Hadbjerg skoles skoleblad 2012 pdf

24
Set med mine øjne
”Ude på gaden så jeg skidt og snavs overalt. Der var
ingen grønne blade på træerne. Jeg troede, det var løgn,
da bussen stoppede. Jeg stod med min gruppe omkring
mig. Vi så store og små. Børn og voksne. Alle iklædt slidt,
gammelt og beskidt tøj. Så fulgte vi med vores tolk og en
socialarbejder fra børnehjemmet.
Tre familiebesøg ventede os forude, og jeg var ret
spændt. Den første familie bestod af en mor med hendes
tre børn. Hun virkede genert og rørt på samme tid.
De boede i det mest kriminelle kvarter i Bishkek. I en
baggård i et lille værelse, var der lige plads til de fire.
Nødvendighederne var der. Nogle varme tæpper, strøm
og lidt mad. I det næste hus vi besøgte var der en mor
med hendes fire børn. Hun arbejdede fuldtid og havde
knap råd til huslejen på omkring trehundrede danske
kroner. Det var hos denne familie, jeg blev mest rørt.
Moderen havde været igennem så meget. Hun var 45 år
gammel og havde først havde mistet sin mand, som
døde, hun var blevet gift igen. Så blev hun skilt og skulle
forsørge de fire børn. Heldigvis med lidt hjælp fra den
ældste søn på 18.
Det var så mærkeligt, at de kun havde råd til det, som vi
herhjemme spiser på en dag. Det var på samme tid både
overraskende og forundrende.
Den sidste familie var en kernefamilie. Der var både far,
mor og to børn. Vi så desværre kun moderen, for faren
var på arbejde og børnene var ude at lege. De fire boede
på en plads med en størrelse, som vores toilet.
Alle familierne var utrolig gavmilde og gæstfrie.
Hos alle, havde de sørget for mad og drikke. Vi fik
serveret brød og varm te og hos den tredje familie
karameller.