BOOK NU! - Optakt

14 · optakt · september 2008 #09
Tegning: Gitte Skov
Der er noget der hedder en sund latter.
Derfor må der også være noget der
hedder en usund latter. Det er
muligvis den der trænger sig på når
jeg læser en giftig anmeldelse hvor
anmelderen spidder pennen og
udfører et elegant formuleret karaktermord.
Det usunde kommer af at det
går ud over nogen. Måske har de
fortjent det, måske har de spildt et højt
betalende publikums tid, måske har de
skændet anmelderens yndlingskomponist
med dårlig forberedelse og
misforstået fortolkning. Men måske
havde de bare ikke dagen, de gode ben,
inspirationen eller evnerne – men de
forsøgte dog. Tænk at være de
skuespillere og den instruktør der i sin
tid blev anmeldt kort og fyndigt af
Hans Brix således: ”Anmelde forestillingen?
Det skulle da være til politiet.”
Jeg kan se en stor fornuft i at anmelde
bøger, film, teater og opera. Det er
forbrugeroplysning og tit fornøjelig
læsning. Men en klassisk koncert er
som oftest en engangsforestilling
som man ikke kan låne på biblioteket
om 14 dage og selv sammenholde
med anmeldelsen.
Desuden er en klassisk anmeldelse
ikke kun en oplevelse hørt og
set gennem et temperament. Det er
også en bedømmelse farvet af
anmelderens forudsætninger der
som regel overstiger læserens. Det
var tit en stor (og informativ)
fornøjelse at læse Hansgeorg Lenz’
anmeldelser, men ve de stakkels
musikere der altid, selv om det var
et underbetalt provinsensemble,
blev sammenlignet med Berlinerfilharmonikerne
og derfor ikke
overraskende ofte faldt igennem.
Af Mette Johansen
Politianmeldelse
Det er heller ikke så sjovt at blive
skældt ud for ikke at have været til
stede, selv om det måske VAR for
dårligt at et af de mest spændende
navne i Tivolis Pianoforte-serie Marc-
André Hamelin ikke fik den fulde sal
han fortjener, bare fordi han ikke er
så kendt i Danmark som f.eks. den
aldrende Pollini. Men hvem andre
end den vidende anmelder kunne
have fortalt os det på forhånd? Det
kan have den samme effekt som når
sognepræsten benytter sin juleprædiken
til at skælde menigheden ud
for deres manglende tilstedeværelse
resten af året.
Her i Optakt har vi ikke anmeldelser,
vi har anbefalinger, omtaler (af cd’er
og dvd’er) og koncertoplevelser (vor
fynske reporter Mikela fortæller i
dette nummer om en af sommerens
koncerter på Hindsgavl). Det er der
forskellige grunde til. Det kan være
svært at yde bred retfærdighed uden
flere ansatte til at høre koncerterne
og skrive om dem. Og vi er et
månedsblad, så vi vil som regel
være for sent ude under alle
omstændigheder. Men først og
fremmest fordi formen, anmeldelse,
ikke passer os særlig godt. Vi er ikke
smagsdommere, selv om vi har
smag. Det vi tilbyder, er spalteplads
og synlighed – i hvert fald i vores
koncertkalender.
Lad mig slutte som Anders Rou
Jensen, en af Politikens rockanmeldere
der engang havde en rigtig
skodaften i Lille Vega. Bandet var
under lavmål, teknikken elendig og
fadøllet dovent. Han endte sin
anmeldelse med: ”Må jeg gå nu?”
Forandring fryder -
også i koncertsalen
En række studerende har opgraderet DR
UnderholdningsOrkestret til den digitale
tidsalder med en koncert i Danmarks
Radios nye koncertsal Af Cecilie Fabricius Ifversen
Med godt 200 år på bagen er det ikke
sært hvis den klassiske koncertform
kan synes en smule stivbenet for et
yngre publikum. Det har DR UnderholdningsOrkestret
og Sound Forum
Øresund gjort noget ved med
projektet Sound Days. Det vil derfor
være en lettere opdateret version af
den klassiske koncert der kan
opleves når DR UnderholdningsOrkestret
går på scenen den 19. september
i DR’s nye koncerthus studie 2.
Ungt engagement
Projektleder Morten Jæger fra
Sound Forum Øresund fortæller at
ideen om Sound Days blev født sammen
med en af DR Underholdnings-
Orkestrets (RUO) producenter. De
syntes det kunne være spændende
at involvere unge på tværs af fag, og
derfor blev Sound Days udbudt som
seminar på tre forskellige uddannelsesinstitutioner.
I løbet af foråret har 25 studerende
fra RUC, Danmarks Designskole
og Musikvidenskabeligt
Institut ved Københavns Universitet
arbejdet sammen om at skabe et
anderledes koncertkoncept.
Projektet er et eksperiment der skal
tænke profileringen af RUO ind i
nye rammer. Morten Jæger er glad
for at arbejdet med koncerten har
givet de studerende en forsmag på
hvordan det er at udvikle et koncertkoncept
i den virkelige verden og
ikke bare på papiret. ”Når man skal
udarbejde et koncertkoncept, er der
er en masse praktiske krav og nogle
økonomiske og tidsmæssige
rammer der skal leves op til,”
forklarer han. Selv har han forsøgt
at holde sig så meget ude af
processen som muligt og stort set
ladet det været op til de studerende
selv at sørge for at koncerten bliver
realiseret på bedste vis.
Koncerten
Musikken af Weil, Stravinskij,
Gershwin og Varese er fra en tid
hvor lydteknikken var i sin vorden.
Radiotransmission og telefoner var
en del af den nye kommunikationsteknologi
der fik verden til at føles
en smule mindre.
Teknologi og transmission er
derfor også tema for aftenens
koncert hvor det er nutidens
teknologi der binder nutid og fortid
sammen. De studerende har
arbejdet med koncertens visuelle
side. ”Under koncerten vil man som
publikum komme til at opleve dele
af koncertens forløb gengivet bag
orkestret med en vis forsinkelse,”
fortæller Ane Eline Sørensen. Hun er
på sit sidste år på Designskolen og
er en af dem der har arbejdet hårdt
med konceptudviklingen. Hun
forklarer at den visuelle gengivelse
af orkestret kommer til at ligne et
kæmpe puslespil hvor dele af
orkestret kan ses som en masse
fragmenter. ”De fragmenter har
været en tur omkring internetbrugere
rundt om i verden og kommer
tilbage til salen med forsinkelse og
med et aftryk af at de har været ude.
Det bliver en slags fragmenteret
mosaik af verdens bearbejdelse af
selve koncertsituationen”.
På tværs af fag
”For os handler det i bund og grund
om musikken,” siger Ane Eline
Sørensen. Hun understreger at det er
vigtigt at der er tale om en visuel
fortolkning som uddyber og skaber
modvægt til musikken. Som designstuderende
har hun haft glæde af
samarbejdet med de andre studerende.
”Det har været en gave at få
lov til at dykke ned i andres fagligheder
og se på hvordan de arbejder. Der
hvor vi virkelig har kunnet mødes, er
i forståelsen af musikken. For når
man er musikstuderende, så kan
man lytte til musik på en helt anden
måde end vi designere kan,” siger
Ane Eline Sørensen. ”Hvad sker der i
den her musik, og hvordan hører
man det? På den måde har vi gravet
os dybere og dybere ned i en
visualisering. De musikstuderede har
lært os at lytte aktivt, og de kan
trække en masse referencer ind, og
det har inspireret os virkelig meget,”
slutter Ane Eline Sørensen.
Foto og billedbehandling: Ane Eline Sørensen & Erlend Kyte.