BOOK NU! - Optakt

Foto: Nimbus Film
I film spiller musikken andenviolin. Men underlægningsmusik har stor
magt. Triste toner får os til at tude, skurrende gentagelser får os til at
gyse. Og dokumentarfilmens soundtrack signalerer hvad vi skal mene
om statsministeren Af Malene Wichmann
Karsten Fundal ved hvordan han
skal gøre os kede af det, slå en trist
stemning an eller skabe uhygge.
Som filmkomponist har han
senest lagt toner til Ole Christian
Madsens Flammen og Citronen.
Filmen udspiller sig i besættelsestiden
blandt modstandsfolk.
Desperationen lurer under overfladen
– og den stemning skal musikken
sætte fra første tone.
”Vi skal træde ind i filmens
mørke når musikken starter. Mørket
kræver en puls fra paukerne, og så
bruger jeg dybe instrumenter som
basklarinet og bratsch eller lader
violinerne spille på deres dybeste
strenge,” fortæller komponisten.
”Jeg er meget bevidst om hvilken
stemning jeg skal skabe, og hvilke
virkemidler jeg har. Der er en masse
håndværk i at skrive filmmusik.”
Politik og følelser
Birger Langkjær, der forsker i
filmlyd og filmmusik på Københavns
Universitet, forklarer at
”musik spiller andenviolin i film”.
Filmen er for det meste defineret ved
en handling, og musikken må
underlægge sig billedernes krav til
både temaer og tempo. Men netop
dette samspil skaber et stærkt udtryk.
”Filmmusik understreger de
vigtige replikker, bygger spændingen
op og er med til at rive os med i
de sørgelige scener,” forklarer Birger
Langkjær.
Tilsammen kan billeder og lyd
ikke alene få os til at tude i følelsesladede
filmøjeblikke; dokumentarfilmens
soundtrack kan også
påvirke opfattelsen af vores
politikere.
Det fortæller Iben Have der
forsker i dokumentarfilm på
Institut for Informations- og
Medievidenskab i Århus.
For tiden kigger hun på Christoffer
Guldbrandsens Anders Fogh
Rasmussen-dokumentar Fogh bag
facaden.
”I filmens allerførste scene ser vi
Anders Fogh holde tale som
formand for EU. Imens hører vi
sidste sats af Beethovens 9. symfoni
med symfoniorkester og kor for fuld
udblæsning. Det er pompøs musik
der iscenesætter statsministeren
som en stor mand,” mener hun.
Iben Have har også undersøgt
Ballets Dronning, en dokumentar
8 · optakt · september 2008 #09
Ole Christian Madsens film Flammen og Citronen (med bl.a. Thure Lindhardt – billedet) er set af mere end 680.000. Og dermed er Karsten Fundals musik blevet hørt af langt flere end han nogensinde ville kunne nå med en cd.
En magtfuld andenviolin
om Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard
af Helle Faber.
Her fortæller Pia Kjærsgaard
blandt andet om hvordan hun blev
overfaldet på Nørrebro i 1998.
”Mine studier viser at de fleste
seere fatter sympati for Pia Kjærsgaard
– og musikken spiller efter al
sandsynlighed en vigtig rolle i den
forbindelse,” siger Iben Have.
Forskeren fortæller videre at de
færreste tænker over underlægningsmusikken
når de sidder ved
fjernsynet derhjemme – musikken
rammer os på et ubevidst plan. Og
derfor har den også en stor magt.
Filmgys er medfødt
Birger Langkjær mener at musikken
spiller på medfødte mønstre i vores
opfattelsesevne når den får os til at
fatte sympati for filmens personer
eller gyse i biografstolen.
”Alle mennesker synes at den
samme type musik er uhyggelig.
Det tyder på at der er noget i vores
måde at opfatte musik på der er
medfødt,” siger han.
Når musikalske figurer i gyserfilm
bliver gentaget uden at stemningen
forløses, violinerne trænger sig på
med gentagne hvin, tonerne skurrer
mod hinanden, og det fortsætter og
fortsætter, så har komponisten ramt
en musikalsk stemning som de fleste
mennesker opfatter som uhygge,
mener filmforskeren.
”Det er et virkemiddel vi har set
siden Hitchcocks Psycho, og som vi
ser igen og igen. Fordi det bliver ved
med at virke. Det er både fordi vi
har set en masse film og lært
hvordan ’uhygge’ lyder, og fordi vi
fra naturens hånd bliver påvirket af
noget uforløst,” siger han.
”Og det er selvfølgelig et
virkemiddel filmkomponisterne
kender og bruger når de skal stille
stemningen ind på gys.”
Svært at få os til at tude
Selv om der er en god del håndværk
i at komponere filmmusik, kræver
det både musikalsk intuition og
hårdt arbejde, mener komponist
Karsten Fundal.
Især det med at ramme os og
gøre os kede af det er en kunst.
”Det handler om nærvær. Og for
at skabe nærvær er det min erfaring
at musikken ikke må være for
kompliceret,” forklarer han.