4. semester rapport

TITEL: 

Eternitten 

- Byfornyelse i Aalborg 

PROJEKTPERIODE: 

B4 

2/2-28/5 2004 

PROJEKT GRUPPE: 

C124 

GRUPPEMEDLEMMER: 

Kenneth Krogh Christensen 

Mads-Peter Hansen 

Heidi Maria Hentze 

Claus Ottow Jensen 

Ivar Christian Bjerg Pedersen 

Allan Simonsen 

Kim Sørensen 

VEJLEDERE: 

Christina Foley 

Grete Thorsen 

Bent Jütte 

Anker Lohmann 

ANTAL KOPIER: 12 

RAPPORT SIDEANTAL: 103 

BILAG SIDEANTAL: 214 

TOTAL SIDEANTAL: 317 

SYNOPSIS: 

Tek. Nat. Fakultet 

B-sektoren 

Sohngårdsholmsvej 57 

9000 Aalborg 

www.civil.auc.dk/b 

I projektet er udarbejdet en be- 

byggelsesplan for et udvalgt område af 

Eternitten på baggrund af en analyse 

af de omkringliggende områder. Der er 

skitseprojekteret et separatsystem til 

afledning af spildevand fra delområdet 

til eksisterende afløbsnet. 

Med udgangspunkt i det udleverede ud- 

budsmateriale for universitetsbygnin- 

gen er dimensioneret et træspær med 

tilhørende samling. Endvidere er et be- 

tonkælderdæk med tilhørende søjle og 

bjælke dimensioneret. Endeligt er fire 

boreprofiler analyseret med henblik på 

fundering af universitetsbygningen.

Forord 

Denne rapport er udarbejdet på 4. semester på Institut for Bygningsteknik ved det 

Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet af gruppe C124 i pe- 

rioden 2. februar til 28. maj 2004. 

Projektets overordnede tema er: Byggeriet og dets omgivelser 

Projektets emner er vægtet som: 

• Konstruktion 60% 

• Planlægning 20% 

• Miljø 20% 

Der er hentet inspiration til udarbejdelsen af projektet ved ekskursion til byggeplad- 

sen, hvor universitetsbygningen fra udbudsmaterialet er under opførelse. 

. 

Kenneth Krogh Christensen Mads-Peter Hansen 

Heidi Maria Hentze Claus Ottow Jensen 

Ivar Christian Bjerg Pedersen Allan Simonsen 

Kim Sørensen

Læsevejledning 

Projektet er opdelt i en hovedrapport, en bilagsrapport og en tegningsmappe. Resul- 

tater og konklusioner er at finde i hovedrapporten, mens udregninger er i bilagsrap- 

porten. Tegningsmappen indeholder områdeplaner, grundplaner og detaljetegninger. 

Der er vedlagt en CD-rom, som indeholder hoved- og bilagsrapport i PDF format, 

regneark i Microsoft Excel format og tekniske tegninger i AutoCAD format. 

Kildehenvisning i rapporten er angivet efter Harvard-metoden, dvs. at forfatterens 

efternavn og udgivelsesåret angives i skarp parentes som følgende: 

. 

[Forfatterens efternavn, Årstal for udgivelse] 

De fuldstændige kilder findes i kildelisten bagerst i hovedrapporten. 

Henvisning til figurer og tabeller angives ud fra det aktuelle kapitel og derefter 

fortløbende nummereret gennem kapitlet, således at den 5. figur i 2. kapitel i hoved- 

rapporten er betegnet: Figur 2.5. Tilsvarende er figur fem i bilag B angivet som 

Figur B.5. .

Indhold 

1 Indledning 2 

2 Eternittens historie 4 

3 Lokalområdet Eternitten 8 

3.1 Eternitten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

3.2 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

3.3 Strukturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

3.4 Trafiktilslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

3.5 Krav og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 

4 Dispositionsplan for Eternitten 28 

4.1 Byplanrammeforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

4.2 Lokalplanforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

4.3 Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

4.4 Bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

4.5 Vurdering af bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

5 Kloakering af Eternitten 50 

5.1 Afløbssystem i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

5.2 Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

5.3 Afløbssystem på Eternitten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

5.4 Vurdering af afløbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 

7

6 Bygningens bærende elementer 64 

6.1 Søjler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

6.2 Dækelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

6.3 Yder- og indervægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 

6.4 Tagkonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

6.5 Stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

7 Spærkonstruktion 70 


7.2 Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 

7.3 Detailprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 

8 Betonkonstruktion 78 


8.2 Første kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 

8.3 Andet kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 

9 Fundering 90 

9.1 Analyse af boreprofiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 


9.3 Jordaflejringernes parametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 

9.4 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 

10 Konklusion 98 

11 Litteraturliste 102

KAPITEL 1 

Indledning 

I det centrale Aalborg ligger Dansk Eternit, som er ejet af F.L. Smidth. Grunden an- 

vendes i dag til produktion af eternitplader, men i løbet af år 2004 vil produktionen 

ophøre, idet virksomheden flytter til udlandet. Grunden skal herefter udlægges til 

byfornyelse. I forbindelse hermed er det nødvendigt at udarbejde en dispositionsplan 

for Eternitten, hvis placering fremgår af figur 1.1. 

Figur 1.1 

Eternittens beliggenhed i Aalborg

Side 3 Kapitel 1 

I forbindelse med planlægning af området fremlægges et forslag, der både tilgodeser 

Aalborg Kommune og F.L Smidth’s interesser. Projektet har dermed til formål, 

at gøre grunden attraktiv for eventuelle købere. Således ønskes grunden udlagt til 

blandet erhvervs- og boligområde, hvor der fremsættes følgende ønsker: 

• Boligområdet skal fremstå som attraktivt boligmiljø 

• Den grønne kile skal videreføres gennem området 

• Erhvervsområdet må kun indeholde lettere industri 

Endvidere skal boligområdet tilgodese flest mulige parametre, herunder bl.a. udsigt 

og gåafstand til kollektiv trafik. I denne forbindelse detailprojekteres boligområdet 

med henblik på at udarbejde en bebyggelsesplan, idet området får stor indflydelse 

på Aalborgs fremtidige udvikling. 

Ved planlægning af området skal der anlægges regn- og spildevandsledninger i form af 

separat kloakeringsnet. Herunder skitseres det overordnede afløbssystem med over- 

sigt over tilslutningsmuligheder. For området, hvor der er udarbejdet bebyggelses- 

plan, udarbejdes et skitseprojekt for kloaknettet med tilhørende beregninger af led- 

ningernes kapacitet. Hertil udarbejdes en plantegning og et længdeprofil af to ud- 

valgte strækninger. 

I konstruktionsdelen er der taget udgangspunkt i det udleverede udbudsmateriale 

for en laboratoriebygning til Aalborg Universitet. På baggrund af disse tegninger 

redegøres for bygningens stabilitet. 

Ved tagkonstruktionen ses på forskellige spærudformninger gennem to skitseprojek- 

ter. Efterfølgende udvælges et spær til detailprojektering, hvor valg af tværsnitsdi- 

mensioner eftervises. 

For kælderkonstruktionen vurderes to arrangementer af plader, bjælker og søjler, 

hvorefter det mest hensigtsmæssige dimensioneres. 

Med udgangspunkt i den geotekniske rapport, analyseres fire forskellige boreprofiler 

for at undersøge de geotekniske forhold i området. På baggrung heraf dimensioneres 

et fundamentet til den omtalte universitetsbygning.

KAPITEL 2 

Eternittens historie 

Aalborg er en større provinsby, der ligger ved Limfjorden i Nordjylland. Byen har, 

grundet sin gode beliggenhed, gennem de sidste 200 år været med til at omdanne 

Danmark til industrination. 

De grønne områder har i gennem mange år spillet en central rolle i Aalborg, men med 

industrialiseringens indtog i starten af det 19. århundrede var det en nødvendighed, 

at inddrage mange, centralt og godt beliggende, idylliske områder. Et sådant område 

kunne man bl.a. finde ved Blegkilde tilbage i 1914, hvilket fremgår af figur 2.1 til 

højre. 

Figur 2.1 

Blegkilde park år 1914 [www.noks.dk]


Området var primært benyttet til parkanlæg for offentligheden og indeholdt gravede 

kanaler. Vandet udsprang fra Blegkildes væld for foden af kridtskrænten, bugtede 

sig rundt i anlægget under adskillige broer, for derefter af munde ud i Østeraa via 

sit naturlige løb - Blegkildestrømmen, der ses på figur 2.1. 

Parken var et yndefuldt udflugtssted for aalborgenserne og centrum for folkelig ud- 

foldelse, idet private sponsorer havde opstillet gymnastikredskaber til fri afbenyt- 

telse. Endvidere indeholdt området det kommunale vandværk, der blev sat i drift i 

1854. 

I foråret 1897 blev den første pavilion opført i anlægget til glæde for anlæggets pub- 

likum både mht. beværtning og underholdning. Pavilionen kan ses på figur 2.2. 

Figur 2.2 

Pavilion før branden i år 1913 [www.noks.dk] 

Glæden varede imidlertid kort, idet pavilionen natten til den 5. august 1913 brændte 

ned til grunden. Senere samme år opkøbte Aalborg kommune grunden og opførte 

en gul murstensbygning med tegltag, hvor Cementfabrikken Danmark (eternit - 

fabrikkens forgænger) flyttede en del af sin produktion ind. Samme år havde kilde- 

vældet efterhånden mistet sin vandrigdom, fordi Aalborg Vandværk pumpede vand 

lige syd for kilden, hvorfor det blev valgt at lede Cementfabrikken Danmarks brugte 

kølevand ind i anlæggets kanaler. 

Aalborg Byråd bevilgede den 14. maj 1914 en springvandskonstruktion af beton til 

Blegkilde, hvilken blev kendt som landets mest vandrige. Endvidere modtog byen i

Eternittens historie Side 6 

1933 en skulptur af brodermorderen Kain, som tillige fik en central plads i Blegkilde. 

Denne blev senere flyttet til Sohngårdsholmsparken, idet hele lystanlægget Bleg - 

kilde kom i klemme mellem Dansk Eternitfabrik, som Cementfabrikken Danmark 

med årenes udvikling var blevet omdannet til, og Aalborgs kommunale vandværk. 

Storhedstiden for den idylliske plet med de mange kendte sommerrevyer var ovre 

og en ny epoke for området - Dansk Eternitfabrik - blev en realitet med fabrikkens 

overtagelse af området den 15. august 1968 [Djernø, 1999]. 

Dette projekt tager udgangspunkt i det nuværende område, som i folkemunde bliver 

kaldt ”Eternitten”, samt de omkringliggende veje - Sohngårdsholmsvej, Østre Allé 

og Sønderbro. Dansk Eternit stopper produktionen i Danmark i løbet af år 2004, 

hvorfor det ønskes at fremstille et forslag til anvendelse af området, således at det 

kommer til at fremstå attraktivt for byen. Oplægget tager udgangspunkt i en analyse 

af ”Eternitten” samt de omkringliggende områder for på denne måde at finde frem 

til en attraktiv løsning.


.

KAPITEL 3 

Lokalområdet Eternitten 

I det følgende kapitel undersøges anvendelsesmulighederne for eternitområdet med 

henblik på at tilgodese både kommuneplanen og èn eller flere fremtidige køberes 

interesse for grunden. Dansk Eternit, og dermed F.L. Smidth, ønsker at afhænde 

grunden, hvorfor forslaget ønskes at fremstå som økonomisk rentabel, samtidig med 

at Kommunens ønsker tilgodeses. Muligheden, for at der på dele af eternitgrunden 

er nedgravet affalds- og restprodukter fra produktionen, foreligger, hvorfor dette må 

medtages i planlægningen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et visionsoplæg for 

det samlede område, der er på 36ha, hvorefter mulighederne for at opfylde visionen 

undersøges. Endeligt fremstilles henholdsvis en dispositionsplan og en bebyggelses- 

plan for en mulig fremtidig inddeling af eternitgrunden, som herefter kaldes ”Eter- 

nitten”. 

3.1 Eternitten 

Eternitten er placeret i det centrale Aalborg, hvilket fremgår af figur 3.1. Grun- 

den grænser op til to primærveje, Sønderbro og Østre Allé, og en sekundærvej, 

Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur 3.2. Sønderbro forbinder Aalborg centrum 

med motorvej E45, hvorfor mange mennesker dagligt vil køre forbi grunden. Østre 

Allé forbinder den østlige med den vestlige del af byen, og der er således tale om to 

meget centrale trafikveje i Aalborg midtby.


Figur 3.1 

Områdets beliggenhed i Aalborg 

Østre Allé ligger i niveau med grunden og her findes i dag ind- og udkørsel til 

området gennem et signalreguleret kryds. Sønderbro ligger ligeledes i niveau med 

området. Modsat Sønderbro ligger Sohngårdsholmsvej, som kun i det nord-østlige 

hjørne ligger i samme niveau som grunden. Hældningen på Sohngårdsholmsvej er på 

ca. 50 0/00, hvilket gør, at der i den sydligste ende af grunden er en meget markant 

niveauforskel mellem vejen og grunden. Umiddelbart syd for biblioteksskolen, hvis 

placering kan ses på figur 3.2, findes en udkørsel fra området, som ikke bliver benyt- 

tet idag. Parallel med Sohngårdsholmsvej er anlagt en smal flisebelagt vej, som ved 

Humlebakken ligger i niveau med Sohngårdsholmsvej. Vejen er ikke bred nok til 

at kunne bruges som en lokalvej, men muligheden for at etablere en cykel-/gangsti 

foreligger. 

Den nordlige del af Eternitten er tæt bebygget med lager- og produktionshaller, som 

er i dårlig stand. Den sydlige del af grunden er speciel på grund af en kridtgrav samt 

adskillige karakteristiske plateauer.

Lokalområdet Eternitten Side 10 

Figur 3.2 

Eternitgrunden med omkringliggende veje 

Den nuværende indkørsel til Eternitten findes på Østre Allé. Denne kan muligvis 

benyttes til fremtidig ind- og udkørsel. Indkørselsmuligheden ses på figur 3.3 (1). 

Eternittens tilhørende kontorbygning, som ses på figur 3.3 (2), er af nyere dato. 

Denne bygning er pt. udlejet til Biblioteksskolen. 

På figur 3.3 (3) ses en meget speciel todelt bygning. Den ene bygningsdel består 

af seks tætplacerede siloer, mens den anden er en særpræget betonbygning. På 

grund af bygningens specielle udseende vil den evt. være bevaringsværdig som et 

minde fra det gamle eternitområde. Bygningen vil kunne fungere som et landmark i 

det nyetablerede område. Efter restaurering vil bygningen evt. kunne benyttes som


Figur 3.3 

Oversigtsbillede over Eternitten. De små billeder viser interessante 

bygninger 

restaurant, kontorbygning eller en form for museum. 

Ud mod Sønderbro er der anlagt to store siloer, hvilket kan ses på figur 3.3 (4). 

Det vil være muligt at restaurere og ombygge disse siloer til anden benyttelse. Fra 

toppen af siloerne er der en god udsigt over en stor del af Limfjorden, hvilket med 

fordel kan udnyttes. 

Som tidligere nævnt er en stor del af området bebygget med produktions- og lager- 

haller af ældre dato. Et eksempel herpå ses på figur 3.3 (5). Det vurderes imidlertid, 

at det ikke vil være rentabelt at restaurere eller benytte disse bygninger til andet 

formål, hvorfor de bør rives ned. 

På figur 3.3 (6) ses en produktionshal fra 1998, som er den eneste af de nuværende 

haller, der er i en nævneværdig god stand. På grund af hallens gode stand og for- 

nuftige størrelse vil den derfor, uden store ombygninger, kunne tages i brug til al- 

ternative formål.


Figur 3.4 

Den sydlig beliggende kridtgrav med karakteristiske plateauer 

På figur 3.4 ses den sydlige del af eternitområdet fra bunden af kridtgraven. På 

dette område har der været afgravet kridt til produktionen, og senere har det været 

anvendt som depot, hvoraf plateauerne i området er opstået. Området egner sig 

ikke til boliger pga. det begrænsede indfald af sollys i kridtgraven. Desuden er det 

endnu ikke klarlagt, om der er nedgravet asbest, hvilket kunne give problemer under 

opførelsen af en eventuel bebyggelse. På baggrund heraf vurderes det, at området 

vil kunne anvendes som et rekreativt område. 

3.1.1 Områdets topografi 

Eternitten og de omkringliggende områder er karakteriseret ved det kuperede ter- 

ræn. Af figur 3.5 fremgår højdekurverne i området, hvor der er markant højdeforskel 

mellem Eternittens sydligste- og nordligste hjørner. Grunden er overordnet delt op 

i tre områder pga. de eksisterende niveauforskelle. Inddelingen af områder kan ses 

på figur 3.5. Langs Sohngårdsholmsvej ligger et trekantet område, som er sammen- 

hængende med det sydligste område, der løber mod bunden af kridtgraven. Koten 

i dette område ligger mellem +12 og +14,5m, mens koten til de øvrige områder 

ligger mellem +3 og +7m. Afgrænsningen mellem de tre områder udgøres af stejle 

skrænter, hvilket er markeret på figur 3.5 med lyse linier gennem området.


Figur 3.5 

Områdets topografi. Den røde ramme afgrænser Eternitten, og de 

lyse linier opdeler området i niveauforskelle. 

3.2 Vision 

Visionen for området udarbejdes med det formål at skabe et velfungerende og at- 

traktivt område, der harmonerer med resten af Aalborg. Grunden skaber, med sin 

centrale beliggenhed i byen, mange muligheder for en fremtidig anvendelse. Eternit- 

fabrikkens bygninger vil kunne bruges til alternative produktionsmæssige erhvervs- 

formål, men på trods heraf vil produktionsvirksomheder, med interesse i Aalborg- 

området, formodentlig vælge et område, der ligger uden for centrum. På sådanne 

områder er grundprisen mere attraktiv, og selvom eternitområdet har en central 

trafikal beliggenhed, findes der lignende områder uden for centrum. 

I visionen for Eternitten er indeholdt et ønske om at ændre områdets nuværende sta- 

tus som industriområde til blandet by- og erhvervsområde. På en del af grunden vil 

der derfor blive etableret boliger, mens en anden del af grunden skal benyttes til er- 

hvervsmæssige formål. I denne henseende skal ”erhversmæssige formål” forstås, som 

en form for pladskrævende detailhandel, der eksempelsvis kunne være bilforhandlere,


møbelforretninger og lignende. I boligområdet tilstræbes en høj bebyggelsesprocent, 

og der vil, som et led i dannelsen af et harmonisk område, blive etableret en grøn 

kile, der vælges til at differentiere de to områder, som det ses på figur 3.6. Begrun- 

delsen for at placere erhvervsområdet ud mod Sønderbro er, dels at strækningen 

langs Sønderbro i markedsføringsmæssig sammenhæng er god til forretningsfacader, 

og dels at støjniveauet langs Sønderbro vurderes for højt til etablering af boliger. 

Figur 3.6 

Opdeling af Eternitgrunden ud fra visionen. Rød = erhvervsområde, 

Blå = boligområde, Grøn = rekreativt område 

Samlet vil visionen være, at etablere erhverv langs Sønderbro og Øster Allé, mens der 

ud mod Sohngårdsholmsvej skal placeres etagebyggeri. Den grønne kile skal føres ned 

midt gennem området og dermed dele området op. Kilen kan forbindes via en tunnel 

under Sohngårdsholmsvej med den eksisterende grønne kile, som forløber fra Golf- 

parken igennem Sohngårdsholmsparken. Ved Østre Allé kan kilen føres under vejen, 

dels for at forbinde Bornholmsgade med den grønne kile, men også for at skabe en 

sikker skolevej for de børn, der må forventes at skulle gå i skole på Sønderbro-skolen.


3.3 Strukturanalyse 

Eternittens omkringliggende områder, som kan ses på figur 3.7, vil blive analy- 

seret, med henblik på at fastlægge hvilke muligheder og faciliteter der bliver ud- 

budt i nærområderne. De aktuelle nærområder er Ø-gadekvarteret, Vejgård vest 

og Håndværkerkvarteret, og analysen omhandler handel, transport, undervisning og 

børnepasning. Områderne vil blive analyseret inden for en radius af 1km fra Bib- 

lioteksskolen. 

Handel 

Figur 3.7 

Eternittens omkringliggende områder 

I nærområderne omkring Eternitten findes en del indkøbsmuligheder i form af kiosker, 

købmænd, supermarkeder samt servicestationer. Områderne indeholder syv kiosker 

og tre servicestationer, hvoraf de fire nærmeste er anført på kortet med henholdsvis 

rødt og blåt, som kan ses på figur 3.8. Endvidere ligger der fire mindre købmænd og 

fem supermarkeder, hvilke er anført med henholdsvis gult og grønt.


Supermarkederne er fortrinsvis koncentreret i Vejgård. Der er således kun ét super- 

marked i Ø-gadekvarteret, der ligger i umiddelbar nærhed af Eternitten. På bag- 

grund af nærområdernes høje befolkningstal samt en forventning om et blomstrende 

boligområde på Eternitten med et nyt, stort kundegrundlag vurderes det, at der er 

potentiale for et supermarked af Netto-typen på Eternitten. Derfor foreslås det, at 

en del af grunden udlægges til dette formål. 

Figur 3.8 

Kort over nærmeste indkøbsmuligheder indenfor en radius af 1km. 

Rød = kiosker, blå = tankstationer, gul = købmænd, grøn = super- 

marked 

Institutioner 

Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade udgør tilsammen en del af uddannelseskilen 

i Aalborg, som fortsætter videre mod centrum. Denne placering giver god mulighed 

for at få børnene passet og efterfølgende i skole inden for en relativ kort afstand. I 

områderne kan der bl.a findes otte daginstitutioner, hvor de fem nærmeste er anført


med rødt samt seks folkeskoler, hvor Sønderbroskolen er offentlig, mens de resterende 

fem er private. De fire nærmeste folkeskoler er anført på kortet med gult, som kan 

ses på figur 3.9. Endvidere viser analysen, at der, for de børn der vælger at læse 

videre efter folkeskolen, også er mulighed for at vælge handelsskole eller gymnasium. 

Det kan heraf sluttes, at der ikke umiddelbart vil være behov for en daginstitution 

eller folkeskole på det nye Eternitten. 

Transport 

Figur 3.9 

Kort over nærmeste institutioner inden for en radius af 1km. Rød 

= daginstitutioner, gul = folkeskoler, grøn = handelsskole, blå = 

gymnasium 

Hvis boligområdet bliver opført på den ønskede placering, som det ses på figur 3.2, 

vil beboerne have gode offentlige transportmuligheder. Anlægges den føromtalte 

cykel/gangsti, samt en trappe i boligområdets sydligste ende op til T-krydset ved 

Humlebakken, vil beboerne have en maksimal afstand til et stoppested på blot 300m. 

Fra Sohngårdsholmsvej opnås forbindelse med både regional-, metro- og bybusser 

som alle har forbindelse til Aalborg Busterminal, der i fremtiden vil være knudepunkt


for alle linier. Endvidere er der busforbindelse fra Bornholmsgade. Busstoppeste - 

derne fremgår af figur 3.10. Det anses at være unødvendigt at anlægge busruter 

gennem området, da afstanden til nærmeste stoppested maksimalt er på 300m. 

Figur 3.10 

Kort over nærmeste busstoppesteder til området indenfor en radius 

af 1km. Rød=trafikknudepunkt, gul=nærmeste stoppesteder


3.4 Trafiktilslutning 

Det er nødvendigt at kunne afvikle trafikken til og fra området, hvorfor der i det føl- 

gende er set på, hvilke muligheder der er herfor, samt hvilke ulemper og konsekvenser 

det kan få for det eksisterende vejnet. Der analyseres fire tilslutningsmuligheder, 

samt hvilke fordele og ulemper der er for hver mulighed. 

Forslag 1 

Forslag 1 giver mulighed for tilkobling af erhvervsområdet til Sønderbro, mens 

trafikken fra boligområdet afvikles til Sohngårdsholmsvej, hvilket kan ses på figur 3.11. 

Figur 3.11 

Skitse 1 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området 

For at gøre det muligt at afvikle trafikken til og fra området mod Sønderbro, er 

det nødvendigt at anlægge et ekstra lysreguleret kryds mellem de to eksisterende 

kryds ved Østre Allé/Sønderbro og Ny Kærvej/Sønderbro. Et forslag til anlæggelse 

af signalreguleret kryds fremgår af figur 3.12. 

Figur 3.12 

Sønderbro med og uden nyt signalreguleret kryds


Vejdirektoratet anbefaler, i henhold til tabel 3.1, en afstand mellem to signal - 

regulerede kryds på minimum 500-700m ved en hastighedsgrænse på 60-70km/t, 

hvilket er den tilladte hastighed på Sønderbro. Er afstanden mindre, bør krydsene 

tilpasses således, at der opstår ens grøntider. I dag er der 614m mellem de to ek- 

sisterende lysreguleringer på Sønderbro. Det betyder dels, at hastighedsgrænsen på 

Sønderbro bør ændres til 50km/t, og dels at signalgruppeplanerne for de tre kom- 

mende kryds må reguleres således, at de indgår i en grøn bølge, før der kan anlægges 

et ekstra kryds. Af tabel 3.1 fremgår det, at den vejledende krydsafstand ved 50km/t 

bør være minimum 400-500m. 

Tabel 3.1 

Vejledende afstande mellem kryds i byområder [Vejdirektoratet, . 

2000 1 ] 

Vejklasse Hastighedsklasse Krydsafstand 

Signalreguleret kryds/Rundkørsel T-kryds 

Trafikvej Høj (60-70km/t) 5-700m 3-400m 

Middel (50km/t) 4-500m 150m 

Lav (30-40km/t) - 100m 

Lokalvej Middel (50km/t) - 100m 

Lav (30-40km/t) - 50m 

Meget lav (10-20km/t) - - 

Tilkoblingen til Sohngårdsholmsvej kan ske via et signalreguleret T-kryds, eller som 

et T-kryds med ubetinget vigepligt. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder. 

Ved anlæggelse af T-kryds med ubetinget vigepligt, vil der i spidstimen kunne opstå 

problemer med afvikling af trafikken fra boligområdet, især ved venstresving. 

Det eksisterende kryds på Østre Allé, der har afviklet trafikken fra Eternitten indtil 

nu, nedlægges. Dette giver en bedre afvikling af trafikken på Østre Allé samt større 

mulighed for en regelmæssig grøn bølge. Som det ser ud i dag styres krydset af spoler 

i vejen, hvilket kan give forskudte og delte grønne bølger langs vejen. Fordelen ved 

forslaget er således, at der opnås adgang til området både fra Sohngårdsholmsvej og 

Sønderbro, mens krydset på Østre Allé nedlægges.


Forslag 2 

Ved forslag 2 skal alt trafik afvikles til Østre Allé gennem det eksisterende kryds. 

Dette gør at Sohngårdsholmsvej og Sønderbro begge holdes fri for ændringer. Sam- 

tidig vil der altid være mulighed for at komme ud af området, da krydset er signal- 

reguleret. Forslaget medfører, at den grønne bølge på Østre Allé brydes, samt at der 

opstår kødannelse både på Eternitten og Østre Allé. Endvidere vil det være nød- 

vendigt at anlægge store vendearealer på Eternitten af hensyn til tunge trafikanter. 

Ulempen ved forslaget er, at alt trafikken til og fra hele området passerer gennem 

krydset ved Østre Allé, hvilket kan skabe kapacitetsproblemer hhv. i området og på 

Østre Allé. 

Forslag 3 

Figur 3.13 


Det tredje forslag er en kombination af de to forrige, hvor der er tilkobling til både 

Sohngårdsholmsvej, Østre Allé og Sønderbro. Forslaget gør det muligt for last - 

vognstrafik, at køre direkte igennem området når der skal læsses varer af til erhverv- 

sområdet, istedet for at der skal benyttes et større område til vendeareal. Skitsen 

for området kan ses på figur 3.14. 

Fordelen ved dette forslag er, at der vil ske en mere harmonisk afvikling af trafikken 

fra Eternitten, mens ulempen er, at kapaciteten på de omkringliggende strækninger 

nedsættes. Endvidere forudsætter dette forslag, at Karnersvej, som ligger overfor


indkørslen til Eternitten, lukkes. Samlet vurderes det, at erhversgrundene langs 

Sønderbro bliver mere attraktive for potentielle erhvervsdrivende, i takt med at 

kundernes fremkommelighed øges. 

Forslag 4 

Figur 3.14 


Forslag 4 er identisk med forslag 3 med den ene ændring, at den direkte vejforbindelse 

mellem boligområdet og den resterende del af Eternitten ikke etableres. Forslaget 

kan ses på figur 3.15. Der er en niveauforskel mellem erhvervs- og boligområdet 

på 7m, hvilket, i henhold til Vejdirektoratets vejledende anbefalinger for gradienter 

ved nyanlæg af veje på maksimalt 50 o/oo, vil give en rampelængde på minimum 

160m [Vejdirektoratet, 2002 2 ]. Til sammenligning er den gennemsnitlige hældning 

på Sohngårdsholmsvej 45-50 o/oo. 

Fordelen ved dette forslag i forhold til de øvrige er, at der skabes mindre trafik gen- 

nem boligområdet. Det må derfor vurderes, at boligområdet bliver mere trafiksikkert 

at opholde sig i. 

Valg af løsning 

Analysen viser, at det ikke er uden problemer at tilslutte Eternitten trafikalt til 

det eksisterende vejnet. Prioriteres tilgængeligheden højest ved at vælge forslag 3, 

nedsættes kapaciteten på de omkringliggende veje. Prioteres derimod kapaciteten


Figur 3.15 


højest ved at vælge enten forslag 1 eller 2, nedsættes tilgængeligheden til hele om- 

rådet. Forslag 4 er imidlertid fundet bedst egnet, da en god tilgængelighed til er 

-hvervsområdet er vigtig for en økonomisk grobund. Endvidere højnes trafiksikker- 

heden i boligområdet. 

3.5 Krav og forudsætninger 

Før det er muligt at planlægge og bygge på et område, er det nødvendigt at se 

på, hvilke bindinger og muligheder der er i området. Disse bindinger og muligheder 

kan være såvel politiske som fysiske. I dette afsnit undersøges, hvilke krav der er til 

området, før planlægningen kan begynde. 

Økonomiske forudsætninger 

En forudsætning for at et forslag til anvendelse af Eternitten kan realiseres er, at 

grunden bliver solgt til enten én eller flere købere. Oftest vil en købers interesse for en 

grund have en økonomisk baggrund, og derfor skal der være mulighed for at anlægge 

indtægtsgivende bebyggelse, gerne med en høj bebyggelsesprocent. I henhold til 

Byggelovens §6 må bebyggelsesprocenten for etagebyggeri ikke overstige 50. Dette 

gælder imidlertid ikke, hvis en lokalplan for området tillader andet, og eftersom der 

endnu ikke foreligger en lokalplan for området, åbner dette muligheden for en stor 

udnyttelse af grunden.


Fysiske forudsætninger 

I henhold til Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) stilles der krav til, hvor høj 

en trafikstøjbelastning nybyggede boliger må udsættes for. Denne grænse ligger 

på 55dB, som måles ved facaden. Hvis støjbelastningen overskrider 55dB, skal be- 

byggelsen isoleres således, at det indvendige støjniveau ikke overstiger 30dB [BR95, 

1995]. 

Der er beregnet støj fra trafikken på henholdsvis Sønderbro og Sohngårdsholmsvej. 

Beregningerne viser, at det ækvivalente støjniveau ligger på 72,1dB på Sønderbro, 

mens basisværdien for støj på Sohngårdsholmsvej er 67,7dB, hvilket fremgår af bi- 

lag A. På Sohngårdsholmsvej kan støjniveauet, pga. topografien, reduceres til 55dB 

i en afstand af ca. 30m fra vejmidten beregnet i en maksimal højde af 15m over 

terræn. Med baggrund i disse beregninger kan det konkluderes, at det er muligt at 

placere boliger ud mod Sohngårdsholmsvej. Ønskes det imidlertid at etablere boliger 

ud mod Sønderbro, vil det være en forudsætning, at der opstilles støjskærme samt 

udførelse af en kraftig isolering. 

I BR95 findes også krav til bebyggelsens højde- og afstandsforhold. Herunder hører 

bl.a. afstand til skel og maksimal højde på bygninger i forhold til bebyggelsesprocen- 

ten. Bestemmelserne gælder dog kun hvis gældende byplanvedtægt eller lokalplan 

ikke fastsætter andre bestemmelser. 

Politiske forudsætninger 

De tre væsentligste lovgivninger i forbindelse med byggeriet i Danmark er: 

• Byggeloven, der fortæller hvordan der må bygges, 

• Naturbeskyttelsesloven, der fortæller hvor der ikke må bygges 

• Planloven, der fortæller hvor, og delvist hvordan, der må bygges. 

Til Byggeloven hører to bygningsreglementer, Bygningsreglementet 1995 (BR95) 

og Bygningsreglementet for småhuse (BR98), og desuden en lang række normer. 

Normerne er ikke direkte lovstof, men et praktisk arbejdsredskab, der ved overhold- 

else sikrer, at byggelovens bestemmelser overholdes.


Naturbeskyttelsesloven beskriver en række emner vedrørende miljøet og naturen. 

Eksempelvis beskriver loven, hvor tæt og hvor højt der må bygges i nærheden af 

skove, søer, åer og kirker. Lovens formål er: 

... at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske 

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af 

dyre- og plantelivet [www.retsinfo.dk 1 ]. 

Planloven, eller Bekendtgørelse af lov om planlægning, er opbygget om et rammestyrings- 

princip, som er et system af planer med følgende hierakiske rækkefølge af planer: 

• Landsplandirektiver 

• Landsplanredegørelsen 

• Regionplaner (med tilhørende Regionplanredegørelse) 

• Kommuneplaner 

• Lokalplaner 

Planlovens formål er: 

...at sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige in - 

teresser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets miljø og natur, så 

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets 

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet[www.retsinfo.dk 2 ]. 

Plansystemet er opbygget til at tage sig af planlægningen på forskellige niveauer, 

hvor landsplandirektiverne og -redegørelsen tager sig af planlægningen på det na- 

tionale niveau. Regionplanerne beskæftiger sig med planlægning på det regionale 

niveau i amterne, mens kommuneplaner og lokalplaner hører til på det kommunale 

niveau. Der findes i midlertid ikke nogen egentlig national plan, men nærmere nogle 

visioner, mål og interesser for fremtiden. Disse interesser varetages af Regionplanen, 

som ellers primært beskæftiger sig med det åbne land. Tilbage er kommuneplanen, 

som beskriver den overordnede kommunale planlægning. Herunder hører bl.a. hvor- 

dan bolig-, erhvervs- og serviceområder skal placeres i forhold til hinanden. Også


emner som rekreative områder, serviceforsyning og trafikbetjening tager kommune- 

planen sig af. Endligt er der lokalplanen, der specifikt definerer et udvalgt områdes 

bestemmelser. Det være sig hvor højt og bredt der må bygges, hvilken farve tagene 

i et afgrænset område må have, hvor tær der må bygges på omgivelser osv. Dog skal 

lokalplaners bestemmelser være i overensstemmelse med den overordnede planlæg 

-ning. 

Kommunal planlægning 

I følgende afsnit tages der primært højde for Aalborg Kommunes kommuneplans 

bestemmelser og ønsker. Det er ikke hele planen der omtales, men blot emner der 

umiddelbart kan være af interesse for Eternitten. Der eksisterer en byplanramme 

fra 1994 for det eksisterende eternitområde, men da hele området omdannes fra in- 

dustriområde til blandet by og -erhvervsområde, tages der ikke hensyn til planens 

bestemmelser [Kommuneplan, 1999]. 

De emner der er specificeret i kommuneplanen, og som samtidig er af interesse for 

Eternitten, handler om bymønster, boliger og grøn struktur. Herunder er udvalgt 

nogle punkter fra kommuneplanen, der udtrykker kommunens ønsker [Kommune- 

plan, 1999]: 

• Byerne og bydelene skal indgå i en rollefordeling, som tilgodeser opretholdelse 

og eventuelt udbygning af den lokale service- og butiksforsyning og de lokale 

arbejdspladser. 

• Planlægningen (af boliger, red.) tilrettelægges efter et årligt boligbyggeri på 500 

boliger. 

• Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed og større 

blanding af byfunktioner. 

• Aalborg er en stor uddannelsesby og for at leve op til denne status vil der i de 

kommende år blive sat fokus på boliger til de unge. 

• Tilgængeligheden for handicappede skal inddrages ved planlægning af boligom- 

råder, byfornyelse m.v. 

• Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder 

og rekreative stier i hele kommunen.


Punkterne udtrykker bl.a. en målsætning om at styrke byens funktioner omkring 

midtbyen, hvilket bl.a. betyder et varieret udbud af forretninger i nærområderne. 

Dertil kommer et ønske om etablering af nye arbejdspladser i midtbyen. 

Med hensyn til boligområdet er der en målsætning om etablering af omkring 500 

boliger i hele kommunen i løbet af 10 år, der til dels både er handicap- og studieven- 

lige. Endvidere skal de grønne områder i Aalborg, i følge kommuneplanen, udvides 

og gøres mere synlige i landskabet. 

Alt dette er i overensstemmelse med visionen for området, hvor der blev opstil- 

let ønske om bolig- og erhvervsområde adskilt af et grønt område. Det kan derfor 

konkluderes, at visionen for Eternitten ikke strider kommuneplanens målsætning.

KAPITEL 4 

Dispositionsplan for Eternitten 

I dette kapitel præsenteres en mulig plan for det fremtidige eternitområde. Dette ind- 

befatter forslag til løsning af tilslutning til det eksisterende trafiknet og forslag til en 

bebyggelsesplan. Desuden præsenteres forslag til byplanrammer for hele Eternitten 

og forslag til en lokalplan for boligområdet. Der eksisterer en gældende byplanramme 

for Eternitten. Byplanrammens bestemmelser henviser til Eternitten som industri- 

område, og eftersom området omdannes til blandet erhvers- og boligområde, ses der 

bort fra byplanrammen [Kommuneplan, 1999]. 

4.1 Byplanrammeforslag 

I dette afsnit vil en ny byplanramme for Eternitten blive beskrevet. Byplanrammen 

er en beskrivelse fra kommunen, som har til formål at sørge for, at kommunens in- 

teresser mht. bymønstre, fordeling af boliger og erhverv, trafikbetjening og service- 

ydelser mellem de forskellige bysamfund bliver tilgodeset. Kommuneplanens hoved- 

struktur er den overordnede, strategiske og sammenfattende fysiske plan for Aalborg 

Kommune. 

Området deles op i fem delområder; 2 boligområder (B1 og B2), 2 erhvervsområder 

(H1 og H2) samt et rekreativt område (R1). Områderne er inddelt, som det ses på 

figur 4.1.


4.1.1 Boliger - B1 

Anvendelse 

Boligformål: Kollegier, ungdomsboliger. 

Opføres som etagebebyggelse. 

Byggemuligheder 

Bebyggelsesprocent: Højst 120 

Etager: Højst 16 + kælder 

Højde: Højst 55m 

Grundareal: 0,8ha 

Mål 

Figur 4.1 

Områdeinddeling af Eternitten 

At skabe et attraktivt ungdomskompleks nær centrum og uddannelsesinstitutioner.

Dispositionsplan for Eternitten Side 30 

Det æstetiske 


Bebyggelsesområde B1 

Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses pos- 

itivt på udformning af bygninger med høj arkitektonisk standard og et spændende 

udseende. 

Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i bygninger. 

Det trafikale 

Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej. 

4.1.2 Boliger - B2 

Anvendelse 

Boligformål: Lejligheder opføres som etagebebyggelse.




Etager: Højst 4 

Højde: Højst 18m 

Grundareal: 6,6ha 

Mål 


Bebyggelsesområde B2 

At skabe et moderne område i centrum af Aalborg. Området skal tilgodese de halv 

offentlige områder i form af smukke og rekreative områder. Da området er højt be- 

liggende, ses der positivt på muligheden for, at alle bebyggelser får udsigt til grønt. 


Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses po 

-sitivt på udformning af bygninger med arkitektonisk høj standard og et spændende 

udseende.


Tekniske installationer skal være skjult i bygninger. 

Bebyggelsen skal gives et arkitektonisk smukt udseende og falde i harmoni med de 

grønne områder. 

Det grønne 

Det vægtes højt, at hver bebyggelse får udsigt ud over et rekreativt område, enten 

ved altan eller opholdsområde. 

Det trafikale 

Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej. Der skal udlægges areal til parkering. 

For at bevare området så grønt som muligt, skal 50% af områdets parkeringspladser 

anlægges under jorden i form af parkeringskælder. Der kan nøjes med at udlægge én 

parkeringsplads pr. bolig. Arealer til senere udvidelse af parkeringsforholdene skal 

udlægges som grønt område, hvis størrelse skal svare til 0,5 parkeringsplads pr. bolig. 

4.1.3 Let industri m.m. - H1 


Industriområde H1.


Anvendelse 

• Butikker m. værksted 

• Store specialbutikker 

• Kontorer 

• Trykkerier 

• Engroshandel 

• Værksteder o.l. 




Højde: Højst 8,5m 

Miljø 

Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999]. 

De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra er- 

hverv [Kommuneplan B, 1999]. 


Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj 

standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sønderbro og Østre Allé ser 

præsentable ud. Monotone facader på f.eks. lagerbygninger kan ikke godkendes, 

og der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses 

positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget arkitektur. 

Udendørs udstilling af større salgsprodukter som f.eks. biler skal opstilles præsentabelt. 

Der er vist et eksempel på figur 4.5. Tekniske installationer som f.eks. ventilations 

-anlæg skal være skjult i bygninger.

Det grønne 



Eksempel på facade mod Sønderbro 

Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs vejen. Der skal plantes 

allétræer langs lokalvejen. Arealerne mellem facaderne og gadelinien skal fremstå 

som grønne områder med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal 

omkranses af hæk eller buske. 

Det trafikale 

Området trafikbetjenes fra Østre Allé og Sønderbro. 

4.1.4 Let industri m.m. - H2 

Anvendelse 

• Butikker 

• Butikker m. værksted 

• Kontorer 

[Kommuneplan A, 1999] 




Højde: Højde 8,5m


Miljø 

Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999]. 


Industriområdet H2. 

De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra er- 

hverv [Kommuneplan B]. 


Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj 

standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sohngårdsholmsvej og Østre Allé 

er præsentable. Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til 

gengæld ses positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget 

arkitektur. Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i 

bygninger.

Det grønne 


Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs lokalvejen, i form af al- 

létræer. Arealer mellem facaderne og gadelinien skal fremstå som grønne områder 

med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal omgives af hæk eller 

buske. 

Det trafikale 

Området trafikbetjenes fra Østre Allé. 

4.1.5 Rekreativt område - R1 

Status 


Det rekreative område R1 

Ubebygget område med kridtgrav, hvor gravningen er ophørt. 

Anvendelse 

Offentlige formål som skal udlægges til park. Området skal friholdes for anden be- 

byggelse end den, der er nødvendig for vedligeholdelse og benyttelse af parken.


Mål 

At skabe et rekreativt område, der kan føre den grønne kile videre fra Golfparken og 

ind mod centrum. Området skal anlægges med små bække og søer. Der skal plantes 

hæk eller buske ud mod erhvervsområdet H1. Der er givet et eksempel på figur 4.8. 

Området skal virke som et grønt skel mellem boliger og erhvervsområder. 

Stier 


Eksempel på fremtidig udseende af park 

Der skal sikres offentligheden adgang til de rekreative arealer fra Østre Allé og 

Sohngårdsholmsvej.


4.2 Lokalplanforslag 

Det følgende er forslag til en del af et lokalplanforslag for boligområdet. Der omtales 

kun byplanmæssige emner, og tages derfor ikke stilling til installationer og udseende 

af bygninger m.m. 

Der kan dispenseres fra bestemmelserne i BR95, kapitel 3, hvis den overordnede 

harmoni i området ikke forringes. 

Lokalplanens formål, hvorfra der ikke kan dispenseres, er at sikre et ensartet præg 

for hele boligområdet med hensyn til bebyggelse, beplantning og vej- og parkerings 

-anlæg. Desuden tjener lokalplanen til at sikre et harmonisk og trafiksikkert område, 

der ikke generes af et støjniveau over det i kommuneplanens definerede niveau på 

55dB målt ved bygningsfacaden. Endeligt skal det sikres, igennem den grønne kile, 

at områdets harmoni ikke generes af erhvervsområdet i form af støj. 

Boligområdet afgrænses af Sohngårdsholmsvej mod øst, den grønne kile mod syd og 

vest og erhvervsområdet mod nord. Området udlægges kun til boligformål, hvilket 

fortrinsvist skal være etagebyggeri. 

På området skal bebyggelser placeres på den mest hensigtsmæssige måde. Solind- 

fald på facader, halvprivate områder og attraktiv udsigt fra boliger skal således 

-prioriteres højt. Parkeringspladser skal anlægges, så de syner mindst muligt i om- 

rådet, og om muligt anlægges under jorden. Der skal anlægges én parkeringsplads 

pr. bolig ved boligblokkene (B2-området) og 0,25 parkeringsplads pr. bolig ved ung- 

domsboligerne (B1-området). Desuden skal der sikres områder til senere udlæg af 

parkeringpladser til yderligere 0,5 parkeringsplads pr. bolig i B2-området. Endeligt 

skal der etableres 1-2 handicapvenlige parkeringpladser pr. 25. parkeringsplads. 

Bebyggelsesprocenten må ikke overskride henholdsvis 120 for B1 og 50 for B2. Der 

må ikke bygges højere end 4 etager eller en maksimal højde på 18m, og ikke nærmere 

Sohngårdsholmsvej end 30m. For området B1 defineret i byplanrammen gælder, at 

der ikke må bygges højere end 16 etager eller 55m. Hvis isolering af bebyggelsen i 

dette område kan sikre et maksimalt støjniveau fra omgivelserne i boligen på 30dB, 

kan bebyggelsen placeres nærmere Sohngårdsholmvej end 30m, dog ikke nærmere


end 15m. 

Området skal være trafiksikkert, hvorfor hastighedsbegrænsningen på de interne 

veje er 30km/t. Vejene på området etableres i henhold til Vejdirektoratets vej - 

ledende bredder på 2x2,75m, og der etableres hastighedsnedsættende foranstalt- 

ninger i form af indsnævringer eller vejbump. Området tilsluttes det eksisterende 

vejnet på Sohngårdsholmsvej umiddelbart syd for biblioteksskolen. På området skal 

der etableres gang- og cykelstiforbindelse til det grønne område. 

4.3 Skitseprojektering 

I det følgende er der på baggrund af analyserne blevet skitseprojekteret et forslag 

til udformning af det nye eternitområde. Der koncentreres hovedsageligt omkring 

boligområdet, hvis grundareal på 7,4ha fremgår af figur 4.9. 


De enkelte delområders grundareal


4.3.1 Vejsystem 

I henhold til afsnittet om trafiktilslutninger er der valgt en løsning, hvor alle de om- 

talte indkørselsmuligheder benyttes. T-krydset på Østre Allé ligger uhensigtsmæs- 

sigt i forhold til den øvrige trafik, men da det ønskes at anlægge en indkøbsmu- 

lighed på hjørnet til Sohngårdsholmsvej, vil den ekstra indkørsel være fordelagtig. 

Indkørselsmuligheden kan ses på figur 4.10 (1). Herved undgås det, at alt ind- og 

udkørsel til indkøbsstedet skal foregå via Sønderbro. 


Skitse der illustrerer, hvorledes ønskede veje og stier ønskes anlagt 

Fra krydset på Østre Allé vil det være muligt at køre igennem erhvervsområdet, 

hvilket kan ses på figur 4.10 (2). Midt i erhvervsområdet sluttes vejen til Sønder- 

bro, se figur 4.10 (3). Fordelen ved denne gennemkørselsmulighed er, at en større 

vendeplads for lastbilerne undgås.


4.3.2 Stisystem 

Der ønskes anlagt et cykel-/gangstisystem, således at det er muligt at komme fra 

krydset ved Humlebakken ned til den grønne kile, hvilket ses på figur 4.10 (4). Ad 

denne stiforbindelse skal det være mulig at komme enten helt ud til Østre Allé og 

ind i boligområdet eller mod bunden af kridtgraven. 

Der er på nuværende tidspunkt anlagt en vej på eternitgrunden, som løber paral- 

lelt med Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur 4.10 (5). Denne vej omlægges til 

gangsti, således beboerne i boligområdet har en god alternativ vej til krydset ved 

Humlebakken. Vejen kan ikke på forsvarlig vis omlægges til cykelsti, da hældnin- 

gen skønnes at være mere end 50 o/oo. Anbefalet maksimal hældning ved nyanlæg af 

cykelstier fremgår af tabel 4.1, og på den baggrund må det antages, at anlæggelse 

af cykelsti ikke er mulig. 

Tabel 4.1 

Anbefalede maksimale gradienter ved nyanlæg af cykelsti [Vejdirek- . 

toratet, 2002 1 ] 

Stigning [ 0 /00 ] Største længde [m] Overvunden højdeforskel [m] 

50 (1:20) 50 2,5 

45 (1:22) 100 4,5 

40 (1:25) 200 8,0 

35 (1:29) 300 10,5 

30 (1:33) 500 15,0 

Der anlægges en eller flere stier som forbinder erhvervsområdet med boligområdet. 

4.3.3 Boligområdet 

Boligområderne B1 og B2 er de højest beliggende af de fem områder. Boligområdet 

afgrænses i øst af Sohngårdsholmsvej, og i vest af det store terrænmæssige fald, der 

er ned til det rekreative område. Ved bebyggelsen i område B1, tages der ikke i så 

stor grad højde for udsigt og solindfald. Dette skyldes, at bebyggelsen primært skal 

benyttes af unge studerende, som ikke har de store krav til udsigt og sollys i deres 

beboelse. Bebyggelsen i B2 opføres således, at hver lejlighed får udsigt over et grønt 

område. Det er, så vidt muligt, forsøgt at placere bebyggelsen således, at alle får sol.


4.3.4 Bebyggelsen - B1 

I området B1 skal der jf. kommuneplanrammen anlægges kollegieboliger. Derfor 

anlægges en bygning på 14x42m, som opføres med 16 etager. Hver etage har 12 

kollegieværelser, og i hver ende af bygningen er placeret trappeopgang og elevator, 

som det ses på figur 4.11. På figur 4.12 ses indretningen af to lejligheder i ungdoms- 

blokken. 


En etageplan i ungdomsblokken 


To lejligheder i ungdomsblokken. Hver lejlighed er på ca. 36m 2 

Det samlede etageareal for ungdomsblokken bliver således: 

. 

14m×42m×16etager = 9408m 2 

Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes: 

. 9408m 2 

= 118% 

8000m2


4.3.5 Bebyggelsen - B2 

Der anlægges i område B2 seks etageegendomme med ialt 39 opgange. Bebyggelserne 

opføres i fire etager og med en maksimal højde på 18m jf. kommuneplanrammen. 

Der tilstræbes en variation af indbyggerne i området. Derfor er der to typer lej- 

ligheder; en lejlighed på 86m 2 med køkken, bad, stue, altan og to værelser samt 

en lejlighed på 100m 2 med køkken, bad, stue, altan og tre værelser. Lejlighedernes 

indretning fremgår af figur 4.13. 


Indretning af lejligheder i boligblokkene 

Det samlede etageareal for boligblokkene bliver således: 

. 

39 opgange×4 etager×(86m 2 +100m 2 ) = 29016m 2 

Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes: 

. 29016m2 = 44% 

66000m2


4.3.6 Erhvervsområdet 

Erhvervsområdet er det lavest beliggende delområde. Området afgrænses i vest af 

Sønderbro og i øst af den grønne kile. Erhvervsbebyggelsen opføres så tæt på Søn- 

derbro som muligt og med den ønskede facade parallelt med vejen. Imellem er- 

hvervsbebyggelsen og Sønderbro placeres de nødvendige parkeringsplader, som det 

ses på figur 4.14. Erhvervsområdet skal ikke huse producerende virksomheder, men 

der lægges op til anlæggelse af mange forskellige typer handelsvirksomheder. 


Illustration over en mulig placering af bygninger, p-pladser og vejen 

i erhvervsområdet. 

4.4 Bebyggelsesplan 

I dette afsnit beskrives boligområdet, som ses på figur 4.15. I tegningsmappen findes 

på tegning 101 kortet i stort format. Kortets detaljer beskrives nærmere i det føl- 

gende afsnit. 

Visionen for boligområdet er, at skabe et harmonisk område der er trafiksikkert og 

behageligt at opholde sig i. Overordnet set prioriteres følgende fire punkter: 

• Solindfald på syd/vest vendte facader 

• Private og halv private opholdsområder



Overblik over boligområdet. De skraverede arealer er udlagt til park- 

eringsareal til udnyttelse efter behov 

• Attraktiv udsigt fra boliger 

• Trafiksikkert område der indbyder til ophold og leg 

I det følgende beskrives, hvordan boligområdet er opbygget, hvorfor veje, parke - 

ringspladser og bebyggelser m.m. er placeret, som de er i forhold til hinanden. 

Veje og stier 

Vejene indenfor boligområdet dimensioneres for en hastighedsgrænse på 30km/t, 

dvs. lav hastighedsklasse, da trafiksikkerheden prioriteres højt. Den anbefalede køre- 

sporsbredde er på 2,75m.


Vejenes forløb, som fremgår af figur 4.15 anlægges således, at ingen boliger har 

direkte udsigt til vejene fra solsiden. Endvidere etableres hastighedsnedsættende 

foranstaltninger på vejen, således at der sikres en lav hastighed. Disse foranstalt- 

ninger kan være i form af indsnævring af vejen eller bump. 

Parkeringspladser 

Ifølge Aalborg Kommunes kommuneplan skal der være halvanden parkeringsplads 

pr. bolig i boligblokkene, hvilket giver 468 pladser ialt. Derudover skal der være 

0,25 parkeringsplads pr. bolig i ungdomsblokken. Dette giver alt i alt 512 pladser. 

Der vil fra starten kun blive anlagt 2/3 af alle parkeringspladserne, da der ifølge 

kommuneplanrammen kan nøjes med én parkeringsplads pr. bolig. Heraf anlægges 

2/3 i parkeringskældre under bebyggelsen. Den resterende 1/3 anlægges over jorden 

som gæsteparkering. Der er udlagt arealer til senere etablering af den sidste 1/3 

parkeringspladser, som det fremgår af figur 4.15. 

Der anlægges således 360 parkeringspladser og sikres plads til yderligere 156 pladser 

til senere udlæg. Der etableres tre parkeringspladser og tre parkeringskældre i om- 

rådet, hvilket svarer til lokalplanens bestemmelser. Endvidere udlægges to områder 

med mulighed for fremtidig parkeringplads. 

Ved ungdomsblokken anlægges et parkeringsareal med 44 pladser, hvilket næsten 

dækker parkeringsbehovet på 48 pladser, som det ses på figur 4.15. 

På de to øvrige parkeringsarealer er der ialt 75 pladser til rådighed, hvorfor der 

skal etableres 193 pladser i de tre parkeringskældre. Parkeringspladsernes placerings 

over jorden fremgår af figur 4.15. Placeringen af parkeringskældre kan ses på tegning 

101 i tegningsmappen. Parkeringskældrenes endelige udformning fastlægges ikke her. 

Hver parkeringsplads er 2,3x5m, hvortil der kommer et manøvreareal på minimum 

6,9m, som det fremgår af figur 4.16.


Bygninger 


Anlæg for parkering og standsning m.v. [Vejdirektoratet, 2002 2 ] 

Langs den sydvendte side af boligområdet er der placeret tre boligblokke angivet 

ved nr. 1-3, som det fremgår af figur 4.15. Ved disse blokke er solindfaldet og den 

halvprivates sfære prioriteret højst. Udformningen af blokkene skaber et halvlukket 

område mod syd, som skaber et fælles område for beboerne i blokken. 

Blokken, nr. 4, umiddelbart nordvest for de ovennævnte blokke ligger sådan, at 

halvdelen af lejlighederne har aftensol, mens resten af lejlighederne har god udsigt 

mod nordvest ind over Aalborg midtby. Blokken kan ses på figur 4.15. Niveauforskel- 

lene på Eternitten gør, at fremtidig bebyggelse i erhvervsområdet ikke vil ligge i vejen 

for udsigten, hvilket er prioriteret højest for de sidstnævnte lejligheder. 

For de to resterende boligblokke, nr. 5 og 6, er den privates sfære prioriteret knapt 

så højt, men derimod har disse lejligheder en god udsigt ud over det store fælles, 

grønne område midt i boligområdet. Det vil være en oplagt mulighed for børnefam- 

ilier at udnytte dette til at holde opsyn med børnene, mens de leger. Desuden ligger 

disse blokke optimalt med hensyn til solindfald. 

Ungdomsblokken, nr. 7, der ligger forholdsvis tæt ved Sohngårdsholmsvej, har en 

god central placering. Udsigt og solindfald vil være forskellig for de enkelte lejligheder 

samt at den halvoffentlige og halvprivates sfære er prioriteret lavt.


4.5 Vurdering af bebyggelsesplan 

I området, der er udlagt til boligbyggeri, er der anlagt 7 boligblokke med et samlet 

etageareal på 38.424m 2 . De 6 blokke i B2 er på 4 etager, mens kollegiebebyggelsen 

i B1 er på 16 etager. Dette giver en bebyggelsprocent på 120 i område B1 og ca. 43 

i område B2, hvilket er acceptabelt, idet der maksimalt tillades en bebyggelsespro- 

cent på 120 i område B1 og 50 i område B2. Det ville for F.L. Smidth være af større 

interesse med en endnu højere bebyggelsesprocent, da det vil resultere i en højere 

grundværdi. Årsagen til at bebyggelsesprocenten i område B2 ikke er sat højere end 

50 er, at området stadig skal kunne være rekreativt og harmonere med de omkring- 

liggende områder. 

Erhvervsområderne vil formentligt blive meget attraktive, da de har forbindelse di- 

rekte til E45. Endvidere er der mulighed for store facadearealer ud mod Sønderbro 

og Østre Allé, som er trafikale knudepunkter for såvel lokal- som fjerntrafik. 

Områdets tilkobling til det eksisterende vejnet sker gennem et signalreguleret T- 

kryds på henholdsvis Sønderbro og det eksisterende kryds på Østre Allé. Boligom- 

råderne trafikafvikles gennem et prioriteret T-kryds på Sohngårdsholmsvej. Der kan 

blive problemer med afvikling af trafikken ved krydset på Østre Allé, da afstandene 

mellem de tre kryds ikke er tilstrækkelig stor, og de må derfor reguleres således, 

at signalgruppeplanerne vil give en grøn bølge langs Østre Allé. Krydset er bevaret 

således, at der er mulighed for at afvikle trafikken gennem området, samt at vogn- 

tog, der skal forsyne erhvervsområdet, har mulighed for gennemkørsel. 

Stisystemet er prioriteret højt i området. Adgang til området kan ske gennem en 

tunnel fra Sohngårdsholmsparken, som kan fordele cykel-/gangtrafikken gennem den 

grønne kile ud til henholdsvis boligområdet og erhvervsområderne. Ved Østre Allé 

bliver ligeledes etableret en tunnel. Endvidere bliver det muligt, via trapper, at 

komme fra boligområdet til Sohngårdsholmsvej. 

Den nye dispositionsplan for Eternitten gør, at den grønne kile fra Sohngårdsholmsparken 

føres videre mod centrum under henholdsvis Sohngårdsholmsvej og Østre Allé. 

Eternitområdet vil derfor falde i harmoni med resten af Aalborg, hvor håndvær - 

kerkvarterets erhverv bliver afsluttet ud mod den grønne kile, og bebyggelserne fra


Vejgård bliver afsluttet af boligerne i den østlige del af grunden. Den grønne kile 

kommer således til at virke som en naturlig opdeling mellem erhverv og beboelse. 

Vurdering af visionen 

På baggrund af den endelige bebyggelsesplan kan det konkluderes, at visionen for 

Eternitten ikke tilgodeser Dansk Eternit, og dermed F.L. Smiths ønske om en 

økonomisk rentabel løsning. Til gengæld er Aalborg Kommunes interesser tilgo- 

deset mht. anlæggelse af store grønne områder samt en afklaring af den forventede 

boligudviddelse i både ø-gade kvarteret og Vejgård frem til år 2010. 

Fordele/ulemper ved bebyggelsesplanen 

Fordele 

• Den halvoffentlige sfære er prioriteret højt 

• Gode udsigtsforhold fra størstedelen af lejlighederne 

• Gode stiforbindelser til eksisterende stisystem 

• Stor trafiksikkerhed i form af hastighedsdæmpende foranstaltninger 

• Store grønne områder der danner samlingspunkt for hele bebyggelsen 

Ulemper 

• Forholdsvis lav bebyggelsesprocent 

• Enkelte boligblokke, nr. 1-3, kan blive udsat for vind på den halv privates sfære 

• Tilkobling til Sohngårdsholmsvej mht. trafikafvikling 

• Tunnelen til Sohngårdsholmsparken vil være en dyr løsning 

• Bebyggelsen er ikke handicapvenlig

KAPITEL 5 

Kloakering af Eternitten 

I dette kapitel skitseprojekteres afløbssystemet for boligområdet på Eternitten på 

baggrund af bebyggelsesplanen præsenteret i kapitel 4. I tegningsmappen findes fire 

supplerende tegninger. 

5.1 Afløbssystem i området 

I de tre trafikveje, der afgrænser Eternitten, eksisterer nuværende afløbsledninger, 

hvorfor afledning af afløbsvand er mulig til alle tre veje. Det forudsættes i den sam- 

menhæng, at ledningerne har tilstrækkelig kapacitet til afløbsvandet fra Eternitten. 

Der kan maksimalt afledes 9,3l/s i regnvandsledningen. Som det fremgår af figur 5.1, 

planlægges afløbssystemet således, at afløbsvand fra erhvervsområdet afledes til Søn- 

derbro og Østre Allé, mens vand fra boligområdet afledes mod Sohngårdsholmsvej. 

Den overordnede begrundelse herfor er, at det må være hensigtsmæssigt at benytte 

de nærmest beliggende ledninger. 

I Sohngårdsholmsvej ligger i dag en fællesledning, som i fremtiden skal benyttes 

til regnvand, da et separatsystem i henhold til Aalborg Kommunes spildevandsplan 

ønskes etableret. Der etableret således en ny spildvandsledning til afledning af spilde- 

vand fra Eternitten, hvilket fremgår af figur 5.1. Spildevandet, som løber i den ek-


Figur 5.1 

Skitse over afledning af afløbsvand fra Eternitten. Rød=spildevand, 

blå=regnvand 

sisterende ledning i Sohngårdsholmsvej, ledes i stedet ad en anden eksisterende led- 

ning mod Vejgård ad Petersborgvej.

Kloakering af Eternitten Side 52 

Ved krydset Østre Allé/Sohngårdsholmsvej skal regnvandsledningen føres under 

Østre Allé, og derefter fortsætte i Bornholmsgade. Der gives en løsning på, hvordan 

denne krydsning kan udføres. 

Afløbssystemet i boligområdet bliver ligeledes et seperatssystem. Ledningerne pla- 

ceres i lokalvejene. Vejenes placering fremgår af figur 5.2. 

Figur 5.2 

Ledningsnettets placering i området


5.2 Beregningsforudsætninger 

I det følgende beskrives, hvilke forudsætninger der har indflydelse på dimensione- 

ring af afløbssystemet. De omtalte konstanter og størrelser benyttes til beregning af 

ledningsdimension, længdefald og vandstrømme. 

Ledningskapacitet 

Afløbssystemet dimensioneres således, at kravene om nødvendig ledningskapacitet 

og selvrensning bliver overholdt. 

Ved regn- og spildevandsledninger fastlægges den nødvendige ledningskapacitet ud 

fra forholdet mellem maksimal vandføring Qdim og ledningens vandføringsevne Qfuld. 

Forholdet er for ledningstyperne: 

Qdim 

Qfuld 

Qdim 

Qfuld 

≤ 1, 0 for regnvandsledninger 

≤ 0, 5 for spildevandsledninger 

For spildevandsledninger, der dimensioneres halvt fyldte, svarer ovennævnte forhold 

til en relativ vanddybde y/D=0,55. 

Selvrensning 

Selvrensning i både regnvands- og spildevandsledninger antages sikret ved en bestemt 

opnået værdi af bundforskydningsspændingen τ. Det er i beregningerne valgt ikke at 

benytte τ-værdierne fra DS432, som ellers kan benyttes som vejledende værdier, men 

derimod ofte benyttede værdier, der bygger på praktiske erfaringer. Disse værdier 

er som følger [Jütte, 2004]: 

τkr : 3 − 4 N/m 2 for regnvandsledninger 

τkr : 1, 5 − 3 N/m 2 for spildevandsledninger 

Der er ikke noget normkrav til bundforskydningsspændingen i den offentlige del af 

kloaknettet, og derfor er det anbefalede værdier, der benyttes. 

I regnvandsledninger benyttes 10% af den dimensionsgivende regnvandmængde til 

bestemmelse af forskydningsspændingen. På den måde opnås statistisk set selv - 

rensning to gange om måneden. Alternativt kan selvrensning sikres, ved at den


fuldtløbende hastighed vf ≥ 1m/s. 

I spildevandsledninger bør der opstå selvrensning minimum én gang i døgnet, hvorfor 

time-døgnfaktorer bruges til at finde den maksimale time i minimumsdøgnet. 

Dimensionsgivende regnvandsstrømme 

Gentagelsesperioden for den dimensionsgivende regn bestemmes til T=2år gældende 

for boligområder [DS/EN 752, 1999]. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm bestemmes 

ved hjælp af kasseregn, og for regnvarigheden tr = 10min bestemmes regninten- 

siteten i ud fra landsregnrækken til 140l/s/ha. Denne intensitet benyttes sålænge 

rørafstrømningstiden tf,r < regnvarigheden tr. Hvis tf,r varer længere end regn- 

varigheden benyttes andre metoder som eksempelvis tid-arealmetoden til bestem- 

melse af regnvandsstrømmen. 

Ud fra det overflademæssige udseende af området beregnes et reduceret areal Ared, 

hvis produkt med regnintensiteten i og regnvarigheden tr giver en samlet regn- 

vandsmængde. Der skelnes mellem følgende overfladetyper med tilhørende valgte 

afløbskoefficienter ϕ, som det fremgår af tabel 5.1. 

Tabel 5.1 

Afløbskoefficienter for delarealer 

Overfladetype Afløbskoefficient ϕ 

Tagflade 1,0 

Veje og P-plads 0,9 

Fliser 0,6 

Grønt areal langs Sohngårdsholmvej 0,1 

Øvrige grønne arealer 0,0 

Det antages, at der til hver opgang hører 50m 2 befæstet fliseareal, hvor en del af 

regnvandet vil sive ned gennem revner mellem fliserne. Det grønne område langs 

Sohngårdsholmsvej er et meget stejlt område, hvorfor det må påregnes, at en del af 

vandet vil løbe langs skrænten i stedet for ned i jorden. Derfor er det valgt at benytte 

en afløbskoefficient på 0,1. De øvrige grønne arealer antages at være så permeable, 

.


at regnvandet vil sive ned gennem jordoverfladen. 

Der må maksimalt afledes 1l/s/ha i regnvandsledningen fra boligområdet, og derfor 

skal der etableres et bassin og et anlæg, der sikrer, at denne strøm ikke overskrides. 

Dimensiongivende spildevandsstrøm 

Der findes to metoder til bestemmelse af dimensionsgivende spildevandsstrømme. 

I DS 432 findes en metode, der benyttes, indtil spildevandet fra ca. 200 personer 

afledes i en ledning. I metoden bestemmes en sum af forudsatte spildevandsstrømme, 

hvoraf den dimensionsgivende strøm kan bestemmes. For detaljer angående metoden 

henvises til normen. 

Hvis afløbsvandet fra mere end 200 personer afledes i en ledning, bestemmes den 

dimensionsgivende spildevandsstrøm vha. time-døgnfaktorer. Ud fra vandforbruget 

i et område kan det bestemmes, hvor stor en spildevandsmængde der forventes, da 

størstedelen af vandforbruget ender i afløbssystemet. Vandforbruget bestemmes pr. 

person. 

Antallet af personer i boligområdet er beregnet ved at addere antallet af 1-, 3- og 

4-værelseslejligheder med antallet af beboere, der i Aalborg Kommune statistisk 

set bor i den pågældende lejlighedsstørrelse, og derefter summere tallene. Da det 

antages, at hver person forbruger 200l vand/døgn, kan det samlede vandforbrug i 

døgnet udregnes. Til beregning af det maksimalt forventede vandforbrug adderes en 

time- og en døgnfaktor. 

På strækninger af afløbsnettet, hvortil der afledes vand fra mindre end 200 personer, 

benyttes udelukkende værdien fra den første metode. Hvor der afledes vand fra mere 

end 200 personer, benyttes værdien fra den anden metode, med mindre der stadig 

opnås en større vandføring fra første metode. 

Brøndafstande og lægningsdybder 

Den maksimale afstand mellem to brønde angives til 200m, hvis ledningen er selvrensende 

[Linde et al, 2002]. Da udgangspunktet for placering af brønde er, at ledningsnettet 

skal kunne efterses og renses ved behov, placeres brøndene i boligområdet efter nor- 

mal praksis med en maksimal afstand på 70-80m. I øvrigt placeres brøndene tættere


hinanden, hvor ledningernes linjeføring skifter retning. 

I forbindelse med lægningsdybde er der flere forhold der skal tages højde for. Led- 

ninger skal ligge så dybt i jorden, at frostfri dybde er opnået, og hvor ledninger føres 

i veje med trafiklast, skal jorddækningen være så stor, at ledningerne ikke tager 

skade. Modsat er der også en maksimal lægningsdybde, der skal tages højde for. 

Dels bliver trykket i jorden i en vis dybde for stor til, at rørene kan modstå trykket, 

og dels er det dyrt at nedgrave ledninger i store dybder. 

Maksimale og minimale lægningsdybder fremgår af rørproducenternes produktkata- 

loger. Der benyttes i dimensioneringen fortrinsvist Uponor plastrør af klasse N. For 

plastrør er jorddækningen for trafiklast omkring 1m, mens den maksimale dybde er 

omkring 6m [Uponor, 1997]. I projekteringen af afløbssystemet vil det blive overvejet, 

om en pumpestation skal etableres, hvis lægningsdybden overskrider 3-4m. Bundlø- 

bet skal for både regn- og spildevandsledninger lægges i en dybde af 75cm under 

terræn, for at der opnås frostfri dybde. 

Rørmateriale 

Der kan benyttes både beton- og plastrør til afløbsledningerne, men det er valgt at 

benytte plastrør ud fra det kriterie, at håndteringen på arbejdspladsen herved gøres 

lettere. 

Som ved fastlæggelse af den dimensionsgivende τkr, findes der forskellige værdier for 

rørruheden k. Det er i beregningerne valgt at benytte de nyeste anbefalede værdier 

[Jütte, 2004]: 

k : 1, 5mm for plastrør ved vf < 1m/s 

k : 0, 6mm for plastrør ved vf ≥ 1m/s 

I beregninger for spildevandsledningerne er benyttet ruheden k=1,5mm, mens der 

for regnvandsledningerne er benyttet k=0,6mm.


5.3 Afløbssystem på Eternitten 

Kloaksystemet på Eternitten er anlagt som separatsystem med regn- og spildevands- 

ledningerne liggende parallelt med hinanden. I de følgende afsnit præsenteres resul- 

tater fra dimensioneringen af afløbsnettet. 

5.3.1 Dimensionering af regnvandsledninger 

Regnvandsledningerne er dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldningsgrad og selv 

-rensning. Der er opnået bundforskydningsspændinger mellem 3,7 og 15,4 kN/m 2 , 

og tilsvarende er den fuldtløbende hastighed vf i hele ledningsnettet større end 1m/s, 

hvorfor det må konkluderes, at ledningerne er selvrensende. 

På figur 5.3 ses, hvorledes regnvandsledningerne er placeret under lokalvejene. 

Figur 5.3 

Regnvandsledningernes placering 

Grundet områdets naturlige fald mod nord, har det været muligt at anlægge alle led- 

ninger som gravitationsledninger, hvorfor det ikke har været nødvendigt at etablere


pumpestationer eller anlægge trykledninger. Ledningernes gradient ligger i interval- 

let 4-51 0/00, hvor de største gradienter findes i sideledninger til hovedledningerne. 

Den største vandføring i regnvandsnettet findes mellem brønd R7 og indløbet til 

bassinet. Vandføringen er bestemt til 248l/s, hvorfor det er nødvendigt at anlægge 

et regnvandsbassin. Der er benyttet pvc-rør med ledningsdimensionerne liggende 

mellem ø160mm og ø500mm. Den mindste lægningsdybde er 1,34m til bundløb, 

mens den største lægningsdybde er 3,14m. Da lægningsdybden ikke er større end 

dette, er der ikke anlagt pumpestationer. 

Regnvandsbassin 

I forbindelse med dimensionering af regnvandsnettet har det været nødvendigt at 

anlægge et regnvandsbassin før afledning til det eksisterende net, idet der maksimalt 

må afledes 1l/s/ha svarende til 9,3l/s fra området. 

Der er beregnet bassinvolumen for gentagelsesperioder på henholdsvis T=10år og 

T=20år. Ved dimensionering af bassinet er beregnet, at bassinets afløbstal a er 

5,24l/s/ha. Dette giver et bassinvolumen for T=10år på 475m 3 og for T=20år et 

bassinvolumen på 605m 3 . 

Der anlægges et bassin med et volumen på 605m 3 svarende til en gentagelsesperi- 

ode T=20år. Da bassinet ønskes anlagt under et befæstet parkeringsareal, må det 

antages, at der vil være tilstrækkeligt med plads til etablering af et regnvandsbassin 

af denne størrelse. Bassinets placering fremgår af figur 5.4.


Figur 5.4 

Bassinets placering i området 

Det vælges at anlægge et bassin opbygget af Wavin regnvandskasetter. Disse kaset- 

ter er dimensioneret til trafiklast og kan således placeres under befæstede arealer 

[Wavin, 2000]. De anvendte regnvandskasetter kan indeholde 192l vand og måler 

længde × bredde × højde: 0,5x1x0,4 meter, hvorfor det nødvendige antal kassetter 

er 3152. Der anlægges 3400 kasetter, som etableres i 5 lag, hvilket giver en bassindi- 

mension på 20x17x2 meter. Bassinet fremgår af figur 5.5. 

Figur 5.5 

Regnvandsbassinets udformning


Afløbsregulering 

Fra udløbet af bassinet vælges det at benytte en drosselledning som afløbsregula- 

tor, således der maksimalt udledes 9,3l/s til kloaksystemet i Sohngårdsholmsvej. 

Drosselledningens indre diameter er beregnet til ø75mm. Ved nærmere gennem- 

gang af diverse rørproducenters produktkataloger er det erfaret, at en rørdiameter 

på 75mm ikke umiddelbart er i produktion. Det er muligt at få en sådan ledning 

specialproduceret, men dette vil være en økonomisk dårlig løsning. Det er derfor 

vurderet, at en bedre løsning vil være, at anlægge en almindelig ledning i den fulde 

længde på 65m med samme diameter som tilløbsledningen til basinet, dvs. en led- 

ning med en diameter på ø500mm. For at tage højde for den maksimale udledning af 

regnvand på 9,3l/s udstyres ledningen med en mekanisk åbne- og lukkemekanisme, 

således at en føler, som er placeret i bassinet, registrerer, når der er behov for at gøre 

åbningen i bassinet større. Føleren placeres øverst i bassinet, således at mekanismen 

kan erstatte et overløb, hvilket ellers ville have været nødvendigt at etablere, for 

derved at undgå oversvømmelse af bassinet.


5.3.2 Dimensionering af spildevandsledninger 

Spildevandsledningerne er ligeledes dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldnings- 

grad og selvrensning. Spildevandsledningernes placering under lokalvejene framgår 

af figur 5.6. 

Figur 5.6 

Spildevandsledningernes placering 

Alle ledninger er anlagt som gravitationsledninger med gradienter mellem 5 og 

103%. Den mindste rørdimension er ø160mm, og den største er ø250mm. 

Der er opnået selvrensning i alle ledninger, da bundforskydningsspændingen lig- 

ger i intervallet 2-6kN/m 2 . Lægningsdybden varierer mellem 1 og 3m, hvorfor der 

ligeledes ikke etableres pumpestation på spildevandsledningen.


5.3.3 Krydsning ved Østre Allé 

Ved etableringen af den nye regnvandsledning skal der tages højde for en eksi- 

sterende fællessledning, som kan ses på figur 5.7. Den eksisterende fællesledning 

er en ø1100mm betonledning. 

På figur 5.7 ses en skitse af hvordan fællesledningen ligger idag, samt hvordan den 

nye regnvandsledning kan anlægges. Regnvandsledningen er et ø500mm special be- 

tonrør med en godstykkelse på 144mm. 

Figur 5.7 

Forholdene før og efter krydsning af regnvandsledning med Østre 

Allé 

Årsagen til at den nye regnvandsledning ikke tilsluttes den eksisterende fællesledning 

i Østre Allé er, at Aalborg Kommune omlægger afløbssystemet til separatsystem, 

hvorefter denne ledning skal benyttes til spildevandsafledning.


5.4 Vurdering af afløbssystem 

Afløbssystemet i boligområdet er skitseprojekteret uden det har været nødvendig 

at etablere pumpesystemer eller trykledninger. Terrænet på boligområdet har en 

naturlig hældning mod nord, som bibeholdes efter byggemodning. Afledning af 

afløbsvandet sker til brønde i Sohngårdsholmvej, hvis bundkote ligger lavere end 

boligområdet. Derfor har det været muligt at anlægge både regnvands- og spilde- 

vandsledningerne som gravitationsledninger.

KAPITEL 6 

Bygningens bærende elementer 

I dette kapitel gennemgås opbygningen af bærende elementer i den konstruktion, som 

udbudsmaterialet fra Rambøll omhandler. Beskrivelsen dækker over søjler, dækele- 

menter og vægge. 

Figur 6.1 

Grundplan over bygningen. 1=bærende søjler, 2=stabiliserende in- 

dervæg og 3=stabiliserende ydervæg


6.1 Søjler 

Bærende søjler er placeret i kælder, stueetage, 1. og 2. sal. Placeringen af søjler er vist 

for stueetagen, hvilket fremgår af figur 6.1 punkt 1. Søjlerne dimensioneres i normal 

sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og passiv miljøklasse. Søjlerne optager alle 

lodrette kræfter i bygningen, og udføres i armeret beton med en minimumsstyrke på 

35MPa, som efter opførelsen overfladebehandles med maling. Søjlerne er 300mm i 

diameter og 4005mm høje, og er udført med indstøbt 10mm stålplader i toppen og 

bunden samt en M20 gevindstang i toppen og en tophat i bunden. 

6.2 Dækelementer 

Betondækelementer virker som loft over kælder, stue, 1. og 2. sal. Dækelementet for 

2. sal bliver overflødigt, idet tagkonstruktionen ændres fra oprindeligt et fladt tag 

til et sadeltag. 

Betonelementerne dimensioneres i normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og 

passiv miljøklasse. Dækelementerne udføres oprindeligt med en tykkelse på 220mm 

som hulelementer, således at egenvægten mindskes. Dette medfører, at de kræfter 

som bygningen skal optage, bliver mindre. Dækelementerne ændres imidlertid til 

massive betonelementer udført med slap armering, således dette tilpasses projektet. 

6.3 Yder- og indervægge 

Bærende vægge er placeret i stue, 1. og 2. sal. Ydervægge, som skal føre kræfter 

til fundamentet, udføres i 180mm beton med Y10 armeringsstænger. Armeringen 

må maksimal have en afstand på 150mm i både lodret og vandret retning. Betonen, 

som væggene opbygges af, skal have en styrke på 30Mpa. Denne styrke skal anvendes 

for både de stabiliserende indervægge og ydervæggen. Placeringen af stabiliserende 

indervægge og ydervæg fremgår af figur 6.1 henholdsvis nr. 2 og 3. Ydervægge iso- 

leres og beklædes efterfølgende på ydersiden med aluminium eller granit. Væggene 

dimensioneres i normal sikkerheds- og kontrolklasse, og passiv miljøklasse 

[Rambøll, 2003].

Bygningens bærende elementer Side 66 

6.4 Tagkonstruktion 

Som erstatning for det planlagte flade tag opføres et saddeltag. Den nye tagkon- 

struktion udføres med gitterspær placeret med 1 meter fra center til center, således 

dette passer ind i byggesystemet med isoleringen. Taget opføres som et let tag med 

isolering på spærfoden, idet der ikke foreligger planer om at udnytte loftet. Spæret 

udføres af firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse K18 eller K24 samlet med enten 

tandplade eller sømsamlinger. Tagkonstruktionen overfører laster fra egenvægt og 

naturlaster til de planlagte søjler og indervægge. Tagkonstruktion dimensioneres i 

normal sikkerhed- og kontrolklasse mht. til lastkombinationer i brudgrænsetilstand. 

6.5 Stabilitet 

I det følgende bliver den pågældende bygnings stabilitet gennemgået. Bygningen 

er udført efter søjle-dæk princippet, hvor søjlerne overføre alle vertikale laster og 

væggene alle horisontale laster til fundamentet. Gennemgangen foregår således over 

to gange, hvor der først ses på de vertikale og efterfølgende på de horisontale kræfter. 

Hvert delemne starter fra tagkonstruktionen, hvorefter kræfternes vej til funda- 

mentet er beskrevet. 

6.5.1 Vertikale kræfter 

Lasterne fra tagbelægning, spær, søjler, vægge, øvrige nyttelaster samt en eventuelt 

sne- og vindlast udgør tilsammen de vertikale kræfter. Lasterne fra tagbeklædning, 

spær, sne- og vindlast føres igennem gitterstængerne til remme, som understøt- 

ter gitrene. Placeringen af remme fremgår af figur 6.2 punkt 1. Kræfterne føres 

fra remmene videre ned i understøttende søjler, hvorfra de føres direkte igennem 

betondækket på 2. sal, til understøttende søjler på 1. sal. Disse søjler fremgår af 

figur 6.2 punkt 2. Endvidere skal egenvægten af betondæk, indervægge, søjler samt 

nyttelast tillægges disse understøttende søjler på 1. sal, og så fremdeles på de øvrige 

etager. Fra 1. sal bliver kræfterne ligeledes ført igennem betondækket til de under- 

støttende søjler i stueetagen. Søjlerne fører kræfterne videre til stuedækket.


For søjler i stueetagen, der ikke er over kælderen, overføres kræfterne igennem 

stuedækket direkte til fundamentet, som det fremgår af figur 6.2 punkt 3. Hvor 

søjler i stueetagen er direkte over kælderen, overføres kræfter til de understøttende 

søjler i kælderen, hvorfra de overføres direkte til jorden. Her vil reaktioner modvirke 

kraftpåvirkningen, som det fremgår af figur 6.2 punkt 4. 

Figur 6.2 

Skitse af bygningen der viser de vertikale kræfters vej igennem kon- 

struktionen. Figuren er ikke målfast 

6.5.2 Horisontale kræfter 

Det statiske system for de vandrette kræfter består af to forskellige horisontale sys- 

temer. Det ene system udgør vindlasten på facaden, og det andet udgør vindlasten 

på gavlen. Vindlasten på facaden fremgår af figur 6.3 punkt 1. 

Når vinden virker vinkelret på facaden, vil spæret belastes sideværts. Det er således 

tagbeklædning og rækken af spær der optager lasterne, hvilke føres til remmene via 

gitterstænger. Endvidere vil begge gavle samt stabiliserende indervægge virke som 

skiver, hvor kræfterne bliver ført gennem disse til den modsatte facade, som det 

fremgår af figur 6.3 punkt 2. Herfra føres kræfterne til fundamentet, som det kan 

ses på figur 6.3 punkt 3.

Bygningens bærende elementer Side 68 

Figur 6.3 

Skitse af bygningen der viser de horisontale kræfters vej igennem 

konstruktionen vindlast mod facaden. Figuren er ikke målfast 

Når vindlasten virker vinkelret på gavlen, dvs. vinkelret på spæret, vil afstivning, 

udført med afstivningsspær, trykstang og diagonale trækbånd på hver side af kip- 

pen, føre lasterne via spærhovedet til understøttende remme. Trækbåndene fastgøres 

mellem to spær, som det ses på figur 6.3 punkt 4. Ved sug på gavlen overføres den 

øverste reaktion fra afstivningsspæret direkte til trækbåndet. Ved tryk på gavlen 

overføres den øverste reaktion derimod gennem trykstangen til det andet trækbånd. 

Begge situationer fremgår af figur 6.4. 

Figur 6.4 

Virkende trækbånd ved henholdsvis tryk eller sug på gavl


Endvidere føres den vinkelrette vindlast på gavlen via facaderne til modsatte gavl 

og herfra videre ned til fundamentet. Reaktionerne i fundamentet modvirker kræft- 

påvirkningerne med modsatrettede kræfter, og heraf opstår excentricitet. Excen- 

tricitet bevirker, at den ene halvdel af fundamentet får større lastpåvirkning end 

den anden halvdel. Denne skæve fordeling af kræfterne medfører, at kun dele af 

fundamentsarealet bliver udnyttet, hvorfor der skal tages hensyn til dette under di- 

mensioneringen af fundamentet. For det andet horisontale system gælder samme 

princip, dog føres vindlasten, som rammer ind på facaden, igennem vindgitre til 

modsatte gavl, hvor de ligeledes føres til fundamentet. Ved dette horisontale system 

kan der ligeledes opstå excentricitet.

KAPITEL 7 

Spærkonstruktion 

I dette kapitel er tagkonstruktionen for den udvalgte bygningsdel, som fremgår af 

figur 7.1, dimensioneret. Supplerende tegninger findes i tegningsmappen. 

Figur 7.1 

Plantegning for 2.sal. Spæret, der dimensioneres, ligger inden for 

den røde ramme 

Der er for tagkonstruktionen dimensioneret spærhoved, fod, gitterstænger og en 

samling mellem spærhoved og -fod. Tagkonstruktionen udføres af træspær, lægter 

og undertag. Endvidere anvendes 60x60 eternit skifre til tagbeklædning samt rock- 

wool til isolering. Ved dimensionering af tagkonstruktionen tages udgangspunkt i 

tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll, 

således at antal og placering af understøtninger er fastlagt. Bærende elementer 

fremgår af figur 7.2


Figur 7.2 

Bærende remme og væg til understøtning af spær 


Dimensionering af spærkonstruktionen er udført i henhold til normerne: 

• DS 409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner 

• DS 410 - Norm for last på konstruktioner 

• DS 413 - Norm for trækonstruktioner 

Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409, idet den variable last 

anses for værende af væsentlig betydning. Spærelementerne dimensioneres i henhold 

til normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og anvendelsesklasse 2. 

7.2 Skitseprojektering 

Med henblik på at finde en tilfredsstillende udformning af spærkonstruktionen er der 

modelleret to skitseprojekter, et saksespær og et gitterspær, begge med en taghæld- 

ning α på 30 ◦ , hvorefter det mest fordelagtige er udvalgt til videre detailprojekter- 

ing. Skitseprojekterne er undersøgt for én lastkombination af egenvægt og snelast. 

Lastkombinationen med tilhørende lastkombinationsfaktorer ses i tabel 7.1.

Spærkonstruktion Side 72 

Tabel 7.1 

Lastkombination til skitseprojekt 

Lastkombination 

1.0 · G + 1.0 · S1 

• Egenvægten G for hele taget er beregnet til 0, 15kN/m 

• Snelasten S1 er beregnet til 0, 72kN/m og 0, 99kN/m for henholdsvis venstre 

og højre spærhoved 

Til skitseprojektering er taget udgangspunkt i firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse 

K18 med tværsnitsdimensionerne, der fremgår af tabel 7.2. 

Tabel 7.2 

Tværsnitsdimensioner for firhøvlet træ i styrkeklasse K18, anvendt 

. 

til skitseprojektering 

Konstruktionsdel Dimension Trækvalitet 

Spærhoved 45x195mm K18 

Spærfod 45x95mm K18 

Gitterstænger 45x70mm K18 

Endvidere er skitseprojekterne symmetrisk opbygget omkring kip, således at pla- 

ceringen af gitterstænger er symmetrisk. Understøtningerne er imidlertid placeret 

asymmetrisk af hensyn til placeringen af understøttende remme. 

I skitseprojekt I modelleres et saksespær som en mulig løsning til udformning af 

spær. Skitseprojekt II er modelleret som et gitterspær. Figur 7.3 illustrerer gitter- 

føring samt placering af understøtninger for henholdsvis saksespær og gitterspær. 

Ved sammenligning af de to løsningsmuligheders snitkræfter er det konstateret, at 

kraftpåvirkningen ved den undersøgte lastkombination tilnærmelsesvis er ens for 

begge skitseprojekter. Den mest markante forskel i de to løsningsmuligheder viser 

sig at være i gitterstængerne. I skitseprojekt II er der stor sandsynlighed for søjle- 

virkning, idet gitterstængerne er op til 6m lange. Dette kan imidlertid mindskes 

. .


Figur 7.3 

Model af skitseprojekter. Skitseprojekt I - saksespær og skitseprojekt 

II - gitterspær 

vha. afstivning. Skitseprojekt I er derimod modelleret med flere gitterstænger og 

samlinger. Da der således ikke forekommer store forskelle i snitkræfterne for de to 

skitseprojekter, vil detailprojektet hovedsageligt tage udgangspunkt i, at bygnin- 

gen oprindeligt har fladt tag. Derfor vurderes det, at den ekstra loftshøjde ikke 

ønskes udnyttet samt at saksespærets understøtninger vil kræve, at betonelementer 

og bærende indervæg forlænges. 

7.3 Detailprojektering 

Gitterspæret er valgt som løsning til den eksisterende bygnings spærkonstruktion. 

Figur 7.4 viser spærets gitterføring med tilhørende mål samt placering af gangbro på 

loft og understøtninger.Understøtningernes placering er asymmetrisk, og de to yder- 

ste er indrykket. Spærets dimensioner kan også ses på tegning 301 i tegningsmappe. 

Figur 7.4 

Gitterspær til detailprojektering. Spærets gitterføring med mål. Alle 

mål i mm 

Gitterspæret undersøges for en række forskellige lastkombinationsmuligheder. Der er 

gennem faktorer taget højde for egenvægten af tagkonstruktionen, nyttelast fra en 

1,2m bred gangbro, snelast og vindlast. Snelast og vindlast vurderes værst placeret, 

virkende på den side af spæret, hvor der er det største spænd mellem understøt-


ninger, som det ses på figur 7.4. 

Efter gennemgang af de størst forekommende snitkræfter i spærmodellen, ved de 

forskellige lastkombinationsmuligheder og efterfølgende dimensionering, er fundet 

hvilke snitkræfter, der er dimensionsgivende for spæret. De valgte lastkombinationer 

fremgår af tabel 7.3. 

Tabel 7.3 

Dimensionsgivende lastkombinationer for gitterspæret 

Lastkomb. Last 

4 1.0 · G + 1.5 · S1 + 1.0 · Ny K 

10 1.0 · G + 1.3 · Ny M 

Lastkombination 4 virker som kortvarig last K og er dimensionsgivende for gitter- 

stænger og spærhoved. Lastkombination 10 virker som mellemlang last M er dimen- 

sionsgivende for spærfoden. 

Gitter 

Gitterstænger dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker 

som en K-last. Lastkombinationen er valgt udfra den største trykkende normalkraft 

i gitterstang 5-31, hvis placering fremgår af figur 7.5, idet der kun er normalkraft i 

gitteret. 

Figur 7.5 

Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 4 

Normalkraften på -12,01kN medfører en nødvendig tværsnitsdimension på 45 × 

195mm for styrkeklasse K24. På grund af den store dimension forslås der placeret 

trækbånd som vist på figur 7.6. Trækbånd medfører, for gitterstang 5-31, en udnyt- 

telsesgrad på 59% for et tværsnit på 45 × 120mm for styrkeklasse K24. Den hårdest 

belastede af de resterende gitterstænger, stang 31-32, har for samme tværsnit en 

.


normalkraft på -8,96kN, hvilket giver en udnyttelsesgrad på 87%. 

Figur 7.6 

Trækbånd til mindskelse af den frie søjlelængde ls i spærets plan 

Gitterafstivninger indsættes for at stabilisere konstruktion ud af spærets plan. Pla- 

ceringen kan ses på figur 7.7. Antallet af gitterafstivninger er afhængig af, at løs- 

ningen med trækbånd og det dertilhørende tværsnit på 45 × 120mm benyttes for 

gitteret. 

Spærhoved 

Figur 7.7 

Placering af gitterafstivninger til reducering af fri søjlelængde ud af 

spærets plan 

Spærhovedet dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker 

som K-last. Lastkombinationen er valgt på baggrund af snitkræfter i knude 22, hvor 

momentet viser sig dimensionsgivende. Momentet er på -2,12kNm, hvilket giver en 

udnyttelsesgrad på 79% af spærhovedets tværsnit på 45 × 195mm for styrkeklasse 

K18. Placering af knude 22 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på figur 7.5. 

I anvendelsesgrænsetilstanden er undersøgt for nedbøjning af spærhoved, som mak- 

simal må udgøre 1/400 af spændvidden [Nielsen, 2001]. Nedbøjningen af spærhoved


er undersøgt på baggrund af snelast, og viser sig af at blive på 0,99mm. Nedbøjnin- 

gen af spærhoved viser sig helt uden betydning, idet den maksimale nedbøjning 

tillader 8,11mm. 

Spærfod 

Spærfoden dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 10, der virker 

som M-last. Lastkombinationen er valgt på grund af den forholdsvise lange last- 

varighed og deraf følgende lille regningsmæssige bæreevne. Momentet er på -0,53kNm, 

hvilket giver en udnyttelsesgrad på 83% af spærfodens tværsnit på 45 × 95mm for 

styrkeklasse K18. Placering af knude 31 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på 

figur 7.8. 

Figur 7.8 

Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 10 

I anvendelsesgrænsetilstanden er der undersøgt for nedbøjning af spærfod under 

gangbro. Placeringen af gangbro fremgår af figur 7.4. Der er undersøgt for en mak- 

simal nedbøjning på 1/400 af spændvidden. Nedbøjningen er 8,25mm, hvilket ligger 

tæt på normens krav på 8,38mm. Problemet løses ved at udføre konstruktionen med 

en pilhøjde, således at spærfoden udføres med en lille konveks bue. 

7.3.1 Samling 

En samling mellem spærhoved og -fod undersøges. Der regnes på en tandplade med 

størrelsen 400 × 85mm. Samlingen der dimensioneres er i højre hæl, grundet den 

valgte placering af last på spæret, hvor det vurderes at højre hæl vil være hårdest 

belastet. Samlingen dimensioneres mht. lastkombination 2, der virker som en K-last. 

Lastkombinationen er valgt, da den bidrager med de største snitkræfter i samlingen, 

hvilket betyder at lastvarigheden af forankringstyrken forringes. Pladen er dimen- 

sioneret mht. forankrings- og pladebrud, og det er sikret at samlingen vil kunne klare 

transport fra fabrikken til byggeplads. Beregningerne viser, at den valgte størrelse 

på 400 × 85mm er tilstrækkelig.


.

KAPITEL 8 

Betonkonstruktion 

I dette kapitel er kælderarrangementer for det udvalgte kælderareal, som er markeret 

med rød ramme på figur 8.1, dimensioneret. Det er for hver enkelte kælderarrange- 

ment valgt at dimensionere plader, bjælker og søjler, hvis placering angives på en 

figur under præsentationen af hver kælderarran- gement. Der tages udgangspunkt 

i tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll. 

Som supplement til afsnittet findes tegningerne 401, 402 og 403 i tegningsmappen. 

Figur 8.1 

Det udvalgte kælderareal markeret med en rød ramme. Elementerne 

til det første kælderarrangement er illustreret



Dimensioneringen af kælderelementerne er udført i henhold til normerne: 

• DS409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner 

• DS410 - Norm for last på konstruktioner 

• DS411 - Norm for betonkonstruktioner 

Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409. Elementerne udføres 

i normal sikkerhedsklasse, normal materialekontrolklasse og passiv miljøklasse. Det 

forudsættes, at kælderelementerne ikke påvirkes af normalkræfter fra ydermurene. 

Der anvendes beton med en karakteristisk trykstyrke fck = 30MP a med maksimal 

kornstørrelse i tilslaget dmax = 16mm. Til længdearmeringen anvendes Ny Tentorstål 

med en karakteristisk trækflydespænding fyk = 550MP a. 

8.2 Første kælderarrangement 

Det første kælderarrangement er udformet således, at det udvalgte kælderareal overdækkes 

af en kontinuerlig in-situ støbt betonplade. Pladen er indspændt i den østvendte væg, 

med en indspændingsgrad i på 0,5. Bjælken, som forløber i ca. midten af rummet, er 

indstøbt i pladen, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5. Bjælken er kontinuerlig 

og understøttes af en søjle ca. på midten, hvilket fremgår af figur 8.2. Da bjælken 

er indstøbt i pladen, regnes pladen som værende to, og fast indspændt herover. 

Figur 8.2 

Oversigt over første kælderarrangement. Rød=bjælkens placering, 

blå=søjlens placering

Betonkonstruktion Side 80 

8.2.1 Betondæk 

Plade 1 og 2 har dimensionerne, som anført på figur 8.3. Plade 2 er den største i 

pladearrangementet, og vil derfor være dimensionsgivende. 

Figur 8.3 

Oversigt over nummerering af pladerandene for det første kælder- 

arrangement. Skitsen er ikke målfast 

Den pågældende plade er beregnet efter øvre- og nedreværdisætningerne. Resul- 

taterne heraf er anført i tabel 8.1. Øvreværdisætningen regnes ikke som dimen- 

sionsgivende, da den heraf fundne belastning ofte er underdimensioneret i forhold 

til den eksakte påvirkning. Pladen er dimensioneret for nedreværdisætningen, og 

længdearmering er bestemt heraf. Beregningerne findes i Bilag H. 

Tabel 8.1 

Brudmomenter for øvre- og nedreværdi for plade 2. 

x-retningen y-retningen Vilkårlig retning 

Øvreværdi 28,1 kNm/m 

Nedreværdi 11,97 kNm/m 39,89 kNm/m 

.


Af brudmomenterne for de fundne nedreværdier er armeringen for pladen bestemt. 

Resultaterne er angivet i tabel 8.2. 

Tabel 8.2 

Den dimensionsgivende armering for plade 2 for henholdsvis x- og 

. 

y-aksen 

8.2.2 Bjælke 

x-akse y-akse 

Plade 2 S6 pr. 175mm S12 pr. 200mm 

Virkende reaktioner på pladerandene er bestemt af nedreværdien for egenlasten qmin 

og egenlast+nyttelast qmax, som er anført i tabel 8.3 og tabel 8.4 med tilhørende 

nummereringer af pladerandene. Reaktionerne fremgår af figur 8.3. 

Tabel 8.3 

Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement 

Plade nr. Rand 1 kN/m Rand 2 kN/m Rand 3 kN/m Rand 4 kN/m 

1 30,12 12,96 35,76 12,21 

2 34,85 15,78 33,12 12,56 

Tabel 8.4 

Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement 


1 15,54 7,07 18,45 6,63 

2 19,10 7,75 16,13 7,23 

Udfra reaktioner er over- og undersidearmeringen dimensioneret efter plastici- tet- 

steorien, og resultatet heraf er 4 Ø16 armeringsstænger i oversiden, og 7 stk. Ø16 i 

undersiden. Placeringen af armeringen ses på figur 8.4 og figur 8.5. Længdearmerin- 

gen afsluttes med en forankningslængde, som over understøtning A er beregnet til 

181,3 mm. Fra understøtning A og 1200mm frem anlægges bøjlearmeringen med 

. 

.


120mm mellemrum, og herefter med 200mm mellemrum. Bøjlearmeringens placerin- 

gen fremgår af figur 8.4, og udregningerne findes til Bilag J. Armeringens placering 

ses endvidere på tegning 401 og 402 tegningsmappen. 

Figur 8.4 

Længdesnit af det dimensionsgivende bjælkestykke A-B 

Figur 8.5 

Tværsnit af bjælkestykket A-B hvor armeringen er illustreret


8.2.3 Søjle 

Fra dimensioneringen af bjælken er reaktionerne i understøtning A og C fundet, se 

figur 8.2. Heraf er reaktionen over understøtning B fundet ved ligevægt. 

Søjlen dimensioneres for lasten fundet ved ligevægt af de beregnede reaktioner over 

understøtning A og C, multipliceret med tre (se Bilag J). Dette må forventes overdi- 

mensioneret, men antages som et godt estimat for den dimensionsgivende last. Re- 

sultater af dimensioneringen er anført i tabel 8.5. Placering af armeringen ses på 

figur 8.6. Beregningerne findes i Bilag K og tegning er nr. 403 i tegningsmappe. 

Tabel 8.5 

Dimensionsgivende størrelser på armering i søjlen 

Længdearmering Bøjlearmering 

4 stk. Ø20 Ø6 

Figur 8.6 

Tværsnit af den pågældende søjle 

8.2.4 Anvendelsesgrænsetilstand 

Der sættes krav til deformationer og revnevidder for konstruktionsdele, som er af 

betydning for bygningens virkemåde. Ved den pågældende konstruktion er kravet til 

maksimal nedbøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4 mm. Beregninger 

har vist, at bjælken overholder dette krav, da nedbøjningen er fundet til 3,5 mm. 

Da konstruktionen udføres i passiv miljøklasse, sættes der ikke krav til maksimal 

revnevidde, men da dette er af æstetisk interesse, er revnevidderne alligevel beregnet. 

.


Revnevidden er beregnet til 0,377mm, hvilket er vuderet acceptabelt. Beregningerne 

for anvendelsesgrænsetilstanden findes i Bilag J. [DS411, 2002] 

8.3 Andet kælderarrangement 

I det andet kælderarrangement er betondækket in-situ støbt, og er kontinuerlig over 

hele det udvalgte kælderareal. Pladen er indspændt i den østvendte væg med en 

indspændingsgrad i på 0,5. Bjælkerne er indstøbt i pladen, som derved kan regnes 

som værende fire individuelle plader, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5. 

Bjælkerne er kontinuerlige, og er, over den understøttende søjle, sammenstøbt. Ar- 

rangementet ses på figur 8.7. Alle beregninger er udført på samme vis som for det 

første kælderarrangement. 

Figur 8.7 

Oversigt over det andet kælderarrangement. Rød=placeringen af 

bæjlke et, grøn=bjælke to, blå=søjlens placering


8.3.1 Betondæk 

Beregninger for øvre- og nedreværdisætningen viser, at plade 6 er dimensionsgivende 

for dette pladearrangement. Den påglædende plades dimensioner ses på figur 8.8. 

Figur 8.8 

Oversigt over nummerering af pladerne i det andet pladearrange- 

ment. Randnumre er angivet i cirklerne. 

Resultaterne fra øvre- og nedreværdi for plade 6, er anført i tabel 8.6. Pladen di- 

mensioneres for længdearmering, og resultatet ses i tabel 8.7. 

. 

Tabel 8.6 

Brudmomenter for plade 6 

x-retning y-retning vilkårlig 

Øvreværdisætning 11,55 kNm/m 

Nedreværdisætning 5,88kNm/m 19,61kNm/m 

Tabel 8.7 

Den dimensionsgivende armering for plade 6 i henholdsvis x- og 

. 

y-aksen 

x-aksen y-aksen 

Plade 6 S6 pr. 125mm S6 pr. 115mm 

.


8.3.2 Bjælke 

Reaktioner for qmin og qmax på pladerandene bestemmes af nedreværdisætningen, og 

resultaterne heraf ses i tabel 8.8 og tabel 8.9. 

Tabel 8.8 

Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement 


3 20,14 15,86 23,27 18,61 

4 22,71 19,17 19,84 21,87 

5 21,19 17,52 24,57 15,62 

6 23,62 20,18 23,62 17,84 

Tabel 8.9 

Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement 


3 10,36 8,54 11,97 9,65 

4 11,65 10,10 10,19 11,53 

5 10,86 9,33 12,59 8,31 

6 12,25 10,53 12,25 9,30 

Udfra reaktioner er over- og undersidearmering bestemt. Resultater fremgår af tabel 8.10. 

Placeringen af armering ses på henholdsvis figur 8.9 og figur 8.10. 

Tabel 8.10 

Dimensioneringsresultater for længdearmering 

Overside Underside 

Bjælke 1 3 stk. Ø16 6 stk. Ø16 

Bjælke 2 4 stk. Ø16 6 stk Ø16 

. 

. 

.


Figur 8.9 

Oversigt over armeringens placering i tværsnittet. Nummerering af 

bjælkerne ses på figur 8.7 

Figur 8.10 

Oversigt over armeringens placering i længdesnittet


8.3.3 Søjle 

Søjlen er dimensioneret på tilsvarende måde som søjlen fra det første kælderar- 

rangement. Lasten bestemmes ligeledes ved ligevægt af de beregnede reaktioner fra 

bjælken, multipliceret med tre. Resultaterne af dimensioneringen viser, at søjlen 

blot skal armeres for minimumsarmering, og resultatet er derfor det samme som for 

det første kælderarrangement. Resultaterne fremgår af tabel 8.5 og placeringen af 

armering ses på figur 8.6. 

8.3.4 Anvendelsesgrænsetilstand 

Der sættes ligeledes krav til deformationer og revnevidder som beskrevet i det første 

kælderarrangement. Ved den pågældende konstruktion er kravet til maksimal ned- 

bøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4mm for bjælke 1 og 17,33mm 

for bjælke 2. Beregninger har vist, at bjælkerne overholder dette krav, idet ned- 

bøjningen er fundet til henholdsvis 4,22mm og 4,38mm. Revnevidden er beregnet 

til henholdsvis 0,290mm og 0,309mm, hvilket er vurderet at være acceptabelt. 

8.3.5 Delkonklusion 

Efter endt dimensionering af første og andet kælderarrangement er det valgt at 

anvende første kælderarrangement til dimensionering. I anvendelsesgrænsetilstanden 

er det bevist, at bjælken fra første kælderarrangement har en lille nedbøjning i 

forhold til normens henvisning. På baggrund heraf kan det konkluderes, at andet 

kælderarrangement, hvor der anvendes to bjælker, ikke vil være dimensionsgivende.


.

KAPITEL 9 

Fundering 

I Aalborgområdet ligger det prætertiære lag Øvre kridt lige under aflejringer fra is- 

og postglacialtiden, hvilket fremgår af figur 9.1. 

Figur 9.1 

Danmarks dybgrund [Jacobsen et al, 1984]


Eternitten var, ligesom resten af Nordjylland, dækket af is under Weichselistiden, 

og store dele af grunden har senere været dækket af først Yoldia- og siden ste- 

nalderhavet, hvilket fremgår af figur 9.2. Det må derfor forventes, at der findes såvel 

organiske aflejringer som sand- og leraflejringer i det kvartære lag. 

I moderne tid er der blevet gravet kridt på grunden til cementproduktion. Dette har 

ændret landskabet således, at det øvre kridt, også kaldt skrivekridt, ligger blottet 

på dele af området. 

Figur 9.2 

Koter for Yoldia- og Stenalderhav [Jacobsen et al, 1984] 

Skrivekridtet ligger højt i Aalborg-området, hvilket er en væsentlig årsag til, at 

Dansk Eternit og Aalborg Portland ligger i Aalborg. De nuværende jordoverfladekoter 

på området varierer fra omkring +3m ved Østre Allé til +25m i den sydligste del 

af grunden. Koterne for skrivekridtets oprindelige overflade på Eternitten fremgår 

af figur 9.3, hvilket fortæller, at kridtet på store dele af grunden ligger helt op i 

overfladen.

Fundering Side 92 

Figur 9.3 

Kotekort for skrivekridtets overflade [Berthelsen, 1987]. Eternitten 

er markeret med en rød ramme 

På figur 9.4 ses aflejringer i ca. én meters dybde under terræn. Eternitten er markeret 

med en rød ramme. Under den sydlige halvdel af Eternitten ligger skrivekridtet i 

jordoverfladen, mens der under den nordlige del formodentlig findes ler- og sandafle- 

jringer fra postglacialtiden. Dette er ikke underbygget af boringer, hvorfor kortet 

på disse områder er ternet. Heraf må det konkluderes, at undergrunden under den 

sydlige del af grunden uden videre må betegnes som værende egnet til direkte fun- 

dering. 

Figur 9.4 

Aflejringer ca. 1m under jordoverfladen [Berthelsen, 1987]. Eter- 

nitten er markeret med en rød ramme


9.1 Analyse af boreprofiler 

Der er taget udgangspunkt i den bygning, der er præsenteret i udbudsmaterialet. 

Ud fra fire boreprofiler er en udvalgt del af bygningens fundament dimensioneret. 

Boreprofilerne findes i vedlagte geotekniske rapport i bilagsrapporten. På figur 9.5 

ses tegning over bygning og det valgte fundament. 

Figur 9.5 

Bygningen og det valgte fundament 

Aflejringernes styrke-, deformations- og strømningsparametre er bestemt på bag- 

grund af boreprofilerne. Styrkeparametrene benyttes til dimensionering af funda- 

menter, mens deformationsparametrene benyttes til beregning af sætninger. Endeligt 

benyttes strømningsparameteren til beregning af sætningernes tidsforløb. 


Fundamenterne dimensioneres som de øvrige dele af bygningen i normal sikkerhed- 

sklasse, ligesom funderingsklassen er normal. Det antages at fundamentet kun bærer 

muren, da etageadskillelser og tagkonstruktion bæres af søjler. 

Til bestemmelse af styrkeparameteren er det nødvendigt at kende til jordforhold- 

ene på stedet. Der skelnes således mellem to jordarter, kohæsions- og friksionsjord. 

Styrken i en kohæsionsjord beskrives ved en drænet/udrænet forskydningsstyrke, 

som kan bestemmes ved vingeforsøg. Ved et sådan forsøg måles vingestyrken i jor- 

den, som er lig den udrænede forskydningsstyrke, da der opstår et poreovertryk i 

jorden. Styrken i friktionsjord beskrives ved en friktionsvinkel, som kan bestemmes


ud fra oplysninger om aflejringens sammensætning og poretal. 

Deformationsparameteren afhænger af aflejringens eventuelle tidligere belastning. I 

denne rapport benyttes vedlagte bilag fra konsolideringsforsøg til bestemmelse af 

parameteren. Ved forbelastet jord benyttes dekadehældningen Q, mens konsolider- 

ingsmodulen benyttes ved normalkonsolideret jord. 

Der accepteres sætninger på op til 40mm [DS415, 1998]. Fundamenterne er placeret 

i minimum 90cm dybde, hvilket regnes som frostsikker dybde. 

9.3 Jordaflejringernes parametre 

Herunder præsenteres styrke- deformations og strømingsparametrene bestemt for de 

fire aflejringer. 

9.3.1 Styrkeparametre 

Styrkeparameteren for de fire boreprofiler er den udrænede forskydningsstyrke Cu 

for kohæsionsjordarter og den plane friktionsparameter ϕpl for friktionsjordarter. For 

boring 1, som hovedsageligt består af skrivekridt, er begge parametre bestemt, idet 

det ikke umiddelbart vides, til hvilken jordart kridtet hører. Resultaterne fremgår 

af tabel 9.1. 

Tabel 9.1 

Styrkeparametre for de fire aflejringer 

Cu[kN/m 2 ] ϕpl 

Boring 1 80,6 30, 3 ◦ 

Boring 2, prøve 2.04 - 34, 2 ◦ 

Boring 2, prøve 2.06 - 36, 1 ◦ 

Boring 3 44,4 - 

Boring 4, organiske lag 22,2 - 

Boring 4, moræneler 175 - 

.


Lasten fra mur og fundament fastsættes, hvorefter det er beregnet, at en funda- 

mentsbredde på 0,3m for boring 1 og 2 er tilstrækkelig, mens bredden ved boring 3 

er 0,45m. I boring 4 pælefunderes fundamentet, da en del af lagene består af stærkt 

sætningsgivende organiske jordlag. I både anvendelses- og brudgrænsetilstanden skal 

der benyttes fire pæle for at opnå tilstrækkelige bæreevne. 

9.3.2 Deformationsparametre 

Det er for boringerne bestemt om jorden har været forbelastet, hvilket har betyd- 

ning for deformationsparameteren. Da både boring 1,2 og 3 tidligere har været udsat 

for større spændinger, end dem, der regnes at forekomme efter overførsel af last fra 

bygningen, benyttes konsolideringsmodulen K som deformationsparameter. 

Der er beregnet sætninger for boring 1 og 3, da lagene i boring 2, som hovedsageligt 

består af sand, ikke regnes sætningsgivende. For boring 4 er det vurderet, at der vil 

opstå for store sætninger til direkte fundering. Resultat af beregningerne fremgår af 

tabel 9.2 sammen med den bestemte konsolideringsmodul K. 

Tabel 9.2 

Sætninger for boringerne 1 og 3 

K[kP a] Sætning [mm] 

Boring 1 45940 4,7 

Boring 3 14750 13,7 

Af tabellen fremgår, at der ikke forekommer sætninger større end 40mm med de val- 

gte fundamentsbredder, hvilket må konkluderes at være acceptabelt [DS415, 1998]. 

9.3.3 Strømningsparametre 

Den hydrauliske ledningsevne k, som beskriver vandets hastighed i jorden, er strømn- 

ingsparameteren for de fire boringer. Ved hjælp af denne størrelse, kan sætningernes 

tidsforløb bestemmes, hvilket er gjort for boring 3. Af tabel 9.3 fremgår den hy- 

drauliske ledningsevne for alle boringerne og sætningernes totale tidsforløb for bor- 

ing 3. 

.


Tabel 9.3 

Hydraulisk ledningsevne k og tidsforløb for sætninger i boring 3 

9.4 Vurdering 

k [m/s] Sætningstid [år] 

Boring 1 3, 6 · 10 −11 - 

Boring 2, prøve 2.04 7, 84 · 10 −6 - 

Boring 2, prøve 2.06 6, 25 · 10 −6 - 

Boring 3 2, 3 · 10 −10 13 

Boring 4 1, 2 · 10 −9 - 

Ud fra den relativ lave belastning der overføres fra bygningen, er det beregnet at 

fundamentsbredder på henholdsvis 0,3m og 0,45m er tilstrækkelig for boringerne 1,2 

og 3. For boring 4 er fire pæle tilstrækkelig til at sikre bæreevnen for både brud- 

og anvendelsesgrænsetilstanden. Hvis bygningens statiske virkemåde var således, 

at ydermurene havde været bærende, ville større fundamenter sandsynligvis have 

været påkrævet. Ligeledes opnås for aflejringerne i boringerne 1,2 og 3 ikke en større 

effektiv spænding end forbelastningsspændingen, hvilket for boring 1 og 3 resulterer 

i relativt små sætninger. 

.


.

KAPITEL 10 

Konklusion 

I bestræbelserne på at imødekomme Dansk Eternit og dermed F.L. Smidth’s ønske 

om at afhænde grunden samt Aalborg Kommunes interesser for byomdannelse, er 

udarbejdet en dispositionsplan for Eternitten. I planen er afsat arealer til erhverv, 

grønne områder og boligbebyggelse efter en analysering af omkringliggende områder. 

Disse områder er optimeret placeringsmæssigt i forhold til deres funktioner samt om- 

rådets højdekurver, således at erhverv placeres langs de to primærveje, Sønderbro og 

Østre Allé, og boligområdet langs sekundærvejen, Sohngårdsholmsvej. Det grønne 

område skaber harmoni samt differentierer erhvervs- og boligområdet. Endvidere 

medfører placeringen, at den grønne kile føres videre fra Golfparken videre mod 

centrum. Hermed vil Eternitten igen kunne fremstå som et idyllisk samlingspunkt. 

Endvidere er der udarbejdet en bebyggelsesplan for boligområdet, hvilket er udlagt 

til etagebyggeri. Bebyggelsen er placeret således, at den halv private/halv offentlige 

sfære, udsigtsforhold samt sollys er prioriteret højt for at tilgodese flest mulige be- 

boere. Disse prioriteringer har resulteret i en bebyggelsesprocent på hhv. 118 for 

boligområde B1 og 44 for B2, hvilket imidlertid ikke tilgodeser ønsket om en høj 

økonomisk rentabel løsning for F.L. Smidth. Derimod er Aalborg Kommunes ønsker 

blevet tilgodeset mht. løsning af den forventede boligudvidelse frem til år 2010, en 

forlængelse af den grønne kile samt muligheden for at flytte lettere erhverv fra cen- 

trum ud til Eternitten. 

98


Med udgangspunkt i bebyggelsesplanen er udarbejdet et forslag til en overordnet 

afløbsplan for boligområdet. Kloakeringsnettet er udført som et separat ledningssys- 

tem, for at tilgodese Aalborg Kommunes ønske, om anlæggelse af separatsystem i 

alle nye boligområder. For regnvandet er fundet, at det er nødvendigt at anlægge 

et forsinkelsesbassin, idet der kun må udledes 9,3l/s fra området. Regnvandet ledes 

således gennem et 605m 3 forsinkelsesbassin til Sohngårdsholmsvej, hvor der anlægges 

en ny regnvandsledning. Spildevandet fra området afledes direkte til den eksisterende 

ledning i Sohngårdsholmsvej, hvilken fremover vil fungere som separat spildevand- 

sledning. Der er endvidere fundet frem til, at regnvandsledningernes rørdimensioner 

varierer mellem ø160-ø500 og spildevandsledningernnes rørdimensioner mellem ø160- 

ø250. Begge ledninger er undersøgt for bundforskydningsspændinger, der viser at 

ledningssystemet er selvrensende, og afledning af afløbsvand kan i alle tilfælde ske 

ved gravitation. 

Efter undersøgelse af to skitseprojekter er gitterspæret udvalgt til detailprojekter- 

ing. Bæreevnen for spærets forudsatte dimensioner er eftervist, således at det er 

fremkommet, at gitterstængerne udføres med afstivninger både i og ud af spærets 

plan pga. søjlevirkning. I spærets plan er der tilføjet en gitterafstivning udført med 

trækbånd, således at søjlevirkningen mindskes. Denne form for afstivning vælges, 

således at både tværsnitsdimension og styrkeklasse kan bibeholdes. Endvidere er en 

tandpladesamling i spærfoden dimensioneret. 

Betondækket, der fungerer som etageadskillelse mellem kælderkonstruktionen og 

stueetagen, er undersøgt for to arrangementer af plader, bjælker og søjler. Efterføl- 

gende er begge arangementer dimensioneret. Dimensioneringen har resulteret i, at 

kælderarrangement 1 er dimensionsgivende, idet én bjælke har tilstrækkelig styrke 

til at understøtte dækelementet samt at nedbøjningen overholder kravet sat til 1/400 

af spændvidden.

Konklusion Side 100 

Slutteligt er funderingsforholdene for området klarlagt på baggrund af en analyse 

af den geotekniske rapport. Den eksisterende bygnings fundaments dimensioner er 

beregnet ud fra en geoteknisk vurdering af områdets bundforhold. Der er regnet på 

tre forskellige fundamentsbredder til den eksisterende bygning ud fra boring 1-3. For 

boring 4 har det vist sig nødvendigt med pælefundering pga. store sætningsgivende 

lag.


.

KAPITEL 11 

Litteraturliste 

[Berthelsen, 1997] Berthelsen, Geologi i Aalborg området, Danmarks Geolo- 

giske Undersøgelse 

[BR95, 1995] Bygge- og boligstyrelsen, Bygningsreglement 95, Boligmin- 

isteriet 

[DS409, 1998] DS415 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruk- 

tioner, Dansk Standard 

[DS410, 1998] DS415 Norm for laster på konstruktioner, Dansk Standard 

[DS411, 2002] DS415 Norm for betonkonstruktioner, Dansk Standard 

[DS413, 2003] DS415 Norm for trækonstruktioner, Dansk Standard 

[DS415, 1998] DS415 Norm for fundering, Dansk Standard 

[DS/EN 752, 1999] Afløbssystemer udenfor bygninger, Dansk Standard 

[Djernø, 1999] Kjeld Djernø, Det Grønne Aalborg, Teknisk Forvaltning 

[Jacobsen et al, 1984] Jacobsen, Thorsen, Lærebog i fundering, Aalborg Univer- 

sitetscenter 

[Jütte, 2004] Notat om dimensionering af afløbsledninger 

[Kommuneplan, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan, 

www.aalborg.dk/kommuneplan/ 

[Kommuneplan A, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan, Bilag A, 

www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+a.htm


[Kommuneplan B, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan, Bilag B, 

www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+b.htm 

[Linde et al, 2002] Linde, Winther, Jensen, Mathiasen, Afløbsteknik, Poly- 

teknisk Forlag 

[Nielsen, 2001] Nielsen, Dimensionering af træspær, Aalborg Universitet 

[Rambøll, 2004] Udbudsmateriale 

[Thorsen, 1998] Thorsen, Danske jordarter og deres egenskaber, Aalborg 

Universitetscenter 

[Vejdirektoratet, 2002 1 ] Traceringselementer, Byernes trafikarealer, hæfte 2, Vejdi- 

rektoratet 

[Vejdirektoratet, 2002 2 ] Anlæg for parkering og standsning m.v, Byernes 

trafikarealer, hæfte 9, Vejdirektoratet 

[Wavin, 2000] Produktkatalog om Wavin regnvandskasetter 

[Uponor, 1997] Produktkatalog 

[www.aalborg.dk 1 ] http://www.aalborg.dk/images/teknisk/BM/PDF/PlanVis/ 

PLAN-VIS.pdf 

[www.noks.dk] Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase 

[www.vejregler.dk] Vejdirektoratet 

[www.retsinfo.dk 1 ] Naturbeskyttelsesloven 

[www.retsinfo.dk 2 ] Planloven

4. semester rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?