20 · optakt · september 2008 Naxos #09 3cd bokse 8503199 8503068DK 8503163 Arvo Pärt Skønne Grønne Dage Meditation 8503180DK 8503158DK 8503192 In Balance Toner til Trøst Time of the Templars 8503150DK 8503148DK De Lyse Nætter Børns Klassiske Favoritter De Tidlige Mestre
CD af Jens Cornelius BEEThOVEN Kender vi Beethoven og hans musik? spørger dirigenten Jos van Immerseel. Hans holdning er at hvert spørgsmål vi besvarer, rejser et nyt. Og at det netop er grunden til at man hele tiden må videre, undersøge og spille musikken forfra igen og igen. Immerseel og hans orkester spiller de ni symfonier på instrumenter der svarer til dem Beethoven kendte. Orkestret Anima Eterna er på knap 40 mand som på Beethovens tid. Der er måske nogle der vil tro at den slags lyder underligt, men det er altså indbildning. Man hører her en Beethoven fuld af logik og fornuft. Det sære må man opsøge i indspilninger med superstjernedirigenter som excentriske Mikhail Pletnjov og Simon Rattle. Jos van Immerseel og hans lille orkester spiller no-nonsense Beethoven. Måske mindre spektakulært end de tilsvarende sæt med Gardiner eller Harnoncourt, men også mindre manisk. Man har her at gøre med en dirigent og hans specialistensemble der har brugt hele deres voksenliv på at skaffe sig indsigt i musikkens stilarter. Det høres på den naturlighed der musiceres med. Intonation og rytmik er fuldstændig under kontrol, og den samlede orkesterlyd er fast, nøgtern og klar. De gamle wienerinstrumenter (med pragtfulde blæsere) er stemt i moderne kammertone som Immerseel mener man også brugte i Wien dengang. I det hele taget følger Immerseel Beethoven bogstaveligt. Bl.a. går han ikke på kompromis med tempoangivelserne som moderne orkestre synes er alt for hurtige. Her lykkes de med selvfølgelighed og kæmpe succes, ikke mindst i forholdene mellem de forskellige tempi. Sørgemarcherne i Symfoni nr. 3 og 7 går i et hurtigt, men logisk tempo der får de fleste traditionelle Beethoven-opførelser til at virke meget omstændelige. Blandt højdepunkterne er en glasklar Eroica (nr. 3), en lynhurtig Skæbnesymfoni (nr. 5) og en usædvanlig frisk og smittende Pastorale-symfoni (nr. 6). Der er en bonus i form af et stort udvalg af ouverturer, bl.a. en overlegen Coriolan-ouverture. På alle seks cd’er hører man en fantastisk orkesterbalance der kort sagt afslører hvad Beethoven har skrevet. På minussiden savner man undertiden lidt vanvid, og at Immerseels ”lige” puls danser lidt mere, f.eks. i den 7. Symfoni. Det rokker nu ikke ved at den høje standard og imponerende helhedsfornemmelse (og prisen på under 400 kr.) gør denne boks til et af de bedste bud på en ny Beethoven-cyklus. Den giver i sjælden grad lyst til at man lige snupper sig en symfoni mere end den man satte på. Beethoven: Symfonier og ouverturer Anima Eterna. Dirigent: Jos van Immerseel. Zig-Zag Territoires ZZT080402.6 (6 cd’er) I 1800-tallet kunne end ikke den største musikelsker forvente at få alle Beethovens ni symfonier at høre i løbet af et liv. Orkesterkoncerter hang ikke på træerne. Der var altså en mission i at Liszt arrangerede Beethovens symfonier om for klaver. Han ville udbrede musikken og arbejdede hårdt på at gøre det i udgaver der gav så dækkende et billede som muligt af symfoniernes storhed. Den 9. Symfoni på 75 minutter gav dog Liszt problemer. Især finalen med dens kor og sangsolister. Inden han nåede frem til en udgave for soloklaver, mente han at det måtte være bedre med en udgave for to klaverer. Tyve fingre kunne bedre end ti realisere alt det Beethoven havde lagt i sin sidste symfoni. ”Selv den ringeste litografi kan give et indtryk af Michelangelos geni,” sagde Liszt i forordet til sin to-klavers-udgave. Og man får da også et meget klart overblik over symfoniens forløb selv om farverne og tyngden mangler. I dag kan alle komme til at høre den 9. Symfoni i sin originalform, men Liszts samvittighedsfulde klavertransskription opfylder stadig sine to andre formål: Den gør et gigantisk orkesterværk gennemskueligt og er et pianistisk koncertværk med masser af kød på. De to britiske pianister tager opgaven helt alvorligt og spiller med stor gejst og præcision. Beethoven/Liszt: Symfoni nr. 9 Leon McCawley & Ashley Wass, klaverer Naxos 8.570466 september 2008 #09 · optakt · 21 DANSKE KOR, DANSKE SANGE J.P. Jacobsens digte bjergtog en lang række af hans samtids bedste komponister. Nogle af de bedst kendte udsættelser er lavet af svenskere, og englænderen Frederick Delius lærte sig endda dansk for bedre at kunne arbejde med teksterne. På denne J.P. Jacobsen-cd kan man på fascinerende vis høre forskellige udsættelser af de samme digte. Kendtest er Stenhammars udgaver for kor og Carl Nielsens karske Irmelin Rose. Helt ukendte er derimod to glimrende sange af Alfred Tofft, der i dag kun kendes for Aakjær-sangen Ole sad på en knold og sang, men som var en højt respekteret komponist med internationalt udsyn. Han vælger ikke de sædvanlige yndlingsdigte, men tager to af Jacobsens skrapt darwinistiske tekster i hånden. De er et ægte musikhistorisk fund. Cd’en veksler mellem kor- og solosange. Ikke alle solister fra Musica Ficta gør det så overvældende som Sune Hjerrilds udførelse af Stenhammars spektakulære Irmelin Rose. I det hele taget måtte produktionen som sådan gerne have været mere omhyggelig når nu repertoiret er så godt. Sange af J.P. Jacobsen Musica Ficta. Thomas Rischel, klaver. Dirigent: Bo holten Naxos 8.572070 Torben Enghoff er med 40 års erfaring som saxofonist sprunget ud som klassisk komponist. Skridt for skridt viser han sin udvikling frem på cd og ved koncertopførelser. Hatten af for det! På sin nye cd bekender han sig til traditionen fra den danske sangskat – med hud og hår. Teksterne er alle af Thøger Larsen, digteren bag Danmark, nu blunder den lyse nat og Du danske sommer, jeg elsker dig. Enghoff har gjort et kup ved at kaste sig over hans øvrige produktion for med sine romantiske drømme om landet, sommeren og kærligheden pirker Thøger Larsen til vores ømmeste kulturelle følelser. Sangene er Torben Enghoffs første vokalkompositioner. Mange af melodierne er rigtige ørehængere, men satserne har det med at klinge lidt usmidigt. Nogle af dem ville måske virke bedre som enstemmig fællessang. Den sanselige sommersang, Tordenbygen, og flere andre er oplagte kandidater til næste udgave af Højskolesangbogen. Redaktionen kan godt begynde at gå på opdagelse her. Torben Enghoff: Thøger Larsen-sange Universitetskoret Lille MUKO. Dirigent: Jesper Grove-Jørgensen. CDKlassisk CDK 1001 Nordisk kirkemusik - så plejer man at snakke om asketiske grå-hvide farver. Strenghed, magerhed, intet guld og røgelse her. Den opfattelse gør dirigenten Mogens Dahl op med. Hans udvalg af nordisk kirkemusik for kor er højst usædvanligt. Det meste er nyere musik skrevet af lidet kendte komponister som Overøye, Gjeilo og Kverno fra Norge, Michael Waldenby fra Sverige og Per Skriver fra Danmark. De har til fælles at deres musik er melodisk, harmonisk og luksuriøst klingende, ofte med en snert af folkemusik. Ved siden af de overraskelser finder man mere kendte stykker af bl.a. Per Nørgård og Rautavaara og tre af Weyses Morgen- og Aftensange. Mogens Dahls Kammerkor er sammensat af ca. 20 yngre danske elitesangere, og det klinger meget lækkert og fyldigt i en smuk optagelse lavet i Getsemane Kirken i København. Det er korets klart bedste cd indtil videre og rummer korsang i topklasse. En lækkerbisken. Sacred North Mogens Dahl Kammerkor. Dirigent: Mogens Dahl Exlibris EXLCD30127
Change language