Download PDF - Finansforbundet

XXX
Xxx Læs side xx
Finansforbundets magasin nr. 11, 2009
fristet
til fusk
Der manipuleres med regnskaberne
som aldrig før i danske virksomheder
Læs side 12

Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.
Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen
Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu
begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis
du er medlem af Bankpension.
På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som
de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.
Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på ca 22 %, og vi er inde
i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og
se frem mod en sjovere pension.
Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

24
her er der aNder-
ledes kNald på
tema:
WhistlebloWer
28-37
42
bliv kreativ
på kommaNdo
4-11 Nyheder
7 leder
40-41 globalt
47 baNkhistorie
48-49 spørgehjørNet
50-53 ajour – om forbuNdet
54 arraNgemeNter for ledige og seNiorer
inDholD
12 mere fusk med talleNe
Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, især manipuleres der
med regnskaberne
16 baNkfolk hjælper socialt udstødte
60 bankrådgivere har meldt sig til at give håbløst forgældede gratis
rådgivning
20 tidligere aNsatte viNder sag mod daNske baNk
Omkring 3.000 tidligere medarbejdere kan have krav på gratis
medarbejderaktier
24 her er der aNderledes kNald på
Louise Hesselborg-Hoy fra Nordea oplever krisen i London på tæt hold
26 kviNdelist skal sikre højere afkast
En ny udenlandsk investeringsfond vil kun skyde penge i selskaber, hvor
begge køn er repræsenteret i bestyrelsen
28 tema: WhistlebloWer
Et system, hvor ansatte uden repressalier kan fortælle om uregelmæssigheder,
de observerer i deres hverdag, kan forebygge svindel og skandaler
i finanssektoren
38 eN fjerN verdeNs peNge
Den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har udviklet sit eget betalingssystem
af skalpenge
42 bliv kreativ på kommaNdo
Små ændringer kan forandre kedelige møder til sprudlende seancer
af kreativitet og innovation
46 etik i krisetider
Finansforbundets leder-medlemmer får nye værktøjer til at blive endnu
bedre ledere
64 fiNaNsjob: Netværk er vejeN til drømmejobbet
70 procent af alle job bliver i dag formidlet gennem netværk
Det faste
Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.11, december 2009. Næste nummer fredag 8. januar 2010• Udgiver: Finansforbundet,
Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør),
cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo
sf@finansforbundet.dk • Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 •
www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest freadg 11. december. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og
tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium
Finans december 2009 3

Nyheder
Færre FiliAler i DAnmArk
Mens danske pengeinstitutter lukker filialer, er tendensen den
modsatte i Sverige, Norge og Finland. I Danmark faldt antallet af
filialer i 2008 til 1.879, hvilket er 83 færre end året før og mere
end 300 færre i forhold til for 10 år siden.
I Norge åbnede de i alt 169 pengeinstitutter 70 filialer mere,
så der nu er 1.330 filialer. I Sverige steg antallet af filialer for de i
alt 111 banker, sparekasser og andelskasser til gengæld til 1.989
fra 1.952 året før. Finland, som har nordisk rekord i antal pengeinstitutter
med 322, havde ved udgangen af 2008 1.672 filialer,
hvilket var 46 flere end året før. Det viser Nordisk Bank Statistik
2008, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) står bag
sammen med arbejdsgiverforeningerne i de øvrige nordiske lande.
bankkrak i USA i år
Antallet af amerikanske banker, der bukker under på grund af dårlige lån, er stærkt
stigende. Alene i år er i alt 123 pengeinstitutter gået konkurs, og der ser allerede nu
ud til at blive en stigning på 380 procent i forhold til 2008, hvor tallet var 25. I 2007
gik kun tre banker konkurs. Senest var det landets femtestørste bank, United Commercial
Bank i San Francisco, som i fredags gik konkurs, fordi bankens årlige tab oversteg tabene
under krisen i starten af 1990’erne.
4 Finans december 2009
Der var alt for mange, Der
kunne have funDet på at lave
vittigheDer, hvis vi var kørt
viDere meD Det slogan (gør Det,
Du er beDst til – Det gør vi, reD.).
vores opfattelse er, at vi er en
Dygtig bank, men hele banksektoren
har mistet retten til at
være arrogante og blære sig
PETER STRAARUP, ORDFøRENDE DIREKTøR DANSKE BANK, TIL POLITIKEN.DK
baNkdirektører
bliver siddeNde
En gennemgang af bankernes ledelse foretaget af BJ Consult viser, at
kun fire direktører er blevet fyret i de 57 største banker siden 2000.
Professor Ken L. Bechmann fra Handelshøjskolen i København, CBS mener,
det er et udtryk for begrænsninger på ejernes indflydelse. Det giver
problemer for bankerne, fordi det giver direktørerne mere magt.
”Hvis der ikke er risiko for, at man får sparket, kan det skabe uheldige
effekter, såsom at direktørerne ikke passer deres arbejde ordentligt“,
siger han til epn.dk.
Foto: Shutterstock

aNkfyriNger i
strid med loveN
Alm. Brand Bank har i forbindelse med en større fyringsrunde
afskediget to gravide og en på barselsorlov, selvom det er en
overtrædelse af Ligebehandlingsloven
To gravide ansatte og en ansat på barsel var
blandt de 34 ansatte i Alm. Brand Bank, der
tirsdag 17. november fik en fyreseddel stukket
i hånden. Det skete, selvom Finansforbundet
under forhandlingerne af vilkår for de
fyrede gentagne gange advarede ledelsen i
Alm. Brand Bank om, at de ikke kan fyre gravide
og medarbejdere på orlov.
”Alm. Brand Bank er i ond tro, når den fyrer
gravide trods advarsler. Det er en skandale, og
Finansforbundet vil gå hele vejen for, at banken
kan drages til ansvar for deres handlinger.
Det skal være dyrt helt bevidst at overtræde
Ligebehandlingsloven“, siger Finansforbundets
næstformand Kent Petersen.
Første skridt er at indkalde til organisationsmøde
med FA, hvor Finansforbundet vil
kræve enten genansættelse eller en betragtelig
økonomisk godtgørelse til de tre berørte
medlemmer. Kan der heller ikke opnås enighed
her, er Finansforbundet villig til at trække
banken gennem retssystemet, for at de
fyrede kan få erstatning.
Banken giver over for Berlingske Business
udtryk for, at den er helt bevidst om fyringerne
af gravide medarbejdere.
”Man må godt fyre gravide og barslende,
hvis man er tvunget til det. Vi er nødt til at se
fremad og sætte det stærkeste hold, når vi
ser på de samlede faglige og personlige kvali-
fikationer“, siger kommunikationsdirektør hos
Alm. Brand, Susanne Biltoft til Berlingske
Business.
Fællestillidsmand i Alm. Brand Bank,
Susanne Larsen, er også forarget over fyringerne,
men understreger, at der i forhandlingerne
af fyringerne også har været positive
elementer.
”Det oprindelige oplæg lød på 50 fyrede,
og vi endte med 34, så set i det perspektiv,
har vi fået noget positivt ud af det også, men
det undskylder stadig ikke, at man fyrer tre,
som enten er gravide eller på barsel“, siger
Susanne Larsen. /SF
Foto: Stig Stasig
færre
medlemmer af
fiNaNsforbuNdet
fyres
Af de 2.100 fyringer siden september
2008, som Finansforbundet har registreret,
er kun 1.074 medlemmer af Finansforbundet.
Det vil sige, at kun 51 procent
af de fyrede er medlemmer af Finansforbundet,
og det i en sektor, hvor cirka 80
procent af de ansatte er organiseret i
Finansforbundet.
Det kan der være mange forklaringer
på. Én er, at fyringerne har ramt hårdt i
virksomheder, hvor organisationsprocenten
er lav – som for eksempel i Saxo Bank.
Her blev der i september 2008 fyret
315, hvor kun 27 var medlemmer. Eller
HSH Nordbank, hvor kun otte af de i alt 40
fyrede var medlemmer.
Også i gennemorganiserede virksomheder
som for eksempel Danske Bank er
Finansforbundets medlemmer sluppet lettere
gennem krisen. Danske Bank har ad to
omgange fyret i alt 570 medarbejdere. Af
dem er 448 medlemmer af forbundet. Det
vil sige 78 procent i en virksomhed, hvor
84,5 procent er organiseret.
Selvom der kun har været forsket lidt i
fyringerne, er der altså en tendens til, at
medlemskabet af Finansforbundet udgør
en form for sikkerhedsnet i forhold til at
blive afskediget /ET
nyheDer
Finans december 2009 5

nyheDer
Den Danske banksektor kommer til
at afskrive væsentligt mere i 2010
enD i 2009, forDi arbejDsløsheDen vil
stige. Det er Det, Der kommer til at
Drive Det, og hvis Det her virkelig
er en krise af internationale Dimensioner,
så kan man ikke forvente
en arbejDsløsheD på fire procent
CHRISTIAN BLAABJERG, AKTIESTRATEG I SAxO BANK, TIL EPN.DK
6 Finans december 2009
influenza
koster ni milliarder
Danmark risikerer at gå glip af ni milliarder kroner på grund af
influenzaepidemien. Det mener cheføkonom i Nordea Helge J.
Pedersen, og han baserer det på oplysningerne om, at 25-30
procent af befolkningen rammes af influenza A (H1N1). Regnestykket
lægger sig op ad det, som sundhedsmyndighederne
anvender, hvor det antages, at hver influenzapatient har to-fire
sygedage. Det vil give en tabt produktion for mellem 3,7 og 8,9
milliarder kroner, og hertil skal lægges de fridage, som forældre,
hvis børn har influenza, tager som barnets første sygedage.
Foto: Shutterstock
sagsanlæg mod
roskilde bank-ledelse
Finanstilsynet har lagt sag an mod 15 nøglepersoner i den konkursramte
Roskilde Bank, herunder tidligere administrerende
direktør Niels Valentin og de to tidligere direktionsmedlemmer
Arne Wilhelmsen og Allan H. Christensen. Alle er sigtet for deres
rolle i kuldsejlingen af Roskilde Bank og for overtrædelse af loven
om finansiel virksomhed. Lektor i finansiering ved Handelshøjskolen
i København, CBS Finn østrup siger til business.dk, at der er
tale om en sag uden fortilfælde i dansk retshistorie, hvis sagen
ender med en sigtelse og straffesag.
minDSt ni
bAnkopkøb i 2010
Blandt bankerne er det en udbredt opfattelse, at fusionsbølgen i
sektoren vil fortsætte med uformindsket kraft i 2010. 40 procent
af de adspurgte i Jyllands-Postens Finanspanel, som tæller mere end
70 pengeinstitutter, mener, at vi vil opleve mindst lige så mange
bankopkøb næste år, som der har været i år. Indtil videre har der
været ni i 2009.
rekordstor baNkpakke
til britisk baNk
Den britiske bank Royal Bank of Scotland har fået endnu 25,5
milliarder britiske pund svarende til godt 212 milliarder kroner.
Det bringer det samlede tilskud til banken op på i alt 375 milliarder
kroner og gør det til den dyreste bankpakke i verden. Beløbet
svarer til, at hver brite fra vugge til grav skylder Royal Bank of
Scotland 6.200 kroner.

Det er ikke i orDen
at gå efter De svage
leDer
socialt aNsvar
er eN fælles sag
Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen
FinansForbundet har desværre konstateret, at fyringer ofte rammer de medarbejdere, der sidder
yderligt i virksomhederne – de langtidssyge, fleksjobberne, de ældre og de gravide eller medarbejdere på orlov.
Senest da Alm. Brand Bank ud af 34 afskedigelser fyrede en gravid, en på barselsorlov og en på fædreorlov. I det
tilfælde kan og vil vi gå rettens vej, fordi vi mener, banken har overtrådt ligebehandlingsloven. I andre sager
handler det ikke om noget så konkret som et brud på en lov. Her kan man snarere tale om et brud på et mere
diffust begreb – socialt ansvar. Der er ingen tvivl om, at det først og fremmest er arbejdsgivernes ansvar
at udvise socialt ansvar over for deres medarbejdere. I de seneste år har mange virksomheder indført en flot
CSR-politik. En anvisning på, hvordan virksomheden udviser socialt ansvar. Der står ofte en bunke meget
ædle ord, som er nemme at leve op til i hurra-år. Men det er i vanskelige tider, at skåltalerne skal stå sin prøve.
Og der er altså flere, der dumper.
Som kolleger må vi også gribe i egen barm. For vi skal aktivt støtte op om social ansvarlighed og protestere,
hvis vi oplever, at arbejdsgiveren målrettet går efter vores syge, udbrændte eller gravide kolleger, når virksomheden
skal fyre medarbejdere. Når vi selv føler os utrygge i vores job, er vi tilbøjelige til at drage et lettelsens
suk, når vi går fri af en fyringsrunde, og undlade at stille spørgsmål til ledelsens dispositioner. Forståeligt, men i
det lange løb er det en farlig vej at gå.
For vi kan alle komme i en livssituation, hvor vi bliver nødt til at skrue lidt ned for tempoet og indsatsen, og
så er vi afhængige af, at både ledelse og kolleger viser hensyn og rummelighed – socialt ansvar. Det er ingen sag
at udvise socialt ansvar, når alt går godt. Det er langt sværere, når krisen banker på døren, og vi bliver utrygge i
vores job. Men som socialt ansvarlige kolleger må vi sende et klart signal til arbejdsgiverne om, at det ikke er i
orden at gå efter de svage. For accepterer vi den praksis, så er vi ude på en grim glidebane, som i sidste ende kan
gå ud over os selv eller vores nærmeste. Du kan være med til at holde din virksomhed fast på de gode intentioner
i CSR-politikkerne og insistere på den sociale ansvarlighed – for dine kollegers og for din egen skyld. n
Finans december 2009 7

nyheDer
forbuNdet rykker ftf
Finansforbundet fik sat aftryk på både vision og indsatsområder på FTF’s kongres. Og så lovede
FTF-formanden, at Finansforbundet frem over vil mærke varmen fra FTF-fællesskabet
Hovedparten af hovedorganisationen FTF’s
450.000 medlemmer arbejder inden for det
offentlige. FTF fremstår ofte som en offentlig
hovedorganisation. Men man bør fokusere
stærkere på den private sektor, mener Finansforbundet,
som med over 55.000 medlemmer
er den største fagforening i FTF med
privatansatte medlemmer. De dynamiske
effekter i den danske succesmodel opstår
netop gennem samspillet mellem velfærds-
og vækstområderne.
På FTF-kongressen onsdag den 18. og
torsdag den 19. november forsøgte forbundet
derfor sammen med de øvrige fagforeninger
med privatansatte medlemmer at få
ændret FTF’s visioner.
Fremover skal det også være FTF’s vision
”at skabe en dynamisk sammenhæng og et
dynamisk samspil mellem den offentlige og
private sektor med en attraktiv og kompetent
arbejdskraft“, lød forslaget, som et flertal af
kongressen dog ikke ønskede at støtte.
I stedet blev formuleringen, at der er FTF’s
vision ”at udnytte den dynamiske sammenhæng
mellem de arbejdsområder FTF’erne
varetager i samfundet for bl.a. at skabe en
attraktiv og kompetent arbejdskraft“ vedtaget.
”Vi er ærgerlige over, at kongressen ikke
Middelfart Sparekasse er for tredje gang på
fem år kåret som Danmarks bedste arbejdsplads
af Great Place to Work Institute. I 2005
og 2008 løb det fynske pengeinstitut også
med prisen, og noget tyder på, at der kan
være en sammenhæng mellem stemningen på
arbejdspladsen og kundetilfredshed. I 2008
ønskede ordet privat udtrykt i visionen. Men
selv om vi ikke fik den tekst, vi ønskede os,
så bifaldt mange delegerede vores intention.
I debatten om FTF’s indsatsområder fik vi sat
nogle markante aftryk på formuleringerne,
hvilket er ganske tilfredsstillende. Men der er
stadig lang vej til, at den private sektor får
samme position som den offentlige sektor i
FTF“, siger Finansforbundets formand Allan
Bang.
Finansforbundet markerede sig generelt
stærkt i debatten på kongressen. Det gælder
blandt andet diskussionen om den danske
aftalemodel.
”Kapitalkravsdirektivet fra EU er et direkte
angreb på den danske aftalemodel, hvor lønregulering
er et anliggende mellem arbejdstager
og arbejdsgiver. Med direktivet er den
model skudt ned i den finansielle sektor. Og
hvis vi ikke vil have, at tendensen skal brede
sig, så må en samlet fagbevægelse altså
bekæmpe den slags. Det er en fælles sag, og
derfor bør FTF gå seriøst ind i kampen“, sagde
Finansforbundets næstformand Kent Petersen
fra talerstolen.
Hvis den danske model skal fungere, så
kræver det blandt andet, at vi har en effektiv
beskæftigelsesindsats. Og det har vi ikke i
dag, mener Kent Petersen.
sparekasse hædret for tredje gaNg
8 Finans december 2009
blev sparekassen således kåret som bedst til
kundeservice i en undersøgelse af Analyse
Danmark.
”Det er resultatet af en langvarig proces,
og vi er enormt stolte. Jeg synes, det går rigtig
godt, men vi leder altid efter indsatsområder,
hvor vi kan blive bedre”, siger tillidsmand
”Den kommunale indsats er ikke gearet til
at hjælpe Finansforbundets medlemmer, der
typisk arbejder i landsdækkende virksomheder,
og der er ikke penge til længere uddannelsesforløb
for de ledige. Vi vil gerne have
FTF's hjælp til at arbejde politisk på at forbedre
beskæftigelsesindsatsen. Bente, du skal
udnytte dine forbindelser på Christiansborg“,
lød opfordringen fra Kent Petersen til FTF's
formand Bente Sorgenfrey.
Næstformand Michael Budolfsen roste
Bente Sorgenfreys mundtlige beretning for at
være debatskabende, men kritiserede den for
næsten udelukkende at være rettet mod den
offentlige sektor.
”Jeg savnede nogle ord om de privatansatte.
For vi er jo også en del af FTF. Vi har
savnet synlighed fra FTF, mens finanskrisen
har raset. Og vi savner, at FTF er opmærksom
på de vilkår, vores medlemmer arbejder
under“, sagde Michael Budolfsen.
Bente Sorgenfrey understregede i sit svar,
at fællesskabet i FTF skal udnyttes til at støtte
hinanden på tværs af sektioner.
”Men når det handler om fyringer og
udhængning i pressen, så vil jeg godt gribe i
egen barm og sige, at I måske ikke har fået
helt nok opbakning og ikke mærket varmen
nok“, svarede hun. /AW + CJO
og CSR-ansvarlig i Middelfart Sparekasse,
Helle Lund Gregersen.
Ifølge tillidsmanden har sparekassen holdt
fast i værdigrundlaget og fokuseret på nærværet
overfor kunderne, og det er en af årsagerne
til, at sparekassen har klaret sig pænt
under finanskrisen. /KH

voldgift tildeler
baNkaNsat 4,7 mill. kr.
Finansforbundet har vundet en faglig voldgiftssag mod FA, som betyder, at en 54-årig medarbejder,
der i 2008 blev afskediget af Danske Bank, får tildelt utilregnelighedspension
Et medlemskab af en fagforening kan være nyttigt
i mange sammenhænge, og for en 54-årig forhenværende
medarbejder i Danske Bank viste medlemskabet
af Finansforbundet sig bogstaveligt talt at
være guld værd torsdag den 12. november.
Den dag vandt Finansforbundet nemlig en faglig
voldgiftssag på hendes vegne mod FA (Finanssektorens
Arbejdsgiverforening), som betyder, at
hun efter sin fyring i Danske Bank sidste år har ret til
en livslang pension. Pr. 1. december 2009 svarer
værdien til 4.669.918 kroner.
Det 54-årige medlem af Finansforbundet var
blevet afskediget af Danske Bank på grund af langvarigt
sygefravær, som skyldtes en alvorlig piskesmældsskade
efter en trafikulykke i 2002. Hun forsøgte
i flere omgange at genoptage sit arbejde på
nedsat tid. Men forgæves. Smerterne var for store.
Kvinden søgte om invalidepension, men fik afslag i
en speciallægeerklæring med den begrundelse, at
hendes erhvervsevne ikke var varigt nedsat til en
tredjedel eller derunder.
Når den faglige voldgift gav hende og Finansforbundet
medhold i, at hun har ret til en såkaldt
utilregnelighedspension, skyldes det, at hun i sin tid
var blevet ansat i Bikuben og derfor hørte ind under
Bikubens Pensionskasse, der har følgende bestemmelse:
”§13. Stk. 1 Et medlem, der – efter at være
fyldt 35 år – afskediges uden ret til invalidepension
af en medlemmet utilregnelig årsag, herunder personalereduktion
har ret til pension af samme størrelse
som den alderspension, der kunne være opnået
ved alderen 65 år og 6 måneder. Den del af omkostningerne
herved, som ikke dækkes af medlemmets
hvis du en dag
mister jobbet
er din a-kasse klar MeD
førstehjælp til Dig!
Meld dig ind i FTF-A,
Finansforbundets a-kasse,
på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.
nyheDer
andel i pensionskassen, indbetales af Bikuben til
pensionskassen."
Påstanden fra Danske Bank var, at medlemmet
ikke havde søgt om invalidepension inden afskedigelsen,
og at hun dermed ikke opfyldt betingelsen
om ikke at være berettiget til invalidepension på
afskedigelsestidspunktet.
Dommeren fandt, at banken ikke havde givet
medlemmet den nødvendige mulighed for at undersøge,
om hun kunne få invalidepension før afskedigelsen,
og at hun i øvrigt søgte om invalidepension
hurtigt efter opsigelsen, hvor hun fik afslag. Dermed
fandt dommeren, at betingelsen, om at hun ikke
kunne få invalidepension, måtte anses for opfyldt,
og at hun derfor var berettiget til utilregnelighedspension./CJO
kUrser
jOBsøgNiNg
8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

nyheDer
Nyt brætspil gør griN
med fiNaNskriseN
”Finanskrisespillet“
udsætter deltagere for
gyldne håndtryk,
leasingkarruseller og
massefyringer
vinder sag om optjent ferie under barsel
Højesteret stadfæster dom i en sag om optjent
ferie under barsel, som Finansforbundet har
ført på vegne af et medlem fra Sparekassen
Djursland. Dommen kan få betydning for
andre, som i perioden efter 2005 har været
på barselsdagpenge i en del af barselsperioden
En kunderådgiver i Sparekassen Djursland var
på barsel i 2005. Banken mente ikke, at hun
optjente ferie under den sidste del af barselsperioden,
hvor hun var på barselsdagpenge.
Men det fik hun den 19. maj 2008 Sø- og
Handelsrettens ord for, at hun gjorde, fordi der
var aftalt indbetaling af pensionsbidrag.
Sparekassen Djursland betalte pensionsbidrag
til den ansatte i perioden på dagpenge,
og Sø- og Handelsretten vurderede, at det
må anses som betaling af løn med den konsekvens,
at hun optjente ret til betalt ferie.
Dommen blev anket af arbejdsgiveren til
10 Finans december 2009
”Fordi du havde hele din opsparing i Roskilde Bank,
er dit sponsorbarn i Afrika nu rigere end dig”.
Sådan lyder et af kortene i ”Finanskrisespillet”. Nu
kan familie eller venner samles omkring bordet og
more sig over finanskrisen og se andre spillere blive
ramt af en uduelig investeringsrådgiver. Man kan
også blive udsat for gyldne håndtryk, leasingkarruseller
og massefyringer eller opleve
ærgrelsen over, at en anden spiller bliver
belønnet med en formue fra renoveringspuljen.
Hvis man samler flest
kort, skal man holde en tale om
finanskrisen, og man vælger selv,
om man vil gøre det som bankdirektør
eller kunde eller noget helt
tredje. Det skal bare være sjovt. Spillet
udkommer lige tids nok til julehandelen og
er startet af Claus Rasmussen og Heino Salling.
Højesteret, som fredag den 20. november
stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom.
Helt konkret betyder det, at Sparekassen
Djursland er dømt til at betale sin medarbejder
6.356 kr. med procesrente, fra da sagen blev
anlagt i december 2006. Det svarer til seks
dages ferie.
Baggrunden for afgørelsen er, at der i overenskomsten
fra 2005 er aftalt en mulighed
for at fortsætte indbetaling til pension, også
når man holder orlov på dagpenge, på betingelse
af at man inden otte uger efter fødslen
meddeler virksomheden sit ønske om det.
Både Ferieloven og en tidligere højesteretsdom
slår fast, at pension er en så væsentlig
del af lønnen, at det må sidestilles med løn. Og
derfor har såvel Sø- og Handelsretten som
Højesteret nu slået fast, at man også optjener
ferie.
”Idéen med spillet er at grine af krisen. Det er ment
som en slags latterterapi, for man kommer ikke
uden om finanskrisen. Vi har alle haft den tæt inde
på livet, så hvad er mere dansk end at gøre grin med
det hele? Man kan lige så godt lave lidt sjov med det
alvorlige, så man kan komme videre i livet”, siger
Heino Salling.
”Du vil hæve penge til en tur i byen, men i stedet
for en hæveautomat har banken placeret en enarmet
tyveknægt med teksten: Prøv lykken”, lyder et
andet af kortene i spillet.
Det særlige ved ”Finanskrisespillet” er, at alle kan
bidrage med forslag til teksten på kortene i
”Finanskrisespillet”, inden det udkommer i december.
På hjemmesiden finanskrisespillet.dk kan man
give sine bud på de sjove finanskrisekort. Her kan
man også læse mere om spillet. /KH
”Det er en meget glædelig afgørelse og et vigtigt
skridt i ligestillingens navn, at kvinder ikke
automatisk bliver ramt økonomisk af at
gå på barsel, hverken når det gælder pension
eller optjeningen af ferie“, siger næstformand
i Finansforbundet Kent Petersen
Finansforbundet har i forbindelse med
sagen indgået en suspensionsaftale med FA
(Finanssektorens Arbejdsgiverforening), som
betyder, at dommen får virkning for andre
medarbejdere, som har været på barselsdagpenge
i en del af barselsperioden. Suspensionsaftalen
gælder for alle medlemmer ansat
i en FA-virksomhed, der siden 2005 har holdt
orlov uden løn men med fuldt pensionsbidrag.
Finansforbundet anbefaler de berørte medarbejdere
at rette henvendelse til virksomheden
med henblik på at få en efterregulering
af feriepenge optjent i orlovsperioden. /CJO

OVERFØRSEL AF PENSIONSORDNINGER
Gennemgå det nye e-learning kursus Pension Overførsel og få inspiration til:
• Din rådgivning ved § 41-overførsel af pensionsordninger
• Optimering af kundens muligheder i forhold til behov og rentabilitet
• Viden om ordninger, der kan overføres, og hvilke der ikke kan
Kurset indeholder dynamisk grafik, speak og film med fageksperten
og er i luften den 18. december 2009 - klik ind på www.finansudd.dk
Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder
projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker
uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret
driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.
Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et
veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og
fællesskab.
Skovsvinget 10
8660 Skanderborg
Telefon 8993 3333

svinDel
12 Finans december 2009

mere fusk
med talleNe
Den økonomiske kriminalitet i erhvervslivet stiger, og især bliver der begået
mere regnskabsmanipulation. Selv om den finansielle sektor internationalt er
den tredjemest udsatte branche for økonomisk kriminalitet, afviser de store
danske banker at være ramt af en kriminel bølge
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Foto: Territorium
Den økonomiske kriminalitet i Danmark er stigende. Der manipuleres
med regnskaberne som aldrig før. Det viser den nyeste rapport
fra PricewaterhouseCoopers (PWC) om økonomisk kriminalitet i
Danmark. Undersøgelsen omfatter 105 virksomheder, og andelen,
der er blevet ramt af besvigelser, er steget fra 18 procent i 2007
til 26 procent i 2009. Tallet inkluderer alle former for økonomisk
kriminalitet. Resultatet for Danmark svarer til gennemsnittet i
Vesteuropa og ligger lidt under det globale resultat på 30 procent.
Det er en stigning i regnskabsmanipulation, der er den store
motor i udviklingen i Danmark. Hele 48 procent af de virksomheder,
der blev ramt af økonomisk kriminalitet i 2009, blev udsat
for regnskabsmanipulation. I 2007 var det kun 27 procent. Og det
er typisk medarbejdere på ledelsesniveau, der begår denne form
for kriminalitet.
”Stigningen i regnskabsmanipulation formoder vi at være forårsaget
af effekten af finanskrisen. Der manipuleres med virksomhedernes
regnskaber for at få det til at se bedre ud. Det gøres,
fordi det i en tid med finanskrise kan være svært at nå fastsatte
Finans december 2009 13

svinDel
mere fusk
med talleNe
mål, eller fordi folk er bange for at miste deres job, hvis det går virksomheden
dårligt“, fortæller Senior Manager i PricewaterhouseCoopers
Rikke Lund-Kühl, der har været med til at udarbejde rapporten.
Hverken globalt eller i Danmark er der indikationer på, at den økonomiske
krise direkte har øget omfanget af økonomisk kriminalitet.
Der bliver ikke begået mere økonomisk kriminalitet i de virksomheder,
der er hårdest ramt af krisen. Og selv om der bliver begået mere regnskabsmanipulation,
og der samlet er en stigning, så sker der samtidig
mindre misbrug af aktiver, altså decideret tyveri. Det positive i udviklingen
er, at den gennemsnitlige størrelse af besvigelserne i Danmark er
faldet fra 3,2 millioner kroner 2007 til 2,7 millioner kroner i 2009.
Talmaterialet for finanssektoren i Danmark er for spinkelt til at give
et statistisk belæg til at angive et præcist niveau, men på baggrund af
tidligere undersøgelser vurderer Rikke Lund-Kühl og Søren Primdahl,
der er partner i PWC, at finanssektoren er en udsat branche for besvigelser.
I de internationale resultater ligger finanssektoren også som den
tredjemest udsatte branche med 44 procent af virksomhederne ramt
af økonomisk kriminalitet.
På den ene side er der mere kontrol i finanssektoren. Rent lovgivningsmæssigt
er kravene større end i andre brancher, og det giver en
bedre sikkerhed. På den anden side er de ansatte omgivet af store
mængder likviditet. Samtidig er der kunder, der pynter på regnskaberne
for at opnå lån. Men i Danmark er det 85 procent af besvigelsestilfældene,
der er begået af personer internt i virksomhederne.
Hos Nordea mener de ikke, at de er blevet ramt af en kriminel bølge,
snarere tværtimod.
ØKOnOmiSK KRiminALiTET mOD DAnSKE viRKSOmHEDER
14 Finans december 2009
profileN på eN sviNdler
› Den typiske gerningsperson er en mand (88 procent).
› Han er 31-40 år.
› Halvdelen af gerningsmændene har en højere uddannelse
(kandidatgrad).
› Besvigelser sker på alle niveauer, men der er en overvægt
af besvigelser, som bliver begået af mellemledere og den
øverste ledelse.
› Halvdelen har været ansat i under to år.
› I de fleste tilfælde mener den kriminelle ikke, at vedkommende
har gjort noget forkert.
”For år tilbage havde vi en række sager med bortvisninger og politianmeldelser,
men i de senere år er vi heldigvis blevet forskånet“, fortæller
personalechef Niels Gregers Hansen fra Nordea.
Heller ikke hos Jyske Bank ser de alarmerende store tal for kriminaliteten.
Ifølge Poul Bonde Jensen sker det maksimalt 1-2 gange om
året, at de afslører kriminalitet blandt de ansatte.
Hos Danske Bank har der været nogle sager med fængselsstraffe,
der har nået medierne, men de har samme niveau som Jyske Bank
ifølge underdirektør i HR Bent Jespersen.
Mørketal
Selv om Jyske Bank, Danske Bank og Nordea mener, at har meget få
eller ingen sager blandt deres ansatte, så bør de ifølge Rikke Lund-Kühl
ikke hvile på laurbærrene.
”Ikke en branche og ikke en virksomhed er immun over for det. De
kriminelle gør meget for at skjule det. Så der er helt klart et mørketal”,
siger Rikke Lund-Kühl, der i sagens natur ikke har et bud på, hvor stort
det er.
Derfor er der ikke grund til at læne sig tilfreds tilbage, hvis en virksomhed
ikke finder svindel blandt de ansatte. PWC-undersøgelsen
viser nemlig, at jo mere kontrol en virksomhed indfører, desto mere kriminalitet
kommer frem i lyset.
Procentdel af virksomheder, som har været udsat for den pågældende type kriminalitet.
2003 2005 2007 2009
Korruption og bestikkelse: 31 31 15 4
Hvidvaskning af penge: 3 6 0 7
Krænkelser af patenter mv.: 15 6 46 19
Misbrug af aktiver: 83 69 54 44
Regnskabsmanipulation: 13 13 27 48
De virksomheder, der har været ramt af besvigelser, kan godt have været ramt
af flere typer besvigelser, hvorfor den samlede procent for hvert år er over 100.
Kilde: PricewaterhouseCoopers

Der er ifølge Søren Primdahl og Rikke Lund-Kühl flere grunde til
stigningen i regnskabsmanipulation. Krisen gør, at finansielle mål i
virksomhederne bliver sværere at nå. Der er et pres fra flere sider,
og det kan gøre, at linjen mellem rigtigt og forkert bliver krydset.
Frygten for at miste jobbet, ønsket om bonus og topledelsens ønske
om at nå målene, nævner de også som årsager.
På det personlige plan ligger der oftest et ønske om at opretholde
en høj levestandard. Med faldende friværdier, aktier og stigende
arbejdsløshed kommer der naturligt et større pres. Samtidig vil
fyringsrunder og fokus andre steder kunne gøre kontrollen svagere
og dermed åbne risici.
revisionen afslører
I Danmark er det i 30 procent af tilfældene den interne revision, der
fælder de kriminelle. Det er højt niveau set med internationale briller.
På globalt plan er det kun 17 procent.
”Det er meget ofte den interne kontrol, der afslører det, men vi
har også systemer, der fanger atypisk adfærd“, siger Bent Jespersen
fra Danske Bank.
”Når det er den interne revision, der opdager svindlen, så er det
en aktiv handling. Det glæder mig, frem for det var tilfældigheder,
der førte til afsløringer“, siger Søren Primdahl.
Han mener, at kontrol er vigtigt for at forebygge og afsløre svindel.
Tallene fra rapporten viser da også, at jo mere kontrol en virksomhed
indfører, desto mere svindel bliver afsløret.
”Hvis du kigger efter svindel, så finder du svindel“, er en form for
tommelfingerregel ifølge Søren Primdahl.
Bankerne bruger også compliance-systemer, hvor de ansatte kan
finde ud af, hvad de må og ikke må. De gør, at meget kan forebygges.
De fanger misforståelser og sikrer mod uagtsomme hændelser.
retssikkerhed vigtig
Danske Bank vil forsøge at øge sikkerheden gennem oprettelse af et
såkaldt whistleblower-system, hvor ansatte kan kontakte et fast
telefonnummer eller en mail-adresse anonymt eller med navn med
deres mistanker.
”Vi håber på, at en sag, der ellers ville blive opdaget i overmorgen,
bliver opdaget i går“, siger Bent Jespersen.
Tips eller whistleblowere, som de også kaldes, står for 34 procent
af afsløringerne af svindel i Danmark. Men kun fire procent
kommer fra egentlige whistleblower-systemer. Resten er personer
internt i virksomhederne eller eksternt, der henvender sig på grund
af mistænkelig adfærd eller konkrete mistanker.
Professor Lars Bo Langsted, der forsker i økonomisk kriminalitet
ved Aalborg Universitet ser meget positivt på Danske Banks tiltag.
”Det er en rigtig god idé. Whistleblower-systemer er effektive til
at forebygge og afsløre økonomisk kriminalitet. Det ved vi fra internationale
undersøgelser. De systemer burde være mere udbredt,
også i mindre virksomheder“, mener Lars Bo Langsted.
De er ikke bare med til at afsløre kriminelle, men giver også en
øget retssikkerhed til de involverede.
læs også siDe 28-37
baNker går hårdt til
værks mod sviNdlere
Danske virksomheder anmelder kun hver andet tilfælde
af svindel til politiet, viser rapport. Men de store
danske banker politianmelder hver gang, siger de
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Det er en myte, der lever i bedste velgående, at når en ansat giver sig
selv et ulovligt ”løntillæg” af bankens midler, så bliver det ordnet uden om
politiet for at skåne bankens image. Undersøgelsen fra Pricewaterhouse-
Coopers af virksomhedskriminalitet i Danmark viser, at det kun er i
omkring halvdelen af kriminalitetstilfældene i det danske erhvervsliv, at
der bliver indgivet en politianmeldelse, men det er ikke et billede, de store
banker kan genkende i finanssektoren.
”Som udgangspunkt bliver folk altid bortvist og politianmeldt, når de
begår kriminalitet hos os”, siger HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske
Bank.
”Det er et brud på tillidsforholdet, så der bliver en bortvisning. Er der
personlig berigelse med, så er der altid politianmeldelse”, siger Poul
Bonde Jensen.
Der kan dog i princippet være undtagelser.
”Der skal være tungtvejende grunde til ikke at gøre det. Hvis der er tale
om en relativt ubetydelig sag, hvor der ikke er sket store skader, ingen har
tabt penge, og der samtidig er undskyldende menneskelige omstændigheder,
så kan det komme på tale at undlade politianmeldelse”, forklarer
Poul Bonde Jensen.
Han kan dog umiddelbart ikke komme på en sag, der ikke førte til
politianmeldelse.
Ingen bagatelgrænse
Den samme holdning har man hos Nordea, fortæller personalechef
Niels Gregers Hansen.
”Vi har en forpligtelse over for kunder og kolleger til at sørge for at nå
til bunds i de sager. Samtidig har det en forebyggende virkning, når det
får en konsekvens at bryde loven”, fortæller han.
”Det er vigtigt at tage hårdt fat, for tilliden er fundamentet i hele
sektoren. Vi skal kunne have tillid til hinanden som medarbejdere”, siger
personalechefen.
Hos Danske Bank kører de også den hårde linje.
”Det er 100 procent. Hver eneste gang er det en bortvisning og en
politianmeldelse. Vi har ikke nogen bagatelgrænse”, siger underdirektør
Bent Jespersen.
At det ikke kun er tomme ord fra bankerne, kan ses af, at der løbende er
alvorlige sager, hvor politiet er blevet indblandet. En medarbejder i
Carnegie Bank blev i januar meldt for at have begået underslæb for 17
millioner kroner, og næsten samtidig blev en direktør fra Danske Bank
dømt for at have spillet otte millioner kroner af bankens penge op. Senest
blev en erhvervsrådgiver idømt 3½ års fængsel for bedragerier i
Danske Bank og FIH Erhvervsbank. Han blev anmeldt, selvom det kunne
give ridser i image-lakken. n
Finans december 2009 15

frivilligt socialt arbejDe
baNkfolk hjælper
socialt udstødte
Berit Johansson og Bent Rise er to af de i alt 60 bankrådgivere, der har
meldt sig til et projekt, hvor udstødte og håbløst forgældede kan få gratis
rådgivning. ”Det et en stor glæde at se mennesker blive så synligt lettede,
og det er fantastisk så lidt, der skal til“, siger Berit Johansson
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Casper Balslev og Martin Dam Kristensen
Opslaget på Nordeas intranet om job som frivillig
gældsrådgiver ramte plet hos Berit Johansson og
Bent Rise. Begge havde gennem længere tid puslet
med tanken om frivilligt socialt arbejde, men havde
svært ved at slå ned på lige præcis den opgave, der
ville give størst mening for dem.
”Der er jo et kæmpe udbud af organisationer, og
det var svært at finde den hylde, jeg passede bedst
på, men med efterlysningen af bankrådgivere til
frivillig gældsrådgivning var jeg ikke i tvivl: Det er jo
det, jeg skal, tænkte jeg. Her kunne jeg bidrage med
noget, jeg var god til“, fortæller bankrådgiver Berit
Johansson.
”Man kan jo lave alt mellem himmel og jord: lave
mad, rydde op, samle ind. Men at hjælpe folk ud af
deres gæld, det mente jeg, jeg havde forstand på,
så jeg sendte en ansøgning samme dag“, siger Bent
Rise.
Ingen af de to bankrådgivere, der til daglig arbejder
i Nordea, har fortrudt, at de har meldt sig til
projektet ”Frivillig gældsrådgivning“, som Indenrigs-
og Socialministeriet, Finansrådet, KFUM’s sociale
arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement står
bag.
16 Finans december 2009
De to medarbejdere giver halvdelen af tiden i projektet
selv, mens Nordea betaler resten, men det
kan være lidt forskelligt fra bank til bank.
Efterspørgslen efter rådgivning har i København
indtil videre været så stor, at man har måttet lave
ventelister.
Ude i tovene
”Jeg har en god portion livserfaring i rygsækken, og
jeg mente at vide, hvordan samfundet fungerer, så
jeg troede ikke, jeg kunne blive overrasket. Alligevel
kan det komme bag på mig, at mennesker i vores
samfund kan komme så langt ud. Men jeg blev også
overrasket over den gode stemning og imødekommende
holdning, der er på værestedet på Vesterbro,
hvor jeg giver råd en gang om ugen“, siger Berit
Johansson.
Det er typisk mennesker med psykiske problemer,
hjemløse, enlige forsørgere uden arbejde og
mennesker med et misbrugsproblem – mennesker,
der er meget forskellige fra den almindelige bankkunde
i filialen, Bent Rise og Berit Johansson møder
de aftner, de sidder klar til at rådgive. Men det kan
også være helt almindelige borgere, der er ramt af
sociale begivenheder som skilsmisse, sygdom eller
arbejdsløshed.
”Et fællestræk er, at de har givet slip. Derfor er
vores fornemste opgave at være med til at give
dem styringen tilbage“, siger Berit Johansson.
Berit Johansson sidder i Settlementet altid sammen
med en anden rådgiver. Det kan være en anden
bankrådgiver, en socialrådgiver eller en jurist.
De fleste ”kunder“ er på overførselsindkomst
uden nogen chance for at afvikle den akkumulerede
gæld, der kan være ganske stor, og projektet har
ingen penge at gøre godt med.
”Mange har skubbet problemerne foran sig ved
at tage hurtige og dyre lån. På den måde kan man
sagtens få en gæld på 200.000-300.000 kroner,
inden en registrering i Ribers stopper de sidste
smuthuller. Men der er andre måder at udskyde
problemerne på, og gælden kan vokse til langt over
en halv million“, siger Berit Johansson.
lydhørhed og rummelighed
Ofte starter det første møde med, at en borger
kommer til møde med en stor Nettopose fuld af
rudekuverter.

” Det et en stor glæDe at
se mennesker blive så synligt
letteDe, og Det er fantastisk
så liDt, Der skal til,
for at De føler, at De har
fået hjælp“.
Berit Johansson, frivillig gældsrådgiver
”I Settlementet sætter vi en time af til det første
møde, og den går ofte med at åbne kuverterne sammen
og sortere dem i bunker. Derefter går vi i gang
med at skrive til kreditorerne. Men det er vigtigt, at vi
ikke tager over og tager ansvaret. Det, vi gør, skal
vi gøre sammen, og den, der søger hjælp, skal være
en del af løsningen“, siger Berit Johansson.
De fleste kreditorer er glade for overhovedet at
blive kontaktet. Og afhængig af situationen kan man
så bede om at få gælden eftergivet, lave en akkordordning
eller søge om offentlig gældssanering.
Det er fint at have en baggrund som bankrådgiver,
men måske kommer det i virkeligheden i højere grad
an på de menneskelige egenskaber. Menneskekendskabet,
lydhørheden, rummeligheden og fornemmelsen
for, hvilke krav man kan stille til et menneske med
få ressourcer.
”At være bankrådgiver og frivillig gældsrådgiver er
to helt forskellige ting. Det handler jo slet ikke om
normale bankforretninger”, siger Berit Johansson og
tilføjer:.
”Men belønningen er stor. Det et en stor glæde at
se mennesker blive så synligt lettede, og det er fantastisk
så lidt, der skal til, for at de føler, at de har fået
Finans december 2009 17

frivilligt socialt arbejDe
hjælp. Det allerbedste er, hvis et lidt bedre økonomisk
overblik giver nogle overskud til at få tacklet
nogle af de mange andre problemer, der som regel
er en del af miseren“.
For bankrådgiver Bent Rise er opgaverne kommet
langsommere, fordi KFUM i Århus griber processen
lidt anderledes an.
bent til aftensmad
Hver mandag spiser brugerne af Cafe Parasollen i
Århus aftensmad sammen. Hver fjortende dag
spiser Bent Rise med. Filosofien er, at brugerne
langsomt skal lære ham at kende, få tillid og
dermed få modet til at bede ham om hjælp til økonomien.
”Jeg tror, det er vigtigt at være tålmodig, ikke
at presse på og lade tingene ske på en anden
måde, end vi er vant til fra vores almindeligvis
gennemkontrollerede hverdage. For mig har de
fælles middage også været udfordrende nok og
har givet mig lejlighed til langsomt at føle efter,
om opgaven er noget for mig. Om jeg for alvor har
modet og overskuddet til den tætte kontakt med
mennesker, der tænker anderledes, taler anderledes,
spiser anderledes og såmænd også lugter
anderledes. Og om jeg kan gøre det på en ordentlig
måde. Og ja, jeg tror, jeg kan håndtere det. Jeg
håber meget på at komme i gang for alvor og være
med til at finde gode løsninger for caféens brugere“.
bankerne er fjendeland
Både Bent Rise og Berit Johansson er overbeviste
om, at det nye initiativ er den rigtige måde at
hjælpe mennesker på, der har sluppet håndtaget.
”De mennesker er nået til et punkt, hvor de
simpelt hen ikke sætter deres ben i banken. Hvis
der nogen sinde har været en dialog, er den stoppet“,
siger Berit Johansson.
”Mange har også en frygt og en afsky for
offentlige kontorer og banker, der er synonyme
med en anden kultur og forstærker fornemmelsen
af egne nederlag og underlegenhed. Derfor er det
rigtigt, at rådgiverne skal ud på værestederne,
som klienterne i forvejen kender, er vant til at
komme på og er trygge ved“, siger Bent Rise. n
18 Finans december 2009
over 60 baNkrådgivere har meldt sig
Projekt ”Frivillig gældsrådgivning“ er kommet i stand ved et samarbejde mellem Indenrigs- og Socialministeriet,
Finansrådet, KFUM’s sociale arbejde og Kristeligt Studenter-Settlement. Det går ud på at
hjælpe udsatte borgere med at afvikle deres gæld. Stillingerne blev slået op først på sommeren, og i
september-oktober kom de første rådgivere i gang på seks forskellige lokaliteter – væresteder og sociale
cafeer – i København, Århus og Odense. Lige nu overvejer man at tilbyde rådgivning i Esbjerg også.
I første omgang skulle der bruges 35 rådgivere, og med flere end 60 ansøgninger fra bankrådgivere fra
forskellige banker ligger der stadig mange i venteposition. Ordningen løber i første omgang i fire år, så
projektlederne Charlotte Enevoldsen fra Finansrådet og Malene Simonsen fra KFUM vurderer, at der bliver
plads til alle, der vil give en hånd med, efterhånden som projektet bliver løbet i gang. Finansforbundets
næstformand Michael Budolfsen sidder med i styregruppen for projektet, som han er meget begejstret
for.
”Projekt Frivillig Gældsrådgivning er en rigtig god idé. Det er meget tilfredsstillende, at så mange
medlemmer har meldt sig for at forsøge at hjælpe håbløst forgældede med at rette op på deres økonomi”,
siger Michael Budolfsen.

”man kan jo lave alt mellem
himmel og jorD: lave
maD, ryDDe op, samle inD.
men at hjælpe folk uD af
Deres gælD, Det mente jeg,
jeg havDe forstanD på, så
jeg senDte en ansøgning
samme Dag“.
Bent Rise, frivillig gældsrådgiver
på kaNteN af kaos
I vores samfund er det et mareridt at være uden penge, og bider
gælden sig fast, er det umenneskeligt svært at komme på ret køl igen
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
”Man er bange for alt lige pludselig. Tænk, hvis de
propper mig i fængsel og tvangsfjerner min dreng,
fordi jeg ikke kan overskue det“.
Det var Bente Skjalks daglige mareridt i mange
måneder, inden hun startede i gældsrådgivningen i
Kristeligt Studenter-Settlement.
Frygten er massiv, og stressen er enorm, når
økonomien er kaos.
Bentes i forvejen skrøbelige økonomi fik det sidste
knæk, da hun i tre måneder var nødt til at flytte
på krisecenter. Kommunen ville godt betale krisecentret,
men ikke give tilskud til lejligheden, som
hun ikke turde sige op. Langsomt brød digerne
omkring hende.
Igennem en periode på et par år havde hun akkumuleret
en gæld, der var alt for stor for en enlig forsørger
på kontanthjælp. Det var ikke blevet bedre
af, at det pres, hun levede under, inden hun kom på
krisecenter, førte hende ud i et misbrug.
Hun ville gøre det så godt for sine drenge, der nu
er 10 og 20 år. Hun lånte blandt andet 16.000 kroner
til en knallert til den ældste. Nu er den gæld
vokset til 24.000 kroner, og den uforsikrede knallert
er væk – stjålet efter tre måneder. Hun faldt
også for en dejlig billig vaskemaskine. Nu står den
hende i 15.000 kr. med renter og gebyrer.
”Jeg tabte bare sutten, og gælden voksede og
voksede“, fortæller hun sitrende.
lånene vokser på træerne
Det er rasende let at låne penge, og Bente faldt for
fristelsen gang på gang.
”Der ligger jo ansøgningsskemaer alle steder – i
Føtex, Fona og JYSK. Det tager kun et kvarter, så
har du penge til det dejlige fjernsyn, eller hvad du nu
måtte ønske dig. Og nogle gange bliver du tilbudt et
AcceptCard med en kreditramme på 15.000 kroner
uden overhovedet at have bedt om det. Er det lige
før jul, er det fantastisk – sikke en jul, du kan give
børnene. Det er jo skønt“.
Bente har for alvor måttet sande, at det er dyrt at
være fattig. Renterne er på mindst 20 procent, og
gebyrerne er grænseløse. Otte-ti forskellige steder
skylder hun penge. Det er alt lige fra telefon, licens
og el til alle låneselskaberne. Det var på et hængende
hår, at strømmen ikke blev lukket i den lejlighed,
hun nu er flyttet tilbage til. DONG havde truet
med det flere gange, men hun blev reddet af det
første besøg i settlementet, hvor socialrådgiveren
kunne hjælpe hende med at søge om en enkeltydelse
med tilbagebetalingspligt hos kommunen.
Kommunen tager i det mindste ikke gebyrer og renter.
overblikket skaber ro
”Ved mit første besøg hos gældsrådgiverne her i
settlementet fik vi et overblik. Omkring 60.000
kroner skylder jeg i alt. Det første, vi gjorde, var at
skrive ud til kreditorerne og bede om henstand og
afdragsordninger. Nu venter vi på svar. Så det er ikke
så meget, der er forandret, men det er en enorm
lettelse at have fået overblikket, og jeg skal aldrig,
aldrig, aldrig derud igen. Jeg er faktisk enormt glad
for, at jeg nu er i RKI, så er der ligesom lukket, og så
har jeg fem år til at komme ud af gælden“.
For Bente Skjalk var banken ikke en mulighed.
”Her i settlementet er det meget mere neutralt.
Banken har bankens interesse, og i banken føler jeg
mig kigget ned på. De gider faktisk ikke engang
svare, hvis man beder om et lån“.
De rådgivere, Bente møder i settlementets regi,
er hun derimod kolossalt taknemmelig for.
”Jeg er så glad for, at jeg er kommet herind. Ingen
har kunnet hjælpe mig så meget. De gør et meget
stort stykke arbejde. Nu er der kommet ro på, så jeg
kan komme videre med mit liv og være noget for
mine drenge. Det er det bedste“. n
Bente Skjalk er ikke interviewpersonens rigtige navn.
Det rigtige navn er redaktionen bekendt.
Finans december 2009 19

MeDarbejDeraktier
tidligere aNsatte
viNder sag mod
daNske baNk
En dom i Sø- og Handelsretten slår fast, at Danske Bank skal uddele
medarbejderaktier til fire tidligere medarbejdere. Dommen kan få
betydning for omkring 3.000 andre tidligere ansatte i Danske Bank
har du krav på
medarbejderaktier?
Hvis du som medlem mener at have krav på medarbejderaktier
i forhold til tildelingen 2005 og/
eller 2006 i forbindelse med fratræden fra Danske
Bank-koncernen og ikke tidligere har anmeldt
dit krav til forbundet, kan du henvende dig skriftligt
til Finansforbundets juridiske konsulent, Klara
Hoffritz, enten via mail til kh@finansforbundet.dk
eller som almindeligt brev til:
Finansforbundet
Applebys Plads 5
1411 København K.
Husk at anføre navn, adresse, cpr-nr., fratrædelsesdato,
hvilken virksomhed kravet vedrører og
en mailadresse til brug for sagen.
Vær opmærksom på, at krav på medarbejderaktier
kan forældes, således at et ellers berettiget
krav med rette kan afvises, og for så vidt muligt
at undgå dette skal medlemmer hurtigst muligt
anmelde deres krav til Finansforbundet.
20 Finans december 2009
Medarbejderaktier tildeles som oftest i foråret, men
tildeles på baggrund af det foregående regnskabsår.
Man kan altså som medarbejder have været med til
at skabe et godt resultat i regnskabsåret, men af
forskellige årsager alligevel ikke længere være ansat
i virksomheden, når tildelingen sker det efterfølgende
forår. Loven beskytter fratrådte, således at
de har krav på en forholdsmæssig andel af den løn,
de ville have fået, dersom de var fortsat i ansættelsen.
Finansforbundet mener, at loven giver de fratrådte
Danske Bank-medarbejdere ret til deres
andel af medarbejderaktierne. Danske Bank er
uenig.
Fredag 30. oktober gav Sø- og Handelsretten
Finansforbundet medhold i, at Danske Bank skal
uddele medarbejderaktier til fire tidligere medarbejdere
i banken. Dommen kan få betydning for
omkring 3.000 andre tidligere medarbejdere i Danske
Bank, da der var mange flere medarbejdere
ansat helt eller delvist i et eller begge optjeningsår,
som var fratrådt inden eller i opsagt stilling, da tildelingen
fandt sted.
”Dommen er en sejr for Finansforbundet og
vores medlemmer. Jeg er meget tilfreds med, at
retten har anerkendt vores opfattelse af, at medarbejderaktier
er en del af lønnen. Og det er kun
rimeligt, at medarbejderne får deres andel af en
vækst, som de har været med til at skabe for
Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet.dk
virksom heden“, siger Kent Petersen, næstformand i
Finansforbundet.
I Danske Bank blev der tildelt medarbejderaktier
for første gang i 2005 for regnskabsåret 2004. Der
blev også tildelt medarbejderaktier i 2006 for
regnskabsåret 2005, og både i 2005 og 2006 blev
aktierne uddelt som gratisaktier. Finansforbundet
har vurderet, at tildelingerne er omfattet af funktionærlovens
§ 17a, og sagen har derfor været
forfulgt af fagretlig vej.
Danske Bank besluttede torsdag 12. november
2009 at anke Sø- og Handelsrettens dom, hvilket
betyder, at Højesteret nu skal behandle sagen.
Den såkaldte medarbejderaktiesag udspringer
af en tidligere dom fra Sø- og Handelsretten fra
december 2005, hvor Finansforbundet på vegne
af tre tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold
i, at de pågældende skulle have en andel af
de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for
2003 og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet
på baggrund af resultater i den periode, de tre
var ansat. Dommen betød, at Jyske Bank måtte
uddele aktier til fratrådte medarbejdere flere år tilbage
i tiden.
største medlemssag nogensinde
Sagen mod Danske Bank er den hidtil største sag,
som forbundet har kørt om medarbejderaktier.

Finansforbundet har gennem de seneste år rejst en del
krav mod pengeinstitutter og forsikringsselskaber om
udlodning af medarbejderaktier eller -obligationer til
tidligere ansatte.
”Mere end 3.000 medlemmer har gennem de
seneste år henvendt sig til os, hvilket gør medarbejderaktie-
og obligationssagen til den største medlemssag
i Finansforbundets historie. I en stor del af
sagerne, som Finansforbundet har forfulgt, har virksomhederne
uddelt medarbejderaktier/medarbejderobligationer
til de fratrådte medarbejdere. I en mindre
del af sagerne har der ikke kunnet opnås enighed om
enkelte eller flere medlemmers krav, hvorfor Finansforbundet
har rejst sagerne ved domstolene – herunder
sagen vedrørende Danske Bank“, siger Kent Petersen.
Kent Petersen skønner, at adskillige millioner kroner
allerede er sivet fra bankernes pengebokse ud til
medlemmernes lommer som følge af disse sager.
I alt har Finansforbundet rejst sager mod 12 virksomheder
ved domstolene. Heraf er en i dag endelig,
mens resten stadig verserer ved de forskellige retter.
Således skal Højesteret 13.-15. september samt
26. november 2010 behandle flere af de principielle
sager. n
Tonni Kaas
prikket
sammen med
479 andre
27 ½ års ansættelse i Danske Bank endte 31. juli 2005 for Tonni Kaas, der arbejdede som
driftstekniker i Danske Bank i Høje Taastrup. Fyresedlen fik han og seks-syv andre håndværkere
i teamet den 25. januar på en dag hvor i alt 480 medarbejdere blev afskediget.
Blot to dage efter - den 27. januar - fik de ansatte i banken ifølge Tonni Kaas at vide,
at der var uddeling af medarbejderaktier for indsatsen i 2004.
”Jeg kan huske, at vi diskuterede det, da meddelelsen om gratis medarbejderaktier
blev givet. På det tidspunkt var jeg og en masse andre stadig ansat, og vi syntes, det
var uretfærdigt, at vi ikke blev tilbudt dem også“, fortæller Tonni Kaas, der i dag er ambulanceredder
ved Roskilde Brandvæsen – en uddannelse han tog, mens han var ansat i
Danske Bank.
”Beløbsmæssigt er mine medarbejderaktier måske 5.-10.000 kroner værd, hvilket
ikke er alverden, men jeg har gjort mit krav gældende via Finansforbundet, som jeg stadig
er medlem af, fordi jeg principielt mener, at vi tidligere ansatte har ret til medarbejderaktierne.
Og jeg vil også gerne støtte det store arbejde, som forbundet har gjort for
medlemmerne i denne sag“, siger Tonni Kaas. n
Finans december 2009 21

krise i lonDon
Nedtur
i city
England og i særdeleshed London er hårdt ramt af finanskrisen.
Landet oplever fortsat negativ vækst, og pundets værdi skrumper
Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto Morten Laursen
City, eller The Square Mile, som det tre kvadratkilometer
byområde i London også kaldes, har fra kapitalismens
barndom været et af verdens største
finanscentre. Men siden finanskrisens start er det
kun gået ned ad bakke.
Cirka 35.000 finansansatte har mistet deres job
de seneste 12 måneder, adskillige hæderkronede
banker har været på randen af kollaps, og virksomhederne
lukker på stribe. I dag kan man ikke gå ned
ad en gade i bydelen uden at støde på iøjnefaldende
skilte om, at her udlejes tomme lokaler.
Den økonomiske krise har mange ansigter i London.
Således bringer aviserne historier om spektakulære
selvmord blandt finansfolk og om priser på
dyr champagne som Veuve Clicquot Vintage, der er
faldet 40 procent i år, fordi salget går trægt. Et
andet billede er reklamer på togstationerne: ”Recession-proof
your CV and keep your career on track“
lyder et tilbud fra en kursusudbyder.
Ligesom i Danmark har den engelske regering
udsendt en redningspakke for den finansielle sektor.
I England er den bare på cirka 400 milliarder kroner
(50 milliarder pund) til rekapitalisering af nødlidende
banker og 1.000 milliarder kroner (250 milliarder
pund) til garanti af bankernes låntagning.
Staten ejer for eksempel 43 procent af det britiske
realkreditselskab HBOS, der i september sidste
22 Finans december 2009
år blev opkøbt af Lloyds. Hele 70 procent af Bank
of Scotland ejes af skatteyderne.
”De positive økonomiske signaler, vi nu ser i
nogle brancher, har vi fortsat ikke set i finanssektoren.
De mest udsatte job er i investeringsbankerne,
men også hele retail er påvirket af krisen, ja, alle
jobtyper er i farezonen“, siger Rob MacGregor, der
er formand for de finansansatte i Englands største
fagforening, Unite.
Unite har knap 155.000 medlemmer i finanssektoren,
og fagforeningen arbejder hårdt på at få indført
sociale kontrakter, så vitale job i finanssektoren
kan sikres og gøre branchen mere gennemsigtig og
pålidelig. P.t. er fyringer næsten hverdag. Unite
mener, at nogle banker bruger finanskrisen som
undskyldning for voldsomme nedskæringer. For
eksempel valgte banken HSBC i foråret at hæve de
varslede fyringer fra 1.200 til 2.900 medarbejdere.
”Vi er vrede over, at de helt almindelige medarbejdere
taber i det verdensomspændende spil om
profit. Vi ønsker, at banker, der har modtaget statens
støtte, ikke skal have mulighed for at fyre folk“,
siger Rob MacGregor. n
Kilder: The Times, Metro, Unite, British Bankers
Association, Centre of Economics and Business
Research, Jyllands-Posten og Berlingske Tidende

FAktA
London City har kun omkring
7.000 fastboende
borgere, mens 350.000
mennesker dagligt arbejder i
bydelen. Byen er præget af
smalle stræder med en
blanding af nyere betonsiloer
og bygninger med historie
tilbage til 1600-tallet.
St. Mary Axe – en bygning
med form som en agurk i
stål, blåt og grønt glas, er
blevet et af Citys vartegn
sammen med St. Pauls Cathedral.
Starten på finanskrisen i
England kom allerede i september
2007, da banken
Northern Rock kapitulerede
og siden blev nationaliseret.
Ingen banker er lukket, men
mange er blevet opkøbt og
er fusioneret. For eksempel
blev lånegiganten Bradford
& Bingley delvist opkøbt af
den spanske bank Santander,
mens resten blev nationaliseret
i september 2008.
De finansielle institutioners
tab har været astronomiske.
I første halvår af 2009 havde
en af giganterne, Lloyds
Banking Group, alene et tab
på 117 milliarder kroner.
Samtidig skar banken 1.660
fuldtidsjob.
Finans december 2009 23

krise i lonDon
her er der
aNderledes
kNald på Af Irene Scharbau, freelancejournalist Foto: Morten Laursen
”Vi har ikke været så følelsesmæssigt involveret i finanskrisen, fordi Nordea klarer sig godt. Men vi har selvfølgelig set, hvordan det er gået andre
steder, og det påvirker hele stemningen i City“, fortæller Louise Hesselborg-Hoy, relationship manager i Nordeas London-afdeling
24 Finans december 2009

Louise Hesselborg-Hoy har som relationship manager i Nordea i London de seneste halvandet år
opholdt sig på en nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav, London City har udviklet sig til
Hun har næsten kunnet se røgen fra de mange
brande, finanskrisen satte i gang i et af verdens
største finanscentre – London City.
Fra ottende sal i City Place House på Barlington
Street har Louise Hesselborg-Hoy kunnet følge
bankfusioner og aktienedture fra en central og
nogenlunde rolig ø i det oprørte pengehav – Nordeas
afdeling i London. Her arbejder den 35-årige
relationship manager som en såkaldt ”expat“ –
udstationeret fra Danmark til Nordea i London.
Louise servicerer danske kunder, der har brug
for en bank i England og konti til pund. Det er virksomheder
i alle størrelser, hun har med at gøre, fra
de små internetfirmaer med salg i England til granvoksne
virksomheder med datterselskaber.
At hverdagen er anderledes, oplever man allerede,
når man træder ind i City Place House. Her
kommer ingen ind, uden at receptionisten tager et
billede af én, og man får navneskilt på. Døren til
Nordea er låst, og man skal ringe på for at træde
ind i storrummet, der har blå gulvtæpper og skandinaviske
flag på bordene.
Fra gulv til loft-vinduerne har de 60 skandinaviske
og engelske medarbejdere udsigt til blandt
andet St. Pauls Cathedral og London Stock
Exchange, en af verdens vigtigste børser med
aktieindekset FTSE 100.
”Vi fungerer som en stor filial med alle daglige
bankopgaver som lån, kreditter og creditcards.
Vi har en markets-afdeling, en stor shippingafdeling,
cash management, trade finance, HR, it og
jurister. Man kan bare ikke hæve penge her“, fortæller
Louise, der er den ene af to danskere i sin
gruppe med en engelsk chef.
krisen udenfor
Selv om finanskrisen ikke har ramt Nordea i London
så hårdt, har medarbejderne selvfølgelig fulgt
udviklingen meget tæt.
”Banken har strammet væsentligt op på kredit-
politikken, og vi har kunnet mærke bølgerne.
Mange er hårdt ramt af krisen. Jeg har selv haft
kunder, hvor det ikke er gået så godt. Stemningen
har været trykket, men vi har som medarbejdere
været optaget af det på et objektivt niveau, fordi
vi vidste, Nordea klarede sig. Desuden har vi fået
nye kunder hele tiden, som er overgået til Nordea
fra andre banker“, fortæller Louise.
City udsender stadig en særlig fornemmelse af
travlhed, trods ekstremt mange fyringer det seneste
år. I lange rækker marcherer de velklædte
erhvervsfolk med deres mapper til og fra job, ud
af togene, op ad rulletrapperne. 90 procent i City
møder ind via offentlig transport.
”Der er mange flere mennesker her, og de har
frygteligt travlt. Den følelse kan du godt blive smittet
af. Der er anderledes knald på“, fortæller Louise,
der for halvandet år siden var erhvervsrådgiver
under uddannelse i Ringsted Erhvervsafdeling.
”Jeg har nok altid haft en drøm om at arbejde i et
andet land. Jeg holdt øje på intranettet, og da jeg
fandt og søgte stillingen, gik det stærkt“, fortæller
hun.
Med en shippingbaggrund var hun tidligere som
trainee kommet ind i Nordea og havde taget bankrådgiveruddannelsen
på et turbohold. Syv år i Trade
Finance blev sat på standby efter en barselsorlov,
da to timers transport hver vej fra Vordingborg til
Nordeas hovedkontor ikke var noget at byde mand
og barn.
en anden arbejdsform
Andre finansansatte i City kan fortælle om arbejdsdage
på 12-14 timer, men ikke Louise.
”Jo, vi hører om rotteræset, men vi er så Nordea-agtige.
Den øverste chef er fra Skandinavien,
og det smitter af. Min kanongode chef, Peter
Braith waite, sender de spændende sager videre til
mig, men forlanger kvalitet i arbejdet, så jeg kommer
ikke sovende til det. Det bedste ved jobbet er,
at jeg har kunder, jeg aldrig ville komme i nærheden
af i Danmark“, forklarer Louise.
Frokostkulturen er en del af City, der vrimler
med kaffebarer og pubber.
Louise arbejder 9-17 hver dag med en times
frokost, og den sociale del af arbejdslivet har overrasket
positivt.
”Man går ud, mødes med nogen, spiser frokost
eller drikker måske et glas vin. Man snakker sammen
på et helt andet niveau her og lærer kollegerne
bedre at kende med mange sociale aktiviteter. Det
kommer jeg til at savne rigtig meget“, smiler hun.
Mr. Mum
Louise har familien med til London. Hendes datter
er fem år og taler nu flydende engelsk.
”Min mand arbejder i SKAT, men fik orlov. Da
det er dårlige jobtider i London, er han blevet Mr.
Mum. Han tager sig af vores datter, når hun ikke
er i skole. Det giver mig frihed til passe mit job. Det
er perfekt“, smiler Louise, der bor i Wimbledon, 35
minutter væk fra jobbet med undergrunden.
Familien har dermed kun én indtægt, men man
betaler ikke så meget i skat i England. Hendes løn
er den samme som i Danmark, udbetalt i pund, plus
en bonus, som er en del af det engelske system.
”Man har adopteret den del af kulturen, og det
var en overraskelse, der fulgte med jobbet“, siger
hun.
Louise håber, hun kan få forlænget sin kontrakt,
der udløber til nytår.
”Vi har en kanon tid herovre, som skal nydes.
Livet er ikke så anderledes her, bortset fra at man
ikke har familie og venner tæt på. Arbejdsmæssigt
har jeg fået et kæmpe netværk, som går tilbage
til Danmark, og jeg har nu indsigt i, hvordan arbejdet
foregår i internationale filialer, hvilket jeg senere
kan bruge i et job hjemme i Danmark. n
Finans december 2009 25

investering
kviNdelist skal
sikre højere afkast
En ny udenlandsk investeringsforening vil alene investere i selskaber, hvor både mænd og
kvinder er repræsenteret i bestyrelsen. Det skaber et bedre afkast, lyder forklaringen
Af Peter G.H. Madsen, freelancejournalist Illustration Datagraf
Det seneste års økonomiske ragnarok har sat fornyet fokus på mænds
og kvinders risikovillighed og deres ledelsesevner. Igen og igen er det
blevet fremhævet af politikere, forskere og kommentatorer, at
finanskrisen med stor sandsynlighed havde været mindre og haft et
væsentligt anderledes forløb, hvis de testosteron-osende alfahanner
havde fået mere kvindeligt modspil.
Tiltroen til kvindernes positive indflydelse har også ført til lancering
af en ny investeringsforening, der fra januar 2010 alene vil investere i
selskaber, hvor både mænd og kvinder sidder med ved bordet, når de
afgørende beslutninger træffes. Women’s Leadership Fund er navnet
på fonden, som den schweiziske investeringsbank Naissance Capital
står bag.
”Vi tror fuldt og fast på, at det har positiv betydning for et selskabs
bundlinje, hvis der både er kvindelige og mandlige medlemmer af
bestyrelsen“, siger projektleder hos Naissance Capital Daniel Tudor.
Faktisk har Naissance Capital længe haft Women’s Leadership Fund
på tegnebrættet, men det er først nu, at markedet er modent.
I første omgang skal flertallet af de danske investorer dog ikke regne
med at kunne sætte deres opsparing i foreningen. Mindsteindskuddet
er 100.000 dollars, svarende til cirka en halv million danske kroner.
Men får foreningen succes, så håber Daniel Tudor og hans kompagnoner
i Naissance Capital, at de med tiden vil kunne tilbyde et produkt
til alle lige fra den største pensionsfond til småspareren i Sakskøbing.
blandede bestyrelser er bedst
I Naissance Capital er forventningen, at foreningens afkast på årsbasis
vil være cirka tre procent højere end det generelle afkast på aktiemarkedet.
Baggrunden for den optimistiske vurdering er blandt andet, at
flere studier har påvist en sammenhæng mellem et selskabs overskudsgrad
og kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
En af de mest omtalte undersøgelser stammer fra det respekterede
konsulentfirma McKinsey, der i 2007 undersøgte 89 europæiske topfirmaer
og fandt frem til, at selskaber med kvinder i ledelsen udkon-
26 Finans december 2009
kurrerede de mandsdominerede firmaer, både hvad angår indtægter og
aktiekurs.
Men på trods af dette har hverken Nordea, Bankinvest eller Jyske
Bank planer om at lancere en forening lig Women’s Leadership Fund.
”Man bliver nødt til at spørge sig selv, hvorvidt der investeringsfagligt
også er en god sag her. Aktuelt er køn ikke et udvælgelseskriterium,
vi vægter i Jyske Bank. I mine øjne er den her fond udtryk for, at der er
meget fokus på at lancere nogle fonde med spændende temaer. Et eller
andet, der kan skabe kant og differentiere ens fond fra resten af markedet“,
siger afdelingsdirektør i Jyske Markets Henning Mortensen.
Mere konkurrence er velkomment
I InvesteringsForeningsRådet, der er interesseorganisation for de
danske investeringsforeninger, får Women’s Leadership Fund en mere
positiv medfart.
”Alt, hvad der indebærer konkurrence og valgmuligheder for investorerne,
er velkomment“, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller og
fortsætter:
”Women’s Leadership Fund er spændende. Specielt hvis deres
påstande viser sig at holde stik, og de kan bevise, at selskaber med
kvindelige bestyrelsesmedlemmer klarer sig bedre. Jeg kan forestille
mig, at det også kan føre til overvejelser om sammensætningen af
bestyrelsen i andre virksomheder“.
Det er præcis, hvad lektor og ligestillingsforsker Karen Sjørup fra
Roskilde Universitet håber på.
”Forhåbentlig kan foreninger af den her type være med til at skubbe
til de danske virksomheder, så de får øget andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer“,
siger hun.
Sker det, vil det være til gavn for de danske virksomheder, mener
Karen Sjørup. Selvom man hverken skal skære kvinder eller mænd over
én kam, så er det nemlig hendes erfaring, at kvinder og mænd har blik
for forskellige problemer og løsninger.
”Jeg har selv siddet i Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse.

WomeN’s leadership fuNd
› Investerer i børsnoterede selskaber, der har kvindelige
bestyrelsesmedlemmer.
› Forventer et afkast, der på årsbasis er 3 procent bedre
end det generelle markedsafkast, som det opgøres af
MSCI’s verdensindeks over aktier.
› Forventer primært at investere i selskaber i Europa og USA. Håber
dog på sigt at opnå en mere global spredning i sine investeringer.
› Mindsteindskuddet er 100.000 USD. Forening vil senere
åbne for mindre indskud.
› Naissance Capital vil bruge 20 procent af sine indtægter fra administrationen
af Women’s Leadership Fund på at støtte kvinders karriere.
› Bestyrelsen tæller blandt andre den tidligere premierminister for
Canada Kim Campbell, New Zealands tidligere premier-minister
Jenny Shipley og Tony Blairs kone, Cherie Blair.
Kilde: Naissance Capital
Der var det tydeligt, at de mandlige medlemmer fra det private
erhvervsliv havde meget fokus på økonomi og overordnede ’mission
statements’, mens jeg i den sammenhæng havde mere fokus på frafaldet
og de studerendes vilkår“, fortæller hun.
er kvoter løsningen?
Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at kønssammensætningen i
de danske bestyrelser er ved at ændre sig. Hvor antallet af kvindelige
bestyrelsesmedlemmer i de børsnoterede danske selskaber i 1998 var
på 10,3 procent, så er den i dag på 10,5 procent.
Talskvinde og formand for foreningen Erhvervskvinder Charlotte
Pontopiddan mener derfor, at der ikke er nogen vej uden om kvoter
lig dem, som man har set i Norge, hvor det siden 2008 har været lovpligtigt
at have 40 procent kvinder i bestyrelserne.
”Når Danmark har så mange kvinder, der for øvrigt uddanner sig
mere end mændene, så går vi glip af en masse ressourcer, hvis vi fortsat
kun tager fra manderækken“, siger hun.
Det er ikke en holdning, der deles på politisk plan. Således har både
økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) og ligestillingsminister
Inger Støjberg (V) gentagne gange taget afstand fra kvoteordninger. n
Finans december 2009 27

TEmA: WHiSTLEbLOWER
så må der fløjtes
Indførelsen af en formaliseret whistleblower-ordning, hvor personer kan advare
om uredelige forhold inden for en organisation og dermed hjælpe ledelsen eller
myndighederne til at gribe ind, kan muligvis forhindre fremtidig svindel i milliardklassen.
Illustration: Mikkel Henssel
28 Finans december 2009

Finans december 2009 29

TEmA: whistleblower
storbaNker ueNige
om WhistlebloWere
Mens Danske Bank er i fuld gang med at indføre en ordning, hvor alle
ansatte anonymt eller med fuldt navn kan rapportere om tvivlsom adfærd,
afviser Nordea og Jyske Bank etablerede whistleblower-ordninger
Af Stephan Alsman, freelancejournalist
De største banker i Danmark er delt, i forhold til hvordan de
opfatter behovet for ordninger for whistleblowere. Kun
Danske Bank er nu gået i gang med at formalisere arbejdet
med en ordning.
Det sker, på trods af at internationale analysehuse forudser,
at den nuværende krise vil være en sand grobund for snyd
og svindel. Deloitte Financial Services gennemførte på krisens
højeste en rundspørge blandt 1.400 bestyrelsesmedlemmer,
og resultatet var, at to tredjedele af dem forventer flere sager
i 2009 og frem.
Grunden til, at ordninger for whistleblowere synes at få
stadig mere opmærksomhed, er desuden, at ordningerne
erfaringsmæssigt afslører mere snyd end virksomhedernes
30 Finans december 2009
WhistlebloWer
interne og eksterne revision. PricewaterhouseCoopers påviser
i en undersøgelse fra november 2009, at det var whistleblowere,
der afslørede 34 procent af al økonomisk kriminalitet
i danske virksomheder, mens intern revision kun fandt 30
procent af sagerne.
Danske Bank skulle efter planen være klar med første fase
i en whistleblower-ordning sidst i november efter bladets
deadline.
”Rent praktisk vil der være et telefonnummer, som alle i
organisationen kan ringe på, enten anonymt eller med navns
nævnelse, hvis de oplever tvivlsomme forhold“, forklarer Bent
Jespersen, underdirektør i Danske Bank.
Anden fase vil træde i kraft om nogle måneder, hvor syste-
Udtrykket whistleblower stammer fra de engelske politimænd, bobbies, som brugte fløjter til at signalere en forbrydelse.
Fløjten ville alarmere andre betjente og advare om fare. I en moderne sammenhæng er det en person, der advarer om
uredelige forhold inden for en organisation. Personen kan både være inde fra organisationen eller en udenforstående
iagttager. Forhold som korruption eller svig kan rapporteres internt eller til offentlige myndigheder.
Forskning peger på, at en person inden for en organisation er mere tilbøjelig til at gøre opmærksom på uredelige forhold,
hvis der er formaliserede netværk eller procedurer, der kan behandle sagen.

met bliver registreret ved Datatilsynet og på den måde bliver
rigtigt udbygget og formaliseret. Ifølge Danske Bank er
be hovet ikke kun opstået, fordi analysehuse påpeger, at det
er smart. Det internationale investormiljø, som investerer i
Danske Bank, udviser stadig større interesse i forhold til
whistleblowere.
”I Danmark har vi måske hidtil været vant til, at man blot gik
til sin nærmeste med sager, men vi får stadig flere forespørgsler
fra internationale institutionelle investorer om emnet. Det er
noget, der lægges vægt på internationalt, og eftersom det kan
implementeres relativt simpelt, ser vi ingen grund til ikke at
prøve at efterleve de her tendenser“, siger Bent Jespersen.
nykredit overvejer whistleblower-ordning
Nykredit oplyser, at organisationen er inde i en proces, hvor
man overvejer at indføre en ordning for whistleblowere. Til
gengæld oplyser Nordea og Jyske Bank, at de lægger vægt
på mere traditionelle adfærdsmønstre i organisationen.
”Vi har ikke en whistleblower-ordning. Vi har almindelig
opfølgning gennem ledere og de compliance-funktioner, der
jo naturligt er en del af banken, og det system fungerer godt“,
forklarer Claus Christensen, pressechef for Nordea.
Også Jyske Bank henviser til en åben dansk virksomhedskultur,
der overflødiggør formaliserede ordninger.
”Åben og hæderlig kommunikation har længe været en af
bankens værdier, hvilket kombineret med en flad organisationsstruktur
gør, at de fleste medarbejdere ikke ville holde sig
tilbage fra at tage kontakt til bankens øverste daglige ledelse,
hvis noget forekom dem betænkeligt eller kritisabelt. Det er i
hvert fald vores hidtidige erfaring”, forklarer Jørgen Damgaard
fra Jyske Banks koncerndirektionssekretariat.
Blandt de største danske virksomheder er der inden for de
seneste år kommet fokus på behovet for ordninger, der kan
afsløre svindel. Selskaber som Mærsk, Danisco og DONG og
Vestas har taget initiativer til at oprette formaliserede ordninger.
Andre som Novo Nordisk, Novozymes og NKT har haft
ordninger i flere år. Oftest vil det i sidste ende være en særligt
oprettet Business Ethics Committee, der skal afgøre, hvad
konsekvenserne af de sager, whistlebloweren har gjort
opmærksom på, skal være. n
fiNaNsforbuNdet støtter
WhistlebloWers
I UNI Finance – den internationale sammenslutning af
finansfagforeninger – har man i flere år plæderet for at
få whistleblower-systemer i bankerne, sådan som blandt
andet en række større amerikanske firmaer har. Finansforbundets
formand, Allan Bang, der er præsident for
UNI Finance, mener, det vil være en win-win situation
for virksomheder og medarbejdere.
”Der er en tendens til, at al regulering af sektoren sker
oppefra og ned. Man lytter ikke nok til medarbejderne
nede på gulvet. Ofte er medarbejderne også usikre på,
hvad deres videre skæbne bliver, hvis de står frem og
fortæller om uregelmæssigheder i banken. En whistleblower-ordning
kan både få nogle vigtige oplysninger
frem til bankens ledelse eller til myndighederne og samtidig
beskytte den enkelte medarbejder, som leverer
oplysningerne“, siger Allan Bang.
Ordninger for whistleblowere kan strække sig fra at
være anonyme adresser, som man kan skrive til, eller
hotlines, hvor en tredjepart uden for virksomheden
tager sig af behandlingen af sagen. Finansforbundet
stiller sig gerne til rådighed som mellemled mellem
medlemmer, som har noget at fortælle, og myndighederne.
”I princippet kunne Finanstilsynet åbne op for, at medarbejdere
i pengeinstitutter kunne ringe ind med vigtige
oplysninger om deres pengeinstituts forfatning. Det
kunne medvirke til at hindre uheldige eksempler på
bankdrift, som i sidste ende fører til bankkollaps“, siger
Allan Bang, der også har nævnt ideen for økonomi-
og erhvervsminister Lene Espersen.
Han understreger, at en whistleblower-ordning ikke kun
skal sigte efter at afsløre svindel og kriminalitet. Ofte
vil det have stor værdi for virksomheden at blive gjort
opmærksom på, at medarbejdere overtræder interne
kodekser./CJO
Finans december 2009 31

TEmA: whistleblower
alle alarmklokker
blev overhørt
Bernie Madoff, der svindlede for 65 milliarder dollars, var så populær
en figur på Wall Street, at alle tilsynsmyndigheder valgte at ignorere
henvendelser fra whistleblowere gennem 16 år
Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel
Den 22. december 2008 lukkede og låste den franske aristokrat
Thierry de la Villehuchet døren til sit kontor på 22. sal i
New Yorks Midtown. Han satte sig ned og snittede derefter
sine pulsårer op med en brevkniv. Han så sig selv forbløde.
Thierry de la Villehuchet havde gennem sin fond, Access
International, investeret sin samlede formue, sammen med
1,4 milliarder dollars for nære venner og bekendte, ved Bernie
Madoff. Access International var en af de utallige såkaldte
feeder funds, der leverede kunder til Madoff.
Da Madoff blev afsløret som verdenshistoriens største
svindler – han havde svindlet for svimlende 65 milliarder dollars
– havde Thierry de la Villehuchet mistet alt. Selvmord var
for ham den eneste udvej.
Men meget tyder på, at hvis en række instanser havde reageret
rettidigt på de advarselslamper, som en sand storm af
whistleblowere leverede, så ville Madoff aldrig være nået så
langt. Og Thierry de la Villehuchet havde måske ikke behøvet
at tage sit liv et par dage før jul.
Faresignalerne om, at noget var galt ved Bernie Madoffs
imperium, begyndte næsten to årtier tidligere. En fond fra
Fort Lauderdale, Florida, var blevet kunder ved Madoff, som
lovede et fast afkast på 20 procent, måned efter måned.
Fonden, Avellino & Bienes, havde i 1992 op mod 400 millioner
dollars investeret ved Madoff.
Var det nemme penge? ”Easy peasy money“, siger Michael
Bienes i en ny film om Madoff-sagen, The Madoff Affair.
Problemet var bare, at Avellino & Bienes ikke havde tilladelse
til at være investeringsrådgivere, og i 1992 rådgav de tæt
ved 3.200 kunder.
32 Finans december 2009
glemte at lukke Madoff ned
De amerikanske tilsynsmyndigheder, Securities and Exchange
Commission (SEC), rykkede resolut ud. De frygtede, at Avellino
& Bienes stod i spidsen for et pyramidespil, et såkaldt
Ponzi Scheme, hvor gamle kunder afregnes med nye kunders
indskud. SEC frygtede, at der simpelthen ikke var penge i biksen
til at betale kreditorerne. De var lettede over at finde ud
af, at Avellino og Bienes blot formidlede pengene videre til
Bernie Madoff.
Da Avellino & Bienes blev lukket ned, udbetalte Madoff alle
de 400 millioner dollars, der var blevet investeret ved ham.
Det har siden fået iagttagere til at spørge, om Madoff drev en
legitim forretning dengang.
Men i lettelsen over, at alle kunne få deres penge, glemte
SEC én ting: Bernie Madoff havde heller ikke tilladelse til at
være investeringsrådgiver! Han burde også være blevet lukket
ned. Forglemmelsen skyldtes måske, at Bernie Madoff i 1992
var hot stuff på Wall Street. Han stod for ni procent af alle
handler på New York Stock Exchange, og han var blevet
udnævnt til formand for Nasdaq.
Det var første gang, at advarselslamperne blinkede.
Madoffs forretning svulmede nu blot yderligere. Madoff
tog ingen gebyrer for investeringer. Det stod i modsætning til
alle andre fonde og gjorde det stærkt attraktivt for de såkaldte
feeder-fonde at sende kunder til Madoff. For Madoff var det
nok blot at få kunder. Han havde dog den betingelse, at
feeder-fondene ikke måtte fortælle, at de investerede ved
ham. Men på Wall Street var hemmelighedskræmmeri normalt,
og ingen tog notits af det.

”jeg gav Dem (seC, reD.))
et kort, hvor alt var afmærket,
og jeg gav Dem en
lommelygte. men De leDte
ikke, hvor jeg havDe sagt,
De skulle kigge“.
Harry Markopolos, whistleblower i Madoff-sagen
Finans december 2009 33

TEmA: whistleblowers
Nul-gebyr-politikken var et markedsføringsmæssigt kup for Madoff.
Det bevirkede, at feeder funds tog på salgsturné til Europa, hvor de
fortalte banker, at hvis de kom med kunder, så ville de give den ene
procent af de to procent, som feeder-fonden tog, tilbage. Bankerne i
Europa skulle blot henvise kunder til Madoff, og pengene strømmede
ind. Madoff svømmede i kunder – han var hot.
Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co i
Geneve, forklarer om mekanikken:
”Investeringsmiljøet fungerer ligesom en smart bar. Alle vil sidde
ved siden af de kendte. På Wall Street vil alle investere ved de smarte.
Der går mode i det, så alle søger mod at investere ved de samme”.
Myndigheder advaret igen i 2000
I slutningen af 1990’erne mødte investeringsmanden Frank Casey
franskmanden Thierry de la Villehuchet under et sejlsportsstævne.
De to faldt i snak, og da Frank Casey også var investeringsrådgiver,
fortalte Thierry om en ny investeringsrådgiver, han var begyndt
at bruge, Bernie Madoff. Her fik Villehuchet et fantastisk jævnt afkast
hver måned.
Frank Casey spurgte interesseret til, hvilken strategi der blev
brugt. ”Split-strike conversion”, var svaret. Split-strike conversion
består af et køb af en større aktie sammen med et opvejende køb og
salg af optioner på aktien. Det er en strategi, der passer til et marked,
som går op. Casey spekulerede på, hvordan Madoff kunne levere det
samme afkast måned efter måned – selv i et marked, der ikke længere
kun gik op.
Han tog ideen med hjem til sin partner Harry Markopolos. Markopolos
vendte og drejede tallene, og kom til en klar konklusion: Det var
simpelthen ikke muligt – Madoff var et stort svindelnummer.
I maj 2000 udfærdiger Markopolos et otte sider langt dokument,
hvor han udpeger fejlene og manglerne i Madoffs forretning. Brevet
blev sendt til tilsynsmyndigheden SEC.
Et år senere havde SEC intet foretaget sig ud fra Markopolos’
brev. Det var anden gang, at faresignalerne var tydelige.
I frustration vælger Markopolos at give sin viden videre til journalister.
Blandt andet trykker finansmagasinet Barron’s en artikel med
titlen: ”Don´t ask, Don´t tell”, der henviser til det hemmelighedskræmmeri,
der herskede omkring Madoffs utroligt stabile investeringer.
34 Finans december 2009
”investeringsmiljøet fungerer
ligesom en smart bar. alle vil siDDe
veD siDen af De kenDte. på Wall street
vil alle investere veD De smarte.
Der går moDe i Det, så alle søger
moD at investere veD De samme“.
Michel Dominicé, investeringsrådgiver ved Dominicé & Co
sparkede lidt til dækkene
Tilsynsmyndighederne foretager sig stadig intet, men Fairfield
Greenwich, en af de store feeder-fonde, læser artiklerne, og chefen,
Jeffrey Tucker, tager over til Madoffs nye domicil for at verificere
investeringerne.
”De talte lidt sammen som venner, og så sparkede de lidt til dækkene“,
siger Stuart Singer, en advokat, der fører sag mod Fairfield
Greenwich for manglende opsyn med investeringerne.
Den 7. november 2005 tager Markopolos sig sammen og sender
et brev, han har brugt uger på at forfatte. Det er et 21 sider langt
memorandum om de åbenlyse fejl, der foregår i Madoffs virksomhed.
”Jeg er kilden til den information, der blev præsenteret for SEC’s
Bostonkontor i maj 1999”, begynder brevet, der direkte kalder
Madoff for et stort svindelnummer.
”Selvfølgelig er der ingen, der har lyst til at sige, at kejseren ikke
har tøj på, men Bernie Madoff er en svindler“, skrev han.
SEC foretog sig intet på baggrund af Markopolos’ brev – eller de
efterhånden mange breve om Madoffs svindelnummer: ”Ingen dårlige
måneder og ingen volatilitet. Regnestykket passer bare ikke“,
skrev en anden whistleblower. Og en tredje: ”Jeg er bange for, at
Bernie Madoff styrer et sofistikeret pyramide-spil“.
Senere sagde formanden for SEC, Harvey Pitt, at der ikke var
nogen åbenlys forklaring på, hvorfor SEC ikke reagerede.
”SEC havde ham i kikkerten. Men fandt åbenbart ikke noget
mistænkeligt”, sagde han.
Først i januar 2006 begyndte SEC en officiel undersøgelse. De
besøgte Bernie Madoff på hans kontor, hvor han var synligt nervøs.
To år senere, i januar 2008, frifandt de ham.
Den 11. december 2008, hvor den finansielle verden oplevede en
tumult, den ikke havde set i et halvt århundrede, krøb Madoff selv til
korset og indrømmede sit svindelnummer. 10 dage efter tog Thierry
de la Villehuchet livet af sig selv i skam.
”Jeg gav dem (SEC, red.)) et kort, hvor alt var afmærket, og jeg
gav dem en lommelygte. Men de ledte ikke, hvor jeg havde sagt, de
skulle kigge”, sagde Harry Markopolos i en senatshøring, hvor han var
tydeligt irriteret over forløbet.
Under senatshøringen var der indkaldt embedsmænd fra SEC.
De havde blikket vendt nedad mod bordpladen. n

afsløriNgeN af
guds baNkmaNd
En præst med direkte adgang til pavens inderste gemakker sladrede
fra graven om råddenskab i Vatikanets bank IOR, der involverede
mord, bestikkelse og afpresning. I oktober forlod topchefen Angelo
Caloia med tilnavnet guds bankmand sit job i skam
Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel
Da Angelo Caloia i juli 2009 præsenterede regnskabet for
Vatikanets bank, IOR, Instituto per le Opere di Religione –
institut for religiøse operationer, blev den 70-årige topchef
for pavens bank betragtet som en diskret grå eminence i
bankverdenen. Han blev kaldt Il Banchiere di Dio – Guds bankmand.
Intet tydede på, at det skulle være sidste gang, han præsenterede
regnskabet.
Men en død præst havde planlagt en anklage, der fra graven
skulle detronisere manden bag de sidste 20 års lederskab
af den katolske verdens finanser. 4.000 anklagende dokumenter,
der formelig dryppede af blod og skyld, ventede i
kulissen. De associerede pavens bank med mord, bestikkelse
og afpresning.
Tre måneder senere i oktober var Angelo Caloia fortid i
banken.
Dette er beretningen om en whistleblower i Vatikanet, som
selv dyrkede råddenskaben i banken. Og da han endte med at
fortælle omverdenen om forholdene, var det, fordi han ville
have en større del af kagen. Det er samtidig historien om, hvor
svært det kan være at rydde op i en organisation, når råddenskaben
har udviklet sig til en del af virksomhedskulturen.
Kulissen for magtopgøret er verdens mest hemmelighedsfulde
finansielle organisation, IOR, der holder til i et tårn i Vatikanstaten
fra det 14. århundrede. Pavens bank udsteder ikke
bankbøger, man kan kun blive kunde per invitation, den udlåner
ikke penge, er ikke overvåget af internationale monetære
myndigheder, og ingen ved præcis, hvor mange penge banken
egentlig administrerer. Regnskaberne siger ingenting, men de
mest gængse estimater svinger omkring 40 milliarder danske
kroner. IOR får bankhemmeligheden i de mest restriktive
skattely til at blegne.
hvide finanser
IOR var i 1980’erne blevet så involveret i mafiaens aktiviteter,
at det førte til en datterbanks kollaps. Lederen af den kollapsede
bank, Roberto Calvi, blev senere fundet hængt under
Black Friars-broen i London. Spekulationerne gik efterfølgende
på, hvem der havde hængt ham: Mafiaen eller Vatikanet.
IOR udskrev en check på 240 millioner dollars til ofrene
for bankkollapset.
Angelo Caloia, på daværende tidspunkt chef for en større
regionalbank, var dybt skuffet over det tilsyneladende moralske
forfald i den italienske bankverden, eksemplificeret af forfaldet
i selveste pavens bank. Han var aktiv i Opus Dei, en
ultrareligiøs gruppering inden for den katolske kirke, der er
mest kendt for ekstremt hemmelighedskræmmeri og et religiøst
syn, der opfordrer til martring af kødet for at opnå religiøs
trance.
Sammen med en gruppe af dybt religiøse bankfolk – blandt
andet en biskop og formanden for Italiens i dag største bank,
Banca Intesa – dannede Angelo Caloia i Milano i 1984 Gruppen
for Kultur, Etik og Finans. De ville tilbage til de høje moralske
og etiske principper, som er fundamentet i det katolske
bankkodeks Finanza Bianca – hvide finanser.
Gruppen, der basalt set bestod af folk fra netværket Opus
Dei, skubbede Angelo Caloia frem i første række som oprydder
af de tvivlsomme forhold i Vatikanets finansielle forhold. I
1989 blev han udnævnt til chef for IOR, den første uden en
baggrund som præst.
Finans december 2009 35

TEmA: whistleblower
36 Finans december 2009

Desværre skulle det blive så som så med oprydningen i banken.
IOR havde over flere årtier fået en virksomhedskultur,
hvor banken fungerede som skattely for Italiens rige og indflydelsesrige,
herunder mafiaen. Banken havde masser af
hemmelige konti, hvor sorte penge blev gemt af vejen. Der
var kort sagt mange interesser i, at oprydningen i banken
ikke blev for grundig.
en landmine midt i banken
Hvornår det blev klart for Caloia, at råddenskaben var mere,
end han kunne magte, er uklart. Men den 4. oktober 1993
blev dagen, han måtte konfrontere bankens dunkle forhold.
Ifølge referater fra whistlebloweren i Vatikanet ringede statsanklageren
fra Milano med følgende besked: ”Signor Caloia, vi
har nogle problemer i forhold til IOR’s forbindelser til Enimont“,
lød det fra statsanklageren.
Enimont var på daværende tidspunkt centrum i Italiens
største korruptionsskandale. Den havde ført til, at flere dommere
var blevet likvideret, og Enimonts to hovedejere – to af
Italiens mest kendte forretningsfolk – havde begået selvmord.
Praktisk talt alle beslutningstagere på nationalt niveau var
blevet afsløret i at modtage bestikkelse.
Statsanklageren fortalte Caloia, at man havde sporet knap
en halv milliard af de statsobligationer, der var blevet brugt til
bestikkelse, til IOR.
For Caloia var det en landmine midt i hans bank.
Han lod anklageren fra Milano forstå, at han ville vende tilbage.
Han kontaktede straks Renato Dardozzi, som var pavens
observatør af IOR. Renato Dardozzi var en elektronikingeniør,
der som 52-årig blev præst og nu som 70-årig havde opnået
en betroet stilling i Vatikanet. Det stod hurtigt klart for Dardozzi,
at sagen var yderst alvorlig.
Dardozzi og Caloia kom frem til, at den bedste strategi var
stilhed. Og dertil brugte de Vatikanstatens særlige status som
uafhængig stat. De skrev til anklageren i Milano, at Vatikanet
nægtede at samarbejde, medmindre det foregik som to suveræne
stater, altså gennem de to landes udenrigstjenester.
et spin-arbejde over 10 år
Caloia havde undgået at træde på landminen, men i stedet for
at afmontere minen nægtede Caloia nu blot at tale om den.
Ifølge Vatikanets whistleblower var det på daværende tidspunkt,
at Caloia begyndte at dække over bankens uredelige
aktiviteter.
I stedet for en oprydning begyndte Dardozzi og Caloia nu
under den største diskretion at lægge en strategi, der skulle
sørge for, at når tiden var rigtig, kunne de lancere en version af
forløbet, der fik dem selv og Vatikanet til at fremstå bedst
muligt. Et spin-arbejde, der strakte sig over de næste 10 år.
I et stykke nøje udfærdiget propaganda udgav Caloia i
2003 en erindringsbog, Finanza Bianca – Hvide Finanser.
Bogen forklarede, hvordan en biskop i IOR, Donato de Bonis,
havde fortsat den korrupte adfærd bag om ryggen på Caloia
efter hans tiltrædelse i banken.
”Den reelle magt i Vatikanets bank forblev i hænderne på
Monsignor Donato de Bonis. Han havde forbindelser til alle,
der betød noget i Rom“, forklarede Caloia i sin erindringsbog.
Finanza Bianca skød med skarpt mod alle undtagen Caloia selv.
”Den tidligere italienske præsident så op til Donato De
Bonis, det samme gjorde finansmiljøet, aristokrater og kunstnere
som Sophia Loren. Det forklarer, hvorfor banken lod folk,
der stod over for at blive retsforfulgt, have en konto i banken.
Det eneste, det krævede, var et vink med hånden fra Monsignor,
og en hemmelig konto blev åbnet“, skrev Caloia, der ikke
forsømte at beskrive sin egen heltemodige indsats over for
skurken, Donato de Bonis. Han fik biskoppen fyret – og så var
alt vel i skønneste orden?
bruddet mellem Dardozzi og caloia ikke helt.
Præsten og rådgiveren Dardozzi vidste nemlig, hvordan banken
til stadighed kanaliserede millioner til de mest prominente
cirkler i Italien gennem hemmelige konti. Millioner, der blev
brugt til bestikkelse og afpresning. Og han brugte ivrigt IOR's
fotokopimaskine til at dokumentere alt, hvad der foregik.
De dokumenter brugte han uden at blinke med øjnene, da
det kom til et smerteligt brud mellem ham og Caloia. I 2003
var den snart 80-årige Dardozzi forurettet over, at Caloia ikke
ville give ham en kommission for hans hjælp i et ejendomssalg
af et større stykke af kirkens land uden for Firenze.
Dardozzi nåede inden sin død i 2003 at videregive dokumenterne
til en undersøgende journalist, Gianluigi Nuzzi. Det
førte til bogen Vaticano SpA (Vatikanet Aps), udgivet i august
i år. Bogen indeholdt Renato Dardozzis minutiøse gennemgang
af, hvordan IOR havde forsat med at hvidvaske penge og
skjult sig under diplomatisk immunitet. Dardozzi forsvarede
sin handling med, at han var utilfreds med, at der aldrig blev
sat en stopper for IOR’s illegale konti. Noget, han angiveligt
havde gjort opmærksom på over for Vatikanets juridiske
enhed.
Angelo Caloia havde kæmpet for at bevare Vatikanets gode
omdømme – ikke ved at rydde op, men ved at feje sager ind
under gulvtæppet. I omverdenens optik gjorde det ham til en
del af råddenskaben i IOR, og i oktober var oprydderen selv
blevet en belastning for Vatikanet. Il Banchiere de Dio forlod
banken i skam.n
(Kilder til denne artikel er bøgerne:"Vaticano SpA" af Gianluigi Nuzzi,
Chiarelettere, Milan, 2009 og ”Finanza bianca. La Chiesa, i soldi, il potere“
af Angelo Caloia og Giancarla Galli (Mondadori, Milan, 2004. samt artikler
i medierne La Republica, Rai, Radio 3 og Gruppo Editoriale L’Espresso).
Finans december 2009 37

havets rigDoM
eN fjerN verdeNs peNge
På den lille ø Rossel i Papua Ny Guinea har befolkningen gennem århundreder
udviklet deres helt eget – og meget indviklede – betalingssystem: skalpenge.
Umiddelbart er det meget forskelligt fra vores pengesystem – og så alligevel ikke
Af Lone Nyhuus, freelancejournalist
Hundetænder trukket på snor. Fjer, som er sat på
ruller – eller grise. Så vidt forskellige former kan
penge antage. Og jo længere væk fra vores bredde-
og længegrader, jo mere afviger pengene fra vores
kroner, euro og dollars. Tilsyneladende …
Tag for eksempel skalpengene på den lille ø Rossel
i Papua Ny Guinea. Pengene består af to typer af
genstande fremstillet af muslingeskaller, og begge
pengetyper forekommer i omkring tyve rangklasser
fra almindelige skaller af lav værdi i bunden til
sjældne og meget værdifulde øverst i systemet.
Pengene kan anvendes i en lang række betalinger,
f. eks. som brudepriser og udvekslinger efter dødsfald
og videre ved svinefester og betalinger for
kanoer, huse, afgrøder og visse arbejdsydelser. Tidligere
blev de også brugt til at betale for kannibalofre
og prostituerede.
Fra 1971-1990 har den danske antropolog John
Liep gentagne gange besøgt Rossel. I alt er det
blevet til 25 måneders studieophold. Opholdene
har resulteret i adskillige internationale artikler om
fænomenet skalpenge, og i september måned forsvarede
han sin doktorgrad om emnet – og udgav
samtidig det digre værk, ’A Papuan Plutocracy –
Ranked Exchange on Rossel Island’.
”Der er forskellige former for penge i forskellige
samfund. Og når vi antropologer skal sige noget om
primitive penge, det, som man nu med et mere politisk
korrekt udtryk kalder indfødte penge, er opfattelsen
ofte, at penge, det er noget, man bruger til at
sælge og købe varer med. Men sådan behøver det
ikke kun at være“, siger John Liep, og med et lån fra
en antropologkollega, amerikaneren George Dalton,
konstaterer han: ”Money is what money does!“.
ejerens position
Ligesom i vores samfund viser skalpengene på Rossel,
hvilken position ejeren af pengene har i samfundet.
38 Finans december 2009
”Selvom Rossel-samfundet i sig selv ikke har en
opdeling a la ’adelige, borgere og slaver’, så er der
en tendens til, at skaller af høj rang kan blive arvet“,
siger John Liep og fortsætter:
”Men skallerne er ikke til nogen nytte for én, hvis
man ikke er om sig. Man skal forstå at udnytte
skallerne. Til at hjælpe sin familie og til at knytte
kontakter rundt omkring“.
Skalpengene kan nemlig lånes og lånes ud. Hvis
man for eksempel er en ung mand, der ønsker at
blive gift, vil den kommende bruds familie gerne
have et bevis for, hvor magtfuld og stærk den unge
mand er. Han begynder med at låne en stor og/eller
vigtig skal, og med den i hånden går han videre til
ejeren af en endnu stærkere skal. Med den første
skal som sikkerhed kan han så låne skal nr. 2 – og så
videre. På den måde kan den unge mand via ældre
slægtninge og med ’big men’ som sponsorer efterhånden
få lånt sig frem til at fremvise store værdier.
John Liep konstaterer:
”Evnen til at udnytte pengene er med til at
cementere samfundets vældige magtforskelle“.
Den oprindelige udsmykning
Ligesom vores ordner og priser – tænk for eksempel
på Nobelprisen – tilføres skalpengene også en
rituel værdi. For eksempel er de mest værdifulde af
skalpengene de penge, som ifølge overleveringen er
givet af guderne. De næstmest værdifulde er dem,
som har været ejet af de mest magtfulde mænd.
Pengenes rituelle værdi gør, at det giver mening at
pryde sig med sine mest værdifulde penge. Det
samme sker, når vi i vores samfund oplever højtstående
samfundsborgere føre sig frem med ordener
og medaljer på brystet – det viser, hvor meget
dette menneske er værdsat. Og i begge samfund
kan vi opleve fornemme borgere ligge ’lit de parade’
med deres mest værdifulde skatte på brystet.
”Det viser, at penge oprindeligt begyndte som
smykker. Prydelser og skatte, som vi brugte til at
pynte os med. Efterhånden begyndte man at bruge
det til betalinger. Og siden erstatninger for et liv,
man har taget, og betaling for en god brud“.
Pengenes hemmeligheder
På Rossel findes der ikke nogen manual for, hvordan
man skal vurdere eller taksere pengene. Derfor er
det forbundet med stor magt at vide noget om
pengene.
”Det er nogle meget få gamle mænd, ’big men’,
der gennem et helt liv systematisk har skaffet sig
viden om det. De har en væsentlig kontrol over
pengene og deres udveksling“, siger John Liep, der
fortæller, hvordan de informanter, han skaffede sig
– yngre mænd, der kunne lidt engelsk – var dybt
taknemmelige for at få lov til at oversætte for ham.
”Vi gik rundt og forsøgte at være med til alle de
der fester – grisefester, brudefester, dødsfester –
og hver gang måtte vi hen til en af disse gamle
mænd. De sad bag et spind af specialviden og bag
en tåge af betel. Det måtte de tygge for at klare alle
de der indviklede transaktioner. Mine informanter
var så glade: Endelig kunne de få noget at vide om,
hvordan pengene fungerer“, siger John Liep, før han
konkluderer:
”Gennem mine spørgsmål fik de viden om den
magt, som gennemstrømmer deres samfund. Ligesom
hos os er pengene på Rossel nemlig medier for
magt – og for ulighed“. n
’A Papuan Plutocracy – Ranked Exchange on Rossel
Island’ af John Liep. Aarhus Universitetsforlag.
DKK 498,00 (inkl. 25 % moms) 376 s., 2009
ISBN 978 87 7934 446 4

1 2
1 En Koopó-skal og to ndap-skaller bliver her vist frem som en del af den rituelle
betaling for en gris. Et vidne bekræfter betalingen ved at røre ved skallerne
2 John Liep er her fotograferet under en registrering af en dødsfest tilbage i 1972.
John Liep fortæller, at han blev tilbudt stedets eneste stol, og at det var en af
de indfødte, som senere foreslog, at hans billede skulle tages
3 Den gamle mand Mgwimiaya ligger lit de parade hyllet ind i et lagen.
På den døde krop er lagt en række af hans mest værdifulde ndap-skaller
4 På øen Rossel i Papua Ny Guinea er pengene lavet af muslingeskaller og inddelt i tyve rangklasser.
3 4
Finans december 2009 39

globalt
Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel
islaNd – Nu udeN
mcdoNald's
Island skred en tand længere ud i periferien af
den globale økonomi, da McDonald’s kundgjorde,
at kæden ville lukke sine tre restauranter i
det kriseplagede land, og at der ikke var planer
om at vende tilbage. Dermed kom Island, der
var et af verdens rigeste lande per indbygger,
indtil banksektoren kollapsede sidste år, i klub
med en lille række europæiske lande som Albanien,
Armenien og Bosnien-Hercegovina, der
også er dømt uværdige til at modtage burgerkædens
velsignelser.
McDonald’s forklarede lukningen med det
meget udfordrende økonomiske klima og den
unikke operationelle kompleksitet i at drive forretning
i en nation med kun 300.000 indbyggere
på kanten af den arktiske vendekreds.
Direktør Magnus Ogmundsson sagde, at det
ville være nødvendigt med en prisstigning på
20 procent, hvis forretningen skulle være profitabel.
Det ville have bragt prisen for en Big
Mac i Island op på 5,75 dollar – det vil sige dyrere
end i Schweiz, der ellers ligger højest på
det internationale Big Mac-indeks.
40 Finans december 2009
kasiNokapitalismeNs
eNdeligt
”vi unDgår ikke nye
kriser, meDminDre
nogen kan opfinDe
en metoDe til at æn-
Dre Den menneskelige
natur”.
Alan Greenspan, forhenværende direktør
for den amerikanske nationalbank, FED
Las Vegas har om nogen været sindbillede på
den store finansielle optur og derpå den tilsvarende
nedtur. Ingen anden amerikansk by er
vokset så hurtigt i de foregående årtier. I 1980
var der 460.000 indbyggere, nu er der to millioner.
I de sidste to år er huspriserne halveret,
og arbejdsløsheden er steget fra tre til 13 procent.
Det ene store, fantasifulde byggeprojekt
efter det andet er stoppet og ligger nu mørkt
og dødt i striben af blinkende lygter.
Las Vegas startede som legeplads for mafiaen,
og ingen bank med respekt for sig selv ønskede
sit navn sat i forbindelse med byen i Nevada.
Men i 1980’erne kastede Wall Street de
fine fornemmelser over bord, og det ændrede
Las Vegas’ karakter. Nu skød det ene mondæne,
luksuriøse hotel og kasino op efter det andet,
og det blev et sted, hvor flere og flere virksomheder
sendte deres medarbejdere på
”seminar“som belønning for at have bidraget til
voksende bundlinjer. Det er helt slut, og nu inkasserer
bankerne trecifrede milliontab. Heriblandt,
ifølge ugemagasinet Spiegel, Deutsche
Bank og HSH Nordbank.
løNzareN sviNger piskeN
Den 22. oktober fortalte Ken Feinberg, USA’s
lønzar, 136 topledere i syv amerikanske virksomheder
på statsstøtte, at han ville reducere
deres indkomster med 50 procent, i forhold til
hvad de tjente sidste år. Det gjaldt blandt andet
højt placerede medarbejdere i AIG, Bank of
Amerika og Citigroup.
Feinberg blev udpeget af det amerikanske
finansministerium, da kongressen i februar
vedtog redningspakken ”The American Recovery
and Reinvestment Act”, og han blev hurtigt
døbt lønzaren.
I modsætning til de to tidligere job, der gjorde
ham fortjent til posten, er det ikke et job,
man får mange fans i. For 25 år siden blev han
udpeget til at fordele 200 millioner dollar til
Vietnamveteraner, der var blevet forgiftet af
plantegiften Agent Orange. Siden blev han chef
for ”The 9/11 fund“, hvor han skulle sætte en
pris på alle dem, der omkom.
Kunsten for Feinberg i det nuværende job
har ikke så meget været at vurdere størrelsen.
Den vigtigste indsats har været en ændring i
aflønningens sammensætning og måden, den
bliver udbetalt på.

libaNoNs baNker
er rollemodel
På et tidspunkt hvor banker over store dele af verden
er sendt til tælling af finanskrisen, hvor går man
da hen med sine opsparinger, hvis man vil sikre sig
et stabilt udbytte?
Det lyder måske ikke umiddelbart logisk, at et
godt svar på dette spørgsmål er Libanon, en af
klodens mest ustabile og krigshærgede nationer.
Men det er ikke desto mindre den konklusion, som
økonomer og analytikere har måttet drage. Lidt
over et år efter, at de første banker blev ofre for
finanskrisen, strømmer pengene ind i Libanon, hvis
banker er blandt de få i verden, som i dag kan prale
af et stort overskud i likviditet.
Faktisk er interessen lige ved at blive for stor,
måtte landets centralbankdirektør konkludere for
nylig.
”Pengene vælter ind i landet... i et sådant omfang,
at bankerne har vanskeligt ved at investere dem
alle“, sagde Riad Salameh til Bloomberg.
De libanesiske bankers succes er også blevet
bemærket i Den Internationale Valutafond, IMF. Da
fonden i oktober offentliggjorde en rapport om
Mellemøstens økonomi, blev bankernes håndtering
af krisen fremhævet som forbilledlig.
”De libanesiske bankers reaktion var både hurtig
Af Rasmus Bøgeskov Larsen, freelancejournalist
Ifølge den Internationale Valutafond, IMF, bør alverdens banker i disse finanskrisetider
hente inspiration i et af verdens mest krigshærgede lande. I Libanon har bankerne
nemlig ikke blot undveget krisen, men tjener ligefrem penge på den
og passende, og andre lande bør bruge den som
model”, sagde topøkonomen Eric Mottu til den libanesiske
avis Daily Star.
At man ifølge IMF skal rejse til kriseramte Libanon
for som bank at finde inspiration til at vægre sig
mod kriser, er måske i virkeligheden ikke så selvmodsigende
igen. For mens optimismen indtil for
nylig syntes ubegrænset i store dele af bankverdenen,
har Libanons problemer netop lært dets banker
altid at være forberedt på det værste.
I årtier har de skullet operere under forhold, hvor
kriser pludseligt kunne opstå, hvis nye kampe brød
ud med den israelske nabo, eller der gik hårdknude i
landets indviklede kombination af demokrati og
klanstyre. Når bankerne samtidig historisk har været
et centralt bindeled mellem de olierige stater i Golfen
og Vesten og har udgjort fundamentet i landets
økonomi, har der eksisteret både ekspertise og incitament
til at skabe et effektivt bolværk mod kaos.
Og det er i dette værn, at der ifølge IMF ligger en
lektie for verdens banker. Det bygger dels på, at
bankerne selv har fulgt en konservativ udlånspolitik,
og dels på, at den libanesiske centralbank har pålagt
bankerne stramme regler for risikofyldte investeringer,
krævet, at de bevarede store reserver, og
globalt
tvunget mindre banker til at fusionere med større.
En restriktiv linje, som blev yderligere styrket, da
landets centralbankdirektør – og dygtige spåmand
– i 2007 forbød bankerne at foretage de senere så
fatale subprime-investeringer.
Alt i alt en politik, der til forveksling kunne minde
om den, som mange økonomer mener, at alle banker
burde have fulgt.
”Man skulle næsten tro, at de havde en krystalkugle.
Det var et meget klogt træk af de libanesiske
lovgivere ikke at blive involveret i alle de risikable
internationale investeringer, som viste sig at blive
mange bankers undergang“, har en anden af IMF’s
økonomer, Edward Gardner, udtalt til BBC.
Ifølge centralbankdirektøren selv bygger succesen
på øvelse snarere end spådom.
”Det system, vi har skabt, er blevet testet af
krige, af ustabilitet, af politiske attentater. Vores
sektor ville have været meget mere udviklet, havde
Libanon været foruden dets politiske og sikkerhedsmæssige
risikoer, men det har også fået os til at
udvikle en konservativ refleks, fordi vi altid har måttet
forberede os på de værst tænkelige scenarier“,
har Riad Salameh forklaret.
Finans december 2009 41

MøDekUltUr
bliv kreativ på kommaNdo

Op til tre måneder af et års arbejdstid går med møder – og mange
af os oplever en stor del af tiden som rent tidsspilde. Men selv
små ændringer kan ændre mødekulturen og lokke det eftertragtede
makkerpar, kreativitet og innovation, ud at lege, mener
Bo Krüger, der er ekspert i kreative processer
Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten
”Skal vi tage en runde og høre, hvad I hver især har gang i?” Mødelederen kigger som sædvanlig opfordrende
på den nærmestsiddende.
Hvis du sidder med ved bordet, er det nu, du bør gøre alle en tjeneste ved at sige: ”Nej! Lad os gøre
noget andet!”.
For runden er en klassisk mødedræber, som vi slæber os igennem ved mødeborde med kaffekrus og
termokander over det ganske land. Pligtskyldigt afrapporterer den ene efter den anden, mens resten
falder lidt hen. Andre dræbere er, at møder næsten altid varer en time, uanset om der er meget eller lidt
at drøfte – og at vi stort set altid sidder samme sted mødet igennem.
Og det er ærgerligt, for ifølge Bo Krüger skal der ganske få ændringer til for i stedet at få en veloplagt
oplevelse, der kaster mange ideer af sig. Han er direktør i Moving Minds og ekspert i mødekultur
og kreative processer; hans metoder bruges blandt andet af nogle af Finansforbundets konsulenter:
”Mange af forbundets medlemmer bruger mindst to timer om dagen på møder – svarende til godt
en fjerdedel af arbejdstiden. Derfor er det vigtigt at få noget godt ud af dem, men typisk opleves
omkring 20 procent af et møde som rent tidsspilde af deltagerne. Det skyldes bevidstløs mødekultur
og vanetænkning, og kan man rokke lidt ved den, bliver mødet på en gang mere effektivt og idérigt“.
kreative bankansatte
Bo Krüger sammenligner den forstenede mødekultur med tv-kanalernes udvikling igennem de seneste
årtier:
”Tidligere sad alle og så ’På med pilen, Palle!’, for der var kun samme tv-kanal, mens udbuddet i dag
afspejler, at vi har udviklet os til et informationssamfund med andre behov. Mødekulturen derimod har
ikke flyttet sig, den sender stadig kun på en kanal, selv om evnen til at tænke innovativt og kreativt er
mere efterspurgt end nogensinde. Og på trods af at det faktisk er muligt at være kreativ på kommando,
uanset om man er bankmand eller musiker – kreativitet følger ikke fag“.
Til gengæld taber kreativitet pusten i vanens kvælertag. Mennesket er et vanedyr, fordi det sparer
energi og er trygt at gøre, som man plejer, men ved en bevidst indsats kan man løsne grebet:
”For det første kan man gøre noget ved mødestedet. Mødes et nyt sted, tage ud til en kunde i stedet
for omvendt eller bare fjerne mødebordet, hvis man plejer at sidde om et. Uden bord er man mere mobil
og kan se mere af hinandens kropssprog, det giver en anden dialog. Man kan lettere rejse sig og tage en
stående brainstorm eller gå et andet sted hen – til en tavle for at tegne en mindmap, måske. Eller sætte
sig i små grupper. Det er godt at variere“, understreger Bo Krüger.
flere forslag
En mødefælde, som mange går i gang på gang, er at være for beslutningsorienteret, forstået på den
måde, at så snart der er fundet en mulig løsning, bliver den valgt.

MøDekUltUr
Fem spark til
den mødetrætte
› AFKLAR FORMÅLET
Der er pokkers til forskel på et møde, hvor formålet er at træffe beslutninger
hurtigt, og et, hvor viden og idéer deles mere uforpligtende.
Ofte ved deltagerne ikke på forhånd, hvad formålet er. Mødelederen
kender det forhåbentlig, men husk at formidle det til deltagerne.
› GøR NOGET VED DE FYSISKE RAMMER
Prøv at ændre rammen i møde lokalet, så det passer til mødets formål.
Til et kreativt møde kan der være små bolde, sjove møbler og glad musik,
der kan inspirere. Beslutningsmøder kan holdes stående i et strømlinet
rum. Overvej også, om mødet kan holdes et nyt sted: på ta get, i haven,
hjemme hos en af jer, hos kunden eller inde i pengeboksen.
› UDPEG EN MøDEFACILITATOR
Ofte er vi for slappe i afviklingen af møder, mange tager
ikke mødelederrollen alvorligt. Sørg for, at der altid er en mødefacilitator,
en moderne mødeleder, som sikrer, at kurs, tid og energiniveau holdes.
Lad evt. hvervet gå på skift.
› TæNK I MÅDEN, I MøDES PÅ
Hvilke arbejdsmetoder fremmer mødets formål? Et godt møde involverer
alle deltagere, så de kan blomstre med deres viden og talenter. Behøver
alt foregå i plenum omkring et bord med en talerliste? Prøv med summerunder,
brainstorme, små energi givende øvelser, skift plads m.m.
› VARIATION
Det trætter og gør os ukoncentrerede at sidde på samme måde for
længe. Hold mødet på en ny måde, f.eks. stående eller uden bord.
Fysisk mobilitet skaber også tankemæssig mobilitet.
Læs mere på www.movingminds.dk eller i ”Mødeledelse“
af Bo Krüger, Børsens Forlag.
44 Finans december 2009
”Det er uheldigt, for der skal mange forslag til, før de nye ideer kommer. Typisk
skal man igennem tre-fem ideer, før man når frem til noget, der er originalt og
rykker et nyt sted hen. Så hvis man stopper, straks man øjner en løsning, ender
man med noget, der er set tusind gange før“, siger Bo Krüger.
Han fremhæver mødediamanten – en model med en åbnefase, hvor der skal
være plads til alle typer af ideer og input, efterfulgt at en periode, hvor man
danner sig overblik, og derefter en lukkefase, hvor man udvælger og fordyber sig
i nogle af forslagene. Så er man klar til at træffe beslutning og til at handle.
”Hvis man har en nulfejls-kultur, hvor man holder sig tilbage af frygt for at
sige noget dumt, hæmmer det kreativiteten. Det er naturligt, at der er nulfejlskultur
i finanssektoren, når det gælder slutprodukterne, men den skal ikke have
lov at invadere mødernes åbnefase. Det skal være tilladt at tænke noget vildere”.
Også humor er en fantastisk fødselshjælper for kreativitet, selv om den ofte
behandles som noget, der skal udryddes:
”Hvis man morer sig på mødet, er der typisk en, der siger: ”Nå!”. Og det betyder,
at man skal til at komme i gang med det vigtige. Men humor gør os glade, så
vi er mere positive over for hinanden – og positive udsagn hjælper den kreative
proces. Undersøgelser har vist, at der skal være en overvægt af positive udsagn
på 12 mod 1 negativt, før det bliver for meget af det gode”, fortæller Bo Krüger.
Mødelederen skal være med til at sikre, at der er plads til både idéregn og
humor, men meget ofte er det så som så med ledelse af møderne:
”Mødelederens opmærksomhed er typisk på indholdsdelen, mens processen
glemmes. Den skal tænkes ind i hvert enkelt mødepunkt – hvad vil fremme her?
Skal vi rejse os, se på billeder eller gå i grupper?”.
Udbytterigt
Bo Krüger møder ikke sjældent et publikum iblandet skeptiske røster, når han
drager rundt og opfordrer til at ruske op i mødekulturen:
”Der er som regel nogle, der ikke kan se, hvad det skal til for. Men når de prøver
at arbejde med den kreative proces, kan de fleste mærke, at det gør noget
positivt for dem”.
Nogle af Finansforbundets konsulenter har som nævnt taget en del af Bo
Krügers ideer om møder og kreative processer til sig og blandt andet afprøvet
dem ved et fokusmøde for unge medlemmer for nylig. Blandt deltagerne var
Julie Holm-Pedersen, boligrådgiver i Danske Bank/Realkredit Danmark, der er
vant til traditionelle møder:
”Da vi kom, stod stolene i rundkreds, uden bord. Og jeg var sådan lidt ”Hmm.
Hvad skal der nu ske?”. Vi blev bedt om at skrive to navneskilte – et med navn
og et med et emne, vi gerne ville spørges om. Jeg skrev ’poncho’, for sådan en
havde jeg på, og den har en historie. Vi spurgte hinanden ud to og to og havde
også medbragt en rekvisit hver, som fortalte noget om de unge i forbundet. Det
var sjovt og anderledes og satte gang i en kreativ proces”, fortæller Julie Holm-
Pedersen, der selv havde medbragt en løbesko, ”fordi vi skal løbe stærkt”.
Deltagerne blev også bedt om at vælge et motiv blandt en stribe billeder:
”Jeg valgte et billede af Jorden, for jeg er optaget af, at unge, der gerne vil
udstationeres, skal have den rigtige vejledning. Jeg havde tænkt på det tidligere,
men ikke i forhold til fokusgruppen, så jeg havde nok ikke taget det op i den
forbindelse, hvis jeg ikke havde set billedet”, siger Julie Holm-Pedersen, der er
sikker på, at der kom flere og andre ideer på blokken end ved et traditionelt
møde. n

medlemstilbud fra it-klubben
spis morgenmad med
Computerworld
og bliv opdateret om aktuelle it-emner.
som et led i it-klubbens samarbejde med Computerworld
anbefaler vi nu vores medlemmer at deltage gratis i Computerworlds
faglige morgenmadsmøder med fokus på aktuelle
it-emner. Computerworlds breakfast Club afholder møder
ca. 30 gange om året, hver gang med et ”varmt teknologisk
emne” på agendaen, som f.eks. mobilitet, grøn it, printerøkonomi
eller sikkerhed.
på morgenmøderne vil du i løbet af to effektive timer blive
ført gennem teknologiens muligheder og udfordringer. fire
aktuelle leverandører vil give hver sin vinkel på et aktuelt
emne, kunder vil dele ud af deres ofte dyrt købte erfaringer,
og en dreven moderator vil stille de kritiske spørgsmål, som
gør valget og beslutningsprocessen nemmere for dig i din
hverdag
Husk også at du som medlem af Finansforbundet kan få
50 % rabat på et abonnement på Computerworld
eksempler på kommende breakfast Club møder:
9 december - ballerup: erp
16 december - ballerup: Cms
20 Januar - ballerup: sikkerhed
28 Januar - aarhus: server/virtualisering
læs mere om alle de kommende breakfast Club
møder på www.finansforbundet.dk/it.
på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores itnyhedsservice
og blive løbende opdateret om aktiviteter
i it-klubben
IT-klubben anbefaler Computerworlds Breakfast Club, fordi
vi mener, at vores medlemmer, selv i en travl hverdag, skal
have mulighed for at blive opdateret med den nyeste viden
inden for it
med venlig hilsen
Steen Lund Olsen,
formand for finansforbundets it-klub

leDere
etik i krisetider
Udviklingskonsulent Michael Højlund Larsen gav forbundets
leder-medlemmer nye værktøjer til at blive en bedre leder
Af Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig
Finanssektoren er blevet angrebet for manglende etik i den
turbulente periode der fulgt i kølvandet på finanskrisen. Måske
var det derfor, at der var fyldt godt op på tilhørerpladserne
i Finansforbundets gæstekantine da forbundets leder-medlemmer
var inviteret til et foredrag om etik og ledelsesfilosofi
under finanskrisen med udviklingskonsulent Michael Højlund
Larsen.
Målet var ikke at give et svar på, hvordan etikken har rykket
sig i forbindelse med finanskrisen eller hvordan ledelsesfilosofien
bør være, men at få deltagerne til at tænke over det.
”At handle etisk er at være i overensstemmelse med sig
selv og agere ud fra det“ , sagde Michael Højlund Larsen.
Der var der ingen færdige svar i Michael Højlund Larsens
oplæg, men værktøjer til at få større indsigt i sine egne og
organisationens værdier og bruge dem aktivt i den daglige
ledelse.
Foredraget var det andet i en serie på fire foredrag rundt
om i landet, og reaktionen fra de fremmødte var positiv.
46 Finans december 2009
god debat om etik
Pensionschef Dorrit Andersen fra Forstædernes Bank synes,
at hun kan bruge de modeller Michael Højlund Larsen gennemgik
i praksis.
”Hare’s model vil jeg kunne bruge i min dagligdag. Den er
relevant at tage med. Vi når tit kun til trin to, men ind i mellem
bør vi tænke os om, og nå helt til trin fem“, siger Dorrit Andersen
om modellen, der gennem fem trin hæver en konflikt fra
det konkrete op til det overordnede.
Jens Kristian Petersen fra Arbejdernes Landsbank var tilfreds
med den debat, der var om etik.
”Jeg kan også bruge det i min egen lille dagligdag. Hvem
skal stille spørgsmål op ad i organisationen? Men også hvem
af mine medarbejdere skal stille spørgsmål til mig nedefra?
Det er nødvendigt at sætte sig ind i helikopteren og løfte det
op på et højere plan”, siger Jens Kristian Petersen, der er filialdirektør
i Lyngby.
Han mener, at foredraget var en god inspiration for ham,
og det vil indgå i hans palet af ledelsesværktøjer. n

arkivet
Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum
fusioNer og
store følelser
”Den uartige bankmand fra Vejle“ førte i 1970 Veile Bank gennem en større fusion med
en stærk hånd og list på samme tid. Hermed styrede han heldigt igennem et farvand
fyldt med stærke følelser
Engang var der over 700. Nu er der cirka 130 selvstændige
penge institutter tilbage. Én efter én er mange enten gået konkurs,
blevet opkøbt eller fusioneret. Sidstnævnte kunne være en
temmelig besværlig og meget kompleks affære, hvilket et
eksempel i de østjyske købstæder Horsens, Vejle og Kolding vidner
om. Her endte et spil med et utal af forhandlinger og stærke
følelser blandt ledelse, medarbejdere og kunder med fusionsbanken
Aktivbanken i 1971.
I Horsens var byens finansielle stolthed Horsens Bank. Da den
i 1967 fik et tilbud om fusion fra den nydannede Jyske Bank, var
svaret blankt nej. Udsigten til at skulle ”underlægges“ en bank i
den konkurrerende naboby Silkeborg havde man ingenlunde lyst
til. To år senere var situationen en anden for Horsens Bank. Den
stærke økonomiske vækst i samfundet gjorde, at man havde
svært ved at efterkomme erhvervslivets ønsker om kredit,
hvorfor banken flere gange måtte sige nej til store, attraktive
udlån. Det gjorde Horsens Bank moden til at se sig om efter en
fusionspartner. Et generelt træk ved bankerne på det tidspunkt.
I Vejle var Veile Bank det dominerende pengeinstitut. Samtidig
var den en af landets førende provinsbanker. I spidsen for
banken var direktør Mads Thomsen, der gik under tilnavnet ”den
uartige bankmand fra Vejle“. Et tilnavn, han blandt andet fik, da
han til stor furore lancerede en ny kontoform i 1967: Indlån på
12 måneders opsigelse til en højere rente end konkurrenternes.
Det var et brud på den renteaftale, pengeinstitutterne internt
havde indgået, og Veile Bank blev efterfølgende smidt ud af
Provinsbankforeningen. Men det nye tiltag blev fastholdt og var
en kraftig offensiv rettet mod regionens andre pengeinstitutter.
I Kolding var der to banker, der i slutningen af 1960’erne var
godt modne til fusioner. Det var Kolding Folkebank og Kolding
Laane- og Diskontokasse. Kolding Folkebank var solid, men stod
midt i et generationsskifte, hvorfor man var åbne for en fusion.
Dette kom den anden Koldingbank for øre, og Diskontokassen
meldte ud til Folkebanken, at de var klar, hvis en mulighed skulle
opstå.
At sammensætte en stærk regional bank i Sydøstjylland lå
således ligefor, men det blev alligevel temmelig besværligt.
Koldingbankerne var positive, og Veile Bank var decideret frembrusende.
Man ville imidlertid gerne have Horsens Bank med, og
denne var som udgangspunkt også positiv. Problemet var imidlertid,
at forholdet mellem Veile Bank og Horsens Bank mildt
sagt var køligt. Disse banker havde i årevis konkurreret hårdt om
kunderne i byernes fælles opland, men redningen for fusionsprojektet
blev, at der var gode personlige forbindelser mellem
Horsens Bank og Kolding Folkebank. De indledende forhandlinger
om fusion blev afholdt mellem Koldingbankerne og Veile
Bank, hvorefter direktøren for Kolding Folkebank rettede henvendelse
til sin gode ven, direktøren i Horsens Bank. Dermed
kom Veile Bank ikke til at stå som den aggressive part, hvilket
sandsynligvis ville have skræmt Horsens Bank i hænderne på
en af de københavnske hovedbanker.
Et meget stort antal besværlige og meget følelsesladede forhandlinger
resulterede i en fusion af de fire banker til Aktivbanken
med hovedsæde i Vejle. I dag er banken en del af Sydbank. n
bankhistorie
Torvedag på Kirketorvet
i Vejle foran Martin
Nyrops dominerende
Vejle Bank, begyndelsen
af 1950'erne. Fotograf:
Johs. Rønvig. (Tilhører
Vejle Stadsarkiv)
Finans december 2009 47

48 Finans december 2009
spørgehjørNet
Godtgørelse og
efterløn
Jeg er en kvinde på 60 år ansat i et realkreditinstitut
og har været ansat hos min nuværende
arbejdsgiver i 15 år og overvejer at gå
på efterløn. Jeg vil gerne høre, hvilke godtgørelser
jeg har ret til i henhold til loven og
overenskomsten.
Venlig hilsen
Kirsten Nielsen
Svar
Jeg er usikker på, om der er tale om, at du selv
siger din stilling op, eller om du opsiges af din
arbejdsgiver. Jeg har derfor svaret dig ud fra
begge situationer.
Hvis du selv opsiger din stilling for at gå på
efterløn, har du ikke krav på fratrædelsesgodtgørelse,
hverken efter funktionærloven
eller overenskomsten.
Hvis din arbejdsgiver opsiger dig, og du har
mulighed for at gå på arbejdsgiverbetalt pension,
vil du, uanset din anciennitet på 15 år,
heller ikke opnå retten til en godtgørelse efter
funktionærloven. Det skyldes, at du ved
muligheden for at gå på pension fortaber retten
til at opnå godtgørelse efter lovens § 2a.
Til gengæld kan du have ret til den særlige
godtgørelse på fem måneders løn i henhold til
§ 102, stk. 4 i Standardoverenskomsten, idet
jeg antager, at du er ansat under Standard-
overenskomsten. Det forudsætter dog, at du
ikke går direkte på pension. Du vil på samme
vis også have ret til 20 måneders arbejdsgiver-
og medarbejderpensionsbidrag indbetalt
til din hidtidige pensionsordning.
Ved overgang til efterløn fortaber du ikke
retten til godtgørelse efter funktionærloven
og overenskomsten, ligesom retten til pensionsbidraget
efter overenskomsten heller
ikke fortabes.
Det er altså meget afgørende, om du selv
siger din stilling op, eller om du bliver opsagt.
Venlig hilsen
Kurt Wahl, faglig konsulent
Afskediget uden
begrundelse
I det sidste halve år har jeg været ansat i et
større pengeinstitut, men er her for nylig blevet
afskediget uden at få en begrundelse. Det
er meget frustrerende. Min kæreste og jeg
venter vores første barn til februar, og nu hvor
jeg står uden job, er der krise i vores lille hjem.
Venlig hilsen
Jan Johansen
Svar
Du kan kræve en skriftlig oplysning fra din
arbejdsgiver om årsagen til afskedigelsen.
Skriv til redaktionen:
Finansforbundets eksperter sidder klar til at
svare på dine spørgsmål om alt, hvad der
vedrører dit job.
Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller
Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.
Dette følger af Funktionærlovens § 2, stk. 7.
Hvis afskedigelsen skulle vise sig at være
usaglig, kan du ikke kræve en økonomisk
kompensation i den forbindelse. En kompensation
for usaglig afskedigelse er nemlig
betinget af en anciennitet i ansættelsesforholdet
på mindst et år.
At din kæreste er gravid, kan derimod
betyde, at du er blevet afskediget i strid med
ligebehandlingsloven. Fædre er beskyttet
efter ligebehandlingsloven under moderens
graviditet, uanset om tidspunktet for afholdelse
af fædreorlov konkret er varslet over for
arbejdsgiver. Det er altid en konkret vurdering
af sagens omstændigheder, om ligebehandlingsloven
er overtrådt, så vi vil råde dig til
straks at kontakte os for at få rådgivning i din
sag.
Venlig hilsen
Bente Kjær Koch, juridisk konsulent
Fuldtidsforsikret på
nedsat arbejdstid
Jeg er fuldtidsforsikret i FTF-A og overvejer
at gå ned i tid. Min tillidsmand har gjort mig
opmærksom på, at jeg ikke må være fuldtidsforsikret,
hvis min arbejdstid kommer under
30 timer om ugen. Oprindeligt havde jeg
tænkt mig at komme ned på 28 timer, men
ikke, hvis det skader min mulighed for at være

fuldtidsforsikret. Jeg mener, at I tidligere har
skrevet noget om, at det ikke var problematisk
at komme ned på under 30 timer, men jeg
kan desværre ikke huske hvor og hvornår. Kan
I hjælpe mig med, hvilke regler der gælder?
Jeg glæder mig til jeres svar.
Venlig hilsen
Anne C. Mouritzen
Svar
Du har ret i, at vi tidligere og op til flere gange
har beskrevet disse regler. Men da der stadig
er stor usikkerhed om, hvad der gælder, er jeg
meget glad for, at du netop stiller dette
spørgsmål.
Når du er fuldtidsforsikret, kan du beholde
denne forsikring, uanset hvor få timer du
arbejder. Det betyder, at du ikke bliver tvunget
i en deltidsforsikring, bare fordi du kommer
ned under de 30 timer. At være fuldtidsforsikret
betyder ikke, at der per automatik
opnås ret til den maksimale sats som fuldtidsforsikret.
Ud fra gældende regler har en fuldtidsforsikret
ret til den maksimale dagpenge- og
efterlønssats, hvis den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid mindst er 24,7 timer, og den
gennemsnitlige månedlige løn mindst er
19.000 kroner (sats for år 2009 – denne sats
følger de almindelige satsreguleringer og stiger
hvert år). Endvidere må der ikke være
noget, der hindrer én i at være fuldt til rådighed
for arbejdsmarkedet.
Jeg ved ikke, om du betaler til efterlønnen.
Hvis du gør det og vil opnå ret til den såkaldte
høje efterløn, skal du først overgå til efterlønnen
tidligst 2 år efter efterlønsbevisets dato,
og du skal have arbejdet mindst 3.120 løntimer
fra efterlønsbevisets dato og mindst 2
år frem. De 3.120 timer svarer til 30 timer
om ugen i en 2-årig periode. Arbejder du mindre
end de 30 timer, skal du udsætte overgangen
til efterlønnen til efter det fyldte 62.
år, og indtil du har tjent beskæftigelseskravet.
Den høje efterløn indebærer, at satsen er lig
med dagpengenes højeste sats, og hvor der
kun sker fradrag af faktiske løbende udbetalinger
af arbejdsmarkedspensioner.
Hvis du arbejder 30 timer eller derunder,
skal du være deltidsmedlem af Finansforbundet.
At være deltidsmedlem af Finansforbundet
påvirker ikke din ret til ydelser i FTF-A. Og
du kan sagtens være fuldtidsforsikret i FTF-A
og deltidsmedlem af Finansforbundet.
Med venlig hilsen
Cristina Puig Petersen, FTF-A Kontakten i Finansforbundet
Influenzaramt under
afspadsering
Jeg har planlagt tre dages afspadsering i starten
af december. Nu hvor influenzaen raser og
angiveligt skulle toppe omkring 1. december,
er jeg kommet i tvivl om hvad der sker, hvis
jeg eller mine børn skulle blive syg de dage,
hvor jeg har planlagt afspadsering.
Venlig hilsen
Karoline Madsen
Svar
Hvis du eller dit barn bliver syg, så du vil skulle
passe barnet, mens du skulle have afholdt
afspadsering, vil der være tale om lovligt forfald.
I den situation vil du altså ikke afholde din
afspadsering, som du så må planlægge på et
senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator
sPørgehjørnet
Bente Kjær Koch,
juridisk konsulent
Christina Puig Petersen,
FTF-A Kontakt
Rikke Agervig Helles,
juridisk konsulent
Kurt Wahl,
faglig konsulent
Finans december 2009 49

a jour
MEDDELELSER
NyHEDER
SERVICETILBUD
Kurser for tillidsvalgte
Så er de nye kurser for 2010 klar. I år har vi valgt at lægge
samtlige kurser på nettet, så derfor får du ikke et papirkatalog
i hånden.
Igen i år har vi mange målrettede og spændende kursustilbud
til dig som tillidsvalgt.
Hvis du ikke lige kan finde det kursus, som du netop sidder
og drømmer om, så kan vi fortælle, at vi har endnu flere nye
kurser på tegnebrættet, som løbende vil blive udbudt. Hvis
du interesserer dig for netværk, kommunikation, innovation
og forandringsledelse, så hold øje med hjemmesiden, for det
er her, vi vil annoncere vores nye kurser.
Jo hurtigere du tilmelder dig et kursus – jo større er chancen
for at få en plads. J Du skal have gennemført hele grunduddannelsen.
Du kan læse om kurserne og tilmelde dig på:
finansforbundet.dk / kurser & karriere / uddannelse /
uddannelse for tillidsvalgte / specialuddannelsen 2010.
50 Finans december 2009
valg til tryghedsgruppen
Finansforbundets medlemmer har over 100.000 forsikringspolicer
i TrygVesta takket være de favorable forsikringer,
Finansforbundet tilbyder. Derfor er der god fornuft i, at forbundsformand
Allan Bang er valgt til TryghedsGruppens
repræsentantskab, så han sidder med ved bordet, når der
skal træffes beslutninger.
I januar 2010 er der valg til TryghedsGruppen i Region
Hovedstaden. Her kandiderer Allan Bang igen, så hvis du er
blandt de stemmeberettigede, opfordres du til at stemme på
ham eller andre medlemmer af Finansforbundet.
”forhandling – også i modvind“
den 27.-28. januar 2010
På to dage får du bedre styr på forhandlinger af vanskelige spørgsmål. Du får inspiration
og idéer til at opnå resultater, som dine kolleger i høj grad vil værdsætte.
Erfaringen viser, at du opnår mere indflydelse på arbejdet, bedre lønforhold, større
fleksibilitet og bedre resultater på arbejdsmiljøspørgsmål.
To dage sammen med eksperter og andre tillidsvalgte giver et netværk, du kan trække
på i mange år fremover – ikke kun i rollen som tillidsvalgt, men i alle dine forhandlinger
gennem livet. Og så er det en af de sjoveste måder at blive dygtigere på.
Kurset ”Forhandling – også i modvind” finder sted 27.-28. januar 2010, Kaløvig
Center i Rønde.
Send en mail til Lisa Kjeldsen (husk cpr-nummer eller medlemsnummer), lik@finansforbundet.dk
– eller ring på telefon 3266 1410, hvis du er interesseret i at deltage.

MeDleMstilbUD
Spar penge
i hverdagen
Bliv medlem af Forbrugsforeningen og spar penge på rejser, køkkenudstyr, elektronik eller noget helt fjerde.
Foreningens kontokort kan bruges i mere end 4.500 forretninger og giver dig bonus, hver gang du bruger det.
Som medlem af Finansforbundet kan du også
blive medlem af Forbrugsforeningen og spare
penge, når du handler. Hver gang du bruger
Forbrugsforeningens kontokort i en af de
cirka 4.500 forretninger, som foreningen
samarbejder med, optjener du bonus, som
normalt er omkring 9 procent. Jo mere kortet
bruges, jo mere bonus optjener du.
Når du bruger dit kontokort, modtager ud
månedlige kontoudtog, så du præcis kan følge
med i, hvad der er købt, og hvor meget bonus
der er optjent. Bonus overføres til din konto
hvert år den 31. december. Samlet set overførte
Forbrugsforeningen både i 2007 og
2008 cirka 197 millioner kroner i bonus til
medlemmerne.
udnyt dit medlemsKab
Finansforbundet har masser af
gode medlemstilbud på hylderne.
Du kan i de kommende numre af
Finans blandt andet læse om,
hvordan du kan:
En gang om året modtager du som medlem
også Forbrugsforeningens BonusGuide med
oplysninger om alle de forretninger, man
kan handle i, og hvor meget bonus man kan
opnå i hver enkelt forretning. BonusGuiden
kan også findes på www.forbrugsforeningen.
dk.
Blandt de forretninger, der modtager Forbrugsforeningens
kontokort, er blandt andet
Star Tour, Apollo, Inspiration, Wallmans Cirkusbygningen,
Computer City, FONA, Yx og
Uno-x, Bauhaus, Thiele, Skousen, Mols-
Linien, Hemtex, Cirkus Arena, Jupiter Cykler,
Tæppeland, Triumph og KAZA, så der skulle
være rig mulighed for at finde noget for
enhver smag.
› Få karriererådgivning
› Komme på medlemskurser
› Spare på forsikringer
› Få tilbud på ferierejser
› Få personlig rådgivning
› Leje billige ferieboliger
› Få rabat på benzin
› Bruge finansjob.dk
Forbrugsforeningen er Danmarks ældste indkøbsforening.
Siden 1886 har foreningen sat
pris på sund fornuft, godt købmandskab og
ordentlig service. I dag har mere end 173.000
medlemmer dagligt glæde af et medlemskab.
121 faglige organisationers medlemmer kan
blive medlem af Forbrugsforeningen.
Meld dig ind via foreningens hjemmeside
på forbrugsforeningen.dk, eller bestil indmeldelsespapirer
i Forbrugsforeningen på 33
13 88 22. Du kan også læse mere på finansforbundet.dk/plus.
› Få bonus i 4.300 butikker
› og meget mere …
læs Mere oM MeDleMsforDelene På finansforbUnDet.Dk/PlUs.
Finans december 2009 51

MeDleMsservice
meld dig til
bestyrelsesuddaNNelse
Kompleksiteten i bestyrelsesarbejde er hastigt stigende, og eksempler på dårligt udført bestyrelsesarbejde
i sektoren de seneste par år betyder, at der fremover vil blive stillet øgede krav til alle medlemmer
i bestyrelsen.
Det råder den nye bestyrelsesuddannelse, som er etableret i et samarbejde mellem Finansforbundet,
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL), Forsikring og Pension, Finansrådet og
Aalborg Universitet, bod på. De første hold i henholdsvis København og Århus har netop gennemført
de to første af i alt fem udbudte moduler. En af deltagerne er Ole Skov, der i nogle år har været medarbejdervalgt
bestyrelsesmedlem i Spar Nord Bank
”Uddannelsen er helt sikkert relevant. Det første modul handlede grundlæggende om, hvilket
ansvar og hvilke pligter vi har som bestyrelsesmedlemmer, men det, der gør denne uddannelse unik,
er, at den er skræddersyet i forhold til finansielle virksomheder og dermed sætter fokus på de risici,
der kan påvirke de finansielle virksomheder strategisk og forretningsmæssigt. Underviserne er kompetente,
og det faglige niveau er i orden, så jeg kan helt klart anbefale andre i bestyrelsen, eller som
er tæt på virksomhedsbestyrelsen, at tage uddannelsen”, siger Ole Skov.
Han følger modulerne sammen med et aktionærvalgt bestyrelsesmedlem fra Spar Nord Bank, og
det at uddannelsen både henvender sig til medarbejdervalgte og aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer,
ser han som en stor fordel.
Der starter nye hold på bestyrelsesuddannelsen i april/maj 2010. Du kan tilmelde dig hos Lea
Thorbek i Finansrådet, lth@finansraadet.dk.
ftf-a betaler
din transport
Når man er ledig og på dagpenge, har man
pligt til at møde op til en række samtaler i
a-kassen. Det er det, man kalder for lovpligtige
samtaler. Af lovpligtige samtaler
kan blandt andet nævnes cv- og vejledningssamtalen,
som finder sted inden for
de første tre ugers ledighed, de kvartårlige
rådig hedssamtaler og sygesamtaler,
når et ledigt medlem er sygemeldt i
fire uger.
A-kasserne har ikke pligt til at refundere
transportudgifterne, når et medlem indkaldes
til en lovpligtig samtale.
I FTF-A har man valgt at refundere
transportudgifterne, hvis transportudgifterne
med billigste offentlige transportmiddel
overstiger 42 kroner.
52 Finans december 2009
ftf-a og mercuri urval
i tæt partnersKab
Ole Skov.
FTF-A og Mercuri Urval har indgået et samarbejde for at hjælpe virksomheder med at hjælpe deres
opsagte medarbejdere. Målet er at hjælpe opsagte medarbejdere med at finde et nyt job, så de ikke ender
i en ledighedssituation.
Samarbejdet forener begge virksomheders kompetencer og forcer, i en fælles indsats for at give medlemmerne,
der er i en afskedigelsessituation, bedst mulige kort på hånden.
FTF-A har gennem sit tætte samarbejde med Finansforbundet et mangeårigt og dybtgående kendskab
til de finansansatte og deres faglige område. Det er et stærkt udgangspunkt for FTF-A’s jobrådgivere, når
de skal i dialog med de opsagte medlemmer – uanset om det nye, gode job er i eller uden for den finansielle
sektor. Mercuri Urval har mere end 20 års erfaring med outplacement, karriererådgivning/coaching
og rekruttering af medarbejdere til virksomheder.
Det nyudviklede outplacementkoncept kombinerer begge virksomheders kernekompetencer og er
særligt målrettet ansatte i den finansielle sektor, hvor behovet for denne type af forløb desværre fortsat
er aktuelt. I outplacementkonceptet indgår 3 hovedelementer: individuel tilrettelagt outplacement-/karriererådgivning,
en faglig opkvalificering efter behov og et fælles netværks- og læringsforløb bestående
af en række temadage og netværksmøder.
Konceptet er så fleksibelt, at det kan tilpasses den situation, som gælder for den afskedigende virksomhed.
Det gør sig således gældende i en nyligt indgået aftale med Fionia Bank. FTF-A/Mercuri Urval
skal efter denne aftale lave individuelt tilpassede forløb for op til 80 medarbejdere, der forventes opsagt
i første halvår af 2010. I en afskedigelsessituation er det vigtigt, at der hurtigt tages hånd om de medarbejdere,
som skal forlade virksomheden. Erfaringsmæssigt viser det sig, at jo hurtigere indsatsen iværksættes,
desto større muligheder har en medarbejder for at undgå at havne i en ledighedssituation.
Derfor står FTF-A og Mercuri Urval parat til at træde til med den fælles ekspertise.
Cristina Puig Petersen, FTF-A kontakten

Service/ TeKniKere oG BeTjenTe
Gå–hjem–møde for STB’er
øst for Storebælt blev der onsdag den 24. juni holdt gå–
hjem–møde. Søren Petersen, Kompetence, gav et fyldigt og
lærerigt oplæg om, hvordan man får papir på de kompetencer,
man har eller har erhvervet sig gennem erhvervsarbejdet
i tidens løb – og ikke mindst om hvordan vi kommer videre i
udannelsessystemet.
efter indtagelse af meget lækre sandwich fra finansforbundets
kantine blev vi samlet op af en tur-båd, som sejlede os rundt i
Københavns Kanaler. Undervejs fortalte Allan mylius Thomsen
om bygninger og områder i en munter og lærerig tone,
ligesom han på finurligvis fortalte anekdoter om København
og dens indbyggere.
STB weeKend i SePTemBer
den 18. – 19. september mødtes 32 forventningsfulde STB’er
på Kobæk Strand, hvor der var indkvartering og fagligt oplæg.
Kristian Bengaard, som er ansvarlig for området, gav et oplæg
om, hvordan verdenen ser ud for STB’er i en hverdag under
konstant forandring. den efterfølgende debat var livlig og
gav ud over en faglig erfaringsudveksling gode input til, hvad
gruppen skal arbejde videre med i den kommende tid. en af
foKUSGrUPPenS SAmmenSæTninG
Alis møller harder 7924 2473 amh@bankdata.dk Bankdata
Benny fejerskov 4514 1889 bfe@danskebank.dk danske Bank
Bergur djurhuus Larsen 4075 3851 bdl@nykredit.dk nykredit
charlotte Lermark 4514 0961 chle@danskebank.dk danske Bank
inger-Susanne Korsgaard 6520 4060 suk@fioniabank.dk fionia Bank
Kristian Bengaard 4455 2567 krbe@finansforbundet.dk nykredit
mette illemann Søndergaard 3296 4600 mes@finansforbundet.dk finansforbundet
mikael Poul hansen 3363 6401 mih@nationalbanken.dk danmarks nationalbank
Per frostholm Laursen 4634 8369 pfl@roskildebank.dk roskilde Bank A/S
Søren e. nielsen 7437 7800 se.nielsen@sydbank.dk Sydbank A/S
viktor Bo fossing 4339 6510 vf@danskebank.dk danske Bank
udfordringerne for STB’erne er, at der ude på arbejdspladserne
mangler informationer om fokusgruppens arbejde, muligheder
for uddannelse og i det hele taget synlighed.
herefter gav flemming Larsen (Kobæk Strands direktør) et
entusiastisk oplæg om vin, som er hans hjertebarn. efterfølgende
var der arrangeret et vin-orienteringsløb. der skulle
besøges 4 poster, hvor der var spørgsmål af divergerende sværhedsgrad
om vin fra alverdens lande.
Lørdag morgen var der samling på parkeringspladsen med
spontan morgensang, hvorefter turen gik til Gerlev Legepark.
her tog Britt reymann Blum imod os til en dag med PlayBuilding.
hvad dette udtryk stod for, vidste vi ikke helt, men i løbet
af dagen blev vi meget klogere på begrebet. vi legede gode
gamle lege i en lidt tilrettet voksenudgave. ”To mand frem”,
”stormer” og ”ræven kommer” var nogle af legene, som vi blev
gelejdet igennem, og efterfølgende blev der reflekteret over
læringsindholdet i dem i forhold til at skabe samarbejde i grupper,
styrke kommunikationen og synliggøre de processer, der
skaber resultater.
vi sluttede af med kaffe og kage og havde haft en fantastisk
inspirerende weekend i høj klart solskinsvejr.
fokusgruppen holder møder to gange
om året, hvor bl.a. ideer til arrangementer
skabes og diskuteres.
Skulle du have lyst til at indgå i fokusgruppen
eller har du spørgsmål til
arrangementerne så send en mail til
mette Søndergaard mes@finansforbundet.dk
eller evy Grønvall
eg@finansforbundet.dk.
Finans december 2009 53

arraNgemeNter for seNiorer er et hit
Af Kristian Bengaard, HB-medlem
I Finansforbundet har vi 7.849 seniorer som medlemmer,
og det er vi rigtig stolte af. Samtidig har vi
en masse frivillige seniorer, som gør et stort stykke
arbejde for at arrangere foredrag og udflugter, som
alle seniorer kan benytte sig af.
Hen over det seneste års tid har vi arbejdet med
at finde en fremtidig rød tråd for arbejdet med
seniorer.
Vi har vedtaget, at formålet med arbejdet skal
være at skabe aktiviteter, der har seniorers interesse,
og at skabe rum for nærvær med ligesindede
samt at sikre videndeling omkring mulighederne ved
overgangen fra et aktivt arbejdsliv til en aktiv
seniortilværelse.
Vi vil gerne udbyde arrangementer og aktiviteter
af kulturel, social og musikalsk art, så der er tilbud til
flest mulig seniormedlemmer.
Vi udbyder vores aktiviteter via hjemmesiden
ledige og seNiorer
Arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende
område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra
Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område,
hvis der ikke står andet i annoncen.
seniorgruppen frederiKsborg
besøg i sankt petri Kirke
Årets første arrangement foregår i København, hvor vi skal besøge
den tyske kirke, Sankt Petri, der er den ældst bevarede
kirke i Københavns indre by. Frederik den II overdrog i 1585
kirken til den tysksprogede menighed i hovedstaden. I forbindelse
med 3-års-krigen i 1848-50 mistede kirken sin betydning.
Vi får en guidet rundvisning i kirken og i gravkapellerne,
hvor flere historiske personer er stedt til hvile. Efter rundvisningen,
der varer ca. 1 time, indtager vi en frokost med drikkevarer
i en restaurant i området.
Tid: 5. marts kl. 10.45
Sted: Sankt Petri Kirke, Sankt Peders Stræde 2,
København
Pris: 100 kr. og ledsager 300 kr.
Frist: 22. februar
Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 31,
3220 Tisvildeleje, tlf. 4870 8012
Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskupon
til ovennævnte eller betaling via netbank kontonr.
2418 6877618879 med oplysning om afsendernavn/tlf.nr.
Eventuelt afbud på selve dagen bedes givet på mobiltlf.
2855 0271. Refusion kan ikke forventes.
54 Finans december 2009
finansforbundet.dk og gennem bladet Finans, så det
er her du skal følge med i hvilke arrangementer du
kan deltage i.
Af arrangementer i 2010 i de forskellige seniorgrupper
blandt andet kan nævnes:
• Besøg på Dansk Industrimuseum og
Penge museet i Horsens
• Foredrag af Finans Seniorrejser
• 4-dages tur til Berlin
• Historisk bytur i H. C. Andersens fødeby
• Udflugt til Gråsten Slot
Med overgangen fra amter til regioner i Danmark
har vi valgt at følge trop af hensyn til vores medlemsregistreringssystem.
Det betyder ikke noget
for dig som medlem; men du vil fremover kunne se
arrangementer udbudt i regionen og ikke som hidtil i
amterne.
region syddanmarK - ribe
arrangementer i 2010
Tirsdag 23. marts 2010:
Hotel Arnbjerg, Varde, kl. 12, frokost og foredrag.
"I Danmark er jeg født" - en landskabsfortælling i billeder og
sang v/Bodil og Wolfgang Dibbern.
Tirsdag 6. juli 2010:
Hotel Arnbjerg, Varde kl. 17.30, Buffet - kaffe - musical:
The Producers/Forår for Hitler.
Tirsdag 24. august 2010:
Udflugt med bus til Gråsten, hvor vi besøger "Den Gamle Kro".
Guidet tur i Slotskirken og Slotshaven.
Torsdag 25. november 2010:
Skads Forsamlingshus kl. 13, Julemiddag og underholdning.
Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmelding i
Finans i 2010.
På Seniorgruppen Ringkøbings sommerudflugt til Fanø
stødte man ind i en dragefestival.
jeg tilmelder mig arrangementet:
netværk Midtjylland
Jul i Den Gamle By, 15. december
Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den
adresse, der er anført i annoncen.
Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til
Finansforbundet.
Navn:
Adresse:
Postnr./By:
Telefon:
Antal deltagere:
Stiger på i:

Netværk kaN være
guld værd
læS SiDe 56
Finans december oktober december 2009 55

finansjob
Netværk er vejeN
til drømmejobbet
Er du blevet fyret, eller trænger du
til at se andre omgivelser i hverdagen,
er networking alfa og omega. 70
procent af alle job bliver nemlig i dag
formidlet gennem netværk
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk
Foto: Stig Stasig og Martin Dam Kristensen
Over 2.000 medarbejdere i finanssektoren har siden
krisens start for halvandet år siden mistet deres
arbejde. En vanskelig situation at stå i, i en tid hvor
mængden af stillingsopslag er forsvindende lille. I
sådan en situation er det altafgørende, at man har
et godt netværk. For op imod 70 procent af alle job
formidles i dag igennem netværk.
Det siger kommunikationsrådgiver og coach Kristine
B. Hoffbeck fra Kommunikationshuset Reflekt/
Mixerpulten, som underviser i blandt andet networking,
senest på Finansforbundets tillidsrepræsentantkursus
”Brand dig til tillid”.
”Networking er med til at øge din markedsværdi.
De gode job såvel som opgaver bliver ofte givet til
dem, vi kender. Hvis folk har et godt indtryk af dig i
56 Finans december 2009
en eller anden netværksrelation, så vil de også
anbefale dig. Det betyder, at situationen bliver lettere,
hvis du står og mangler et job”“, siger hun og
understreger, at i krisetid er det endnu vigtigere at
networke.
sociale kompetencer vigtige
Mange undersøgelser gennem årene har vist, at når
der er store fyringsrunder, så er det ikke dem med
manglende faglige kompetencer, der ryger først,
men dem med manglende sociale kompetencer, og
hertil hører der også det at skabe relationer og netværk.
Og netop derfor er det vigtigt, at man er
mere bevidst om at skabe og bruge netværk, mener
kommunikationsrådgiveren.
”Det handler om at blive en god networker, og
for at være det skal man være en god samtalepartner.
En person, folk har lyst til at være sammen med.
Hvis man formår i en krisetid at være god til at networke
internt ved at være den, mange kommer til,
og som folk kan lide at snakke med om både faglige
og private ting, så sidder man også bedre i sædet,
når ledelsen skal vurdere, om de kan undvære en“.
Men hvis man, som mange medlemmer af
Finansforbundet har oplevet i den seneste tid, allerede
står med fyresedlen i hånden, så anbefaler
kommunikationsrådgiveren at skrue op for strategien:
”Det er helt o.k. Det betyder ikke, at du skal være
manipulatorisk eller falsk, men det handler om at
tage stilling til, hvad det er, du gerne vil have ud af
dine netværk. At tænke i, om du kender mennesker,
som du kunne få noget ud af at dyrke lidt mere.
Både for at du kan få glæde af de relationer, du har,
og så de andre kan få glæde af dine relationer. Samtidig
er det selvfølgelig vigtigt at have det etiske i
orden“.
Map the gap
Rent praktisk anbefaler Kristine B. Hoffbeck, at hvis
man som ledig laver et kort over sine forbindelser
– et såkaldt ”Map the gap“, hvor man skriver alle
sine relationer ned – det være sig private og faglige
– og derefter kigger på, hvilke relationer der kender
en og ville være gode netværkskontakter.
”Når du har udfyldt kortet, bliver det også tydeligere
for dig, hvor hullerne er i dine relationer. Og
hvem du mangler at kende i dit netværk for at blive
bragt derhen, hvor du gerne vil, med de ressourcer,
du har“, siger hun, men understreger, at ærligheden
om formålet skal være på plads.
”I dag er det jo heldigvis blevet socialt acceptabelt
at ringe op og sige, skal vi ikke holde et netværksmøde?
Så det handler om at turde overskride
den grænse”. n

Pia Sløjfer har arbejdet meget
med sit kropssprog.
er blevet mere bevidst
om at networke
Bankrådgiver og tillidsmand i Alm. Brand Bank Pia Støjfer, 48 år, deltog i
Finansforbundets tillidsrepræsentantkursus ”Brand dig til tillid“. Hun har altid
opfattet sig som en, der var god til at pleje sine relationer, og har da også
oplevet at få et job gennem sine bekendtskaber. Men efter kurset har hun
indset, hvor vigtigt det er at blive mere bevidst om at networke ikke
mindst som tillidsmand.
”Det handler jo om at blive en kendt person i organisationen, så du er i
stand til både at få et større kendskab til de ting, der foregår, og dermed
være bedre rustet til jobbet“, siger Pia Sløjfer, der især har arbejdet med sit
kropssprog.
”Med det talte ord kan du sige nok så mange ting, men hvis mimikken
ikke passer, er det jo utroværdigt. En anden ting, som jeg skal arbejde med,
er at komme ud over rampen og ud af flinkeskolen og stå ved mig selv og
mine værdier”.
gode råd om Netværk
Dialog Enetaler skaber ikke relationer. Så lyt – og vis, at du lytter. I ord
og krop. Ved anerkendende småord (ja, nå, okay, nå da), opsamling af
pointer, ved at spørge ind, ved at nikke, smile, holde blikket fast.
What’s in it of me? Mange tænker på, hvad de kan få ud af at netværke.
Tænk hellere, hvad du har at give, når du netværker. Det kommer
godt igen. Vær den gode vært i samtalen. Få den anden til at føle sig
godt tilpas i dit selskab ved at lytte, anerkende, rose og spørge ind.
Husk: En god vært pumper ikke kun den anden for viden, men giver
også af sig selv.
Relation Det starter med uformel snak, smalltalk. Brug, hvad du ser, hører
og dufter (vejret, et smykke, maden). Undgå emner som religion,
fik nyt job
gennem netværk
Mette Solberg Schmidt
brugte tidligere kolleger til
at finde sig et nyt job.
Bankrådgiver og arbejdsmiljørepræsentant i Jyske Bank Mette Solberg
Schmidt, 42 år, har deltaget i Finansforbundets ”Brand dig til tillid“-kursus.
Da hun for to år siden gerne ville skifte job efter 20 år i samme bank,
kontaktede hun tidligere kollegaer i Jyske Bank for at høre om deres
op levelser med at arbejde der.
”Det var et sted, der havde nogle værdier, som jeg gerne ville arbejde
med. Og selvom jeg sådan set var glad for mit job, syntes jeg ligesom,
der skulle ske noget nyt, derfor opsøgte jeg de tidligere kollegaer. Og
det endte da også med, at jeg fik en jobsamtale på den baggrund og så
siden jobbet i Jyske Bank“, fortæller Mette Solberg Schmidt, der efter
kurset har fået nogle redskaber til, hvordan hun i sit nye job kan bygge
et godt netværk.
politik og sex. Efterhånden kan relationen styrkes ved at gå dybere i
samtalen, lag for lag. Men varsomt. Du styrker relationen ved at tale
direkte (du, jeg), ved at spejle dig i den andens indhold og form (stemme
og kropssprog) og – når det er passende – ved klem, smil, latter.
Overensstemmelse Skab sammenhæng mellem dét, du siger, måden,
du siger det på, og dét, du gør. Vær opmærksom på, at både ord, stemme
og krop (og også beklædning) er centrale elementer i den samlede
kommunikation og derfor skal have lige dele fokus.
mod Hvis du er nervøs, så sæt et realistisk mål. Husk: Netværkeri bringer
dig ikke i reel fare. Træk på de gode oplevelser, du har med netværk,
og mind dig selv om dine kvaliteter.
Strategi Tænk strategi som en stillingtagen til, hvorfor du er der, hvad
du vil have ud af det, hvem folk skal se, når de møder dig.
Kilde: www.mixerpulten.dk
Finans december 2009 57

finansjob
arbejde er suNdt
for seNiorer
ældre har større chancer for at undgå alvorlige sygdomme, hvis de bevarer en
hvis tilknytning til deres job, end hvis de holder op med at arbejde fra den ene
dag til den anden, lyder konklusionen i en undersøgelse blandt 12.000 amerikanere
mellem 51 og 61 år, der er offentliggjort i Journal of Occupational Health
Psychology.
dårlige chefer er
farligt for hjertet
Risikoen for at få en blodprop øges markant, når man arbejde runder en dårlig
chef, konkluderer en doktorafhandling fra Karolinska Inatituttet, som det svenske
arbejdsmiljøtidsskrift Prevent refererer. Afhandlingen bygger på både delstudier
og data fra omkring 20.000 ansatte i flere europæiske lande. I et af
studierne har forskerne undersøgt sammenhængen mellem ansattes opfattelse
af chefen og risikoen for senere i livet at dø af en hjertesygdom.
Og der er god grund til at undvige de dårlige chefer. I en af de undersøgte
grupper forhøjes risikoen for at dø af en blodprop i hjertet med hele 25 procent
i løbet af en ti-årig opfølgningsperiode. Risikoen stiger, jo længere man er
ansat på en arbejdsplads med dårligt lederskab.
10 måder
at blive
populær
blaNdt
kollegaerNe
Den svenske lederorganisation Ledarna har på sin hjemmeside
har kigget nærmere på det såkaldte Kontorbarometer
fra entreprenørfirmaet Vasakronan, som har
spurgt 1.000 personer om, hvilke egenskaber de sætter
pris på hos kollegaer. De populæreste egenskaber er:
› En positiv holdning til jobbet 45 procent
› Tag ansvar 44 procent
› Vær en god kollega 43 procent
› Humor 36 procent
› Sørg for at levere resultater 27 procent
› Giv konstruktiv kritik 23 procent
› Vis omtanke 14 procent
› Punktlighed 13 procent
› Arbejder struktureret 11 procent
SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?
Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit
arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige
uddannelse eller en spændende karrierevej.
Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455
ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale
med en af vores konsulenter.
www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

Frit efter Peters Jul:
VI GLÆDER OS I DENNE TID
Snart falder julesneen hvid – og så skal vi ha’ ferie
Med mindre man måske har sagt:
“Jeg snupper glad en nattevagt
og læser tegneserie!”
Se, den slags ting kan sagtens ske
Når det er jul hos BEC
Såvel som nytårsknaldtid
For nogen møder klokken fem
Og andre går kun nødigt hjem
Så men’sker er her altid
Vi håber, jeres jul bli’r god
Med juletræ og gaverod
Og risengrød og kage
Når ferien så til sidst er slut
Med juleprut og nytårskrudt
Så har I os tilbage
Roskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dk
BEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er 900 ansatte.
97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.
BEC

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028
ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600
Der er mange plusser ved at planlægge din fremtid. Nogle af
dem er mere tid til at forkæle dig selv og dine nærmeste. Med
FSP Pension Plus kan du spare ekstra op, så din økonomi kan
bære dine fremtidsdrømme. Det kan være, at du vil tage børne -
børnene med på ferier. Holde tidligere op med at arbejde.
Eller skifte til en ny bolig. Verden er åben med en pension, der
rækker til mere. Men som også skal række længere, fordi
vores levealder er stigende.
FSP Pension Plus giver dig råd til mere
Hvorfor tage souvenirs med hjem,
når du kan tage børnebørnene med ud?
Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk
Hvis du indbetaler 2.000 kr. om måneden, er din nettoudgift
kun ca. 1.000 kr. Skattefradraget finansierer resten. FSP
Pension Plus giver dig flere muligheder for at supplere din
pensionsordning. Du kan bede din arbejdsgiver om at øge
dine månedlige indbetalinger. Du kan oprette en privat
ordning, hvor du selv indbetaler direkte til FSP. Og du kan
vælge at indbetale engangsbeløb. Valget er dit – vi er klar til
at give dig bedre råd til et bedre liv – både ude og hjemme.