Undgå løbeskader - Kaiser sport

Kropsvægten fordeles på et lille areal, hvilket giver en stor belastning på fodens strukturer.
Hulfoden har ofte nedsat pronationsbevægelse under afvikling, og dermed en dårlig
stødabsorberende funktion, hvilket øger muligheden for stress-relaterede skader højere oppe i
systemet. Bevægeligheden i resten af foden og forfoden er ligeledes hyppigt nedsat, hvilket
sammen med en kort svangsene gør denne fodtype meget rigid og uflexibel. Dette disponener
til følgende skader:
Svangseneirritation (plantar fascitis) pga. den stramme svangsene, som konstant bærer
kroppens vægt og herved udspændes og overbelastes. Der ses især smerter ved svangsenens
tilhæftningen på hælbenet, idet senen her er smallest.
Hæl- og forfodssmerter optræder, fordi kropsvægten optages på et lille areal under hæl og
forfod. Trykket i vævet bliver derfor meget højt, og smerter i og omkring hælpuden er derfor
hyppige. Hulfoden disponerer til forfodsplatfod, hvilket beskrives særskilt i næste afsnit.
Achillessene irritation på grund af hulfodens stive og ueftergivelige opbygning. Dette giver
achillessenen dårlige arbejdsbetingelser, da den skal arbejde med en meget lang vægtarm.
Samtidig er achillessenen ofte i sig selv ueftergivelig hos personer med hulfod.
Skinnebensirritation (traktionsperiostit eller shinsplint) ses hyppigt i forbindelse med
hulfod. Årsagen er for megentlig at skinnebensmuskulaturen kompenserer for hulfodens
manglende støddæmpning og herved overbelastes.
Stressfrakturer (træthedsbrud) især i tredie, fjerde og femte mellemfodsknogle (metatars)
ses især i forbindelse med idrætsaktiviteter med betydelige træningsmængder, f.eks triathlon.
Mellemfodsknoglerne skal på grund af hulfodens stive opbygning optage store
energimængder, og hvis belastningen overstiger vævets styrke opstår der små revner.
Brug af indlæg ved hulfødder
Hulfodens typiske skader behandles bedst med et individuelt udformet dynamisk fodindlæg,
som både er stødabsorberende og korrigerende. En hælskål vil kunne aflaste hælpuden, og
mellemfoden/svangsenen aflastes med en øget vægtbæring under svang/midtfod. Dette vil
mindske den samlede belastning på foden, give en blødere og mere normal afvikling over
foden.
3. Forfodsplatfoden (pes planus transversus)
Forfodsplatfod er kendetegnet ved at fodens tværbue er affladiget. Den naturlige
spændstighed og fleksibilitet i forfoden nedsættes, og hermed udsættes de midterste tæers
trædepuder for et stort tryk. Pladsforholdene mellem forfodsknoglerne aftager, hvorved
nerver og blodkar til tæerne risikerer at komme i klemme. En vedvarende irritation af
nerveenderne kan fremkalde små udposninger på nerven (Mortons neurom), som forværrer
irritationen. Forfodsplatfoden giver flest gener i forbindelse med hulfod. Symptomerne
forværres ofte ved høje hæle, og kan variere fra snurrende, sovende fornemmelser i en eller
flere tæer, til følelsen af at få stukket en kniv ned mellem tæerne.
Brug af indlæg ved forfodsplatfødder
Forfodsplatfod kan i langt de fleste tilfælde behandles effektivt med en forfodspelotte lige