Når gården går i arv side 2-4 God økonomi i træpiller de blå ... - Statoil

More documents

Recommendations

Info

2 Synergi Transport 2001 Generationskløft? En af mine bekendte fortalte mig en dag om sin fætter - Søren. Søren skulle overtage sin fars bedrift da det fysiske arbejde begyndte at blive for tungt, både i marken og i staldene. Og så havde det hele tiden ligget i luften at sønnen skulle overtage. Men det gik ikke helt så glat som det kunne. For sønnen havde helt andre idéer om dét at drive landbrug. Blandt andet ville han omlægge til økologi. Og selv om faderen i princippet havde sluppet tøjlerne, havde han svært ved at acceptere det, for han havde jo altid gjort det godt. Helt sikkert. Historien fortæller blot noget om hvordan verden er foranderlig, og hvordan to generationer selv i samme familie kan opleve verden meget forskelligt. Om far og søn er kommet bedre overens nu, ved jeg ikke. Men historier om generationer der mødes - på denne måde - kan også være gode! Og vi bringer netop én af de gode historier i denne udgave af Synergi - og håber at den sammen med de andre artikler vi har udvalgt, kan give dig et input du kan bruge på den ene eller den anden måde. Har du selv en historie om en bedrift der er gået i arv fra generation til generation - en historie som måske har en skæv vinkel, en overraskende pointe eller en pudsig slutning, så må du meget gerne maile den til mig på dkam@statoil.com Karsten Munk Segmentchef, Landbrug Magasinet SYNERGI Udgives af STATOIL Energi Sankt Annæ Plads 13 1298 København K Telefon 33 42 42 00 Fra far til søn… Af Hans Rømer Både Holger Mikkelsen, 35, og hans far Nis Mikkelsen, 64, er enige om, at et generationsskifte på en gård er besværligt. Det var det både i 1999, da Holger som den ottende generation blev ejer af slægtsgården ”Nørgård” uden for Simmersted i Vojens Kommune. Og det var det såmænd også, da Nis i 1965 overtog gården efter sin far. Da Holger skulle overtage gården i 1999 blev det grundigt forberedt. Gården skulle ikke drænes for mere kapital end strengt nødvendigt, så Holger fortsat havde mulighed for at realisere nogle af sine ambitioner. Inden han overtog, havde han drevet gården i knap 2 år som forpagter – en tid som bl.a. blev brugt til at renovere staldene og til at forberede overtagelsen. Modellen for generationsskiftet blev skruet sammen i samråd med deres økonomiske konsulent i landboforeningen. Tiden var inde Nis sidder som borgmester i Vojens – nu på fuld tid, og han stiller op til valget igen til november. Det politiske arbejde har altid haft hans store interesse. I mange år kunne det politiske arbejde godt forenes med arbejdet på gården, da der altid har været ansat en medhjælper. Men efter genvalget til borgmesterposten i januar 1998, følte han, at tiden var inde til næste generationsskifte. ”Der har været tradition for, at ældste søn i familien overtog gården, uden at det dog har været en forpligtelse. Sådan var det også for mit vedkommende. Da jeg havde været i militæret, rejste jeg til Canada, hvor jeg arbejdede i seks år. Jeg kunne være blevet derovre, men så kom der brev fra far. Så var jeg klar over, at nu var det min tur til at overtage gården.” I de godt 35 år, Nis havde gården, gennemgik den en omfattende modernisering og mekanisering. I 1976 lagde en brand staldbygningerne i aske, og i forbindelse med genopbygningen benyttede han lejligheden til at bygge nye, moderne stalde. Det gjorde gården dobbelt så stor og dermed mere rentabel, og det var en rigtig satsning. Da var driften også lagt om fra kreaturer til fedesvin, og det var en veldreven gård med produktion af baconsvin og agerbrug, der stod klar til næste generation. Efter generationsskiftet bor Nis og hans kone på en ejendom 5 km fra Nørgård. Huset blev oprindelig købt til hans forældre, da de flyttede fra slægtsgården. Stor administrativ byrde I dag står Holger suverænt for driften af Nørgård. Hans baggrund for at drive gården er imidlertid forskellig fra mange af hans jævnaldrende. Efter endt landbrugspraktik valgte han ikke en teoretisk landbrugsuddannelse, men uddannede sig i stedet til civiløkonom, hvorefter han i fire år underviste på Asmildkloster Landbrugsskole ved Viborg. ”Jeg vidste hele tiden, at jeg havde muligheden, men ikke var forpligtet til at overtage gården,” fortæller Holger. Men jeg havde også andre muligheder i kraft af min uddannelse. Min universitetsuddannelse har intet med landbrug at gøre, men med de krav, der i dag stilles i moderne landbrug, er det helt klart en fordel med den økonomiske og juridiske indsigt. At drive landbrug i dag har langt mere med økonomi at
gøre end tidligere. Regnskabet har altid været der, men i de seneste år er det administrative arbejde blevet meget voldsomt med bl.a. journalføringer af sprøjteplaner og gødningsplaner. Det er langt mere kom- Gårdens historie går tilbage til engang i 1700-tallet. Den lå som så mange andre gårde inde i Simmersted, men blev i 1839 flyttet ud, fordi der var mulighed for at få mere jord. Det var i samme forbindelse, gården fik sit nuværende navn, da den blev landsbyens nordligste gård. pliceret end da far startede på gården, og meget arbejde foregår ved computeren.” Siden Holger overtog gården er der sket en række ændringer. Den væ- sentligste er, at han selv står for mange af de administrative opgaver så som hektarstøtte ansøgninger, gødningsplaner og effektivitetskontrol som før blev lavet af landboforeningen. Fortsættes... 3 Synergi Landbrug 2001
Page 1: Landbrug JUNI 2001 Når gården gå
Page 5 and 6: Mange muligheder for at spare bræn
Page 7 and 8: ger sig i. Det skyldtes, at man und

Når gården går i arv side 2-4 God økonomi i træpiller de blå ... - Statoil

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?