Når gården går i arv side 2-4 God økonomi i træpiller de blå ... - Statoil

2
Synergi Transport 2001
Generationskløft?
En af mine bekendte fortalte mig en
dag om sin fætter - Søren. Søren skulle
overtage sin fars bedrift da det fysiske
arbejde begyndte at blive for tungt,
både i marken og i staldene. Og så
havde det hele tiden ligget i luften at
sønnen skulle overtage. Men det gik
ikke helt så glat som det kunne. For sønnen
havde helt andre idéer om dét at
drive landbrug. Blandt andet ville han
omlægge til økologi. Og selv om faderen
i princippet havde sluppet tøjlerne,
havde han svært ved at acceptere det,
for han havde jo altid gjort det godt.
Helt sikkert. Historien fortæller blot
noget om hvordan verden er foranderlig,
og hvordan to generationer selv i
samme familie kan opleve verden meget
forskelligt.
Om far og søn er kommet bedre overens
nu, ved jeg ikke. Men historier om generationer
der mødes - på denne måde -
kan også være gode! Og vi bringer
netop én af de gode historier i denne
udgave af Synergi - og håber at den
sammen med de andre artikler vi har
udvalgt, kan give dig et input du kan
bruge på den ene eller den anden måde.
Har du selv en historie om en bedrift der
er gået i arv fra generation til generation
- en historie som måske har en skæv
vinkel, en overraskende pointe eller en
pudsig slutning, så må du meget gerne
maile den til mig på dkam@statoil.com
Karsten Munk
Segmentchef, Landbrug
Magasinet SYNERGI
Udgives af STATOIL Energi
Sankt Annæ Plads 13
1298 København K
Telefon 33 42 42 00
Fra far til søn…
Af Hans Rømer
Både Holger Mikkelsen, 35,
og hans far Nis Mikkelsen,
64, er enige om, at et generationsskifte
på en gård
er besværligt. Det var det
både i 1999, da Holger som
den ottende generation
blev ejer af slægtsgården
”Nørgård” uden for Simmersted
i Vojens Kommune.
Og det var det såmænd
også, da Nis i 1965 overtog
gården efter sin far.
Da Holger skulle overtage gården i
1999 blev det grundigt forberedt.
Gården skulle ikke drænes for mere
kapital end strengt nødvendigt, så
Holger fortsat havde mulighed for
at realisere nogle af sine ambitioner.
Inden han overtog, havde han drevet
gården i knap 2 år som forpagter
– en tid som bl.a. blev brugt til at
renovere staldene og til at forberede
overtagelsen. Modellen for generationsskiftet
blev skruet sammen i
samråd med deres økonomiske
konsulent i landboforeningen.
Tiden var inde
Nis sidder som borgmester i Vojens
– nu på fuld tid, og han stiller op til
valget igen til november. Det politiske
arbejde har altid haft hans store
interesse. I mange år kunne det
politiske arbejde godt forenes med
arbejdet på gården, da der altid har
været ansat en medhjælper. Men
efter genvalget til borgmesterposten
i januar 1998, følte han, at tiden
var inde til næste generationsskifte.
”Der har været tradition for, at ældste
søn i familien overtog gården,
uden at det dog har været en forpligtelse.
Sådan var det også for mit
vedkommende. Da jeg havde været
i militæret, rejste jeg til Canada,
hvor jeg arbejdede i seks år. Jeg
kunne være blevet derovre, men så
kom der brev fra far. Så var jeg klar
over, at nu var det min tur til at
overtage gården.”
I de godt 35 år, Nis havde gården,
gennemgik den en omfattende modernisering
og mekanisering. I 1976
lagde en brand staldbygningerne i
aske, og i forbindelse med genopbygningen
benyttede han lejligheden
til at bygge nye, moderne stalde.
Det gjorde gården dobbelt så stor
og dermed mere rentabel, og det var
en rigtig satsning. Da var driften også
lagt om fra kreaturer til fedesvin,
og det var en veldreven gård med
produktion af baconsvin og agerbrug,
der stod klar til næste generation.
Efter generationsskiftet bor Nis og
hans kone på en ejendom 5 km fra
Nørgård. Huset blev oprindelig købt
til hans forældre, da de flyttede fra
slægtsgården.
Stor administrativ
byrde
I dag står Holger suverænt for driften
af Nørgård. Hans baggrund for at
drive gården er imidlertid forskellig
fra mange af hans jævnaldrende.
Efter endt landbrugspraktik valgte
han ikke en teoretisk landbrugsuddannelse,
men uddannede sig i stedet
til civiløkonom, hvorefter han i
fire år underviste på Asmildkloster
Landbrugsskole ved Viborg.
”Jeg vidste hele tiden, at jeg havde
muligheden, men ikke var forpligtet
til at overtage gården,” fortæller
Holger. Men jeg havde også andre
muligheder i kraft af min uddannelse.
Min universitetsuddannelse
har intet med landbrug at gøre, men
med de krav, der i dag stilles i moderne
landbrug, er det helt klart en
fordel med den økonomiske og juridiske
indsigt. At drive landbrug i dag
har langt mere med økonomi at