Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

Indholdsfortegnelse 

Titel: Grundvandskortlægning ved Holstebro 

Udgivet: December 2008 

Udgiver: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing 

URL: www.rin.blst.dk 

ISBN: 978-87-92256-88-1 

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 


1 Indledning................................................................................................................... 11 

2 Beskrivelse af området .............................................................................................. 13 

2.1 Generelt om kortlægningsområdet........................................................................ 13 

2.2 Tidligere undersøgelser......................................................................................... 14 

2.3 Geologiske forhold ............................................................................................... 17 

2.3.1 Baggrund........................................................................................................ 17 

2.3.2 Landskabsbeskrivelse .................................................................................... 18 

2.3.3 Begravede dale............................................................................................... 27 

2.3.4 Prækvartæroverfladen.................................................................................... 29 

2.3.5 Salttektonik .................................................................................................... 30 

2.3.6 Redoxforhold ................................................................................................. 30 

2.3.7 Prækvartære aflejringer.................................................................................. 32 

2.3.8 Geologisk ramme for Kvartær ....................................................................... 39 

2.3.9 Konceptuel geologisk ramme (hydrogeologisk tolkningsmodel).................. 40 

2.4 Hydrologiske forhold............................................................................................ 51 

2.4.1 Vandløb og søer............................................................................................. 51 

2.4.2 Nedbør og grundvandsdannelse..................................................................... 53 

2.4.3 Grundvandsdannelse til magasinerne ............................................................ 54 

2.4.4 Vandindvinding og vandforsyningsstruktur .................................................. 59 

2.4.5 Potentialeforhold............................................................................................ 63 

2.4.6 Indvindingsoplande og beregningsmetode .................................................... 67 

2.5 Grundvandskemi................................................................................................... 71 

2.5.1 Datagrundlag.................................................................................................. 71 

2.5.2 Nitrat .............................................................................................................. 72 

2.5.3 Sulfat.............................................................................................................. 75 

2.5.4 Vandtype........................................................................................................ 77 

2.5.5 Brunt vand...................................................................................................... 79 

2.5.6 Andre parametre ............................................................................................ 81 

2.5.7 Miljøfremmede stoffer................................................................................... 87 

2.6 Jordforurening....................................................................................................... 92 

2.7 Arealanvendelse.................................................................................................... 93 

2.8 Nitratbelastning..................................................................................................... 97 

3


3 Områdeudpegninger ..................................................................................................99 

3.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser ........................................................99 

3.2 Nitratfølsomme Indvindingsområder ..................................................................100 

3.3 Indvindingsoplande til almene vandværker ........................................................106 

4 Vandværker i Indsatsområdet ................................................................................108 

4.1 Indledning............................................................................................................108 

4.2 Frøjk Vandværk...................................................................................................108 

4.2.1 Grundvandsmagasiner og dæklag ................................................................110 

4.2.2 Potentialeforhold og indvindingsopland ......................................................113 

4.2.3 Grundvandskemi og sårbarhed.....................................................................115 

4.2.4 Arealanvendelse og forureningskilder..........................................................116 

4.2.5 Indsatsområder .............................................................................................118 

4.3 Holstebro Vandværk............................................................................................120 




4.3.4 Arealanvendelse og forurening ....................................................................131 


4.4 Nørre Felding Vandværk.....................................................................................136 


4.4.2 Potentialeforhold og Indvindingsopland ......................................................138 




4.5 Sørvad Vandværk................................................................................................145 






4.6 Gadegård Vandværk............................................................................................153 






5 Sammenfatning.........................................................................................................161 

5.1 Resultater.............................................................................................................161 

5.2 Problemstillinger .................................................................................................164 

5.3 Videre arbejde .....................................................................................................167 

4


6 Referencer................................................................................................................. 169 

5

Liste over figurer 

LISTE OVER FIGURER 

Figur Side Figurtekst 

Figur 1.1 11 Kortlægningsområdet ved Holstebro 

Figur 2.1 19 Terrænoverfladen 

Figur 2.2 20 Landskabskort (Per Smed) 

Figur 2.3 21 Jordartskort 

Figur 2.4 22 Eksempel på dødislandskab 

Figur 2.5 24 Eksempel på randmorænelandskab 

Figur 2.6 25 Eksempel på hedeslette 

Figur 2.7 27 Eksempel på moræneflade på bakkeø. 

Figur 2.8 28 Begravede dale 

Figur 2.9 29 Prækvartæroverfladen 

Figur 2.10 31 Redoxforhold 

Figur 2.11 33 Kystlinjen op gennem Miocæn 

Figur 2.12 35 Neogen stratigrafi 

Figur 2.13 36 Geologisk profil, Neogen stratigrafi 

Figur 2.14 38 Lithologisk log for Skovlundeboringen 

Figur 2.15 39 N-S gående geologisk profil 

Figur 2.16 41 Lagfølgen i den konceptuelle geologiske model 

Figur 2.17 42 Modelområde for grundvandsmodel 

Figur 2.18 44 Tertiært sand, samlet tykkelse 

Figur 2.19 45 Kvartært sand, samlet tykkelse 

Figur 2.20 46 Ler over kvartære magasiner, samlet tykkelse 

Figur 2.21 47 Ler over prækvartære grundvandsmagasiner, samlet tykkelse 

Figur 2.22 48 Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter 

Figur 2.23 49 Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter, interpoleret 

Figur 2.24 52 Vandløb, søer og vandhuller 

6

Figur 2.25 53 Vandløb, vandløbsoplande og målestationer 

Figur 2.26 54 Nettonedbør 

Figur 2.27 55 Beregnet vandbalance for top af modellag og nettonedbør 

Figur 2.28 56 Beregnet vandbalance for oppumpning og vandløb 

Figur 2.29 57 Eksempel på grundvandsdannelse til øvre kvartært magasin 


Figur 2.30 58 Eksempel på grundvandsdannelse til dybtliggende prækvartære magasin 

Figur 2.31 59 Grundvandsindvindere 

Figur 2.32 61 Fordeling af indvindingsmængder og indvindingstilladelser 

Figur 2.33 64 Potentialekort, øvre terrænnære magasin 

Figur 2.34 65 Potentialekort, det regionale magasin 

Figur 2.35 66 Potentialekort, Bastrup Sand 

Figur 2.36 67 Indvindingsoplande 

Figur 2.37 69 Eksempel på oplandsberegning med partikelbaner 

Figur 2.38 70 Eksempel på oplandsberegning med sikkerhedsvurdering 

Figur 2.39 72 Nitratindhold, senest analyse 

Figur 2.40 73 Nitratindhold plottet mod filterdybde, seneste analyse 

Figur 2.41 74 Nitratindhold i boringer, tidsserier 

Figur 2.42 76 Sulfat, seneste analyse 

Figur 2.43 77 Sulfatindhold plottet mod filterdybde, seneste analyse 

Figur 2.44 79 Vandtypebestemmelser 

Figur 2.45 80 NVOC, seneste analyse 

Figur 2.46 81 NVOC plottet mod filterdybde, seneste analyse 

Figur 2.47 82 Aggressiv kuldioxid 

Figur 2.48 83 Aggressiv kuldioxid plottet mod pH 

Figur 2.49 84 Klorid, seneste analyse 

Figur 2.50 86 Ionbytning, seneste analyse 

Figur 2.51 87 Pesticider, seneste analyse 

Figur 2.52 88 Pesticidtyper 

Figur 2.53 90 Andre miljøfremmede stoffer end pesticider 

Figur 2.54 92 Forurenede grunde (V1 og V2) 

Figur 2.55 94 Arealanvendelse 

Figur 2.56 95 Nitratfølsomme indvindingsområder 

Figur 2.57 96 MVJ-aftaler 

7


Figur 2.58 98 Nitratudvaskning på markblokke 

Figur 3.1 100 OSD-område 

Figur 3.2 101 Nitratfølsomme indvindingsområder 

Figur 3.3 103 Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 6 i grundvandsmodellen 




Figur 3.7 106 Modellerede indvindingsoplande 

Figur 4.1 109 Frøjk Vandværk; opland, boringer og profiler 

Figur 4.2 110 Frøjk Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering 

Figur 4.3 111 Frøjk Vandværk, geologisk profil 1 

Figur 4.4 112 Frøjk Vandværk, geologisk profil 2 

Figur 4.5 114 Frøjk Vandværk, potentiale, indfiltrationsområde m.m. 

Figur 4.6 117 Frøjk Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder 

Figur 4.7 120 Holstebro Vandværk, opland, boringer og profiler 

Figur 4.8 121 Holstebro Vandværk, opland, boringer og profiler, detailkort 

Figur 4.9 122 Holstebro Vandværk, detailkort med boringsplacering 

Figur 4.10 122 Holstebro Vandværk, årlig indvinding 

Figur 4.11 124 Holstebro Vandværk, geologisk profil 1 



Figur 4.14 129 Holstebro Vandværk, potentiale, infiltrationsområder m.m. 

Figur 4.15 132 Holstebro Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder 

Figur 4.16 133 Holstebro Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder, detailkort 

Figur 4.17 136 Nørre Felding Vandværk; opland, boringer og profiler 

Figur 4.18 137 Nørre Felding Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering 

Figur 4.19 138 Nørre Felding Vandværk, geologisk profil 

Figur 4.20 140 Nørre Felding Vandværk, potentiale, infiltrationsområde m.m. 

Figur 4.21 142 Nørre Felding Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder 

Figur 4.22 145 Sørvad Vandværk; opland, boringer og profiler 

Figur 4.23 146 Sørvad Vandværk, årlig indvinding og boringsplacering 

8

Figur 4.24 147 Sørvad Vandværk, geologisk profil 

Figur 4.25 149 Sørvad Vandværk, potentiale, infiltrationsområde m.m. 

Figur 4.26 151 Sørvad Vandværk, arealanvendelse og forureningskilder 

Figur 4.27 153 Gadegård Vandværk; boringer og geologisk profil 

Figur 4.28 154 Gadegård Vandværk; årlig indvinding og boringsplacering 

Figur 4.29 155 Gadegård Vandværk; geologisk profil 

Figur 4.30 157 Gadegård Vandværk; potentialeforhold 

Figur 4.31 159 Gadegård Vandværk; arealanvendelse og forureningskilder 


9

Liste over tabeller 

LISTE OVER TABELLER 

Tabel Side Tabeltekst 

Tabel 2-1 43 Magasiner og dæklag i den hydrostratigrafiske tolkningsmodel 

Tabel 2-2 61 Indvindingstilladelser og aktuel indvinding 2006 

Tabel 2-3 89 Pesticidfund 

Tabel 2-4 91 Andre miljøfremmede stoffer 

Tabel 4-1 110 Frøjk Vandværk. Indvindingsboringer 

Tabel 4-2 123 Holstebro Vandværk. Indvindingsboringer 

Tabel 4-3 137 Nørre Felding Vandværk. Indvindingsboringer 

Tabel 4-4 146 Sørvad Vandværk. Indvindingsboringer 

Tabel 4-5 154 Gadegård Vandværk. Indvindingsboringer 

Tabel 5-1 165 Overordnede problemstillinger ved områdets kildepladser 

10

1 INDLEDNING 

Nærværende rapport sammenfatter det hidtidige kortlægningsarbejde, der er 

udført i Holstebro-området i relation til grundvandsressourcen. Rapporten skal 

danne grundlag for Holstebro Kommunes indsatsplanlægning i området. Området 

er vist i figur 1-1. 

Figur 1-1: Kortlægningsområdet ved Holstebro med angivelse af de 5 vandværker der indgår i 

nærværende rapport. 

N

Grundvandskortlægningen blev tidligere udført som en del af amternes administration 

af vandforsyningsloven, der foreskrev, at amterne skulle kortlægge 

vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod 

forurening. Finansieringen af kortlægningen er overvejende sket ved opkrævning 

af gebyrmidler fra vandværkerne, hvorfor kortlægningen ofte omtales som 

den gebyrfinansierede kortlægning. På baggrund af denne kortlægning er der 

foretaget en zonering /1/ af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) 

og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Formålet med zoneringen 

var og er stadig: 

12 

• At opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme overfor 

en eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer 

forurening de anses for følsomme overfor. 

• At opnå en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse 

af grundvandet er nødvendig (såkaldte indsatsområder). 

Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for den konkrete 

grundvandsbeskyttelse. Fra den 22. december 2009 administreres grundvandsressourcen 

via vanddistrikternes vandplaner iht. Miljømålsloven. Indtil da administreres 

efter de tidligere amters regionplaner, der i forbindelse med kommunalreformen 

er ophøjet til landsplandirektiv. Selve kortlægningen af grundvandsressourcerne 

er fra 1. januar 2007 overgået til statens miljøcentre, som er 

en del af Miljøministeriet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes 

fra 1. januar 2007 af kommunerne i henhold til vandforsyningsloven. 

Nærværende rapport består af 5 kapitler. Det første omfatter indledning og 

baggrund. Kapitel 2 er et grundlæggende kapitel, der giver et samlet overblik 

over hele området. Heri findes også en beskrivelse af de geologiske- og hydrogeologiske 

forhold. I kapitel 3 gives en overordnet gennemgang af de forskellige 

områdeudpegninger, herunder OSD-områder. I kapitel 4 fokuseres på de enkelte 

vandværker i området, og i kapitel 5 gives en sammenfatning og beskrivelse 

af de overordnede problemstillinger inden for området.

2 BESKRIVELSE AF OMRÅDET 

Beskrivelse af området 

Kapitel 2 giver en gennemgang af indsatsområdets geologiske og hydrologiske 

forhold samt af vandforsyningsstrukturen og arealanvendelsen. Kapitlet indledes 

af en kortfattet gennemgang af den hidtidige kortlægning i området. 

2.1 Generelt om kortlægningsområdet 

Indsatsområdet har en aflang nord-syd-rettet form. Det strækker sig fra Krunderup/Vind 

i vest til Borbjerg/Tvis i øst, samt fra umiddelbart syd for Venø Bugt i 

nord til Røddinglund Plantage/Ørnhøj i syd. Det samlede areal er på godt 260 

km 2 ; op til 28 km’s længde i nord-sydlig retning og mellem 9 og 14 km’s bredde 

i vest-østlig retning. 

Indsatsområdet går desuden gennem de 3 kommuner Struer, Holstebro og 

Herning. 

Centralt i området ligger Holstebro. Foruden en række mindre byer udgøres 

området hovedsagligt af store landbrugsområder, samt, især i den sydlige del, 

plantager. 

Vandforsyningen i området varetages af 5 vandværker, der indvinder fra godt 

2.000 til 1,8 mio. m 3 årligt (2006 tal). Gadegård Vandværk skiller sig kraftigt ud i 

forhold til indvindingsmængden, og er områdets mindste vandværk med en årlig 

oppumpning på godt 2.000 m 3 . Dernæst følger Sørvad Vandværk med en årlig 

oppumpning på ca. 68.000 m 3 , samt de øvrige, og større, vandværker. Næst 

efter den offentlige og private vandforsyning, udgør markvanding den største 

indvinding i området. 

Foruden de 5 vandværker der ligger inden for kortlægningsområdet, ligger der 3 

vandværker uden for området, hvis indvindingsoplande i større grad strækker 

sig ind i kortlægningsområdet. Da oplandende strækker sig ind i kortlægningsområdet, 

og derfor påvirker den samlede indvinding i området, er vandværkerne 

omtalt i denne rapport. Der foretages dog ikke en egentlig gennemgang af de 

enkelte vandværker. 

13

2.2 Tidligere undersøgelser 

Detailkendskabet til de geologiske og –hydrogeologiske forhold i området er 

overvejende baseret på målrettet, gebyrfinasieret kortlægningsarbejde, der er 

udført igennem de senere år på foranledning af det tidligere Ringkøbing Amt. I 

det følgende gives en summarisk og meget kortfattet gennemgang af de hovedundersøgelser, 

der i nyere tid er udført inden for kortlægningsområdet. Undersøgelserne 

er overvejende udført i forbindelse med den gebyrfinansierede 

kortlægning, samt Vestforsyning A/S’ arbejde i forbindelse med egne vandværks- 

og kildepladsvurderinger. 

I 1999 udføres en TEM-kortlægning i området ved Hjerm og Hvam Mejeriby /2/. 

Området er udlagt som OSD. Der kortlægges ca. 40 km 2 . Kortlægningsresultaterne 

viser bl.a. en del af Vejrum-strukturens udbredelse. Desuden påvises en 

langstrakt dallignende struktur med høje elektriske modstande til stor dybde. 

Dalen har et NNV-SSØ-rettet forløb. 

I 2000 udføres endnu en TEM-kortlægning /3/. Det sker i området mellem Holstebro, 

Tvis, Nr. Felding og Idom. Der kortlægges ca. 40 km 2 . En del af kortlægningens 

resultat er, at der ved Mejdal umiddelbart SØ for Holstebro findes 

en SSØ-gående dal, der løber parallelt med Hovedvej 18. Dalen er fyldt med 

ler, og udgør derfor en barriere i det primære grundvandsmagasin. 

I 2001 og 2002 opmåles et ca. 3400 m seismisk profil hen over Vejrumstrukturen 

/4/. Kortlægningen fører til øget kendskab til strukturens udformning, 

herunder kalkoverfladens beliggenhed, men ikke til afgørende forhold i relation 

til grundvandsressourcen. 

I 2002 udføres en 149 m dyb undersøgelsesboring ved Sir Gårde /5/. Boringen 

er placeret midt i den sandede dalstruktur, der blev påvist i 1999 /2/. Formålet 

med boringen er at vurdere dalfyld og -dybde. I forbindelse med undersøgelsen 

kortlægges dalsiderne med højmoment TEM og kalkoverfladens strukturelle 

forhold forsøges kortlagt ved hjælp af seismik /4/. 

I 2003 udarbejdes to Fase 1 rapporter (videnindsamlingsrapporter) for områderne 

Holstebro Nord /6/ og Holstebro Syd /7/. Rapporterne sammenstiller og 

analyserer den eksisterende viden inden for områderne. Arbejdet omfatter også 

opstillingen af en konceptuel (hydrostratigrafisk) geologisk model for området, 

og der foretages en vurdering af områdets grundvandsmagasiner og dæklag. 

Desuden indgår en række vurderinger af grundvandskemiske parametre, forureningstrusler 

i forhold til grundvandsressourcen, arealanvendelse m.m. Rapporterne 

danner grundlag for opstilling af en grundvandsmodel for området. 

14


I 2003 og 2004 opstilles en grundvandsmodel for Holstebro-Struer området /8- 

11/. Grundvandsmodellen opstilles med udgangspunkt i den konceptuelle geologiske 

model fra 2003. Der foretages dog en mindre geografisk modeludvidelse 

samt tilføjes et ”ekstra” terrænnært kvartært grundvandsmagasin. I forbindelse 

med grundvandsmodellen beregnes indvindingsoplande for hovedparten af 

områdets vandværker. Gadegård Vandværk indgår imidlertid ikke i arbejdet. 

I 2004 udføres en mindre TEM-kortlægning med henblik på at kortlægge ovennævnte 

lerfyldte dal /12/. Kortlægningen omfatter et 14 km 2 stort område. Kortlægningen 

viser, at den lerfyldte dalstruktur kan følges fra Mejdal i nord, mod 

syd til området umiddelbart syd for Aulum. Såvel dalens bredde som lerindholdet 

aftager mod syd. Boredata bekræfter dalen, og i boring DGU nr. 74.1134 er 

der fundet kvartære aflejringer til kote -162. 

I 2005 udføres en SkyTEM kortlægning på Venø og omkring Struer /31/. Kortlægningen 

dækker det nordligste af nærværende kortlægningsområde. Kortlægningen 

viser bl.a. Vejrum-strukturens udbredelse. Koten til den gode leder 

er vanskelig at definere, da resistiviteterne for ler blander sig med resistiviteterne 

for salt grundvand i området. 

I 2006 udarbejdes på baggrund af grundvandsmodellens resultater et forslag til 

udpegning af indsatsområder ved Holstebro og Struer /13/. Forslagene baseres 

på beregninger af stokastiske oplande og infiltrationsområder. Der udpeges 

bl.a. forslag til indsatsområder for Holstebro-, Frøjk-, Nr. Felding- og Sørvad 

Vandværker. Gadegård Vandværk indgår pga. den meget lille årlige indvinding 

ikke i arbejdet. 

I 2007 udarbejdes et koncept til prioritering af indsatsområder i Holstebro-Struer 

området /14/. Frøjk Vandværk indgår i denne rapport. Konceptet udarbejdes 

med henblik på at kunne foretage en områdeprioritering i forhold til punktkilder 

inden for de overordnede indsatsområder, der kan være store og umiddelbart 

uoverskuelige at skulle i gang med. Konceptet indeholder bl.a. en udarbejdelse 

af generelle sårbarhedskort for grundvandsressourcen. I prioriteringen indgår 

grundvandets alder, påvirkning fra punktkilder samt nitratsårbarhed. 

I 2007 udarbejder Vestforsyning en strukturanalyse for vandforsyningens vandværker 

og kildepladser /15/. Holstebro-, Frøjk og Nr. Felding Vandværker indgår 

i rapporten. Foruden de indvindingsmæssige- og grundvandskemiske forhold 

foretages en overordnet risikovurdering i forhold til potentielle forureningskilder, 

nitrat m.m. 

15

I 2008 udarbejder Vestforsyning A/S en oplandsprioritering for Holstebro og Nr. 

Felding Vandværk /16/. Det forsøges at foretage samme beregninger for Sørvad 

Vandværk, men den årlige indvinding er for lille til at give brugbare resultater. 

Der foretages beregninger af bl.a. punktkildefølsomhed, der sammenholdes 

med kendte punktkilder i oplandene. Der udpeges desuden 3 typer af indsatsområder, 

hvor inddelingen foretages efter den største trusselsrisiko. Der udpeges 

indsatsområder for nitrat, punktkilder og pesticider, og der udregnes boringsnære 

beskyttelsesområder (BNBO) for de to vandværkers boringer. 

16

2.3 Geologiske forhold 

2.3.1 Baggrund 


De geologiske forhold i indsatsområdet er overvejende sammenstillet på baggrund 

af de undersøgelser, der er lavet i forbindelse med gebyrkortlægningen i 

området. Dog er der i forbindelse med den mere overordnede beskrivelse af de 

geologiske rammer inddraget forskellig faglitteratur. 

Der er ikke i forbindelse med nærværende rapport eller tidligere kortlægningsrelaterede 

undersøgelser opstillet en detaljeret geologisk model. Rambøll har opstillet 

en digital hydrostratigrafisk model for indsatsområde Holstebro Syd og 

Holstebro Nord /6, 7/. Denne model omfatter hele nærværende kortlægningsområde, 

med undtagelse af den nordøstligste del. Den hydrostratigrafiske model 

er efterfølgende anvendt til opstilling af en grundvandsmodel for Holstebro- 

Struer området /8-11/. I den forbindelse blev der foretaget en mindre udvidelse 

af den hydrostratigrafiske model, så den omfatter hele nærværende indsatsområde. 

Den hydrostratigrafiske model er opstillet med fokus på de overordnede 

hydrostratigrafiske forhold, og omfatter ikke beskrivelser og tolkninger af de 

rummelige geologiske forhold, herunder en stratigrafisk gennemgang. 

De geologiske forhold i indsatsområdet er vekslende og komplekse. Det gælder 

for såvel den kvartære del af lagserien som for den prækvartære del. 

For den kvartære del af lagserien skyldes variationen og kompleksiteten bl.a. at 

området gennemskæres af den linje der repræsenterer den maksimale udbredelse 

af isen under sidste istid, Weichsel - Hovedopholdslinjen. Nord for Holstebro 

findes således et yngre landskab fra sidste istid, mens der syd for Holstebro 

findes et ældre landskab fra næstsidste istid, Saale. Det centrale område 

udgøres af hedesletter fra sidste istid. 

For den prækvartære del af lagserien skyldes kompleksiteten endnu en ”landegrænse”. 

Området lå i en periode for ca. 10-22 millioner år siden i et større 

kystnært område, hvor kystlinjen fluktuerede frem og tilbage, og der fandtes et 

fastland mod nord-nordøst og et hav mod vest-sydvest. Denne kystnære beliggenhed 

førte til gentagen aflejring og erosion af sedimenter i området - sedimenter 

som blev afsat i bl.a. laguner og floddeltaer. 

Endelig findes nær Hjerm, i den nordlige del af området, en saltstruktur, hvis 

opadstigende bevægelse gennem tiden har ført til kraftige deformationer og 

erosion af især den prækvartære lagserie. 

17

Ovenstående forhold beskrives, hvor de har relevans i forhold til områdets 

vandressource, i større eller mindre detalje i de følgende afsnit. 

De beskrivelser og tolkninger der er foretaget af de geologiske forhold i indsatsområdet 

i forbindelse med kortlægningsarbejdet er meget overordnede. Den 

følgende beskrivelse af de geologiske forhold er derfor ligeledes forholdsvis 

overordnet, men med særligt fokus på de forhold, der er af betydning for grundvandsressourcerne 

i området. 

Beskrivelsen vil derfor sætte de overordnede geologiske rammer på plads, ligesom 

særligt grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag vil blive beskrevet 

på et overordnet plan. Senere (kapitel 4) vil der inden for de enkelte vandværkers 

indvindingsoplande blive givet en mere detaljeret beskrivelse og vurdering 

af de geologiske og hydrogeologiske forhold. 

2.3.2 Landskabsbeskrivelse 

Landskabet i området er karakteriseret ved relativt store terrænmæssige forskelle 

– dels i forhold til højde over havniveau, dels i forhold til terrænformer 

som bakker og sletter. I figur 2-1 er vist et konturkort for området. På baggrund 

af de topografiske forhold kan området deles i tre delområder – et nordligt område 

fra Holstebro og nordpå, et centralt øst-vest orienteret område omkring 

Holstebro by samt et sydligt område, der strækker sig fra umiddelbart syd for 

Holstebro by og sydpå. Hvert område besidder særegne karakteristika. Det centrale 

område markerer skillelinjen mellem det nordlige område, som var isdækket 

under sidste istid, og det sydlige område som ikke var isdækket under sidste 

istid. 

I det nordlige område findes det højeste punkt mod vest ved Vognstrup by. Her 

når terrænet lokalt kote 68 (ved Sir Lyngbjerge). Generelt ligger terrænet i det 

nordlige område mellem kote 35 og 45. Der findes kun få vandløb i området. De 

sydlige strømmer mod syd mod Storåen, mens de nordlige afstrømmer mod 

nord og nordøst mod Venø bugt. 

I det midterste område ved Holstebro ligger terrænet lavere. Hovedparten af 

området ligger lige under kote 25, men i Storåens løb, der ses centralt i området, 

når terrænoverfladen ned under kote 10. Storåen afstrømmer mod vest i 

Nissum Fjord. 

18


I det sydlige område findes de højest beliggende egne længst mod syd. Umiddelbart 

nord for Præstbjerg Plantage når terrænet kote 83 (Skallebakke) og 86 

(Løgager Høj), mens det i Røddinglund Plantage i sydøst når kote 111 (Tihøje). 

Det sydlige område er præget af et generelt fald mod nord, og hovedparten af 

områdets vandløb strømmer i nordlig retning til Storåen. 

Figur 2-1: Terrænoverfladen med placering af vandværker i området. © KMS. 

På 2-2 er vist et udsnit af ”Landskabskort over Danmark” /17/. Af figuren fremgår 

den beskrevne 3-deling tydeligt. Det ses, at det nordlige område er domineret 

af dødislandskab og randmorænebakker. Det centrale område omkring Holstebro 

by er præget af en relativt smal vestligt hældende hedeslette, og endeligt 

er det sydlige område domineret af morænelandskab fra næstsidste istid – den 

nordlige del af Skovbjerg Bakkeø. Disse 3 forskellige landskabstyper træder 

tydeligt igennem på såvel det topografiske kort (figur 2-1) som på jordartskortet 

(figur 2-3). 

N 

19

Figur figur 2-2: Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /17/. 

20 

N

10 KM 

Figur 2-3: Uddrag af digitalt Jordartskort 1:200.000 udarbejdet af GEUS /18/. 


Af jordartskortet fremgår det, at jordarterne syd for Hovedopholdslinjen (området 

omkring Holstebro) hovedsageligt består af smeltevandssand og ekstramarginale 

aflejringer (også sand), mens der nord for linjen fortrinsvis findes moræneler. 

På hedesletten og bakkeøen forekommer der mange postglaciale 

ferskavandsdannelser. Det er fortrinsvis sedimenter afsat i bunden af ådalene, 

og omfatter sand, ler og tørv/organisk materiale. Af jordartskortet fremgår det 

også, at der på både hedesletten og bakkeøen findes flyvesand. Disse findes 

ikke i dødislandskabet i den nordlige del. 

I det følgende gives en beskrivelse af de generelle geologiske forhold man kan 

forvente at se i tilknytning til de forskellige landskabstyper i området. 

N 

21

Det nordlige delområde – dødislandskab og randmorænebakker 

I det nordlige område ses overvejende landskabstyper karakteriseret som dødislandskab. 

Desuden ses flere bakkepartier, der er tolket som randmorænebakker. 

- Dødislandskab 

Dødislandskabet opstår oftest når en gletscher smelter tilbage. Landskabet er 

knyttet til området nær en isrand. Ved tilbagesmeltningen af en gletscher kan en 

del af gletscherens is blive overdækket med sediment fra gletscheren (enten 

morænemateriale eller smeltevandssedimenter) og isen beskyttes derfor fra 

sollys og varmeindstråling. Efterhånden som det tildækkede is smelter, opstår 

der indsynkningshuller i terrænoverfladen. Disse udviskes undertiden som følge 

af jordflydning, men ofte bevares de som mere eller mindre veldefinerede indsynkningsstrukturer 

i landskabet. Dødislandskabet er således karakteriseret ved 

mange små afløbsløse lavninger. En del af dem kan, afhængigt af grundvandsstanden 

og de øvrige geologiske forhold, være vandfyldte. Terrænkurverne tegner 

et uregelmæssigt forløb med mange små og lukkede kurveforløb. I nedenstående 

kortudsnit (figur 2-4) ses et eksempel på dødislandskab i området sydøst 

for Vejrumstad. 

Figur 2-4: Eksempel på dødislandskab sydøst for Vejrumstad 

i den nordlige del af kortlægningsområdet. Bemærk 

de mange små, vandfyldte og afløbsløse lavninger. © KMS. 

22 

N


Vandfyldte lavninger indikerer et højtstående grundvand og/eller lerede jordbundsforhold. 

Lokalt kan geologien veksle stærkt mellem sandede og lerede 

aflejringstyper. 

Da dødislandskaber opstår israndsnært vil den dybere del af lagserien i sådanne 

områder ofte i større eller mindre grad være glacialtektonisk forstyrret. De 

geologiske forhold i områder med dødislandskaber kan derfor være komplekse. 

Således kan forholdene i især de øvre grundvandsmagasiner være svære at 

kortlægge, ligesom sårbarheden på grund af lokale geologiske vinduer og 

skråtstillede lag kan være relativt stor og uforudsigelig. 

- Randmorænebakker 

Randmorænebakker er en landskabsform, der dannes umiddelbart foran (og 

langs med) israndslinjer. Bakkerne kan repræsentere en eller flere stilstandsperioder 

i forbindelse med et gletscherfremstød. Ofte findes de som mere eller 

mindre sammenhængende bakkepartier i landskabet og kan følges over store 

afstande. Derved kan tidligere israndslinjer kortlægges. Bakkerne kan markere 

gletscherens maksimale udbredelse, men dannes også ved genfremstød i forbindelse 

med en generel tilbagesmeltning. Materialet i bakkerne kan dels 

stamme fra materiale udsmeltet fra isen og tilført isfronten ved afsmeltning inde 

på gletscheren, dels fra materiale der er skubbet op foran gletscherfronten under 

gletscherens fremrykning. De store bakker består oftest fortrinsvis af sidstnævnte 

materiale. Bakkernes indre vil derfor oftest være stærkt deformeret som 

følge af gletscherens pres bagfra. Presset fører til foldning og forskydning af 

lagserien i bakkerne og i jordlagende herunder, hvorfor sedimenterne i nærheden 

af gletscherfronten kan være stærkt deformerede. 

I områder med randmorænebakker må der derfor forventes at være store lokale 

variationer i de geologiske forhold. Udbredelsen og sammenhængen mellem de 

øvre grundvandsmagasiner samt disses sårbarhed er derfor vanskelig at beskrive 

på baggrund af boringsoplysninger og geofysik alene. Her kan grundvandskemien 

være et vigtigt hjælpemiddel, der dog ikke udreder de geologiske 

forhold. 

I figur 2-5 ses et kortudsnit med et eksempel på udsnit af en øst-vestligt orienteret 

randmorænebakke fra den nordligste del af kortlægningsområdet. Randmorænen 

er dannet i forbindelse med NØ-isen (sidste istid). Det var det isfremstød, 

der havde den største udbredelse i sidste istid – en udbredelse der i 

Jylland markeres ved Hovedopholdslinjen. 

23

Figur 2-5: Eksempel på randmorænelandskab nord for 

Hjerm i den nordlige del af kortlægningsområdet. Randmorænebakkerne 

er karakteriseret ved et VNV-ØSØ-ligt forløb. 

© KMS. 

24 

0 1 2 

kilometer 

Terrænkurverne i randmoræneområder er ofte præget af ret tætliggende, retningsorienterede 

og parallelle kurver. Senere erosion i bakkerne kan dog give 

kurverne et mere uregelmæssigt forløb. 

Det centrale område – hedeslette 

Hedesletten ved Holstebro er en smeltevandsslette, som mod øst grænser op til 

Hovedopholdslinjen og det tilstødende randmorænelandskab. Der er her tale 

om en smal strimmel, der forbinder den store Karup Hedeslette i øst med den 

mindre Klosterhede i vest. Hedesletten er karakteristisk ved sin jævne flade 

med et generelt svagt fald mod vest, hvilket sammenholdt med øvrige terrænformer 

i landskabet viser, at smeltevand i en periode i slutningen af sidste istid 

strømmede fra en gletscherrand i øst. Da hedesletten i slutningen af istiden var 

aktiv, blev smeltevandet fra isen i øst og nord tvunget til at løbe mellem dødislandskabet 

mod nord og Skovbjerg Bakkeø mod syd. 

Hedesletten er i dag gennemskåret af Storåen, der ligger væsentligt dybere end 

hedesletten. Det skyldes ændret erosionsbasis, pga. landhævning og 

havspejlssænkning. 

N


Jordbundsforholdene på hedesletten udgøres primært af sandede og grusede 

smeltevandsaflejringer. Stedvis ses forekomster af postglacialt flyvesand (små 

indlandsklitter) og ferskvandsaflejringer. I figur 2-6 ses et eksempel på terrænets 

udformning på hedesletten. Hedesletter er ofte præget af forholdsvis 

spredte terrænkurver, der dog udviser en form for indbyrdes parallelitet. Den 

ofte forholdsvis store indbyrdes kurveafstand viser, at overfladen som regel kun 

har et svagt fald. 

Figur 2-6: Eksempel på terrænoverfladen på hedesletten østsydøst 

for Holstebro, centralt i kortlægningsområdet. Fladepræget 

er tildels udvisket ved sen- og postglacial erosion, hvorved 

der er dannet mange større og mindre erosionskløfter fra hedesletten 

ned til Storåens åløb. © KMS. 

Hedesletter er præget af sandede aflejringer. Sårbarheden er derfor umiddelbart 

stor – i hvert fald i forhold til de øvre grundvandsmagasiner. Hedesletterne 

kan dog sagtens være aflejret på f.eks. morænelersflader, hvorfor landskabstypen 

ikke umiddelbart fortæller noget om de dybere grundvandsmagasiners sårbarhed 

eller magasinegenskaber 

Det sydlige område – moræneflade/bakkeø 

Området syd for hedesletten består af et ældre morænelandskab fra næstsidste 

istid, Saale. Området udgøres af Skovbjerg Bakkeø. Bakkeøen er omkranset af 

et stort hedeslettesystem, hvortil ovennævnte hører, og som er en del af Karup 

N 

25

Hedeslette, Sønderhede, Klosterhede, Kronhede med flere. Bakkeøen repræsenterer 

et glacialt landskab fra Saale, der som følge af primært vejrbetinget 

erosion (jordflydning, fryse-tø-processer m.m.) er blevet stærkt eroderet og udvisket. 

Desuden er de øvre jordlag ofte udvaskede. 

Jordarterne på bakkeøen omfatter hovedsageligt sandede smeltevandsedimenter 

og moræneler fra Saale. Bakkeøernes geologi er vekslende med sandede 

og lerede aflejringer. På grund af den landskabelige udjævning gennem tiden, 

er det ofte vanskeligt at udpege tidligere landskabsformer som f.eks. randmoræner, 

dødislandskaber osv. Det er derfor også vanskeligt på baggrund af terrænudformningen 

at gisne om de underliggende jordlags kompleksitet – i hvert 

fald på dele af bakkeøen. Det skal dog nævnes, at der på Skovbjerg Bakkeø 

flere steder kan spores terrænformer fra bl.a. Saale-istiden. Endelig er der undersøgelser 

der tyder på, at tektonik i undergrunden (også i nyere tid) har været 

medvirkende årsag til udformningen af landskabet på bakkeøen. Fra Lilleådalen 

er der i nogle mindre råstofgrave beskrevet kraftigt istryksdeformerede 

aflejringer, hvilket igen bevidner, at de geologiske forhold er komplekse – også 

på bakkeøen. 

I figur 2-7 er vist et udsnit af Skovbjerg Bakkeø i området ved Nørre Felding. 

26

Figur 2-7: Eksempel på terrænoverfladen på Skovbjerg Bakkeø i 

den sydlige del af området. Kortudsnittet stammer fra Nørre Felding. 

© KMS. 


Terrænkurverne tegner et forholdsvis roligt kurvebillede med nogen grad af parallelitet 

mellem højdekurverne. Mest karakteristisk er det rolige forløb dog, ligesom 

kurvetætheden i forhold til randmorænebakkerne mod nord er væsentligt 

større /19/. 

2.3.3 Begravede dale 

Begravede og delvist begravede dale findes mange steder i den danske undergrund. 

Dalene kan rumme store og gode grundvandsressourcer, men kan også 

udgøre hydrauliske barrierer (såfremt dalfyldet overvejende består af ler) eller 

”geologiske vinduer” i områder, hvor de gennemskærer lerlag og derved skaber 

transportveje for forurenende stoffer eller grundvand af dårlig kvalitet ned til dybereliggende 

grundvandsmagasiner. Kendskabet til disse dalstrukturer kan derfor 

være vigtig i forhold til et områdes grundvandsressourcer. 

Dalene har igennem flere år været genstand for målrettede kortlægninger. Resultaterne 

af disse kortlægninger er overordnet sammenstillet og analyseret i 

/20/, der løbende er blevet opdateret med de nyeste resultater inden for området. 

/21/ beskriver ligeledes enkelte begravede dale, og giver en beskrivelse af 

deres opståen og betydning for grundvandsressourcer generelt. En stor del af 

N 

27

dalkortlægningen er også sket på baggrund af den almene gebyrfinansierede 

kortlægning, der ikke har været direkte rettet mod kortlægning af de omtalte 

dale. 

I kortlægningsområdet findes flere mere eller mindre veldokumenterede dalsystemer. 

I figur 2-8 er vist nogle af de begravede dale, der findes i området. 

Kortet er ikke komplet, da flere dybe boringer i området viser, at der med stor 

sandsynlighed findes flere begravede dale. Forekomsten af begravede dale 

omtales, hvor det er relevant, yderligere i afsnit 4. 

Figur 2-8: Kortlagte, begravede dale i kortlægningsområdet /20/. I legende og på figuren er vist en 

”supplerende dal” som er en dal der ikke indgår i /20/ men som erkendes i boredata. 

28 

N

2.3.4 Prækvartæroverfladen 


Prækvartæroverfladen udgøres langt overvejende af miocæne ler- og sandaflejringer. 

Koten for prækvartæroverfladen er vist i figur 2-9. Den viste figur stammer 

fra Binzer og Stockmarr /22/. 

Figur 2-9: Prækvartæroverfladen optegnet efter Binzer og Stockmarr /22/. 

Som det fremgår af figuren, har overfladen et uregelmæssigt relief. I den sydlige 

del af området findes prækvartære aflejringer op til kote ca. 50, men gennemskæres 

samtidig af dallignende strukturer der når ned til kote ca. -75. I den 

nordlige del af området er fladen mere jævn, og findes overvejende omkring 

kote ca. 25. Dybe boringer i området har i dag ført til kendskabet til helt- og delvist 

begravede dale, der stedvis kan have stor betydning for forekomsten af 

vandressourcer og deres sårbarhed /20/. Hvor det måtte være relevant i forhold 

til ovenstående, omtales dette under de enkelte vandværksafsnit i afsnit 4. 

N 

29

2.3.5 Salttektonik 

I den nordvestlige del af området, ved Hjerm, findes en saltstruktur - Vejrum 

saltstrukturen. Seismisk kortlægning af den sydlige del af strukturen /23/ viser, 

at kalken er meget stejlstående pga. oppresning fra den underliggende saltdiapir. 

Foruden oppresningen af kalklagene i randen af saltstrukturen, ses stedvis 

indsynkninger i kalken. Saltstrukturen har indvirkning på magasinforholdene i 

området, og i enkelte boringer er der i stor dybde konstateret stærkt forhøjede 

kloridindhold. Strukturen har ikke nævneværdig indflydelse på nogle af de vandværker, 

der omtales i denne rapport, hvorfor den ikke inddrages yderligere. 

2.3.6 Redoxforhold 

Ringkøbing Amt fik i 2003 udarbejdet en indledende kortlægning af jordlagenes 

redoxforhold i hele amtet /24/. Formålet med undersøgelsen var på baggrund af 

boredata at udarbejde et overordnet kort over dybden til redoxfronten, dvs. 

overgangen fra oxiderede til reducerede sedimenter. Redoxfronten er en indikator 

for grundvandsressourcens sårbarhed over for nedsivning af f.eks. nitrat, 

idet stor dybde til redoxfronten (og dermed til reducerede jordlag) tolkes at være 

udtryk for ringe reduktionskapacitet og dermed øget sårbarhed. 

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af alle områdets boringer fra PC- 

ZEUS databasen. Der er således tale om visuelle vurderinger foretaget på sedimenter 

og ikke kemiske analyser. Den nærmere fremgangsmåde er beskrevet 

i /17/, men helt overordnet er redoxfronten i kortlægningen defineret ved laggrænsen 

til først forekommende reducerede lag, dog med enkelte undtagelser. 

PC-ZEUS databasen blev anvendt, da den for mange boringers vedkommende 

indeholdte brøndborernes originale farvebeskrivelser. PZ-ZEUS er i dag erstattet 

af PC-Jupiter, der ikke indeholder disse beskrivelser. Kortet er ikke opdateret 

siden udarbejdelsen. 

I figur 2-10 er vist et udsnit af redoxkortet fra den omtalte kortlægning. Kortet 

viser dybden til redoxfronten i meter under terræn. Desuden er kendte begravede 

dale i området lagt ind over redox-kortet. 

30


Figur 2-10: Udsnit af redoxkort. Kortet viser dybden til redoxfronten i meter under terræn /17/. 

Desuden er der med rød og blå skravering vist kendte begravede dale i området /24/. 

Overordnet konkluderes det i undersøgelsen at: 

• I områder med et øvre lerdække, f.eks. på bakkeøer, findes redoxgrænsen 

oftest 3-6 mut. 

• I områder uden eller med ringe lerdække ligger redoxgrænsen dybere 

(ofte 10-20 mut), men der er også registreret boringer med farveskifte fra 

30 til 100 mut. 

• I områder med højtliggende tertiære aflejringer falder redoxgrænsen ofte 

ved overgangen til tertiæret, hvilket vurderes at være et udtryk for stor 

reduktionskapacitet i de tertiære aflejringer. 

N 

31

Som det fremgår af figur 2-10, ses der i kortlægningsområdet flere områder 

med dybtliggende redoxgrænse. Disse områder er jfr. ovenstående særligt sårbare 

over for nitratnedsivning. Særligt syd for Tvis og vest for Sørvad (begge i 

den sydlige del af området) ses enkelte boringer med dybtliggende redoxgrænse. 

Området ved Tvis ligger inden for Holstebro Vandværks indvindingsopland, 

mens sidstnævnte område ligger inden for Vind- og Sørvad vandværkers indvindingsoplande. 

Også i den midterste del af området, sydvest for Mejrup, findes 

et område med dybtliggende redoxfront. Dette område ligger i kanten af 

Holstebro Vandværks indvindingsopland, hvilket også gør sig gældende for det 

lille område ved Hvam Mejeriby mod nordøst. 

Redoxforholdene lokalt beskrives nærmere i afsnittene for de enkelte vandværker. 

2.3.7 Prækvartære aflejringer 

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de yngre prækvartære aflejringer 

i området. En detaljeret beskrivelse i det danske område findes i /25/. 

De prækvartære aflejringer er de aflejringer, der er ældre end istidsaflejringerne. 

Med yngre prækvartære aflejringer forstås tertiære aflejringer. Tertiæret er 

en populær betegnelse for Paleogen og Neogen, der kan betegnes som hhv. 

den ældre og den yngre del af tertiærtiden. Blandt de tertiære aflejringer er det 

fortrinsvis aflejringer fra den neogene periode (ca. 23 til 5 millioner år siden), 

der er interessante i grundvandsmæssig sammenhæng. Aflejringer fra den tidligere 

del af tertiæret, de paleogene aflejringer, er fortrinsvis lerede og inden for 

kortlægningsområdet uden grundvandsmæssige interesser. Under de paleogene 

sedimenter findes kalk og kridt. Vandspejlsniveauet og de daværende kystlinjers 

beliggenhed vekslede stærkt gennem tertiærtiden. 

I Øvre Kridt var hele det danske område dækket af hav, mens der mod nord og 

øst fandtes store landområder (hhv. Norge og Sverige). I begyndelsen af Paleogen 

udbyggedes kystlinjen i yderkanterne af bassinet, mens der i det danske 

område aflejredes finkornede sedimenter. I slutningen af Paleogen (Oligocæn) 

nåede kystlinjen ned i det danske område, og der aflejredes lavmarine, sandede 

sedimenter. Et markant fald i havniveau på overgangen fra Oligocæn til Miocæn 

medførte en markant udbygning af kystlinjen mod syd og vest, og aflejringerne 

ændrede karakter fra overvejende lerede aflejringer til mere sandede og 

grusede aflejringer. Aflejringsmiljøet har varieret fra deltaudbygninger fra land til 

oddekomplekser med bagvedliggende laguner og åbent hav mod syd og sydvest. 

Deltaudbygningerne er karakteriseret ved aflejring af kvartssand og glim- 

32


mersand, mens de marine aflejringer er præget af glimmerler, -silt og –sand, 

ofte med mange muslinger og snegle. I forbindelse med flodslette- og laguneaflejringer 

findes ofte brunkul, der stammer fra datidens vegetation. 

Nedenstående figur 2-11 viser kystlinjens formodede placering op igennem 

Miocæn. 

Figur 2-11: Kystlinjens placering op igennem Miocæn /26/. 

En forståelse af det beskrevne aflejringsmiljø er vigtig for forståelsen af grundvandsmagasinernes 

og dæklagenes udbredelse i kortlægningsområdet, der jfr. 

aflejringsmiljøet kan forekomme en hyppig lithologisk vekslen. Ud over at deltaaflejringerne 

kan være svære at adskille fra smeltevandssand, har den kvartære 

33

is- og smeltevandserosion ofte ført til omlejring af de neogene sedimenter, hvorfor 

overgangen fra kvartære sedimenter til prækvartære sedimenter kan være 

meget vanskelig at fastsætte præcist. Desuden kommer de geofysiske metoder 

ofte til kort over for f.eks. glimmersilt, der ofte fremstår med forholdsvis høje 

modstande, og derfor fejlagtigt kan blive tolket som sandede aflejringer og dermed 

potentielle indvindingsmagasiner. 

Efter havniveaufaldet på overgangen Oligocæn-Miocæn steg havniveauet generelt 

op igennem Miocæn med maksimum i øvre Mellem Miocæn. Det er de 

sandede og grusede aflejringer fra det tidlige Miocæn, der i dag udgør hovedparten 

af de dybereliggende grundvandsmagasiner i Midt- og Vestjylland, herunder 

i nærværende kortlægningsområde. 

De oligocæne aflejringer danner således basis for de miocæne grundvandsmagasiner 

i kortlægningsområdet. Grundvandsmagasinerne overlejres af lerede og 

siltede marine sedimenter fra det mellemste- og øvre Miocæn. I figur 2-12 er 

vist den Neogene stratigrafi for kortlægningsområdet. 

34

Figur 2-12: Den Neogene stratigrafi i kortlægningsområdet /26/. 


Den neogene lagserie i området er i /26/ beskrevet ved en række dybe boringer. 

I kortlægningsområdet udgør ”Skovlund-boringen” (DGU nr. 74.1146), 

”Holstebro-boringen” (DGU nr. 64.1640) og Vind-boringen ((DGU nr. 74.1140) 

centrale boringer i kortlægningen af den miocæne lagserie /26/. Udbredelsen af 

lagene er foruden boredata beskrevet ved borehulslogs og seismiske profiler. 

En overordnet gennemgang af de dybe boringer i kortlægningsområdet viser, at 

de vigtigste grundvandsressourcer findes i Billund Sandet, Bastrup Sandet og 

Odderup Formationen. Bastrup Sandet opnår generelt de største mægtigheder i 

området. Magasinerne er adskilt af den lerede Arnum Formation. I figur 2-13 er 

vist et udsnit af et nord-syd gående profil gennem Holstebro i nord og Vind i 

syd. 

35

Figur 2-13: Geologisk profil med fokus på 

den neogene lagserie i kortlægningsområdet. 

Udsnittet stammer fra et nord-syd orienteret 

profil fra Gudum i nord til Kvong i syd. 

Bemærk at profilet er tegnet med top-bastrup 

som vandret referenceflade. Fra /26/. 

36 

Legende: 

Billund Sandet er aflejret samtidigt med- og efter aflejringen af den overvejende 

lerede Vejle Fjord Formation. I kortlægningsområdet findes Billund Sandet ofte 

omkring kote -130. Billund Sandet repræsenterer marine deltaaflejringer. Mægtigheden 

er mindst i den nordlige del af kortlægningsområdet, hvor sandet stedvis 

er så tyndt, at det kun har begrænsede indvindingsmæssige interesser. I


området vest og nordvest for Aulum i den sydlige og centrale del af kortlægningsområdet, 

opnår Billund Sandet mægtigheder på op mod 20 meter /26/. 

Disse tolkninger beror både på boredata og seismiske data. Øst for kortlægningsområdet, 

ved Herning-Ikast, er der i boringer truffet op til 70 meter Billund 

sand. 

Over Billund Sandet følger Nedre Arnum Formation og derpå Bastrup Sandet. 

Bastrup Sandet er aflejret som fluvialt sand og deltasand. I kortlægningsområdet 

udgør Bastrup Sandet det største og formentlig også det bedste indvindingsmagasin. 

Bastrup Sandet forekommer i flere boringer som to eller flere 

adskilte sandlag, hvilket skyldes dets oprindelse som deltaudbygninger fra nord 

og nordøst. De enkelte sandlag tolkes at repræsentere forskellige deltalober fra 

samme deltakompleks. Sandet findes generelt over et forholdsvist stort afsnit af 

lagserien og findes således fra kote -35 til -120 /26/. 

Overlejrende Bastrup Sandet følger øvre Arnum Formation. Formationen består 

af marint ler. Den øvre Arnum Formation overlejres af den sandede Odderup 

Formation, der repræsenterer fluviale og marine, sandede aflejringer. Odderup 

Formationen træffes i mange af kortlægningsområdets boringer. Den består af 

flere adskilte sandenheder. Den øvre del af Odderup Formationen står ofte i 

direkte kontakt med kvartære aflejringer. 

Helt overordnet ses det jfr. figur 2-13, at såvel top og bund af Billund Formationen 

som top og bund af Bastrup- og Odderup Formationerne falder i kote mod 

syd og sydvest. Det skyldes deres oprindelse som overvejende delta-aflejringer, 

hvor udbygningen har foregået fra nord og nordøst. Billund Sandet opnår generelt 

de mindste mægtigheder blandt de tre sandede formationer. Bastrup Sandet 

udgør generelt de største sandede lagmægtigheder i området. 

Vejle Fjord Formationen opnår størst mægtigheder i den nordlige del af området, 

mens Arnum Formationens mægtighed tiltager mod syd. 

Boringen ved Skovlund (DGU nr. 74.1146) repræsenterer en næsten komplet 

Miocæn lagserie centralt i kortlægningsområdet, om end lagseriens samlede 

mægtighed ikke er så stor som i nogle af områdets andre boringer. I nedenstående 

figur 2-14 er vist en lithologisk log fra Skovlundboringen. Boringen er tolket 

af Skovbjerg-Rasmussen /26/. 

37

Figur 2-14: Lithologisk log for Skovlundboringen, DGU nr. 74.1146, /26/. 

I figur 2-15 er vist et profilsnit fra den eksisterende hydrostratigrafiske model for 

området /6, 7/. 

Nord Syd 

38


Figur 2-15: Nord-syd gående geologisk profil gennem området. Profilet starter i nord umiddelbart 

øst for Struer og slutter i syd ved Bruuns Plantage vest for Vildbjerg. Vejrum-saltstrukturen ses 

som det højtliggende kalk i den nordlige del af profilet. Udsnit fra /6, 7/. 

Som det fremgår af profilet ses en stærkt vekslende lagserie. Især mægtigheden 

af de kvartære aflejringer veksler meget. 

De miocæne sandmagasiner findes på profilet overvejende omkring kote 0-20, - 

40 og -80. Magasinerne kan henføres til Billund-, Bastrup og Odderup Sandet, 

dog fremstår Billund Sandet ikke som et særskilt lag i modellen. 

2.3.8 Geologisk ramme for Kvartær 

Kvartærperioden omfatter de seneste ca. 3 mio. år af Jordens historie og er karakteriseret 

ved store klimasvingninger med flere istider og mellemistider. Danmark 

har i denne periode været helt eller delvist dækket af is af flere omgange, 

og i den forbindelse er der aflejret og omlejret store mængder sand, ler, sten og 

grus. Den kvartære lagserie omfatter alle aflejringer afsat i kvartærtiden, og 

dermed alle aflejringer over prækvartæroverfladen, der danner basis for de 

kvartære aflejringer. 

Prækvartæroverfladen tegner jfr. Figur 2.9 en kuperet flade med store topografiske 

fordkelle, der bl.a. skyldes indsynkgninger i undergrunden, saltstrukturer 

samt erosion. Prækvartæroverfladens udformning spiller til en vis grad ind på 

terrænoverfladens topografi. Inden for korltægningsområdet varierer mægtigheden 

af de kvartære aflejringer mellem næsten 0 og mere end 100 m (se f.eks. 

det geologiske profil i figur 4-13). De store mægtigheder af kvartære aflejringer 

findes fortrinsvis i de begravede dale. Figur 2-15 viser hovedprincipperne i 

ovenstående. Som det vil fremgå af flere af de viste profilsnit i kapitel 4, er de 

begravede dale nogle steder opfyldt af smeltevands- og moræneler, andre steder 

af smeltevandssand. 

39

Der er i nærværende rapport ikke opstillet og gennemgået nogen egentlig kvartær 

stratigrafi for området. Hovedparten af områdets grundvandsressourcer i 

indvindingsmæssig sammenhæng er knyttet til de neogene aflejringer, og det er 

derfor vurderet, at det ikke er relevant for indsatsplanlægningen i fremtiden at 

give en detaljeret beskrivelse af den kvartære stratigrafi. 

I dybe boringer med store kvartære mægtigheder er der beskrevet aflejringer fra 

de seneste 3 istider, Weichsel, Saale og Elster. Et eksempel herpå ses i DGU 

boring nr. 64.1248 /27/, hvor der i en 159 m dyb boring ved Sir Gårde nord for 

Holstebro er gennemboret 139 meter kvartære aflejringer. Boringen står i en 

begravet dal. I bunden af den kvartære lagserie er der gennemboret moræneler, 

der formentlig kan henføres til Elster-istiden, muligvis ældre. Herover findes 

tykke lag af smeltevandssand, der ligeledes henføres til Elster-istiden. Desuden 

er der fundet limniske lag (ferskvandsler), der henføres til Sen Elster eller Holstein-mellemistiden. 

Over disse lag er der fundet flere morænelersenheder, der 

henføres til Saale og Weichsel-istiderne. Aflejringer fra de ældre istider er også 

fundet i kystprofiler nord for kortlægningsområdet, og fra mange boringer på 

Skovbjerg Bakkeø. 

2.3.9 Konceptuel geologisk ramme (hydrogeologisk tolkningsmodel) 

Grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet ved Holstebro består både af 

kvartære og prækvartære (neogene) grundvandsmagasiner. Hovedparten af 

områdets drikkevandsboringer er filtersat i dybereliggende prækvartære magasiner, 

mens f.eks. markvandingsboringer i højere grad vil være filtersat i kvartære 

grundvandsmagasiner. Grundvandsmagasinerne adskilles og beskyttes af 

lerlag (”dæklag”). 

Rambøll har i /6, 7/ opstillet en overordnet konceptuel geologisk model (omtales 

også som en hydrostratigrafisk tolkningsmodel). Med modellen inddeles lagserien 

i 5 magasiner med mellemliggende dæklag. Lagfølgen er vist i figur 2-15 og 

figur 2-16. Der er defineret 3 kvartære magasiner og 2 neogene magasiner. 

40

Figur 2-16: Konceptuel geologisk model for området /6, 7/. 


Modellen foreligger digitalt og har dannet baggrund for profilsnit vist i figur 2-15. 

Efterfølgende er der med udgangspunkt i denne opstillet en grundvandsmodel 

for Holstebro-Struer området /8-11/. For at kunne opfylde specifikke ønsker til 

modelrande blev modelområdet, og dermed de geologiske lagflader fra tolkningsmodellen, 

udvidet mod øst og nordvest – se figur 2-17. De rødt skraverede 

områder i figur 2-17 indgår med andre ord ikke i den oprindelige tolkningsmodel. 

41

Figur 2-17: Oprindeligt modelområde i den hydrogeologiske tolkningsmodel i /6, 7/ (inden for 

den røde linje og det skraverede område) og det udvidede modelområde (rød skravering) i /8/. 

I forbindelse med modeludvidelsen var det nødvendigt at udvide den hydrostratigrafiske 

tolkningsmodel med endnu et kvartært magasin. Den geologiske lagfølge 

består således af 4 kvartære magasiner (KS0 – KS3) og to prækvartære 

magasiner (PS1 og PS2). I alt indgår der således 12 beregningslag i den reviderede 

hydrostratigrafiske tolkningsmodel. Lagfølgen er vist i tabel 2-1. 

Lag Navn Primær aflejring Sekundær aflejring 

1 Dæklag ML/DL DS/DG 

2 Magasin “KS3” DS/DG ML/DL 

42 

N

3 Aquitard ML/DL DS/DG 






9 Aquitard ML/DL/GL DS/DG/GS/KS 

10 Magasin “PS2” GS/KS GL 

11 Aquitard GL GS/KS 

12 Magasin “PS1” GS/KS/ GL 


Tabel 2-1: Magasiner og dæklag i den hydrostratigrafiske tolkningsmodel /8/. Desuden er angivet 

primær- og sekundær lithologi i de enkelte lag. Tabellen stammer fra /8/. 

Det øverste kvartære magasin, benævnt ”KS3” i tabel 2-1, er et ret lokalt og 

inhomogent magasin, der kun forekommer enkelte steder i området /8/. Magasinet 

indgår derfor ikke som et egentlig beregningslag i magasinmæssig sammenhæng 

i den efterfølgende grundvandsmodellering, ligesom der ikke er udarbejdet 

lertykkelseskort for magasinet /14/. 

Neogene grundvandsmagasiner 

Der er ikke udarbejdet tykkelseskort for de enkelte grundvandsmagasiner. I stedet 

er der udarbejdet kort over den kumulerede mægtighed af det tertiære sand 

/6, 7/. Der foreligger ikke tykkelseskort for den udvidede model /8/. Derfor er der 

ikke data for den nordøstlige del af området for de viste kort. I figur 2-18 er vist 

den samlede tykkelse af tertiært sand (Billund-, Bastrup- og Odderup Sand), 

svarende til lag ”PS2” og ”PS1” i tabel 2-1. 

Figuren viser at tykkelsen af sandet varierer. I den nordlige del af området, omkring 

Vejrum saltstrukturen, er sandet borteroderet på grund af den kontinuerte 

hævning og erosion fra vand og gletschere. I den øvrige del af området er 

mægtigheden overvejende mellem 20 og 40 meter. Flere steder (blandt andet i 

den centrale og sydligste del) ses lokalt mægtigheder på op til 70-80 meter. 

43

Figur 2-18: Samlet tykkelse af tertiært sand i området. Kort lavet på baggrund af den geologiske 

model. 

Kvartære grundvandsmagasiner 

Som for de tertiære magasiner er der heller ikke udarbejdet tykkelseskort for 

hvert enkelt af de kvartære magasiner (”KS0” – ”KS3”). I stedet er der lavet et 

kort over den samlede mægtighed af kvartært sand. 

Kortet er vist i figur 2-19. Af kortet fremgår det, at der er meget store variationer 

på tykkelsen af de kvartære sandlag. I den nordlige del af området ses intet 

kvartært sand over Vejrum saltstrukturen, mens der på siden af denne ses 

mægtigheder på op til 100 meter. Centralt i området, ved Holstebro Vandværk, 

se heller intet kvartært sand, mens der i området mod øst og sydøst ses mægtigheder 

på op mod 80 meter. I området omkring Sørvad Vandværk ses flere 

44 

N


steder, hvor der i Rambølls geologiske model /6, 7/ ikke findes kvartære sandmagasiner. 

Figur 2-19: Samlet tykkelse af kvartært sand i området. Kort lavet på baggrund af den geologiske 

model. 

Dæklag 

Grundvandsmagasinerne er i større eller mindre grad beskyttet af lerlag. De 

kvartære magasiner er beskyttet af smeltevandsler og –silt, samt moræneler. 

De prækvartære magasiner er også beskyttet af dette ler og silt, foruden forekomster 

af glimmerler og –silt. 

Der findes 2 overordnede lerede formationer i prækvartæret i området, hhv. 

Nedre og Øvre Arnum Formation. Nedre Arnum Formation overlejrer Billund 

Sandet og findes ligeledes som tynde lerlag i Bastrup Sandet. Øvre Arnum 

N 

45

Formation overlejrer Bastrup Sandet, og består både af lerede og sandede aflejringer 

og udgør derfor ikke et tæt lerdække. Generelt er den øvre del af Arnum 

Formationen i området dog leret. 

I figur 2-20 er vist et kort over den samlede lertykkelse over de kvartære sandmagasiner. 

Det fremgår af figuren, at tykkelsen i store områder er ret ringe, dvs. 

mindre end 5 meter. I den nordlige og i den sydligste del af området opnås dog 

anseelige tykkelser på op til 40 meter. Ved Holstebro Vandværks kildeplads ved 

Helgolandsgade ses et område uden lerdække. Her bemærkes det, at der jfr. 

figur 2-19 ikke findes kvartære magasiner. 

Figur 2-20: Samlet lertykkelse over de kvartære sandmagasiner. Kort lavet på baggrund af den 

geologiske model. 

I figur 2-21 er vist den samlede lertykkelse over de prækvartære sandforekomster. 

Med undtagelse af området ved Vejrum saltstrukturen er lertykkelsen ge- 

46 

N


nerelt forholdsvis stor. I den centrale del af området varierer den mellem 10 og 

50 meter, mens den mod syd og nord (igen med undtagelse af området ved 

Vejrum saltstrukturen). Med andre ord er beskyttelsen af de prækvartære 

sandmagasiner forholdsvis god, med undtagelse af mindre områder øst for Holstebro 

Vandværks kildeplads. 

Figur 2-21: Samlet lertykkelse over de prækvartære grundvandsmagasiner. Kort lavet på baggrund 

af den geologiske model. 

N 

Med henblik på at vise den samlede mængde af ler i de øverste 30 meter af 

lagserien uafhængigt af lag-inddelingen i forhold til den geologiske model, er 

der lavet et udtræk fra PC-Jupiter, hvor lermægtigheden i meter under terræn er 

udtrukket i 5 meter intervaller til dybden 30 mut. for hver boring, der er 30 meter 

eller dybere i området. Resultatet af udtrækket fremgår af figur 2-22. Kortet er 

anvendeligt i sårbarhedsmæssig sammenhæng, da det giver et umiddelbart og 

datatro billede af dæklagstykkelsen i området. 

47

Efterfølgende er der foretaget en interpolation af lermægtighederne, så der opnås 

en mere sammenhængende flade. Boringerne ligger dog så spredt i store 

dele af området, at det ikke er muligt at få en sammenhængende flade med 

mindre der anvendes en meget stor søgeradius. Resultatet er vist i figur 2-23. 

Figur 2-22: Kumuleret lertykkelse i de øverste 30 meter af lagserien. I legenden er vist antal 

poster i hvert interval. Baggrundskortet er GEUS’ jordartskort /18/. Der er kun anvendt boringer 

dybere end eller lig med 30 meter. 

Hensigten med kortene er dels at give et mere datatro grundlag for vurdering af 

dæklagstykkelser i de enkelte boringer i området, dels at sammenholde boredata 

med de tolkede geofysiske modstande i samme interval af lagserien. I forhold 

til geofysikken er det vigtigt at bemærke, at de anvendte geofysiske metoder 

(TEM og SkyTEM) ikke er specielt velegnede til at opløse den øverste del af 

48 

N


lagserien, og hermed intervallet 0-30 mut. Hovedtrækkende i de målte geofysiske 

modstande vurderes dog på udmærket vis at kunne understøtte boredata, 

og dermed anvendes i områder med få boringer. 

Der er ikke skelnet mellem kvartært- og tertiært ler. 

Figur 2-23: Kumuleret lertykkelse i boringer i de øverste 30 meter af lagserien i kortlægningsområdet. 

Desuden er middelmodstanden i intervallet 0-30 meter for områdets TEM-sonderinger 

vist ved at omsætte modstandende til ”lithologi”. Sonderingerne ses som små røde, blå og sorte 

prikker – se legende. 

Af figur 2-22 og figur 2-23 fremgår det, at der langt overvejende findes mindre 

end 10 meter ler i den øverste del af lagserien. Af legenden fremgår det, at hele 

400 boringer (af i alt 719 boringer) indeholder mindre end 5 meter ler i de øverste 

30 meter af lagserien. Hovedparten af leret udgøres, som det vil fremgå af 

de geologiske profiler i afsnit 4, af moræneler, der erfaringsmæssigt kan være 

N 

49

elativt opsprækket og dermed yde en væsentlig ringere beskyttelse end andre 

lertyper. 

Samlet set tegner der sig et ret broget billede for de øverste 30 meter af lagserien. 

Det centrale område omkring Holstebro fremstår generelt meget sandet, 

med kun ubetydelige dæklag i de øverste 30 meter af lagserien. Den nordligste- 

og sydligste del er væsentligt mere lerede, men der ses store ”vinduer”. Generelt 

er de øverste (overvejende sekundære) magasiner dårligt beskyttet i forhold 

til nedsivning fra jordoverfladen. 

50

2.4 Hydrologiske forhold 


Beskrivelsen af de hydrogeologiske forhold i området omfatter en overordnet 

beskrivelse af områdets vandløb og afstrømning fra disse. Der gives desuden et 

estimat af grundvandsdannelsen. Vandindvindingen i kortlægningsområdet 

gennemgås helt overordnet. Nyeste potentialekort for områdets grundvandsmagasiner 

præsenteres, og der gives en beskrivelse af vandværkernes indvindingsoplande 

samt baggrunden for udpegningen af disse. 

2.4.1 Vandløb og søer 

Området rummer flere vandløb, enkelte søer og mange vandhuller, se figur 2- 

24. Det største vandløb er Storåen, der løber gennem Holstebro fra øst mod 

vest. I Holstebro er åen opstemmet, og der er dannet en aflang sø (Vandkraftsøen) 

umiddelbart øst for byen. Områdets øvrige vandløb strømmer til Storåen, 

med undtagelse af nogle mindre vandløb længst mod nord og syd. De største 

vandløbssystemer findes syd for Holstebro og udgøres af Vegen Å og Gryde Å. 

Vegen Å’s opland udgør en meget stor del af kortlægningsområdets sydlige del 

– se figur 2-25. 

Hovedparten af områdets vandhuller er knyttet til den nordlige del af området. 

Hyppigheden af vandhuller (og vandløb for den sags skyld) er tæt knyttet til 

landskabstypen, idet vandhullerne er langt hyppigst i det område, der udgøres 

af dødislandskab (se evt. mere herom i afsnit 2.3.2). 

51

Figur 2-24: Vandløb, søer og vandhuller i kortlægningsområdet. Bemærk at vandhuller er så 

små at de kan være meget vanskelige at se. 

52 

N

Figur 2-25: Vandløb, vandløbsoplande og målestationer. 


Hovedparten af arealerne i kortlægningsområdet ligger inden for Storåens opland 

(området mellem den tykke røde linje i syd og den tykke øst-vest gående 

røde linje i områdets nordlige del). 

I figur 2-25 ses de vandløbsmålestationer, for hvilke, der foreligger tidsserier for 

vandføringsmålingerne i området. I Rambølls grundvandsmodel /8-11/ er station 

22.10 udeladt, da store dele af oplandet til denne (Storåen) ligger uden for 

grundvandsmodelområdet. 

2.4.2 Nedbør og grundvandsdannelse 

Nettonedbøren er den del af nedbøren, der undgår fordampning og overfladeafstrømning 

til vandløb, og som passerer rodzonen ned i de underliggende jordlag, 

herunder grundvandsmagasinerne. Nettonedbøren benyttes til at beregne 

den potentielle grundvandsdannelse. 

N 

53

Nettonedbøren i området er vist i figur 2-26 /28/. Figuren viser en grov tredeling 

af området. Nettonedbøren er mindst i den nordlige del af området, hvor den 

generelt ligger lige under 500 mm/år. I den centrale del er nettonedbøren lidt 

større, og ligger lige omkring 600 mm/år. I den sydlige del er den en anelse 

større, og ligger således omkring lige over 600 mm/år (oftest 610-630 mm/år). 

Figur 2-26: Nettonedbør. Kilde: DMU, 2008. 

Der er generelt god overensstemmelse med tidligere beregninger af nettonedbøren 

i området /6, 7/. 

2.4.3 Grundvandsdannelse til magasinerne 

På baggrund af den kalibrerede grundvandsmodel er der beregnet en overordnet 

vandbalance fordelt på beregningslagene for grundvandsmodelområdet. 

54 

N


I figur 2-27 ses den beregnede vandbalance for toppen af de enkelte modellag 

og nettonedbøren. Figuren stammer fra /11/. 

Figur 2-27: Beregnet vandbalance for toppen af de enkelte modellag og nettonedbør. 

Figuren viser, at nettonedbøren tilføres lag 2, 3 og 4. Hovedparten af nettonedbøren 

tilføres lag 3, der er et lækagelag, og det underliggende kvartære magasin, 

lag 4. Fra lag 4 strømmer en del af nedbøren ud i områdets vandløb, der 

overvejende er i kontakt med- og dræner dette lag. Figuren viser desuden, at 

instrømningen til magasinerne falder svagt men ret jævnt med dybden (Topinflow), 

hvilket også gør sig gældende for udstrømningen fra magasinerne (Topoutflow). 

I figur 2-28 ses lækagen (udstrømningen) fra magasinerne. Som det 

fremgår af figuren, forgår langt hovedparten af grundvandsudstrømningen til 

vandløbene fra magasinerne fra lag 4. Desuden ses det, at oppumpningen kun 

udgør en lille del af det samlede ”vandtab” fra magasinerne, og at oppumpningen 

er størst fra det dybtliggende neogene magasin, lag 12. Ifølge figur 2-27 er 

den samlede nettonedbør for den anvendte nedbørsperiode på 310 mio. m 3 /år. 

Heraf strømmer 237 mio. m 3 /år af til vandløbende (svarende til 76 %) mens der 

på visse vandløbsstrækninger forekommer et tab fra vandløbende til grundvandsmagasinerne 

(beregnet til 11 mio. m 3 /år). Nettoafstrømningen fra vandløbene 

udgør derfor 73 %. Den samlede oppumpning lå i beregningsperioden på 

16 mio. m 3 /år, svarende til ca. 5 % af nettonedbøren. 

55

Figur 2-28: Beregnet vandbalance for oppumpningen og vandløbene. 

I /11/ foretages en beregning af grundvandsdannelsen til de enkelte magasiner. 

For det øvre kvartære magasin (lag 4, ”KS2” ifølge figur 2-16), er der i hele kortlægningsområdet 

beregnet en positiv grundvandsdannelse. For de øvrige magasiner 

ses en negativ grundvandsdannelse i de vandløbsnære dele af området, 

med undtagelse af vandløbene nord for Holstebro, hvor grundvandsdannelsen 

er positiv. I de øvrige dele af området er grundvandsdannelsen ligeledes 

positiv. Eksempler på den beregnede grundvandsdannelse for hhv. det øvre 

kvartære magasin (lag 4, ”KS2”) og det dybe neogene magasin (lag 12, ”PS1”) 

er vist i figur 2-29 og figur 2-30.. 

56

org Vandværk 

Vandværk 

Tegnforklaring 

Fousing Kommunale Vandværk 

Linde Kommunale Vandværk 

Torsted Vandværk 

Indvindingsboringer 

Vandværker 

Kystlinie 

Sø 

Vandløb 

Idom Vandværk 

Frøjk Vandværk 

Hjerm Vandværk 

Helgolandsgade Vandværk 

Nr. Felding Vandværk 

Vind Vandværk 

Ørnhøj Vandværk 

Grønbjerg Vandværk 

Positiv grundvandsdannelse 

i m/s 

1e-007 til 5e-007 

5e-008 til 1e-007 

1e-008 til 5e-008 

5e-009 til 1e-008 

1e-009 til 5e-009 

5e-010 til 1e-009 

1e-010 til 5e-010 

1e-028 til 1e-010 

Sørvad Vandværk 

Vildbjerg Vandværk 


Aulum Vandvæ 

Negativ grundvandsdannelse 

i m/s 

-1e-010 til -1e-028 

-5e-010 til -1e-010 

-1e-009 til -5e-010 

-5e-008 til -1e-009 

-1e-007 til -5e-008 

-5e-007 til -1e-007 

-1e-006 til -5e-007 

-5e-006 til -1e-006 

Figur 2-29: Eksempel på beregnet grundvandsdannelse til magasin ”KS2”, lag 4. Fra /11/. 

N 

57

org Vandværk 

Vandværk 

Tegnforklaring 

58 

Fousing Kommunale Vandværk 

Linde Kommunale Vandværk 

Torsted Vandværk 

Indvindingsboringer 

Vandværker 

Kystlinie 

Sø 

Vandløb 

Idom Vandværk 


Hjerm Vandværk 

Helgolandsgade Vandværk 

Nr. Felding Vandværk 

Vind Vandværk 

Ørnhøj Vandværk 

Grønbjerg Vandværk 

Positiv grundvandsdannelse 

i m/s 

1e-007 til 5e-007 

5e-008 til 1e-007 

1e-008 til 5e-008 

5e-009 til 1e-008 

1e-009 til 5e-009 

5e-010 til 1e-009 

1e-010 til 5e-010 

1e-028 til 1e-010 


Vildbjerg Vandværk 

Aulum Vandvær 

Negativ grundvandsdannelse 

i m/s 

-1e-010 til -1e-028 

-5e-010 til -1e-010 

-1e-009 til -5e-010 

-5e-008 til -1e-009 

-1e-007 til -5e-008 

-5e-007 til -1e-007 

-1e-006 til -5e-007 

-5e-006 til -1e-006 

Figur 2-30: Eksempel på beregnet grundvandsdannelse til magasin ”PS1”, lag 12. Fra /11/. 

Overordnet ses det for magasinerne som helhed, at de områder med lavest 

grundvandsdannelse med dybden langsomt overgår til områder med negativ 

grundvandsdannelse (dvs. opadrettet grundvandsstrømning). 

Områderne med negativ grundvandsdannelse styres i høj grad af områdets 

vandløb. Det indikerer, at der er en relativt god hydraulisk kontakt, selv til de 

dybere magasiner – en kontakt som ikke nødvendigvis er en direkte hydraulisk 

kontakt. Som det vil fremgå af afsnit 2.5, er grundvandsmagasinerne forholdsvis 

godt beskyttet, set ud fra et grundvandskemisk synspunkt. 

N

2.4.4 Vandindvinding og vandforsyningsstruktur 


Som det er fremgået af afsnit 2.4.3, oppumpes en del af grundvandet i forbindelse 

med vandindvinding. I figur 2-31 er vist et oversigtskort over alle indvindere 

i området. Indvinderne er vist i forhold til indvindingstype, jfr. klassifikation i 

PC-Jupiter. Der er i alt registeret 201 indvindere, hvoraf de antalsmæssigt største 

er markvandere (122 stk.), offentlige almene vandforsyningsanlæg (38 stk.), 

levnedsmiddelindustri (15 stk.) samt private fælles vandforsyningsanlæg (13 

stk.). 

Figur 2-31: Indvindingsanlæg i området. 

Som det fremgår, er langt hovedparten den reelle indvinding i området fordelt 

på 3 indvindingstyper. Den største gruppe er de offentlige fælles vandforsyningsanlæg, 

dernæst kommer markvandere, og som den tredjestørste gruppe 

kommer levnedsmiddelindustrien. 

N 

59

Af figuren fremgår det, at markvandingen er spredt over det meste af området. 

Dog er det markant, at der kun findes få markvandere i den nordligste del af 

området – det område der jfr. jordartskortet (figur 2-3) og landskabskortet (figur 

2-2) fremstår som hhv. lerede jorde og dødislandskab. Der ses naturligt ingen 

markvandingsboringer i Holstebro byområdet. 

Indvinding knyttet til levnedsmiddelindustrien er, med undtagelse af et enkelt 

anlæg nordligst i området, lokaliseret ved Holstebro by. 

De offentlige og private vandforsyningsanlæg findes jævnt spredt i området – se 

også figur 1-1. 

Den almene vandforsyning i området er baseret på 5 vandværker. Frøjk-, Holstebro-, 

Nørre Felding- og Gadegård Vandværk ligger i Holstebro Kommune, 

mens Sørvad Vandværk ligger i Herning Kommune. 

Idom Vandværk ligger uden for området, men vandværkets indvindingsopland 

strækker sig ind i området. Vandværket ligger i Holstebro Kommune. Vind- og 

Aulum Vandværker ligger også uden for indsatsområdet, men deres oplande 

strækker sig ligeledes ind i området. De ligger begge i Herning Kommune. 

Samlet blev der i 2006 indvundet 3.589.628 m 3 fra de 5 vandværker i området 

til den almene vandforsyning /29/. Den samlede indvindingstilladelse for disse 

vandværker udgjorde 4.696.000 m 3 . 

Foruden vandværksindvindingen pågik der en indvinding til markvanding og 

levnedsmiddelindustri på hhv. 1.078.652 og 596.179 m 3 årligt. I tabel 2-2 er vist 

de samlede tal for de indvindere der er registreret i PC Jupiter (2006 tal). Udover 

de viste indvindinger er der tilladelse til indvinding af grundvand til køleformål 

på i alt ca. 1.800.000 m 3 /år. Ved grundvandskøling nedpumpes vandet i 

magasinet igen, hvorfor der ikke fjernes vand fra magasinet, alligevel må anvendelsen 

af grundvand til grundvandskøling siges at lægge beslag på en del af 

grundvandsressourcen, idet vandet i de pågældende magasiner ikke umiddelbart 

lader sig anvende som drikkevand pga. de store årstidsvariationer i temperaturen, 

der svinger i takt med kølebehovet for systemet. 

60


Anlægstype 

(PC-Jupiter) 

Navn Antal Tilladelse Indvinding 

V01 Offentlig almen vandforsyning - 3 stk. 3 4.600.000 3.518.131 

V02 Privat almen vandforsyning - 2 stk. 2 231.000 156.228 

V40 Markvanding - 54 stk. 54 2.339.000 1.078.652 

V41 Sportsplads, park o.lign. - 1 stk. 1 22.000 1.575 

V50 Gartneri - 2 stk. 2 25.000 8.972 

V51 Spiselige afgrøder - 1 stk. 1 3.500 320 

V60 Dambrug - 1 stk. 1 300.000 0 

V80 Anden erhvervsvirksomhed - 1 stk. 1 10.000 2.352 

V81 Levnedsmiddelindustri - 3 stk. 3 1.400.000 596.179 

V82 Jern og metalindustri - 1 stk. 1 210.000 85.784 

V84 Grusvask - 1 stk. 1 30.000 0 

I alt 70 9.170.000 5.448.193 

Tabel 2-2: Indvindingstilladelser og aktuel indvinding i 2006 for alle indvindere i området. 

Tallene fra tabel 2-2 er vist grafisk i figur 2-32. 

m3/år 

5000000 

4500000 

4000000 

3500000 

3000000 

2500000 

2000000 

1500000 

1000000 

500000 

0 

Off. almen vandforsyning - 3 stk. 

Privat almen vandforsyning - 2... 

Markvanding - 54 stk. 

Sportsplads, park o.lign. - 1 stk. 

Gartneri - 2 stk. 

Indvinding 

Spiselige afgrøder - 1 stk. 

Dambrug - 1 stk. 

Anden erhvervsvirksomhed - 1... 

Indvinding Tilladelse 

Jern og metalindustri - 1 stk. 

Levnedsmiddelindustri - 3 stk. 

Grusvask - 1 stk. 

Figur 2-32: Fordeling af reelle indvindingsmængder i forhold til givne tilladelser i m 3 /år, fordelt 

på indvindere og indvindingstype. 

Indvinding 

61

Den samlede vandindvinding i området var i 2006 på 5.448.193 m 3 , mod en 

tilladelse på 9.170.000 m 3 . 

Nærmere detaljer om de 5 vandværker i området findes i kapitel 4. 

62

2.4.5 Potentialeforhold 


I 2007 er der udarbejdet potentialekort for 3 magasiner /30/. Magasinerne er 

defineret på baggrund af inddelingen af den neogene lagserie, jfr. /26/. Magasinerne 

følger den 3-deling i 3 grundvandsforekomster, som er anvendt i vandplansarbejdet. 

Det skal bemærkes, at kortene i denne rapport alene anvendes 

til det overordnede overblik over potentialeforholdende. I forbindelse med gennemgang 

af de enkelte kildepladser i kapitel 4 er der anvendt de magasinspecifikke 

potentialekort udarbejdet i forbindelse med grundvandsmodellen. 

Magasinerne er defineret ved 

• et øvre terrænnært magasin, som starter fra terræn og går til 25 mut og 

ikke indeholder lavpermeable lag (f.eks. ler) 

• et regionalt magasin, der består af alt mellem bund af det øvre magasin 

og toppen af Bastrup Sandet, svarende til omtrent kote -40 i kortlægningsområdet. 

Der indgår pejlinger fra både kvartære og miocæne aflejringer, 

inkl. Odderup Sand. 

• et dybt magasin, der repræsenterer Bastrup Sand. Bunden af magasinet 

er sat ved toppen af Billund Sandet. I områder hvor fladen Top Billund 

Sand ikke er tolket, er der medtaget alle boringer filtersat under fladen for 

Top Bastrup Sand. 

Datagrundlaget for potentialekortene kan læses i /30/. 

I figur 2-33, 2-34 og 2-35 er vist de tre potentialekort for hhv. det terrænnære 

magasin, det regionale magasin og Bastrup Sand magasinet. Desuden er vist 

vandløb i området. 

Som det fremgår af potentialekortet for det terrænnære magasin, er der store 

lokale variationer i grundvandspotentialet i området. Variationerne er størst i 

den sydlige del. Her varierer potentialet mellem kote ca. 15 og 80. Sammenholdes 

potentialebilledet med terrænoverfladen i figur 2-1 ses det, at grundvandspotentialet 

overordnet set følger terrænoverfladen tæt. Potentialet ligger lavest i 

den centrale del af området, der terrænmæssigt også ligger lavest. Her ligger 

potentialet nede omkring kote 10. Potentialebilledet ændrer karakter i den nordlige 

del af området. Grundvandsspejlet er nærmest fladt i store dele, og ligger 

omkring kote 30. Igen følger grundvandspotentialet i store træk terrænoverfladens 

variationer. 

63

Figur 2-33: Potentialekort for det øvre terrænnære magasin /30/. 

Foruden terrænet ses områdets større vandløb også at styre potentialet. Især 

de større vandløb som Storå og Vegen Å markerer sig tydeligt, se evt. figur 2- 

24. 

Hovedtrækkene i potentialebilledet i det regionale magasin, figur 2-34, er som 

for det terrænnære magasin. Potentialerne står dog generelt dybere, med undtagelse 

af området omkring Storå og til dels ved Vegen Å. Vandløbene har stadig 

stor indvirkning på potentialebillede. 

Billedet er overordnet set mere roligt uden så store lokale variationer som der 

ses for det terrænnære magasin. Det er især tydeligt i den sydlige del af området. 

64 

N

Figur 2-34: Potentialekort for det regionale magasin /30/. 


Potentialebilledet for Bastrup magasinet tegner et væsentligt roligere billede 

end de øvrige magasiner, se figur 2-35. Det skyldes formentlig til dels et færre 

antal pejlinger. Overordnet set ligger potentialet dybere, men i områderne omkring 

de større vandløb ligger potentialet nær potentialet i de overliggende magasiner. 

Potentialet følger i grove hovedtræk fortsat terrænoverfladen. 

N 

65

Figur 2-35: Potentialekort for Bastrup Sand magasinet /30/. 

Samlet set ses det, at såvel terrænoverfladen som områdets større vandløb har 

afgørende indflydelse på potentialebilledet for især de to øverste magasiner. 

Potentialerne for de tre magasiner omkring Storå og Vegen Å ligger i omtrent 

samme niveau, hvilket viser, at der foregår en udstrømning af grundvand til 

åerne fra alle tre magasiner. 

Umiddelbart ses ikke nogen større påvirkning af grundvandspotentialerne omkring 

vandværkerne i nogle af magasinerne. En sådan påvirkning vil medføre, 

at potentialelinjerne lokalt omkring de enkelte vandværkers kildepladser vil have 

en nedadrettet gradient. Årsagen til dette kan også skyldes den målestok figuren 

er lavet i. 

66 

N

2.4.6 Indvindingsoplande og beregningsmetode 


På baggrund af den opstillede grundvandsmodel og potentialeforholdene, er der 

beregnet indvindingsoplande for de enkelte vandværker /11, 13/. Indvindingsoplandene 

omfatter de arealer, hvor det er beregnet, at der strømmer grundvand 

til vandværkernes indvindingsboringer. Indvindingsoplandene for de enkelte 

vandværker fremgår af vandværksbeskrivelserne i afsnit 4. I nedenstående 

figur 2-36 er alle områdets vandværkers indvindingsoplande vist. Desuden er 

vist oplandene for de 3 vandværker Idom, Vind og Aulum, da disse oplande 

trods en kildepladsplacering uden for området strækker sig ind i kortlægningsområdet. 

Figur 2-36: Indvindingsoplande for de 5 vandværker i kortlægningsområdet. Desuden er vist oplandene 

for Idom, Vind og Aulum vandværker. Hjerm Vandværk, der ligger inden for kortlægningsområdet, 

indgår jfr. teksten ikke i denne rapport. 

N 

67

Som det fremgår af figuren, ses der store overlap mellem flere af oplandene. 

Således ligger hovedparten af Frøjk Vandværks opland inden for Holstebro 

Vandværks opland. Sidstnævnte strækker sig i øvrigt over det meste af området, 

og er specielt ved både at strække sig nord og syd for selve kildepladsen. 

Hele Nr. Felding Vandværks opland ligger inden for Holstebro Vandværks opland, 

og så fremdeles for de øvrige oplande. Som det også fremgår af figuren, 

strækker større eller mindre dele af Idom-, Vind- og Aulum vandværkers oplande 

sig ind i flere af kortlægningsområdets vandværkers oplande. 

Oplandsberegningen for de enkelte oplande er beskrevet i detaljer i /13/. Oplandene 

er beregnet på baggrund af to forskellige metoder. Kort opsummeret 

består oplandsberegningerne i, at der via partikelbaneberegninger i grundvandsmodellen 

/8-11/ er beregnet, hvor det grundvand som indvindes på vandværkerne 

dannes og strømmer til indvindingsboringerne. 

Ved den ene beregningsmetode er der foretaget en beregning på baggrund af 

den bedste tilpasning til de målte grundvandspotentialer og vandføringer i området. 

De beregnede resultater udgøres af partikelbaner, der udpeger grundvandets 

transportvej fra det dannes ved jordoverfladen til det når vandværkernes 

indvindingsboringer. Et eksempel på dette er vist i figur 2-37. 

68

Figur 2-37: Eksempel på oplandsberegning 

ved anvendelse af partikelbaneberegninger 

fra grundvandsmodel 

/13/. 


Ved den anden metode er der taget hensyn til de usikkerheder, der er på grundvandsmodellen. 

Usikkerhedsvurderingen inddrager måleusikkerheder på data 

fra området (f.eks. pejledata og vandføringsmålinger). Beregningsresultaterne 

udregnes som en procentmæssig sikkerhed i forhold til areal, hvor 100 % sikkerhed 

angiver stor sikkerhed for, at et areal indgår i oplandet til et vandværk. 

Et eksempel herpå er vist i figur 2-38. 

N 

69

Figur 2-38: Eksempel på oplandsberegning 

ved anvendelse af sikkerhedsvurdering 

/13/. 

Kombinationen af de to beregningsmetoder har ført til de oplande, der er vist i 

figur 2-36. 

70 

N

2.5 Grundvandskemi 


Dette afsnit beskriver de overordnede grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet. 

I forbindelse med gennemgang af de enkelte vandværker i afsnit 

4, uddybes de grundvandskemiske forhold ved vandværkerne. 

Følgende datatyper er vurderet på et overordnet plan 

• Nitrat 

• Sulfat 

• Vandtype (A, B, C eller D) 

• Aggressiv kuldioxid og pH 

• Klorid 

• Ionbytning (Na/Cl) 

• NVOC (i relation til brunt vand) 

• Miljøfremmede stoffer 

- pesticider 

- andre forureningstyper 

2.5.1 Datagrundlag 

Data stammer fra PC-Jupiter og er udtrukket den 13. august 2008 /29/. Data er 

kvalitetssikrede mht. stofenhed, ionbalance samt markante afvigelser fra tidligere 

resultater mv. Med undtagelse af tidsserier er der anvendt data fra seneste 

analyser for de enkelte stoffer. 

I indsatsområdet findes grundvandskemiske data fra såvel vandværker, industri, 

markvandere, forureningsundersøgelser m.v. 

Der foreligger vandanalyser fra i alt 163 boringer med tilsammen 207 filtre (indtag). 

16 boringer har 2 filtre, 6 boringer har 3 filtre, 4 boringer har 4 filtre og 1 

boring har 5 filtre. Der foreligger en eller flere vandkemiske analyser for disse 

filtre. 

For at kunne vurdere de grundvandskemiske forhold, er det af stor betydning at 

kende filterdybden og vide, fra hvilket magasin den enkelte vandprøve stammer. 

Derved kan der skelnes mellem vandkvaliteten i forskellige magasiner. 

Magasinreference kan påføres, når man har en geologisk model. De grundvandskemiske 

forhold i relation til de enkelte magasiner beskrives i kapitel 4. 

71

2.5.2 Nitrat 

Nitratindholdet i grundvandet er et af de største fokusområder i forbindelse med 

drikkevand. Nitrat stammer bl.a. fra landbruget. Det reduceres af forskellige 

stoffer, bl.a. pyrit, organisk stof, ferrojern og methan. Desuden foregår der en 

mikrobiel omsætning af nitrat i jorden. 

De seneste nitratanalyser i området er vist figur 2-39. 

Figur 2-39: Nitratindhold i boringerne. Seneste analyser. 

Som det fremgår, ligger nitratindholdet typisk under 2 mg/l. Dog ses indhold på 

mere end 50 mg/l (højeste tilladte indhold i drikkevand) i i alt 16 analyser. Der 

ses ikke nogen entydig fordeling inden for området, idet boringer med såvel høje 

som lave indhold ses i hele området. 

72 

N


I figur 2-40 ses nitratindholdet vist i forhold til dybden til filtertop. Som det fremgår 

af figuren, ses de højeste værdier for nitrat i de mere terrænnære magasiner. 

Således er der ikke fundet nitrat over 50 mg/l i filtre dybere en ca. 40 mut., 

og de fleste prøver med nitratindhold over 50 mg/l er taget i filtre mindre end ca. 

10 mut. 

Overordnet ses er der ikke indikationer på nitratproblemer i området. Dette resultat 

er også umiddelbart forventeligt, da især de prækvartære aflejringer ofte 

indeholder relativt store mængder organisk materiale og dermed stor nitratreduktionskapacitet. 

m.u.t. 

0 

20 

40 

60 

80 

100 

120 

140 

160 

Nitratindhold og filtertop 

Nitrat mg/l 

0 20 40 60 80 100 120 

Figur 2-40: Nitratindhold vist med dybden til filtertop. 

Tidsserier for nitrat 

Med henblik på at vurdere om der pågår en tidslig udvikling i nitratindholdet i 

boringerne i området, er der for alle boringer med indhold af nitrat og to eller 

flere analyser optegnet tidsserier - se figur 2-41. 

73

Nitrat (mg/l) 

74 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

11-06- 

1968 

02-12- 

1973 

25-05- 

1979 

14-11- 

1984 

07-05- 

1990 

28-10- 

1995 

19-04- 

2001 

10-10- 

2006 

64.447 

64.456 

64.563 

64.619 

64.632 

64.637 

64.715 

64.1471 

74.542 

74.558 

74.599 

74.630 

74.841 

74.713 

74.919 

74.924 

74.925 

74.926 

74.927 

Figur 2-41: Udviklingen i nitratindholdet for boringer med indhold af nitrat. Den røde stiplede linje markerer 

grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. 

De ældste nitrat-analyser er fra december måned 1974. 

Der tegner sig ikke noget entydigt billede i udviklingen af nitrat. Boring 74.713, 

64.456, 74.841 og 64.619 viser markant stigende tendens i nitratindholdet, 

mens boring 64.637, 64.1471, 64.715 og 64.447 viser en svagt stigende tendens. 

Blandt disse boringer er det kun 64.619, der ligger over grænseværdien. 

Boring 74.919, 74.927 og 74.925 viser ligeledes kraftigt stigende tendens, men 

udviklingen er kun baseret på 2 analyser. Nr. 74.927 overskrider grænseværdien. 

Boring 74.630 og 64.632 udviser stærkt varierende indhold, hvilket skyldes årstidsvariationer. 

Kun boring 74.630 overskrider grænseværdien. 

Boring 74.924 og 74.926 viser stærkt faldende tendens. I begge boringer ses en 

kraftig overskridelse af grænseværdien. Tendensen er kun baseret på 2 analyser.

2.5.3 Sulfat 


Sulfatindholdet i grundvand kan bl.a. være en indikator for hvorvidt der foregår 

nitratreduktion ved pyritoxidation. Sulfat reduceres først, når ilt og nitrat er reduceret 

i grundvandsmagasinerne. Sulfatindholdet i upåvirket grundvand ligger 

normalt mellem 30 og 50 mg/l. Lave sulfatkoncentrationer (< 30 mg/l) kan være 

tegn på sulfatreduktion i grundvandsmagasinet, hvilket oftest ses ved velbeskyttede 

og dybe grundvandsmagasiner. Høje sulfatkoncentrationer (>50 mg/l) kan 

være tegn på, at der dannes sulfat ved pyritoxidation, enten i grundvandsmagasinet 

eller i jordlagene over. Sulfatet kan jfr. ovenstående således stamme fra 

omsætningen af nitrat, og derved kan forhøjede sulfatindhold indikere, at der 

sker en nitratreduktion i jordlagene. 

Sulfatindholdet kan desuden benyttes som aldersindikator for grundvandet. Erfaringer 

fra Århus Amt /6, 7/ viser, at sulfatindholdet i grundvand dannet før 

1950 generelt har et naturligt baggrundsniveau på op til 40 mg/l, mens yngre 

grundvand generelt har et højere indhold. 

I figur 2-42 er vist sulfatindholdet i seneste analyserede vandprøve. 

75

Figur 2-42: Sulfatindhold fra seneste analyse. 

Som det fremgår af figur 2-42 ses forhøjede sulfatkoncentrationer inden for hovedparten 

af området. Flest steder ses dog i den centrale del, ved Holstebro, 

samt i området umiddelbart syd for byen. De forhøjede sulfatkoncentrationer 

ses således både i by- og landområder. Lave koncentrationer ses hovedsagligt i 

den centrale og sydlige del af området. Der ses ingen sulfatkoncentrationer under 

10 mg/l i den nordlige del af området, hvorimod disse forekommer forholdsvis 

hyppigt i den centrale- og sydlige del. Der ses således ikke umiddelbart nogen 

entydig sammenhæng i fordelingen af sulfatkoncentrationer i området. 

I figur 2-43 er vist sulfatkoncentrationen plottet mod filterdybden. 

76 

N

m.u.t. 

0 

20 

40 

60 

80 

100 

120 

140 

160 

180 

200 

Sulfatindhold og filtertop 

Sulfat mg/l 


0 50 100 150 200 250 

Figur 2-43: Sulfatkoncentration sammenholdt med filterdybde. 

Som det fremgår af figuren, ses de højeste forekomster af sulfat i de mere terrænnære 

filtre. Der ses enkelte meget høje sulfatkoncentrationer. Disse findes i 

filtre mindre end 10 mut. Omvendt ses et krafitgt fald i sulfatkoncentrationen 

med stigende filterdybde. I de dybeste filtre (dybere end 130 mut.) ses kun lave 

sulfatkoncentrationer (< 10 mg/l). Det bør bemærkes, at der også i højerestående 

og helt terrænnære filtre forekommer meget lave sulfatkoncentrationer. 

2.5.4 Vandtype 

Grundvand kan, afhængigt af redoxforholdene i grundvandsmagasinet inddeles 

i vandtyper. Overordnet arbejdes der med 4 forskellige vandtyper, der hver især 

indikerer fra iltede til stærkt reducerede forhold i grundvandsmagasinerne. 

Vandtypen indikerer beskyttelsen af grundvandsmagasinet, idet f.eks. ilt ofte 

forekommer i overfladenære grundvandsmagasiner (vandtype A) med ringe 

beskyttelse. Sulfat reduceres som nævnt i afsnit 2.5.2 først når ilt og nitrat er 

reduceret. Derfor er sulfat indikator for forholdsvis velbeskyttet grundvand 

(vandtype C). 

Vandtypebestemmelsen er foretaget med udgangspunkt i miljøstyrelsens klassifikation 

i 4 vandtyper afhængig af indholdet af ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og 

77

forvitringsgrad /1/. I forbindelse med bestemmelserne er der lagt mest vægt på 

nitrat, jern og sulfat, og mindst vægt på ilt og methan. F.eks. kan der være prøver, 

hvor der ses både et relativt iltindhold og et højt jernindhold. Det kan reelt 

ikke lade sig gøre i naturligt forekommende vand, hvorfor det er skønnet, at prøven 

er blevet iltet enten under selve prøvetagningen eller i forbindelse med 

transport eller analyse. Det samme gør sig gældende for methan. Ses der i en 

prøve lave sulfatindhold, vil prøven formentlig stamme fra den methanogene 

zone. Hvis analysen ikke viser indhold af methan (eller kun meget lave indhold), 

vurderes det sandsynligt, at methanen er gasset af i forbindelse med prøvetagning 

eller den efterfølgende transport og analyse. 

Fordelingen af vandtyper er vist i 2-44. Vandtyperne fordeler sig forholdsvis 

jævnt i hele området. Dog findes ingen stærkt reducerede vandtyper (D) i den 

nordøstlige del af området, hvor der imidlertid også kun findes få vandanalyser. 

Der findes ingen vandtype B syd for Holstebro, mens disse hyppigt findes ved 

Holstebro og i området nord for. Som det indirekte fremgår af figuren, ses overvejende 

reducerede vandtyper (C og D) ved de store kildepladser i Holstebro. 

78

Figur 2-44: Vandtyper, seneste analyser 

2.5.5 Brunt vand 


I Vestjylland kan brunt vand være et problem i dybtliggende grundvandsmagasiner. 

Brunt vand skyldes et forhøjet indhold af organiske stoffer (humusforbindelser) 

i grundvandet. Stofferne kan forekomme som både sure og som basiske 

forbindelser. Stoffernes måles vha. NVOC og tidligere permanganattallet. For at 

vandet kan karakteriseres som brunt vand, skal NVOC generelt være større end 

6 mg/l, eller KMnO4 skal være større end 20 mg/l. Typisk har brunt vand også et 

højt indhold af NaHCO3 (> 300 mg/l) og en pH værdi, der ligger over 7,2. 

NVOC har erstattet kaliumpermanganattallet. Kaliumpermanganattallet kan omregnes 

til NVOC ved at korrelere mellem de to tal. På baggrund af analyseresultaterne 

fås en sammenhæng mellem de to tal på 

N 

79

kaliumpermanganattal x 0,2047 = NVOC. 

NVOC kan foruden en indikator for brunt vand i dybe grundvandsmagasiner, 

være en indikator for tegn på overfladebetinget forurening. 

Figur 2-45: NVOC, seneste analyse (mg C /l) 

Som det fremgår af figur 2-45 er NVOC-tallene generelt lave, dvs. under 4 mg C 

/l, hvilket også er den vejledende grænseværdi for drikkevand. Kun i enkelte 

prøver er tallet højere end 4. 

I figur figur 2-46 er NVOC plottet mod boringsdybden. 

80 

N

Dybde - filter (mut.) 

0 

50 

100 

150 

200 

250 

300 

NVOC 

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 

Figur 2-46: NVOC plottet mod filterdybde. 


Series1 

Det fremgår af figuren, at de relativt få boringer, hvor der ses høje NVOCindhold, 

er overfladenære. Vandet vurderes derfor at være påvirket af enten 

naturlige forhold (f.eks. mose- eller surbundsområder) eller overfladeforureninger. 

Der er umiddelbart ingen tegn på problemer med brunt vand i området. 

2.5.6 Andre parametre 

Aggressiv kuldioxid og pH 

Vandets indhold af aggressivt kuldioxid er af betydning for vandværkernes rørinstallationer 

m.m., idet et højt indhold af aggressivt kuldioxid fører til tæring af 

installationer af jern og beton. Vandets indhold af aggressivt kuldioxid må ikke 

overstige 2 mg/l /1/. 

Aggressivt kuldioxid er et produkt af organisk aktivitet i de øverste jordlag (planterødder, 

jordbundsbakterier m.v.). Aggressivt kuldioxid forekommer i grundvand 

hvor jorden er kalkfattig, hvilket den ofte er i sandede jorde og i jorde vest 

for Hovedopholdslinjen. Jfr. landskabsbeskrivelsen i afsnit 2.3.2, har den sydlige 

del af området ikke været isdækket under sidste istid. Derfor er jorden ofte 

udvasket og forvitret, med lavt eller intet kalkindhold til følge. Der er derfor en 

naturlig forventning til, at den sydlige og centrale del af området (sidstnævnte 

81

udgøres af smeltevandssletten ved Holstebro) har højere indhold af aggressivt 

kuldioxid og lavere pH end den nordlige del. 

Vandprøvernes indhold af aggressivt kuldioxid er vist i figur 2-47. Som det 

fremgår ligger indholdet typisk mellem 2 og 25 mg/l, med enkelte værdier over 

25 mg/l. Sidstnævnte findes overvejende i den centrale- og sydlige del af området, 

mens der ikke tegner sig noget generelt mønster for den øvrige fordeling. 

Dog findes de to eneste analyser med indhold under 2 mg/l i den nordlige del. I 

langt hovedparten af prøverne er indholdet så højt, at der skal særlig vandbehandling 

til på vandværkerne. 

Figur 2-47: Indhold af aggressiv kuldioxid 

I figur 2-48 er indholdet af aggressivt kuldioxid plottet mod pH. Det fremgår af 

figuren, at langt hovedparten af grundvandets pH-værdier ligger mellem 7 og 8. 

Det fremgår også, at de højeste indhold af aggressivt kuldioxid findes i grund- 

82 

N


vand med lavt pH. De laveste pH-værdier repræsenterer formentlig vandprøver 

fra forurenede grunde, f.eks. fra en losseplads. 

Agg. Kuldioxid mg/l 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 8 8,5 9 

pH 

Figur 2-48: Sammenhæng mellem aggressiv kuldioxid og pH 

Klorid og ionbytning 

En væsentlig parameter for drikkevandskvaliteten kan være forhøjede kloridkoncentrationer. 

Grænseværdien for klorid går ved 250 mg/l. Ved koncentrationer 

over ca. 400 mg/l kan klorid smages. Klorid findes naturligt i grundvandet. 

Forhøjede kloridindhold i overfladenære magasiner kan skyldes forureninger fra 

jordoverfladen, f.eks. perkolat fra lossepladser, vejsaltning og lignende. I dybere 

grundvandsmagasiner skyldes forhøjede kloridindhold ofte residualt grundvand i 

marine aflejringer (f.eks. kalk eller dybe marine sandforekomster) eller lokale 

påvirkninger fra f.eks. salthorste. 

Ionbytningen (som er forholdet mellem klorid og natrium) er samtidig en vigtigt 

parameter i forhold til at vurdere grundvandets sårbarhed på et overordnet niveau. 

Ionbytningsgraden i en vandprøve indikerer om grundvandsmagasinet er 

overlejret af ler eller er i kontakt med marinpåvirkede aflejringer. Ved ionbytning 

udbyttes f.eks. kationer bundet på lermineralernes overflade med kationer opløst 

i grundvandet. Ved kontakt med f.eks. lerlag som har meget natrium bundet 

til overfladen af lermineralerne, vil calcium fra grundvandet bindes til lermineralerne, 

og natrium vil blive frigivet til grundvandet. 

I en ionbyttet vandprøve er forholdet mellem Na og Cl større end 0,9. 

83

Ionbytningsgraden er dog ikke en entydig faktor. Ionbytningsgraden afspejler 

det nedsivende grundvands kontakt mellem med marint påvirkede, beskyttende 

lerlag under nedsivningen eller i magasinet. Ikke-marint ler som f.eks. smeltevandsler 

og moræneler vil ikke påvirke vandkemien på samme måde, og derfor 

vil der med et tykt, ikke marint, lerdække sagtens kunne forekomme grundvand 

med lav ionbytning. 

Kloridindholdet i de seneste analyser er vist i figur 2-49. 

Figur 2-49: Kloridindholdet i seneste analyser. 

Kloridindholdet ligger overvejende mellem 20 og 50 mg/l, hvilket betegnes som 

et naturligt baggrundsniveau. I 10 boringer er der fundet klorid-koncentrationer 

på mere end 50 mg/l. Kloridindholdet i de 10 boringer ligger mellem 56 og 160 

mg/l, med undtagelse af DGU nr. 64.1248, hvor kloridindholdet er målt til 1.800 

84 

N


mg/l i filter 1 fra 142 til 145 mut. For de øvrige 9 boringer er der, med undtagelse 

af 2 boringer, tale om analyser fra terrænnære filtre mellem 8 og 30 mut. Kloridindholdet 

i disse boringer stammer formentlig fra overfladeforureninger. 

Boring nr. 64.1248 ligger ca. 3 km vest-sydvest for Hjerm, og er formentlig påvirket 

af salt residualvand fra underliggende kalk, der er skudt op i forbindelse 

med Vejrum saltstrukturen (filteret står i stærkt flintholdigt og stærkt kalkholdigt 

smeltevandssand). 

Klorid udgør ikke et grundvandsmæssigt problem i området. 

Figur 2-50 viser den beregnede ionbytning vurderet ved forholdet mellem natrium 

og klorid. Beregningerne er foretaget på seneste analyser. 

85

Figur 2-50: Ionbytningen (Na/Cl) beregnet på seneste analyse. 

Ionbytningen er generelt lav, og der ses kun få forekomster af ionbyttet vand 

(>0,9). Hovedparten af forekomsterne ses omkring Holstebro. Der ses desuden 

en enkelt forekomst syd for Holstebro, ved Tolstrup sydøst for Nr. Felding, samt 

endnu en forekomst nær Sir Gårde i den nordlige del af området (boringen med 

det stærkt forøgede kloridindhold). Den lave ionbytningsgrad er umiddelbart 

overraskende, set i forhold til de overvejende reducerede vandtyper jfr. figur 2- 

44. Forklaringen skal formentlig findes i de geologiske forhold beskrevet i afsnit 

2.3.7. Hovedparten af det ler der findes i området, er af marin oprindelse, og 

indeholder derfor naturligt et relativt højt kloridindhold. Det relativt høje kloridindhold 

påvirker formentlig det nedsivende grundvand, og i sidste ende bliver 

ionbytningen lavere end umiddelbart forventet. 

86 

N

2.5.7 Miljøfremmede stoffer 


Der er kun analyseret for miljøfremmede stoffer, herunder for pesticider, i relativt 

få boringer i området. 

Pesticider 

I figur 2-51 er vist boringer hvorfra der foreligger pesticidanalyser. Det fremgår 

af figuren, at der bl.a. er fundet pesticider over grænseværdien (0,1 µg/l) ved 

Hjerm, Timling og Holstebro. Kun i 7 analyser er der påvist pesticidkoncentrationer 

på 1 mg/l eller der over. 

Figur 2-51: Pesticidanalyser i kortlægningsområdet. 

I figur 2-52 er vist, hvilke typer pesticider der er fundet i de enkelte boringer. 

Samlet set er der fundet 8 forskellige pesticidtyper. 

N 

87

Figur 2-52: Pesticidfund i analyserede vandprøver. 

Samtlige pesticidanalyser med indhold over grænseværdien er samlet i tabel 2- 

3. I tabellen er desuden angivet boringsnummer (DGU), filternummer, filtertop 

og -bund, stoftype og koncentration. 

DGU nr. Filter 

nr. 

88 

Filter 

top 

Filter 

bund 

Pesticid Koncentration, 

prøve 

Samlet koncentration, 

boring 

64. 563 1 57 69 2,6-Dichlorbenzamid 0,051 0,064 

64. 563 1 57 69 Atrazin, desisopropy 0,013 0,064 


64. 600 1 30 42 Atrazin 0,052 4,837 

64. 600 1 30 42 Atrazin, desethyl- 0,015 4,837 

64. 600 1 30 42 Simazin 0,27 4,837 


64. 928 1 2,6-Dichlorbenzamid 0,265 0,265 


64. 936 1 6 8 Atrazin 0,29 0,472 

64. 936 1 6 8 Atrazin, desethyl- 0,076 0,472 

N


64. 936 1 6 8 Atrazin, desisopropy 0,046 0,472 

64. 936 1 6 8 Simazin 0,013 0,472 

64. 974 1 15,8 18,8 2,4-D 0,11 0,127 

64. 974 1 15,8 18,8 Dichlobenil 0,017 0,127 

64. 975 1 4,5 7,5 Dichlobenil 0,012 0,012 

64. 976 1 2 5 2,4-D 0,044 0,044 

64. 979 1 2 5 2,4-D 0,081 0,112 

64. 979 1 2 5 Dichlobenil 0,031 0,112 

64. 980 1 8,5 11,5 2,4-D 0,012 0,023 

64. 980 1 8,5 11,5 Dichlobenil 0,011 0,023 

64. 1035 2 3 5 Bentazon 0,021 0,105 

64. 1035 1 13 15 Bentazon 0,084 0,105 




74. 993 1 14,5 17,5 Dichlobenil 0,015 0,015 

74. 994 1 6,8 7,5 Dichlobenil 0,016 0,016 

74. 996 1 1 4 2,4-D 0,025 0,051 

74. 996 1 1 4 Dichlobenil 0,026 0,051 

Grænseværdi 0,1 0,5 

Tabel 2-3: Pesticidfund (type), boringsnumre, filtertop og –bund samt stofkoncentrationer. Boring 

DGU nr. 64.928 mangler i PC-Jupiter oplysninger om geologi og filtersætning, men boredybden 

er angivet til 12 m. 

Som det fremgår af tabellen fordeler pesticidfundne sig på 15 boringer i området. 

I alle boringer, undtaget 4 boringer, er pesticiderne fundet i overfladenære 

magasiner (mindre end 20 mut.). I en enkelt boring (DGU nr. 64.1471) er der 

fundet pesticid nær 100 mut. Boringen tilhører Hjerm Vandværk, men udredes 

ikke i nærværende rapport. 

Andre miljøfremmede stoffer 

Andre miljøfremmede stoffer omfatter bl.a. phenoler, klorerede opløsningsmidler 

og BTEX’er. Forekomsterne er baseret på PC-Jupiterdata, der ikke indeholder 

de mange korte boringer, der er lavet i forureningsmæssig sammenhæng. 

Kortet skal derfor anvendes med forsigtighed, og giver ikke det samlede billede 

af forureningssituationen i området. Analyserne stammer imidlertid fra bl.a. 

grundvandsboringer i området, hvorfor forurenede grundvandsboringer vil blive 

vist, såfremt der findes nogen, og hvorfor kortet skønnes relevant. I afsnit 2.6 

gives en oversigt over forurenede grunde i området. 

89

Figur 2-53: Andre miljøfremmede stoffer i området. Udtræk baseret på PC-Jupiterdata. 

Som det fremgår, er der fundet andre miljøfremmede stoffer i flere boringer i 

området. Hovedparten ligger omkring Holstebro. 

I tabel 2-4 er vist forekomsten af miljøfremmede stoffer i området, jfr. figur 2-53. 

Tabellen viser boringsnummer, filterdybe og –nummer, samt stoftype. 

DGU nr. Filternr. Filter top Filter bund Boredybde Stoftype 

64. 974 1 15,8 18,8 19,5 Phenol 

64. 975 1 4,5 7,5 7,5 Phenoler som phenol 

64. 976 1 2 5 5,5 Phenol 

64. 979 1 2 5 5,2 Phenol 



64. 1016 1 0,7 1,2 5,5 Benzen 

64. 1016 1 0,7 1,2 5,5 Tetrachlorethylen 

64. 1667 1 3 6 6 1,1,1-trichlorethan 

90 

N


64. 1667 1 3 6 6 Tetrachlorethylen 

64. 1667 1 3 6 6 Tetrachlormethan 

74. 903 1 4 6 6 Tetrachlorethylen 

74. 903 1 4 6 6 1,1,1-trichlorethan 

74. 919 1 14 2,6-dimethylphenol 

74. 925 1 14 Xylen 

74. 925 1 14 2,6-dimethylphenol 

74. 925 1 14 Benzen 

74. 925 1 14 Phenol 

74. 993 1 14,5 17,5 17,5 Toluen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Benzen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Ethylbenzen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 M+P-xylen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Naphtalen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 O-xylen 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Phenol 

74. 994 1 6,8 7,5 7,5 Toluen 

74. 995 1 13,5 13,5 Phenoler som phenol 

74. 1023 1 5 8 8 Acenaphthen 

74. 1023 1 5 8 8 Acenaphthylen 

74. 1023 1 5 8 8 Ethylbenzen 

74. 1023 1 5 8 8 Fluoren 

74. 1023 1 5 8 8 M+P-xylen 

74. 1023 1 5 8 8 Naphtalen 

74. 1023 1 5 8 8 O-xylen 

74. 1023 1 5 8 8 Phenoler som phenol 

Tabel 2-4: Andre miljøfremmede stoffer fordelt på boring, filterdybde og stoftype. 

Som det fremgår af tabellen, er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer 

dybere end 18,8 mut. En række af boringerne viser også højt NVOC (ikke vist i 

tabellen). Det vurderes, at der enten kan være tale om reelle forureninger med 

miljøfremmede stoffer, eller at der kan være tale om interferens med naturligt 

organisk stof. Specielt i boring nr. 74.1023 ses et højt NVOC-indhold og mange 

PAH’er, og her er sammenhængen tydelig. Boringer med højt NVOC og fund af 

miljøfremmede stoffer er DGU numrene. 64.975, 64.979, 64.980, 64.981, 

74.903, 74.925, 74.994, 74.995 og 74.1023. 

91

2.6 Jordforurening 

Miljøcenter Ringkøbing har indhentet oplysninger ved Jord & Råstoffer, Region 

Midtjylland, om forurenede lokaliteter i indsatsområdet. Disse oplysninger er 

inddelt i fire kategorier: V1-kortlagt, V2-kortlagt, udgået før kortlægning og udgået 

efter kortlægning. Grundene fremgår af figur 2-54. De kortlagte grunde 

koncentrerer sig naturligt ved byområderne, men også i det åbne land findes 

grunde, der er V1 og V2-kortlagte. 

Figur 2-54: Forurenede- og potentielt forurenede grunde i kortlægningsområdet. Figur baseret 

på data udtrukket fra www.gis.rm.dk den 9. juli 2008. 

92 

N 

N


Der er konstateret forurening på 68 lokaliteter (V2-kortlagt) i indsatsområdet. En 

liste over disse er vedlagt i bilag 1. Listen angiver Region Midtjyllands oplysning 

om forureningstype anført for disse forureninger. 

I kapitel 4 gives der for hvert vandværks indvindingsopland en overordnet beskrivelse 

af de V2-registrerede jordforureninger i forhold til grundvandsressourcen. 

2.7 Arealanvendelse 

Områdets centrale del er præget af Holstebro byområde. I den øvrige del findes 

kun relativt få og mindre byområder. I området syd for Holstebro by findes flere 

skov/plantage-områder samt hede- og overdrev, men langt den største del af 

området henligger som landbrugsarealer. Arealanvendelsen er vist på nedenstående 

kort, figur 2-55. 

93

Figur 2-55: Arealanvendelsen i indsatsområdet. 

De overordnede planmæssige forhold beskrives i det følgende med udgangspunkt 

i det tidligere Ringkøbing Amts regionplan. 

I figur 2-56 er vist de reviderede nitratfølsommer indvindingsområder (nærmere 

forklaring i kapitel 3). I figur 2-57 ses områder hvor der er indgået MVJ-aftale 

med landmænd. 

94 

N

Figur 2-56: Nitratfølsomme indvindingsområder. 

N 


95

Figur 2-57: Eksisterende MVJ-aftaler. 

96 

N

2.8 Nitratbelastning 


Da hovedparten af området udgøres af landbrugsarealer, er en overordnet vurdering 

af nitratbelastningen vigtig. Med udgangspunkt i denne vurdering og en 

vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor belastninger fra overfladen 

er det muligt at udpege områder hvor nitratbelastningen synes at udgøre 

et nuværende eller fremtidigt problem og efterfølgende skal vurderes specifikt. 

Nitratudvaskningen er dels afhængig af nettonedbøren, dels af jordbundsforholdene 

og afgrøde- og vegetationstypen. Den gennemsnitlige koncentration af 

nitrat i nedsivningsvandet i Danmark varierer fra mindre end 50 mg/l til over 300 

mg/l. I Vestjylland er den generelt mindre end 100 mg/l /1/. 

I figur 2-58 er vist udvaskningen af nitrat på markblokniveau. Det fremgår af 

figuren, at nitratudvaskningen generelt ligger på mellem 25 og 75 mg/l. I et relativt 

lille antal markblokke i den sydlige- og sydøstlige del af området er udvaskningen 

på 75-100 mg/l. En del af disse markblokke ligger uden for de 4 vandværkers 

indvindingsoplande. Dog ses i den fjerneste, sydøstligste del af Holstebro 

Vandværks indvindingsopland et antal markblokke med en udvaskning 

på 75-100 mg/l. 

Undervejs mod indvindingsboringerne forsvinder en del af nitraten ved udstrømning 

fra grundvandsmagasinerne til vandløb, ligesom der foregår en naturlig 

nitratreduktion i jordlagene. Den resulterende nitratkoncentration i grundvandet 

vil derfor i mange tilfælde være mindre end den koncentration der siver 

ned gennem rodzonen. 

97

Figur 2-58: Nitratudvaskningen i området fordelt på markblokke /28/. 

98 

N

3 OMRÅDEUDPEGNINGER 

Områdeudpegninger 

Der er udpeget en zonering inden for OSD og indvindingsoplandene i forhold til 

grundvandsmagasinernes sårbarhed. 

Overordnet er der tage udgangspunkt i dæklagstykkelser over grundvandsmagasinerne, 

i grundvandskvaliteten sat i strømningsmønstre og magasintyper. 

3.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Det nuværende OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) er vist i 

figur figur 3-1. Af figuren ses det, at OSD dækker langt hovedparten af kortlægningsområdet. 

I forbindelse med nærværende afrapportering af kortlægningen 

for Holstebro området er der ikke kommet ny viden i forhold til den seneste revision 

af OSD, hvorfor OSD ikke revideres. 

99

Figur 3-1: OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) 

3.2 Nitratfølsomme Indvindingsområder 

I forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat opereres generelt 

med to områdeudpegninger: 

100 

1. Nitratfølsomme indvindingsområder, der er udpeget, hvor grundvandsmagasinerne 

er sårbare overfor nitrat indenfor OSD og vandværkernes 

indvindingsoplande. 

2. Indsatsområder med hensyn til nitrat, der udpeges, hvor grundvandsmagasinerne 

er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller vandværkernes 

indvindingsoplande, og hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde 

en god grundvandskvalitet. 

N


Da nitrat ikke udgør et problem i de primære magasiner indenfor OSD og vandværkernes 

indvindingsoplande i kortlægningsområdet, er der ikke udpeget indsatsområder 

med hensyn til nitrat. 

Figur 3-2 viser de oprindelige nitratfølsomme indvindingsområder, udpeget i 

Ringkøbing Amts regionplan, samt de reviderede nitratfølsomme indvindingsområder 

som er resultatet af den detailkortlægning, der afrapporteres i nærværende 

rapport. Som det ses er der tale om store forskelle, hvilket både skyldes 

det øgede kendskab til geologi og hydrologi i området og en revideret fremgangsmåde 

mht. udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder. Nedenfor 

redegøres for fremgangsmåden og udpegningsgrundlaget. 

Figur 3-2: Nitratfølsomme indvindingsområder. Udpegning foretaget indenfor OSD og indvindingsoplande 

til almene vandværker udenfor OSD. 

N 

101

Revisionen af de nitratfølsomme indvindingsområder er foretaget ud fra følgende 

kriterier, der er formuleret efter zoneringsvejledningen: 

102 

• Der skal være en nedadrettet gradient i forhold til det magasin som udpegningen 

foretages på baggrund af. 

• Magasiet der udpeges nitratfølsomme indvindingsområder i forhold til, 

skal have en mægtighed på mindst 5 meter. 

• Den samlede lertykkelse over det magasin, der udpeges nitratfølsomme 

indvindingsområder i forhold til skal være mindre end 15 meter 

Udpegningsgrundlaget for revisionen er grundvandsmodellens laggrænser, 

samt potentialekort for de enkelte magasinlag, ligeledes fra grundvandsmodellen. 

Grundvandsmodellen for Holstebro området indeholder, som beskrevet i det 

foregående kapitel, 6 magasinlag. Hvert magasin har naturligvis forskellig følsomhed 

overfor nitrat, idet dæklagstykkelser og gradienter varierer for de enkelte 

magasiner. Det er valgt at udpege nitratfølsomme indvindingsområder i forhold 

til grundvandsmodellens magasinlag 6, 8, 10 og 12. 

I de nedenstående figurer (3-3, 3-4, 3-5 og 3-6) vises magasinafgrænsningen 

og gradientforholdende for de enkelte magasinlag, samt kumuleret lertykkelse. 

Ved gradientforholdende forståes således nedadrettet gradient hele vejen fra 

overfladen og til det pågældende magasinlag. Lertykkelsen er den kumulerede 

lertykkelse af alle overliggende dæklag til et givent magasinlag. 

Bemærk at dataudtrækkene til figur 3-3, 3-4, 3-5 og 3-6 følger grundvandsmodellens 

udtrækning, mens der alene er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder 

indenfor kortlægningsområdet, dog med undtagelse af det aller nordvestligste 

område af Holstebro kommune, der af praktiske årsager revideres i nærværende 

rapport, selvom det ligger udenfor kortlægningsområdet. 

Nitratfølsomme indvindingsområder i de omkringliggende OSD og indvindingsoplande 

udenfor OSD revideres først, når de pågældende områder afrapporteres.


Figur 3-3: Gradientforhold og lertykkelse indenfor magasinlag 6 i grundvandsmodellen. Nitratfølsomme 

indvindingsområder udpeget hvor der både er nedadrettet gradient og under 15 meter 

lerdække over magasinet. 

N 

103




104 

N





N 

105




3.3 Indvindingsoplande til almene vandværker 

I forbindelse med udarbejdelsen af grundvandsmodellen er der udarbejdet indvindingsoplande 

til de almene vandværker i kortlægningsområdet, bortset fra 

Gadegård Vandværk. Disse indvindingsoplande vises på nedenstående figur 3- 

7. 

Der er ikke udpeget indvindingsopland til Gadegård Vandværk ved hjælp af 

grundvandsmodellen, idet indvindingens størrelse er meget beskeden og en 

egentlig modellering vil være behæftet med meget store usikkerheder. I stedet 

er det valgt at udpege 300 meter zonen omkring vandværksboringen som ind- 

106 

N


vindingsopland. Dette er gjort med baggrund i, at det vurderes, at grundvandadannelsen 

til Gadegård Vandværk foregår i nærområdet til boringen, samt at 

grundvandsdannelsen indenfor 300 meter zonen godt kan danne basis for en 

indvinding af den nuværende størrelse. Indvindingsoplandet kan ses i kapitel 4 

under Gadegård Vandværks udredning. 

Figur 3-7: Modellerede indvindingsoplande til de almene vandværker i kortlægningsområdet. 

Ligeledes er medtaget omkringliggende oplande. 

N 

107

4 VANDVÆRKER I INDSATSOMRÅDET 

4.1 Indledning 

Dette kapitel indeholder en gennemgang og sammenfatning af kortlægningsresultaterne 

for hvert af de almene vandværker i kortlægningsområdet. Den mere 

overordnede baggrund for kortlægningsområdet fremgår af kapitel 2 og 3. 

4.2 Frøjk Vandværk 

Frøjk Vandværk ligger i den nordvestlige del af Holstebro by. Vandværkets placering 

er vist i figur 4-1. På figuren er også vist placeringen af to geologiske profiler. 

108

Vandværker i Indsatsområdet 

Figur 4-1: Frøjk Vandværk. Placering af geologiske profiler, indvindingsopland og boringer. Indvindingsboringerne 

er markeret med rød ring, og boringer fra PC-Jupiter er inddelt i dybdeintervaller. 

Selve kildepladsen og det kildepladsnære område ligger i Holstebro by, mens 

den øvrige del af indvindingsoplandet ligger i åbent land og strækker sig ca. 7 

km mod nordnordøst. Oplandet er forholdsvis bredt – op til 5 km i den nordligste 

del og godt 2 km ved selve kildepladsen. 

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 2.000.000 m 3 og indvandt i 

2006 1.580.983 m 3 fordelt på 8 boringer – se figur 4-2. Indvindingen har, set 

over en årrække, været svagt faldende siden 1999. Indvindingen siden 1990 

fremgår af figur 4-2. 

N 

109

110 

2500000 

2000000 

1500000 

1000000 

500000 

0 

1990 

1992 

1994 


Figur 4-2: Frøjk Vandværk. Placering af indvindingsboringer samt årlig indvinding siden 1991. 

Indvindingsboringerne med angivelse af filterdybder m.m. er vist i tabel 4-1. 

m3/år 

1996 

1998 

2000 

Indvinding (m3/år) 

Tilladt indvinding 

Frøjk Vandværk (Vandværksnummer 683-9-0) 

Indvindingstilladelse, i alt: 2.000.000 m3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 17-01-2013. Oppumpet (2006): 

1.580.983 m3 . 

Boring 

nr. 

Anvendelse 

Boredybde 

N 

Terrænkote 

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop Filterbund 

64. 432 Indvinding 94 18 10-08-1970 1 1 76 94 

64. 435 Indvinding 97 20 12-10-1970 1 1 73,5 91,5 

64. 645 Indvinding 93 15 30-05-1978 1 1 74 92 

64. 680 Indvinding 105 17 03-04-1981 1 1 70 88 

64. 711 Indvinding 95 20,5 12-04-1984 1 2 78 93 

64. 795 Indvinding 101 20 21-10-1992 1 1 69 99 

64. 839 Indvinding 95 21 26-11-1993 1 1 78 93 

64. 1046 Indvinding 89 21,03 01-10-1998 1 1 61 71 

Tabel 4-1: Frøjk Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-nr, boredybder, filterdybder 

m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde delt 

med antal indvindingsboringer. 

Af tabellen fremgår det, at vandværket indvinder fra dybe magasiner (mellem 61 

og 99 mut.). 

4.2.1 Grundvandsmagasiner og dæklag 

I figur 4-3 (profil 1) og figur 4-4 (profil 2) er vist to geologiske profiler gennem 

oplandet til Frøjk Vandværk. Profil 1 er øst-vest orienteret på tværs af indvindingsoplandet 

ved kildepladsen, og profil 2 er nord-syd orienteret langs med 

indvindingsoplandet og gennem kildepladsen. 

2002 

2004 

2006


Figur 4-3: SSV-NNØ rettet geologisk profil gennem Frøjk Vandværks indvindingsopland. Kvartære 

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet 

med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i 

denne rapport er påført de enkelte filtre. 

111

Figur 4-4: V-Ø rettet geologisk profil gennem Frøjk Vandværks indvindingsopland. Kvartære 

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er 

tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre 

omtalt i denne rapport er påført de enkelte filtre. 

Som det fremgår af profilerne og tabel 4-1 foregår vandindvindingen fra filtre, 

der står mellem 61 og 99 mut. Filtrene står i såvel kvartssand som glimmersand. 

Jfr. figur 2-14 foregår indvindingen fra det nedre miocæne magasin, Bastrup 

Sandet. 

I kildepladsområdet ses flere lerlag i lagserien. Generelt er der en rimeligt god 

beskyttelse, men der ses også boringer, hvor lertykkelsen ikke er ret stor. Det 

gælder f.eks. indvindingsboring 64.795 (se profil 2), hvor den samlede lertykkelse 

ikke er på meget mere end ca. 10-12 meter. Af profilerne fremgår det også, 

at den samlede lertykkelse generelt stiger øst og nord for kildepladsen. 

Det fremgår desuden af de geologiske profiler samt af figur 2-19 og figur 2-20, 

at mægtigheden af den kvartære lagserie er ringe. Lokalt findes slet ikke kvar- 

112


tære aflejringer i lagserien, der således udelukkende udgøres af tertiære aflejringer. 

Den tertiære lagserie i det kildepladsnære område er stærkt varierende. Således 

ses vertikalt i lagserien en hyppig vekslen mellem glimmerler, glimmersand 

og kvartssand. Rent lithologisk er der dog rimeligt god overensstemmelse mellem 

de niveauer hvor de forskellige aflejringstyper forekommer fra boring til boring 

(horisontalt set), hvorfor der overordnet set vurderes at være tale om sammenhængende 

lag. 

Kendskabet til de geologiske forhold og dermed grundvandsmagasiner og 

dæklag i den centrale og nordlige del af indvindingsoplandet er pga. den ringe 

boringstæthed (se evt. figur 4-1) forholdsvis usikkert. Den overordnede vurdering 

for området er dog, at de tertiære magasiner samlet set udgør mellem 20 

og 40 meter af den gennemborede lagserie, men med aftagende mægtighed 

mod nord (se figur 2-18) og en tilsvarende øget mægtighed af ler (se figur 2- 

21). 

4.2.2 Potentialeforhold og indvindingsopland 

På baggrund af filterdybden vurderes det, at der indvindes fra det dybe magasin, 

svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet 

er vist i figur 4-5. Potentialet omkring kildepladsen ligger mellem kote 12,5 og 

15. Potentialet er ikke umiddelbart særligt påvirket af indvindingen på kildepladsen, 

men det kan skyldes den målestok og nøjagtighed kortet er lavet i. En mere 

nøjagtig vurdering af dette varetages af vandværket i forbindelse med driften 

af kildepladsen. 

Gradienten stiger (og potentialet falder) fra kildepladsen og i sydlig retning, ned 

mod Storå. Mod nord stiger potentialet til over kote 20, men gradienten i især 

den nordlige del af området er lille og grundvandsspejlet således forholdsvis 

fladt. 

113

Figur 4-5: Indvindingsopland, infiltrationsområde og potentialelinjer (for lag 12 i grundvandsmodellen) 

for Frøjk Vandværk. Koten for potentialelinjerne fremgår af figuren. 

Indvindingsoplandet for kildepladsen er optegnet på baggrund af stokastiske 

oplandsberegninger, hvor der er taget hensyn til usikkerheden i oplandsbestemmelsen 

/11/. Beregningerne er foretaget på baggrund af en årlig indvinding 

på 1,6 mio. m 3 , hvilket omtrent svarer til den reelle indvinding. På baggrund af 

disse beregninger samt partikelbaneberegninger er der udpeget et overordnet 

indsatsområde, som er vist i figur 4-5. I udpegningen af dette område er der 

dels fravalgt usikre områder i den fjerne del af oplandet og medtaget usikre områder 

i den kildepladsnære del af oplandet. 

På baggrund af grundvandsmodellen /11/ er der desuden foretaget en beregning 

af det grundvandsdannende opland (infiltrationsområdet) og grundvandets 

aldersfordeling. Det grundvandsdannende opland er vist med rød skravering i 

114 

N


figur 4-5. Som det fremgår, udgør det grundvandsdannende opland en forholdsvis 

stor del af både indsatsområdet og indvindingsoplandet. En stor del af 

infiltrationen foregår i byområdet og området umiddelbart nord for byen. 

Grundvandets alder varierer en del. Generelt set er vandet forholdsvis gammelt 

(50-200 år), men i flere områder nær kildepladsen ses yngre grundvand (25-50 

år). Helt boringsnært er der beregnet grundvandsaldre ned til 15 år /14/. 

4.2.3 Grundvandskemi og sårbarhed 

Vandkvaliteten ved Frøjk Vandværk er generelt god. I grundvandskemien ses 

ingen stoffer eller tidslige udviklinger, som umiddelbart giver anledning til bekymringer 

i forhold til kildepladsen. 

Vandtyperne i indvindingsoplandet er hovedsageligt vandtype C 

(jern/sulfatzonen – mindre sårbart) og D (methanzonen – mindst sårbart). I en 

enkelt boring er der fundet en vandtype B (nitratzonen – sårbart), men vandprøven 

stammer fra et filter 8-14 mut. og repræsenterer dermed et overfladenært 

magasin. 

Der er ikke påvist nitrat i nogle af kildepladsboringerne. Inde for hele indvindingsoplandet 

er der kun påvist nitrat (seneste analyse) i boring 64.940 (21 

mg/l) og 64.975 (75 mg/l). Begge boringer er filtersat mindre end 7,5 mut. Nitrat 

er således ikke et problem inden for indvindingsoplandet. 

Sulfatindholdet i de kildepladsnære boringer varierer fra 14 mg/l (DGU nr. 

64.433, 76-94 mut.) til 66 mg/l (DGU nr. 64.795, 69-99 mut. og 64.648, 8-14 

mut.). I flere af kildepladsboringerne er sulfatindholdet forhøjet og stigende, 

hvilket kan være en indikator på, at der sker nitratreduktion i indvindingsoplandet. 

Indholdet af aggressivt kuldioxid varierer, men ligger jfr. figur 2-47 overvejende 

mellem 2 og 25 mg/l. I en enkelt boring, i den sydlige del af oplandet, er der påvist 

et indhold på 120 mg/l i et filter fra 5-7 mut. i et sekundært magasin. Indholdet 

i kildepladsboringerne varierer mellem 8 og 11 mg/l, og er over tid generelt 

svagt stigende. 

Der er ikke påvist pesticider inden for indvindingsoplandet. Dog blev der i en 

tidligere analyse (2001) af en vandprøve fra indvindingsboring DGU nr. 64.645 

påvist 0,041 µg/l BAM. Dette har ikke kunnet påvises ved senere analyser, 

hvorfor der sandsynligvis var tale om en analysefejl. 

115

Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er god, og der ses ingen umiddelbare 

problemer i udviklingen i vandkemien. Dog ses en stigende tendens i indholdet 

af aggressivt kuldioxid, som på sigt kan kræve yderligere vandbehandling end 

den nuværende. 

4.2.4 Arealanvendelse og forureningskilder 

Indvindingsoplandet består af et større byområde i syd og udbredte landbrugsarealer 

centralt og nordligt. Der findes kun ganske små områder der er udlagt 

som skov- og andre naturområder. 

I figur 4-6 ses nuværende V1 og V2-kortlagte grunde i indvindingsoplandet. Antallet 

af grunde er højt, men er langt overvejende knyttet til den østlige del af 

indvindingsoplandet, nærmest den centrale del af Holstebro. Dog findes flere 

V2-kortlagte grunde nord for byen, centralt i oplandet. En del af grundene i den 

østlige del ligger uden for infiltrationsområdet, og udgør derfor som udgangspunkt 

en mindre risiko i forhold til kildepladsens grundvandsressource. 

De V2-kortlagte grunde fremgår af bilag 1, hvori der er givet en kortfattet beskrivelse 

af forureningstype og risiko i forhold til grundvandsressourcen. 

Hovedparten af de V2-registrerede grunde omfatter tidligere benzinsalgssteder 

og autoværksteder. Enkelte steder er der registreret andre forureningstyper 

som f.eks. slaggeoplag eller lossepladser. Blandt de V2-registrerede grunde 

inden for oplandet er der kun enkelte, der udgør en potentiel risiko i forhold til 

grundvandsressourcen. Det drejer sig om lokalitet nummer 661-00029 (olieforurening), 

661-30905 (pesticidforurening) og 661-70509 (mulig olieforurening). De 

to olieforurenede grunde ligger jfr. figur 4-6 i den østlige del af indvindingsoplandet, 

på grænsen til det grundvandsdannende opland, og udgør ikke nogen 

reel trussel i forhold til den dybe grundvandsressource. Pesticid-forureningen er 

påvist i et øvre grundvandsmagasin, og ligger inden for det grundvandsdannende 

opland ca. 2,2 km nordøst for den nordligste kildepladsboring. 

Foruden de omtalte V2-kortlagte grunde, findes en lang række V1-kortlagte 

grunde i indvindingsoplandet. Disse grunde er potentielt forurenede. Foruden 

disse grunde, udgør byområder altid en potentiel forureningsrisiko i forhold til 

grundvandet. 

116


Figur 4-6: Frøjk Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen 

i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser. 

Hele det kildepladsnære område udgøres af byområde med en del industri. 

Selve kildepladsen ligger i et parkområde, der er friholdt for industri m.v. 

Næste hele den sydlige del, samt det nordvestligste hjørne af indvindingsoplandet 

er udpeget som nitratfølsomt. 

Udvaskningen af nitrat på markblokniveau (Figur 4-6) ligger i såvel indvindingsoplandet 

som i det grundvandsdannende opland mellem 25 og 75 mg/l. Der er 

ikke i de data, der indgår i figuren, foretaget en beregning i byområdet. I /14/ er 

der foretaget en statistisk analyse af nitratbelastningen inden for såvel det overordnede 

indsatsområde (vist på figur 4-5) som for det grundvandsdannende 

opland. I analysen er der kalkuleret med en nitratkoncentration i det nedsivende 

N 

117

porevand i byområdet på 75 mg/l. Dette nitratbidrag stammer overvejende fra 

utætte kloakledninger og fra gødskning i haver og på offentlige arealer. 

Rambølls beregninger tager udgangspunkt i en generelt lidt højere nitratbelastning 

i hele området. Resultatet af de statistiske beregninger viser, at den gennemsnitlige 

nitratbelastning i såvel det overordnede indsatsområde som i det 

grundvandsdannende opland ligger på ca. 100 mg/l, og at nitratkoncentrationen 

på en 150-200 års sigt på kildepladsen vil ligge nær 90 mg/l, dvs. væsentligt 

over kvalitetskriteriet for drikkevand. I beregningerne er der ikke taget hensyn til 

jordlagenes nitratreduktionskapacitet – en ikke uvæsentlig faktor. 

Sammenfattende kan det siges, at der for nuværende ikke er problemer med 

nitrat inden for indvindingsoplandet. På sigt vil der bl.a. i takt med at jordlagenes 

naturlige nitratreduktionskapacitet opbruges, kunne opstå problemer, med mindre 

man reducerer nitratbelastningen i et eller flere områder i oplandet. 

4.2.5 Indsatsområder 

Frøjk vandværk indvinder fra et dybtliggende grundvandsmagasin med en 

overordnet set rimeligt god beskyttelse. Sårbarheden er derfor relativt lille. 

Flere af jordlagene har en naturlig høj nitratreduktionskapacitet. Beregninger 

viser, at der med tiden, og uden hensyntagen til nitratreduktionskapaciteten, 

kan opstår problemer med nitrat. Som det fremgår af afsnit 4.2.3, er der jfr. sulfatindholdet 

i nogle af vandprøverne fra kildepladsboringerne tegn på, at der nu 

pågår en form for nitratreduktion i jordlagene i indvindingsoplandet. De potentielle 

problemer ligger dog så langt ude i tiden, at der ikke umiddelbart er behov 

for en særlig indsats i forhold til nitrat. 

Partikelbaneberegninger viser, at det vand der stammer fra det helt kildepladsnære 

område formentlig er ungt. Det kildepladsnære område er derfor sårbart. 

Det er vigtigt, at der gøres en løbende indsats i kildepladsområdet. Kildepladsen 

ligger i Thorshøj Parken, og brug af pesticider og kunstgødning bør ske 

med største varsomhed. Det anbefales desuden at orientere og vejlede borgere 

i området om følsomheden af grundvandsressourcen samt i omgangen med 

sprøjtemidler og gødning, med henblik på at mindske brugen af disse. Orienteringen 

bør som minimum ske til alle borgere, der bor inden for det grundvandsdannende 

opland i selve byområdet. 

Der bør føres løbende tilsyn og kontrol med potentielle forureningskilder (virksomheder 

m.m.) i den del af byområdet, der ligger inden for indvindingsoplandet, 

og særligt i det grundvandsdannende opland. Det bør undgås at der i frem- 

118


tiden etableres nye potentielt forurenende virksomheder inden for dette område. 

Det bør prioriteres, at kortlagte forureninger, der vurderes at udgøre en risiko 

over for grundvand, fjernes. 

I forhold til områderne længere væk fra byen gælder ligeledes en prioritering i 

forhold til at fjerne forureninger, der udgør en risiko i forhold til grundvandet. 

Lodsejere inden for (som minimum) det overordnede indsatsområde bør orienteres 

om grundvandsressourcens følsomhed, og om hvordan de bedst beskytter 

den. Der kan eventuelt indgås dyrkningsaftaler (MVJ-ordninger) med landmænd 

i området, eventuelt gives tilbud om skovrejsning. 

119

4.3 Holstebro Vandværk 

Holstebro Vandværks kildeplads ligger nær centrum af Holstebro by. Vandværket 

går også under betegnelsen Helgolandsgade Vandværk. Vandværket indvinder 

fra i alt 11 boringer. Indvindingsboringerne ligger placeret over en 2,5 km 

lang, øst-vest orienteret strækning langs Storå og med de to østligste boringer 

placeret i Søndre Plantage. Boringerne langs Storå ligger i tæt bebyggede områder. 

De vestligste boringer ligger kun ca. 1,5 km øst for Frøjk Vandværks kildeplads. 

Indvindingsboringernes placering og indvindingsoplandet fremgår af 

figur 4-7 og detailkort findes i figur 4-8 og figur 4-9. 

Figur 4-7: Holstebro Vandværk. Figuren viser indvindingsoplandet, placering af geologiske 

profiler (se detailudsnit i figur 4.8), der omtales i denne rapport, samt boringer fra PC-Jupiter 

inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringerne er markeret med rød ring. 

120 

N


0 1,5 3 

kilometers 

Figur 4-8: Holstebro Vandværk. Detailkort med placering af geologiske profiler. Se signaturforklaring 

i figur 4-7. 

Som det fremgår af figur 4-7 er indvindingsoplandet stort og dækker næsten 

hele kortlægningsområdet. 

Indvindingen på kildepladsen vurderes at være bæredygtig, om end afsænkningsforholdende 

på kildepladsen bør minimeres i forhold til at bibeholde en 

opadrettet gradient i indvindingsmagasinet, og dermed mindske sårbarheden i 

forhold til forureninger i det kildepladsnære område /16/. 

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 2.500.000 m 3 og indvandt i 

2006 1.844.211 m 3 fordelt på 11 boringer. Indvindingen har været jævnt faldende 

siden 1993, hvor den lå på små 2.4 mio. m 3 . Indvindingen siden 1991 fremgår 

af figur 4-10. 

N 

121

Figur 4-9: Holstebro Vandværk. Detailudsnit visende indvindingsboringernes placering på kildepladsen. 

Indvindingsboringer er markeret med rød ring. 

Figur 4-10: Holstebro Vandværk. 

Årlig indvinding siden 

1990. 

122 

0 0,3 0,6 

kilometers 

m3/år 

3000000 

2500000 

2000000 

1500000 

1000000 

500000 

0 

1990 

1992 

1994 

Holstebro Vandværk 

1996 

1998 

2000 




2002 

2004 

N 

2006


Holstebro Vandværk (Vandværksnummer 661-2-0) 

Indvindingstilladelse, i alt: 2.500.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 17-01-2013. Oppumpet (2006): 

1.844.211 m 3 . 

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terrænkote 

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop Filterbund 

64. 7J Indvinding 72 8 01-09-1951 1 1 49 68,5 

64. 318 Indvinding 68 9,5 01-01-1961 1 1 55 68 

64. 358 Indvinding 74 10 01-01-1963 1 1 62 74 

64. 393 Indvinding 70 10,17 01-01-1966 1 1 58 70 

64. 587 Indvinding 71 9 26-10-1977 1 1 52 70 

64. 617 Indvinding 68 10 29-09-1976 1 1 50 68 

64. 730 Indvinding 79 9 30-09-1988 1 1 59,5 74,5 

64. 731 Indvinding 70 9 27-11-1987 1 1 57,5 69,5 

64. 736 Indvinding 72 10 01-06-1983 1 1 52 70 

64. 1184 Indvinding 75 13,11 17-08-2000 1 1 51 65 

64.1662 Indvinding 72 9,28 15-03-2006 1 1 59 71 

Tabel 4-2: Holstebro Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-numre, boredybder, 

filterdybder m.m. Tilladt mængde pr. boring er et gennemsnit af den totale indvindingsmængde 

delt med antal indvindingsboringer. 

Af tabellen fremgår det, at vandværkets boringer er mellem 68 og 79 meter dybe, 

og at der indvindes fra filtre mellem 49 og 74,5 mut. Toppen af filtrene står 

hyppigst mellem 55 og 60 mut. Der indvindes således ikke fra store dybder. 


Da kildepladsen, og i særdeleshed oplandet hertil, strækker sig over store afstande 

er der af overskuelighedsmæssige årsager valgt at vise 3 geologiske 

profiler fra den mere kildepladsnære del af indvindingsoplandet. Hvert profil er 

ca. 5,5 km langt. Profilernes placering fremgår af figur 4-8, og profilerne er vist i 

figur 4-11, 4-12 og 4-13. I figur 2-15 ses et geologisk profil på tværs af hele kortlægningsområdet, 

og dermed også indvindingsoplandet. Som det fremgår af 

profilerne, er der store geologiske forskelle på det vestlige profil 3 og det østlige 

profil 2. 

123

Figur 4-11: Profil 1. Ø-V-rettet geologisk profil på tværs af kildepladsen og indvindingsoplandet 

til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer 

er angivet med lyseblå farve. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 

meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de enkelte filtre. 

124


Figur 4-12: Profil 2. N-S-rettet geologisk profil ned gennem den østlige del af kildepladsen og 

indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære 

sandaflejringer er angivet med lyseblå farve. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og 

en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført 

de enkelte filtre. 

125

Figur 4-13: Profil 3. N-S-rettet geologisk profil ned gennem den vestlige del af kildepladsen og 

indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk. Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære 

sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer 

på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de 

enkelte filtre. 

Profil 1 (figur 4-11) er et Ø-V orienteret profil, der strækker sig på tværs af kildepladsen. 

Kildepladsen ligger i profilets vestlige del. Flere af vandværkets indvindingsboringer 

ses på profilet (DGU nr. 64.318, 64.1184, 64.358, 64.731 og 

64.736). Det ses, at indvindingen foregår fra kvartssand og glimmersand, i et 

formentlig velsammenhængende og horisontalt ganske udbredt magasin. Den 

naturlige beskyttelse i kraft af lerlag varierer en del. F.eks. er den samlede lertykkelse 

i boring 64.319 kun ca. 6 meter, mens den i den nærliggende boring 

64.716 er på ca. 50 meter. Lertykkelsen over magasinet er generelt ringe mellem 

boring 64.619 og 64.736, og af figur 2-21 fremgår det, at den samlede lertykkelse 

over de tertiære magasiner generelt er lille i den østlige centrale del af 

indvindingsoplandet. 

126


De kvartære aflejringer udgør en lille del af lagserien (5-10 meter) i profilets 

vestlige del, mens mægtigheden tiltager mod sydøst (op mod 40 meter) – se 

evt. også figur 2-19. Længst mod øst findes formentlig en begravet dal (se evt. 

figur 2-8), der dels afskærer udbredelsen af de tertiære magasiner mod sydøst, 

dels er udfyldt med ler så den kvartære lagserie her udgør mere end 110 meter 

(boring nr. 64.702). 

Profil 2 (figur 4-12) er et N-S orienteret profil i den østlige del af det kildepladsnære 

område. Dele af profilet løber parallelt med en begravet dal. Dalfyldet 

veksler stærkt. Således ses i boring 64.733 små 80 meter smeltevandssand, 

mens der ca. 2 km længere mod syd slet ikke findes sand i dette niveau af dalen, 

der desuden heller ikke er så dybt nedskåret i dette område. Der indgår 

ikke nogle af Holstebro Vandværks indvindingsboringer på profilet, men kildepladsens 

indvindingsmagasin ses bl.a. centralt i profilet (f.eks. ved boring 

64.779). Det fremgår af profilet, at beskyttelsen af magasinet er rimeligt god, om 

end den samlede lertykkelse som i profil 1 også svinger en del. Der er desuden 

tydelige indikationer på, at indvindingsmagasinet er i direkte hydraulisk kontakt 

med sandmagasinet i den begravede dal. 

Mod syd tiltager lertykkelsen drastisk, og den sydligere del af den begravede 

dal er her fyldt op med ler (f.eks. boring 74.891 og 74.892). 

Profil 3 (figur 4-13) er ligeledes orienteret N-S, men ligger i den vestlige del af 

det kildepladsnære område. Profilet gennemskærer kildepladsen ved boring 

64.7J, der ses centralt i profilet. Den samlede lertykkelse over magasinet er ca. 

15 meter. Dermed er beskyttelsen fra dæklag ikke særligt god. Der er tale om 

samme område som beskrevet i profil 1. Både syd og nord for kildepladsen er 

den samlede lertykkelse større. Lagserien i profilet er generelt meget sandet, og 

der ses særligt i den centrale og nordlige del en hyppig vekslen mellem sand 

(glimmersand og kvartssand) og ler (glimmerler) i den prækvartære del af lagserien. 

Ved selve kildepladsen opnås meget store sammenhængende sandlag. 

Indvindingsmagasinets tykkelse er således mindst 60 meter. 

Nordligst i profilet ses den meget dybe boring 64.1640 (udført på Færch Plast 

arealer i forbindelse med vurdering af de fremtidige muligheder for grundvandskøling 

af procesvand). Denne boring indgår i Skovbjergs miocæne stratigrafi for 

området /26/. Boringen indgår som en del af det geologiske profil i figur 2-13. 

Ved at ekstrapolere ud fra boringen ses det, at Holstebro Vandværks indvinding 

foregår fra Bastrup Sand. 

127

Da Holstebro Vandværks indvindingsopland som tidligere nævnt strækker sig 

over det meste af kortlægningsområdet, beskrives det helt overordnede geologiske 

forhold bedst ud fra figur 2-18, 2-19, 2-20 og 2-21 og til dels ved figur 2-22 

og figur 2-23. Figurerne for hhv. den samlede tykkelse af kvartært- og tertiært 

sand beskriver dog ikke magasinernes indbyrdes sammenhænge. Helt overordnet 

ses det, at de tertiære sandforekomsters samlede mægtighed er størst i 

den centrale del af indvindingsområdet, og at det tilsvarende er i det område, 

der findes de mindste dæklagstykkelser. 


På baggrund af indvindingsfiltrenes dybde vurderes det, at der indvindes fra det 

dybe magasin, svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. 

I figur 4-14 ses grundvandspotentialet for indvindingsmagasinet. Potentialebilledet 

tegner et udglattet billede af potentialeforholdene i indvindingsoplandet. Potentialelinjerne 

forløber roligt, og der ses ikke nogen umiddelbar lokal påvirkninge 

omkring indvindingsboringerne. Det er ikke helt i overensstemmelse med 

vurderingen af afsænkningsforholdende for de enkelte indvindingsboringer, der 

viser, at der lokalt forekommer afsænkninger i en størrelsesorden, som på sigt 

kan give problemer i form af øget sårbarhed for nedtrængende vand fra de mere 

overfladenære magasiner /16/. Overvågning af de kildepladsnære potentialeforhold 

varetages af vandværket i forbindelse med kildepladsens drift. 

Generelt falder grundvandspotentialet i den sydlige og nordlige del af oplandet 

ind mod kildepladsen og Storå, hvor potentialet ligger mellem kote 12,5 og 15. I 

den sydligste del af indvindingsoplandet ligger potentialet omkring kote 50. 

Gradienten er forholdsvis jævn ind mod kildepladsen. I den nordlige del af indvindingsoplandet 

når potentialet kote 20-25. Grundvandsspejlet er væsentligt 

mere fladt end i den sydlige del. Ved selve kildepladsen er der et generelt fald 

mod vest. Som beskrevet i afsnit 2.4.5 har Storåen indflydelse på grundvandspotentialet 

i især den centrale del af området, hvor der ses en udstrømning fra 

grundvandsmagasinerne til Storåen. 

128


Figur 4-14: Indvindingsopland, overordnet indsatsområde, grundvandsdannende opland og potentialelinjer 

(lag 12 i grundvandsmodellen) for Holstebro Vandværk. Kote for potentialelinjerne 

fremgår af figuren. 

Indvindingsoplandet til Holstebro Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske 

oplandsberegninger /11/. Oplandet er beregnet ud fra en årlig indvinding 

på 2,1 mio. m 3 , som er ligeligt fordelt på de 11 indvindingsboringer. Den anvendte 

årlige indvinding ligger 400.000 m 3 under den maksimalt tilladte indvinding 

på kildepladsen (figur 4-10 og tabel 4-2 ). Oplandet er stort og strækker sig 

ca. 10 km nord for kildepladsen og 16 km syd for kildepladsen. Den maksimale 

oplandsbredde er ca. 10 km og ses i den nordlige del af oplandet. Oplandets 

form er atypisk, idet det har stor udstrækning i to forskellige retninger (nord og 

syd) fra kildepladsen. Det skyldes en kombination af kildepladsens beliggenhed 

i Storå-dalen, det højtliggende landskab syd og nord for kildepladsen samt den 

store indvindingsmængde. Oplandsberegningen vurderes at være forholdsvis 

sikker, med størst sikkerhed nærmest kildepladsen, og tiltagende usikkerhed 

N 

129

med øget afstand til kildepladsen. Hele den centrale del af det sydlige indvindingsområde 

er dog meget usikkert bestemt (området øst og sydøst for Nr. Felding). 

Partikelbaneberegninger og det stokastiske opland danner grundlag for udpegningen 

af det overordnede indsatsområde, som er vist i figur 4-14. Grænsen er 

defineret ved grænsen for det grundvand inden for det overordnede indsatsområde, 

og med den nuværende oppumpning, der ender ved kildepladsen inden 

for 200 år. 

Der er foretaget partikelbaneberegninger som er anvendt til udpegning af 

grundvandsdannende oplande. Disse er vist i figur 4-14. Beregningerne viser, at 

størstedelen af grundvandet er ret gammelt, idet 92 % af vandet er ældre end 

50 år, og 66 % af vandet er ældre end 100 år /16/. 

Det ses af figuren, at grundvandsdannelsen foregår i flere forskellige mindre 

områder i indvindingsoplandet. En stor del af grundvandsdannelsen i den nordlige 

del af indvindingsoplandet foregår i det vestlige byområde samt i den nordligste 

del af det overordnede indsatsområde. Syd for kildepladsen foregår der 

grundvandsdannelse nordnordvest for Nr. Felding by, samt i flere mindre områder 

længere væk fra kildepladsen. Naturligt nok er det i de grundvandsdannende 

områder tættest på kildepladsen, at der forekommer kortest transporttid til 

indvindingsboringerne. Tættest på indvindingsboringerne er transporttiden ned 

til 25 år fra det rammer jordoverfladen til det pumpes op ved kildepladsen. 

Partikelbaneberegningerne viser desuden (hvilket også fremgår af potentialekortet), 

at næsten alt det oppumpede grundvand passerer byområder og derfor 

er udsat for en potentiel risiko for forurening med særligt miljøfremmede stoffer 

(pesticider, BAM, organiske opløsningsmidler m.m.). 


Overordnet set er vandressourcen rimeligt godt beskyttet, og grundvandskemien 

god og stabil, hvilket den har været det de seneste ca. 30 år /16/. 

Vandtyperne på kildepladsen er bestemt til C (mindre sårbart) og D (mindst 

sårbart), og det tegner et generelt billede for det meste af indvindingsoplandet 

og i særdeleshed det overordnede indsatsområde (se evt. figur 2-44). Centralt i 

den sydlige del af området findes flere boringer med vandtype A (sårbart). Ved 

en gennemgang af disse boringer ses det, at de alle er filtersat mindre end 10 

mut. og derfor ikke er repræsentative for indvindingsmagasinet. Jfr. figur 2-10 er 

130


det forventeligt, at der næsten udelukkende findes reducerede vandtyper i de 

dybere magasiner. 

Nitrat i grundvandet udgør ikke et problem i indvindingsboringerne, endsige inden 

for indvindingsoplandet. Figur 2-39 viser nitratforekomster ved seneste 

analyser i hele kortlægningsområdet, og figur 2-40 viser nitrat sammenholdt 

med filterdybden. Som det fremgår findes der næsten ingen overskridelser af 

nitrat i forhold til drikkevandskriteriet (50 mg/l). De få overskridelser der er findes 

alle i filtre i sekundære magasiner tæt på terræn. Det dybeste filter med 

overskridelse af drikkevandskriteriet står 26-30 mut. (boring 74.466, ses i figur 

4-20) i den sydvestligste del af indvindingsoplandet, og uden for det overordnede 

indsatsområde for Holstebro Vandværk. 

Aggressivt kuldioxid i indvindingsboringerne er et begyndende problem. Indholdet 

har været stigende gennem en årrække, og er nu på gennemsnitligt 6,5 mg/l 

i indvindingsboringerne, hvilket er på grænsen til hvad den nuværende vandbehandling 

kan forventes at fjerne. Indholdet af aggressivt kuldioxid i kildepladsboringerne 

adskiller sig ikke fra indholdet i de øvrige boringer i området. 

Der er ikke påvist pesticider i indvindingsboringerne. Pesticider udgør for nuværende 

ikke et problem inden for hverken det overordnede indsatsområde eller 

indvindingsoplandet. 

I boring DGU nr. 64.587 (beliggende i Museumsparken), er der de seneste 15 

år set et stigende indhold af bl.a. klorid og total tørstof. Stigningen ses kun i 

denne boring, og der har ikke umiddelbart kunnet findes nogen årsag hertil /15/. 

Indholdet af klorid og tørstof ligger væsentligt under gældende kvalitetskriterier 

for drikkevand. I seneste analyse fra 2007 er kloridindholdet dog faldet i forhold 

til de 10 foregående år. Kilden til forureningen er ikke fundet. Der kan evt. være 

tale om en nærliggende losseplads eller et kommunalt saltlager. 

4.3.4 Arealanvendelse og forurening 

Oplandet udgøres af såvel byområder som landbrugsjorde. Desuden ses små 

og spredte plantageområder, men naturarealer som skov og enge udgør kun en 

lille del af det samlede område. Det største skovområde ses umiddelbart syd for 

Holstebro. Hele kildepladsområdet, og en stor del af arealerne omkring kildepladsen, 

udgøres af byområde. 

Antallet af potentielle og aktuelle forureningskilder inden for indvindingsoplandet 

er mange. De V1 og V2 kortlagte grunde er vist i figur 4-15. I figur 4-16 er vist et 

131

udsnit af figur 4-15. Langt hovedparten af de kortlagte grunde ligger i det bynære 

område ved Holstebro. 

Figur 4-15: Holstebro Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist 

kvælstofudvaskningen i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde 

kasser. 

Af kortudsnittet i figur 4-16 ses det, at der ikke ligger V1- og V2 kortlagte grunde 

i de boringsnære områder. Desuden ligger der kun forholdsvis få kortlagte 

grunde i den kildepladsnære del af det grundvandsdannende opland. Foruden 

de kortlagte grunde kan der være uopdagede potentielle forureninger i området 

– her tænkes bl.a. på utætte kloakledninger, overfladespild og lignende. Hele 

byområdet er at betragte som en forureningskilde i forhold til grundvandsmagasinerne. 

132 

N


Nitratudvaskningen i indvindingsoplandet ligger mellem 25 og 75 mg/l beregnet 

på markblokke. På enkelte markblokke ligger udvaskningen på 75-100 mg/l. 

Inden for det overordnede indsatsområde er der kun ganske få markblokke med 

en udvaskning på mere end 75 mg/l, og inden for infiltrationsområderne ses så 

godt som ingen værdier over 75 mg/l 

Figur 4-16: Udsnit af figur 4-15. Detailkort med angivelse af arealanvendelse, nitratudvaskning 

samt V1- og V2 kortlagte grunde. Se legende for figur 4-15, sorte prikker er indvindingsboringer. 

Kun en relativt lille del af indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. 

Der er fortinsvis tale om områder i den sydlige del af indvindingsoplandet, 

samt i den vestlige del af den centrale og nordøstlige del af indvindingsområdet. 


Den geologisk betingede sårbarhed er generelt ret lille. Dog ses ved kildepladsen 

områder, hvor den samlede lertykkelse er ringe og dermed ikke yder nogen 

særlig beskyttelse. Det ses blandt andet på profil 1 mellem ca. 1200 og 1800 m. 

Jfr. figur 2-20 og figur 2-21, er den samlede lertykkelse generelt mindst i den 

N 

133

centrale del af det overordnede indsatsområde, herunder hele området ved 

Holstebro. 

Der ses begravede dale i området, men der er ikke umiddelbart indikationer på 

at de ”kortslutter” de dybereliggende grundvandsmagasiner. Det kan dog ikke 

udelukkes, at den begravede dal der f.eks. ses i profil 2, boring nr. 64.733, skaber 

hydraulisk kontakt med det dybtliggende magasin i boring 74.891 og det 

højereliggende magasin i boring 64.779. Den generelle beskyttelse vurderes 

dog til at være god. 

Vandværket indvinder fra 50-70 meters dybde. Vandet er reduceret. Jordlagene 

over indvindingsfiltrene besidder nitratreducerende egenskaber, og det sammenholdt 

med dybden og de øvrige geologiske forhold bevirker, at der ikke vurderes 

at skulle gøres en indsats over for nitrat i forhold til den nuværende indvinding. 

Jordens nitratreduktionskapacitet opbruges imidlertid med tiden, hvorfor 

nitratbelastningen ikke bør øges med tiden. Beregninger viser, at nitrat på 

meget lang sigt kan komme til at udgøre et problem for grundvandsressourcen, 

idet der med den nuværende nitratbelastning (uden hensyntagen til sedimenternes 

nitratreduktionsegenskaber) og grundvandsindvinding vil kunne forekomme 

en nitratkoncentration i grundvandet på godt 80 mg/l /16/. I de nuværende 

landbrugsområder kan nitratbelastningen reduceres ved at indgå dyrkningsaftaler 

(MVJ-ordninger) eller skovrejsning. 

De kortlagte og eventuelt fremtidige jordforureninger i indvindingsoplandet, og i 

særdeleshed inden for det overordnede indsatsområde, bør opryddes i forhold 

til risikoen over for grundvand. 

Grundvandsdannelsen sker i flere mindre områder i oplandet. Disse områder 

bør have høj prioritet i forhold til arealanvendelse og dermed forureningskilder. 

I de kildepladsnære områder kan der foretages en grundejerinformation omkring 

grundvandsressourcen og dens sårbarhed over for forureninger i nærområdet, 

samt hvordan man undgår at belaste ressourcen unødigt. Her tænkes 

også på information vedr. brug af pesticider og kvælstofgødning i parcelhusområderne. 

De boringsnære områder bør have meget høj prioritet i grundvandsbeskyttelsen, 

ligesom den centrale del af kildepladsen jfr. de geologiske profiler bør prioriteres 

meget højt, som følge af stedvis tynde samlede lertykkelser. Det kan 

overvejes at henstille til, at der ikke anvendes pesticider i de kildepladsnære 

områder. 

134


Den overordnede grundvandsbeskyttelse af Holstebro kildeplads’ indvindingsopland 

fører også til beskyttelse af en del af de øvrige 3 indvindingsoplande i 

kortlægningsområdet. Disse overlapper i større eller mindre grad med nærværende 

opland. 

135

4.4 Nørre Felding Vandværk 

Nørre Felding Vandværk ligger ca. 5,5 km syd for Holstebro. Vandværkets 2 

boringer ligger ved åbne arealer i den sydøstlige del af Nr. Felding by. Vandværkets 

placering fremgår af Figur 4-17 og figur 4-18. Indvindingen på kildepladsen 

betragtes som bæredygtig på lang sigt, og der vurderes at være en 

yderligere kapacitet i grundvandsmagasinet /16/. 

136 

0 1,5 3 

kilometers 

Figur 4-17: Nr. Felding Vandværk. Figuren viser placering af det nord-syd gående geologiske 

profil, indvindingsopland (fra /11l/) samt boringer fra PC-Jupiter inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringerne 

er angivet med rød ring og DGU-nummer. 

Vandværket har en årlig indvindingstilladelse på 100.000 m 3 og indvandt i 2006 

92.937 m 3 fordelt på 2 boringer – se tabel 4-3 og figur 4-18. Indvindingen lå i 

N


perioden fra 1993 til 2002 forholdsvis konstant omkring de 80.000 m 3 pr. år, 

men er siden steget jævnt. I 2005 lå indvindingen på små 116.000 m 3 , men faldt 

til et mere gennemsnitligt niveau året efter. Indvindingen siden 1990 fremgår af 

figur 4-18. 

0 0,3 0,6 

kilometers 

m3/år 

140000 

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 

1990 

1992 

Nørre Felding Vandværk 

1994 

1996 

1998 

2000 



Figur 4-18: Nørre Felding Vandværk. Placering af indvindingsboringer samt årlig indvinding siden 1990. 


Nørre Felding Vandværk (Vandværksnummer 661-5-0) 

Indvindingstilladelse, i alt: 100.000 m 3 /år. Tilladelse givet: 17-07-2000. Tilladelse udløber: 18-01-2018. Oppumpet 

(2006): 92.937 m 3 . 

DGU nr Anvendelse Boredybde Terrænkote 

N 

Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop 

2002 

Filterbund 

74. 476 Indvinding 115 35,61 08-09-1970 1 1 100 115 

74. 1031 Indvinding 110 35,1 02-06-1999 1 1 90 100 

Tabel 4-3: Nørre Felding Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU numre, boredybder, 



Af tabellen fremgår det, at vandværkets 2 boringer er hhv. 110 og 115 meter 

dybe, og at der indvindes fra filtre mellem 90 og 115 mut. Indvindingen foregår 

således fra relativt stor dybde. 


I figur 4-19 er vist et geologisk profilsnit gennem oplandet til Nørre Felding 

Vandværk. Profilet er tegnet ned gennem indvindingsoplandet fra nord mod 

syd. Af profilet fremgår det, at indvindingsboringerne er filtersat i kvartssand og 

glimmersand. Magasinet tilhører formentlig Bastrup Sand, se evt. figur 2-13. I 

2004 

137 

2006

oring nr. 74.1031 indgår godt 1 meter glimmerler i det filtersatte niveau. Kildepladsområdet 

er velbeskyttet, idet lagserien herover næsten udelukkende udgøres 

af kvartært moræneler og smeltevandsler. 

I kildepladsens opland ses også store mægtigheder af lerede aflejringer over 

magasinet. Ca. 4,5 km syd for kildepladsen findes de neogene aflejringer tæt på 

terræn. Længere mod syd stiger dybden igen, men lagserien bliver overvejende 

sandet, og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen bliver derfor ringere. 

Figur 4-19: Nord-syd rettet geologisk profil ned gennem Nr. Feldings indvindingsopland. Kvartære 

sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. Profilet er tegnet 

med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne 

rapport er påført de enkelte filtre. 

4.4.2 Potentialeforhold og Indvindingsopland 

På baggrund af filterdybden vurderes det, at der indvindes fra det dybe magasin, 

svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet i 

indvindingsoplandet er vist i figur 4-20. Den overordnede grundvandsstrømning 

i det kildepladsnære område er mod nord, mens den er nordvest-rettet i den 

138


centrale del af indvindingsoplandet og igen rettet mod nord i den sydligste fjerne 

del af indvindingsoplandet. Ved kildepladsen står grundvandsspejlet i kote ca. 

27,5, mens det stiger mod syd til kote ca. 52,5 længst væk fra kildepladsen. 

Indvindingsoplandet for Nr. Felding Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske 

oplandsberegninger /11/. Beregningerne er udført både med og uden 

usikkerhedsvurderinger. Der er regnet med en årlig indvinding på 100.000 m 3 . 

Som det fremgår af figur 4-18 er dette tæt på den reelle indvinding gennem de 

senere år. Indvindingsoplandet fremgår af figur 4-20. 

Vestforsyning A/S /16/ har på baggrund af grundvandsmodellen /11/ bl.a. foretaget 

en beregning af det grundvandsdannende opland og grundvandets aldersfordeling. 

Infiltrationsområdet er vist i figur figur 4-20. Det ses, at infiltrationen 

foregår i den centrale del af oplandet. Som det fremgår af profil 1, er den centrale 

og sydlige del af oplandet præget af sandede aflejringer. 

139

140 

0 1,5 3 

kilometers 

Figur 4-20: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og potentialelinjer (for lag 12 i 

grundvandsmodellen) for Nr. Felding Vandværk. Kote for potentialelinjerne fremgår af de enkelte 

potentialelinjer. 

Beregningerne viser, at oplandet er udpeget med en relativt stor sikkerhed /11/. 

Beregningerne viser desuden, at grundvandet til kildepladsen dannes syd for 

denne, og at vandet er forholdsvis gammelt. Således beregnes 84 % af grundvandet 

til at være ældre end 50 år, mens 49 % formentlig er ældre end 100 år 

/16/. 

Oplandets langstrakte og tynde form indikerer, at indvindingen er lav sammenholdt 

med magasinets ydeevne. 

N



De i det følgende omtalte boringer er fremhævet med røde tal i figur 4-20. I kildepladsens 

indvindingsopland er der målt nitrat i boring 74.630 (44 mg/l; filter 

19,5-25,5 mut) og 74.466 (65 mg/l; filter 26-30 mut). I førstnævnte boring er 

vandtypen bestemt til type A (iltzonen), mens den ikke har kunnet bestemmes i 

den anden boring. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er ikke overskredet i 

den første boring. 

Boring 74.466 ligger i den sydligste del af oplandet og ligger langt uden for både 

det grundvandsdannende opland og for det overordnede indsatsområde jfr. figur 

4-20. De få partikelbaner, der når denne del af oplandet, har en beregnet 

transporttid til kildepladsen på mere end 200 år. Desuden er usikkerheden på 

det stokastiske opland meget stor i den del af området /11/. 

Som det fremgår af det geologiske profil, er begge de omtalte boringer filtersat i 

øvre sekundære magasiner, der ligger væsentligt højere i lagserien end indvindingsmagasinet 

ved kildepladsen (boring 74.630 ligger umiddelbart uden for 

profilets bufferzone og er der ikke vist på profilet). Ud fra nærliggende dybe boringer 

ses det, at der under filteret i boring 74.630 findes tykke lag glimmerler, 

hvorfor en nedsivning til dybereliggende magasiner ikke vurderes mulig. 

Der ses let forhøjet indhold af aggressivt kuldioxid i flere boringer i indvindingsoplandet. 

Største indhold ses i boring 74.630, der ligeledes er omtalt i forhold til 

nitrat. 

Der er ikke påvist pesticider inden for oplandet. 

Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er god, og der ses ingen problemer i 

forhold til udviklingen i vandkemien. Indholdet af aggressivt kuldioxid er relativt 

højt. 


Inden for indvindingsoplandet ses flere potentielle forureningskilder. Disse er 

vist i figur 4-21. 

141

142 

0 1,5 3 

kilometers 

Figur 4-21: Nr. Felding Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist 

kvælstofudvaskningen i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde 

kasser. 

Kildepladsnært findes 3 V1-kortlagte grunde og 2 V2-kortlagte grunde. De V2kortlagte 

grunde er vist i bilag 1. Ingen af dem ligger, jfr. figur 4-18, i de boringsnære 

områder. 

Den kildepladsnære V2-kortlagte forurening (661-30388) består af oliekomponenter 

i jord og grundvand. Olien stammer fra et tidligere benzinsalg. Forureningen 

vurderes ikke at udgøre en risiko i forhold til grundvandsressourcen. 

Den anden V2-kortlagte forurening ligger ude i oplandet (677-00006) og ligger 

tæt på infiltrationsområdet. Lokaliteten er en losseplads. Det er vurderet, at risikoen 

i forhold til grundvandsressourcen er minimal. Der pågår monitering frem 

til 2010. 

N


Foruden de omtalte V2-kortlagte grunde findes en række V1-kortlægninger. 

Dette er grunde, der er potentielt forurenede. Foruden de kendte potentielle forureninger 

i området, vil et byområde altid udgøre en forureningsrisiko. 

Hovedparten af arealet inden for indvindingsoplandet udgøres af landbrugsarealer. 

Umiddelbart ved kildepladsen findes Nr. Felding by, der er lille og kun 

udgør en meget lille del af indvindingsoplandet. I den centrale og sydlige del af 

området findes flere arealer, der henligger som skovområder. I forhold til landbrugsområderne 

er nitratbelastningen forholdsvis moderat, dog op mod 100 

mg/l i den sydligste del af oplandet. 

Hovedparten af indvindingsoplandet er, jfr. figur 4-21, udlagt som nitratfølsomt. 

Undtaget herfra er den nordlige del, og dermed det kildepladsnære område. 

Hele indvindingsoplandet ligger indenfor OSD. 

Det boringsnære område ved boring 74.476 ligger under et parcelhuskvarter, og 

er derfor særligt udsat for miljøfremmede stoffer. 


Vandværket indvinder fra et relativt dybt grundvandsmagasin. Magasinet er i 

indvindingsoplandet generelt beskyttet af tykke lerlag, hvorfor vandværkets sårbarhed 

vurderes at være lille. 

Flere af jordlagene i området har en naturlig høj nitratreduktionskapaciet. Sammenholdt 

med vandanalyser og øvrige geologiske forhold vurderes der ikke at 

skulle gøres nogen særlig indsats over for nitrat. 

De geologiske forhold, og hermed magasinforholdene i den sydlige del af oplandet, 

er mindre godt beskrevet. Det skyldes forholdsvis komplekse geologiske 

forhold, hvor prækvartære sedimenter i enkelte boringer findes næsten helt til 

terræn, mens det i relativt nærtliggende boringer ligger dybere end 90 m. 

Prækvartæroverfladen varierer således stærkt, hvilket formentlig skyldes forekomsten 

af begravede dalstrukturer, jfr. afsnit 2.3.3. Af figur 2-8 fremgår det 

dog, at der hidtil ikke er kortlagt begravede dale i denne del af området. Det er 

dog på baggrund af boringsoplysninger klart at de også findes i Nr. Felding området, 

om end deres udstrækning og forløb ikke er kortlagt. Sammenhængen 

mellem de dybtliggende magasiner i den nordlige og i den sydlige del af oplandet 

kendes ikke. 

143

Den sydlige del af oplandet er væsentlig mere sårbar end den centrale og nordlige 

del, da der i flere boringer udelukkende findes sand eller kun tynde og 

spredte indslag af ler. 

Selvom den naturlige beskyttelse i det kildepladsnære område er god, bør jordforureninger 

her prioriteres og opryddes i forhold til risikoen over for grundvand. 

Prioriteringen bør ske i forhold til nærhed til kildepladsen og i forhold til beliggenhed 

i det grundvandsdannende opland. 

De to indvindingsboringer ligger tæt på Nr. Felding skoles idrætsanlæg. Brug af 

pesticider i forbindelse med driften af skolen og idrætsanlægget bør undgås. 

Grundejere i de boringsnære områder bør orienteres om dette, samt vejledes i 

hvordan de kan være med til at beskytte områderne. 

Hovedparten af grundvandsdannelsen til indvindingen på vandværket sker i den 

centrale del af indvindingsoplandet. En del af dette område henligger som 

skovområde. Den øvrige del henligger som landbrugsarealer. Foruden de kildepladsnære 

områder, bør den fremtidige grundvandsbeskyttelse prioriteres i dette 

område, f.eks. ved skovrejsning og indgåelse af MVJ-aftaler med berørte 

lodsejere. Jfr. Figur 2-57 foreligger der MVJ-aftaler for et mindre område umiddelbart 

syd for Ølgryde. 

144

4.5 Sørvad Vandværk 


Sørvad Vandværk ligger ca. 11,5 km syd for Holstebro. Vandværkets to boringer 

ligger ved Sørvad Høje i Sørvad Plantage umiddelbart sydvest for byen. 

Vandværkets placering fremgår af figur 4-22 og figur 4-23. 


68.609 m 3 fordelt på 2 boringer. Indvindingen lå væsentligt over tilladelsen i perioden 

1990 til 1994 (op ca. 125.000 m 3 ). Fra 1993 til 1995 faldt den kraftigt, og 

har siden 1998 ligget relativt konstant på ca. 69.000 m 3 /år. Indvindingen siden 

1991 fremgår af figur 4-23. 

Figur 4-22: Sørvad Vandværk. Figuren viser placeringen af det nordøst-sydvest gående geologiske profil, 

indvindingsopland samt PC-Jupiterboringer inddelt i dybdeintervaller. Indvindingsboringer er angivet 

med rød ring og DGU-nummer. 

N 

145

0 0,3 0,6 

146 

kilometers 

N 

m3/år 

140000 

120000 

100000 

80000 

60000 

40000 

20000 

0 

1990 

1992 

1994 


Figur 4-23: Sørvad Vandværk. Placering af indvindingsboringer og årlig indvinding siden 1990. 


Sørvad Vandværk (Vandværksnummer 677-6-0) 


(2006): 68.609 m 3 . 

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terræn-kote Boredato Indtagsnr Filternr Filtertop 

1996 

1998 


2000 


Filterbund 

74. 558 Indvinding 34 56,5 12-08-1976 1 1 23 34 

74. 713 Indvinding 45 57 26-08-1977 1 1 33 45 

Tabel 4-4: Sørvad Vandværk. Indvindingsboringer med angivelse af DGU-nre, boredybder, 



Af tabellen fremgår det, at vandværkets 2 boringer er hhv. 34 og 45 meter dybe, 

og at der indvindes fra filtre mellem 23 og 45 mut. Indvindingen er således relativt 

overfladenær, især fra boring 74.558, der er filtersat fra 23 til 34 mut. 


I figur 4-24 er vist et geologisk tværsnit gennem oplandet til Sørvad Vandværk. 

Profilet er orienteret fra nordøst til sydvest. Den ene indvindingsboring, boring 

74.558, fremgår af profilet. Det ses at boringen udelukkende er ført gennem 

smeltevandssand. Det samme gør sig gældende for boring 74.713. I den nærliggende 

boring 74.714 ses der ca. 10 meter ler i toppen. At dømme efter de 

øvrige boringer er der tale om en lokal lerforekomst. Geologisk set er kildepladsområdet 

dårligt beskyttet. 

2002 

2004


Figur 4-24: NV-SØ orienteret geologisk profil gennem Sørvad Vandværks indvindingsopland. 

Kvartære sandaflejringer er angivet med rød. Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer 

på 100 meter. Vandkemiske analyseparametre omtalt i denne rapport er påført de enkelte 

filtre. 

Opstrøms kildepladsen ses store mægtigheder af ler (boring 74.515). Leret findes 

i det niveau hvor, Sørvads indvindingsmagasin ligger, og der er derfor tegn 

på, at magasinet kiler ud og måske helt forsvinder mod nord og nordøst. Nedstrøms 

kildepladsen fortsætter sandlaget uden dæklag. Først i den sydligste del 

af indvindingsoplandet forekommer der ler i lagserien. 

Ovenstående betragtninger understøttes af figur 2-19 og figur 2-20, samt figur 

2-22 og figur 2-23. 


Jfr. magasininddelingen i afsnit 2.4.5, indvindes der fra det øvre regionale magasin. 

Magasinet står i direkte hydraulisk kontakt med det øvre terrænnære 

magasin. Enkelte filtre står i et niveau på grænsen mellem det terrænnære magasin 

og det regionale magasin. I kildepladsområdet står grundvandsspejlet lige 

147

under kote 40. Grundvandsspejlet stiger mod vest i den kildepladsnære del af 

indvindingsoplandet, men drejer mod sydvest og syd længere fra kildepladsen. 

Sydligst i indvindingsoplandet står grundvandet omkring kote 55. 

Indvindingsoplandet for Sørvad Vandværk er optegnet på baggrund af stokastiske 

oplandsberegninger /11/. Der er regnet med en årlig indvinding på 70.000 

m 3 . Oplandet vurderes som middelgodt bestemt. Usikkerheden er størst på den 

sydlige del af oplandet. I beregningerne indgår 3 nu lukkede indvindingsboringer; 

boring 74.714, 74.715 og 74.716. De 2 sidstnævnte lå ca. 350 m nord for 

de aktive boringer 74.713 og 74.558. Som følge af de ændrede indvindingsforhold 

vil en genberegning af indvindingsoplandet formentlig føre til en mindre 

udstrækning mod nord. Grundet den lille samlede vandindvinding vurderes ændringen 

at være så lille, at det nuværende indvindingsopland vurderes ok. I forbindelse 

med oplandsberegningen var der oprindeligt beregnet to infiltrationsområder, 

det der er vist i figur 4-25, samt et mindre område parallelt hermed 

men ca. 300 meter længere mod nord. 

Der er ikke foretaget beregninger af grundvandets alder. På baggrund af de 

geologiske- og indvindingsmæssige forhold samt det stokastiske opland er der 

udpeget et overordnet indsatsområde som vist i figur 4-25. 

148


Figur 4-25: Indvindingsopland, grundvandsdannende opland og potentialekort (for lag 4 i grundvandsmodellen) 

for Sørvad Vandværk. Kote for potentialelinjerne fremgår af figuren. 

I forbindelse med grundvandsmodellen /11/ er der udført partikelbaneberegninger 

i indvindingsoplandet. Aldersfordelingen viser ifølge /11/, at grundvandet er 

forholdsvis gammelt. Dette stemmer ikke helt overens med vandkemien i indvindingsboringerne, 

herunder vandtypen og indhold af nitrat mv., se nedenstående 

afsnit. 


Generelt findes kun få vandanalyser fra boringer i indvindingsområdet. 

Der er målt nitrat i begge indvindingsboringer (nr. 74.713 og 74.558). Udviklingen 

i nitratindholdet over tid fremgår af figur 2-39. I boring 74.713 er der siden 

1979 registreret et svagt men konstant stigende nitratindhold fra ca. 5 mg/l til 13 

mg/l i seneste analyse. I boring 74.558 blev der fra 1979 til 2000 registreret en 

N 

149

kraftig stigning fra ca. 15 mg/l op til små 40 mg/l. Fra 2000 og frem til seneste 

analyse er nitratindholdet faldet til 11 mg/l. 

Vandtypen er i begge boringer bestemt til vandtype A (se evt. figur 2-44), svarende 

til oxideret og meget sårbart grundvand. I den vestlige del af oplandet ses 

i boring 74.529 en vandtype C, der dog formentlig stammer fra et dybereliggende 

magasin. 

I begge indvindingsboringer ses høje indhold af aggressivt kuldioxid. Således 

ses i seneste analyser fra boring 74.558 og 74.713 hhv. 18 mg/l og 28 mg/l. Det 

er i god overensstemmelse med det forventede, da magasinet udgøres af forholdsvis 

terrænnært smeltevandssand uden beskyttelse i form af dæklag/lerlag. 

Der er ikke påvist pesticider inden for oplandet. 

Sammenholdt med de geologiske forhold (se evt. det geologiske profil i figur 4- 

24), vurderes grundvandsressourcen ved kildepladsen og i oplandet at være 

meget sårbar. 

Vandkvaliteten i kildepladsens boringer er rimeligt god, men der er grund til at 

udvise opmærksomhed omkring udviklingen i den. 


I figur 4-26 er vist V1- og V2-kortlagte grunde i eller umiddelbart nær indvindingsoplandet. 

Desuden er vist nitratudvaskningen på markblokniveau. 

Der ses ingen V1 eller V2 registrerede grunde inden for indvindingsoplandet. 

Umiddelbart uden for den østlige grænse midt i Sørvad by findes 2 V2registrerede 

grunde, registreringsnumre 677-00020 og 677-90047 – se figur 4- 

26. Begge grunde er registreret pga. af forurening med oliekomponenter stammende 

fra benzinsalg. Ingen af grundene vurderes at udgøre nogen risiko for 

indvindingen ved Sørvad Vandværk. 

Det kildepladsnære område strækker sig ind under hele den vestlige del af Sørvad 

by. Den øvrige del af arealerne i indvindingsoplandet henligger som landbrugsområder. 

Dog ses flere skovområder i indvindingsoplandet, her i blandt 

området på kildepladsen. 

150


Figur 4-26: Sørvad Vandværk. Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen 

i mg nitrat pr. liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser. 

Nitratudvaskningen ligger overvejende mellem 25 og 75 mg/l. I omtrent 2/3 dele 

af det grundvandsdannende opland (infiltrationsområdet) er nitratudvaskningen 

mindre end 50 mg/l. 

Hovedparten af indvindingsoplandet er udlagt som nitratfølsomt. Hele oplandet 

ligger inden for OSD. 


Vandværket indvinder fra et relativt overfladenært magasin uden naturlig beskyttelse 

i form af dæklag. Sårbarheden vurderes derfor til at være stor. Ifølge 

laggrænserne i grundvandsmodellen foregår indvindingen i magasinlag 4. 

N 

151

Hovedparten af grundvandsdannelsen sker jfr. figur 4-25 umiddelbart vest for 

byen. Selve kildepladsen ligger i den nordlige del af Sørvad Plantage, og grænser 

op til et parcelhusområde mod nord. 

Der er påvist nitrat under grænseværdien for drikkevand i begge indvindingsboringer. 

Set over en lang overrække har nitratindholdet været svagt stigende, 

men der er ikke indikationer på, at der i nær fremtid vil blive problemer med for 

høje nitratkoncentrationer i grundvandet. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, 

at der i år 2000 fandtes et nitratindhold på ca. 40 mg/l i boring 74.558. Årsagen 

til det høje indhold kendes ikke, men da det indvundne vand formentlig er forholdsvis 

gammelt, må der være tale om en ganske kildepladsnær og momentan 

påvirkning. Jordlagene besidder kun meget ringe nitratreducerende egenskaber. 

Det er derfor også vigtigt, at nitratbelastningen i området ikke øges med 

tiden. 

Der er ikke påvist pesticider i vandprøver i oplandet, men grundvandsressourcen 

vurderes at være meget sårbar over for disse, hvorfor brugen heraf generelt 

bør være meget forsigtig. Det gælder i såvel de dyrkede områder som i byområdet. 

Det kan f.eks. ske ved udsendelse af information omkring grundvandsforholdene 

til alle grundejere inden for en 300 m zone fra indvindingsboringerne, 

samt ved at rette kontakt til øvrige lodsejere inden for det overordnede indsatsområde 

i figur 4-25, og som minimum opnå aftaler om pesticidhåndtering 

(påfyldning, omhældning, rensning af tanke m.m.) og gyllehåndtering, herunder 

spredning. 

Som et led i beskyttelsen af grundvandsressourcen kunne man overveje at indgå 

dyrkningsaftaler (MVJ-aftaler) med landmænd i de aktuelle områder, eller 

man kunne overveje at indføre skovrejsning for en mere langsigtet beskyttelse 

af området. 

Punktkildeforureninger (f.eks. fra forurenende virksomheder i byen) udgør en 

stor risiko i forhold til grundvandsressourcen. Det bør derfor prioriteres højt at 

undersøge og evt. oprydde fundne forureninger, i de tilfælde hvor forureningen 

kan udgøre en risiko i forhold til grundvandet. 

152

4.6 Gadegård Vandværk 


Gadegård Vandværk ligger ca. 4 km syd for Holstebro. Vandværkets placering 

fremgår af Figur 4-27. Figuren viser også beliggenheden af det geologiske profil. 

Figur 4-27: Gadegård Vandværk. Placering af geologisk profil, indvindingsopland og boringer. 

Indvindingsboringen er markeret med rød ring og boringerne fra PC-Jupiter er inddelt i dybdeintervaller. 

Kildepladsen ligger i åbent land, tæt på Vegen Å. Pga. den meget lille årlige 

indvinding (se tabel 4-5) er der ikke beregnet indvindingsopland for vandværket. 


2.888 m 3 . Indvindingen, der er vist fra 1990 – 2006, er vist i figur 4-28. Som det 

fremgår, blev der i 1993 indvundet godt 6.500 m 3 , dvs. ca. 500 m 3 mere end 

N 

153

tilladelsen. Siden da er indvindingen mere end halveret til de nuværende små 

3.000 m 3 . 

154 

m3/år 

7000 

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1990 

1992 

1994 

Gadegård Vandværk 

1996 

1998 

2000 



Figur 4-28: Gadegård Vandværk. Placering af indvindingsboring samt årlig indvinding siden 1990. 

Den sorte ring omkring indvindingsboringen på detailkortet angiver en zone på 300 meter fra boringen. 

Indvindingsboringen med angivelse af filterdybde m.m. er vist i tabel 4-5. 

Gadegård Vandværk (Vandværksnummer 677-X-X) 


(2006): 2.888 m 3 . 

DGU nr Anvendelse Bore-dybde Terrænkote 

N 

0 0,25 0,5 

kilometers 

Boredato Indtagsnr Filternr Filter-top Filterbund 

74. 474 Indvinding 48 29,3 25-08-1969 1 1 43 48 

Tabel 4-5: Gadegård Vandværk. Indvindingsboring med angivelse af DGU-nummer, boredybde, 

filterdybde m.m. 

Af tabellen fremgår det at vandværket indvinder fra et magasin, der er filtersat 

mellem 43 og 48 mut. 


I figur 4-29 er vist et geologisk profil gennem kildepladsområdet til Gadegård 

Vandværk. Profilet er orienteret V-Ø. 

2002 

2004 

2006


Figur 4-29: V-Ø rettet geologisk profil gennem kildepladsområdet for Gadegård Vandværk. 

Kvartære sandaflejringer er angivet med rød, tertiære sandaflejringer er angivet med lyseblå. 

Profilet er tegnet med 30x overhøjning og en profilbuffer på 100 meter. 

Som det fremgår af profilet, indvinder vandværket et tertiært magasin, der ligger 

forholdsvis højt i lagserien. Umiddelbart øst for indvindingsboringen ses smeltevandssand 

i samme niveau som vandværket indvinder fra. Længere mod øst 

ses en meget dyb boring (DGU nr. 74.874), hvor der er truffet kvartære aflejringer 

ned til kote ca. -75. Der er således tydelige indikationer på, at vandværket 

indvinder på flanken af en begravet dal. 

Lokalt er der en rimelig beskyttelse af magasinet. Således ses i indvindingsboringen 

små 20 meter moræneler. Øst herfor ses imidlertid ingen ler i den øvre 

del af lagserien. Den begravede dal kortslutter formentlig det øverste lokale 

magasin med indvindingsmagasinet ved Gadegård Vandværk. Vest for indvindingsboringen 

udgør ler kun en ringe del af lagserien over indvindingsmagasinet. 

Beskyttelsen er her ringe. 

155


På baggrund af filterdybden og afsnit 2.4.5 vurderes det, at der indvindes fra det 

regionale magasin, svarende til magasinlag 6 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet 

er vist i figur 4-30. Potentialet falder ind mod Vegen Å og ligger 

i kote ca. 30 sydligst på figuren og mod nord til kote ca. 37,5. Ved indvindingsboringen 

står potentialet i kote mellen 22,5 og 25 m. Som det fremgår af potentialelinjerne 

styrer Vegen Å således potentialebilledet i indvindingsmagasinet. 

Der er ikke optegnet et indvindingsopland for vandværket. Oplandet vil pga. den 

lille årlige indvinding ikke være ret stort, og strækker sig i sydlig til syd-sydøstlig 

retning vinkelret på potentialelinjerne. 

Da vandværket ikke indgår i grundvandsmodellen, er der ikke beregnet infiltrationsområde(r). 

Området ligger inden for indvindingsoplandet, og ligger derfor 

formentlig forholdsvis tæt på indvindingsboringen. 

156


Figur 4-30: Grundvandspotentiale (for lag 6 i grundvandsmodellen) i indvindingsmagasinet ved Gadegård 

Vandværk. Koten for potentialelinjerne er vist på figuren. 


Vandkvaliteten ved vandværket er god. Der ses ingen stoffer i grundvandskemien 

som giver anledning til bekymring i forhold til kildepladsen. 

Sulfatindholdet er lavt og ligger på 8,2 mg/l ved seneste analyse. Indholdet af 

aggressivt kuldioxid er på ca. 7 mg/l. 

N 

157

Sammenholdt med de geologiske forhold vurderes kildepladsen at være relativt 

sårbar. 


I figur 4-31 er vist V1- og V2-kortlagte grunde i området. Desuden er vist nitratudvaskningen 

på markblokniveau. 

Syd for kildepladsen ses en V2-kortlagt grund (kortlægningsnummer 661- 

00013). Grunden ligger uden for 300 meter zonen omkring indvindingsboringen. 

Nitratudvaksningen er lav til moderat, og ligger under 50 mg/l i lidt mere end 

halvdelen af området. Den sydøstlige del af 300 meter zonen udgøres af bebygget 

område og et lille skovområde. 

Vandværkets indvinding ligger inden for OSD. 

158


Figur 4-31: Arealanvendelse og forureningskilder. På dyrkede arealer er vist kvælstofudvaskningen 

i mg/liter. V1 og V2 kortlagte grunde er vist med hhv. blå og røde kasser. 


Vandværket indvinder fra et relativt dybt grundvandsmagasin. Den naturlige 

beskyttelse i form af dæklag udgøres af samlet set lidt under 20 meter moræneler. 

Sårbarheden vurderes middelstor, dog med nogen beskyttelse. 

Grundvandsdannelsen sker formentlig lokalt. 

Der er ikke påvist nitrat eller pesticider i grundvandet. 

Da vandindvindingen kun foregår fra en boring er forsyningssikkerheden sårbar. 

Den største trussel mod grundvandet nær kildepladsen vurderes at være 

N 

159

gødskning og sprøjtning på de omkringliggende marker, samt brug af sprøjtemidler 

og gødning i beboelsesområdet i den sydøstlige del af 300 meter zonen. 

Vandindvindingen er meget lille. For den fremtidige beskyttelse anbefales det at 

orientere og vejlede beboerne i området om forholdene omkring kildepladsen, 

dvs. inden for 300 meter zonen. Vejledningen kan bestå i forslag til alternativer 

til brug af sprøjtemidler, og til begrænsning af gødskning. 

160

5 SAMMENFATNING 

Sammenfatning 

Miljøcenter Ringkøbing har i sommeren og efteråret 2008 udarbejdet en opsamlingsrapport 

for indsatsområdet ved Holstebro. Rapporten sammenfatter den 

hidtidige kortlægning i området og skal danne grundlag for kommunernes indsatsplanlægning 

i indsatsområdet. 

5.1 Resultater 

Siden 1999 har der været udført en lang række kortlægninger og dataindsamlinger 

i området. Nogle kortlægninger har været fokuseret på mindre områder i 

kortlægningsområdet, mens andre kortlægninger har haft mere regional karakter 

og således også har omfattet større dele af de tilstødende områder. En del 

af kortlægningsdataene er anvendt til opstilling af en geologisk model i 2003 og 

efterfølgende til en grundvandsmodel, der er opstillet på baggrund af den geologiske 

model (med enkelte revisioner) i 2004. 

Den geologiske model er opstillet som en hydrostratigrafisk model, der har haft 

fokus på at inddele lagserien i et fast defineret antal lag. Grundvandsmodellen 

beskriver de hydrogeologiske forhold, vandbalance og strømningsmønstre i området. 

Modellen er desuden anvendt til beregning af bl.a. indvindingsoplande og 

grundvandsdannende oplande for de almene vandværker i området. Modellen 

er desuden anvendt i Vestforsynings arbejde i forbindelse med strukturanalyser 

for forsyningens vandværker. 

Geologiske forhold. 

På baggrund af terrænanalyser kan området overordnet inddeles i 3 landskabstyper. 

Det nordlige område udgøres overvejende af dødislandskab. Det adskilles 

fra det sydlige område af et Ø-V rettet strøg der udgøres af smeltevandsslette. 

Det sydlige område udgøres af en moræneflade fra næstsidste istid – en 

bakkeø. 

Der findes flere begravede dale i området. Nogle steder er de opfyldt af smeltevandsler, 

mens de andre steder er fyldt med smeltevandssand. Dalene er ned- 

161

eroderet i de prækvartære ler- og sandaflejringer. Det bevirker at prækvartæroverfladens 

relief varierer betragteligt inden for området. 

Prækvartæroverfladen kan være vanskelig at definere, og den må tillægges 

nogen usikkerhed. Det skyldes at det kan være vanskeligt at skelne mellem 

kvartære smeltevandseflejringer og nogle af de prækvartære (neogene) aflejringer. 

Ofte udgøres de kvartære aflejringer af omlejrede prækvartære aflejringer, 

der derfor i boringer ofte vil fremstår meget ens. Det ses tydeligt i flere af 

boringerne i PC-Jupiter databasen. 

Den prækvartære lagserie udgøres af neogene sand- og lerforekomster. Sandet 

består dels af glimmersand, dels af kvartssand. Sidstnævnte udgør den vigtigste 

grundvandsressource i området. Leraflejringerne består af glimmerler med 

stærkt varierende lerindhold. 

De neogene grundvandsmagasiner består nederst af Billund Sand, hvor over 

der findes Bastrup Sand, der igen overlejres af Odderup Sand. Bastrup Sandet 

udgør den største grundvandsressource i området. 

Dæklagene, dvs. de lag der adskiller grundvandsmagasinerne i området, udgøres 

af glimmerler, der overvejende tilhører Arnum Formation. 

Den kvartære lagserie varierer en del i området. Den er generelt ret sandet og 

udgør flere steder, rent hydrogeologisk set, udmærkede grundvandsmagasiner, 

der dog oftest ikke har nogen reel naturlig beskyttelse. Derfor foretages kun en 

lille del af den samlede drikkevandsindvinding i området fra disse magasiner. 

Den gældende geologiske model inddeler lagserien i 3 kvartære grundvandsmagasiner 

og 2 prækvartære (neogene) grundvandsmagasiner. Efterfølgende 

er den geologiske model i forbindelse med opstillingen af grundvandsmodellen 

udvidet med endnu et (lokalt) kvartært magasin. 

Hydrologiske- og indvindingsmæssige forhold 

De hydrologiske forhold i området er hovedsagligt styret af Storåen. Der er optegnet 

potentialekort for magasinerne i området i forbindelse med grundvandsmodellen. 

Alle potentialekort viser en generel grundvandsstrømning mod Storåen. 

De øverste grundvandsmagasiner er i større eller mindre grad styret af 

lokale terrænmæssige forhold, herunder mindre vandløb der alle strømmer til 

Storåen. Potentialemaksima findes for alle grundvandsmagasiner i den sydligste 

del af kortlægningsområdet og følger således generelt topografien. 

162

Sammenfatning 

Der findes mange små vandfyldte lavninger i den nordlige del af området. Her 

ud over findes en række vandløb, hvoraf Vegen Å med tilstødende vandløb er 

det største. Der findes ingen større naturlige søer i området. 

Nettonedbøren varierer fra ca. 450-500 mm/år til mere end 600 mm/år, med de 

største nedbørsmængder faldende i den sydlige del af området. Godt 75% af 

nettonedbøren strømmer ud i vandløbende mens ca. 5% oppumpes. 

Hovedparten af oppumpningen sker fra de dybereliggende neogene grundvandsmagasiner. 

Den almene vandforsyning er baseret på 5 vandværker. Vandværkerne indvinder 

hovedsageligt fra neogene magasiner med filtre stående mellem 50 og 90 

mut. Sørvad Vandværk indvinder dog højere i lagserien, og indvinder fra kvartære 

magasiner. 

Gadegård Vandværk, indvinder en forsvindene lille del af den samlede indvindingsmængde, 

mens områdets største vandværk, Holstebro Vandværk, står for 

ca. halvdelen af den samlede vandværksindvinding. I 2006 blev der samlet indvundet 

ca. 3,6 mio. m 3 til den almene vandforsyning. Der er meddelt en samlet 

indvindingstilladelse på ca. 4,7 mio. m 3 for samme periode. Samlet blev der i 

2006 indvundet godt 5.4 mio. m 3 , af en samlet tilladelse på små 9,2 mio. m 3 . 

Markvanding og industri udgjorde hhv. ca. 1,1 og 0,7 mio. m 3 . 

Ved hjælp af grundvandsmodellen og partikelbaneberegninger, er der beregnet 

indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande m.m. for de enkelte vandværker. 

Undtaget er Gadegård Vandværk, der indvinder så lille en vandmængde 

at beregningerne ikke kan udføres. 

Vandkvalitet 

Vandkvaliteten er generelt god. Der er ikke påvist hverken nitrat eller pesticider i 

nogle af indvindingsboringerne. 

Vandtryperne er overvejende reducerede, svarende til ”C” og ”D”. Aggressiv 

kuldioxid forekommer ofte i større koncentrationer, så der skal efterfølgende 

vandbehandling til. 

Der er kun få fund af miljøfremmede stoffer i områdets boringer, og fundene er 

knyttet til helt overfladenære magasiner. Nitrat ses enkelte steder i høje koncentrationer 

i filtre mindre end 10 mut. 

163

Arealanvendelse 

Hovedparten af området udgøres af landbrugsarealer. Umiddelbart syd for Holstebro 

samt længere mod sydvest findes flere mindre skovområder. Holstebro 

udgør en stor del af det centrale område. 

Nitratbelastningen på markblokniveau er beregnet for hele området. Beltastningen 

ligger generelt mellem 25 og 75 mg/l. I den sydøstlige del findes flere 

markblokke, hvor belastningen ligger på 75-100 mg/l. 

Forureningskilder i forhold til grundvandet udgøres foruden de mere diffuse fladekilder 

(nitratudvaksning og pesticider fra landbruget) af punktkildeforureninger 

i form af forurenede- og potentielt forurenede grunde registreret som V1- og V2 

kortlagte grunde. Der findes i alt 68 V2-kortlagte grunde (dvs. grunde hvor der 

er konstateret forurening) i kortlægningsområdet. Hovedparten af dem findes 

ved Holstebro. 

Udpegninger 

Der er i nærværende afrapportering ikke foretaget revision af OSD, da der ikke 

foreligger et nyere grundlag. 

De nitratfølsomme områder er justeret med udgangspunkt i de beregnede lertykkelser 

og potentialer for de 3 overordnede magasiner, samt tykkelse af de 

enkelte magasinlag. 

Da nitrat ikke udgør et problem for nogle af vandværkerne i området, er der ikke 

udpeget deciderede indsatsområder med hensyn til nitrat. Dele af indvindingsoplandende 

er dog nitratfølsomme, hvorfor det bør sikres, at der ikke sker en 

yderligere nitratbelsatning i fremtiden. 

5.2 Problemstillinger 

I det følgende afsnit opridses en række problemstillinger knyttet til de enkelte 

vandværker i kortlægningsområdet. Indsatserne vil fokusere på beskyttelsen af 

disse vandværker, herunder deres indvindingsoplande, således at der også i 

fremtiden kan indvindes drikkevand af en god kvalitet. 

Generelt ses en rimelig god beskyttelse af grundvandsmagasinerne inden for 

indvindingsoplandene. Der er dog flere undtagelser herfra, bl.a. ved Sørvad 

Vandværk, der indvinder fra et overfladenært og ubeskyttet kvartært magasin. 

164

Sammenfatning 

Hovedparten af indvindingsboringerne i området er filtersat i relativt dybtliggende 

neogene aflejringer (kvartssand og glimmersand). Disse aflejringer er tildels 

beskyttet at glimmerler. Disse aflejringer besidder fra naturens side en forholdsvis 

høj nitratreduktionskapacitet, der nu og på sigt yder en rimeligt god beskyttelse 

af grundvandet i forhold til nitrat. Sedimenternes nitratreduktionskapacitet 

vil dog med tiden blive opbrugt, hvorfor nitrat hele tiden bør behandles som et 

problemstof. 

Fremtidige ændringer i arealanvendelsen bør generelt ske under hensyntagen 

til grundvandsressourcen. Inden for indvindingsoplandene bør der ikke foretages 

ændringer, der kan fører til en øget risiko i forhold til grundvandet. 

I forbindelse med kommunernes miljøtilsyn af virksomheder, herunder landbrug, 

inden for indvindingsoplandene, bør der være fokus på at vurdere risikoen i forhold 

til grundvandet. Såfremt en virksomheds drift vurderes at udgøre en risiko i 

forhold til grundvandsressourcen, bør der iværksættes foranstaltninger til afværge 

af denne risiko. 

I nedenstående tabel 5-1 listes de overordnede risikoelementer der findes i relation 

til de enkelte vandværkers grundvandsressourcer og indvindingsoplande. 

Vandværk Vandressource Grundvandskemi Arealanvendelse 

og forureningskilder 

Frøjk 

Vandværk 

Rimeligt god naturlig 

grundvandsbeskyttelse, 

dog med enkelte 

”geologiske 

vinduer” med ringe 

dæklagstykkelse. En 

del af det indvundne 

kildepladsnære vand 

er formentlig ungt, 

hvorfor det kildepladsnære 

område 

er sårbart. 

Stigende sulfatindhold 

i flere indvindingsboringer 

– kan 

indikere nitratreduktion 

i oplandet. Med 

tiden kan der opstå 

gennembrud af nitrat. 

Svagt stigende indhold 

af aggressiv 

kuldioxid. 

Der er tidligere påvist 

BAM i en vandprøve 

fra en indvindingsboring. 

BAM 

har ikke senere 

kunnet genfindes, 

hvorfor der formentlig 

har været tale om 

en analysefejl. 

Der findes V2kortlagte 

grunde, 

både nær kildepladsen 

og i oplandet. 

De V1kortlagte 

grunde 

udgør en potentiel 

risiko, der bør undersøges 

hurtigst 

muligt. 

Kildepladsen ligger 

i byområde og 

dermed i et område 

med høj potentiel 

forureningsrisiko 

Indsatsområder 

Mindre sårbar vandindvinding. 

Undgå såvidt muligt 

brug af sprøjtemidler 

og kunstgødning i det 

kildepladsnære område. 

Orienter og vejled 

borgerne om brug af 

sprøjtemidler og 

kunstgødning. 

Undgå i fremtiden at 

lægge potentielt forurenendevirksomheder 

inden for det kildepladsnæreindvindingsopland. 

Orienter lodsejere i 

indvindingsoplandet 

165

Holstebro 

Vandværk 

Nr. Felding 

Vandværk 

Sørvad 

Vandværk 

166 

Overordnet set velbeskyttet 

kildeplads 

med god naturlig 

grundvandsbeskyttelse. 

Dog ses kildepladsnære 

områder 

med ringe geologisk 

beskyttelse (tynde 

lerlag) 

Velbeskyttet kildeplads 

med god naturliggrundvandsbeskyttelse. 

Dårligt til ubeskyttet 

kildepladsområde 

med forholdsvis 

overfladenær indvinding 

fra et kvartært 

Relativt gammelt 

grundvand der passerer 

byområder og 

derfor er udsat for 

forurening. Stigende 

indhold af aggressiv 

kuldioxid. Der ses 

stigende klorid- og 

tørstofindhold i en 

enkelt indvindingsboring. 

Der ses forhøjede 

indhold af aggressiv 

kuldioxid i indvindingsboringerne 

Der er målt nitrat i 

begge indvindingsboringer. 

Set over 

tid har indholdet 

været svagt stigende 

i den ene indvin- 

Der findes V2kortlagte 

grunde 

både nær kildepladsen 

og i oplandet. 

De V1kortlagte 

grunde 

udgør en potentiel 

risiko der bør undersøges 

hurtigst 

muligt. 


i byområde og 

dermed i et område 

med høj potentiel 

forureningsrisiko 

Der ses flere potentielleforureningskilder 

nær kildepladsen. 

De vurderes 

ikke at udgøre 

en risiko. Nær det 

grundvandsdannende 

opland ses 

en losseplads hvor 

der pågår monitering. 

Risikoen i 

forhold til grundvsandsressourcen 

vurderes at være 

minimal. 

Nitratbelastningen 

er stedvis høj i den 

sydligste del af 

oplandet. 

Der ses ingen V1- 

og V2 kortlagte 

grunde i indvindingsoplandet. 


i den sydlige del af 

om generellle problemstillinger 

i forhold 

til grundvandsressourcen. 


Undgå såvidt muligt 

brug af sprøjtemidler 

og kunstgødning i det 

kildepladsnære område. 

Orienter og vejled 

borgerne om brug af 

sprøjtemidler og 

kunstgødning. 

Undgå i fremtiden at 

lægge potentielt forurenendevirksomheder 

inden for det kildepladsnæreindvindingsopland. 


Fokus på beskyttelse 

af det kildepladsnære 

område samt det 

grundvandsdannende 

opland. 

Meget sårbar vandindvinding. 

Borgere i det kildepladsnære 

område 

bør orienteres om den

Gadegård 

Vandværk 

magasin. 

Kildepladsen ligger i 

den sydlige del af et 

byområde. 

Meget lille årlig 

vandindvinding. 

Rimeligt velbeskyttet 

kildeplads. 

dingsboring, mens 

det har været svagt 

faldende i den anden.Grundvandstypen 

karkateriseres 

som vandtype ”A”, 

dvs. nitratsårbart. 

Der ses aggressivt 

kuldioxid i begge 

indvindingsboringer. 

God vandkemi – 

ingen umiddelbare 

faresignaler. 

et byområde og er 

jfr. den manglende 

naturlige beskyttelse, 

særdeles sårbar 

overfor forurening. 

Selve kildepladsen 

ligger dog i 

et skovområde. 

Nitratudvaksningen 

er moderat. 

Nærmeste punktkildeforurening 

ligger formentlig 

uden for indvindingsoplandet. 

Sammenfatning 

høje risiko i forhold til 

brug af kunsgødning 

og pesticider. 

Der bør indgås aftaler 

om pesticidhåndtering 

og gyllespredning 

med lodsejerne i oplandet. 

Eventuelle punktkildeforureninger 

i kildepladsområdet 

bør 

prioriteres højt og 

oprenses i forhold til 

risikoen for grundvand. 


I den sydøstlige del af 

den optegnede 300 

meter zone ses flere 

boliger. 

Grundejerne bør orienteres 

og vejledes i 

forbindelse med brug 

af pesticider og 

kunstgødning. Det 

samme bør ske for 

lodsejerne inden for 

300 meter zonen. 

Tabel 5-1: Sammenfatning af de overordnede problemstillinger omkring kortlægningsområdets kildepladser. 

5.3 Videre arbejde 

Opsamlingsrapporten danner grundlag for de indsatsplaner som Holstebro og 

Herning kommune skal udfærdige i området. 

Indsatsplanerne kan med fordel tage udgangspunkt i de respektive vandværker 

og de problemstillinger, der er skitseret for disse. I den forbindelse anbefales 

det at gennemføre en besøgsrunde på vandværkerne, hvor den aktuelle tilstand 

af værket og ikke mindst indvindingsboringerne beskrives og vurderes. Dette vil 

167

sammen med denne opsamlingsrapport udgøre et solidt fundament for indsatsplanen. 

Såfremt der som en del af indsatsplanlægningen skal vurderes og udpeges 

fremtidige kildepladser, vil den opstillede grundvandsmodel være et godt grundlag 

for en vurdering af konsekvenserne af nye kildepladser. Dette er allerede 

gjort af Vestforsyning i forbindelse med undersøgelse af mulige fremtidige kildepladsområder. 

168

6 REFERENCER 

/1/ Zonerings Vejledning nr. 3, 2000 Miljøstyrelsen. 

Referencer 

/2/ Ringkøbing Amt, 1999: Geofysisk kortlægning i et område nord for Hol- 

stebro i et område med særlige drikkevandsinteresser. Udført af Dansk 

Geofysik. 

/3/ Ringkjøbing Amt. Geofysisk kortlægning i et område syd for Holstebro. 

Transiente elektromagnetiske (TEM) sonderinger. Udført af Dansk Geo- 

fysik, november 2000. 

/4/ Ringkøbing Amt, 2002: Seismik ved Vejrum. Udført af Svitzer Surveys. 

/5/ Ringkøbing Amt, 2002: Holstebro Nord. Boring DGU nr. 64.1448. 

SESAM, november 2002. 

/6/ Ringkøbing Amt, 2003: Indsatsområde Holstebro Nord. Fase 1: Videns- 

indsamling. Rambøll, januar 2003. 

/7/ Ringkøbing Amt, 2003: Indsatsområde Holstebro Syd. Fase 1: Videns- 

indsamling. Rambøll, januar 2003. 

/8/ Ringkøbing Amt, 2003: Grundvandsmodel for Holstebro – Struer. Mile- 

pæl 1 – Hydrogeologisk tolkningsmodel og kalibreringsdata. Rambøll, 

oktober 2003. 

/9/ Ringkøbing Amt, 2003: Opstilling af grundvandsmodel for Holstebro – 

Struer (milepæl 2). Notat fra Rambøll, november 2003. 


pæl 3 – Modelkalibrering og modelvalidering. Rambøll, marts 2004. 


pæl 4 – modelsimuleringer og usikkerhedsanalyser. Rambøll, august 

2004. 

169

12/ Ringkøbing Amt, 2004: TEM-kortlægning ved begravet dal. Udført af 

170 

Hedeselskabet. 

/13/ Ringkøbing Amt, 2006: Forslag til udpegning af indsatsområder ved 

Holstebro og Struer. Rambøll, juli 2006. 

/14/ Rambøll, 2007: Koncept til prioritering af indsatsområder ved 

Holstebro-Struer 

/15/ Vestforsyning A/S, 2007: Strukturanalyse – 2007. Rapport. November 

2007. 

/16/ Vestforsyning A/S, 2008: Oplandsprioritering af Holstebro og Nr. 

Felding Vandværk. Rapport. Oktober 2008. 

/17/ Smed, P., 1978: Landskabskort over Danmark. Midtjylland, Blad 2, 

Geografforlaget 

/18/ GEUS, 1995: Jordartskort over Danmark, 1:200.000. 

/19/ Larsen, G. og Kronborg, C., 1994: Geologisk Set – Det mellemste 

Jylland, Geografforlaget. 

/20/ Sandersen, P. & Jørgensen, F., 2006: Kortlægning af begravede dale i 

Jylland og på Fyn. Opdatering 2005-2006. Rapport udarbejdet for De 

jysk-fynske amters grundvandssamarbejde. November 2006. 

/21/ Burval Working Group, 2006: Groundwater Resources in Buried Val- 

leys – a Challenge for Geosciences. 

/22/ Binzer, K. og Stockmarr, J., 1985: Geologi i Midtjylland, Prækvartær- 

overfladens højdeforhold og landskabets udformning, Kortbladet 1214, 

Silkeborg. 

/23/ Ringkøbing Amt, 2002: Seismisk kortlægning ved Vejrum Saltstruktu- 

ren. Cowi. 

/24/ Ringkøbing Amt, 2003: Kortlægning af jordlagenes redoxforhold i 

Ringkjøbing Amt. Baseret på tolkning af farveskifte i boringer. Carl Bro 

as, december 2003. 

/25/ Nielsen, O. B. et al, 1995: Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Aarhus 

Geokompendier Nr 1. Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

Referencer 

/26/ Rasmussen, E. S. og Hansen, J. V. P., 2006: Kortlægning af grund- 

vandsmagasiner i Ringkøbing Amt. 

/27/ Ringkøbing Amt, 2002: Holstebro Nord. Boring DGU nr. 64.1448. 

SESAM, november 2002. 

/28/ DMU, 2008: Nettonedbørsberegninger og nitratudvaksning på mark- 

blokke. 

/29/ GEUS, 2008: Dataudtræk fra PC-JupiterXL, dateret 13/8-2008. 

/30/ Miljøcenter Ringkøbing, 2007: Regionale potentialekort. Udført af Orbi- 

con, november 2007. 

/31/ Ringkøbing Amt, 2005: SkyTEM-kortægning i Holstebro-Venø. Udført af 

Cowi. 

171

Miljøcenter Ringkøbing 

Holstebrovej 23 

6950 Ringkøbing 

Telefon 72 54 25 00 

post@rin.mim.dk 

www.rin.blst.dk

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?