råstofgrave beskrevet kraftigt istryksdeformerede

aflejringer, hvilket igen bevidner, at de geologiske forhold er komplekse – også

på bakkeøen.

I figur 2-7 er vist et udsnit af Skovbjerg Bakkeø i området ved Nørre Felding.

26


Figur 2-7: Eksempel på terrænoverfladen på Skovbjerg Bakkeø i

den sydlige del af området. Kortudsnittet stammer fra Nørre Felding.

© KMS.

Beskrivelse af området

Terrænkurverne tegner et forholdsvis roligt kurvebillede med nogen grad af parallelitet

mellem højdekurverne. Mest karakteristisk er det rolige forløb dog, ligesom

kurvetætheden i forhold til randmorænebakkerne mod nord er væsentligt

større /19/.

2.3.3 Begravede dale

Begravede og delvist begravede dale findes mange steder i den danske undergrund.

Dalene kan rumme store og gode grundvandsressourcer, men kan også

udgøre hydrauliske barrierer (såfremt dalfyldet overvejende består af ler) eller

”geologiske vinduer” i områder, hvor de gennemskærer lerlag og derved skaber

transportveje for forurenende stoffer eller grundvand af dårlig kvalitet ned til dybereliggende

grundvandsmagasiner. Kendskabet til disse dalstrukturer kan derfor

være vigtig i forhold til et områdes grundvandsressourcer.

Dalene har igennem flere år været genstand for målrettede kortlægninger. Resultaterne

af disse kortlægninger er overordnet sammenstillet og analyseret i

/20/, der løbende er blevet opdateret med de nyeste resultater inden for området.

/21/ beskriver ligeledes enkelte begravede dale, og giver en beskrivelse af

deres opståen og betydning for grundvandsressourcer generelt. En stor del af

N

27


dalkortlægningen er også sket på baggrund af den almene gebyrfinansierede

kortlægning, der ikke har været direkte rettet mod kortlægning af de omtalte

dale.

I kortlægningsområdet findes flere mere eller mindre veldokumenterede dalsystemer.

I figur 2-8 er vist nogle af de begravede dale, der findes i området.

Kortet er ikke komplet, da flere dybe boringer i området viser, at der med stor

sandsynlighed findes flere begravede dale. Forekomsten af begravede dale

omtales, hvor det er relevant, yderligere i afsnit 4.

Figur 2-8: Kortlagte, begravede dale i kortlægningsområdet /20/. I legende og på figuren er vist en

”supplerende dal” som er en dal der ikke indgår i /20/ men som erkendes i boredata.

28

N


2.3.4 Prækvartæroverfladen

Beskrivelse af området

Prækvartæroverfladen udgøres langt overvejende af miocæne ler- og sandaflejringer.

Koten for prækvartæroverfladen er vist i figur 2-9. Den viste figur stammer

fra Binzer og Stockmarr /22/.

Figur 2-9: Prækvartæroverfladen optegnet efter Binzer og Stockmarr /22/.

Som det fremgår af figuren, har overfladen et uregelmæssigt relief. I den sydlige

del af området findes prækvartære aflejringer op til kote ca. 50, men gennemskæres

samtidig af dallignende strukturer der når ned til kote ca. -75. I den

nordlige del af området er fladen mere jævn, og findes overvejende omkring

kote ca. 25. Dybe boringer i området har i dag ført til kendskabet til helt- og delvist

begravede dale, der stedvis kan have stor betydning for forekomsten af

vandressourcer og deres sårbarhed /20/. Hvor det måtte være relevant i forhold

til ovenstående, omtales dette under de enkelte vandværksafsnit i afsnit 4.

N

29


2.3.5 Salttektonik

I den nordvestlige del af området, ved Hjerm, findes en saltstruktur - Vejrum

saltstrukturen. Seismisk kortlægning af den sydlige del af strukturen /23/ viser,

at kalken er meget stejlstående pga. oppresning fra den underliggende saltdiapir.

Foruden oppresningen af kalklagene i randen af saltstrukturen, ses stedvis

indsynkninger i kalken. Saltstrukturen har indvirkning på magasinforholdene i

området, og i enkelte boringer er der i stor dybde konstateret stærkt forhøjede

kloridindhold. Strukturen har ikke nævneværdig indflydelse på nogle af de vandværker,

der omtales i denne rapport, hvorfor den ikke inddrages yderligere.

2.3.6 Redoxforhold

Ringkøbing Amt fik i 2003 udarbejdet en indledende kortlægning af jordlagenes

redoxforhold i hele amtet /24/. Formålet med undersøgelsen var på baggrund af

boredata at udarbejde et overordnet kort over dybden til redoxfronten, dvs.

overgangen fra oxiderede til reducerede sedimenter. Redoxfronten er en indikator

for grundvandsressourcens sårbarhed over for nedsivning af f.eks. nitrat,

idet stor dybde til redoxfronten (og dermed til reducerede jordlag) tolkes at være

udtryk for ringe reduktionskapacitet og dermed øget sårbarhed.

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af alle områdets boringer fra PC-

ZEUS databasen. Der er således tale om visuelle vurderinger foretaget på sedimenter

og ikke kemiske analyser. Den nærmere fremgangsmåde er beskrevet

i /17/, men helt overordnet er redoxfronten i kortlægningen defineret ved laggrænsen

til først forekommende reducerede lag, dog med enkelte undtagelser.

PC-ZEUS databasen blev anvendt, da den for mange boringers vedkommende

indeholdte brøndborernes originale farvebeskrivelser. PZ-ZEUS er i dag erstattet

af PC-Jupiter, der ikke indeholder disse beskrivelser. Kortet er ikke opdateret

siden udarbejdelsen.

I figur 2-10 er vist et udsnit af redoxkortet fra den omtalte kortlægning. Kortet

viser dybden til redoxfronten i meter under terræn. Desuden er kendte begravede

dale i området lagt ind over redox-kortet.

30


Beskrivelse af området

Figur 2-10: Udsnit af redoxkort. Kortet viser dybden til redoxfronten i meter under terræn /17/.

Desuden er der med rød og blå skravering vist kendte begravede dale i området /24/.

Overordnet konkluderes det i undersøgelsen at:

• I områder med et øvre lerdække, f.eks. på bakkeøer, findes redoxgrænsen

oftest 3-6 mut.

• I områder uden eller med ringe lerdække ligger redoxgrænsen dybere

(ofte 10-20 mut), men der er også registreret boringer med farveskifte fra

30 til 100 mut.

• I områder med højtliggende tertiære aflejringer falder redoxgrænsen ofte

ved overgangen til tertiæret, hvilket vurderes at være et udtryk for stor

reduktionskapacitet i de tertiære aflejringer.

N

31


Som det fremgår af figur 2-10, ses der i kortlægningsområdet flere områder

med dybtliggende redoxgrænse. Disse områder er jfr. ovenstående særligt sårbare

over for nitratnedsivning. Særligt syd for Tvis og vest for Sørvad (begge i

den sydlige del af området) ses enkelte boringer med dybtliggende redoxgrænse.

Området ved Tvis ligger inden for Holstebro Vandværks indvindingsopland,

mens sidstnævnte område ligger inden for Vind- og Sørvad vandværkers indvindingsoplande.

Også i den midterste del af området, sydvest for Mejrup, findes

et område med dybtliggende redoxfront. Dette område ligger i kanten af

Holstebro Vandværks indvindingsopland, hvilket også gør sig gældende for det

lille område ved Hvam Mejeriby mod nordøst.

Redoxforholdene lokalt beskrives nærmere i afsnittene for de enkelte vandværker.

2.3.7 Prækvartære aflejringer

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de yngre prækvartære aflejringer

i området. En detaljeret beskrivelse i det danske område findes i /25/.

De prækvartære aflejringer er de aflejringer, der er ældre end istidsaflejringerne.

Med yngre prækvartære aflejringer forstås tertiære aflejringer. Tertiæret er

en populær betegnelse for Paleogen og Neogen, der kan betegnes som hhv.

den ældre og den yngre del af tertiærtiden. Blandt de tertiære aflejringer er det

fortrinsvis aflejringer fra den neogene periode (ca. 23 til 5 millioner år siden),

der er interessante i grundvandsmæssig sammenhæng. Aflejringer fra den tidligere

del af tertiæret, de paleogene aflejringer, er fortrinsvis lerede og inden for

kortlægningsområdet uden grundvandsmæssige interesser. Under de paleogene

sedimenter findes kalk og kridt. Vandspejlsniveauet og de daværende kystlinjers

beliggenhed vekslede stærkt gennem tertiærtiden.

I Øvre Kridt var hele det danske område dækket af hav, mens der mod nord og

øst fandtes store landområder (hhv. Norge og Sverige). I begyndelsen af Paleogen

udbyggedes kystlinjen i yderkanterne af bassinet, mens der i det danske

område aflejredes finkornede sedimenter. I slutningen af Paleogen (Oligocæn)

nåede kystlinjen ned i det danske område, og der aflejredes lavmarine, sandede

sedimenter. Et markant fald i havniveau på overgangen fra Oligocæn til Miocæn

medførte en markant udbygning af kystlinjen mod syd og vest, og aflejringerne

ændrede karakter fra overvejende lerede aflejringer til mere sandede og

grusede aflejringer. Aflejringsmiljøet har varieret fra deltaudbygninger fra land til

oddekomplekser med bagvedliggende laguner og åbent hav mod syd og sydvest.

Deltaudbygningerne er karakteriseret ved aflejring af kvartssand og glim-

32


Beskrivelse af området

mersand, mens de marine aflejringer er præget af glimmerler, -silt og –sand,

ofte med mange muslinger og snegle. I forbindelse med flodslette- og laguneaflejringer

findes ofte brunkul, der stammer fra datidens vegetation.

Nedenstående figur 2-11 viser kystlinjens formodede placering op igennem

Miocæn.

Figur 2-11: Kystlinjens placering op igennem Miocæn /26/.

En forståelse af det beskrevne aflejringsmiljø er vigtig for forståelsen af grundvandsmagasinernes

og dæklagenes udbredelse i kortlægningsområdet, der jfr.

aflejringsmiljøet kan forekomme en hyppig lithologisk vekslen. Ud over at deltaaflejringerne

kan være svære at adskille fra smeltevandssand, har den kvartære

33


is- og smeltevandserosion ofte ført til omlejring af de neogene sedimenter, hvorfor

overgangen fra kvartære sedimenter til prækvartære sedimenter kan være

meget vanskelig at fastsætte præcist. Desuden kommer de geofysiske metoder

ofte til kort over for f.eks. glimmersilt, der ofte fremstår med forholdsvis høje

modstande, og derfor fejlagtigt kan blive tolket som sandede aflejringer og dermed

potentielle indvindingsmagasiner.

Efter havniveaufaldet på overgangen Oligocæn-Miocæn steg havniveauet generelt

op igennem Miocæn med maksimum i øvre Mellem Miocæn. Det er de

sandede og grusede aflejringer fra det tidlige Miocæn, der i dag udgør hovedparten

af de dybereliggende grundvandsmagasiner i Midt- og Vestjylland, herunder

i nærværende kortlægningsområde.

De oligocæne aflejringer danner således basis for de miocæne grundvandsmagasiner

i kortlægningsområdet. Grundvandsmagasinerne overlejres af lerede og

siltede marine sedimenter fra det mellemste- og øvre Miocæn. I figur 2-12 er

vist den Neogene stratigrafi for kortlægningsområdet.

34


Figur 2-12: Den Neogene stratigrafi i kortlægningsområdet /26/.

Beskrivelse af området

Den neogene lagserie i området er i /26/ beskrevet ved en række dybe boringer.

I kortlægningsområdet udgør ”Skovlund-boringen” (DGU nr. 74.1146),

Holstebro-boringen” (DGU nr. 64.1640) og Vind-boringen ((DGU nr. 74.1140)

centrale boringer i kortlægningen af den miocæne lagserie /26/. Udbredelsen af

lagene er foruden boredata beskrevet ved borehulslogs og seismiske profiler.

En overordnet gennemgang af de dybe boringer i kortlægningsområdet viser, at

de vigtigste grundvandsressourcer findes i Billund Sandet, Bastrup Sandet og

Odderup Formationen. Bastrup Sandet opnår generelt de største mægtigheder i

området. Magasinerne er adskilt af den lerede Arnum Formation. I figur 2-13 er

vist et udsnit af et nord-syd gående profil gennem Holstebro i nord og Vind i

syd.

35


Figur 2-13: Geologisk profil med fokus på

den neogene lagserie i kortlægningsområdet.

Udsnittet stammer fra et nord-syd orienteret

profil fra Gudum i nord til Kvong i syd.

Bemærk at profilet er tegnet med top-bastrup

som vandret referenceflade. Fra /26/.

36

Legende:

Billund Sandet er aflejret samtidigt med- og efter aflejringen af den overvejende

lerede Vejle Fjord Formation. I kortlægningsområdet findes Billund Sandet ofte

omkring kote -130. Billund Sandet repræsenterer marine deltaaflejringer. Mægtigheden

er mindst i den nordlige del af kortlægningsområdet, hvor sandet stedvis

er så tyndt, at det kun har begrænsede indvindingsmæssige interesser. I


Beskrivelse af området

området vest og nordvest for Aulum i den sydlige og centrale del af kortlægningsområdet,

opnår Billund Sandet mægtigheder på op mod 20 meter /26/.

Disse tolkninger beror både på boredata og seismiske data. Øst for kortlægningsområdet,

ved Herning-Ikast, er der i boringer truffet op til 70 meter Billund

sand.

Over Billund Sandet følger Nedre Arnum Formation og derpå Bastrup Sandet.

Bastrup Sandet er aflejret som fluvialt sand og deltasand. I kortlægningsområdet

udgør Bastrup Sandet det største og formentlig også det bedste indvindingsmagasin.

Bastrup Sandet forekommer i flere boringer som to eller flere

adskilte sandlag, hvilket skyldes dets oprindelse som deltaudbygninger fra nord

og nordøst. De enkelte sandlag tolkes at repræsentere forskellige deltalober fra

samme deltakompleks. Sandet findes generelt over et forholdsvist stort afsnit af

lagserien og findes således fra kote -35 til -120 /26/.

Overlejrende Bastrup Sandet følger øvre Arnum Formation. Formationen består

af marint ler. Den øvre Arnum Formation overlejres af den sandede Odderup

Formation, der repræsenterer fluviale og marine, sandede aflejringer. Odderup

Formationen træffes i mange af kortlægningsområdets boringer. Den består af

flere adskilte sandenheder. Den øvre del af Odderup Formationen står ofte i

direkte kontakt med kvartære aflejringer.

Helt overordnet ses det jfr. figur 2-13, at såvel top og bund af Billund Formationen

som top og bund af Bastrup- og Odderup Formationerne falder i kote mod

syd og sydvest. Det skyldes deres oprindelse som overvejende delta-aflejringer,

hvor udbygningen har foregået fra nord og nordøst. Billund Sandet opnår generelt

de mindste mægtigheder blandt de tre sandede formationer. Bastrup Sandet

udgør generelt de største sandede lagmægtigheder i området.

Vejle Fjord Formationen opnår størst mægtigheder i den nordlige del af området,

mens Arnum Formationens mægtighed tiltager mod syd.

Boringen ved Skovlund (DGU nr. 74.1146) repræsenterer en næsten komplet

Miocæn lagserie centralt i kortlægningsområdet, om end lagseriens samlede

mægtighed ikke er så stor som i nogle af områdets andre boringer. I nedenstående

figur 2-14 er vist en lithologisk log fra Skovlundboringen. Boringen er tolket

af Skovbjerg-Rasmussen /26/.

37


Figur 2-14: Lithologisk log for Skovlundboringen, DGU nr. 74.1146, /26/.

I figur 2-15 er vist et profilsnit fra den eksisterende hydrostratigrafiske model for

området /6, 7/.

Nord Syd

38


Beskrivelse af området

Figur 2-15: Nord-syd gående geologisk profil gennem området. Profilet starter i nord umiddelbart

øst for Struer og slutter i syd ved Bruuns Plantage vest for Vildbjerg. Vejrum-saltstrukturen ses

som det højtliggende kalk i den nordlige del af profilet. Udsnit fra /6, 7/.

Som det fremgår af profilet ses en stærkt vekslende lagserie. Især mægtigheden

af de kvartære aflejringer veksler meget.

De miocæne sandmagasiner findes på profilet overvejende omkring kote 0-20, -

40 og -80. Magasinerne kan henføres til Billund-, Bastrup og Odderup Sandet,

dog fremstår Billund Sandet ikke som et særskilt lag i modellen.

2.3.8 Geologisk ramme for Kvartær

Kvartærperioden omfatter de seneste ca. 3 mio. år af Jordens historie og er karakteriseret

ved store klimasvingninger med flere istider og mellemistider. Danmark

har i denne periode været helt eller delvist dækket af is af flere omgange,

og i den forbindelse er der aflejret og omlejret store mængder sand, ler, sten og

grus. Den kvartære lagserie omfatter alle aflejringer afsat i kvartærtiden, og

dermed alle aflejringer over prækvartæroverfladen, der danner basis for de

kvartære aflejringer.

Prækvartæroverfladen tegner jfr. Figur 2.9 en kuperet flade med store topografiske

fordkelle, der bl.a. skyldes indsynkgninger i undergrunden, saltstrukturer

samt erosion. Prækvartæroverfladens udformning spiller til en vis grad ind på

terrænoverfladens topografi. Inden for korltægningsområdet varierer mægtigheden

af de kvartære aflejringer mellem næsten 0 og mere end 100 m (se f.eks.

det geologiske profil i figur 4-13). De store mægtigheder af kvartære aflejringer

findes fortrinsvis i de begravede dale. Figur 2-15 viser hovedprincipperne i

ovenstående. Som det vil fremgå af flere af de viste profilsnit i kapitel 4, er de

begravede dale nogle steder opfyldt af smeltevands- og moræneler, andre steder

af smeltevandssand.

39


Der er i nærværende rapport ikke opstillet og gennemgået nogen egentlig kvartær

stratigrafi for området. Hovedparten af områdets grundvandsressourcer i

indvindingsmæssig sammenhæng er knyttet til de neogene aflejringer, og det er

derfor vurderet, at det ikke er relevant for indsatsplanlægningen i fremtiden at

give en detaljeret beskrivelse af den kvartære stratigrafi.

I dybe boringer med store kvartære mægtigheder er der beskrevet aflejringer fra

de seneste 3 istider, Weichsel, Saale og Elster. Et eksempel herpå ses i DGU

boring nr. 64.1248 /27/, hvor der i en 159 m dyb boring ved Sir Gårde nord for

Holstebro er gennemboret 139 meter kvartære aflejringer. Boringen står i en

begravet dal. I bunden af den kvartære lagserie er der gennemboret moræneler,

der formentlig kan henføres til Elster-istiden, muligvis ældre. Herover findes

tykke lag af smeltevandssand, der ligeledes henføres til Elster-istiden. Desuden

er der fundet limniske lag (ferskvandsler), der henføres til Sen Elster eller Holstein-mellemistiden.

Over disse lag er der fundet flere morænelersenheder, der

henføres til Saale og Weichsel-istiderne. Aflejringer fra de ældre istider er også

fundet i kystprofiler nord for kortlægningsområdet, og fra mange boringer på

Skovbjerg Bakkeø.

2.3.9 Konceptuel geologisk ramme (hydrogeologisk tolkningsmodel)

Grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet ved Holstebro består både af

kvartære og prækvartære (neogene) grundvandsmagasiner. Hovedparten af

områdets drikkevandsboringer er filtersat i dybereliggende prækvartære magasiner,

mens f.eks. markvandingsboringer i højere grad vil være filtersat i kvartære

grundvandsmagasiner. Grundvandsmagasinerne adskilles og beskyttes af

lerlag (”dæklag”).

Rambøll har i /6, 7/ opstillet en overordnet konceptuel geologisk model (omtales

også som en hydrostratigrafisk tolkningsmodel). Med modellen inddeles lagserien

i 5 magasiner med mellemliggende dæklag. Lagfølgen er vist i figur 2-15 og

figur 2-16. Der er defineret 3 kvartære magasiner og 2 neogene magasiner.

40


Figur 2-16: Konceptuel geologisk model for området /6, 7/.

Beskrivelse af området

Modellen foreligger digitalt og har dannet baggrund for profilsnit vist i figur 2-15.

Efterfølgende er der med udgangspunkt i denne opstillet en grundvandsmodel

for Holstebro-Struer området /8-11/. For at kunne opfylde specifikke ønsker til

modelrande blev modelområdet, og dermed de geologiske lagflader fra tolkningsmodellen,

udvidet mod øst og nordvest – se figur 2-17. De rødt skraverede

områder i figur 2-17 indgår med andre ord ikke i den oprindelige tolkningsmodel.

41


Figur 2-17: Oprindeligt modelområde i den hydrogeologiske tolkningsmodel i /6, 7/ (inden for

den røde linje og det skraverede område) og det udvidede modelområde (rød skravering) i /8/.

I forbindelse med modeludvidelsen var det nødvendigt at udvide den hydrostratigrafiske

tolkningsmodel med endnu et kvartært magasin. Den geologiske lagfølge

består således af 4 kvartære magasiner (KS0 – KS3) og to prækvartære

magasiner (PS1 og PS2). I alt indgår der således 12 beregningslag i den reviderede

hydrostratigrafiske tolkningsmodel. Lagfølgen er vist i tabel 2-1.

Lag Navn Primær aflejring Sekundær aflejring

1 Dæklag ML/DL DS/DG

2 Magasin “KS3” DS/DG ML/DL

42

N


3 Aquitard ML/DL DS/DG

4 Magasin “KS2” DS/DG ML/DL

5 Aquitard ML/DL DS/DG

6 Magasin “KS1” DS/DG ML/DL

7 Aquitard ML/DL DS/DG

8 Magasin “KS0” DS/DG ML/DL

9 Aquitard ML/DL/GL DS/DG/GS/KS

10 Magasin “PS2” GS/KS GL

11 Aquitard GL GS/KS

12 Magasin “PS1” GS/KS/ GL

Beskrivelse af området

Tabel 2-1: Magasiner og dæklag i den hydrostratigrafiske tolkningsmodel /8/. Desuden er angivet

primær- og sekundær lithologi i de enkelte lag. Tabellen stammer fra /8/.

Det øverste kvartære magasin, benævnt ”KS3” i tabel 2-1, er et ret lokalt og

inhomogent magasin, der kun forekommer enkelte steder i området /8/. Magasinet

indgår derfor ikke som et egentlig beregningslag i magasinmæssig sammenhæng

i den efterfølgende grundvandsmodellering, ligesom der ikke er udarbejdet

lertykkelseskort for magasinet /14/.

Neogene grundvandsmagasiner

Der er ikke udarbejdet tykkelseskort for de enkelte grundvandsmagasiner. I stedet

er der udarbejdet kort over den kumulerede mægtighed af det tertiære sand

/6, 7/. Der foreligger ikke tykkelseskort for den udvidede model /8/. Derfor er der

ikke data for den nordøstlige del af området for de viste kort. I figur 2-18 er vist

den samlede tykkelse af tertiært sand (Billund-, Bastrup- og Odderup Sand),

svarende til lag ”PS2” og ”PS1” i tabel 2-1.

Figuren viser at tykkelsen af sandet varierer. I den nordlige del af området, omkring

Vejrum saltstrukturen, er sandet borteroderet på grund af den kontinuerte

hævning og erosion fra vand og gletschere. I den øvrige del af området er

mægtigheden overvejende mellem 20 og 40 meter. Flere steder (blandt andet i

den centrale og sydligste del) ses lokalt mægtigheder på op til 70-80 meter.

43


Figur 2-18: Samlet tykkelse af tertiært sand i området. Kort lavet på baggrund af den geologiske

model.

Kvartære grundvandsmagasiner

Som for de tertiære magasiner er der heller ikke udarbejdet tykkelseskort for

hvert enkelt af de kvartære magasiner (”KS0” – ”KS3”). I stedet er der lavet et

kort over den samlede mægtighed af kvartært sand.

Kortet er vist i figur 2-19. Af kortet fremgår det, at der er meget store variationer

på tykkelsen af de kvartære sandlag. I den nordlige del af området ses intet

kvartært sand over Vejrum saltstrukturen, mens der på siden af denne ses

mægtigheder på op til 100 meter. Centralt i området, ved Holstebro Vandværk,

se heller intet kvartært sand, mens der i området mod øst og sydøst ses mægtigheder

på op mod 80 meter. I området omkring Sørvad Vandværk ses flere

44

N


Beskrivelse af området

steder, hvor der i Rambølls geologiske model /6, 7/ ikke findes kvartære sandmagasiner.

Figur 2-19: Samlet tykkelse af kvartært sand i området. Kort lavet på baggrund af den geologiske

model.

Dæklag

Grundvandsmagasinerne er i større eller mindre grad beskyttet af lerlag. De

kvartære magasiner er beskyttet af smeltevandsler og –silt, samt moræneler.

De prækvartære magasiner er også beskyttet af dette ler og silt, foruden forekomster

af glimmerler og –silt.

Der findes 2 overordnede lerede formationer i prækvartæret i området, hhv.

Nedre og Øvre Arnum Formation. Nedre Arnum Formation overlejrer Billund

Sandet og findes ligeledes som tynde lerlag i Bastrup Sandet. Øvre Arnum

N

45


Formation overlejrer Bastrup Sandet, og består både af lerede og sandede aflejringer

og udgør derfor ikke et tæt lerdække. Generelt er den øvre del af Arnum

Formationen i området dog leret.

I figur 2-20 er vist et kort over den samlede lertykkelse over de kvartære sandmagasiner.

Det fremgår af figuren, at tykkelsen i store områder er ret ringe, dvs.

mindre end 5 meter. I den nordlige og i den sydligste del af området opnås dog

anseelige tykkelser på op til 40 meter. Ved Holstebro Vandværks kildeplads ved

Helgolandsgade ses et område uden lerdække. Her bemærkes det, at der jfr.

figur 2-19 ikke findes kvartære magasiner.

Figur 2-20: Samlet lertykkelse over de kvartære sandmagasiner. Kort lavet på baggrund af den

geologiske model.

I figur 2-21 er vist den samlede lertykkelse over de prækvartære sandforekomster.

Med undtagelse af området ved Vejrum saltstrukturen er lertykkelsen ge-

46

N


Beskrivelse af området

nerelt forholdsvis stor. I den centrale del af området varierer den mellem 10 og

50 meter, mens den mod syd og nord (igen med undtagelse af området ved

Vejrum saltstrukturen). Med andre ord er beskyttelsen af de prækvartære

sandmagasiner forholdsvis god, med undtagelse af mindre områder øst for Holstebro

Vandværks kildeplads.

Figur 2-21: Samlet lertykkelse over de prækvartære grundvandsmagasiner. Kort lavet på baggrund

af den geologiske model.

N

Med henblik på at vise den samlede mængde af ler i de øverste 30 meter af

lagserien uafhængigt af lag-inddelingen i forhold til den geologiske model, er

der lavet et udtræk fra PC-Jupiter, hvor lermægtigheden i meter under terræn er

udtrukket i 5 meter intervaller til dybden 30 mut. for hver boring, der er 30 meter

eller dybere i området. Resultatet af udtrækket fremgår af figur 2-22. Kortet er

anvendeligt i sårbarhedsmæssig sammenhæng, da det giver et umiddelbart og

datatro billede af dæklagstykkelsen i området.

47


Efterfølgende er der foretaget en interpolation af lermægtighederne, så der opnås

en mere sammenhængende flade. Boringerne ligger dog så spredt i store

dele af området, at det ikke er muligt at få en sammenhængende flade med

mindre der anvendes en meget stor søgeradius. Resultatet er vist i figur 2-23.

Figur 2-22: Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter af lagserien. I legenden er vist antal

poster i hvert interval. Baggrundskortet er GEUS’ jordartskort /18/. Der er kun anvendt boringer

dybere end eller lig med 30 meter.

Hensigten med kortene er dels at give et mere datatro grundlag for vurdering af

dæklagstykkelser i de enkelte boringer i området, dels at sammenholde boredata

med de tolkede geofysiske modstande i samme interval af lagserien. I forhold

til geofysikken er det vigtigt at bemærke, at de anvendte geofysiske metoder

(TEM og SkyTEM) ikke er specielt velegnede til at opløse den øverste del af

48

N


Beskrivelse af området

lagserien, og hermed intervallet 0-30 mut. Hovedtrækkende i de målte geofysiske

modstande vurderes dog på udmærket vis at kunne understøtte boredata,

og dermed anvendes i områder med få boringer.

Der er ikke skelnet mellem kvartært- og tertiært ler.

Figur 2-23: Kumuleret lertykkelse i boringer i de øverste 30 meter af lagserien i kortlægningsområdet.

Desuden er middelmodstanden i intervallet 0-30 meter for områdets TEM-sonderinger

vist ved at omsætte modstandende til ”lithologi”. Sonderingerne ses som små røde, blå og sorte

prikker – se legende.

Af figur 2-22 og figur 2-23 fremgår det, at der langt overvejende findes mindre

end 10 meter ler i den øverste del af lagserien. Af legenden fremgår det, at hele

400 boringer (af i alt 719 boringer) indeholder mindre end 5 meter ler i de øverste

30 meter af lagserien. Hovedparten af leret udgøres, som det vil fremgå af

de geologiske profiler i afsnit 4, af moræneler, der erfaringsmæssigt kan være

N

49


elativt opsprækket og dermed yde en væsentlig ringere beskyttelse end andre

lertyper.

Samlet set tegner der sig et ret broget billede for de øverste 30 meter af lagserien.

Det centrale område omkring Holstebro fremstår generelt meget sandet,

med kun ubetydelige dæklag i de øverste 30 meter af lagserien. Den nordligste-

og sydligste del er væsentligt mere lerede, men der ses store ”vinduer”. Generelt

er de øverste (overvejende sekundære) magasiner dårligt beskyttet i forhold

til nedsivning fra jordoverfladen.

50


2.4 Hydrologiske forhold

Beskrivelse af området

Beskrivelsen af de hydrogeologiske forhold i området omfatter en overordnet

beskrivelse af områdets vandløb og afstrømning fra disse. Der gives desuden et

estimat af grundvandsdannelsen. Vandindvindingen i kortlægningsområdet

gennemgås helt overordnet. Nyeste potentialekort for områdets grundvandsmagasiner

præsenteres, og der gives en beskrivelse af vandværkernes indvindingsoplande

samt baggrunden for udpegningen af disse.

2.4.1 Vandløb og søer

Området rummer flere vandløb, enkelte søer og mange vandhuller, se figur 2-

24. Det største vandløb er Storåen, der løber gennem Holstebro fra øst mod

vest. I Holstebro er åen opstemmet, og der er dannet en aflang sø (Vandkraftsøen)

umiddelbart øst for byen. Områdets øvrige vandløb strømmer til Storåen,

med undtagelse af nogle mindre vandløb længst mod nord og syd. De største

vandløbssystemer findes syd for Holstebro og udgøres af Vegen Å og Gryde Å.

Vegen Å’s opland udgør en meget stor del af kortlægningsområdets sydlige del

– se figur 2-25.

Hovedparten af områdets vandhuller er knyttet til den nordlige del af området.

Hyppigheden af vandhuller (og vandløb for den sags skyld) er tæt knyttet til

landskabstypen, idet vandhullerne er langt hyppigst i det område, der udgøres

af dødislandskab (se evt. mere herom i afsnit 2.3.2).

51


Figur 2-24: Vandløb, søer og vandhuller i kortlægningsområdet. Bemærk at vandhuller er så

små at de kan være meget vanskelige at se.

52

N


Figur 2-25: Vandløb, vandløbsoplande og målestationer.

Beskrivelse af området

Hovedparten af arealerne i kortlægningsområdet ligger inden for Storåens opland

(området mellem den tykke røde linje i syd og den tykke øst-vest gående

røde linje i områdets nordlige del).

I figur 2-25 ses de vandløbsmålestationer, for hvilke, der foreligger tidsserier for

vandføringsmålingerne i området. I Rambølls grundvandsmodel /8-11/ er station

22.10 udeladt, da store dele af oplandet til denne (Storåen) ligger uden for

grundvandsmodelområdet.

2.4.2 Nedbør og grundvandsdannelse

Nettonedbøren er den del af nedbøren, der undgår fordampning og overfladeafstrømning

til vandløb, og som passerer rodzonen ned i de underliggende jordlag,

herunder grundvandsmagasinerne. Nettonedbøren benyttes til at beregne

den potentielle grundvandsdannelse.

N

53


Nettonedbøren i området er vist i figur 2-26 /28/. Figuren viser en grov tredeling

af området. Nettonedbøren er mindst i den nordlige del af området, hvor den

generelt ligger lige under 500 mm/år. I den centrale del er nettonedbøren lidt

større, og ligger lige omkring 600 mm/år. I den sydlige del er den en anelse

større, og ligger således omkring lige over 600 mm/år (oftest 610-630 mm/år).

Figur 2-26: Nettonedbør. Kilde: DMU, 2008.

Der er generelt god overensstemmelse med tidligere beregninger af nettonedbøren

i området /6, 7/.

2.4.3 Grundvandsdannelse til magasinerne

På baggrund af den kalibrerede grundvandsmodel er der beregnet en overordnet

vandbalance fordelt på beregningslagene for grundvandsmodelområdet.

54

N


Beskrivelse af området

I figur 2-27 ses den beregnede vandbalance for toppen af de enkelte modellag

og nettonedbøren. Figuren stammer fra /11/.

Figur 2-27: Beregnet vandbalance for toppen af de enkelte modellag og nettonedbør.

Figuren viser, at nettonedbøren tilføres lag 2, 3 og 4. Hovedparten af nettonedbøren

tilføres lag 3, der er et lækagelag, og det underliggende kvartære magasin,

lag 4. Fra lag 4 strømmer en del af nedbøren ud i områdets vandløb, der

overvejende er i kontakt med- og dræner dette lag. Figuren viser desuden, at

instrømningen til magasinerne falder svagt men ret jævnt med dybden (Topinflow),

hvilket også gør sig gældende for udstrømningen fra magasinerne (Topoutflow).

I figur 2-28 ses lækagen (udstrømningen) fra magasinerne. Som det

fremgår af figuren, forgår langt hovedparten af grundvandsudstrømningen til

vandløbene fra magasinerne fra lag 4. Desuden ses det, at oppumpningen kun

udgør en lille del af det samlede ”vandtab” fra magasinerne, og at oppumpningen

er størst fra det dybtliggende neogene magasin, lag 12. Ifølge figur 2-27 er

den samlede nettonedbør for den anvendte nedbørsperiode på 310 mio. m 3 /år.

Heraf strømmer 237 mio. m 3 /år af til vandløbende (svarende til 76 %) mens der

på visse vandløbsstrækninger forekommer et tab fra vandløbende til grundvandsmagasinerne

(beregnet til 11 mio. m 3 /år). Nettoafstrømningen fra vandløbene

udgør derfor 73 %. Den samlede oppumpning lå i beregningsperioden på

16 mio. m 3 /år, svarende til ca. 5 % af nettonedbøren.

55


Figur 2-28: Beregnet vandbalance for oppumpningen og vandløbene.

I /11/ foretages en beregning af grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner.

For det øvre kvartære magasin (lag 4, ”KS2” ifølge figur 2-16), er der i hele kortlægningsområdet

beregnet en positiv grundvandsdannelse. For de øvrige magasiner

ses en negativ grundvandsdannelse i de vandløbsnære dele af området,

med undtagelse af vandløbene nord for Holstebro, hvor grundvandsdannelsen

er positiv. I de øvrige dele af området er grundvandsdannelsen ligeledes

positiv. Eksempler på den beregnede grundvandsdannelse for hhv. det øvre

kvartære magasin (lag 4, ”KS2”) og det dybe neogene magasin (lag 12, ”PS1”)

er vist i figur 2-29 og figur 2-30..

56


org Vandværk

Vandværk

Tegnforklaring

Fousing Kommunale Vandværk

Linde Kommunale Vandværk

Torsted Vandværk

Indvindingsboringer

Vandværker

Kystlinie


Vandløb

Idom Vandværk

Frøjk Vandværk

Hjerm Vandværk

Helgolandsgade Vandværk

Nr. Felding Vandværk

Vind Vandværk

Ørnhøj Vandværk

Grønbjerg Vandværk

Positiv grundvandsdannelse

i m/s

1e-007 til 5e-007

5e-008 til 1e-007

1e-008 til 5e-008

5e-009 til 1e-008

1e-009 til 5e-009

5e-010 til 1e-009

1e-010 til 5e-010

1e-028 til 1e-010

Sørvad Vandværk

Vildbjerg Vandværk

Beskrivelse af området

Aulum Vandvæ

Negativ grundvandsdannelse

i m/s

-1e-010 til -1e-028

-5e-010 til -1e-010

-1e-009 til -5e-010

-5e-008 til -1e-009

-1e-007 til -5e-008

-5e-007 til -1e-007

-1e-006 til -5e-007

-5e-006 til -1e-006

Figur 2-29: Eksempel på beregnet grundvandsdannelse til magasin ”KS2”, lag 4. Fra /11/.

N

57


org Vandværk

Vandværk

Tegnforklaring

58

Fousing Kommunale Vandværk

Linde Kommunale Vandværk

Torsted Vandværk

Indvindingsboringer

Vandværker

Kystlinie


Vandløb

Idom Vandværk

Frøjk Vandværk

Hjerm Vandværk

Helgolandsgade Vandværk

Nr. Felding Vandværk

Vind Vandværk

Ørnhøj Vandværk

Grønbjerg Vandværk

Positiv grundvandsdannelse

i m/s

1e-007 til 5e-007

5e-008 til 1e-007

1e-008 til 5e-008

5e-009 til 1e-008

1e-009 til 5e-009

5e-010 til 1e-009

1e-010 til 5e-010

1e-028 til 1e-010

Sørvad Vandværk

Vildbjerg Vandværk

Aulum Vandvær

Negativ grundvandsdannelse

i m/s

-1e-010 til -1e-028

-5e-010 til -1e-010

-1e-009 til -5e-010

-5e-008 til -1e-009

-1e-007 til -5e-008

-5e-007 til -1e-007

-1e-006 til -5e-007

-5e-006 til -1e-006

Figur 2-30: Eksempel på beregnet grundvandsdannelse til magasin ”PS1”, lag 12. Fra /11/.

Overordnet ses det for magasinerne som helhed, at de områder med lavest

grundvandsdannelse med dybden langsomt overgår til områder med negativ

grundvandsdannelse (dvs. opadrettet grundvandsstrømning).

Områderne med negativ grundvandsdannelse styres i høj grad af områdets

vandløb. Det indikerer, at der er en relativt god hydraulisk kontakt, selv til de

dybere magasiner – en kontakt som ikke nødvendigvis er en direkte hydraulisk

kontakt. Som det vil fremgå af afsnit 2.5, er grundvandsmagasinerne forholdsvis

godt beskyttet, set ud fra et grundvandskemisk synspunkt.

N


2.4.4 Vandindvinding og vandforsyningsstruktur

Beskrivelse af området

Som det er fremgået af afsnit 2.4.3, oppumpes en del af grundvandet i forbindelse

med vandindvinding. I figur 2-31 er vist et oversigtskort over alle indvindere

i området. Indvinderne er vist i forhold til indvindingstype, jfr. klassifikation i

PC-Jupiter. Der er i alt registeret 201 indvindere, hvoraf de antalsmæssigt største

er markvandere (122 stk.), offentlige almene vandforsyningsanlæg (38 stk.),

levnedsmiddelindustri (15 stk.) samt private fælles vandforsyningsanlæg (13

stk.).

Figur 2-31: Indvindingsanlæg i området.

Som det fremgår, er langt hovedparten den reelle indvinding i området fordelt

på 3 indvindingstyper. Den største gruppe er de offentlige fælles vandforsyningsanlæg,

dernæst kommer markvandere, og som den tredjestørste gruppe

kommer levnedsmiddelindustrien.

N

59


Af figuren fremgår det, at markvandingen er spredt over det meste af området.

Dog er det markant, at der kun findes få markvandere i den nordligste del af

området – det område der jfr. jordartskortet (figur 2-3) og landskabskortet (figur

2-2) fremstår som hhv. lerede jorde og dødislandskab. Der ses naturligt ingen

markvandingsboringer i Holstebro byområdet.

Indvinding knyttet til levnedsmiddelindustrien er, med undtagelse af et enkelt

anlæg nordligst i området, lokaliseret ved Holstebro by.

De offentlige og private vandforsyningsanlæg findes jævnt spredt i området – se

også figur 1-1.

Den almene vandforsyning i området er baseret på 5 vandværker. Frøjk-, Holstebro-,

Nørre Felding- og Gadegård Vandværk ligger i Holstebro Kommune,

mens Sørvad Vandværk ligger i Herning Kommune.

Idom Vandværk ligger uden for området, men vandværkets indvindingsopland

strækker sig ind i området. Vandværket ligger i Holstebro Kommune. Vind- og

Aulum Vandværker ligger også uden for indsatsområdet, men deres oplande

strækker sig ligeledes ind i området. De ligger begge i Herning Kommune.

Samlet blev der i 2006 indvundet 3.589.628 m 3 fra de 5 vandværker i området

til den almene vandforsyning /29/. Den samlede indvindingstilladelse for disse

vandværker udgjorde 4.696.000 m 3 .

Foruden vandværksindvindingen pågik der en indvinding til markvanding og

levnedsmiddelindustri på hhv. 1.078.652 og 596.179 m 3 årligt. I tabel 2-2 er vist

de samlede tal for de indvindere der er registreret i PC Jupiter (2006 tal). Udover

de viste indvindinger er der tilladelse til indvinding af grundvand til køleformål

på i alt ca. 1.800.000 m 3 /år. Ved grundvandskøling nedpumpes vandet i

magasinet igen, hvorfor der ikke fjernes vand fra magasinet, alligevel må anvendelsen

af grundvand til grundvandskøling siges at lægge beslag på en del af

grundvandsressourcen, idet vandet i de pågældende magasiner ikke umiddelbart

lader sig anvende som drikkevand pga. de store årstidsvariationer i temperaturen,

der svinger i takt med kølebehovet for systemet.

60


Beskrivelse af området

Anlægstype

(PC-Jupiter)

Navn Antal Tilladelse Indvinding

V01 Offentlig almen vandforsyning - 3 stk. 3 4.600.000 3.518.131

V02 Privat almen vandforsyning - 2 stk. 2 231.000 156.228

V40 Markvanding - 54 stk. 54 2.339.000 1.078.652

V41 Sportsplads, park o.lign. - 1 stk. 1 22.000 1.575

V50 Gartneri - 2 stk. 2 25.000 8.972

V51 Spiselige afgrøder - 1 stk. 1 3.500 320

V60 Dambrug - 1 stk. 1 300.000 0

V80 Anden erhvervsvirksomhed - 1 stk. 1 10.000 2.352

V81 Levnedsmiddelindustri - 3 stk. 3 1.400.000 596.179

V82 Jern og metalindustri - 1 stk. 1 210.000 85.784

V84 Grusvask - 1 stk. 1 30.000 0

I alt 70 9.170.000 5.448.193

Tabel 2-2: Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i 2006 for alle indvindere i området.

Tallene fra tabel 2-2 er vist grafisk i figur 2-32.

m3/år

5000000

4500000

4000000

3500000

3000000

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

0

Off. almen vandforsyning - 3 stk.

Privat almen vandforsyning - 2...

Markvanding - 54 stk.

Sportsplads, park o.lign. - 1 stk.

Gartneri - 2 stk.

Indvinding

Spiselige afgrøder - 1 stk.

Dambrug - 1 stk.

Anden erhvervsvirksomhed - 1...

Indvinding Tilladelse

Jern og metalindustri - 1 stk.

Levnedsmiddelindustri - 3 stk.

Grusvask - 1 stk.

Figur 2-32: Fordeling af reelle indvindingsmængder i forhold til givne tilladelser i m 3 /år, fordelt

på indvindere og indvindingstype.

Indvinding

61


Den samlede vandindvinding i området var i 2006 på 5.448.193 m 3 , mod en

tilladelse på 9.170.000 m 3 .

Nærmere detaljer om de 5 vandværker i området findes i kapitel 4.

62


2.4.5 Potentialeforhold

Beskrivelse af området

I 2007 er der udarbejdet potentialekort for 3 magasiner /30/. Magasinerne er

defineret på baggrund af inddelingen af den neogene lagserie, jfr. /26/. Magasinerne

følger den 3-deling i 3 grundvandsforekomster, som er anvendt i vandplansarbejdet.

Det skal bemærkes, at kortene i denne rapport alene anvendes

til det overordnede overblik over potentialeforholdende. I forbindelse med gennemgang

af de enkelte kildepladser i kapitel 4 er der anvendt de magasinspecifikke

potentialekort udarbejdet i forbindelse med grundvandsmodellen.

Magasinerne er defineret ved

• et øvre terrænnært magasin, som starter fra terræn og går til 25 mut og

ikke indeholder lavpermeable lag (f.eks. ler)

• et regionalt magasin, der består af alt mellem bund af det øvre magasin

og toppen af Bastrup Sandet, svarende til omtrent kote -40 i kortlægningsområdet.

Der indgår pejlinger fra både kvartære og miocæne aflejringer,

inkl. Odderup Sand.

• et dybt magasin, der repræsenterer Bastrup Sand. Bunden af magasinet

er sat ved toppen af Billund Sandet. I områder hvor fladen Top Billund

Sand ikke er tolket, er der medtaget alle boringer filtersat under fladen for

Top Bastrup Sand.

Datagrundlaget for potentialekortene kan læses i /30/.

I figur 2-33, 2-34 og 2-35 er vist de tre potentialekort for hhv. det terrænnære

magasin, det regionale magasin og Bastrup Sand magasinet. Desuden er vist

vandløb i området.

Som det fremgår af potentialekortet for det terrænnære magasin, er der store

lokale variationer i grundvandspotentialet i området. Variationerne er størst i

den sydlige del. Her varierer potentialet mellem kote ca. 15 og 80. Sammenholdes

potentialebilledet med terrænoverfladen i figur 2-1 ses det, at grundvandspotentialet

overordnet set følger terrænoverfladen tæt. Potentialet ligger lavest i

den centrale del af området, der terrænmæssigt også ligger lavest. Her ligger

potentialet nede omkring kote 10. Potentialebilledet ændrer karakter i den nordlige

del af området. Grundvandsspejlet er nærmest fladt i store dele, og ligger

omkring kote 30. Igen følger grundvandspotentialet i store træk terrænoverfladens

variationer.

63


Figur 2-33: Potentialekort for det øvre terrænnære magasin /30/.

Foruden terrænet ses områdets større vandløb også at styre potentialet. Især

de større vandløb som Storå og Vegen Å markerer sig tydeligt, se evt. figur 2-

24.

Hovedtrækkene i potentialebilledet i det regionale magasin, figur 2-34, er som

for det terrænnære magasin. Potentialerne står dog generelt dybere, med undtagelse

af området omkring Storå og til dels ved Vegen Å. Vandløbene har stadig

stor indvirkning på potentialebillede.

Billedet er overordnet set mere roligt uden så store lokale variationer som der

ses for det terrænnære magasin. Det er især tydeligt i den sydlige del af området.

64

N


Figur 2-34: Potentialekort for det regionale magasin /30/.

Beskrivelse af området

Potentialebilledet for Bastrup magasinet tegner et væsentligt roligere billede

end de øvrige magasiner, se figur 2-35. Det skyldes formentlig til dels et færre

antal pejlinger. Overordnet set ligger potentialet dybere, men i områderne omkring

de større vandløb ligger potentialet nær potentialet i de overliggende magasiner.

Potentialet følger i grove hovedtræk fortsat terrænoverfladen.

N

65


Figur 2-35: Potentialekort for Bastrup Sand magasinet /30/.

Samlet set ses det, at såvel terrænoverfladen som områdets større vandløb har

afgørende indflydelse på potentialebilledet for især de to øverste magasiner.

Potentialerne for de tre magasiner omkring Storå og Vegen Å ligger i omtrent

samme niveau, hvilket viser, at der foregår en udstrømning af grundvand til

åerne fra alle tre magasiner.

Umiddelbart ses ikke nogen større påvirkning af grundvandspotentialerne omkring

vandværkerne i nogle af magasinerne. En sådan påvirkning vil medføre,

at potentialelinjerne lokalt omkring de enkelte vandværkers kildepladser vil have

en nedadrettet gradient. Årsagen til dette kan også skyldes den målestok figuren

er lavet i.

66

N


2.4.6 Indvindingsoplande og beregningsmetode

Beskrivelse af området

På baggrund af den opstillede grundvandsmodel og potentialeforholdene, er der

beregnet indvindingsoplande for de enkelte vandværker /11, 13/. Indvindingsoplandene

omfatter de arealer, hvor det er beregnet, at der strømmer grundvand

til vandværkernes indvindingsboringer. Indvindingsoplandene for de enkelte

vandværker fremgår af vandværksbeskrivelserne i afsnit 4. I nedenstående

figur 2-36 er alle områdets vandværkers indvindingsoplande vist. Desuden er

vist oplandene for de 3 vandværker Idom, Vind og Aulum, da disse oplande

trods en kildepladsplacering uden for området strækker sig ind i kortlægningsområdet.

Figur 2-36: Indvindingsoplande for de 5 vandværker i kortlægningsområdet. Desuden er vist oplandene

for Idom, Vind og Aulum vandværker. Hjerm Vandværk, der ligger inden for kortlægningsområdet,

indgår jfr. teksten ikke i denne rapport.

N

67


Som det fremgår af figuren, ses der store overlap mellem flere af oplandene.

Således ligger hovedparten af Frøjk Vandværks opland inden for Holstebro

Vandværks opland. Sidstnævnte strækker sig i øvrigt over det meste af området,

og er specielt ved både at strække sig nord og syd for selve kildepladsen.

Hele Nr. Felding Vandværks opland ligger inden for Holstebro Vandværks opland,

og så fremdeles for de øvrige oplande. Som det også fremgår af figuren,

strækker større eller mindre dele af Idom-, Vind- og Aulum vandværkers oplande

sig ind i flere af kortlægningsområdets vandværkers oplande.

Oplandsberegningen for de enkelte oplande er beskrevet i detaljer i /13/. Oplandene

er beregnet på baggrund af to forskellige metoder. Kort opsummeret

består oplandsberegningerne i, at der via partikelbaneberegninger i grundvandsmodellen

/8-11/ er beregnet, hvor det grundvand som indvindes på vandværkerne

dannes og strømmer til indvindingsboringerne.

Ved den ene beregningsmetode er der foretaget en beregning på baggrund af

den bedste tilpasning til de målte grundvandspotentialer og vandføringer i området.

De beregnede resultater udgøres af partikelbaner, der udpeger grundvandets

transportvej fra det dannes ved jordoverfladen til det når vandværkernes

indvindingsboringer. Et eksempel på dette er vist i figur 2-37.

68


Figur 2-37: Eksempel på oplandsberegning

ved anvendelse af partikelbaneberegninger

fra grundvandsmodel

/13/.

Beskrivelse af området

Ved den anden metode er der taget hensyn til de usikkerheder, der er på grundvandsmodellen.

Usikkerhedsvurderingen inddrager måleusikkerheder på data

fra området (f.eks. pejledata og vandføringsmålinger). Beregningsresultaterne

udregnes som en procentmæssig sikkerhed i forhold til areal, hvor 100 % sikkerhed

angiver stor sikkerhed for, at et areal indgår i oplandet til et vandværk.

Et eksempel herpå er vist i figur 2-38.

N

69


Figur 2-38: Eksempel på oplandsberegning

ved anvendelse af sikkerhedsvurdering

/13/.

Kombinationen af de to beregningsmetoder har ført til de oplande, der er vist i

figur 2-36.

70

N


2.5 Grundvandskemi

Beskrivelse af området

Dette afsnit beskriver de overordnede grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet.

I forbindelse med gennemgang af de enkelte vandværker i afsnit

4, uddybes de grundvandskemiske forhold ved vandværkerne.

Følgende datatyper er vurderet på et overordnet plan

• Nitrat

• Sulfat

• Vandtype (A, B, C eller D)

• Aggressiv kuldioxid og pH

• Klorid

• Ionbytning (Na/Cl)

• NVOC (i relation til brunt vand)

• Miljøfremmede stoffer

- pesticider

- andre forureningstyper

2.5.1 Datagrundlag

Data stammer fra PC-Jupiter og er udtrukket den 13. august 2008 /29/. Data er

kvalitetssikrede mht. stofenhed, ionbalance samt markante afvigelser fra tidligere

resultater mv. Med undtagelse af tidsserier er der anvendt data fra seneste

analyser for de enkelte stoffer.

I indsatsområdet findes grundvandskemiske data fra såvel vandværker, industri,

markvandere, forureningsundersøgelser m.v.

Der foreligger vandanalyser fra i alt 163 boringer med tilsammen 207 filtre (indtag).

16 boringer har 2 filtre, 6 boringer har 3 filtre, 4 boringer har 4 filtre og 1

boring har 5 filtre. Der foreligger en eller flere vandkemiske analyser for disse

filtre.

For at kunne vurdere de grundvandskemiske forhold, er det af stor betydning at

kende filterdybden og vide, fra hvilket magasin den enkelte vandprøve stammer.

Derved kan der skelnes mellem vandkvaliteten i forskellige magasiner.

Magasinreference kan påføres, når man har en geologisk model. De grundvandskemiske

forhold i relation til de enkelte magasiner beskrives i kapitel 4.

71


2.5.2 Nitrat

Nitratindholdet i grundvandet er et af de største fokusområder i forbindelse med

drikkevand. Nitrat stammer bl.a. fra landbruget. Det reduceres af forskellige

stoffer, bl.a. pyrit, organisk stof, ferrojern og methan. Desuden foregår der en

mikrobiel omsætning af nitrat i jorden.

De seneste nitratanalyser i området er vist figur 2-39.

Figur 2-39: Nitratindhold i boringerne. Seneste analyser.

Som det fremgår, ligger nitratindholdet typisk under 2 mg/l. Dog ses indhold på

mere end 50 mg/l (højeste tilladte indhold i drikkevand) i i alt 16 analyser. Der

ses ikke nogen entydig fordeling inden for området, idet boringer med såvel høje

som lave indhold ses i hele området.

72

N


Beskrivelse af området

I figur 2-40 ses nitratindholdet vist i forhold til dybden til filtertop. Som det fremgår

af figuren, ses de højeste værdier for nitrat i de mere terrænnære magasiner.

Således er der ikke fundet nitrat over 50 mg/l i filtre dybere en ca. 40 mut.,

og de fleste prøver med nitratindhold over 50 mg/l er taget i filtre mindre end ca.

10 mut.

Overordnet ses er der ikke indikationer på nitratproblemer i området. Dette resultat

er også umiddelbart forventeligt, da især de prækvartære aflejringer ofte

indeholder relativt store mængder organisk materiale og dermed stor nitratreduktionskapacitet.

m.u.t.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

Nitratindhold og filtertop

Nitrat mg/l

0 20 40 60 80 100 120

Figur 2-40: Nitratindhold vist med dybden til filtertop.

Tidsserier for nitrat

Med henblik på at vurdere om der pågår en tidslig udvikling i nitratindholdet i

boringerne i området, er der for alle boringer med indhold af nitrat og to eller

flere analyser optegnet tidsserier - se figur 2-41.

73


Nitrat (mg/l)

74

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

11-06-

1968

02-12-

1973

25-05-

1979

14-11-

1984

07-05-

1990

28-10-

1995

19-04-

2001

10-10-

2006

64.447

64.456

64.563

64.619

64.632

64.637

64.715

64.1471

74.542

74.558

74.599

74.630

74.841

74.713

74.919

74.924

74.925

74.926

74.927

Figur 2-41: Udviklingen i nitratindholdet for boringer med indhold af nitrat. Den røde stiplede linje markerer

grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l.

De ældste nitrat-analyser er fra december måned 1974.

Der tegner sig ikke noget entydigt billede i udviklingen af nitrat. Boring 74.713,

64.456, 74.841 og 64.619 viser markant stigende tendens i nitratindholdet,

mens boring 64.637, 64.1471, 64.715 og 64.447 viser en svagt stigende tendens.

Blandt disse boringer er det kun 64.619, der ligger over grænseværdien.

Boring 74.919, 74.927 og 74.925 viser ligeledes kraftigt stigende tendens, men

udviklingen er kun baseret på 2 analyser. Nr. 74.927 overskrider grænseværdien.

Boring 74.630 og 64.632 udviser stærkt varierende indhold, hvilket skyldes årstidsvariationer.

Kun boring 74.630 overskrider grænseværdien.

Boring 74.924 og 74.926 viser stærkt faldende tendens. I begge boringer ses en

kraftig overskridelse af grænseværdien. Tendensen er kun baseret på 2 analyser.


2.5.3 Sulfat

Beskrivelse af området

Sulfatindholdet i grundvand kan bl.a. være en indikator for hvorvidt der foregår

nitratreduktion ved pyritoxidation. Sulfat reduceres først, når ilt og nitrat er reduceret

i grundvandsmagasinerne. Sulfatindholdet i upåvirket grundvand ligger

normalt mellem 30 og 50 mg/l. Lave sulfatkoncentrationer (< 30 mg/l) kan være

tegn på sulfatreduktion i grundvandsmagasinet, hvilket oftest ses ved velbeskyttede

og dybe grundvandsmagasiner. Høje sulfatkoncentrationer (>50 mg/l) kan

være tegn på, at der dannes sulfat ved pyritoxidation, enten i grundvandsmagasinet

eller i jordlagene over. Sulfatet kan jfr. ovenstående således stamme fra

omsætningen af nitrat, og derved kan forhøjede sulfatindhold indikere, at der

sker en nitratreduktion i jordlagene.

Sulfatindholdet kan desuden benyttes som aldersindikator for grundvandet. Erfaringer

fra Århus Amt /6, 7/ viser, at sulfatindholdet i grundvand dannet før

1950 generelt har et naturligt baggrundsniveau på op til 40 mg/l, mens yngre

grundvand generelt har et højere indhold.

I figur 2-42 er vist sulfatindholdet i seneste analyserede vandprøve.

75


Figur 2-42: Sulfatindhold fra seneste analyse.

Som det fremgår af figur 2-42 ses forhøjede sulfatkoncentrationer inden for hovedparten

af området. Flest steder ses dog i den centrale del, ved Holstebro,

samt i området umiddelbart syd for byen. De forhøjede sulfatkoncentrationer

ses således både i by- og landområder. Lave koncentrationer ses hovedsagligt i

den centrale og sydlige del af området. Der ses ingen sulfatkoncentrationer under

10 mg/l i den nordlige del af området, hvorimod disse forekommer forholdsvis

hyppigt i den centrale- og sydlige del. Der ses således ikke umiddelbart nogen

entydig sammenhæng i fordelingen af sulfatkoncentrationer i området.

I figur 2-43 er vist sulfatkoncentrationen plottet mod filterdybden.

76

N


m.u.t.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

Sulfatindhold og filtertop

Sulfat mg/l

Beskrivelse af området

0 50 100 150 200 250

Figur 2-43: Sulfatkoncentration sammenholdt med filterdybde.

Som det fremgår af figuren, ses de højeste forekomster af sulfat i de mere terrænnære

filtre. Der ses enkelte meget høje sulfatkoncentrationer. Disse findes i

filtre mindre end 10 mut. Omvendt ses et krafitgt fald i sulfatkoncentrationen

med stigende filterdybde. I de dybeste filtre (dybere end 130 mut.) ses kun lave

sulfatkoncentrationer (< 10 mg/l). Det bør bemærkes, at der også i højerestående

og helt terrænnære filtre forekommer meget lave sulfatkoncentrationer.

2.5.4 Vandtype

Grundvand kan, afhængigt af redoxforholdene i grundvandsmagasinet inddeles

i vandtyper. Overordnet arbejdes der med 4 forskellige vandtyper, der hver især

indikerer fra iltede til stærkt reducerede forhold i grundvandsmagasinerne.

Vandtypen indikerer beskyttelsen af grundvandsmagasinet, idet f.eks. ilt ofte

forekommer i overfladenære grundvandsmagasiner (vandtype A) med ringe

beskyttelse. Sulfat reduceres som nævnt i afsnit 2.5.2 først når ilt og nitrat er

reduceret. Derfor er sulfat indikator for forholdsvis velbeskyttet grundvand

(vandtype C).

Vandtypebestemmelsen er foretaget med udgangspunkt i miljøstyrelsens klassifikation

i 4 vandtyper afhængig af indholdet af ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og

77


forvitringsgrad /1/. I forbindelse med bestemmelserne er der lagt mest vægt på

nitrat, jern og sulfat, og mindst vægt på ilt og methan. F.eks. kan der være prøver,

hvor der ses både et relativt iltindhold og et højt jernindhold. Det kan reelt

ikke lade sig gøre i naturligt forekommende vand, hvorfor det er skønnet, at prøven

er blevet iltet enten under selve prøvetagningen eller i forbindelse med

transport eller analyse. Det samme gør sig gældende for methan. Ses der i en

prøve lave sulfatindhold, vil prøven formentlig stamme fra den methanogene

zone. Hvis analysen ikke viser indhold af methan (eller kun meget lave indhold),

vurderes det sandsynligt, at methanen er gasset af i forbindelse med prøvetagning

eller den efterfølgende transport og analyse.

Fordelingen af vandtyper er vist i 2-44. Vandtyperne fordeler sig forholdsvis

jævnt i hele området. Dog findes ingen stærkt reducerede vandtyper (D) i den

nordøstlige del af området, hvor der imidlertid også kun findes få vandanalyser.

Der findes ingen vandtype B syd for Holstebro, mens disse hyppigt findes ved

Holstebro og i området nord for. Som det indirekte fremgår af figuren, ses overvejende

reducerede vandtyper (C og D) ved de store kildepladser i Holstebro.

78


Figur 2-44: Vandtyper, seneste analyser

2.5.5 Brunt vand

Beskrivelse af området

I Vestjylland kan brunt vand være et problem i dybtliggende grundvandsmagasiner.

Brunt vand skyldes et forhøjet indhold af organiske stoffer (humusforbindelser)

i grundvandet. Stofferne kan forekomme som både sure og som basiske

forbindelser. Stoffernes måles vha. NVOC og tidligere permanganattallet. For at

vandet kan karakteriseres som brunt vand, skal NVOC generelt være større end

6 mg/l, eller KMnO4 skal være større end 20 mg/l. Typisk har brunt vand også et

højt indhold af NaHCO3 (> 300 mg/l) og en pH værdi, der ligger over 7,2.

NVOC har erstattet kaliumpermanganattallet. Kaliumpermanganattallet kan omregnes

til NVOC ved at korrelere mellem de to tal. På baggrund af analyseresultaterne

fås en sammenhæng mellem de to tal på

N

79


kaliumpermanganattal x 0,2047 = NVOC.

NVOC kan foruden en indikator for brunt vand i dybe grundvandsmagasiner,

være en indikator for tegn på overfladebetinget forurening.

Figur 2-45: NVOC, seneste analyse (mg C /l)

Som det fremgår af figur 2-45 er NVOC-tallene generelt lave, dvs. under 4 mg C

/l, hvilket også er den vejledende grænseværdi for drikkevand. Kun i enkelte

prøver er tallet højere end 4.

I figur figur 2-46 er NVOC plottet mod boringsdybden.

80

N


Dybde - filter (mut.)

0

50

100

150

200

250

300

NVOC

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0

Figur 2-46: NVOC plottet mod filterdybde.

Beskrivelse af området

Series1

Det fremgår af figuren, at de relativt få boringer, hvor der ses høje NVOCindhold,

er overfladenære. Vandet vurderes derfor at være påvirket af enten

naturlige forhold (f.eks. mose- eller surbundsområder) eller overfladeforureninger.

Der er umiddelbart ingen tegn på problemer med brunt vand i området.

2.5.6 Andre parametre

Aggressiv kuldioxid og pH

Vandets indhold af aggressivt kuldioxid er af betydning for vandværkernes rørinstallationer

m.m., idet et højt indhold af aggressivt kuldioxid fører til tæring af

installationer af jern og beton. Vandets indhold af aggressivt kuldioxid må ikke

overstige 2 mg/l /1/.

Aggressivt kuldioxid er et produkt af organisk aktivitet i de øverste jordlag (planterødder,

jordbundsbakterier m.v.). Aggressivt kuldioxid forekommer i grundvand

hvor jorden er kalkfattig, hvilket den ofte er i sandede jorde og i jorde vest

for Hovedopholdslinjen. Jfr. landskabsbeskrivelsen i afsnit 2.3.2, har den sydlige

del af området ikke været isdækket under sidste istid. Derfor er jorden ofte

udvasket og forvitret, med lavt eller intet kalkindhold til følge. Der er derfor en

naturlig forventning til, at den sydlige og centrale del af området (sidstnævnte

81


udgøres af smeltevandssletten ved Holstebro) har højere indhold af aggressivt

kuldioxid og lavere pH end den nordlige del.

Vandprøvernes indhold af aggressivt kuldioxid er vist i figur 2-47. Som det

fremgår ligger indholdet typisk mellem 2 og 25 mg/l, med enkelte værdier over

25 mg/l. Sidstnævnte findes overvejende i den centrale- og sydlige del af området,

mens der ikke tegner sig noget generelt mønster for den øvrige fordeling.

Dog findes de to eneste analyser med indhold under 2 mg/l i den nordlige del. I

langt hovedparten af prøverne er indholdet så højt, at der skal særlig vandbehandling

til på vandværkerne.

Figur 2-47: Indhold af aggressiv kuldioxid

I figur 2-48 er indholdet af aggressivt kuldioxid plottet mod pH. Det fremgår af

figuren, at langt hovedparten af grundvandets pH-værdier ligger mellem 7 og 8.

Det fremgår også, at de højeste indhold af aggressivt kuldioxid findes i grund-

82

N


Beskrivelse af området

vand med lavt pH. De laveste pH-værdier repræsenterer formentlig vandprøver

fra forurenede grunde, f.eks. fra en losseplads.

Agg. Kuldioxid mg/l

120

100

80

60

40

20

0

4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9

pH

Figur 2-48: Sammenhæng mellem aggressiv kuldioxid og pH

Klorid og ionbytning

En væsentlig parameter for drikkevandskvaliteten kan være forhøjede kloridkoncentrationer.

Grænseværdien for klorid går ved 250 mg/l. Ved koncentrationer

over ca. 400 mg/l kan klorid smages. Klorid findes naturligt i grundvandet.

Forhøjede kloridindhold i overfladenære magasiner kan skyldes forureninger fra

jordoverfladen, f.eks. perkolat fra lossepladser, vejsaltning og lignende. I dybere

grundvandsmagasiner skyldes forhøjede kloridindhold ofte residualt grundvand i

marine aflejringer (f.eks. kalk eller dybe marine sandforekomster) eller lokale

påvirkninger fra f.eks. salthorste.

Ionbytningen (som er forholdet mellem klorid og natrium) er samtidig en vigtigt

parameter i forhold til at vurdere grundvandets sårbarhed på et overordnet niveau.

Ionbytningsgraden i en vandprøve indikerer om grundvandsmagasinet er

overlejret af ler eller er i kontakt med marinpåvirkede aflejringer. Ved ionbytning

udbyttes f.eks. kationer bundet på lermineralernes overflade med kationer opløst

i grundvandet. Ved kontakt med f.eks. lerlag som har meget natrium bundet

til overfladen af lermineralerne, vil calcium fra grundvandet bindes til lermineralerne,

og natrium vil blive frigivet til grundvandet.

I en ionbyttet vandprøve er forholdet mellem Na og Cl større end 0,9.

83


Ionbytningsgraden er dog ikke en entydig faktor. Ionbytningsgraden afspejler

det nedsivende grundvands kontakt mellem med marint påvirkede, beskyttende

lerlag under nedsivningen eller i magasinet. Ikke-marint ler som f.eks. smeltevandsler

og moræneler vil ikke påvirke vandkemien på samme måde, og derfor

vil der med et tykt, ikke marint, lerdække sagtens kunne forekomme grundvand

med lav ionbytning.

Kloridindholdet i de seneste analyser er vist i figur 2-49.

Figur 2-49: Kloridindholdet i seneste analyser.

Kloridindholdet ligger overvejende mellem 20 og 50 mg/l, hvilket betegnes som

et naturligt baggrundsniveau. I 10 boringer er der fundet klorid-koncentrationer

på mere end 50 mg/l. Kloridindholdet i de 10 boringer ligger mellem 56 og 160

mg/l, med undtagelse af DGU nr. 64.1248, hvor kloridindholdet er målt til 1.800

84

N


Beskrivelse af området

mg/l i filter 1 fra 142 til 145 mut. For de øvrige 9 boringer er der, med undtagelse

af 2 boringer, tale om analyser fra terrænnære filtre mellem 8 og 30 mut. Kloridindholdet

i disse boringer stammer formentlig fra overfladeforureninger.

Boring nr. 64.1248 ligger ca. 3 km vest-sydvest for Hjerm, og er formentlig påvirket

af salt residualvand fra underliggende kalk, der er skudt op i forbindelse

med Vejrum saltstrukturen (filteret står i stærkt flintholdigt og stærkt kalkholdigt

smeltevandssand).

Klorid udgør ikke et grundvandsmæssigt problem i området.

Figur 2-50 viser den beregnede ionbytning vurderet ved forholdet mellem natrium

og klorid. Beregningerne er foretaget på seneste analyser.

85


Figur 2-50: Ionbytningen (Na/Cl) beregnet på seneste analyse.

Ionbytningen er generelt lav, og der ses kun få forekomster af ionbyttet vand

(>0,9). Hovedparten af forekomsterne ses omkring Holstebro. Der ses desuden

en enkelt forekomst syd for Holstebro, ved Tolstrup sydøst for Nr. Felding, samt

endnu en forekomst nær Sir Gårde i den nordlige del af området (boringen med

det stærkt forøgede kloridindhold). Den lave ionbytningsgrad er umiddelbart

overraskende, set i forhold til de overvejende reducerede vandtyper jfr. figur 2-

44. Forklaringen skal formentlig findes i de geologiske forhold beskrevet i afsnit

2.3.7. Hovedparten af det ler der findes i området, er af marin oprindelse, og

indeholder derfor naturligt et relativt højt kloridindhold. Det relativt høje kloridindhold

påvirker formentlig det nedsivende grundvand, og i sidste ende bliver

ionbytningen lavere end umiddelbart forventet.

86

N


2.5.7 Miljøfremmede stoffer

Beskrivelse af området

Der er kun analyseret for miljøfremmede stoffer, herunder for pesticider, i relativt

få boringer i området.

Pesticider

I figur 2-51 er vist boringer hvorfra der foreligger pesticidanalyser. Det fremgår

af figuren, at der bl.a. er fundet pesticider over grænseværdien (0,1 µg/l) ved

Hjerm, Timling og Holstebro. Kun i 7 analyser er der påvist pesticidkoncentrationer

på 1 mg/l eller der over.

Figur 2-51: Pesticidanalyser i kortlægningsområdet.

I figur 2-52 er vist, hvilke typer pesticider der er fundet i de enkelte boringer.

Samlet set er der fundet 8 forskellige pesticidtyper.

N

87


Figur 2-52: Pesticidfund i analyserede vandprøver.

Samtlige pesticidanalyser med indhold over grænseværdien er samlet i tabel 2-

3. I tabellen er desuden angivet boringsnummer (DGU), filternummer, filtertop

og -bund, stoftype og koncentration.

DGU nr. Filter

nr.

88

Filter

top

Filter

bund

Pesticid Koncentration,

prøve

Samlet koncentration,

boring

64. 563 1 57 69 2,6-Dichlorbenzamid 0,051 0,064

64. 563 1 57 69 Atrazin, desisopropy 0,013 0,064

64. 600 1 30 42 2,6-Dichlorbenzamid 4,5 4,837

64. 600 1 30 42 Atrazin 0,052 4,837

64. 600 1 30 42 Atrazin, desethyl- 0,015 4,837

64. 600 1 30 42 Simazin 0,27 4,837

64. 637 1 64 76 2,6-Dichlorbenzamid 0,18 0,18

64. 928 1 2,6-Dichlorbenzamid 0,265 0,265

64. 936 1 6 8 2,6-Dichlorbenzamid 0,047 0,472

64. 936 1 6 8 Atrazin 0,29 0,472

64. 936 1 6 8 Atrazin, desethyl- 0,076 0,472

N


Beskrivelse af området

64. 936 1 6 8 Atrazin, desisopropy 0,046 0,472

64. 936 1 6 8 Simazin 0,013 0,472

64. 974 1 15,8 18,8 2,4-D 0,11 0,127

64. 974 1 15,8 18,8 Dichlobenil 0,017 0,127

64. 975 1 4,5 7,5 Dichlobenil 0,012 0,012

64. 976 1 2 5 2,4-D 0,044 0,044

64. 979 1 2 5 2,4-D 0,081 0,112

64. 979 1 2 5 Dichlobenil 0,031 0,112

64. 980 1 8,5 11,5 2,4-D 0,012 0,023

64. 980 1 8,5 11,5 Dichlobenil 0,011 0,023

64. 1035 2 3 5 Bentazon 0,021 0,105

64. 1035 1 13 15 Bentazon 0,084 0,105

64. 1471 3 96 99 2,6-Dichlorbenzamid 0,033 0,257

64. 1471 5 9 11 2,6-Dichlorbenzamid 0,044 0,257

64. 1471 4 48 54 2,6-Dichlorbenzamid 0,18 0,257

74. 993 1 14,5 17,5 Dichlobenil 0,015 0,015

74. 994 1 6,8 7,5 Dichlobenil 0,016 0,016

74. 996 1 1 4 2,4-D 0,025 0,051

74. 996 1 1 4 Dichlobenil 0,026 0,051

Grænseværdi 0,1 0,5

Tabel 2-3: Pesticidfund (type), boringsnumre, filtertop og –bund samt stofkoncentrationer. Boring

DGU nr. 64.928 mangler i PC-Jupiter oplysninger om geologi og filtersætning, men boredybden

er angivet til 12 m.

Som det fremgår af tabellen fordeler pesticidfundne sig på 15 boringer i området.

I alle boringer, undtaget 4 boringer, er pesticiderne fundet i overfladenære

magasiner (mindre end 20 mut.). I en enkelt boring (DGU nr. 64.1471) er der

fundet pesticid nær 100 mut. Boringen tilhører Hjerm Vandværk, men udredes

ikke i nærværende rapport.

Andre miljøfremmede stoffer

Andre miljøfremmede stoffer omfatter bl.a. phenoler, klorerede opløsningsmidler

og BTEX’er. Forekomsterne er baseret på PC-Jupiterdata, der ikke indeholder

de mange korte boringer, der er lavet i forureningsmæssig sammenhæng.

Kortet skal derfor anvendes med forsigtighed, og giver ikke det samlede billede

af forureningssituationen i området. Analyserne stammer imidlertid fra bl.a.

grundvandsboringer i området, hvorfor forurenede grundvandsboringer vil blive

vist, såfremt der findes nogen, og hvorfor kortet skønnes relevant. I afsnit 2.6

gives en oversigt over forurenede grunde i området.

89


Figur 2-53: Andre miljøfremmede stoffer i området. Udtræk baseret på PC-Jupiterdata.

Som det fremgår, er der fundet andre miljøfremmede stoffer i flere boringer i

området. Hovedparten ligger omkring Holstebro.

I tabel 2-4 er vist forekomsten af miljøfremmede stoffer i området, jfr. figur 2-53.

Tabellen viser boringsnummer, filterdybe og –nummer, samt stoftype.

DGU nr. Filternr. Filter top Filter bund Boredybde Stoftype

64. 974 1 15,8 18,8 19,5 Phenol

64. 975 1 4,5 7,5 7,5 Phenoler som phenol

64. 976 1 2 5 5,5 Phenol

64. 979 1 2 5 5,2 Phenol

64. 980 1 8,5 11,5 11,5 Phenoler som phenol

64. 981 1 8,5 11,5 11,5 Phenoler som phenol

64. 1016 1 0,7 1,2 5,5 Benzen

64. 1016 1 0,7 1,2 5,5 Tetrachlorethylen

64. 1667 1 3 6 6 1,1,1-trichlorethan

90

N


Beskrivelse af området

64. 1667 1 3 6 6 Tetrachlorethylen

64. 1667 1 3 6 6 Tetrachlormethan

74. 903 1 4 6 6 Tetrachlorethylen

74. 903 1 4 6 6 1,1,1-trichlorethan

74. 919 1 14 2,6-dimethylphenol

74. 925 1 14 Xylen

74. 925 1 14 2,6-dimethylphenol

74. 925 1 14 Benzen

74. 925 1 14 Phenol

74. 993 1 14,5 17,5 17,5 Toluen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Benzen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Ethylbenzen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 M+P-xylen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Naphtalen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 O-xylen

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Phenol

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Toluen

74. 995 1 13,5 13,5 Phenoler som phenol

74. 1023 1 5 8 8 Acenaphthen

74. 1023 1 5 8 8 Acenaphthylen

74. 1023 1 5 8 8 Ethylbenzen

74. 1023 1 5 8 8 Fluoren

74. 1023 1 5 8 8 M+P-xylen

74. 1023 1 5 8 8 Naphtalen

74. 1023 1 5 8 8 O-xylen

74. 1023 1 5 8 8 Phenoler som phenol

Tabel 2-4: Andre miljøfremmede stoffer fordelt på boring, filterdybde og stoftype.

Som det fremgår af tabellen, er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer

dybere end 18,8 mut. En række af boringerne viser også højt NVOC (ikke vist i

tabellen). Det vurderes, at der enten kan være tale om reelle forureninger med

miljøfremmede stoffer, eller at der kan være tale om interferens med naturligt

organisk stof. Specielt i boring nr. 74.1023 ses et højt NVOC-indhold og mange

PAH’er, og her er sammenhængen tydelig. Boringer med højt NVOC og fund af

miljøfremmede stoffer er DGU numrene. 64.975, 64.979, 64.980, 64.981,

74.903, 74.925, 74.994, 74.995 og 74.1023.

91


2.6 Jordforurening

Miljøcenter Ringkøbing har indhentet oplysninger ved Jord & Råstoffer, Region

Midtjylland, om forurenede lokaliteter i indsatsområdet. Disse oplysninger er

inddelt i fire kategorier: V1-kortlagt, V2-kortlagt, udgået før kortlægning og udgået

efter kortlægning. Grundene fremgår af figur 2-54. De kortlagte grunde

koncentrerer sig naturligt ved byområderne, men også i det åbne land findes

grunde, der er V1 og V2-kortlagte.

Figur 2-54: Forurenede- og potentielt forurenede grunde i kortlægningsområdet. Figur baseret

på data udtrukket fra www.gis.rm.dk den 9. juli 2008.

92

N

N


Beskrivelse af området

Der er konstateret forurening på 68 lokaliteter (V2-kortlagt) i indsatsområdet. En

liste over disse er vedlagt i bilag 1. Listen angiver Region Midtjyllands oplysning

om forureningstype anført for disse forureninger.

I kapitel 4 gives der for hvert vandværks indvindingsopland en overordnet beskrivelse

af de V2-registrerede jordforureninger i forhold til grundvandsressourcen.

2.7 Arealanvendelse

Områdets centrale del er præget af Holstebro byområde. I den øvrige del findes

kun relativt få og mindre byområder. I området syd for Holstebro by findes flere

skov/plantage-områder samt hede- og overdrev, men langt den største del af

området henligger som landbrugsarealer. Arealanvendelsen er vist på nedenstående

kort, figur 2-55.

93


Figur 2-55: Arealanvendelsen i indsatsområdet.

De overordnede planmæssige forhold beskrives i det følgende med udgangspunkt

i det tidligere Ringkøbing Amts regionplan.

I figur 2-56 er vist de reviderede nitratfølsommer indvindingsområder (nærmere

forklaring i kapitel 3). I figur 2-57 ses områder hvor der er indgået MVJ-aftale

med landmænd.

94

N


Figur 2-56: Nitratfølsomme indvindingsområder.

N

Beskrivelse af området

95


Figur 2-57: Eksisterende MVJ-aftaler.

96

N


2.8 Nitratbelastning

Beskrivelse af området

Da hovedparten af området udgøres af landbrugsarealer, er en overordnet vurdering

af nitratbelastningen vigtig. Med udgangspunkt i denne vurdering og en

vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor belastninger fra overfladen

er det muligt at udpege områder hvor nitratbelastningen synes at udgøre

et nuværende eller fremtidigt problem og efterfølgende skal vurderes specifikt.

Nitratudvaskningen er dels afhængig af nettonedbøren, dels af jordbundsforholdene

og afgrøde- og vegetationstypen. Den gennemsnitlige koncentration af

nitrat i nedsivningsvandet i Danmark varierer fra mindre end 50 mg/l til over 300

mg/l. I Vestjylland er den generelt mindre end 100 mg/l /1/.

I figur 2-58 er vist udvaskningen af nitrat på markblokniveau. Det fremgår af

figuren, at nitratudvaskningen generelt ligger på mellem 25 og 75 mg/l. I et relativt

lille antal markblokke i den sydlige- og sydøstlige del af området er udvaskningen

på 75-100 mg/l. En del af disse markblokke ligger uden for de 4 vandværkers

indvindingsoplande. Dog ses i den fjerneste, sydøstligste del af Holstebro

Vandværks indvindingsopland et antal markblokke med en udvaskning

på 75-100 mg/l.

Undervejs mod indvindingsboringerne forsvinder en del af nitraten ved udstrømning

fra grundvandsmagasinerne til vandløb, ligesom der foregår en naturlig

nitratreduktion i jordlagene. Den resulterende nitratkoncentration i grundvandet

vil derfor i mange tilfælde være mindre end den koncentration der siver

ned gennem rodzonen.

97


Figur 2-58: Nitratudvaskningen i området fordelt på markblokke /28/.

98

N


3 OMRÅDEUDPEGNINGER

Områdeudpegninger

Der er udpeget en zonering inden for OSD og indvindingsoplandene i forhold til

grundvandsmagasinernes sårbarhed.

Overordnet er der tage udgangspunkt i dæklagstykkelser over grundvandsmagasinerne,

i grundvandskvaliteten sat i strømningsmønstre og magasintyper.

3.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser

Det nuværende OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) er vist i

figur figur 3-1. Af figuren ses det, at OSD dækker langt hovedparten af kortlægningsområdet.

I forbindelse med nærværende afrapportering af kortlægningen

for Holstebro området er der ikke kommet ny viden i forhold til den seneste revision

af OSD, hvorfor OSD ikke revideres.

99


Figur 3-1: OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser)

3.2 Nitratfølsomme Indvindingsområder

I forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat opereres generelt

med to områdeudpegninger:

100

1. Nitratfølsomme indvindingsområder, der er udpeget, hvor grundvandsmagasinerne

er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og vandværkernes

indvindingsoplande.

2. Indsatsområder med hensyn til nitrat, der udpeges, hvor grundvandsmagasinerne

er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller vandværkernes

indvindingsoplande, og hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde

en god grundvandskvalitet.

N


Områdeudpegninger

Da nitrat ikke udgør et problem i de primære magasiner indenfor OSD og vandværkernes

indvindingsoplande i kortlægningsområdet, er der ikke udpeget indsatsområder

med hensyn til nitrat.

Figur 3-2 viser de oprindelige nitratfølsomme indvindingsområder, udpeget i

Ringkøbing Amts regionplan, samt de reviderede nitratfølsomme indvindingsområder

som er resultatet af den detailkortlægning, der afrapporteres i nærværende

rapport. Som det ses er der tale om store forskelle, hvilket både skyldes

det øgede kendskab til geologi og hydrologi i området og en revideret fremgangsmåde

mht. udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder. Nedenfor

redegøres for fremgangsmåden og udpegningsgrundlaget.

Figur 3-2: Nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegning foretaget indenfor OSD og indvindingsoplande

til almene vandværker udenfor OSD.

N

101


Revisionen af de nitratfølsomme indvindingsområder er foretaget ud fra følgende

kriterier, der er formuleret efter zoneringsvejledningen:

102

• Der skal være en nedadrettet gradient i forhold til det magasin som udpegningen

foretages på baggrund af.

• Magasiet der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til,

skal have en mægtighed på mindst 5 meter.

• Den samlede lertykkelse over det magasin, der udpeges nitratfølsomme

indvindingsområder i forhold til skal være mindre end 15 meter

Udpegningsgrundlaget for revisionen er grundvandsmodellens laggrænser,

samt potentialekort for de enkelte magasinlag, ligeledes fra grundvandsmodellen.

Grundvandsmodellen for Holstebro området indeholder, som beskrevet i det

foregående kapitel, 6 magasinlag. Hvert magasin har naturligvis forskellig følsomhed

overfor nitrat, idet dæklagstykkelser og gradienter varierer for de enkelte

magasiner. Det er valgt at udpege nitratfølsomme indvindingsområder i forhold

til grundvandsmodellens magasinlag 6, 8, 10 og 12.

I de nedenstående figurer (3-3, 3-4, 3-5 og 3-6) vises magasinafgrænsningen

og gradientforholdende for de enkelte magasinlag, samt kumuleret lertykkelse.

Ved gradientforholdende forståes således nedadrettet gradient hele vejen fra

overfladen og til det pågældende magasinlag. Lertykkelsen er den kumulerede

lertykkelse af alle overliggende dæklag til et givent magasinlag.

Bemærk at dataudtrækkene til figur 3-3, 3-4, 3-5 og 3-6 følger grundvandsmodellens

udtrækning, mens der alene er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder

indenfor kortlægningsområdet, dog med undtagelse af det aller nordvestligste

område af Holstebro kommune, der af praktiske årsager revideres i nærværende

rapport, selvom det ligger udenfor kortlægningsområdet.

Nitratfølsomme indvindingsområder i de omkringliggende OSD og indvindingsoplande

udenfor OSD revideres først, når de pågældende områder afrapporteres.


Områdeudpegninger

Figur 3-3: Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 6 i grundvandsmodellen. Nitratfølsomme

indvindingsområder udpeget hvor der både er nedadrettet gradient og under 15 meter

lerdække over magasinet.

N

103


Figur 3-4: Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 8 i grundvandsmodellen. Nitratfølsomme

indvindingsområder udpeget hvor der både er nedadrettet gradient og under 15 meter

lerdække over magasinet.

104

N


Områdeudpegninger

Figur 3-5: Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 10 i grundvandsmodellen. Nitratfølsomme

indvindingsområder udpeget hvor der både er nedadrettet gradient og under 15 meter

lerdække over magasinet.

N

105


Figur 3-6: Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Nitratfølsomme

indvindingsområder udpeget hvor der både er nedadrettet gradient og under 15 meter

lerdække over magasinet.

3.3 Indvindingsoplande til almene vandværker

I forbindelse med udarbejdelsen af grundvandsmodellen er der udarbejdet indvindingsoplande

til de almene vandværker i kortlægningsområdet, bortset fra

Gadegård Vandværk. Disse indvindingsoplande vises på nedenstående figur 3-

7.

Der er ikke udpeget indvindingsopland til Gadegård Vandværk ved hjælp af

grundvandsmodellen, idet indvindingens størrelse er meget beskeden og en

egentlig modellering vil være behæftet med meget store usikkerheder. I stedet

er det valgt at udpege 300 meter zonen omkring vandværksboringen som ind-

106

N


Områdeudpegninger

vindingsopland. Dette er gjort med baggrund i, at det vurderes, at grundvandadannelsen

til Gadegård Vandværk foregår i nærområdet til boringen, samt at

grundvandsdannelsen indenfor 300 meter zonen godt kan danne basis for en

indvinding af den nuværende størrelse. Indvindingsoplandet kan ses i kapitel 4

under Gadegård Vandværks udredning.

Figur 3-7: Modellerede indvindingsoplande til de almene vandværker i kortlægningsområdet.

Ligeledes er medtaget omkringliggende oplande.

N

107


4 VANDVÆRKER I INDSATSOMRÅDET

4.1 Indledning

Dette kapitel indeholder en gennemgang og sammenfatning af kortlægningsresultaterne

for hvert af de almene vandværker i kortlægningsområdet. Den mere

overordnede baggrund for kortlægningsområdet fremgår af kapitel 2 og 3.

4.2 Frøjk Vandværk

Frøjk Vandværk ligger i den nordvestlige del af Holstebro by. Vandværkets placering

er vist i figur 4-1. På figuren er også vist placeringen af to geologiske profiler.

108


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-1: Frøjk Vandværk. Placering af geologiske profiler, indvindingsopland og boringer. Indvindingsboringerne

er markeret med rød ring, og boringer fra PC-Jupiter er inddelt i dybdeintervaller.

Selve kildepladsen og det kildepladsnære område ligger i Holstebro by, mens

den øvrige del af indvindingsoplandet ligger i åbent land og strækker sig ca. 7

km mod nordnordøst. Oplandet er forholdsvis bredt – op til 5 km i den nordligste

del og godt 2 km ved selve kildepladsen.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 2.000.000 m 3 og indvandt i

2006 1.580.983 m 3 fordelt på 8 boringer – se figur 4-2. Indvindingen har, set

over en årrække, været svagt faldende siden 1999. Indvindingen siden 1990

fremgår af figur 4-2.

N

109


110

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

0

1990

1992

1994

Frøjk Vandværk

Figur 4-2: Frøjk Vandværk. Placering af indvindingsboringer samt årlig indvinding siden 1991.

Indvindingsboringerne med angivelse af filterdybder m.m. er vist i tabel 4-1.

m3/år

1996

1998

2000

Indvinding (m3/år)

Tilladt indvinding

Frøjk Vandværk (Vandværksnummer 683-9-0)

Indvindingstilladelse, i alt: 2.000.000 m3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 17-01-2013. Oppumpet (2006):

1.580.983 m3 .

Boring

nr.

Anvendelse

Boredybde

N

Terrænkote

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop Filterbund

64. 432 Indvinding 94 18 10-08-1970 1 1 76 94

64. 435 Indvinding 97 20 12-10-1970 1 1 73,5 91,5

64. 645 Indvinding 93 15 30-05-1978 1 1 74 92

64. 680 Indvinding 105 17 03-04-1981 1 1 70 88

64. 711 Indvinding 95 20,5 12-04-1984 1 2 78 93

64. 795 Indvinding 101 20 21-10-1992 1 1 69 99

64. 839 Indvinding 95 21 26-11-1993 1 1 78 93

64. 1046 Indvinding 89 21,03 01-10-1998 1 1 61 71

Tabel 4-1: Frøjk Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-nr, boredybder, filterdybder

m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde delt

med antal indvindingsboringer.

Af tabellen fremgår det, at vandværket indvinder fra dybe magasiner (mellem 61

og 99 mut.).

4.2.1 Grundvandsmagasiner og dæklag

I figur 4-3 (profil 1) og figur 4-4 (profil 2) er vist to geologiske profiler gennem

oplandet til Frøjk Vandværk. Profil 1 er øst-vest orienteret på tværs af indvindingsoplandet

ved kildepladsen, og profil 2 er nord-syd orienteret langs med

indvindingsoplandet og gennem kildepladsen.

2002

2004

2006


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-3: SSV-NNØ rettet geologisk profil gennem Frøjk Vandværks indvindingsopland. Kvartære

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet

med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i

denne rapport er påført de enkelte filtre.

111


Figur 4-4: V-Ø rettet geologisk profil gennem Frøjk Vandværks indvindingsopland. Kvartære

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er

tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre

omtalt i denne rapport er påført de enkelte filtre.

Som det fremgår af profilerne og tabel 4-1 foregår vandindvindingen fra filtre,

der står mellem 61 og 99 mut. Filtrene står i såvel kvartssand som glimmersand.

Jfr. figur 2-14 foregår indvindingen fra det nedre miocæne magasin, Bastrup

Sandet.

I kildepladsområdet ses flere lerlag i lagserien. Generelt er der en rimeligt god

beskyttelse, men der ses også boringer, hvor lertykkelsen ikke er ret stor. Det

gælder f.eks. indvindingsboring 64.795 (se profil 2), hvor den samlede lertykkelse

ikke er på meget mere end ca. 10-12 meter. Af profilerne fremgår det også,

at den samlede lertykkelse generelt stiger øst og nord for kildepladsen.

Det fremgår desuden af de geologiske profiler samt af figur 2-19 og figur 2-20,

at mægtigheden af den kvartære lagserie er ringe. Lokalt findes slet ikke kvar-

112


Vandværker i Indsatsområdet

tære aflejringer i lagserien, der således udelukkende udgøres af tertiære aflejringer.

Den tertiære lagserie i det kildepladsnære område er stærkt varierende. Således

ses vertikalt i lagserien en hyppig vekslen mellem glimmerler, glimmersand

og kvartssand. Rent lithologisk er der dog rimeligt god overensstemmelse mellem

de niveauer hvor de forskellige aflejringstyper forekommer fra boring til boring

(horisontalt set), hvorfor der overordnet set vurderes at være tale om sammenhængende

lag.

Kendskabet til de geologiske forhold og dermed grundvandsmagasiner og

dæklag i den centrale og nordlige del af indvindingsoplandet er pga. den ringe

boringstæthed (se evt. figur 4-1) forholdsvis usikkert. Den overordnede vurdering

for området er dog, at de tertiære magasiner samlet set udgør mellem 20

og 40 meter af den gennemborede lagserie, men med aftagende mægtighed

mod nord (se figur 2-18) og en tilsvarende øget mægtighed af ler (se figur 2-

21).

4.2.2 Potentialeforhold og indvindingsopland

På baggrund af filterdybden vurderes det, at der indvindes fra det dybe magasin,

svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet

er vist i figur 4-5. Potentialet omkring kildepladsen ligger mellem kote 12,5 og

15. Potentialet er ikke umiddelbart særligt påvirket af indvindingen på kildepladsen,

men det kan skyldes den målestok og nøjagtighed kortet er lavet i. En mere

nøjagtig vurdering af dette varetages af vandværket i forbindelse med driften

af kildepladsen.

Gradienten stiger (og potentialet falder) fra kildepladsen og i sydlig retning, ned

mod Storå. Mod nord stiger potentialet til over kote 20, men gradienten i især

den nordlige del af området er lille og grundvandsspejlet således forholdsvis

fladt.

113


Figur 4-5: Indvindingsopland, infiltrationsområde og potentialelinjer (for lag 12 i grundvandsmodellen)

for Frøjk Vandværk. Koten for potentialelinjerne fremgår af figuren.

Indvindingsoplandet for kildepladsen er optegnet på baggrund af stokastiske

oplandsberegninger, hvor der er taget hensyn til usikkerheden i oplandsbestemmelsen

/11/. Beregningerne er foretaget på baggrund af en årlig indvinding

på 1,6 mio. m 3 , hvilket omtrent svarer til den reelle indvinding. På baggrund af

disse beregninger samt partikelbaneberegninger er der udpeget et overordnet

indsatsområde, som er vist i figur 4-5. I udpegningen af dette område er der

dels fravalgt usikre områder i den fjerne del af oplandet og medtaget usikre områder

i den kildepladsnære del af oplandet.

På baggrund af grundvandsmodellen /11/ er der desuden foretaget en beregning

af det grundvandsdannende opland (infiltrationsområdet) og grundvandets

aldersfordeling. Det grundvandsdannende opland er vist med rød skravering i

114

N


Vandværker i Indsatsområdet

figur 4-5. Som det fremgår, udgør det grundvandsdannende opland en forholdsvis

stor del af både indsatsområdet og indvindingsoplandet. En stor del af

infiltrationen foregår i byområdet og området umiddelbart nord for byen.

Grundvandets alder varierer en del. Generelt set er vandet forholdsvis gammelt

(50-200 år), men i flere områder nær kildepladsen ses yngre grundvand (25-50

år). Helt boringsnært er der beregnet grundvandsaldre ned til 15 år /14/.

4.2.3 Grundvandskemi og sårbarhed

Vandkvaliteten ved Frøjk Vandværk er generelt god. I grundvandskemien ses

ingen stoffer eller tidslige udviklinger, som umiddelbart giver anledning til bekymringer

i forhold til kildepladsen.

Vandtyperne i indvindingsoplandet er hovedsageligt vandtype C

(jern/sulfatzonen – mindre sårbart) og D (methanzonen – mindst sårbart). I en

enkelt boring er der fundet en vandtype B (nitratzonen – sårbart), men vandprøven

stammer fra et filter 8-14 mut. og repræsenterer dermed et overfladenært

magasin.

Der er ikke påvist nitrat i nogle af kildepladsboringerne. Inde for hele indvindingsoplandet

er der kun påvist nitrat (seneste analyse) i boring 64.940 (21

mg/l) og 64.975 (75 mg/l). Begge boringer er filtersat mindre end 7,5 mut. Nitrat

er således ikke et problem inden for indvindingsoplandet.

Sulfatindholdet i de kildepladsnære boringer varierer fra 14 mg/l (DGU nr.

64.433, 76-94 mut.) til 66 mg/l (DGU nr. 64.795, 69-99 mut. og 64.648, 8-14

mut.). I flere af kildepladsboringerne er sulfatindholdet forhøjet og stigende,

hvilket kan være en indikator på, at der sker nitratreduktion i indvindingsoplandet.

Indholdet af aggressivt kuldioxid varierer, men ligger jfr. figur 2-47 overvejende

mellem 2 og 25 mg/l. I en enkelt boring, i den sydlige del af oplandet, er der påvist

et indhold på 120 mg/l i et filter fra 5-7 mut. i et sekundært magasin. Indholdet

i kildepladsboringerne varierer mellem 8 og 11 mg/l, og er over tid generelt

svagt stigende.

Der er ikke påvist pesticider inden for indvindingsoplandet. Dog blev der i en

tidligere analyse (2001) af en vandprøve fra indvindingsboring DGU nr. 64.645

påvist 0,041 µg/l BAM. Dette har ikke kunnet påvises ved senere analyser,

hvorfor der sandsynligvis var tale om en analysefejl.

115


Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er god, og der ses ingen umiddelbare

problemer i udviklingen i vandkemien. Dog ses en stigende tendens i indholdet

af aggressivt kuldioxid, som på sigt kan kræve yderligere vandbehandling end

den nuværende.

4.2.4 Arealanvendelse og forureningskilder

Indvindingsoplandet består af et større byområde i syd og udbredte landbrugsarealer

centralt og nordligt. Der findes kun ganske små områder der er udlagt

som skov- og andre naturområder.

I figur 4-6 ses nuværende V1 og V2-kortlagte grunde i indvindingsoplandet. Antallet

af grunde er højt, men er langt overvejende knyttet til den østlige del af

indvindingsoplandet, nærmest den centrale del af Holstebro. Dog findes flere

V2-kortlagte grunde nord for byen, centralt i oplandet. En del af grundene i den

østlige del ligger uden for infiltrationsområdet, og udgør derfor som udgangspunkt

en mindre risiko i forhold til kildepladsens grundvandsressource.

De V2-kortlagte grunde fremgår af bilag 1, hvori der er givet en kortfattet beskrivelse

af forureningstype og risiko i forhold til grundvandsressourcen.

Hovedparten af de V2-registrerede grunde omfatter tidligere benzinsalgssteder

og autoværksteder. Enkelte steder er der registreret andre forureningstyper

som f.eks. slaggeoplag eller lossepladser. Blandt de V2-registrerede grunde

inden for oplandet er der kun enkelte, der udgør en potentiel risiko i forhold til

grundvandsressourcen. Det drejer sig om lokalitet nummer 661-00029 (olieforurening),

661-30905 (pesticidforurening) og 661-70509 (mulig olieforurening). De

to olieforurenede grunde ligger jfr. figur 4-6 i den østlige del af indvindingsoplandet,

på grænsen til det grundvandsdannende opland, og udgør ikke nogen

reel trussel i forhold til den dybe grundvandsressource. Pesticid-forureningen er

påvist i et øvre grundvandsmagasin, og ligger inden for det grundvandsdannende

opland ca. 2,2 km nordøst for den nordligste kildepladsboring.

Foruden de omtalte V2-kortlagte grunde, findes en lang række V1-kortlagte

grunde i indvindingsoplandet. Disse grunde er potentielt forurenede. Foruden

disse grunde, udgør byområder altid en potentiel forureningsrisiko i forhold til

grundvandet.

116


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-6: Frøjk Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen

i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser.

Hele det kildepladsnære område udgøres af byområde med en del industri.

Selve kildepladsen ligger i et parkområde, der er friholdt for industri m.v.

Næste hele den sydlige del, samt det nordvestligste hjørne af indvindingsoplandet

er udpeget som nitratfølsomt.

Udvaskningen af nitrat på markblokniveau (Figur 4-6) ligger i såvel indvindingsoplandet

som i det grundvandsdannende opland mellem 25 og 75 mg/l. Der er

ikke i de data, der indgår i figuren, foretaget en beregning i byområdet. I /14/ er

der foretaget en statistisk analyse af nitratbelastningen inden for såvel det overordnede

indsatsområde (vist på figur 4-5) som for det grundvandsdannende

opland. I analysen er der kalkuleret med en nitratkoncentration i det nedsivende

N

117


porevand i byområdet på 75 mg/l. Dette nitratbidrag stammer overvejende fra

utætte kloakledninger og fra gødskning i haver og på offentlige arealer.

Rambølls beregninger tager udgangspunkt i en generelt lidt højere nitratbelastning

i hele området. Resultatet af de statistiske beregninger viser, at den gennemsnitlige

nitratbelastning i såvel det overordnede indsatsområde som i det

grundvandsdannende opland ligger på ca. 100 mg/l, og at nitratkoncentrationen

på en 150-200 års sigt på kildepladsen vil ligge nær 90 mg/l, dvs. væsentligt

over kvalitetskriteriet for drikkevand. I beregningerne er der ikke taget hensyn til

jordlagenes nitratreduktionskapacitet – en ikke uvæsentlig faktor.

Sammenfattende kan det siges, at der for nuværende ikke er problemer med

nitrat inden for indvindingsoplandet. På sigt vil der bl.a. i takt med at jordlagenes

naturlige nitratreduktionskapacitet opbruges, kunne opstå problemer, med mindre

man reducerer nitratbelastningen i et eller flere områder i oplandet.

4.2.5 Indsatsområder

Frøjk vandværk indvinder fra et dybtliggende grundvandsmagasin med en

overordnet set rimeligt god beskyttelse. Sårbarheden er derfor relativt lille.

Flere af jordlagene har en naturlig høj nitratreduktionskapacitet. Beregninger

viser, at der med tiden, og uden hensyntagen til nitratreduktionskapaciteten,

kan opstår problemer med nitrat. Som det fremgår af afsnit 4.2.3, er der jfr. sulfatindholdet

i nogle af vandprøverne fra kildepladsboringerne tegn på, at der nu

pågår en form for nitratreduktion i jordlagene i indvindingsoplandet. De potentielle

problemer ligger dog så langt ude i tiden, at der ikke umiddelbart er behov

for en særlig indsats i forhold til nitrat.

Partikelbaneberegninger viser, at det vand der stammer fra det helt kildepladsnære

område formentlig er ungt. Det kildepladsnære område er derfor sårbart.

Det er vigtigt, at der gøres en løbende indsats i kildepladsområdet. Kildepladsen

ligger i Thorshøj Parken, og brug af pesticider og kunstgødning bør ske

med største varsomhed. Det anbefales desuden at orientere og vejlede borgere

i området om følsomheden af grundvandsressourcen samt i omgangen med

sprøjtemidler og gødning, med henblik på at mindske brugen af disse. Orienteringen

bør som minimum ske til alle borgere, der bor inden for det grundvandsdannende

opland i selve byområdet.

Der bør føres løbende tilsyn og kontrol med potentielle forureningskilder (virksomheder

m.m.) i den del af byområdet, der ligger inden for indvindingsoplandet,

og særligt i det grundvandsdannende opland. Det bør undgås at der i frem-

118


Vandværker i Indsatsområdet

tiden etableres nye potentielt forurenende virksomheder inden for dette område.

Det bør prioriteres, at kortlagte forureninger, der vurderes at udgøre en risiko

over for grundvand, fjernes.

I forhold til områderne længere væk fra byen gælder ligeledes en prioritering i

forhold til at fjerne forureninger, der udgør en risiko i forhold til grundvandet.

Lodsejere inden for (som minimum) det overordnede indsatsområde bør orienteres

om grundvandsressourcens følsomhed, og om hvordan de bedst beskytter

den. Der kan eventuelt indgås dyrkningsaftaler (MVJ-ordninger) med landmænd

i området, eventuelt gives tilbud om skovrejsning.

119


4.3 Holstebro Vandværk

Holstebro Vandværks kildeplads ligger nær centrum af Holstebro by. Vandværket

går også under betegnelsen Helgolandsgade Vandværk. Vandværket indvinder

fra i alt 11 boringer. Indvindingsboringerne ligger placeret over en 2,5 km

lang, øst-vest orienteret strækning langs Storå og med de to østligste boringer

placeret i Søndre Plantage. Boringerne langs Storå ligger i tæt bebyggede områder.

De vestligste boringer ligger kun ca. 1,5 km øst for Frøjk Vandværks kildeplads.

Indvindingsboringernes placering og indvindingsoplandet fremgår af

figur 4-7 og detailkort findes i figur 4-8 og figur 4-9.

Figur 4-7: Holstebro Vandværk. Figuren viser indvindingsoplandet, placering af geologiske

profiler (se detailudsnit i figur 4.8), der omtales i denne rapport, samt boringer fra PC-Jupiter

inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringerne er markeret med rød ring.

120

N


Vandværker i Indsatsområdet

0 1,5 3

kilometers

Figur 4-8: Holstebro Vandværk. Detailkort med placering af geologiske profiler. Se signaturforklaring

i figur 4-7.

Som det fremgår af figur 4-7 er indvindingsoplandet stort og dækker næsten

hele kortlægningsområdet.

Indvindingen på kildepladsen vurderes at være bæredygtig, om end afsænkningsforholdende

på kildepladsen bør minimeres i forhold til at bibeholde en

opadrettet gradient i indvindingsmagasinet, og dermed mindske sårbarheden i

forhold til forureninger i det kildepladsnære område /16/.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 2.500.000 m 3 og indvandt i

2006 1.844.211 m 3 fordelt på 11 boringer. Indvindingen har været jævnt faldende

siden 1993, hvor den lå på små 2.4 mio. m 3 . Indvindingen siden 1991 fremgår

af figur 4-10.

N

121


Figur 4-9: Holstebro Vandværk. Detailudsnit visende indvindingsboringernes placering på kildepladsen.

Indvindingsboringer er markeret med rød ring.

Figur 4-10: Holstebro Vandværk.

Årlig indvinding siden

1990.

122

0 0,3 0,6

kilometers

m3/år

3000000

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

0

1990

1992

1994

Holstebro Vandværk

1996

1998

2000

Indvinding (m3/år)

Tilladt indvinding

Indvindingsboringerne med angivelse af filterdybder m.m. er vist i tabel 4-2.

2002

2004

N

2006


Vandværker i Indsatsområdet

Holstebro Vandværk (Vandværksnummer 661-2-0)

Indvindingstilladelse, i alt: 2.500.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 17-01-2013. Oppumpet (2006):

1.844.211 m 3 .

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terrænkote

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop Filterbund

64. 7J Indvinding 72 8 01-09-1951 1 1 49 68,5

64. 318 Indvinding 68 9,5 01-01-1961 1 1 55 68

64. 358 Indvinding 74 10 01-01-1963 1 1 62 74

64. 393 Indvinding 70 10,17 01-01-1966 1 1 58 70

64. 587 Indvinding 71 9 26-10-1977 1 1 52 70

64. 617 Indvinding 68 10 29-09-1976 1 1 50 68

64. 730 Indvinding 79 9 30-09-1988 1 1 59,5 74,5

64. 731 Indvinding 70 9 27-11-1987 1 1 57,5 69,5

64. 736 Indvinding 72 10 01-06-1983 1 1 52 70

64. 1184 Indvinding 75 13,11 17-08-2000 1 1 51 65

64.1662 Indvinding 72 9,28 15-03-2006 1 1 59 71

Tabel 4-2: Holstebro Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-numre, boredybder,

filterdybder m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde

delt med antal indvindingsboringer.

Af tabellen fremgår det, at vandværkets boringer er mellem 68 og 79 meter dybe,

og at der indvindes fra filtre mellem 49 og 74,5 mut. Toppen af filtrene står

hyppigst mellem 55 og 60 mut. Der indvindes således ikke fra store dybder.

4.3.1 Grundvandsmagasiner og dæklag

Da kildepladsen, og i særdeleshed oplandet hertil, strækker sig over store afstande

er der af overskuelighedsmæssige årsager valgt at vise 3 geologiske

profiler fra den mere kildepladsnære del af indvindingsoplandet. Hvert profil er

ca. 5,5 km langt. Profilernes placering fremgår af figur 4-8, og profilerne er vist i

figur 4-11, 4-12 og 4-13. I figur 2-15 ses et geologisk profil på tværs af hele kortlægningsområdet,

og dermed også indvindingsoplandet. Som det fremgår af

profilerne, er der store geologiske forskelle på det vestlige profil 3 og det østlige

profil 2.

123


Figur 4-11: Profil 1. Ø-V-rettet geologisk profil på tværs af kildepladsen og indvindingsoplandet

til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer

er angivet med lyseblå farve. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100

meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de enkelte filtre.

124


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-12: Profil 2. N-S-rettet geologisk profil ned gennem den østlige del af kildepladsen og

indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære

sandaflejringer er angivet med lyseblå farve. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og

en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført

de enkelte filtre.

125


Figur 4-13: Profil 3. N-S-rettet geologisk profil ned gennem den vestlige del af kildepladsen og

indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære

sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer

på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de

enkelte filtre.

Profil 1 (figur 4-11) er et Ø-V orienteret profil, der strækker sig på tværs af kildepladsen.

Kildepladsen ligger i profilets vestlige del. Flere af vandværkets indvindingsboringer

ses på profilet (DGU nr. 64.318, 64.1184, 64.358, 64.731 og

64.736). Det ses, at indvindingen foregår fra kvartssand og glimmersand, i et

formentlig velsammenhængende og horisontalt ganske udbredt magasin. Den

naturlige beskyttelse i kraft af lerlag varierer en del. F.eks. er den samlede lertykkelse

i boring 64.319 kun ca. 6 meter, mens den i den nærliggende boring

64.716 er på ca. 50 meter. Lertykkelsen over magasinet er generelt ringe mellem

boring 64.619 og 64.736, og af figur 2-21 fremgår det, at den samlede lertykkelse

over de tertiære magasiner generelt er lille i den østlige centrale del af

indvindingsoplandet.

126


Vandværker i Indsatsområdet

De kvartære aflejringer udgør en lille del af lagserien (5-10 meter) i profilets

vestlige del, mens mægtigheden tiltager mod sydøst (op mod 40 meter) – se

evt. også figur 2-19. Længst mod øst findes formentlig en begravet dal (se evt.

figur 2-8), der dels afskærer udbredelsen af de tertiære magasiner mod sydøst,

dels er udfyldt med ler så den kvartære lagserie her udgør mere end 110 meter

(boring nr. 64.702).

Profil 2 (figur 4-12) er et N-S orienteret profil i den østlige del af det kildepladsnære

område. Dele af profilet løber parallelt med en begravet dal. Dalfyldet

veksler stærkt. Således ses i boring 64.733 små 80 meter smeltevandssand,

mens der ca. 2 km længere mod syd slet ikke findes sand i dette niveau af dalen,

der desuden heller ikke er så dybt nedskåret i dette område. Der indgår

ikke nogle af Holstebro Vandværks indvindingsboringer på profilet, men kildepladsens

indvindingsmagasin ses bl.a. centralt i profilet (f.eks. ved boring

64.779). Det fremgår af profilet, at beskyttelsen af magasinet er rimeligt god, om

end den samlede lertykkelse som i profil 1 også svinger en del. Der er desuden

tydelige indikationer på, at indvindingsmagasinet er i direkte hydraulisk kontakt

med sandmagasinet i den begravede dal.

Mod syd tiltager lertykkelsen drastisk, og den sydligere del af den begravede

dal er her fyldt op med ler (f.eks. boring 74.891 og 74.892).

Profil 3 (figur 4-13) er ligeledes orienteret N-S, men ligger i den vestlige del af

det kildepladsnære område. Profilet gennemskærer kildepladsen ved boring

64.7J, der ses centralt i profilet. Den samlede lertykkelse over magasinet er ca.

15 meter. Dermed er beskyttelsen fra dæklag ikke særligt god. Der er tale om

samme område som beskrevet i profil 1. Både syd og nord for kildepladsen er

den samlede lertykkelse større. Lagserien i profilet er generelt meget sandet, og

der ses særligt i den centrale og nordlige del en hyppig vekslen mellem sand

(glimmersand og kvartssand) og ler (glimmerler) i den prækvartære del af lagserien.

Ved selve kildepladsen opnås meget store sammenhængende sandlag.

Indvindingsmagasinets tykkelse er således mindst 60 meter.

Nordligst i profilet ses den meget dybe boring 64.1640 (udført på Færch Plast

arealer i forbindelse med vurdering af de fremtidige muligheder for grundvandskøling

af procesvand). Denne boring indgår i Skovbjergs miocæne stratigrafi for

området /26/. Boringen indgår som en del af det geologiske profil i figur 2-13.

Ved at ekstrapolere ud fra boringen ses det, at Holstebro Vandværks indvinding

foregår fra Bastrup Sand.

127


Da Holstebro Vandværks indvindingsopland som tidligere nævnt strækker sig

over det meste af kortlægningsområdet, beskrives det helt overordnede geologiske

forhold bedst ud fra figur 2-18, 2-19, 2-20 og 2-21 og til dels ved figur 2-22

og figur 2-23. Figurerne for hhv. den samlede tykkelse af kvartært- og tertiært

sand beskriver dog ikke magasinernes indbyrdes sammenhænge. Helt overordnet

ses det, at de tertiære sandforekomsters samlede mægtighed er størst i

den centrale del af indvindingsområdet, og at det tilsvarende er i det område,

der findes de mindste dæklagstykkelser.

4.3.2 Potentialeforhold og indvindingsopland

På baggrund af indvindingsfiltrenes dybde vurderes det, at der indvindes fra det

dybe magasin, svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen.

I figur 4-14 ses grundvandspotentialet for indvindingsmagasinet. Potentialebilledet

tegner et udglattet billede af potentialeforholdene i indvindingsoplandet. Potentialelinjerne

forløber roligt, og der ses ikke nogen umiddelbar lokal påvirkninge

omkring indvindingsboringerne. Det er ikke helt i overensstemmelse med

vurderingen af afsænkningsforholdende for de enkelte indvindingsboringer, der

viser, at der lokalt forekommer afsænkninger i en størrelsesorden, som på sigt

kan give problemer i form af øget sårbarhed for nedtrængende vand fra de mere

overfladenære magasiner /16/. Overvågning af de kildepladsnære potentialeforhold

varetages af vandværket i forbindelse med kildepladsens drift.

Generelt falder grundvandspotentialet i den sydlige og nordlige del af oplandet

ind mod kildepladsen og Storå, hvor potentialet ligger mellem kote 12,5 og 15. I

den sydligste del af indvindingsoplandet ligger potentialet omkring kote 50.

Gradienten er forholdsvis jævn ind mod kildepladsen. I den nordlige del af indvindingsoplandet

når potentialet kote 20-25. Grundvandsspejlet er væsentligt

mere fladt end i den sydlige del. Ved selve kildepladsen er der et generelt fald

mod vest. Som beskrevet i afsnit 2.4.5 har Storåen indflydelse på grundvandspotentialet

i især den centrale del af området, hvor der ses en udstrømning fra

grundvandsmagasinerne til Storåen.

128


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-14: Indvindingsopland, overordnet indsatsområde, grundvandsdannende opland og potentialelinjer

(lag 12 i grundvandsmodellen) for Holstebro Vandværk. Kote for potentialelinjerne

fremgår af figuren.

Indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske

oplandsberegninger /11/. Oplandet er beregnet ud fra en årlig indvinding

på 2,1 mio. m 3 , som er ligeligt fordelt på de 11 indvindingsboringer. Den anvendte

årlige indvinding ligger 400.000 m 3 under den maksimalt tilladte indvinding

på kildepladsen (figur 4-10 og tabel 4-2 ). Oplandet er stort og strækker sig

ca. 10 km nord for kildepladsen og 16 km syd for kildepladsen. Den maksimale

oplandsbredde er ca. 10 km og ses i den nordlige del af oplandet. Oplandets

form er atypisk, idet det har stor udstrækning i to forskellige retninger (nord og

syd) fra kildepladsen. Det skyldes en kombination af kildepladsens beliggenhed

i Storå-dalen, det højtliggende landskab syd og nord for kildepladsen samt den

store indvindingsmængde. Oplandsberegningen vurderes at være forholdsvis

sikker, med størst sikkerhed nærmest kildepladsen, og tiltagende usikkerhed

N

129


med øget afstand til kildepladsen. Hele den centrale del af det sydlige indvindingsområde

er dog meget usikkert bestemt (området øst og sydøst for Nr. Felding).

Partikelbaneberegninger og det stokastiske opland danner grundlag for udpegningen

af det overordnede indsatsområde, som er vist i figur 4-14. Grænsen er

defineret ved grænsen for det grundvand inden for det overordnede indsatsområde,

og med den nuværende oppumpning, der ender ved kildepladsen inden

for 200 år.

Der er foretaget partikelbaneberegninger som er anvendt til udpegning af

grundvandsdannende oplande. Disse er vist i figur 4-14. Beregningerne viser, at

størstedelen af grundvandet er ret gammelt, idet 92 % af vandet er ældre end

50 år, og 66 % af vandet er ældre end 100 år /16/.

Det ses af figuren, at grundvandsdannelsen foregår i flere forskellige mindre

områder i indvindingsoplandet. En stor del af grundvandsdannelsen i den nordlige

del af indvindingsoplandet foregår i det vestlige byområde samt i den nordligste

del af det overordnede indsatsområde. Syd for kildepladsen foregår der

grundvandsdannelse nordnordvest for Nr. Felding by, samt i flere mindre områder

længere væk fra kildepladsen. Naturligt nok er det i de grundvandsdannende

områder tættest på kildepladsen, at der forekommer kortest transporttid til

indvindingsboringerne. Tættest på indvindingsboringerne er transporttiden ned

til 25 år fra det rammer jordoverfladen til det pumpes op ved kildepladsen.

Partikelbaneberegningerne viser desuden (hvilket også fremgår af potentialekortet),

at næsten alt det oppumpede grundvand passerer byområder og derfor

er udsat for en potentiel risiko for forurening med særligt miljøfremmede stoffer

(pesticider, BAM, organiske opløsningsmidler m.m.).

4.3.3 Grundvandskemi og sårbarhed

Overordnet set er vandressourcen rimeligt godt beskyttet, og grundvandskemien

god og stabil, hvilket den har været det de seneste ca. 30 år /16/.

Vandtyperne på kildepladsen er bestemt til C (mindre sårbart) og D (mindst

sårbart), og det tegner et generelt billede for det meste af indvindingsoplandet

og i særdeleshed det overordnede indsatsområde (se evt. figur 2-44). Centralt i

den sydlige del af området findes flere boringer med vandtype A (sårbart). Ved

en gennemgang af disse boringer ses det, at de alle er filtersat mindre end 10

mut. og derfor ikke er repræsentative for indvindingsmagasinet. Jfr. figur 2-10 er

130


Vandværker i Indsatsområdet

det forventeligt, at der næsten udelukkende findes reducerede vandtyper i de

dybere magasiner.

Nitrat i grundvandet udgør ikke et problem i indvindingsboringerne, endsige inden

for indvindingsoplandet. Figur 2-39 viser nitratforekomster ved seneste

analyser i hele kortlægningsområdet, og figur 2-40 viser nitrat sammenholdt

med filterdybden. Som det fremgår findes der næsten ingen overskridelser af

nitrat i forhold til drikkevandskriteriet (50 mg/l). De få overskridelser der er findes

alle i filtre i sekundære magasiner tæt på terræn. Det dybeste filter med

overskridelse af drikkevandskriteriet står 26-30 mut. (boring 74.466, ses i figur

4-20) i den sydvestligste del af indvindingsoplandet, og uden for det overordnede

indsatsområde for Holstebro Vandværk.

Aggressivt kuldioxid i indvindingsboringerne er et begyndende problem. Indholdet

har været stigende gennem en årrække, og er nu på gennemsnitligt 6,5 mg/l

i indvindingsboringerne, hvilket er på grænsen til hvad den nuværende vandbehandling

kan forventes at fjerne. Indholdet af aggressivt kuldioxid i kildepladsboringerne

adskiller sig ikke fra indholdet i de øvrige boringer i området.

Der er ikke påvist pesticider i indvindingsboringerne. Pesticider udgør for nuværende

ikke et problem inden for hverken det overordnede indsatsområde eller

indvindingsoplandet.

I boring DGU nr. 64.587 (beliggende i Museumsparken), er der de seneste 15

år set et stigende indhold af bl.a. klorid og total tørstof. Stigningen ses kun i

denne boring, og der har ikke umiddelbart kunnet findes nogen årsag hertil /15/.

Indholdet af klorid og tørstof ligger væsentligt under gældende kvalitetskriterier

for drikkevand. I seneste analyse fra 2007 er kloridindholdet dog faldet i forhold

til de 10 foregående år. Kilden til forureningen er ikke fundet. Der kan evt. være

tale om en nærliggende losseplads eller et kommunalt saltlager.

4.3.4 Arealanvendelse og forurening

Oplandet udgøres af såvel byområder som landbrugsjorde. Desuden ses små

og spredte plantageområder, men naturarealer som skov og enge udgør kun en

lille del af det samlede område. Det største skovområde ses umiddelbart syd for

Holstebro. Hele kildepladsområdet, og en stor del af arealerne omkring kildepladsen,

udgøres af byområde.

Antallet af potentielle og aktuelle forureningskilder inden for indvindingsoplandet

er mange. De V1 og V2 kortlagte grunde er vist i figur 4-15. I figur 4-16 er vist et

131


udsnit af figur 4-15. Langt hovedparten af de kortlagte grunde ligger i det bynære

område ved Holstebro.

Figur 4-15: Holstebro Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist

kvælstofudvaskningen i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde

kasser.

Af kortudsnittet i figur 4-16 ses det, at der ikke ligger V1- og V2 kortlagte grunde

i de boringsnære områder. Desuden ligger der kun forholdsvis få kortlagte

grunde i den kildepladsnære del af det grundvandsdannende opland. Foruden

de kortlagte grunde kan der være uopdagede potentielle forureninger i området

– her tænkes bl.a. på utætte kloakledninger, overfladespild og lignende. Hele

byområdet er at betragte som en forureningskilde i forhold til grundvandsmagasinerne.

132

N


Vandværker i Indsatsområdet

Nitratudvaskningen i indvindingsoplandet ligger mellem 25 og 75 mg/l beregnet

på markblokke. På enkelte markblokke ligger udvaskningen på 75-100 mg/l.

Inden for det overordnede indsatsområde er der kun ganske få markblokke med

en udvaskning på mere end 75 mg/l, og inden for infiltrationsområderne ses så

godt som ingen værdier over 75 mg/l

Figur 4-16: Udsnit af figur 4-15. Detailkort med angivelse af arealanvendelse, nitratudvaskning

samt V1- og V2 kortlagte grunde. Se legende for figur 4-15, sorte prikker er indvindingsboringer.

Kun en relativt lille del af indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde.

Der er fortinsvis tale om områder i den sydlige del af indvindingsoplandet,

samt i den vestlige del af den centrale og nordøstlige del af indvindingsområdet.

4.3.5 Indsatsområder

Den geologisk betingede sårbarhed er generelt ret lille. Dog ses ved kildepladsen

områder, hvor den samlede lertykkelse er ringe og dermed ikke yder nogen

særlig beskyttelse. Det ses blandt andet på profil 1 mellem ca. 1200 og 1800 m.

Jfr. figur 2-20 og figur 2-21, er den samlede lertykkelse generelt mindst i den

N

133


centrale del af det overordnede indsatsområde, herunder hele området ved

Holstebro.

Der ses begravede dale i området, men der er ikke umiddelbart indikationer på

at de ”kortslutter” de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det kan dog ikke

udelukkes, at den begravede dal der f.eks. ses i profil 2, boring nr. 64.733, skaber

hydraulisk kontakt med det dybtliggende magasin i boring 74.891 og det

højereliggende magasin i boring 64.779. Den generelle beskyttelse vurderes

dog til at være god.

Vandværket indvinder fra 50-70 meters dybde. Vandet er reduceret. Jordlagene

over indvindingsfiltrene besidder nitratreducerende egenskaber, og det sammenholdt

med dybden og de øvrige geologiske forhold bevirker, at der ikke vurderes

at skulle gøres en indsats over for nitrat i forhold til den nuværende indvinding.

Jordens nitratreduktionskapacitet opbruges imidlertid med tiden, hvorfor

nitratbelastningen ikke bør øges med tiden. Beregninger viser, at nitrat på

meget lang sigt kan komme til at udgøre et problem for grundvandsressourcen,

idet der med den nuværende nitratbelastning (uden hensyntagen til sedimenternes

nitratreduktionsegenskaber) og grundvandsindvinding vil kunne forekomme

en nitratkoncentration i grundvandet på godt 80 mg/l /16/. I de nuværende

landbrugsområder kan nitratbelastningen reduceres ved at indgå dyrkningsaftaler

(MVJ-ordninger) eller skovrejsning.

De kortlagte og eventuelt fremtidige jordforureninger i indvindingsoplandet, og i

særdeleshed inden for det overordnede indsatsområde, bør opryddes i forhold

til risikoen over for grundvand.

Grundvandsdannelsen sker i flere mindre områder i oplandet. Disse områder

bør have høj prioritet i forhold til arealanvendelse og dermed forureningskilder.

I de kildepladsnære områder kan der foretages en grundejerinformation omkring

grundvandsressourcen og dens sårbarhed over for forureninger i nærområdet,

samt hvordan man undgår at belaste ressourcen unødigt. Her tænkes

også på information vedr. brug af pesticider og kvælstofgødning i parcelhusområderne.

De boringsnære områder bør have meget høj prioritet i grundvandsbeskyttelsen,

ligesom den centrale del af kildepladsen jfr. de geologiske profiler bør prioriteres

meget højt, som følge af stedvis tynde samlede lertykkelser. Det kan

overvejes at henstille til, at der ikke anvendes pesticider i de kildepladsnære

områder.

134


Vandværker i Indsatsområdet

Den overordnede grundvandsbeskyttelse af Holstebro kildeplads’ indvindingsopland

fører også til beskyttelse af en del af de øvrige 3 indvindingsoplande i

kortlægningsområdet. Disse overlapper i større eller mindre grad med nærværende

opland.

135


4.4 Nørre Felding Vandværk

Nørre Felding Vandværk ligger ca. 5,5 km syd for Holstebro. Vandværkets 2

boringer ligger ved åbne arealer i den sydøstlige del af Nr. Felding by. Vandværkets

placering fremgår af Figur 4-17 og figur 4-18. Indvindingen på kildepladsen

betragtes som bæredygtig på lang sigt, og der vurderes at være en

yderligere kapacitet i grundvandsmagasinet /16/.

136

0 1,5 3

kilometers

Figur 4-17: Nr. Felding Vandværk. Figuren viser placering af det nord-syd gående geologiske

profil, indvindingsopland (fra /11l/) samt boringer fra PC-Jupiter inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringerne

er angivet med rød ring og DGU-nummer.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 100.000 m 3 og indvandt i 2006

92.937 m 3 fordelt på 2 boringer – se tabel 4-3 og figur 4-18. Indvindingen lå i

N


Vandværker i Indsatsområdet

perioden fra 1993 til 2002 forholdsvis konstant omkring de 80.000 m 3 pr. år,

men er siden steget jævnt. I 2005 lå indvindingen på små 116.000 m 3 , men faldt

til et mere gennemsnitligt niveau året efter. Indvindingen siden 1990 fremgår af

figur 4-18.

0 0,3 0,6

kilometers

m3/år

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

0

1990

1992

Nørre Felding Vandværk

1994

1996

1998

2000

Indvinding (m3/år)

Tilladt indvinding

Figur 4-18: Nørre Felding Vandværk. Placering af indvindingsboringer samt årlig indvinding siden 1990.

Indvindingsboringerne med angivelse af filterdybder m.m. er vist i tabel 4-3.

Nørre Felding Vandværk (Vandværksnummer 661-5-0)

Indvindingstilladelse, i alt: 100.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 18-01-2018. Oppumpet

(2006): 92.937 m 3 .

DGU nr Anvendelse Boredybde Terrænkote

N

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop

2002

Filterbund

74. 476 Indvinding 115 35,61 08-09-1970 1 1 100 115

74. 1031 Indvinding 110 35,1 02-06-1999 1 1 90 100

Tabel 4-3: Nørre Felding Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU numre, boredybder,

filterdybder m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde

delt med antal indvindingsboringer.

Af tabellen fremgår det, at vandværkets 2 boringer er hhv. 110 og 115 meter

dybe, og at der indvindes fra filtre mellem 90 og 115 mut. Indvindingen foregår

således fra relativt stor dybde.

4.4.1 Grundvandsmagasiner og dæklag

I figur 4-19 er vist et geologisk profilsnit gennem oplandet til Nørre Felding

Vandværk. Profilet er tegnet ned gennem indvindingsoplandet fra nord mod

syd. Af profilet fremgår det, at indvindingsboringerne er filtersat i kvartssand og

glimmersand. Magasinet tilhører formentlig Bastrup Sand, se evt. figur 2-13. I

2004

137

2006


oring nr. 74.1031 indgår godt 1 meter glimmerler i det filtersatte niveau. Kildepladsområdet

er velbeskyttet, idet lagserien herover næsten udelukkende udgøres

af kvartært moræneler og smeltevandsler.

I kildepladsens opland ses også store mægtigheder af lerede aflejringer over

magasinet. Ca. 4,5 km syd for kildepladsen findes de neogene aflejringer tæt på

terræn. Længere mod syd stiger dybden igen, men lagserien bliver overvejende

sandet, og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen bliver derfor ringere.

Figur 4-19: Nord-syd rettet geologisk profil ned gennem Nr. Feldings indvindingsopland. Kvartære

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet

med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne

rapport er påført de enkelte filtre.

4.4.2 Potentialeforhold og Indvindingsopland

På baggrund af filterdybden vurderes det, at der indvindes fra det dybe magasin,

svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet i

indvindingsoplandet er vist i figur 4-20. Den overordnede grundvandsstrømning

i det kildepladsnære område er mod nord, mens den er nordvest-rettet i den

138


Vandværker i Indsatsområdet

centrale del af indvindingsoplandet og igen rettet mod nord i den sydligste fjerne

del af indvindingsoplandet. Ved kildepladsen står grundvandsspejlet i kote ca.

27,5, mens det stiger mod syd til kote ca. 52,5 længst væk fra kildepladsen.

Indvindingsoplandet for Nr. Felding Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske

oplandsberegninger /11/. Beregningerne er udført både med og uden

usikkerhedsvurderinger. Der er regnet med en årlig indvinding på 100.000 m 3 .

Som det fremgår af figur 4-18 er dette tæt på den reelle indvinding gennem de

senere år. Indvindingsoplandet fremgår af figur 4-20.

Vestforsyning A/S /16/ har på baggrund af grundvandsmodellen /11/ bl.a. foretaget

en beregning af det grundvandsdannende opland og grundvandets aldersfordeling.

Infiltrationsområdet er vist i figur figur 4-20. Det ses, at infiltrationen

foregår i den centrale del af oplandet. Som det fremgår af profil 1, er den centrale

og sydlige del af oplandet præget af sandede aflejringer.

139


140

0 1,5 3

kilometers

Figur 4-20: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og potentialelinjer (for lag 12 i

grundvandsmodellen) for Nr. Felding Vandværk. Kote for potentialelinjerne fremgår af de enkelte

potentialelinjer.

Beregningerne viser, at oplandet er udpeget med en relativt stor sikkerhed /11/.

Beregningerne viser desuden, at grundvandet til kildepladsen dannes syd for

denne, og at vandet er forholdsvis gammelt. Således beregnes 84 % af grundvandet

til at være ældre end 50 år, mens 49 % formentlig er ældre end 100 år

/16/.

Oplandets langstrakte og tynde form indikerer, at indvindingen er lav sammenholdt

med magasinets ydeevne.

N


4.4.3 Grundvandskemi og sårbarhed

Vandværker i Indsatsområdet

De i det følgende omtalte boringer er fremhævet med røde tal i figur 4-20. I kildepladsens

indvindingsopland er der målt nitrat i boring 74.630 (44 mg/l; filter

19,5-25,5 mut) og 74.466 (65 mg/l; filter 26-30 mut). I førstnævnte boring er

vandtypen bestemt til type A (iltzonen), mens den ikke har kunnet bestemmes i

den anden boring. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er ikke overskredet i

den første boring.

Boring 74.466 ligger i den sydligste del af oplandet og ligger langt uden for både

det grundvandsdannende opland og for det overordnede indsatsområde jfr. figur

4-20. De få partikelbaner, der når denne del af oplandet, har en beregnet

transporttid til kildepladsen på mere end 200 år. Desuden er usikkerheden på

det stokastiske opland meget stor i den del af området /11/.

Som det fremgår af det geologiske profil, er begge de omtalte boringer filtersat i

øvre sekundære magasiner, der ligger væsentligt højere i lagserien end indvindingsmagasinet

ved kildepladsen (boring 74.630 ligger umiddelbart uden for

profilets bufferzone og er der ikke vist på profilet). Ud fra nærliggende dybe boringer

ses det, at der under filteret i boring 74.630 findes tykke lag glimmerler,

hvorfor en nedsivning til dybereliggende magasiner ikke vurderes mulig.

Der ses let forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid i flere boringer i indvindingsoplandet.

Største indhold ses i boring 74.630, der ligeledes er omtalt i forhold til

nitrat.

Der er ikke påvist pesticider inden for oplandet.

Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er god, og der ses ingen problemer i

forhold til udviklingen i vandkemien. Indholdet af aggressivt kuldioxid er relativt

højt.

4.4.4 Arealanvendelse og forureningskilder

Inden for indvindingsoplandet ses flere potentielle forureningskilder. Disse er

vist i figur 4-21.

141


142

0 1,5 3

kilometers

Figur 4-21: Nr. Felding Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist

kvælstofudvaskningen i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde

kasser.

Kildepladsnært findes 3 V1-kortlagte grunde og 2 V2-kortlagte grunde. De V2kortlagte

grunde er vist i bilag 1. Ingen af dem ligger, jfr. figur 4-18, i de boringsnære

områder.

Den kildepladsnære V2-kortlagte forurening (661-30388) består af oliekomponenter

i jord og grundvand. Olien stammer fra et tidligere benzinsalg. Forureningen

vurderes ikke at udgøre en risiko i forhold til grundvandsressourcen.

Den anden V2-kortlagte forurening ligger ude i oplandet (677-00006) og ligger

tæt på infiltrationsområdet. Lokaliteten er en losseplads. Det er vurderet, at risikoen

i forhold til grundvandsressourcen er minimal. Der pågår monitering frem

til 2010.

N


Vandværker i Indsatsområdet

Foruden de omtalte V2-kortlagte grunde findes en række V1-kortlægninger.

Dette er grunde, der er potentielt forurenede. Foruden de kendte potentielle forureninger

i området, vil et byområde altid udgøre en forureningsrisiko.

Hovedparten af arealet inden for indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer.

Umiddelbart ved kildepladsen findes Nr. Felding by, der er lille og kun

udgør en meget lille del af indvindingsoplandet. I den centrale og sydlige del af

området findes flere arealer, der henligger som skovområder. I forhold til landbrugsområderne

er nitratbelastningen forholdsvis moderat, dog op mod 100

mg/l i den sydligste del af oplandet.

Hovedparten af indvindingsoplandet er, jfr. figur 4-21, udlagt som nitratfølsomt.

Undtaget herfra er den nordlige del, og dermed det kildepladsnære område.

Hele indvindingsoplandet ligger indenfor OSD.

Det boringsnære område ved boring 74.476 ligger under et parcelhuskvarter, og

er derfor særligt udsat for miljøfremmede stoffer.

4.4.5 Indsatsområder

Vandværket indvinder fra et relativt dybt grundvandsmagasin. Magasinet er i

indvindingsoplandet generelt beskyttet af tykke lerlag, hvorfor vandværkets sårbarhed

vurderes at være lille.

Flere af jordlagene i området har en naturlig høj nitratreduktionskapaciet. Sammenholdt

med vandanalyser og øvrige geologiske forhold vurderes der ikke at

skulle gøres nogen særlig indsats over for nitrat.

De geologiske forhold, og hermed magasinforholdene i den sydlige del af oplandet,

er mindre godt beskrevet. Det skyldes forholdsvis komplekse geologiske

forhold, hvor prækvartære sedimenter i enkelte boringer findes næsten helt til

terræn, mens det i relativt nærtliggende boringer ligger dybere end 90 m.

Prækvartæroverfladen varierer således stærkt, hvilket formentlig skyldes forekomsten

af begravede dalstrukturer, jfr. afsnit 2.3.3. Af figur 2-8 fremgår det

dog, at der hidtil ikke er kortlagt begravede dale i denne del af området. Det er

dog på baggrund af boringsoplysninger klart at de også findes i Nr. Felding området,

om end deres udstrækning og forløb ikke er kortlagt. Sammenhængen

mellem de dybtliggende magasiner i den nordlige og i den sydlige del af oplandet

kendes ikke.

143


Den sydlige del af oplandet er væsentlig mere sårbar end den centrale og nordlige

del, da der i flere boringer udelukkende findes sand eller kun tynde og

spredte indslag af ler.

Selvom den naturlige beskyttelse i det kildepladsnære område er god, bør jordforureninger

her prioriteres og opryddes i forhold til risikoen over for grundvand.

Prioriteringen bør ske i forhold til nærhed til kildepladsen og i forhold til beliggenhed

i det grundvandsdannende opland.

De to indvindingsboringer ligger tæt på Nr. Felding skoles idrætsanlæg. Brug af

pesticider i forbindelse med driften af skolen og idrætsanlægget bør undgås.

Grundejere i de boringsnære områder bør orienteres om dette, samt vejledes i

hvordan de kan være med til at beskytte områderne.

Hovedparten af grundvandsdannelsen til indvindingen på vandværket sker i den

centrale del af indvindingsoplandet. En del af dette område henligger som

skovområde. Den øvrige del henligger som landbrugsarealer. Foruden de kildepladsnære

områder, bør den fremtidige grundvandsbeskyttelse prioriteres i dette

område, f.eks. ved skovrejsning og indgåelse af MVJ-aftaler med berørte

lodsejere. Jfr. Figur 2-57 foreligger der MVJ-aftaler for et mindre område umiddelbart

syd for Ølgryde.

144


4.5 Sørvad Vandværk

Vandværker i Indsatsområdet

Sørvad Vandværk ligger ca. 11,5 km syd for Holstebro. Vandværkets to boringer

ligger ved Sørvad Høje i Sørvad Plantage umiddelbart sydvest for byen.

Vandværkets placering fremgår af figur 4-22 og figur 4-23.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 90.000 m 3 og indvandt i 2006

68.609 m 3 fordelt på 2 boringer. Indvindingen lå væsentligt over tilladelsen i perioden

1990 til 1994 (op ca. 125.000 m 3 ). Fra 1993 til 1995 faldt den kraftigt, og

har siden 1998 ligget relativt konstant på ca. 69.000 m 3 /år. Indvindingen siden

1991 fremgår af figur 4-23.

Figur 4-22: Sørvad Vandværk. Figuren viser placeringen af det nordøst-sydvest gående geologiske profil,

indvindingsopland samt PC-Jupiterboringer inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringer er angivet

med rød ring og DGU-nummer.

N

145


0 0,3 0,6

146

kilometers

N

m3/år

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

0

1990

1992

1994

Sørvad Vandværk

Figur 4-23: Sørvad Vandværk. Placering af indvindingsboringer og årlig indvinding siden 1990.

Indvindingsboringerne med angivelse af filterdybder m.m. er vist i tabel 4-4.

Sørvad Vandværk (Vandværksnummer 677-6-0)

Indvindingstilladelse, i alt: 90.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 28-07-2000. Tilladelse udløber: 25-04-2018. Oppumpet

(2006): 68.609 m 3 .

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terræn-kote Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop

1996

1998

Indvinding (m3/år)

2000

Tilladt indvinding

Filterbund

74. 558 Indvinding 34 56,5 12-08-1976 1 1 23 34

74. 713 Indvinding 45 57 26-08-1977 1 1 33 45

Tabel 4-4: Sørvad Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-nre, boredybder,

filterdybder m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde

delt med antal indvindingsboringer.

Af tabellen fremgår det, at vandværkets 2 boringer er hhv. 34 og 45 meter dybe,

og at der indvindes fra filtre mellem 23 og 45 mut. Indvindingen er således relativt

overfladenær, især fra boring 74.558, der er filtersat fra 23 til 34 mut.

4.5.1 Grundvandsmagasiner og dæklag

I figur 4-24 er vist et geologisk tværsnit gennem oplandet til Sørvad Vandværk.

Profilet er orienteret fra nordøst til sydvest. Den ene indvindingsboring, boring

74.558, fremgår af profilet. Det ses at boringen udelukkende er ført gennem

smeltevandssand. Det samme gør sig gældende for boring 74.713. I den nærliggende

boring 74.714 ses der ca. 10 meter ler i toppen. At dømme efter de

øvrige boringer er der tale om en lokal lerforekomst. Geologisk set er kildepladsområdet

dårligt beskyttet.

2002

2004


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-24: NV-SØ orienteret geologisk profil gennem Sørvad Vandværks indvindingsopland.

Kvartære sandaflejringer er angivet med rød. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer

på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de enkelte

filtre.

Opstrøms kildepladsen ses store mægtigheder af ler (boring 74.515). Leret findes

i det niveau hvor, Sørvads indvindingsmagasin ligger, og der er derfor tegn

på, at magasinet kiler ud og måske helt forsvinder mod nord og nordøst. Nedstrøms

kildepladsen fortsætter sandlaget uden dæklag. Først i den sydligste del

af indvindingsoplandet forekommer der ler i lagserien.

Ovenstående betragtninger understøttes af figur 2-19 og figur 2-20, samt figur

2-22 og figur 2-23.

4.5.2 Potentialeforhold og indvindingsopland

Jfr. magasininddelingen i afsnit 2.4.5, indvindes der fra det øvre regionale magasin.

Magasinet står i direkte hydraulisk kontakt med det øvre terrænnære

magasin. Enkelte filtre står i et niveau på grænsen mellem det terrænnære magasin

og det regionale magasin. I kildepladsområdet står grundvandsspejlet lige

147


under kote 40. Grundvandsspejlet stiger mod vest i den kildepladsnære del af

indvindingsoplandet, men drejer mod sydvest og syd længere fra kildepladsen.

Sydligst i indvindingsoplandet står grundvandet omkring kote 55.

Indvindingsoplandet for Sørvad Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske

oplandsberegninger /11/. Der er regnet med en årlig indvinding på 70.000

m 3 . Oplandet vurderes som middelgodt bestemt. Usikkerheden er størst på den

sydlige del af oplandet. I beregningerne indgår 3 nu lukkede indvindingsboringer;

boring 74.714, 74.715 og 74.716. De 2 sidstnævnte lå ca. 350 m nord for

de aktive boringer 74.713 og 74.558. Som følge af de ændrede indvindingsforhold

vil en genberegning af indvindingsoplandet formentlig føre til en mindre

udstrækning mod nord. Grundet den lille samlede vandindvinding vurderes ændringen

at være så lille, at det nuværende indvindingsopland vurderes ok. I forbindelse

med oplandsberegningen var der oprindeligt beregnet to infiltrationsområder,

det der er vist i figur 4-25, samt et mindre område parallelt hermed

men ca. 300 meter længere mod nord.

Der er ikke foretaget beregninger af grundvandets alder. På baggrund af de

geologiske- og indvindingsmæssige forhold samt det stokastiske opland er der

udpeget et overordnet indsatsområde som vist i figur 4-25.

148


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-25: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og potentialekort (for lag 4 i grundvandsmodellen)

for Sørvad Vandværk. Kote for potentialelinjerne fremgår af figuren.

I forbindelse med grundvandsmodellen /11/ er der udført partikelbaneberegninger

i indvindingsoplandet. Aldersfordelingen viser ifølge /11/, at grundvandet er

forholdsvis gammelt. Dette stemmer ikke helt overens med vandkemien i indvindingsboringerne,

herunder vandtypen og indhold af nitrat mv., se nedenstående

afsnit.

4.5.3 Grundvandskemi og sårbarhed

Generelt findes kun få vandanalyser fra boringer i indvindingsområdet.

Der er målt nitrat i begge indvindingsboringer (nr. 74.713 og 74.558). Udviklingen

i nitratindholdet over tid fremgår af figur 2-39. I boring 74.713 er der siden

1979 registreret et svagt men konstant stigende nitratindhold fra ca. 5 mg/l til 13

mg/l i seneste analyse. I boring 74.558 blev der fra 1979 til 2000 registreret en

N

149


kraftig stigning fra ca. 15 mg/l op til små 40 mg/l. Fra 2000 og frem til seneste

analyse er nitratindholdet faldet til 11 mg/l.

Vandtypen er i begge boringer bestemt til vandtype A (se evt. figur 2-44), svarende

til oxideret og meget sårbart grundvand. I den vestlige del af oplandet ses

i boring 74.529 en vandtype C, der dog formentlig stammer fra et dybereliggende

magasin.

I begge indvindingsboringer ses høje indhold af aggressivt kuldioxid. Således

ses i seneste analyser fra boring 74.558 og 74.713 hhv. 18 mg/l og 28 mg/l. Det

er i god overensstemmelse med det forventede, da magasinet udgøres af forholdsvis

terrænnært smeltevandssand uden beskyttelse i form af dæklag/lerlag.

Der er ikke påvist pesticider inden for oplandet.

Sammenholdt med de geologiske forhold (se evt. det geologiske profil i figur 4-

24), vurderes grundvandsressourcen ved kildepladsen og i oplandet at være

meget sårbar.

Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er rimeligt god, men der er grund til at

udvise opmærksomhed omkring udviklingen i den.

4.5.4 Arealanvendelse og forureningskilder

I figur 4-26 er vist V1- og V2-kortlagte grunde i eller umiddelbart nær indvindingsoplandet.

Desuden er vist nitratudvaskningen på markblokniveau.

Der ses ingen V1 eller V2 registrerede grunde inden for indvindingsoplandet.

Umiddelbart uden for den østlige grænse midt i Sørvad by findes 2 V2registrerede

grunde, registreringsnumre 677-00020 og 677-90047 – se figur 4-

26. Begge grunde er registreret pga. af forurening med oliekomponenter stammende

fra benzinsalg. Ingen af grundene vurderes at udgøre nogen risiko for

indvindingen ved Sørvad Vandværk.

Det kildepladsnære område strækker sig ind under hele den vestlige del af Sørvad

by. Den øvrige del af arealerne i indvindingsoplandet henligger som landbrugsområder.

Dog ses flere skovområder i indvindingsoplandet, her i blandt

området på kildepladsen.

150


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-26: Sørvad Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen

i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser.

Nitratudvaskningen ligger overvejende mellem 25 og 75 mg/l. I omtrent 2/3 dele

af det grundvandsdannende opland (infiltrationsområdet) er nitratudvaskningen

mindre end 50 mg/l.

Hovedparten af indvindingsoplandet er udlagt som nitratfølsomt. Hele oplandet

ligger inden for OSD.

4.5.5 Indsatsområder

Vandværket indvinder fra et relativt overfladenært magasin uden naturlig beskyttelse

i form af dæklag. Sårbarheden vurderes derfor til at være stor. Ifølge

laggrænserne i grundvandsmodellen foregår indvindingen i magasinlag 4.

N

151


Hovedparten af grundvandsdannelsen sker jfr. figur 4-25 umiddelbart vest for

byen. Selve kildepladsen ligger i den nordlige del af Sørvad Plantage, og grænser

op til et parcelhusområde mod nord.

Der er påvist nitrat under grænseværdien for drikkevand i begge indvindingsboringer.

Set over en lang overrække har nitratindholdet været svagt stigende,

men der er ikke indikationer på, at der i nær fremtid vil blive problemer med for

høje nitratkoncentrationer i grundvandet. Dog er det vigtigt at holde sig for øje,

at der i år 2000 fandtes et nitratindhold på ca. 40 mg/l i boring 74.558. Årsagen

til det høje indhold kendes ikke, men da det indvundne vand formentlig er forholdsvis

gammelt, må der være tale om en ganske kildepladsnær og momentan

påvirkning. Jordlagene besidder kun meget ringe nitratreducerende egenskaber.

Det er derfor også vigtigt, at nitratbelastningen i området ikke øges med

tiden.

Der er ikke påvist pesticider i vandprøver i oplandet, men grundvandsressourcen

vurderes at være meget sårbar over for disse, hvorfor brugen heraf generelt

bør være meget forsigtig. Det gælder i såvel de dyrkede områder som i byområdet.

Det kan f.eks. ske ved udsendelse af information omkring grundvandsforholdene

til alle grundejere inden for en 300 m zone fra indvindingsboringerne,

samt ved at rette kontakt til øvrige lodsejere inden for det overordnede indsatsområde

i figur 4-25, og som minimum opnå aftaler om pesticidhåndtering

(påfyldning, omhældning, rensning af tanke m.m.) og gyllehåndtering, herunder

spredning.

Som et led i beskyttelsen af grundvandsressourcen kunne man overveje at indgå

dyrkningsaftaler (MVJ-aftaler) med landmænd i de aktuelle områder, eller

man kunne overveje at indføre skovrejsning for en mere langsigtet beskyttelse

af området.

Punktkildeforureninger (f.eks. fra forurenende virksomheder i byen) udgør en

stor risiko i forhold til grundvandsressourcen. Det bør derfor prioriteres højt at

undersøge og evt. oprydde fundne forureninger, i de tilfælde hvor forureningen

kan udgøre en risiko i forhold til grundvandet.

152


4.6 Gadegård Vandværk

Vandværker i Indsatsområdet

Gadegård Vandværk ligger ca. 4 km syd for Holstebro. Vandværkets placering

fremgår af Figur 4-27. Figuren viser også beliggenheden af det geologiske profil.

Figur 4-27: Gadegård Vandværk. Placering af geologisk profil, indvindingsopland og boringer.

Indvindingsboringen er markeret med rød ring og boringerne fra PC-Jupiter er inddelt i dybdeintervaller.

Kildepladsen ligger i åbent land, tæt på Vegen Å. Pga. den meget lille årlige

indvinding (se tabel 4-5) er der ikke beregnet indvindingsopland for vandværket.

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 6.000 m 3 og indvandt i 2006

2.888 m 3 . Indvindingen, der er vist fra 1990 – 2006, er vist i figur 4-28. Som det

fremgår, blev der i 1993 indvundet godt 6.500 m 3 , dvs. ca. 500 m 3 mere end

N

153


tilladelsen. Siden da er indvindingen mere end halveret til de nuværende små

3.000 m 3 .

154

m3/år

7000

6000

5000

4000

3000

2000

1000

0

1990

1992

1994

Gadegård Vandværk

1996

1998

2000

Indvinding (m3/år)

Tilladt indvinding

Figur 4-28: Gadegård Vandværk. Placering af indvindingsboring samt årlig indvinding siden 1990.

Den sorte ring omkring indvindingsboringen på detailkortet angiver en zone på 300 meter fra boringen.

Indvindingsboringen med angivelse af filterdybde m.m. er vist i tabel 4-5.

Gadegård Vandværk (Vandværksnummer 677-X-X)

Indvindingstilladelse, i alt: 6.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 28-05-1996. Tilladelse udløber: 28-05-2026. Oppumpet

(2006): 2.888 m 3 .

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terrænkote

N

0 0,25 0,5

kilometers

Boredato Indtagsnr Filternr Filter-top Filterbund

74. 474 Indvinding 48 29,3 25-08-1969 1 1 43 48

Tabel 4-5: Gadegård Vandværk. Indvindingsboring med angivelse af DGU-nummer, boredybde,

filterdybde m.m.

Af tabellen fremgår det at vandværket indvinder fra et magasin, der er filtersat

mellem 43 og 48 mut.

4.6.1 Grundvandsmagasiner og dæklag

I figur 4-29 er vist et geologisk profil gennem kildepladsområdet til Gadegård

Vandværk. Profilet er orienteret V-Ø.

2002

2004

2006


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-29: V-Ø rettet geologisk profil gennem kildepladsområdet for Gadegård Vandværk.

Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå.

Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter.

Som det fremgår af profilet, indvinder vandværket et tertiært magasin, der ligger

forholdsvis højt i lagserien. Umiddelbart øst for indvindingsboringen ses smeltevandssand

i samme niveau som vandværket indvinder fra. Længere mod øst

ses en meget dyb boring (DGU nr. 74.874), hvor der er truffet kvartære aflejringer

ned til kote ca. -75. Der er således tydelige indikationer på, at vandværket

indvinder på flanken af en begravet dal.

Lokalt er der en rimelig beskyttelse af magasinet. Således ses i indvindingsboringen

små 20 meter moræneler. Øst herfor ses imidlertid ingen ler i den øvre

del af lagserien. Den begravede dal kortslutter formentlig det øverste lokale

magasin med indvindingsmagasinet ved Gadegård Vandværk. Vest for indvindingsboringen

udgør ler kun en ringe del af lagserien over indvindingsmagasinet.

Beskyttelsen er her ringe.

155


4.6.2 Potentialeforhold og indvindingsopland

På baggrund af filterdybden og afsnit 2.4.5 vurderes det, at der indvindes fra det

regionale magasin, svarende til magasinlag 6 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet

er vist i figur 4-30. Potentialet falder ind mod Vegen Å og ligger

i kote ca. 30 sydligst på figuren og mod nord til kote ca. 37,5. Ved indvindingsboringen

står potentialet i kote mellen 22,5 og 25 m. Som det fremgår af potentialelinjerne

styrer Vegen Å således potentialebilledet i indvindingsmagasinet.

Der er ikke optegnet et indvindingsopland for vandværket. Oplandet vil pga. den

lille årlige indvinding ikke være ret stort, og strækker sig i sydlig til syd-sydøstlig

retning vinkelret på potentialelinjerne.

Da vandværket ikke indgår i grundvandsmodellen, er der ikke beregnet infiltrationsområde(r).

Området ligger inden for indvindingsoplandet, og ligger derfor

formentlig forholdsvis tæt på indvindingsboringen.

156


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-30: Grundvandspotentiale (for lag 6 i grundvandsmodellen) i indvindingsmagasinet ved Gadegård

Vandværk. Koten for potentialelinjerne er vist på figuren.

4.6.3 Grundvandskemi og sårbarhed

Vandkvaliteten ved vandværket er god. Der ses ingen stoffer i grundvandskemien

som giver anledning til bekymring i forhold til kildepladsen.

Sulfatindholdet er lavt og ligger på 8,2 mg/l ved seneste analyse. Indholdet af

aggressivt kuldioxid er på ca. 7 mg/l.

N

157


Sammenholdt med de geologiske forhold vurderes kildepladsen at være relativt

sårbar.

4.6.4 Arealanvendelse og forureningskilder

I figur 4-31 er vist V1- og V2-kortlagte grunde i området. Desuden er vist nitratudvaskningen

på markblokniveau.

Syd for kildepladsen ses en V2-kortlagt grund (kortlægningsnummer 661-

00013). Grunden ligger uden for 300 meter zonen omkring indvindingsboringen.

Nitratudvaksningen er lav til moderat, og ligger under 50 mg/l i lidt mere end

halvdelen af området. Den sydøstlige del af 300 meter zonen udgøres af bebygget

område og et lille skovområde.

Vandværkets indvinding ligger inden for OSD.

158


Vandværker i Indsatsområdet

Figur 4-31: Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen

i mg/liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser.

4.6.5 Indsatsområder

Vandværket indvinder fra et relativt dybt grundvandsmagasin. Den naturlige

beskyttelse i form af dæklag udgøres af samlet set lidt under 20 meter moræneler.

Sårbarheden vurderes middelstor, dog med nogen beskyttelse.

Grundvandsdannelsen sker formentlig lokalt.

Der er ikke påvist nitrat eller pesticider i grundvandet.

Da vandindvindingen kun foregår fra en boring er forsyningssikkerheden sårbar.

Den største trussel mod grundvandet nær kildepladsen vurderes at være

N

159


gødskning og sprøjtning på de omkringliggende marker, samt brug af sprøjtemidler

og gødning i beboelsesområdet i den sydøstlige del af 300 meter zonen.

Vandindvindingen er meget lille. For den fremtidige beskyttelse anbefales det at

orientere og vejlede beboerne i området om forholdene omkring kildepladsen,

dvs. inden for 300 meter zonen. Vejledningen kan bestå i forslag til alternativer

til brug af sprøjtemidler, og til begrænsning af gødskning.

160


5 SAMMENFATNING

Sammenfatning

Miljøcenter Ringkøbing har i sommeren og efteråret 2008 udarbejdet en opsamlingsrapport

for indsatsområdet ved Holstebro. Rapporten sammenfatter den

hidtidige kortlægning i området og skal danne grundlag for kommunernes indsatsplanlægning

i indsatsområdet.

5.1 Resultater

Siden 1999 har der været udført en lang række kortlægninger og dataindsamlinger

i området. Nogle kortlægninger har været fokuseret på mindre områder i

kortlægningsområdet, mens andre kortlægninger har haft mere regional karakter

og således også har omfattet større dele af de tilstødende områder. En del

af kortlægningsdataene er anvendt til opstilling af en geologisk model i 2003 og

efterfølgende til en grundvandsmodel, der er opstillet på baggrund af den geologiske

model (med enkelte revisioner) i 2004.

Den geologiske model er opstillet som en hydrostratigrafisk model, der har haft

fokus på at inddele lagserien i et fast defineret antal lag. Grundvandsmodellen

beskriver de hydrogeologiske forhold, vandbalance og strømningsmønstre i området.

Modellen er desuden anvendt til beregning af bl.a. indvindingsoplande og

grundvandsdannende oplande for de almene vandværker i området. Modellen

er desuden anvendt i Vestforsynings arbejde i forbindelse med strukturanalyser

for forsyningens vandværker.

Geologiske forhold.

På baggrund af terrænanalyser kan området overordnet inddeles i 3 landskabstyper.

Det nordlige område udgøres overvejende af dødislandskab. Det adskilles

fra det sydlige område af et Ø-V rettet strøg der udgøres af smeltevandsslette.

Det sydlige område udgøres af en moræneflade fra næstsidste istid – en

bakkeø.

Der findes flere begravede dale i området. Nogle steder er de opfyldt af smeltevandsler,

mens de andre steder er fyldt med smeltevandssand. Dalene er ned-

161


eroderet i de prækvartære ler- og sandaflejringer. Det bevirker at prækvartæroverfladens

relief varierer betragteligt inden for området.

Prækvartæroverfladen kan være vanskelig at definere, og den må tillægges

nogen usikkerhed. Det skyldes at det kan være vanskeligt at skelne mellem

kvartære smeltevandseflejringer og nogle af de prækvartære (neogene) aflejringer.

Ofte udgøres de kvartære aflejringer af omlejrede prækvartære aflejringer,

der derfor i boringer ofte vil fremstår meget ens. Det ses tydeligt i flere af

boringerne i PC-Jupiter databasen.

Den prækvartære lagserie udgøres af neogene sand- og lerforekomster. Sandet

består dels af glimmersand, dels af kvartssand. Sidstnævnte udgør den vigtigste

grundvandsressource i området. Leraflejringerne består af glimmerler med

stærkt varierende lerindhold.

De neogene grundvandsmagasiner består nederst af Billund Sand, hvor over

der findes Bastrup Sand, der igen overlejres af Odderup Sand. Bastrup Sandet

udgør den største grundvandsressource i området.

Dæklagene, dvs. de lag der adskiller grundvandsmagasinerne i området, udgøres

af glimmerler, der overvejende tilhører Arnum Formation.

Den kvartære lagserie varierer en del i området. Den er generelt ret sandet og

udgør flere steder, rent hydrogeologisk set, udmærkede grundvandsmagasiner,

der dog oftest ikke har nogen reel naturlig beskyttelse. Derfor foretages kun en

lille del af den samlede drikkevandsindvinding i området fra disse magasiner.

Den gældende geologiske model inddeler lagserien i 3 kvartære grundvandsmagasiner

og 2 prækvartære (neogene) grundvandsmagasiner. Efterfølgende

er den geologiske model i forbindelse med opstillingen af grundvandsmodellen

udvidet med endnu et (lokalt) kvartært magasin.

Hydrologiske- og indvindingsmæssige forhold

De hydrologiske forhold i området er hovedsagligt styret af Storåen. Der er optegnet

potentialekort for magasinerne i området i forbindelse med grundvandsmodellen.

Alle potentialekort viser en generel grundvandsstrømning mod Storåen.

De øverste grundvandsmagasiner er i større eller mindre grad styret af

lokale terrænmæssige forhold, herunder mindre vandløb der alle strømmer til

Storåen. Potentialemaksima findes for alle grundvandsmagasiner i den sydligste

del af kortlægningsområdet og følger således generelt topografien.

162


Sammenfatning

Der findes mange små vandfyldte lavninger i den nordlige del af området. Her

ud over findes en række vandløb, hvoraf Vegen Å med tilstødende vandløb er

det største. Der findes ingen større naturlige søer i området.

Nettonedbøren varierer fra ca. 450-500 mm/år til mere end 600 mm/år, med de

største nedbørsmængder faldende i den sydlige del af området. Godt 75% af

nettonedbøren strømmer ud i vandløbende mens ca. 5% oppumpes.

Hovedparten af oppumpningen sker fra de dybereliggende neogene grundvandsmagasiner.

Den almene vandforsyning er baseret på 5 vandværker. Vandværkerne indvinder

hovedsageligt fra neogene magasiner med filtre stående mellem 50 og 90

mut. Sørvad Vandværk indvinder dog højere i lagserien, og indvinder fra kvartære

magasiner.

Gadegård Vandværk, indvinder en forsvindene lille del af den samlede indvindingsmængde,

mens områdets største vandværk, Holstebro Vandværk, står for

ca. halvdelen af den samlede vandværksindvinding. I 2006 blev der samlet indvundet

ca. 3,6 mio. m 3 til den almene vandforsyning. Der er meddelt en samlet

indvindingstilladelse på ca. 4,7 mio. m 3 for samme periode. Samlet blev der i

2006 indvundet godt 5.4 mio. m 3 , af en samlet tilladelse på små 9,2 mio. m 3 .

Markvanding og industri udgjorde hhv. ca. 1,1 og 0,7 mio. m 3 .

Ved hjælp af grundvandsmodellen og partikelbaneberegninger, er der beregnet

indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande m.m. for de enkelte vandværker.

Undtaget er Gadegård Vandværk, der indvinder så lille en vandmængde

at beregningerne ikke kan udføres.

Vandkvalitet

Vandkvaliteten er generelt god. Der er ikke påvist hverken nitrat eller pesticider i

nogle af indvindingsboringerne.

Vandtryperne er overvejende reducerede, svarende til ”C” og ”D”. Aggressiv

kuldioxid forekommer ofte i større koncentrationer, så der skal efterfølgende

vandbehandling til.

Der er kun få fund af miljøfremmede stoffer i områdets boringer, og fundene er

knyttet til helt overfladenære magasiner. Nitrat ses enkelte steder i høje koncentrationer

i filtre mindre end 10 mut.

163


Arealanvendelse

Hovedparten af området udgøres af landbrugsarealer. Umiddelbart syd for Holstebro

samt længere mod sydvest findes flere mindre skovområder. Holstebro

udgør en stor del af det centrale område.

Nitratbelastningen på markblokniveau er beregnet for hele området. Beltastningen

ligger generelt mellem 25 og 75 mg/l. I den sydøstlige del findes flere

markblokke, hvor belastningen ligger på 75-100 mg/l.

Forureningskilder i forhold til grundvandet udgøres foruden de mere diffuse fladekilder

(nitratudvaksning og pesticider fra landbruget) af punktkildeforureninger

i form af forurenede- og potentielt forurenede grunde registreret som V1- og V2

kortlagte grunde. Der findes i alt 68 V2-kortlagte grunde (dvs. grunde hvor der

er konstateret forurening) i kortlægningsområdet. Hovedparten af dem findes

ved Holstebro.

Udpegninger

Der er i nærværende afrapportering ikke foretaget revision af OSD, da der ikke

foreligger et nyere grundlag.

De nitratfølsomme områder er justeret med udgangspunkt i de beregnede lertykkelser

og potentialer for de 3 overordnede magasiner, samt tykkelse af de

enkelte magasinlag.

Da nitrat ikke udgør et problem for nogle af vandværkerne i området, er der ikke

udpeget deciderede indsatsområder med hensyn til nitrat. Dele af indvindingsoplandende

er dog nitratfølsomme, hvorfor det bør sikres, at der ikke sker en

yderligere nitratbelsatning i fremtiden.

5.2 Problemstillinger

I det følgende afsnit opridses en række problemstillinger knyttet til de enkelte

vandværker i kortlægningsområdet. Indsatserne vil fokusere på beskyttelsen af

disse vandværker, herunder deres indvindingsoplande, således at der også i

fremtiden kan indvindes drikkevand af en god kvalitet.

Generelt ses en rimelig god beskyttelse af grundvandsmagasinerne inden for

indvindingsoplandene. Der er dog flere undtagelser herfra, bl.a. ved Sørvad

Vandværk, der indvinder fra et overfladenært og ubeskyttet kvartært magasin.

164


Sammenfatning

Hovedparten af indvindingsboringerne i området er filtersat i relativt dybtliggende

neogene aflejringer (kvartssand og glimmersand). Disse aflejringer er tildels

beskyttet at glimmerler. Disse aflejringer besidder fra naturens side en forholdsvis

høj nitratreduktionskapacitet, der nu og på sigt yder en rimeligt god beskyttelse

af grundvandet i forhold til nitrat. Sedimenternes nitratreduktionskapacitet

vil dog med tiden blive opbrugt, hvorfor nitrat hele tiden bør behandles som et

problemstof.

Fremtidige ændringer i arealanvendelsen bør generelt ske under hensyntagen

til grundvandsressourcen. Inden for indvindingsoplandene bør der ikke foretages

ændringer, der kan fører til en øget risiko i forhold til grundvandet.

I forbindelse med kommunernes miljøtilsyn af virksomheder, herunder landbrug,

inden for indvindingsoplandene, bør der være fokus på at vurdere risikoen i forhold

til grundvandet. Såfremt en virksomheds drift vurderes at udgøre en risiko i

forhold til grundvandsressourcen, bør der iværksættes foranstaltninger til afværge

af denne risiko.

I nedenstående tabel 5-1 listes de overordnede risikoelementer der findes i relation

til de enkelte vandværkers grundvandsressourcer og indvindingsoplande.

Vandværk Vandressource Grundvandskemi Arealanvendelse

og forureningskilder

Frøjk

Vandværk

Rimeligt god naturlig

grundvandsbeskyttelse,

dog med enkelte

”geologiske

vinduer” med ringe

dæklagstykkelse. En

del af det indvundne

kildepladsnære vand

er formentlig ungt,

hvorfor det kildepladsnære

område

er sårbart.

Stigende sulfatindhold

i flere indvindingsboringer

– kan

indikere nitratreduktion

i oplandet. Med

tiden kan der opstå

gennembrud af nitrat.

Svagt stigende indhold

af aggressiv

kuldioxid.

Der er tidligere påvist

BAM i en vandprøve

fra en indvindingsboring.

BAM

har ikke senere

kunnet genfindes,

hvorfor der formentlig

har været tale om

en analysefejl.

Der findes V2kortlagte

grunde,

både nær kildepladsen

og i oplandet.

De V1kortlagte

grunde

udgør en potentiel

risiko, der bør undersøges

hurtigst

muligt.

Kildepladsen ligger

i byområde og

dermed i et område

med høj potentiel

forureningsrisiko

Indsatsområder

Mindre sårbar vandindvinding.

Undgå såvidt muligt

brug af sprøjtemidler

og kunstgødning i det

kildepladsnære område.

Orienter og vejled

borgerne om brug af

sprøjtemidler og

kunstgødning.

Undgå i fremtiden at

lægge potentielt forurenendevirksomheder

inden for det kildepladsnæreindvindingsopland.

Orienter lodsejere i

indvindingsoplandet

165


Holstebro

Vandværk

Nr. Felding

Vandværk

Sørvad

Vandværk

166

Overordnet set velbeskyttet

kildeplads

med god naturlig

grundvandsbeskyttelse.

Dog ses kildepladsnære

områder

med ringe geologisk

beskyttelse (tynde

lerlag)

Velbeskyttet kildeplads

med god naturliggrundvandsbeskyttelse.

Dårligt til ubeskyttet

kildepladsområde

med forholdsvis

overfladenær indvinding

fra et kvartært

Relativt gammelt

grundvand der passerer

byområder og

derfor er udsat for

forurening. Stigende

indhold af aggressiv

kuldioxid. Der ses

stigende klorid- og

tørstofindhold i en

enkelt indvindingsboring.

Der ses forhøjede

indhold af aggressiv

kuldioxid i indvindingsboringerne

Der er målt nitrat i

begge indvindingsboringer.

Set over

tid har indholdet

været svagt stigende

i den ene indvin-

Der findes V2kortlagte

grunde

både nær kildepladsen

og i oplandet.

De V1kortlagte

grunde

udgør en potentiel

risiko der bør undersøges

hurtigst

muligt.

Kildepladsen ligger

i byområde og

dermed i et område

med høj potentiel

forureningsrisiko

Der ses flere potentielleforureningskilder

nær kildepladsen.

De vurderes

ikke at udgøre

en risiko. Nær det

grundvandsdannende

opland ses

en losseplads hvor

der pågår monitering.

Risikoen i

forhold til grundvsandsressourcen

vurderes at være

minimal.

Nitratbelastningen

er stedvis høj i den

sydligste del af

oplandet.

Der ses ingen V1-

og V2 kortlagte

grunde i indvindingsoplandet.

Kildepladsen ligger

i den sydlige del af

om generellle problemstillinger

i forhold

til grundvandsressourcen.

Mindre sårbar vandindvinding.

Undgå såvidt muligt

brug af sprøjtemidler

og kunstgødning i det

kildepladsnære område.

Orienter og vejled

borgerne om brug af

sprøjtemidler og

kunstgødning.

Undgå i fremtiden at

lægge potentielt forurenendevirksomheder

inden for det kildepladsnæreindvindingsopland.

Mindre sårbar vandindvinding.

Fokus på beskyttelse

af det kildepladsnære

område samt det

grundvandsdannende

opland.

Meget sårbar vandindvinding.

Borgere i det kildepladsnære

område

bør orienteres om den


Gadegård

Vandværk

magasin.

Kildepladsen ligger i

den sydlige del af et

byområde.

Meget lille årlig

vandindvinding.

Rimeligt velbeskyttet

kildeplads.

dingsboring, mens

det har været svagt

faldende i den anden.Grundvandstypen

karkateriseres

som vandtype ”A”,

dvs. nitratsårbart.

Der ses aggressivt

kuldioxid i begge

indvindingsboringer.

God vandkemi –

ingen umiddelbare

faresignaler.

et byområde og er

jfr. den manglende

naturlige beskyttelse,

særdeles sårbar

overfor forurening.

Selve kildepladsen

ligger dog i

et skovområde.

Nitratudvaksningen

er moderat.

Nærmeste punktkildeforurening

ligger formentlig

uden for indvindingsoplandet.

Sammenfatning

høje risiko i forhold til

brug af kunsgødning

og pesticider.

Der bør indgås aftaler

om pesticidhåndtering

og gyllespredning

med lodsejerne i oplandet.

Eventuelle punktkildeforureninger

i kildepladsområdet

bør

prioriteres højt og

oprenses i forhold til

risikoen for grundvand.

Mindre sårbar vandindvinding.

I den sydøstlige del af

den optegnede 300

meter zone ses flere

boliger.

Grundejerne bør orienteres

og vejledes i

forbindelse med brug

af pesticider og

kunstgødning. Det

samme bør ske for

lodsejerne inden for

300 meter zonen.

Tabel 5-1: Sammenfatning af de overordnede problemstillinger omkring kortlægningsområdets kildepladser.

5.3 Videre arbejde

Opsamlingsrapporten danner grundlag for de indsatsplaner som Holstebro og

Herning kommune skal udfærdige i området.

Indsatsplanerne kan med fordel tage udgangspunkt i de respektive vandværker

og de problemstillinger, der er skitseret for disse. I den forbindelse anbefales

det at gennemføre en besøgsrunde på vandværkerne, hvor den aktuelle tilstand

af værket og ikke mindst indvindingsboringerne beskrives og vurderes. Dette vil

167


sammen med denne opsamlingsrapport udgøre et solidt fundament for indsatsplanen.

Såfremt der som en del af indsatsplanlægningen skal vurderes og udpeges

fremtidige kildepladser, vil den opstillede grundvandsmodel være et godt grundlag

for en vurdering af konsekvenserne af nye kildepladser. Dette er allerede

gjort af Vestforsyning i forbindelse med undersøgelse af mulige fremtidige kildepladsområder.

168


6 REFERENCER

/1/ Zonerings Vejledning nr. 3, 2000 Miljøstyrelsen.

Referencer

/2/ Ringkøbing Amt, 1999: Geofysisk kortlægning i et område nord for Hol-

stebro i et område med særlige drikkevandsinteresser. Udført af Dansk

Geofysik.

/3/ Ringkjøbing Amt. Geofysisk kortlægning i et område syd for Holstebro.

Transiente elektromagnetiske (TEM) sonderinger. Udført af Dansk Geo-

fysik, november 2000.

/4/ Ringkøbing Amt, 2002: Seismik ved Vejrum. Udført af Svitzer Surveys.

/5/ Ringkøbing Amt, 2002: Holstebro Nord. Boring DGU nr. 64.1448.

SESAM, november 2002.

/6/ Ringkøbing Amt, 2003: Indsatsområde Holstebro Nord. Fase 1: Videns-

indsamling. Rambøll, januar 2003.

/7/ Ringkøbing Amt, 2003: Indsatsområde Holstebro Syd. Fase 1: Videns-

indsamling. Rambøll, januar 2003.

/8/ Ringkøbing Amt, 2003: Grundvandsmodel for Holstebro – Struer. Mile-

pæl 1 – Hydrogeologisk tolkningsmodel og kalibreringsdata. Rambøll,

oktober 2003.

/9/ Ringkøbing Amt, 2003: Opstilling af grundvandsmodel for Holstebro

Struer (milepæl 2). Notat fra Rambøll, november 2003.

/10/ Ringkøbing Amt, 2004: Grundvandsmodel for Holstebro – Struer. Mile-

pæl 3 – Modelkalibrering og modelvalidering. Rambøll, marts 2004.

/11/ Ringkøbing Amt, 2004: Grundvandsmodel for Holstebro – Struer. Mile-

pæl 4 – modelsimuleringer og usikkerhedsanalyser. Rambøll, august

2004.

169


12/ Ringkøbing Amt, 2004: TEM-kortlægning ved begravet dal. Udført af

170

Hedeselskabet.

/13/ Ringkøbing Amt, 2006: Forslag til udpegning af indsatsområder ved

Holstebro og Struer. Rambøll, juli 2006.

/14/ Rambøll, 2007: Koncept til prioritering af indsatsområder ved

Holstebro-Struer

/15/ Vestforsyning A/S, 2007: Strukturanalyse – 2007. Rapport. November

2007.

/16/ Vestforsyning A/S, 2008: Oplandsprioritering af Holstebro og Nr.

Felding Vandværk. Rapport. Oktober 2008.

/17/ Smed, P., 1978: Landskabskort over Danmark. Midtjylland, Blad 2,

Geografforlaget

/18/ GEUS, 1995: Jordartskort over Danmark, 1:200.000.

/19/ Larsen, G. og Kronborg, C., 1994: Geologisk Set – Det mellemste

Jylland, Geografforlaget.

/20/ Sandersen, P. & Jørgensen, F., 2006: Kortlægning af begravede dale i

Jylland og på Fyn. Opdatering 2005-2006. Rapport udarbejdet for De

jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. November 2006.

/21/ Burval Working Group, 2006: Groundwater Resources in Buried Val-

leys – a Challenge for Geosciences.

/22/ Binzer, K. og Stockmarr, J., 1985: Geologi i Midtjylland, Prækvartær-

overfladens højdeforhold og landskabets udformning, Kortbladet 1214,

Silkeborg.

/23/ Ringkøbing Amt, 2002: Seismisk kortlægning ved Vejrum Saltstruktu-

ren. Cowi.

/24/ Ringkøbing Amt, 2003: Kortlægning af jordlagenes redoxforhold i

Ringkjøbing Amt. Baseret på tolkning af farveskifte i boringer. Carl Bro

as, december 2003.

/25/ Nielsen, O. B. et al, 1995: Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Aarhus

Geokompendier Nr 1. Geologisk Institut, Aarhus Universitet.


Referencer

/26/ Rasmussen, E. S. og Hansen, J. V. P., 2006: Kortlægning af grund-

vandsmagasiner i Ringkøbing Amt.

/27/ Ringkøbing Amt, 2002: Holstebro Nord. Boring DGU nr. 64.1448.

SESAM, november 2002.

/28/ DMU, 2008: Nettonedbørsberegninger og nitratudvaksning på mark-

blokke.

/29/ GEUS, 2008: Dataudtræk fra PC-JupiterXL, dateret 13/8-2008.

/30/ Miljøcenter Ringkøbing, 2007: Regionale potentialekort. Udført af Orbi-

con, november 2007.

/31/ Ringkøbing Amt, 2005: SkyTEM-kortægning i Holstebro-Venø. Udført af

Cowi.

171


Miljøcenter Ringkøbing

Holstebrovej 23

6950 Ringkøbing

Telefon 72 54 25 00

post@rin.mim.dk

www.rin.blst.dk

More magazines by this user
Similar magazines