Hærvejsrejse fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen
Billedserie om strækningen fra
Jelling til Kongeåen
1

Hærvejen -
Jelling - Kongeåen
Jelling
Ravningbroen
Firehøje
Kong Rans Høj
Randbøl Hede
Klebæk Høje
Bække Kro
Bække Kirke
Læborg Kirke
Vejen
Kongeåen
2

Harald Blåtands Jellingstene
3

Den store Jellingesten
Danmarks dåbsattest
Harald konge bød gøre dette kuml
efter Gorm fader sin og efter
Thyra moder sin, den Harald som
sig vandt Danmark al og Norge og
gjorde danerne kristne.
I modsætning til de fleste
runestenstekster læses der
vandret fra venstre.
Europæisk skriveskik er nået til
Danmark.
Teksten var ikke forfattet på latin, men på nordisk, ikke med latinske
bogstaver, men med runer, ikke skrevet på pergament eller skind, men
indhugget i tonstung sten.
4

Ligesom i middelalderens bøger og dokumenter blev den
udsmykket med figurer og malet i stærke farver:
Kristus på korset og det nordiske/hedenske slangedyr.
Billedet til højre er manipuleret for at vise, hvordan stenen kan
have set ud på Harald Blåtands tid.
5

Gorm den Gamles grav
Arkæologernes teori om Kong Gorm
er følgende:
Nordhøjen rummede et gravkammer
af træ. Mange af plankerne
stammede fra egetræer fældet efter
sommeren 958. - Gorm blev først
begravet i den store nordlige
Jellinghøj, men efter sønnens
omvendelse til kristendommen ca.
960 blev liget flyttet og gravlagt
under gulvet midt i den kirke, som
Harald byggede i nærheden. Det
meste af Gorms skelet blev fundet
her i 1978.
6

Han blev overført til Nationalmuseet til
nærmere undersøgelse.
Ved undersøgelsen konstateredes det,
at Gorm var omkring 50 år, da han
døde. Han har været 172 cm. høj,
hvilket var en anseelig højde på den
tid.
I år 2000 blev Gorm den Gamle
genbegravet i Jelling Kirke.
Gorm blev anbragt i et metalskrin og
placeret i et støbt betonkammer foran
koret i kirken. Stedet er markeret med
et sølvbånd i den nye gulvbelægning.
7

Jelling Kirke
Gulvbelægningen i Jelling Kirke
med sølvbåndsmarkeringen af
Gorm den Gamles grav
8

Jellinghøjene
Sydhøjen: en mindehøj uden begravelse for Thyra - kong Gorms hustru
Nordhøjen: Gorm den Gamles hedenske gravhøj
9

Kongernes Jelling og Hærvejen
Jelling var i vikingetiden kongernes
hovedsæde, når de befandt sig i
Jylland. Stedet lå tæt ved Jyllands
hovedlandevej,Hærvejen, og tæt på
det, der nu er Vejle Fjord, som den
gang gik meget længere ind i landet.
10

Ravningbroen
I 1953 blev Ravningbroen i Vejle
Ådalen fundet og undersøgt.
Egetømmeret blev dateret
dendrokronologisk til 979 - 80.
Bygherren kan have været Harald
Blåtand, og det store brobyggeri en
del af kongens plan samordnet med
opførelsen af befæstningsanlæg ved
Fyrkat og Trelleborg.
Broen har været 5,5 meter bred og
760 meter lang, understøttet af 1120
pæle nedrammet i rækker på 4.
Broens bæreevne er beregnet til 5
tons.
11

Hærvejen
og Jelling
De fuldt optrukne streger angiver kendte hærvejsstrøg
inden fundet af Ravningbroen i 1953.
De stiplede streger er hærvejsstrøg fundet efterfølgende.
12

Vejleådalen. I forgrunden model af broen, der viser dens opbygning.
13

Foto fra udgravningen i 1953
Billeder fra udstilling
i Ravning
Stationsbygning
14

Kong Rans Høj
Ved Randbøl Kirke ligger Kong Rans høj på kirkegården.
Efter sagnet faldt Kong Ran i kamp i Kongeådalen ved
Gødding Skov.
15

Firehøjene
Ifølge overleveringen udkæmpedes der i Gødding Skov et slag mellem to
lokale konger: Ran og Amled. Kong Ran og mange af hans mænd faldt
under slaget. Kong Ran blev begravet i den store høj på Randbøl Kirkegård
og kongens mænd ligger begravet i Firehøjene.
16

Rygbjergstenen
Øst for Randbøl Hede passerer
cykelruten en fredet plads med
Store Rygbjergstenen, der er en
runesten med indskriften:
"Bryden Tue rejste denne sten
over Thorgunn sin lege. Disse
stave vil leve længe".
På nudansk betyder det, at Tue
rejste stenen over sin hustru.
"Bryde" var i ældre middelalder
en, der havde opsyn med en
gårds trælle. Senere kommer
ordet til at betyde en
fæstebonde. - Det er den ældste
indskrift, som benytter ordet
bryde.
17

På trods af den poetiske
slutbemærkning "Disse stave for
Thorgun vil leve meget længe" har
stenen haft en hård skæbne. I 1874 lå
den på jorden med indskriften nedad
og blev hugget i stykker af en
stenhugger, der ville lave milesten af
den.
Da han opdagede runeindskriften
gjorde han sig stor umage med at
samle stenen med cement.
18

Randbøl Hede
Rygbjergstenen står lige ved den sidste istids
hovedopholdslinie, med det kuperede landskab ved
Randbøldal mod øst og den flade hedeslette mod vest ind over
Randbøl Hede.
Randbøl Hede giver et indtryk af, hvordan store dele af Jylland
har set ud før opdyrkning og skovplantning.
19

Klebæk Høje
Lidt nord for Bække ligger Hærvejens smukkeste og mest interessante
oldtidsminde. For ca. 3000 år siden, i bronzealderen, blev der her anlagt 2
gravhøje, der senere i vikingetiden blev udvidet med en 45 m lang skibssætning. I
stævnen af skibssætningen står en runesten fra 900-tallet med indskriften "Revne
og Tobbe gjorde disse kumler efter deres moder Vibrog".
Skibssætningen krydses af hjulspor, der vidner om, at et Hærvejesforløb senere
er blevet etableret. Sporene kan dog ikke dateres.
22

Broncealderhøjene og skibssætningen
23

Skibssætning
En skibssætning er en skibsformet gravform,
der blev brugt i broncealderen, jernalderen og
i vikingetiden. En skibssætning er udformet
som en spidsoval stensætning, der kan danne
rammen om en grav inden for skibssiderne,
eller den fungerer blot som mindesmærke for
den afdøde.
Det antages, at stenskibet symboliserer en
båd, der skulle fragte den døde til dødsriget.
24

Forrest runestenen, som en del af skibssætningen og en broncealderhøj i
baggrunden
25

Skibssætningen med
Hærvejshjulspor
26

Hærvejshjulspor
27

Runestenen
28

Hærvejskroen “Bække Kro”
Kroen blev oprettet i 1560 og fik status som privilligeret kro i 1668
29

Bække Kirke og runesten
Foran byens 800-årige kirke, står en runesten, der blev fundet i kirkegårdsdiget i
1807. Stenen er dateret til 925, men det vides ikke, hvor den oprindeligt stod.
Stenens runer siger: "Tue Ravnsunge og Funden og Gnyble, de tre gjorde Thyres
høj".
30

Læborg Kirke og runesten
Nord for den 800-årige Læborg kirke står en restaureret runesten. Teksten omtaler
en dronning Thyre - et navn, der også omtales på stenen i Bække. Det er dog ikke
sikkert, at runerne omtaler en kongelig, idet man i vikingetiden brugte "dronning"
som en almindelig hædersbetegnelse.
31

Nordsiden af Læborg Kirke med den flotte svadrestensmur.
32

Teksten på runestenen:
“Tue, Ravns ætling
huggede
disse runer efter
Thyre, sin dronning”
33

Nørregade i Vejen
Nørregade i Vejen en travl lørdag formiddag.
I dag stryger biler igennem gaden, mens travle mennesker går på indkøb.
De færdes på Hærvejen.
Tidligere har det især i forårsmånederne vrimlet med stude på vej til Skodborg,
hvor overgangen over Kongeåen var for at fortsætte rejsen til Hamborg.
34

Militarismen
I baggrunden ses Niels Hansen Jacobsens statue "Militarismen"(1899).
Kunstneren fremstillede værket under indtryk af voksende spændinger
nationerne imellem i Europa, og få år senere begyndte 1. verdenskrig.
- Men her skuer krigeren ned på Hærvejen/Nørregade, hvor mange
soldater gennem århundreder enten er trængt ind fra syd, eller
danske hære har været på vej sydpå.
35

Niels Hansen Jacobsen:
Militarismen ( 1899 )
36

I forgrunden ses "Trold lugter menneskekød" også af Niels Hansen Jacobsen, og i
baggrunden ses "Militarismen". To af hans hovedværker.
I 1896 skabte Hansen Jacobsen en vred og vild trold. Den har fået færten af et
kristent menneske og sniger sig nu frem for at slå en klo i ham.
Trolde hører til i den folkelige overtro, der på Hansen Jacobsens tid endnu var
meget levende. Landskabet blev i historier og eventyr befolket med trolde,
nisser og spøgelser, der altid enten direkte bekæmpede kristendommen, eller
hjalp, hvor bønner ikke helt slog til.
38

ongeåen
40

Kirsten Lundsby Jensen, Ribe og
Jørgen Drostrup Andersen,
Odense fotograferet ved
Hærvejsstenen ved Viborg
Kirsten Lundsby Jensen, Ribe har givet mig nyttig
feed-back på billedserierne om Hærvejen. Desuden
har Kirsten kørt de fleste af de smukke og
spændende Hærvejsture.
Så ingen Hærvejsbilleder uden Kirstens parathed,
udholdenhed og sans for at finde vej til de mange
små og ydmyge historiske monumenter.
Jeg takker meget derfor.
Fotos:
Jørgen Drostrup Andersen
Odense, Danmark
2007 - 2009
www.drostrup.dk
41