Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 9 - Inatsisartut

14. mødedag, tirsdag den 11. maj 2010, kl.10.00 

Punkt 2 

Redegørelse for dagsorden. 

(Inatsisartuts Formandsskab) 

Mødeleder: Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit 

Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit: 

Mødet er åbnet. 

På mødets nuværende stadie er der flere punkter til andenbehandling og tredjebehandling, som skal 

færdigbehandles. I dag er der otte punkter til andenbehandling og tredjebehandling, som først skal 

drøftes. 

Derefter skal drøftes fire punkter til forespørgselsdebat. 

Så kommer en redegørelse i punkt 125 om Strategiplan for Nationalparken i Nord- og Østgrønland. 

Jeg har en kort meddelelse vedrørende dagsordenen. 

2. behandlingen af punkt 47, Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at 

tage initiativ til indførelse af et forbud mod indførsel og avl af nærmere bestemte hunderacer, som 

vurderes at udgøre en potentiel fare for deres omgivelser, samt af krydsninger, hvori disse racer 

indgår, er efter ønske fra Erhvervsudvalget udsat til EM2010. 

2. behandlingen af punkt 17, Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at 

udarbejde en undersøgelse af undervisningsniveauet på de videregående uddannelser i Grønland. 

Undersøgelsen skal være sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser i den vestlige verden, er 

efter anmodning fra Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalg udsat til den 19. maj. 

3. behandlingen af punkt 27, Forslag til Inatsisartut lov om sprogpolitik, er efter anmodning fra 

Kultur-, Uddannelse-, Forskning- og Kirkeudvalg udsat til den 19. maj. 

Punkt 15, Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden 2009, er efter anmodning fra 

Naalakkersuisut taget af dagsorden. Redegørelsen vil blive omdelt inden EM2010. 

Derefter er der afstemninger. 

Det første punkt 28 har følgende overskrift: 

Qupp. 1/129

14. mødedag, tirsdag den 11. maj 2010 

Punkt 28 

Forslag til: Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest. 

(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) 

(3. behandling) 


Josef Motzfeldt, Formand for Inatsisartut (IA) 

Forslaget blev ikke under andenbehandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således ikke 

til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. 

Der er ingen, som har bedt om ordet. 

Der er ikke til 3. behandlingen fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om 

lovforslaget i den ved 3. behandlingen foreliggende form. 

Hvis der er nogen, som har glemt afstemningskortet, kan man stemme ved at rejse sig op. 

For forslaget: 29. Der var ingen, som stemte imod eller undlod at stemme. 

Forslaget er dermed vedtaget. 

For forslaget stemte 30. Jeg glemte ellers stenaldermennesket. 

Qupp. 2/129

14. mødedag, tirsdag den 11. maj 2010, kl.10.00 

Punkt 102 

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af dd.mm 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om 

brand- og eksplosions-forebyggende foranstaltninger 

(Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik) 






Der er ingen, som har bedt om ordet. 



Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemme. 


Dermed er forslaget vedtaget ved tredjebehandlingen. 

Punkt 84, som skal tredjebehandles, har følgende overskrift: 

Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2010 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift og 

motorafgift på motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer. 

Qupp. 3/129


Punkt 84 

Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2010 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift og 

motorafgift på motorkøretøjer, der ikke anvender fossile brændstoffer. 

(Medlem af Naalakkersuisut for Finanser) 






Der er ingen, som har bedt om ordet, derfor skal vi nu til at afslutte 3. behandlingen. 





Dermed er punkt 84 vedtaget i enighed. 

Punkt 95, som skal 2. behandles. Overskriften er: 

Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om pædagogisk 

udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen (præcisering af hjemmel vedr. betaling for 

benyttelse af dagtilbud) 

Qupp. 4/129


Punkt 95 

Forslag til Inatsisartutforordning om ændring af landstingsforordning om pædagogisk 

udviklende dagtilbud til børn i førskolealderen (præcisering af hjemmel vedr. betaling for 

benyttelse af dagtilbud) 

(Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke) 




Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, således er der lavet en 

betænkning til forslaget. Et enigt udvalg indtiller i sit betænkning forslaget til vedtagelse og der er 

ikke stillet nogen ændringsforslag. 



Dermed er punkt 95 vedtaget i enighed. 

Punkt 37, som skal 2. behandles. Overskriften er: 

Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til ændring 

af landstingslov om fangst og jagt, samt de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser, 

således at regulering af fangst og jagt på fangstressourcerne fremover finder sted ud fra de 

regionale og lokale muligheder. 

Qupp. 5/129


Punkt 37 

Forslag til Inatsisartut-beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til ændring 

af landstingslov om fangst og jagt, samt de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser, 

således at regulering af fangst og jagt på fangstressourcerne fremover finder sted ud fra de 

regionale og lokale muligheder. 

(Medlemmer af Inatsisartut Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit & Jakob Skade, Kattusseqatigiit 

Partiiat) 




Da forslaget blev førstebehandlet blev det henvist til udvalgsbehandling, hvorefter der blev lavet en 

betænkning vedrørende forslaget. Et flertal i udvalget bestående af medlemmer fra Inuit Ataqatigiit 

og Demokraterne indstillede forslaget til vedtagelse i betænkningen. Der blev ikke fremlagt et 

ændringsforslag. 

Der er en, som har bedt om ordet. Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen. Når der ikke foreligger et 

ændringsforslag under 3. behandlingen skal vi følge muligheden for bemærkninger, partiernes 

ordførere har mulighed for at tale i 2 minutter. 

Hans Enoksen, værsgo’. 

Hans Enoksen (S) 

Tak. Jeg vil lige fremlægge vores mindretalsudtalelse. 

Vi ser meget alvorligt på udvalgets behandling på grund af følgende: 

For det første fremførte forslagsstillerne ingen argumenter om hvilke forhold, der bør forbedres, og 

hvilke områder i loven, der bør rettes op. 

Med hensyn til behandlingen af forslaget mener vi i Siumut og Atassut, at behandlingen i Udvalget 

har været meget mangelfuld, idet vi end ikke har mulighed for høring af f.eks. KNAPK, 

KANUKOKA og Fangstrådet, idet disse uden tvivl kan fremføre forslag til forbedringer. 

Fuglebekendtgørelsen og forhold omkring isbjørnejagt, hvalrosjagt, narhvalfangst og garnfiskeri 

efter hellefisk. Atassut og Siumut ønsker, at det, som er en stor hindring for fangere og fritidsjægere 

langs kysten, bør rettes op. 

Desuden kan Atassut og Siumut ikke være enige i, at Skatte- og Velfærdskommissionen i sit arbejde 

medtager forholdene omkring fiskere og fangere samt vurderinger om lokale muligheder for 

fangstdyr. 

Dette på grund af at forhold som skal tilpasses, ikke kan overlades til Skattekommissionen, idet 

befolkningen har behov for at disse behandles så snart som muligt. Da de relevante organisationer 

Qupp. 6/129

og ikke mindst fiskerne og fangerne, som er en del af samfundet i vort land, har et godt kendskab til 

naturen og fangstdyrene, kan Atassut og Siumut overhovedet ikke acceptere at overlade arbejdet til 

Skattekommissionen – dette er overhovedet ikke på sin plads. Tak. 


Tak. Der er ingen andre, som har bedt om ordet, derfor må vi se at færdigbehandle 2. behandlingen 

af forslaget. 


For forslaget: 18. Imod forslaget: 12. 1. 

Undskyld 

For forslaget: 18. Mod forslaget: 13. Der var ingen, som undlod at stemme. 

Dermed er punkt 37 vedtaget. 

Punkt 58 skal 2. behandles. Overskriften: 

Forslag til Inatsisartuts beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en 

redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland 

A/S til Inatsisartuts efterårs samling. 

Qupp. 7/129


Punkt 58 

Forslag til Inatsisartuts beslutning om at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en 

redegørelse om fordele og ulemper ved evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland 

A/S til Inatsisartuts efterårs samling. 

(Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmann, Siumut) 




Under 1. behandlingen af forslaget fik det kun støtte fra mindretallet, og det blev ikke henvist til 

udvalgsbehandling. Der er ikke lavet et ændringsforslag. 

Der er nogen, som har bedt om ordet. Medlem af Kattusseqatigiit Partiiat, Jakob Skade. 

Jakob Skade (KP) 

Tak. Til 2. behandlingen om evt. hel eller delvis privatisering af Royal Greenland vil 

Kattusseqatigiit Partiiat fremkomme med følgende bemærkninger: 

Vi vil med henvisning tilføje vore bemærkninger under 2. behandlingen og 1. behandlingen af 

Medlem af Inatsisartut Ruth Heilmanns forslag således. 

Vi vil opfordre til at folk, som har i sinde at genåbne og overtage de produktionsanlæg, som Royal 

Greenland har vurderet som urentable og har lukket og ligger stille, snarest at tale sammen med 

involverede mhp. at genåbne disse som vedvarende er blevet lukkede. Dette med tanke på at 

renovering af disse, såfremt de skal repareres. 

Med disse bemærkninger gør vi under 2. behandlingen vore korte tilføjelser til Ruth Heilmanns 

forslag om at privatisere fabrikkerne i vort land. Tak. 


Tak. Der er ingen andre, som har bedt om ordet, derfor må vi se at færdigbehandle 2. behandlingen 

af forslaget. Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisartut om at afgive deres stemme. 

For forslaget: 14. Mod forslaget: 17. Der var ingen, som undlod at stemme. 

Dermed blev punkt 58 forkastet. 

Dermed sidste afstemningstema under afstemningerne. Punkt 118, som skal 2. behandles med 

følgende overskrift: 

Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingsforordning om 

offentlig hjælp. (Vedrørende sproglig præcisering samt kistetransport) 

Qupp. 8/129


Punkt 118 

Forslag til: Inatsisartutforordning nr. xx af xx 2010 om ændring af landstingsforordning om 

offentlig hjælp. (Vedrørende sproglig præcisering samt kistetransport) 

(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender) 




Ved 1. behandlingen af forslaget blev det henvist til udvalgsbehandling, dermed er der blevet lavet 

en betænkning vedrørende forslaget. Et enigt udvalg indtillede forslaget til vedtagelse i 

betænkningen, og ændringsforslag blev ikke fremlagt. 

Da der ikke er nogen, som har bedt om ordet, må vi se at færdigbehandle andenbehandlingen. 

Jeg skal bede medlemmerne af Inatsisatut om at afgive deres stemmer. 

For forslaget: 31. Der var ingen, som stemte imod og undlod at stemme. 

Dermed vedtager alle punkt 118 i enighed. 

Så går vi til punkt 132, som har følgende overskrift: 

Forslag til forespørgselsdebat om byggeri af ungdomsboliger hvor Grønlands Selvstyre 

deltager i finansieringen. 

Qupp. 9/129


Punkt 132 

Forslag til forespørgselsdebat om byggeri af ungdomsboliger hvor Grønlands Selvstyre 

deltager i finansieringen. 

(Medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit) 




Medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit, vil som forslagsstiller fremlægge. 

Jane Petersen (IA) 

Tak. Der er mange unge mennesker som ønsker en god opvækst. Et af de første skridt er blandt 

andet at anskaffe sig sin egen bolig. På grund af den trængte boligmangel er det desværre sådan i 

Grønland, at mange unge må blive boende hos deres forældre og mange må vente længe med at få 

tilbudt egen bolig. 

Der findes også mange unge mennesker, der lider under familiemæssige problemer, men alligevel 

må blive boende hos familien eller andre tilknyttede familiemedlemmer. Jeg mener, at det er vores 

pligt til at gribe ind for at hjælpe disse unge mennesker, som ikke får deres egen bolig eller 

kollegieværelse, da de ikke er under uddannelse. 

I Grønland findes der også mange der er blevet mødre som ganske unge og mange af dem må blive 

boende hos barnets bedsteforældre, da de ikke har deres egen bolig og også selvom de har søgt efter 

bolig. Vi har pligt til at give de unge forældre en chance til at få en tryg menneskelig udvikling. 

Hvis vi skal have forhåbninger om, at de unge forældre i fremtiden kan yde bistand for samfundet, 

vil samfundets hjælp for en betryggende opstart være at yde disse mulighed for en lejemulighed i en 

ungdomsbolig, mener jeg. 

Der findes nu om dage forældre, som optimalt ikke kan yde støtte til deres unges udvikling. Der 

findes forældre, der på grund af antallet af børn i hjemmet og størrelsen af deres bolig eller på grund 

af deres økonomiske formåen ikke kan magte at have deres unge boende. For at kunne hjælpe de 

unge fra familier, der er udsat for disse hændelser og for at kunne sikre dem en sund udvikling, må 

vi give en mulighed for at kunne ansøge en ungdomsbolig. Jeg mener det er naturligt, at samfundet 

yder støtte til unge, som har gode hensigter for at opnå resultater. 

Vi har blandt os unge under uddannelse som bor i byer med læreanstalter, som ikke kan bo på 

kollegier på grund af kollegiepladsmangel, og sættes bagerst i køen eller helt afvist som 

værelsessøgende. Jeg mener, at de unge som er under uddannelse og som allerede bor i byer med 

læreanstalter, skal have chance for at få sin egen bolig på lige fod med andre uddannelsessøgende. 

Grunden til at jeg stiller dette forslag til debat er, at jeg er bekendt med at det er samfundets pligt til 

at yde de bedste vilkår for de unge. Det er vigtigt, at den fortsatte samfundsudvikling yder bidrag til 

Qupp. 10/129

at de unge lever i en tryg tilværelse og derved give dem mulighed for at kunne arbejde selvstændigt, 

således vi kan regne med dem i fremtiden, der hvor der er behov for dem. 

I håbet om, at vi får en god dialog omkring muligheden for byggeri af ungdomsboliger, samt om vi 

kan bidrage med noget konkret til behandling af forslag til finanslov for 2011 til efteråret, ser jeg 

frem til en god debat. Tak. 


Tak til forslagstiller fra Inuit Ataqatigiit. 

Så går vi direkte videre til partiernes ordførere, idet Naalakkersuisuts svarnotat er blevet omdelt. 

Første ordfører Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 

Olga Poulsen Berthelsen (IA) 

Tak. Et veluddannet folk er folk der skaber et selvbærende samfund, og som har styrke til at værne 

om børnene og de mere svage i samfundet. Det er en grundliggende politisk holdning, som Inuit 

Ataqatigiit på sigt vil danne. 

Vi vil takke Medlem af Inatsisartut Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit for fremlæggelsen af et så vigtigt 

emne til debat. 

Jane Petersen begrunder sit forslag til debatten med bl.a., jeg citerer: ”Jeg mener, at det er vores 

pligt til at gribe ind for at hjælpe disse unge mennesker, som ikke får deres egen bolig eller 

kollegieværelse, da de ikke er under uddannelse”, og hun siger videre: ”Vi har pligt til at give de 

unge forældre en chance til at få en tryg menneskelig udvikling”, citat slut. 

Det er fuldstændig korrekt udtrykt. Sandheden er også; at alle herboende har en menneskelig ret til 

at have en bolig. Derfor har boligpolitikken en høj prioritet i koalitionen. Denne skal sikre, at alle 

får mulighed for at få bolig, da et hjem er begyndelsen til en tryg tilværelse. 

I visse byer er boligmanglen så stor, at problemet omkring de hjemløse bliver større og større. At 

der er unge, og for den sags skyld andre, hjemløse i dagens Grønland, kan ikke accepteres. 

Derfor arbejder Naalakkersuisut intenst på at anvende større midler til byggeri af almennyttige og 

betalbare lejeboliger, for at gøre tilværelsen for de mindre indkomstgrupper bedre, hvilket vi i Inuit 

Ataqatigiit også har forhåbninger til nedbringelse af boligventelisten. 

Vi er i Inuit Ataqatigiit også glade for, at vi i Finanslov for 2010 har afsat midler til 

kolligiebyggerier, som bygges i flere byer. Videre tror vi i Inuit Ataqatigiit, at disse byggerier vil 

gøre afbrudte uddannelser færre. 

Qupp. 11/129

Alene byggeri af ungdomsboliger er ikke tilstrækkeligt. Desværre er der mange unge boligsøgende, 

som må vente meget længe for at få en egen bolig. At vente på en bolig er tærende for 

vedkommende, der venter, og giver byrder for familierne og for myndighederne. Det er en politisk 

pligt at løse disse problemer hurtigere, som forslagsstilleren også udtrykker det. 

På baggrund af forannævnte, bringer vi fra Inuit Ataqatigiit, i henhold til Forretningsorden for 

Kalaallit Nunaanni Inatsisartut af 4. november 1999, senest ændret og godkendt af Inatsisartut den 

9. april 2010, § 35, stk. 4, overfor Formanden for Inatsisartut et forslag til Inatsisartuts udtalelse. 

Indhold i vort forslag er, at Inatsisartut, med henblik på nedbringelse af de i Grønland manglende 

ungdomsboliger, opfordrer Naalakkersuisut, i forbindelse med FFL 2011 og overslagsårene afsætter 

nødvendige midler til byggeri af ungdomsboliger. 

Vi regner med fra Inuit Ataqatigiit, at partierne bakker op omkring vort forslag til udtalelse, da vi 

alle medlemmer i Inatsisartut ønsker vore unge, som i fremtiden skal drive vort land, de bedste 

vilkår. 


Tak. Debatten skal føres med udgangspunkt i vor forretningsorden. 

Vi skal høre partiernes ordførere, så skal forslagsstilleren have nogle afsluttende bemærkninger, og 

derefter er der mulighed for at fremsætte et forslag til udtalelse fra Inatsisartut. 

Derfor er det nødvendigt at vente på dette, og først derefter når debatten er fuldført fremlægges 

forslaget til udtalelsen fra Inatsisartut først af mødelederen herfra. 

Den første, som har bedt om ordet i salen er Aleqa Hammond, Siumut. 

Aleqa Hammond (S) 

Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen Berthelsen sagde, at der er unge og andre hjemløse i vort 

land, og at det ikke kan accepteres - dette kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. 

Vi er alle enige, og vi har alle i samfundet pligt til at stille boliger til rådighed til unge, såsom 

forslagsstilleren udtrykker det, og det vil vi gerne være med til. 

Derfor har vi fra Siumut oprettet en børneopsparing. Dette tiltag har på længere sigt det formål at 

disse skal få mulighed for en bolig efter det 18. år, mhp. at få en god mulighed for at blive en del af 

samfundet. 

I fjernede denne mulighed for nylig, og derfor vil jeg spørge Inuit Ataqatigiit, hvordan denne 

hænger sammen med arbejdet for at specielt unge skal have mulighed for at få bolig. 


Ordfører. 

Qupp. 12/129


Tak. Det er måske ikke nødvendigt at fortælle vore bevæggrunde til, at børneopsparing er blevet 

fjernet. Men fra Inuit Ataqatigiit og Naalakkersuisutkoalitionen mener vi, at børneopsparingen, som 

skal gavne om 15 år ikke står i forhold til børnenes behov for hjælp i dag. Derfor mener vi til 

stadighed, at disse 1.000 kr. som årligt stilles som børneopsparing til bolig og uddannelse ikke er 

tilstrækkelige som opsparing. 

Desuden mener vi samfundet set under et, at forskellen mellem de mindrebemidlede børns og de 

merebemidlede børns behov er så stor, at vi pt. og i fremtiden bør finansiere de som har størst 

behov. 

Men formålet med forslaget om at give unge mulighed for bolig, er at vi har som målsætning at 

realisere dette. 


Ruth Heilmann, Siumut. 

Ruth Heilmann (S) 

Tak. Olga P. Berthelsens fremlæggelse pva. Inuit Ataqatigiit er interessant, idet de stiller et sådant 

forslag for at forbedre muligheden for boligbyggeri til unge i de kommende år. 

Jeg vil gerne spørge, idet alle ansøgninger om medbyggerboliger er blevet afslået i år fra Selvstyret. 

Vi ved at byggerier af private huse i byer og bygder i løbet af de sidste år har gavnet unge og 

familier, men der er ikke ydet nogen bevilgning fremover. 

Hvilke tanker har I om muligheden for medbyggerboliger samt om de unge ansøgere, der bare 

venter på trods af henvendelser. 


Ordfører. 


Tak. Jeg kan ikke udtale mig om afslagene for medbyggerboligerne, jeg ved ikke om disse afslag fra 

departementet, samt om begrundelserne for afslagene. Dette er embedsfolkene måske mere i stand 

til at svare på. 

Men hvis vi tænker på de unges boligbehov på længere sigt, bliver de unge på 19-25 år ifølge 

statistikken flere og flere. Det er disse som har behov for bolig, når de bliver unge og voksne samt 

når de er under uddannelse og får børn. Der er dem, som vi ønsker at støtte fra Inuit Ataqatigiit, og 

vi regner med og går stærkt ud fra, at dette forslag vil støttes fra de andre partier. 


Tak. Så til Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. 

Qupp. 13/129

Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik (D) 

Tak. Jeg har en kort kommentar til dette spørgsmål. 

For kort tid siden blev der med Finansudvalgets godkendelse bevilget penge til flere 

medbyggerboliger. 

Bl.a. i Kullorsuaq og Qaanaaq pga. at vi kan se den tydelige mangel på boliger. 

Derfor finder vi fra Naalakkersuisut den regionale planlægning, som Departementet for Erhverv har 

igangsat meget vigtig, og undersøgelserne finder sted nu. 

Derfor vil vi i fremtiden have et godt og klogt udgangspunkt til at kunne bestemme fordelingen af 

midlerne. Tak. 


Ordfører. 


Jeg takker for besvarelsen fra Naalakkersuisut, og det kan måske siges at være en besvarelse af 

Ruth Heilmanns spørgsmål. 

Arbejdet med den regionale planlægning er meget spændende og vi glæder os til at se denne, når 

den er færdig. Den skal vise hvorledes vort land skal se ud regionsvis, og skal bane vejen for os i 

forbindelse med samfundsplanlægningen. 

Desuden fremlagde Inuit Ataqatigiit her i Inatsisartut i efteråret et forslag om, at Naalakkersuisut 

skulle pålægges at udføre undersøgelser om boligmanglen og tilstanden af lejlighederne i de større 

byer. 

Denne skal fremlægges til efteråret 2010 af Naalakkersuisut, og denne glæder vi os meget til. 

Dermed får vi derigennem indsigt i hvor stort boligbehovet er, samt hvem der har mest behov. 


Tak. Så Aleqa Hammond, Siumut. 


Jeg beder om ordet, idet Naalakkersuisuts fremlæggelse vedr. medbyggerhusordningen lige før er 

lidt svært at fatte. 

I går fik Hans Enoksen, Inatsisartutmedlem pva. Siumut, en besvarelse for et spørgsmål jfr. §36, stk. 

1 i Inatsisartuts Forretningsorden. 

Qupp. 14/129

Det blev fremført at bevillingen for 2010 til medbyggerordningen var på 0 kr. Derfor er svaret svært 

at fatte - et svar i dag og et andet i går. 

Desuden fremfører Inuit Ataqatigiit ifm. tilrettelæggelsen af boligmanglen, at man specielt skal 

sigte på de unge. 

Det er ellers i orden, hvis man i byggeriet specielt tager sigte på de unge, og hvis disse, som skulle 

løfte opgaven, var så mange, kunne det ellers udføres meget enkelt. 

Men som bekendt er der mange unge, som allerede er på venteliste, som har ventet i mange år. 

Der er også mange børnefamilier, som i i mange år har ventet på en bolig. Der er mange ældre, som 

ellers ville flytte til en bolig, som er egnet for dem. Der er mange familier og enlige, som ikke 

allerede har en bolig, og som der ikke tages specielt hensyn til, hvis de unge nu skal tages specielt 

hensyn til. 

Vi ved, at der er mangel personer, der skal løfte opgaven – håndværkerne, og vi ved allerede, at 

problemet ikke kan løses med et snuptag. 

Jeg finder det ønskeligt med en forklaring desangående. 


Ordfører. 


Tak. Lad mig tage det sidste først, som vedrører håndværkerne. 

Inuit Ataqatigiit mener, at de håndværkere, som Aleqa Hammond nævner, kan gives en mulighed, 

hvis et enigt Inatsisartut og Naalakkersuisut bakker op om vor forslag. 

De, som mangler opgaver langs kysten, kan gives mulighed bl.a. ved at påtage sig disse opgaver. 

Dette finder vi meget ønskeligt. 

Vi regner med, at man på denne måde kan afhjælpe manglen på arbejde. 

Fra Inuit Ataqatigiit kender vi desuden, som du nævner, udmærket til de mange familier, ældre o.l., 

som er på venteliste. 

Vi ved udmærket, at der pt. er store problemer mht. boligmanglen, fordi boligbyggeriet de sidste 10- 

15 år har været for langsom, og da byggeriet generelt har foregået på bestemte områder. 

Vi vil lave tiltag for at eliminere dette problem, og vi håber, at der vil være opbakning. 

Qupp. 15/129


Tak. Aqqaluaq Biilmann Egede, Inuit Ataqatigiit. 

Aqqaluaq B. Egede (IA) 

Tak. Jeg vil gerne oplyse, at vi fra Inuit Ataqatigiit fuldstændig bakker op om vor ordfører. 

Desuden ved vi, at vi ved indførelse af Selvstyret har pålagt os selv økonomisk at skulle køre i 

stramme tøjler. 

Desuden må stramningerne udføres ved at yde bevillinger til de mest nødvendige tiltag. Desuden 

bakker vi fra Inuit Ataqatigiit op om forslaget, da udviklingen må ske med udgangspunkt i en mere 

ligelig fordeling af livsvilkårene i samfundet. 

Desuden er grundlaget for afskaffelsen af børneopsparingen den i dag meget skæve fordeling af 

livsvilkårene, hvilket der tilsyneladende bakkes op om. 

Vi vil fordele midlerne med udgangspunkt i de mindre bemidlede. De riges børn sørger de rige 

allerede selv for. 

Vi har under Selvstyrets vej til samfundets selvstændighed taget fordeling af midlerne til de som har 

behov som målsætning til at befolkning skal have mere lige vilkår. 

Desuden er det vort håb, at vi alle kan være med til mere ligelig fordeling og fordeling af midlerne 

til de mest trængende, ved at alle i Inatsisartut støtter forslaget. 


Næste som skal have ordet er Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Atassut. 

Siverth K. Heilmann (A) 

Tak, Formand. Selvfølgelig må forslagene vurderes. For en del år siden måske da fiskeriet havde 

gode vilkår, og da udviklingen i byerne ikke var differencieret, havde de forskellige byer såkaldte 

ungboer. 

Og hvis der pt. var sådan en målsætning, skal forslaget selvfølgelig vurderes. Men vi ved, at alle 

boligsøgende uanset om de er unge, får en bolig, hvis de ikke sættes på ventelisten. 

Derfor er det nødvendig med grundige vurderinger, og for at de uddannelsesøgende skal have bedre 

kår, og at kommunerne hjælper med til kollegiebyggerier i de forskellige byer. 

Og jeg vil erindre om, at det ikke er et særsyn, at Selvstyret også giver muligheder. 

Derfor er dette forslag velkomment, og da Naalakkersuisutkoalitionen formentlig har nogen 

forudsætninger undervejs, mener jeg og vil blot sige, at disse evt. vil være med i vurderingerne. 

Qupp. 16/129

Drøftelserne skal fortsætte, og jeg mener, at det er unødvendigt med gentagelser. Tak. 


Ordfører. 


Jeg takker Siverth K. Heilmann. Det er rigtigt, at det bør vurderes, og vi hilser alle partier, som vil 

vurdere dette spørgsmål, velkommen: Dette kan ikke forbigås. 

I korte træk - vi forestiller os ikke ungboer. I forbindelse med kollegier til de uddannelsessøgende er 

der afsat op til 100 mio. nu i 2010 og overslagsårene til kollegiebyggerier. 

Kollegier drives i forskellige byer, såsom i Aasiaat, Sisimiut, Ilulissat. Dette er meget glædeligt, idet 

vi vedvarende må udbygge boliger til uddannelsessøgennde i deres respektive byer. 


Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik 


Tak. Jeg vil lige gøre opmærksom på, idet besvarelsen til Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen blev 

nævnt. 

I afslutningen af Naalakkersuisuts besvarelse fremgår det tydeligt, at der er bevilget midler, idet der 

til Finansudvalget er ansøgt om byggeri af 12 boliger i Kullorsuaq og Qaanaaq. 

Disse byggerier vil foregå i samarbejde med kommunerne. 

Men det mest væsentlige er, at vi vil bygge boliger i Qaanaaq, og at vi er i færd med at bygge i 

Qaanaaq. Og vi kan tydeligt se, at der er stor boligmangel i Kullorsuaq. Tak. 


Tak. Og vi takker ordføreren fra Inuit Ataqatigiit, Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen. 

Vi går videre til de andre ordførere. Næste ordfører er Medlem af Inatsisartut Kim Kielsen, Siumut 

Kim Kielsen (S) 

Tak Formand. Familier er rygraden i et samfund, hvor familiernes fundament skal kunne give alle 

børn en god start på livet, hvorfor Siumut vil arbejde for en ny fremtidig boligreform, hvor der skal 

foretages en vurdering af den eksisterende boligmasse. 

Alle uanset indtægt skal have ret til en sund, god og tidssvarende bolig. Andelsboligbyggeriet skal 

udvikles og støttes løbende for at sikre at alle får mulighed for sådanne boliger. 

Qupp. 17/129

Siumut er samtidig af den opfattelse at, der ikke kun skal stilles krav til det offentlige, men også til 

at de unge således de gives incitament til at yde deres til samfundets husholdning ved blandt andet 

at tage en kompentancegivende uddannelse. 

I forslagsstillerens begrundelser nævnes flere eksempler på hvilke persongrupper der kan være 

udsat for utrygge boligforhold, hvoraf nogle bor sammen med familiemedlemmer på grund af 

økonomiske årsager, andre afventer tildeling af bolig eller kollegieværelse. 

Fra Siumut er vi enige om, at der skal forsøges at finde løsninger på boligproblemet, men vi skal 

samtidig erindre om, at der som det fremgår af Naalakkersuisut´s svarnotat er mulighed for, at 

bygge studioboliger og andre mindre mindre ungdomsboliger som enten kan bebos af unge som 

ældre der måtte have behov for en mindre bolig, men det er kommunernes opgave at boligforsyne 

sine borgere. 

Men vi er samtidig bekendt med, at kommunerne har svært ved at løse opgaven, hvorfor vi fra 

Siumut ser at, det er et større problem som skal løses i fællesskab, således vi skaber de 

grundlæggende rammer for de bolig- og uddannelsessøgende, så disse ikke skal være årsag til at 

man ikke tager en uddannelse eller giver mulighed for tryg og sund tilværelse. 

Naalakkersuisut har i deres svarnotat påpeget at kommunerne skal foretage en mere hensigtsmæssig 

byplanlægning og årsager hertil. 

Fra Siumut er vi dog bekendt med, at kommunerne i henhold til landstingsforordning nr. 11 af 04. 

december 2008 om planlægning og arealanvendelse er forpligtiget til, at fremkomme med en 

kommuneplan med overordnede – og detaillerede bestemmelser for arealanvendelse og bebyggelse 

for de enkelte delområder i kommunen, og Naalakkersuisut bør respektere de beslutninger som 

kommunalbestyrelserne har taget vedr. kommuneplanerne. 

Vi ser frem til en god debat. 


Tak. Aleqa Hammond, Siumut. 


Siumuts ordfører fremfører meget tydeligt vort indlæg til debatten. Jeg vil gerne spørge Siumuts 

ordfører. 

Ifm. selvbyggerhuse, hvor de offentlige er med til at finansiere, og som gavner de ikke-styrtende 

rige og mindre bemidlede, vil jeg gerne spørge om, det ikke vil medvirke til de unges eskalerende 

boligmangel, da støtten til boligbyggeri er blevet fjernet. 

Så melder Siumut meget tydeligt ud med, at vi hele tiden må tilpasse os ift. vore 

uddannelsessøgende, idet der i samfundet er mange, som har behov, f.eks ved at bane vejen til 

studioboliger, som de unge kan bo i under deres uddannelse og som de er i stand til at betale. 

Qupp. 18/129

Men jeg vil høre Siumuts tanker ifm. selvbyggerhusene. 


Ordfører. 


Tak. Her melder Siumut meget tydeligt ud, om at de unge bør udnytte den meget gode mulighed. 

Og tidligere er dette blevet udnyttet ifm. selvbyggerhuse, hvor nogle unge specielt i yderdistrikterne 

var godt i stand til at betale 5 % - dvs. at de kunne anskaffe hus til 20.-, 25.-30.000 kr. 

Men man bør også huske på, at der derudover blev bevilget penge til el-installationer og andre 

installationer. 

Men da der kun er blevet betalt 5 % til selvbyggerhusene, hvilket beløber sig til ca. 100.000 måske 

120.000, har nogle unge i løbet af årene været i stand til at løfte dette, hvilket kan ses i 

yderdistrikterne. Men ift. byggerierne har vi set, at nogle selvbyggerhuse ikke er blevet fuldført. 

Og på grundlag af dette har man taget sigte på byggeri, hvis der kun skal foretages byggeri af 

medbyggerhuse. 

Men netop dette bør også vurderes grundigt. De unge bør i højere grad gives mulighed for selv at 

bygge huse. 

Dette er blevet fjernet og der er ikke ydet nogen bevilling, idet det tydeligt fremgår i besvarelsens 

afsnit 3 til Hans Enoksens § 36 spørgsmål, hvor Naalakkersuisut skriver (jeg citerer): ”Der vil ingen 

selvbyggerhuse blive bevilget i de kommende år, da denne ordning ikke eksisterer længere”. 

Så tydeligt fremgår det. Men forneden skriver medlemmet af Naalakkersuisut selv, at have søgt om 

midler til Finansudvalget om finansiering af et bestemt antal huse – tolv vistnok - i Kullorsuaq og 

Qaanaaq. 

Men vort synspunkt er, at de 5 % også bør være en mulighed i andre byer, ikke kun nordpå. 


Tak. Så til Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. 

Kaali Olsen (IA) 

Tak. Det er mærkbart, at vi alle anser bedring af boligmanglen som vigtig. 

Jeg er ikke i tvivl om, at boligmangel psykisk og levevilkårsmæssigt i høj grad har en virkning. 

Derfor har vi i Inuit Ataqatigiit under vore korte drøftelser om dette forslag anset det nødvendigt at 

få undersøgt de forskellige behov. Hvilke behov har de unge, de ældre, de faglærte og ikke-faglærte 

i de forskellige dele af landet. 

Qupp. 19/129

I jeres ordførerindlæg fremfører I, at der skal foretages en vurdering af den eksisterende boligmasse. 

Hvilke forhold, tænker I på, skal blive vurderet? 


Ordfører. 


Tak formand. Tak til spørgeren. 

Mht. vurderingerne påpeges det, om det er passende at lade de ældre flytte og lade vore nuværende 

lejligheder gå i ”arv” til de unge, såfremt disse lejligheder er tidsvarende. Dette mener vi ikke. 

Derfor har man gentagne gange taget sigte på at forny de igangværende planer ifm. byggeriet, og 

gøre disse mere tidsvarende for på denne måde at give de unge muligheder og bane vejen for 

tidsvarende boliger. 

Hvis miljøet er godt nok, vil disse også være tryggere for beboerne. 

På denne måde vil de unge måske også være mere motiveret til at tage sig en uddannelse. Disse har 

således brug for sådanne omgivelser uanset hvor det skulle være. Vi har således meldt sådan ud 

f.eks. ifm. Tuapannguit-byggerierne – selvfølgelig har der været kritiske røster. 

Derfor har der gentagne gange været vurderinger også ift. det omliggende miljø, mht. danskernes 

naboer. 

Hvorledes kan nærmiljøet bedre tilrettelægges for at give tryggere omgivelser om ifm. legepladser 

osv.? 

Disse bør da vurderes, når vi skal have en ny bolig uanset hvor det skulle være, idet vi ikke må blive 

ved med at bygge blokke igen. 

Så selvfølgelig udføres private boligbyggerier, andre boligformer, andelsboliger o.a. 

Men disse bør vurderes, og hvorledes skal disse være? 


Tak. Så til Medlem af Inatsisartut Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 


Tak. Først vil jeg lige nævne, at Inuit Ataqatigiit ikke vil vende tilbage til traditionelt byggeri. 

Så vil jeg stille et tydeligt spørgsmål. 

Qupp. 20/129

Hvornår blev forordningen om medbyggerhuse lavet- ændringen om selvbyggerhuse – hvorfor blev 

ændringen lavet? 


Ordfører. 


Tak, Formand. Først vil jeg svare på Inuit Ataqatigiits spørgsmål således: 

Vi forstiller os ikke fra Siumut, at Inuit Ataqatigiit vil vende tilbage til det traditionelle byggeri, og 

det mener partierne hér heller ikke. 

Til udmeldingen om medbyggerhuse kan jeg tydeligt svare, at jeg har været med til at bestemme i 

dette tilfælde, fordi flere selvbyggerhuse ikke har været bygget – det er grunden. 

Hvis vi derfor skal realisere og færdiggøre medbyggerhuse, og realisere disse for at tilpasse dem til 

de unge, bør man tage sigte på medbyggerhusene. 

Hvis vi derfor har forstået problematikken på nogle lokaliteter, kan man også vende tilbage – så 

forstår vi, hvorfor vi løser problemet. 

Men lad os lige først prøve om det kan gå videre ved at give de unge en mulighed ved at give dem 

et ansvar. 

Denne mulighed kan man også tænke på. 


Tak. Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. 


Tak. Man bliver ved med at vende tilbage til vores svar til medlem af Inatsisartut Hans Enoksen. 

Jeg kan tydeligt oplyse, at spørgsmålet drejer sig om selvbyggerhuse. 

Denne lov ændredes i 2008 og trådte i kraft. Tidligere skulle der betales 5 %, men da reglerne for 

byggeriet ændredes i 2008 af den daværende landsstyre ændredes også de 5 %, idet betalingen 

skulle være indkomstafhængig. 

Derfor er reglerne blevet ændret. Men jeg vil blot gentage, at den regionale planlægning vil vise, 

hvor der vil blive ydet bevilling i fremtiden. Tak. 


Før vi går videre vil jeg lige minde om, at referaterne bliver ført efter tolkenes oversættelser. Derfor 

skal I vente til mikrofonernes røde lys er blevet tændt. 

Qupp. 21/129

Ordfører. 


Tak Formand. Medlemmet af Naalakkersuisut fremfører tydeligt de forskellige forhold ifm. 

medbyggerhuse. Ja, derfor kan det vurderes, om man kan vende tilbage til det, der er blevet fjernet. 

Men man bør også opveje de vurderinger, som vi nævnte dengang, i forhold til husene, som ikke er 

blevet bygget 

Men de unge kan benytte sig af denne gode mulighed. 

Jeg vil også nævnte i forhold til kollegierne, mens vi drøfter disse forhold, at Siverth K. Heilmann, 

Atassut, har brugt 335 mio. dengang han var Landsstyremedlem for Erhverv. Der er blevet 

renoveret og bygget mange kollegier langs kysten, i Aasiaat, her, i Sydgrønland og alle vegne. 

Der er blevet ydet mange penge til de unge, men på den anden side bør man kræve noget af de 

unge. 

Nu har vi ydet op imod 700 mio. til uddannelsesformål, det er meget omfattende. 

Det er i orden, at vi bør kræve noget fra de unge. Dermed kan de blive mere motiverede og tage 

sigte på forskellige målsætninger. 


Siverth K. må have mange penge. Næste er Aleqa Hammond, Siumut. 


Det er meget glædeligt at høre debatten, idet vi alle indbyrdes kommer med ideer til bekæmpelse af 

boligmanglen og hvorledes denne skal løses. 

Fra Siumut nævner vi hele tiden, at boligmanglen er det samme, uanset hvor man befinder sig. 

Om man befinder sig i en by, hvor der sker tilflytning, yderdistrikt eller bygd er boligmanglen et 

problem for den, der mangler en bolig – problemet er det samme, uanset hvor man er. 

Derfor vil vi fra Siumut gøre det klart i forbindelse med Naalakkersuisutmedlemmets oplysning 

ligefør om udarbejdelsen af den regionale planlægning, at behovet det samme for unge, ældre og 

familier uanset om det er i en by, hvor der sker tilflytning eller ikke sker tilflytning. 

Man skal så vidt muligt ligestille samfundet og respektere dette uanset om der sker tilflytning eller 

ej på stedet. Da behovet er det samme for enkelte persorner uanset hvor man er henne, lægger jeg 

blot dette til. 


Qupp. 22/129

Ordfører. 


Siumuts politiske ordfører Aleqa Hammond - du har ret i, at følelsen er den samme, når vi mangler 

en bolig, uanset hvor vi er henne. Dette må vi også huske på. 

Derfor er bevillingerne til studieboligerne fra Selvstyret meget store. 

Vi yder et bestemt tilskud til boliger på 45 til 64 kvadratmeter. Dette må også udnyttes af 

kommunerne. 

Men kommuneredegørelsen skal også fremlægges i dag, denne fremkommer også med klare 

udmeldinger. 

Kommunerne og pressen melder nu også ud med, at kommunerne økonomisk er på vej mod et 

sammenbrud. 

Hvis vi skal rette op på dette, må vi også foretage os noget herfra. Kommunerne har nu ellers pligt 

til at sikre alle deres borgere til at have en bolig. 

Men da disse på den anden side allerede er bebyrdede, hvilke muligheder har kommunerne, når man 

via lovgivningen ikke kan løfte opgaven. 

Hvis vi skal løfte opgaven, må der være nogle følger. 

Derfor melder vi klart ud med, at vi skal løfte opgaven sammen med kommunerne. Der er ikke 

noget at gøre, hvis de ikke kan løfte opgaven, og vi må som myndigher løfte mere. 

Vi må ikke stræbe efter en 0-løsning i landskassens regnskaber. 

Når vi er på vej mod et sammenbrud, må vi tænke på vore unge, og vi må tænke på vore ældre. Og 

vi må også huske på dem, som mangler en bolig. 

Vor udmelding er disse generelle betragtninger. Tak. 


Jeg håber ikke at de vil løfte sig selv, men de vil løfte i flok. 

Vi takker Siumuts ordfører Kim Kielsen. Tak. 

Næste er Demokraterne ordfører Medlem Justus Hansen. 

Justus Hansen (D) 

Qupp. 23/129

For præcis et år siden var alle os, der i dag sidder her i salen i valgkamp. En valgkamp er en politisk 

kampplads, hvor løfter fyger rundt omkring til højre og til venstre. Det måles vi politikere på i 

næste valgkamp på de løfter, som vi afgav sidste gang, vi var i valgkamp. 

Jeg er stolt over et af Demokraternes klareste valgløfter, som var at stå i spidsen for et byggeboom i 

de store byer for at komme boligmanglen til livs. Her bare et år efter er det valgløfte ved at blive til 

virkelighed. 

På den baggrund glæder jeg mig til debatten om nærværende forslag til forespørgselsdebat, der 

omhandler byggeri af ungdomsboliger, hvor Grønlands Selvstyre deltager i finansieringen. 

Demokraterne er helt enige, med forslagstilleren i, at det er samfundets pligt i at give de bedste 

vilkår til de unge, som vil tage en videregående uddannelse. Vi mener, at et ordentligt sted at bo er 

fundamentalt for at kunne fordybe sig i sine studier. Derfor er det helt hen i vejret, at nogle unge 

studerende i dag er tvunget til at blive boende hos forældrene – nogle af dem endda med kæreste 

og/eller barn. 

Demokraterne mener derfor, at ungdomsboliger – herunder kollegier – må og skal tænkes ind i 

helhedsbilledet, når man planlægger, hvor der skal bygges boliger og ikke mindst, hvor det er til at 

forudse, at der vil opstå et behov herfor. Og det er naturligvis i uddannelsesbyerne. 

Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik er i sit svarnotat inde på, at det 

primært er kommunerne, der har til opgave at boligforsyne sine borgere. Demokraterne vil derfor 

opfordre kommunerne til at tage det ansvar på sig og foretage en mere hensigtsmæssig 

byplanlægning. Her er vi enige med Naalakkersuisut i, at det vil være mest hensigtsmæssigt, 

såfremt ungdomsboligerne opføres i nærheden af uddannelsesinstitutionerne og i bymidterne for at 

begrænse de kommende lejers udgifter til transport. 

Demokraterne er endvidere glade for, at Naalakkersuisut i sit svarnotat giver udtryk for, at man er 

opmærksom på, at der i uddannelsesbyerne er tale om et markant boligproblem for unge, og vi ser 

frem til, at Naalakkersuisut præsenterer os for, hvordan man har tænkt sig at lade 

ejendomsaktieselskabet Illuut A/S opføre ungdomsboliger, der herefter vil kunne udlejes til en 

overkommelig leje. 

Forslagsstiller er også inde på, at det er uretfærdigt, at unge der bor i byer med 

uddannelsesinstitutioner kommer bagerst i køen til kollegieværelser i den pågældende by. 

Demokraterne er helt enige i, at det er uretfærdigt og vil derfor benytte lejligheden til at stille 

følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 

Hvad vil Naalakkersuisut gøre for fremadrettet at rette op på denne uretfærdighed? 

Med disse ord ønsker jeg alle en god debat. 


Qupp. 24/129

Tak. Næste taler er Aleqa Hammond, Siumut. 


Fra Demokraternes ordfører fremføres det, at nogle unge studerende i dag er tvunget til at blive 

boende hos forældrene; dette vil jeg gerne få uddybet. Jeg anser ikke, at det at bo hos forældre er en 

tvang. 

Jeg vil gerne have forklaret, hvorledes dette skal forstås. Naalakkersuisutkoalitionen udtalte i går 

overfor pressen, at det sociale ansvar i samfundet skal styrkes. Dette blev nævnt således. 

Med udgangspunkt i at vi i samfundet har en forpligtelse overfor vore børn og uddannelsessøgende, 

anser vi ikke det at bo hjemme, som en tvang. Dette vil jeg gerne få forklaret fra Demokraterne. 

For det andet nævner I, at det ikke er retfærdigt, at de kommer bagerst i køen mht. at bo på kollegier 

samt at de ikke prioriteres. 

I nævner uretfærdighed flere gange, dette vil jeg også gerne få forklaret, hvorledes det skal forstås. 

Alle landsstyrekoalitioner har så vidt muligt brugt mange kræfter og penge til kollegiebyggeri og 

for at løse kollegiemanglen, og dermed samarbejdet om at få problemet løst. 

Jeg vil gerne få forklaret, hvilke uretfærdigheder der er. 


Ordfører. 


Tak for spørgsmålene. 

Mht. tvang. Selvfølgelig er det ingen tvang at bo hos forældrene, hvis man gerne vil. Det er jo ens 

egen beslutning. 

Men nogle gange er det jo desværre sådan, at de unge mennesker vil bo for sig selv – gerne vil ud af 

familiens hus for at få lidt fred for sine studier, være sammen med sine studiekammerater i de 

pågældende kollegiebyggerier, som forhåbentlig snart kommer i gang. Det er det der menes med 

tvang i mit ordførerindlæg. Det er jo bare ikke en generel detalje. Mht. uretfærdighed og de lokale – 

det er jo det samme igen. Jeg ville jo gerne som ung flytte ud af mine forældre, hvis jeg gerne ville, 

hvis der var en mulighed. Det var det første svar. 


Medlem Kim Kielsen, Siumut. 


Tak Formand. Lad mig lige citere Demokraternes ordfører. 

Qupp. 25/129

” Her er vi enige med Naalakkersuisut i, at det vil være mest hensigtsmæssigt, såfremt 

ungdomsboligerne opføres i nærheden af uddannelsesinstitutionerne og i bymidtene for at begrænse 

de kommende lejers udgifter til transport.” 

Her kan vi melde ud med, at de tidligere forskellige landsstyrer også har arbejdet med kollegier. 

Ligefør udtrykte vi tydeligt fra talerstolen, at der de sidste 3-4 år er bevilget 335 mio. til 

kollegiebyggerier. 

Kollegierne langs kysten er fordelt i Sisimiut, Aasiaat, Kangaatsiaq, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og 

alle andre steder. 

Det er således, at der er blevet ført tiltag, og der er blevet brugt mange penge. Men udfra din 

udmelding skal disse samles i bymidtene – at de skal koncenteres. Hvad ser man mest f.eks. her i 

bymidten i Nuuk? De mest iøjnefaldende er værtshuse. Disse ses mest i bymidten. 

Vil I have, at de studerende stadig skal være i nærheden af disse? Vil I have, at 

uddannelsesinstitutionerne stadig skal koncentreres dér? Dette vil jeg gerne få et vide. 

Men på den anden side kan man med hensyn til fremmøde og besparelse af midler, anskaffe sig en 

cykel. Det er en mulighed for de unge. 

Det er de ældre, som burde bo i centrum, hvor de er tæt på butikkerne. I denne forbindelse bør de 

handicappede også gives en mulighed. Studieboliger bør være en mulighed uanset om de er til unge 

eller ældre, idet de offentlige bevillinger er meget store. 

Denne mulighed bør man give mht. små værelser på 45-65 kvadratmeter. Disse størrelser bør man 

måske give en mulighed til 

Unge samt nye samlevere, hvis man kan sige det sådan, kan dermed gives de en mulighed. Tak. 


Ordfører. 


Tak for spørgsmålet. Mht. kollegier i midtbyerne hvor der er værtshusene. Altså, det er jo de frie 

markedskræfter, der bestemmer, hvor værtshusen skal være henne. Og mht. til midtbyerne, der vil 

vi selvfølgelig have kollegierne tættest mulig af hensyn til uddannelsesinstitutionerne - og det er 

sådan set ikke i midtbyen – det ser vi jo også andre steder. Men selvfølgelig mht. midtbyen der 

ligger de jo henne. Man kan jo ikke garantere, at de unge mennesker går i byen engang imellem. 

Der er kort til værtshusene og tilbage igen. Det må de jo selv bestemme. 


Qupp. 26/129

Tak. Så Medlem af Naalakkersuisut for Uddannelse. 

Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke (IA) 

Ja, tak. I Demokraternes indlæg nævnte de afslutningsvis, at studerende her i byen bliver nødt til at 

bo i deres eget hjem, og nævnte desuden, at de dermed ikke har mulighed for kolegiepladser, og at 

dette er ærgerligt og uretfærdigt. 

I denne forbindelse skal jeg nævne, at der er ført mange forskellige tiltag i forbindelse med at 

Naalakkersuisut har etableret kollegier forskellige steder for at højne uddannelsen og med henblik 

på at så mange som muligt kan tage en uddannelse, ved at der skal bygges kollegier i de byer, som 

ligefør blev nævnt. 

I forbindelse med at de unge ikke har mulighed for kollegiepladser i deres egne byer, mener vi fra 

Naalakkersuisut, at vi også fælles bør lave tiltag i denne forbindelse. 

Det ses også i nogle byer og nogle kommuner, at kommunerne selv har bygget kollegier. 

Dette er nærliggende, hvis vi på denne måske kan supplere og hjælpe hinanden. 

På denne måde er det også vist, at vi på denne måde vil opnå, at give bolig til uddannelsessøgende 

og unge. 

Det er på denne måde glædeligt, at Naalakkersuisut, kommunerne og andre kan deltage og 

samarbejde ikke kun i forbindelse med kollegiebyggerier. 


Ordfører. 


Jo, tak for medlem af Naalakkersuisuts indlæg her. 

Selvfølgelig skal vi også inddrage kommunerne i det her arbejde. Det skal de jo – det er de jo også 

berettiget til. Og mht. de lokale unge, vi ser jo også i de mindre bygder, at der bor rigtig mange 

sammen i en bolig. Og det her kollegiebyggeri kan jo også afhjælpe at de unge mennesker kan passe 

deres studier ordentligt og ikke blive forstyrret hele tiden. 


Medlem Aleqa Hammond, Siumut. 


Demokraterne skriver i deres indlæg, at Demokraterne opfordrer kommunerne til selv at tage ansvar 

og foretage en mere hensigtsmæssig byplanlægning. 

Qupp. 27/129

Vi ved, at kommunerne allerede har gjort dette, kommunerne prøver så vidt muligt at boligforsyne 

deres borgere, hvilket de anser som anstrengende, og de arbejder alle for, at deres borgere skal have 

gode vilkår, og de prøver så vidt muligt at gøre byggeriet hurtigere. 

Hvad mener I, når I siger det på denne måde? 

At de skal planlægge og lave tiltag? Gør de allerede ikke det? 

Eller hvordan skal det forstås? 

Så vidt vi ved, kan f.eks. Sisimiut kommunes kasse ikke løfte boligbyggeriet alene, såfremt de selv 

skal finansiere det hele selv, selvom de gerne ville foretage byggeriet selv 

Og så vidt vi har forstået i forbindelse med medfinansiering sammen med de offentlige, er kravene 

blevet strengere. 

Og ifølge den nuværende medfinansiering er der sat en øvre grænse til over 30 %, derigennem 

svækkes de selvstændige kommunale initiativer. 

Jeg vil fra Demokraternes ordfører vide om det i det hele taget hænger sammen. 


Ordfører. 


Mht. til planer – kommuneplaner og diverse planer, der er jo selvfølgelig udarbejdet en hel del 

planer. Men det er jo det, man skal gøre i de nye tiltag. Lad os håbe, at det kommer i gang snart med 

Illut A/S. Kommuneqarfik Sermersooq har indgået en samarbejdsaftale sammen med 

Naalakkersuisut mht. boligbyggerierne her. 

Der har man jo selvfølgelig diverse planer og hvidbøger, at kigge på i samarbejde med kommunen 

og udarbejde en fremtidsplan angående boligbyggerierne specielt i denne her kommune. Og mht. 

Sisimiut Kommune og kommuner der har svært ved at løfte opgaverne, der sådan set bliver stillet 

dem. Igen vil jeg opfordre Naalakkersuisut til mere at samarbejde med kommunerne og få 

kommunerne op af stolen egnetlig mere, og sige, hvad det er de egentlig vil og kan hjælpe med 

økonomisk. Tak. 


Tak. Vi takker dig Justus Hansen, Demokraterne, Demokraternes ordfører i dette spørgsmål. 

Næste er Atassuts ordfører, Medlem Knud Kristiansen. 

Knud Kristiansen (A) 

Qupp. 28/129

Tak. I adskillige steder i Grønland har vi årevise erfaringer med boliger hvor unge mennesker bliver 

samlet i (bl.a. kaldet ungbo). Det er gået godt for nogle af de unge der har haft sådanne 

boligforhold, mens det for andre har været hårdt og endda kan være årsag til livslange traumer. 

Vi i ATASSUT er vidende om at flere og flere forældre vælger at indskrive deres børn på 

boligventelisterne mens børnene stadig er små, det er en meget anbefalelsesværdig måde for andre 

forældre og det er vort håb at denne vil blive brugt mere og mere af forældrene, for det sikrer at 

børnene, når de er klar til at forlade reden, har langt større mulighed for at få tildelt en bolig. 

Også flere og flere forældre vægter at oprette en opsparing for deres børn, opsparing som børnene 

kan vælge at bruge til uddannelse, bolig eller også etablering af virksomhed, selv opsparinger i små 

mængder bliver større med tidens løb og eftersom det giver et godt afkast at have opsparinger, er 

det ligeledes anbefalelsesværdigt at flere forældre også opretter en opsparingsordning. 

Vi fra ATASSUT kan ikke tilslutte os Naalakkersuisuts hårde tone overfor Kommunerne i deres 

svarnotat og derigennem igen påminder Kommunerne om deres pligt til at forsyne borgerne med 

boliger. 

Da Kommunerne var inddelt i 18 Kommuner har der været forhandlinger og prioriteringsdrøftelser 

mellem Kommunerne og Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre), og til vores tilfredshed 

er de fleste aftalte planer blevet indfriet tilfredsstillende, men det er desværre også en kendsgerning 

at parterne mange gange og gensidigt har forsinket hinanden på trods af aftalerne. 

Disse forhold kan blandt andet tilskrives Grønlands Selvstyre, der er for langsom til at reagere, eller 

Kommuner der alligevel ikke har råd til det planlagte byggeri, set i et bør Grønlands Selvstyre og 

Kommunerne blive bedre til at indgå aftaler der også kan overholdes og det kræver samarbejde i 

gensidig tillid. 

Vi i ATASSUT finder tanken om etablering af delvis Selvstyrefinansierede ungdomsboliger til unge 

mennesker der har problemer og unge mennesker der er tvunget til at bo hos deres forældre eller 

familie på grund af boligmangel, men vi skal ikke lægge skjul på at vi samtidigt finder det meget 

betænkeligt. 

Vi i ATASSUT er vidende om at der hos nogle tidligere Kommuner, bl.a. Sisimiut, er intensiv, 

målrettet og meget prisværdig indsats for unge forældre, her især unge mødre, der har behov for 

særlig støtte og vejledning i det at være forældre, det er vort håb i ATASSUT at de nye kommuner 

vil sikre at sådanne ordninger til stadighed udvikles. 

Vi i ATASSUT mener at der bør iværksættes ekstraordinær indsats for unge mennesker der har 

problemer, eksempelvis unge mennesker der allerede fra deres barndom er blevet fjernet fra deres 

forældre og hjem, har mange gange stort behov for hjælp støtte og vejledning i deres overgang fra at 

være barn til voksen. 

Qupp. 29/129

Idet vi fra ATASSUT ønsker at alle unge, her især unge med massive problemer og som har været 

udsat for fjernelse fra hjemmet, skal have mulighed for et trygt overgang til et selvstændigt liv, er vi 

interesseret i en dybtgående dialog omkring ungdomsboliger til denne gruppe, og vi skal samtidigt 

påpege at sådan en sag ikke blot kan leveres til Kommunerne, der skal være samarbejde imellem 

Selvstyret og Kommunerne. 

Med hensyn til unge mennesker, der på grund af boligmangel er forhindret i at starte en uddannelse, 

er kommunerne også årvågne for at finde en løsning, eksempelvis i Nuuk, hvor kommunen har 

valgt at få selvfinansieret kollegier for unge medborgere. 

Idet nærværende forslag mere drejer sig om ungdomsboliger og ikke kollegier til unge studerende 

skal vi ikke komme nærmere ind på kollegierne, men skal henvise til den massive indsats fra 

Grønlands Selvstyre for at dække behovet for kollegier i alle steder hvor der er 

uddannelsesinstitutioner. 

Det er hvad vi fra ATASSUT har valgt at bidrage med til nærværende interessante debatoplæg. 


Medlem Kim Kielsen, Siumut. 


Tak, Formand. Vi er enige med Atassuts ordfører Knud Kristiansens udmeldinger på flere områder 

både mht. kommunerne og kritikpunkterne. 

Vi er med i Vestnorden, og hvilke tiltag fører de offentlige for deres unge dér. Hvilke visioner og 

tanker har Atassut mht. at følge disse? 

Hvilke metoder bruges f.eks. på Island og på Færøerne? Hvilke muligheder gives de unge? Hvilke 

tanker kan Atassut have mht. disse? 

Du melder her ellers klart ud med, ikke at behandle kollegier i større omfang, idet sagen drejer sig 

om boliger til de unge. 

Men da disse også vedrører de unge, kan jeg forestille mig, at det der er sket i Sisimiut, også er en 

mulighed, idet bestemte fonde har ydet midler dertil. Dette kan måske være en mulighed. 

Men på den anden side kan vi ikke bare bygge af hensyn til de unge. Vi må kræve noget. 

Hvad mener Atassut om dette? 


Ordfører. 


Qupp. 30/129

Ja tak, Kim Kielsen, Siumut. Med tanke på de Nordiske lande - hvor vi kan kalde de nævnte lande 

som vore naboer - mener jeg, at man ikke kan komme uden om, at vi kan få gavn af deres viden på 

forskellige områder. 

Ingen kan heller ikke betvivle de tidligere landstyrers initiativer vedr. uddannelser, som skulle stå i 

forreste række. 

Desuden vidste man dengang selvfølgelig ikke, hvor mange de kommende uddannelsessøgende 

ville blive, og at det vil have konsekvenser ift. de unges boligsituation, som vil tillægges ovenpå 

boligmanglen – sådan kan det måske udtrykkes. 

Derfor har de tidligere Landsstyre, som du Kim Kielsen, Siumut, vistnok sagde, i de tidligere år 

bevilget ca. 400 mio., dette vil have konsenkvenser ovenpå boligmanglen. 

Denne beslutning har selvfølgelig konsekvenser. 

Desuden nævnte du Island som eksempel. Jeg mener, at det er vigtigt vedvarende at vurdere disse 

mht. boligmanglen i uddannelsesstederne. 

F.eks. kom disse problemer dengang der fandtes STI-uddannelser i slutningen af 80-erne og i 

begyndelsen af 90-erne. Men i løbet af årene tilpassedes forholdene. 

Men nu er der problemer for uddannelsessøgende i egne byer, en af talerne nævnte vist de lokale 

herfra. De prioriteres ikke mht. plads. 

Jeg mener, at det er vigtigt at vurdere disse grundigt. Men uanset om det er kollegier eller 

fællesboliger for unge, skal disse vurderes. 


Tak. Så Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 


Tak. Jeg vil blot kommentere dette lidt. For det første sagde Kim Kielsen, Siumut, at vi ikke kan 

blive ved med specielle byggerier – og at vi må stille specielle krav. 

Jeg vil lige vende tilbage til de specielle krav, idet vi må foretage specielle byggerier – det mener vi 

fra Inuit Ataqtaigiit. 

Specielle byggerier er påbegyndt for en del tid siden – her tænker jeg også på det tidligere 

landsstyre – dette er allerede startet. 

Hvis man skal tænke på planlægning af specielle byggerier, har Pingorsuit været planlagt længe, 

Peqqik er planlagt for længst. Tuapannguit er startet for længe siden. Disse kan være eksempler på 

specielle byggerier. 

Qupp. 31/129

Derfor mener jeg, at det ikke er på sin plads, at tale om ikke at foretage specielle byggerier for unge. 

Derudover må vi også foretage andre specielle byggerier. Vi må foretage specielle byggerier til brug 

i samfundet, såsom almennyttige boliger. 

Der er for mange på venteliste til de almennyttige boliger. 

I løbet af de sidste har vi benyttet os for meget af byggerier og tilskud til de mere bemidlede. 

Dette bør vi ændre. Vi må foretage os noget specielt for at de, som mangler boliger skal blive færre, 

idet vi må bygge almennyttige boliger, som kan bruges af forskellige mennesker. 


Ordfører. 


Ja, Tak. Da dette vist mere vedrører Kim Kielsens udtalelse, vil jeg ikke kommentere dette. 


Så til Medlem Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. 


Jeg mener, at debatten er meget spændende og tiltrængt, idet ordentlige boligforhold er vigtige for 

folks velfærd, og vi drøfter her unge under udvikling. 

Hvis vi skal give disse unge et godt grundlag også til selvstændighed, er boligen også et forhold til 

at folk selv kan tage et ansvar. 

Jeg begynder her at tænke - idet jeg forstår på debatten, at vi taler om huse og byggeri. 

Men jeg mener, at vi bør tage noget med. Jeg har i Danmark observeret en boligform for unge, som 

er udformet som et kollegium, hvor folk ifm. huslejen også betaler for psykisk velfærd, hvor en 

socialrådgiver for de unge indgår i huslejen. 

Jeg synes, at dette passer godt til vore uddannelsesinstitutioner og boliger for de unge. 

Jeg vil lige medtage dette, til at vi på længere sigt på forhånd skal tænke boliger, som de unge skal 

bruge, idet vi ikke blot skal tænke på de fysiske forhold, men også hvordan vi kan støtte de unges 

kommende kår, for at opnå at de lykkes med deres uddannelse for livet. 


Ordfører. 


Qupp. 32/129

Ja tak, Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. Jeg mener, at din betragtning er meget interessant. 

Jeg mener, at denne betragtning er meget interessant, for at unge ved denne boligform også i 

fremtiden kan regne med noget ved at bo på kollegierne eller i et bofællesskab. 

Der kan selvfølgelig være forskellige forhold, men jeg mener, at du her under debatten fremfører 

noget nyttigt. 

Jeg mener, at det vil være interessant at drøfte disse forhold i nær fremtid, f.eks. for at de kan have 

støttepersoner eller rådgivere i tilknytning til huslejen. 

Jeg kan kun fuldt ud støtte din betragtning. 


Kim Kielsen, Siumut. 


Tak Formand. Inuit Ataqatigiits ordførerr kritiserer mig, fordi vi fra Siumut kræver noget af de 

unge. Det bør ikke være et spørgsmål; vi bør kræve noget. Vi bør også kræve noget af de unge. Vi 

har allerede krævet, at de skal uddanne sig. Det er hensigten, at op til 75 % skal have taget en 

uddannelse inden 2020. 

Dette er et krav og en vision, som vil være til nytte for de unge for at de kan være med til at løfte 

opgaverne. 

Sådant et krav er på den anden side en mulighed, der gives; der er etableret mange forskellige 

uddannelsesinstitutioner. 

Lad os benytte os af disse. På den anden side er det os, der skal kræve noget. Vi har signaliseret 

dette. 

Der tales om Tuapannguit m.v. Heldigvis bor der nogle unge dér, og de benytter sig godt af 

finansieringen 

Det er godt at over 2.000 familier er blevet forsynet med ejerboliger. Ja, de offentlige har ikke rigtig 

gjort noget i løbet af de sidste år mht. ejerboliger. 

Men jeg kan sige, at her i Nuuk i Qernertunnguit og nær ved Sangorissat er blevet bygget igennem 

offentlig finasiering til at folk kan leje disse. 

Disse bør vi være stolte over. Der er blevet bygget, men ikke i tilstrækkelig omfang. Tiltagene har 

ikke været tilstrækkelige. 

Men der er blevet prioriteret mht. finansiering. 

Qupp. 33/129

Men i forhold til Jane Petersens forslag til forespørgselsdebat finder vi det også nærliggende at give 

de unge en mulighed, men vi bør også kræve noget. 

Og i Siumut indlæg er det gjort klart, at alle og enhver bør gives en sund og tidvarende bolig uanset 

indkomstforhold. 


Tak ordfører. 


Idet det vitnok mere er kommentar til Olga Poulsen Berthelsen, vil jeg ikke kommentere. 


Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 


Ja, for en kort bemærkning. Selvfølgelig kan det ikke diskutteres, at vi bør kræve noget af de unge. 

Vi bør kræve, at de skal uddanne sig. Vi bør kræve, at de skal passe på sig selv. At de skal have et 

arbejde o.s.v. 

Disse ting kan ikke diskutteres. Men alle unge bør gives en mulighed og retten til en bolig. Uanset 

om de kan eller ikke kan opfylde kravene. 


Så Medlem Ruth Heilmann, Siumut. 

Ruth Heilmann (S) 

Ja, tak. Kommentarerne her vedrører måske ikke så meget Atassut. 

Men debatten er interessant og vedrører uddannelser for unge og boligforhold for unge og 

uddannelsessøgende. 

Jeg mener, at det bør siges, at planlægning omkring etablering af uddannelser også er meget vigtig; 

der skal ske en koordinering. 

Etablering af uddannelsesinstitutioner alene i Nuuk eller i fire byer er i orden. Men centralisering i 

disse byer er betænkelig. Der kan også etableres i andre byer. 

Derfor er der behov for at tænke sig godt om mht. planlægningen og med hensyn til hvor der skal 

bygges kollegier og boliger til de unge i fremtiden. 

De allerede etablerede i andre byer bør udnyttes. 

Qupp. 34/129

Hvilke kommentarer har Atassuts ordfører mht. koordinering af disse forhold? 


Ordfører. 


Ja tak. Ruth Heilmann, Siumut. Jeg er fuldstædig enig med dig i, at der skal ske koordinering ifm. 

Planlægningen; dette er meget vigtig på landsdækkende plan. 

Man skal ikke forfordele bestemte områder eller byer. Selvfølgelig bør der planlægges efter behov – 

og jeg bemærker, at du melder ud med dette. 

Jeg mener eller jeg kan være enig i, og vi kan være fuldstændig enige i, at de allerede etablerede 

skal udvikles, samt at nyskabelserne eller planerne skal koordineres. Dette er meget vigtigt, det er vi 

fra Atassut enige i. 

En grundig planlægning bør munde ud i boliger til flere mennesker, samt minimering af behovet. 

Bestemte lokaliteter må ikke negliseres, mens andre lokaliteter udvikles. Dette vil bestemt have 

konsekvenser. 

Det politiske mål om at flere skal tage en uddannelse vil således ikke længere passe, idet 

konsekvensen vil være, at nogle måske ikke fuldfører deres uddannelse. 

Vi er således fuldstændig enige i samordning af mange vigtige faktorer. Dette er meget væsentligt. 


Tak. Vi vil takke Knud Kristiansen, Atassut. 

Næste taler er Kattusseqatigiits Partiiat’s ordfører, Jakob Skade. 


Tak. Vi har fra Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger: 

Vi kan fra Kattusseqatigiit Partiiat udmærket forstå forslagsstillerens budskab om problematikken 

af begrænset formåen ved boligbyggeri, for at bekæmpe boligmangelen, i de kommende år. 

Vi kan således ud fra forespørgselsdebatten forstå, at problematikken findes i hele landet. 

Hvorfor tegn på forældet kollegier ofte medfører dårligdomme ved helbredet, specielt hos 

studerende med børn. Det samme tilfælde gælder ligeledes for vores ældre. 

Kattusseqatigiit Partiiat har altid syntes det er vigtigt for unge at have egen bolig, idet de er landets 

hårdt tiltrængte ressourcer, hvorfor vi mener, at Selvstyret bør medfinansiere i ungdomsboliger for 

Qupp. 35/129

netop at give disse muligheder for anskaffelse af egen bolig, idet det må være dem, der en dag 

overtager og styrer landet og bane vejen for senere generationer. Tak. 


Vi takker Kattusseqatigiits Partiiat’s ordfører, Jakob Skade. 

Så vil jeg spørge, om der fra Naalakkersuisut er nogen afsluttende bemærkninger. 

Naalakkersuisoq for Boliger, Infrastruktur og Trafik. 

Jens B. Frederiksen, Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik. 

Ja, tak. Jeg har ikke mange kommentarer. Debatten i dag er meget interessant. Generelt er det 

mærkbart, at alle i Inatsisartut har interesse i, at der bliver realiaseret boliger for de unge. 

Jeg kan desuden sige, at vi i Naalakkersuisut i høj grad spekulerer over, hvorledes vi skal realisere 

disse. 

Derfor er det så godt som sikkert, at der i fremtiden kommer løsninger. 

Desuden vil jeg gentage, at vi fra Naalakkersuisut ikke har noget imod Inuit Ataqatigiits forslag, 

som er blevet omdelt. 


Forslagsstiller, du har mulighed for at kommentere i 5 minnutter. 


Tak. Jeg er glad for, at vi her kan debattere forhold omkring unges boligsituation, og det er 

mærkbart, at der er stor opbakning til de unge. 

Vi må desuden sikre vor velfærd ifm. vor vej igennem selvstyret og til selvstændigheden. 

Derfor er debatten spændende, og som medansvarlige unge er det vor følelse at udvikle vort land, 

og hvis der skal være et godt grundlag, har vi som andre behov for at føle os ansvarlige ift. vor 

udvikling og til at være en del af samfundet. 

Derfor er det meget glædeligt at høre debatten. 

Jeg kan komme ind på forskellige forhold, f.eks. bliver der talt om kollegiemangel, hvilket er et 

faktum. 

Der er nogen, der bliver ramt af kollegiemangel, da der mangler kollegier. Nogle skoler indgår 

aftaler, således at de bliver nødt til at placere elever i lejeboliger. Således sker der en øgning i 

ventelisterne pga. kollegiemangel. 

Qupp. 36/129

Disse er problemer, som vi har i dag. 

Forslaget, som jeg stiller, er ikke grebet ud af den blå luft. Jeg har selv været med i en gruppe i 

Aasiaat, idet vi følte, at vi som kom lokalt fra Aasiaat, blev uretfærdigt behandlede, fordi der ikke 

var plads til os på kollegierne. 

Efter at have lavet en gruppe, har vi ført samtaler med kommunerne. Dette har således også været 

udgangspunktet for interessen for eleverne kamp. 

Derfor har vi også drøftet problemet omkring ansøgning af bolig, idet der i loven står, at man må 

være fyldt 18 år, såfremt man skal blive skrevet op som boligsøgende. Vi unge er ramt af dette 

problem. 

Grunden til dette er, at ventetiden for at få en bolig måske ikke ville vare så længe, hvis vi bliver 

skrevet op tidligere. 

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at disse forhold også kan drøftes i den kommende fremtid. 

Desuden blev medbyggerhuse debatteret. Disse er meget interessante, og det bliver nævnt, at disse 

bliver udnyttet godt. 

Men desuden kan jeg sige, at de unge ikke vil binde sig til bestemte steder. Det er ikke moderne at 

binde sig til bestemte steder. 

Desuden kræver globaliseringen, at vi skal være uddannede. Det er ønsket, at man bør have en 

bolig, uanset hvor man er henne. 

Derfor vil jeg igen takke for debatten. Det er glædeligt at høre jeres udmeldinger ift. de unge. 

Jeg takker jer for jeres støtte i dag. Tak. 


Tak. Det er rigtigt, at der i løbet af de sidste 5 år er blevet flyttet midler fra andre konti til 

uddannelse og kompetenceudvikling. 

Jeg kan huske, at der dengang blev flyttet 90-100 mio. fra trafikområdet til uddannelserne. Dette 

skabte selvfølgelig stor røre. 

Dette skete iflg. den sidste EU-aftale, idet Hjemmestyret og det nuværende Selvstyre har pligt til at 

bruge - så vidt jeg husker - 180 mio., som EU yder som tilskud, til at højne uddannelsen og til 

komptenceudvikling i vistnok 8 år. 

Men debatten, som føres nu, skal køre videre, når vi har holdt pause. 

Qupp. 37/129

Ifølge § 35 stk. 4 i forbindelse med en forespørgselsdebat kan Inatsisartut vedtage én 

Inatsisartutudtalelse under behandlingen af en forespørgsel. 

Når der af mødelederen modtages flere forslag til Inatsisartutudtalelse, skal der stemmes om disse 

efter den rækkefølge, de er blevet modtaget. 

Når et forslag bliver vedtaget, bortfalder de andre modtagne forslag. Muligheden for sådan en 

almindelig udtalelse bruges vel nok for første gang. 

Men dette er en mulighed. Så lad mig nu foreslå en pause indtil kl. 13.00, idet KNR meddelte i 

morges, at Inatsisartutmødet igen starter kl. 13.00. For at udnytte tiden, går jeg derfor går ud fra, at 

frokostpausen kan bruges til forberedelsen af denne Inatsisartutudtalelse eller andre fremlæggelser. 

Mødet fortsætter kl. 13.00. 


Mødet fortsætter. 

Jævnfør § 35, stk. 4 i Inatsisartuts Forretningsorden er der blevet afleveret et forslag til 

Inatsisartutudtalelse, og dette har følgende ordlyd: 

“Med henblik på nedbringelse af de i Grønland manglende ungdomsboliger, opfordrer Inatsisartut 

Naalakkersuisut, i anlægsplanerne i de kommende år, i samarbejde med kommunerne, have særlig 

fokus på ungdomsboliger”. 

Da vi i Formandsskabet ikke har modtaget andre forslag til udtalelse, skal vi stemme om, at 

Inatsisartut vil fremkomme med sådan en udtalelse. 

Medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond, Siumut, har bedt om ordet. 


I forbindelse med forslaget til Inatsisartutudtalelse jfr. § 35, stk. 4 i Inatsisartuts Forretningsorden 

vil jeg pva. Siumut mht. afstemningen af overskriften fremføre, at yderdistrikter og bygder 

overhovedet ikke er blevet nævnt. 

Vi er bekymrede over, at de byer, hvor der sker mere tilflytning, vil have bedre muligheder, og da 

dette ikke er nævnt særskilt, har vi haft vanskelig ved at forholde os til overskriften 

Med disse ord vil vi undlade at stemme. 


Ja, der er ikke modtaget et ændringsforslag, derfor skal vi stemme om forslaget til udtalelse. 

Qupp. 38/129

Jeg beder Inatsisartut om at afgive deres stemme. 

Enige for forslaget til udtalelsen er 16. 

Der er ingen imod. 

9 undlod at stemme. 

Dermed er den fremlagte udtalelse godkendt. 

Men jeg må også minde om, at der i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til 

Forretningsordenen fremgår, at ”…En Landstingsudtalelse … binder ikke retligt Landsstyret…”. 

Dermed er den fremlagte udtalelse vedtaget af flertallet. 

Så til næste forslag til forespørgselsdebat. 

Qupp. 39/129


Punkt 74 

Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi bedst muligt kan sikre forsyning af hundefoder. 

(Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat) 

Mødeleder: Per Berthelsen, 1. Næstformand for Inatsisartut, Siumut 


Debatoplægsholder er Medlem af Inatsisartut Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. 


Tak. Da overskriften er blevet læst vil jeg først fremføre begrundelsen. For det første mener vi udfra 

de senere års debatter omkring mangelen af hundefoder bør dette ordnes. 

Vi mener, at vejen til at finde løsninger kan opnås gennem debatter med flest mulige forslag. 

Og følgelig bør der helst foretages høringer hos relevante parter. 

Vi mener fra Kattusseqatigiit Partiiat at man bør foretage initiativer ved planlægning for at holde 

unødvendige spild af fangst på det mindste. 

Dette kan opnås ved tæt samarbejde med KNAPK og hundeslædeorganisationerne, idet det er disse 

der tager daglig kontakt med fangere og fiskere. 

Det er en kendsgerning, at associere problematikken primært til Nordgrønland, dog mener vi at 

forbedringer bør udføres med hele landet som udgangspunkt. 

Vi skal udfra disse indskærpe, at de senere års massive drøftelser omkring mangel af hundefoder er 

bundet af restriktioner af fangstdyr. 

Derfor mener vi fra Kattusseqatigiit Partiiat, at man ellers kunne udnytte fisk fra vores langstrakte 

kyst bedre, hvor der er hajer bl.a., der egner sig til hundefoder og er ligeledes ikke eftertragtet, 

specielt i Nordgrønland. 

Til sidst vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat indskærpe, at såfremt vi kun tager skindet af en sæl eller 

et andet havdyr, vil vi være begyndt at vade væk fra vores kultur, idet kødet også spiller en stor 

rolle, der kunne tænkes at tørre og derved fremstillet som hundefoder. 

Med dette korte oplæg fra Kattusseqatigiit Partiiat håber jeg på en livlig og udbytterigt debat. Tak. 

Per Berthelsen, 1. næstformand (S) 

Tak. Vi går nu videre til partiernes ordfører. Først skal Jane Petersen, Inuit Ataqatigiit, holde sit 

indlæg. Værsgo’. 

Qupp. 40/129


Tak. Vi takker hermed Jakob Skade fra Kattusseqatigiit Partiiat for hans rejste forespørgselsdebat, 

idet vi derved kan drøfte hvorledes vi bedst muligt kan sikre forsyningen af hundefoder. 

Inuit Ataqatigiit mener at vi i Grønland bør sikre en højere selvforsyningsgrad med landets egne 

ressourcer – eftersom dette udover, at gavne befolkningens sundhedstilstand og virkelyst samtidig 

vil være godt for landets økonomi. 

Vi er bekendte med at forsyning af hundefoder til slædehunde gennem årene har været drøftet. Vi er 

samtidig bekendte med at foderprodukter til de grønlandske slædehunde i Nordgrønland for langt 

hovedpartens vedkommende stammer fra fangstudbyttet. Vi er ligeledes bekendte med at 

forsyningen med hundefoder hidhører fra i forvejen kvoterede fangstdyr, hvorfor spørgsmålet også 

handler om vor egen fødevaresituation. Derfor er det oplagt at interessere sig for, hvordan og 

hvorledes vi gennem bedre udnyttelse og kreativitet kan sikre et erhverv hvor slædehunden er 

uundværlig og samtidig undgå mangel på hundefoder. 

Man kan opprioritere en større organiseret indsats i henseende til større udnyttelse af landets egne 

produkter, og derfor er det også helt oplagt at diskutere hvordan dette kan finde sted på den mest 

bæredygtige måde. 

Det ville være godt at gøre sig nogle overvejelser over, hvordan og hvorledes vi uden udsmid på 

landsbasis kan sikre en hundefoderproduktion baseret på udnyttelsen af hele fisk og fangstdyr. 

Det bør overvejes hvorledes transport af hundefoder bedst kan organiseres så vidtstrakt Grønland er. 

Én af mulighederne kunne være, at man tog udgangspunkt i eksisterende fiskeproduktionsanlæg og 

at man derfra sikrer en veltilrettelagt årlig forsyning af hundefoder til de nærmeste hundedistrikter. 

Med disse bemærkninger ønsker vi alle en god debat. 


Tak. Den første som har bedt om ordet Aleqa Hammond, Siumut. Takanna. 


Jeg vil spørge Inuit Ataqatigiit’s ordfører ifm. hundefoder. 

I jeres ordførerindlæg ca. i midten fremfører I at ville føre tiltag gennem god og kreativ udnyttelse 

for at eliminere problematikken. Da jeres udmelding er interessant, vil jeg gerne få uddybet, hvad 

jeres politik er for at opnå målet? 

For det andet vil jeg gerne spørge om, hvilken politik I har for at realisere en landsdækkende 

forsyning igennem bedre udnyttelse og uden udsmid. 


Ordfører. 

Qupp. 41/129


Ja, tak for dit spørgsmål. Igennem en god udnyttelse er det vort mål at forsyne os selv. Derfor kan 

man også drøfte muligeder for at forsyne os selv med landets egne ressourcer såsom fangstdyr og 

fisk, som kan tørres, og som kan bruges som hundefoder. 

Desværre ser vi afskindede sæler, hvor kødet bare smides i havet - dette er et grimt syn. Fremfor at 

spilde disse, kan de udnyttes ved at lave tørreanlæg. Hvis det er et problem med fryseanlæg, kan 

man tænke sig at udnytte disse ved at tørre dem godt. 


Jeg må minde jer om, også at tænke på tolkene, for at de kan følge med. 

Næste som har bedt om ordet er Akitsinnguaq Olsen, Siumut. 

Akitsinnguaq Olsen (S) 

Tak formand. Jane Petesen fremfører bl.a. pva. Inuit Ataqatigiit, at det kan tænkes, at kunne forsyne 

allerede etablerede produktionsanlæg året rundt. Hvis I har snakket med folk i 

produktionsanlæggene, hvad har reaktionerne fra Inuit Ataqatigiit været? 


Ordfører. 


Tak. Man kan tale om forskellige strategier. Det er meget interessant at drøfte, hvilken måde man 

skal gøre det på. Vi får brug for mange ressourcer, og vi er interesseret i potentielle 

samarbejdspartnere, som har tilknytning til dette område. 

Og man kan drøfte, det jeg nævnte ligefør vedr. forsyning og bedre udnyttelse ved tørring. Der er 

mange måder, man kan gøre det på. Man kan løfte opgaven igennem samarbejde og ved at benytte 

sig af alle ressourcer ved tørring af fisk eller kød. 


Tak. Siumut beder om ordet for 3. gang. Aleqa Hammond, værsgo’. 


Selvfølgelig er vi alle enige med Inuit Ataqatigiits ordfører i hendes udmelding om en bedre 

udnyttelse, og sandsynligvis vil vi alle gerne nå det mål. 

Men i forhold til foder samt hvis organiseret produktion af foder skal ske, kan man ikke komme 

uden om, at man først skal sikre, at levnedsmiddelskontrollen bliver overtaget af vort land, hvis 

produktionen skal udnyttes godt. 

Qupp. 42/129

Derfor vil vi gerne uddybe, at vi fra Siumut i foråret ellers foreslog som debatpunkt, at 

Naalakkersuisut skulle pålægges, at levnedsmiddelkontrollen hurtigst skulle flyttes og hjemtages til 

vort land. 

Det må heller ikke betvivles, at vi igen vil fremlægge dette til efteråret. 

Og det er mit håb, at I vil samarbejde for og deltage til at overtage området, for at produktion af 

foder også kan udføres formelt og organiseret. 


Ordfører. 


Ja tak. Det er rigtigt, at vi har i vort land brug mange flere kræfter hidtil i forhold til en god 

udnyttelse og selvforsyning. 

Som vi ved, når vi kommer ind i butikkerne og ser på varerne, oplever vi, hvor lidt selvforsyning vi 

har. 70-80-90% af varerne, som vi kan se, er produceret af andre lande. 

Derfor har vi pligt til at påtage os ansvaret til større selvforsyning, og Inuit Ataqatigiits støtte må 

påregnes. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi udtrykke, at ville give vores støtte til målet om en god 

udnyttelse for, at det skal gå os godt. 


Så til Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer. 

Ove Karl Berthelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer (IA) 

Ja, jeg vil nu ellers ikke blande mig i debatten i større omfang, men jeg vil gerne præcisere noget 

ifm. Siumut ordførers Aleqa Hammonds udtalelse, idet hun taler om overtagelse af et 

ansvarsområde. 

Idet hun anser overtagelse af ansvaret for kontrollen af varer og produktion som et grundlag, skal 

jeg oplyse, at produktion og lovgivning er et område som Selvstyret har ansvar for. 

Derfor er det lovgivningsmæssigt i dette tilfælde allerede muligt at kunne producere. 


Da ordføreren ikke har nogen kommentarer, er næste taler her i salen Hans Aronsen, Inuit 

Ataqatigiit, værsgo’. 

Hans Aronsen (IA) 

Tak. Naalakkersuisutmedlemmet for Erhverv har allerede forklaret, det jeg ville sige om en god 

udnyttelse, idet Naalakkersuisut kan behandle sager i disse sammenhænge. 

Qupp. 43/129

Jeg er glad for Inuit Ataqatigiits ordførers forklaring, som er en god udnyttelse, idet grundlaget for 

vort arbejde med selvforsyning bør være vor viden og udvikling med udgangspunkt i de 

traditionelle metoder mht. hundefoder. 

Foder, som behandles her, er de grønlandske fangster; disse kan være fisk eller kød. 

I forbindelse med om hvorledes en god udnyttelse kan ske, sagde hun, at muligheden også kan være 

tørring. 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at udnytte dette på bedste vis. Hvis vi derfor skal undgå 

uoverenstemmelser, er det mit ønske, at samarbejde om det vi drøfter her i punktet. 


Ordfører. 


Ja tak. Det er rigtigt, at vi har interesse i at nå dette mål i fællesskab. 

Selvforsyning bør være et mål og planer for vore værdier og levevis, dette bør også være en 

inddragelse af politiske prioriteringer. 

Derfor støtter vi også i Inuit Ataqatigiit selvforsyning i større grad, og desuden om hvorledes vi bør 

prioritere for at nå målet. 

Derfor melder jeg ud med dette med større selvforsyning for øje, og jeg takker for at jeg kan 

kommentere dette. 


Tak. Der er endnu en, som har bedt om ordet, Siverth K. Heilmann, Atassut, værsgo’. 


Ja, tak Formand. Jeg rejser mig ikke for meget at stille spørgsmål, men da jeg vil være med i 

debatten. 

For os, der har siddet i lidt længere periode, ved vi måske, at emnet overhovedet ikke er en nyhed. 

Vi taler hele tiden om også at kunne benytte af vort lands ressourcer, om det er fisk eller sæler. 

Derfra, hvor vi kommer, har vi for at mindske udsmid af hele sælskroppe opnået at producere dem 

hele; vi opnår det nogle gange – nogen gange ændrer det sig. 

Qupp. 44/129

Vi har ellers forsøgt, om det kan bruges tørret og bruges som hundefoder, men vi har ikke opnået 

det fuldt ud. Bl.a. udtrykkes det, at der også skal føres tilsyn fra veterinærer inden man fuldfører 

dette. 

Vi har allerede erfaringer. Jeg vil orientere om, at vi sendte vi fra Maniitsoq til hundeejere og vore 

naboer i Sisimiut til en billig pris, hvor de kun skulle betale for fragten. 

Vi må afprøve de ting som gavner, hvor der kan være mange forskellige måder at gøre det på, frem 

for bare at smide det væk. 

Men problemet er, at der ikke skal gøres forskel på produkterne, uanset om der er til mennesker 

eller dyr, f.eks. kan det være kød. 

Der skal ikke gøres forskel på hunde og mennesker, så strenge er reglerne – dette blot til 

orientering. 

Men debatten og planerne, som føres, må ikke stoppe. Jeg mener, at den pågående planlægning vil 

lykkes. Tak. 


Ordfører. 


Ja, vi kan drøfte mange muligheder i de forskellige lokaliteter. Der er forskellige metoder for fangst 

og forrådsindsamling. 

Derfor er vi alle enige om, at vi alle er interesserede i at lave en bedre ordning i forbindelse med 

produktion af hundefoder. 

Desuden er der lovgivning mht. dyrlæge og hygiejne, og med udgangspunkt i disse kan man drøfte, 

hvorledes vi vedvarende kan forsyne med hundefoder. 

Hundene eksisterer stadig, idet disse sandsynligvis har været brugt til transport i mere end 4.000 år. 

Derfor må vi regne med, at vi kan benytte os af disse som husdyr også mange år frem. 

Derfor er det også meget interessant, at tilpasse dette på nyt i forhold til vor levevis. 


Tak. Endnu en har bedt om ordet. Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 


Lige før kom Atassuts ordfører ind på et forhold, som vi fra Inuit Ataqatigiit har vidst og bakket op 

om allerede for længe siden. 

Qupp. 45/129

Om hvorledes vi kan udnytte hundefoder bedre, og hvorledes vi skal drive dette i vort land. I denne 

forbindelse, tales der også om hundefoder, som importeres, hvor der bl.a. tales om, at disse nogle 

steder sælges for 400 kr. pr. sæk, som er på 20 kg. 

Derfor er jeg meget glad for, og bemærker fra Inuit Ataqatigiit, om hvorledes Naalakkersuisut er 

vågne overfor, med hvilke lovgrundlag de kan føre tiltag, selvom der allerede tidligere har været 

muligheder. 

Vi er meget glade for, at Naalakkeruisut er vågne overfor dette forhold. 

Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit deltage, og I må regne med, at vi hele tiden vil fremføre vore 

meninger og være med til drøftelserne. 


Da der ikke er andre, som har bedt om ordet, takker vi ordføreren fra Inuit Ataqatigiit Jane Petersen. 

Næste ordfører, som træder frem, er Siumuts ordfører Jens Immanuelsen, værsgo’. 

Jens Immanuelsen (S) 

Ja, tak. Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til medlemmet for Inatsisartut Jakob Skade 

Kattusseqatigiits forespørgselsdebat. 

I forståelse for, forslagsstillerens intentioner om at udnytte vore resourcer endnu mere, kan vi ikke 

undlade at nævne, at dette er hundeejeren der selv har det fulde ansvar for sine hunde i 

hundedistrikterne, samt at det er dem, der skal sikre hunderfoder til sine hunde. 

Vi skal dog give forslagsstilleren ret i, at der i visse dele af landet burde der være mere planlægning 

og samarbejde om hundefoderproduktion, idet der er for meget udsmid af det vi kan bruge til 

hundefoder og på den anden side importerer hundefoder i store mængder. Vi har ikke været dygtige 

nok, til kunne producere selv hundefoder. 

Vi mener fra Siumut, at rådgivning, samt information af opstart til private, skal være i større grad 

end i dag, idet der er muligheder for opstart eller udvikling af produkter, med støtte fra selvstyret. 

Det vil nemlig være lettere at nå et mål, såfremt mulighederne er mere synlige, og der vil være 

større forståelse og samarbejde i visse dele af landet. 

Vi mener i Siumut og finder det vigtigt at vi skal bedre udnytte vore egne resourcer. Vi er enige i 

Naalakkersuisut, når de siger, at det er de private der skal løfte opgaverne. Vi finder det også meget 

vigtigt at der skal samarbejdes med kommunerne for mulige igangsætninger. 

Det er vigtigt at pointere, under forspørgselsdebatten om sikring af hundefoder, at det os selv som 

ejere, der har ansvaret for vort ejendom, og dermed hundefoder til hundene, men vi skal tilføje at 

Qupp. 46/129

oplægget er støtteværdigt, idet intensionerne med dette går ud på at udnytte vore resourser endnu 

bedre. Med disse ord fra Siumut ser vi frem til en god debat om fremadrettet sikring af hundefoder. 


Tak. Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat, har bedt om ordet, værsgo’. 


Tak. Jeg vil lige spørge Siumuts ordfører, om de ting der importeres til vort land, som er mange 

penge værd, og som Landskassen betaler - en sæk koster op imod 400 kr. Hvis vi mener, at dette 

forhold skal vedblive at være sådan – hvad mener han om dette forhold? 

Med henblik på at finde et alternativ, foreslår vi, at vore egne produkter benyttes. Jeg vil gerne vide, 

om han anser, at denne import skal blive ved. 


Ordfører. 


Tak. For det første skal jeg gøre det klart, at vi fra Siumut ikke er imod, men for forspørgselsdebat 

forslaget om en god undnyttelse. 

Men når vi skal se på de importerede produkter, er forholdene sådan, at de kan købes i vort land 

pga. det er tilladt. Det er det første man skal være opmærksom på. 

Derfor er det meget vigtigt, såfremt vi har som formål at etablere dyrfoderproduktion i vort land, og 

hvor målet er udnyttelse af det ikke udnyttede, er dette et område. Der kan overtages af vort land 

iflg. Selvstyreaftelen. Og vi må da hurtigere arbejde for levnedsmiddelkontrol, såfremt vi skal 

begrænse importen. 

Derfor sagde vi i tillæg, at vi bør være dygtigere end i dag, således som forslagsstilleren til 

forespørgselsdebatten udtrykte det, og derfor tog vi dette med, da vi mener dette. 

Fordi de eksisterende muligheder benyttes for lidt i dag, idet vi mener, at hvis der skal arbejdes 

organiseret med dyrefoder i vort land i virksomheder som KNI, er det nødvendigt hurtigere at 

overtage levnedsmiddelkontrollen og – godkendelsen. Dette er jo med i Selvstyreaftalen. 


Tak. Næste som har bedt om ordet er Aleqa Hammond, Siumut. 


Jeg støtter fuldt ud alle Jensinnguaqs, Jens Immanuelsens ord, idet hans udmelding er klar og 

utvetydig. 

Qupp. 47/129

Jeg vil blot lægge til, at vi alle må arbejde med henblik på selvforsyning i samfundet, og dette kan 

vi ikke sætte spørgsmålstegn ved. Vi har pligt til at udvikle selvforsyning i samfundet også i forhold 

til dyr, uanset om det er hunde, får eller andre dyr. 

Og vi kan blive enige om, at vi allerede har en mulighed, men at muligheden for udnyttelse og 

udførelse har været lille. 

Ved at kigge på besvarelserne kan jeg se, hvad alle partierne har af udmeldinger. Ved at bladre i 

disse kan man se, at Naalakkersuisutkoalitionspartiet Demokraterne melder ud med, at Inatsisartut 

ikke er vejen for at forbedre muligheder til tiltag i forbindelse med dyrefoder. 

Men fra Siumut mener vi hele tiden, at det er vigtigt at opnå selvforsyning, og at vi her i Salen også 

arbejder med og støtter de forhold, der er støtteværdige. 

Og Siumuts støtte kan man regne med, såfremt målet om selvforsyning skal nås. Dette vil jeg gøre 

klart fra Siumut, idet det er en del af vor udmelding. 


Ja, jeg skal venligst opfordre til at ordførerindlægget skal være udgangspunktet, og så vidt muligt at 

komme ind på de ting, der ikke er blevet sagt – det skal vi nok komme ind på. Men hvad har 

ordføreren at sige. 


Rammerne til lovgivningen skal laves her i Salen, såfremt der skal banes vej for en mere fleksibel 

samhandel – også indenlands. 

Handel med hundefoder nogle steder mht. Nordgrønland er ikke ét særsyn. 

Men det er betænkeligt, at kunne se ubegrænset salg at importerede produkter i godkendte butikker 

– idet vi ikke har muligheder med tanke på de ting vi smider væk. 

Såfremt der skal banes vej til dette må vi hurtigst muligt overtage myndigheden over godkendelse 

af fødevarer. 

Dette mener vi fra Siumut. 


Tak. Endnu en har bedt om ordet, og det er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit – værsgo’. 


Tak Formand. I Grønland er der over 10.000 mellem 10-15.000 hunde, og hvis der f.eks. er 7 mio. 

hunde i Frankrig, og storproducenten Royal Canin sælger godt med hundefoder i vort land nu. 

Qupp. 48/129

Disse muligheder kan vi vende om. Med tanke på at forstærke vort lands eksterne samhandel, må vi 

også tænke på mulighederne for at samarbejde med omverdenen. 

Jeg ved ikke nøjagtig hvor mange milliarder hunde, der er i verden, med der er sikkert over en 

milliard. Og jeg har nævnt, at der er 700.000 hunde i Frankrig. I andre lande er der også en masse 

hunde, der er mange grønlandske hunde, men i forhold til mennesker er de utroligt mange. 

Derfor kan vi med tanke på god udnyttelse af det vi smider væk eller restprodukter overveje, 

hvorledes vi kan samarbejde med store foderproducenter såsom Royal Canin i fremtiden. Hvad 

mener I fra Siumut om dette? 


Ordfører. 


Mens vi kun taler om dyrefoder indenlands, er det også meget vigtigt, at der er interesse for disse i 

udlandet. 

F.eks. er der efterspørgsel efter ammassat, men disse efterspørgere kræver uomtvistelig, at disse 

produkter skal være godkendte. 

Jeg har kendskab til dette, da jeg i ti år har behandlet dette indgående. 

Men problemet er godkendelse af fødevareområdet ligger i Danmark i dag, og det er for fjernt. Vi 

bør i dag starte hurtigt op, og kommunernes involvering bør være større. 

Ved innovation bør man ikke kun fokusere på produktet. Når private skal løfte opgaven, hvad skal 

der gøres for at gøre det attraktivt, hvad skal der gøres for at gøre det lettere. 

F.eks. kan skattelettelser o.a. gøre det lettere. 

Derfor er det, som forslagsstilleren udtrykker det, meget vigtigt at samarbejde med organisationer 

og aktører i disse spørgsmål. 


Næste som har bedt om ordet er Aleqa Hammond, Siumut. 


De forskellige meninger, der bliver lagt frem i debatten, er meget interessante. F.eks. bemærker 

Inuit Ataqatigiits ordfører i forbindelse med Royal Canin, at det hvert år har interesse for det store 

hundeslædevæddeløb i Nordgrønland, og der er mange indkøbere i Nordgrønland, og de anser som 

vigtigt at reklamere for måske de mest attraktive hunde i verden. 

Qupp. 49/129

Jeg mener, at hvis vi kan blive dygtigere til foderproduktion i vort land, kan vi frem for at blive 

forsynet af Royal Canin måske forsyne Royal Canin. 

Spørgsmålet er blot, om vi har vilje til at lave en klar målsætning for det vi vil opnå. 

Derfor vil jeg give min støtte til Siumuts udmelding, idet Jens Immanuelsen sagde, at vi i 

forbindelse med etablering har mange muligheder i dag, og vi mener desuden, at samfundet 

formentlig mangler information og støtte i større omfang. 

Vi mener, at man ved at forstærke indsatsen vil nå langt. 


Ordføreren. 


Selvfølgelig, da vi arbejder for vort land kan vi under alle omstændigheder også drøfte det 

arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske gavn i samfundet i igangssættelsesfasen, og hvorledes vi 

kan begrænse de importerede varer. 

Hvis vi mht. nyskabelser skal kigge nogle år tilbage, indførte vi f.eks. ti konkurrenters varer, 

dengang vi ville etablere sæbefabrikken. 

Hvis vi kan begrænse de importerede varer, så ville følgen være sikring af arbejdspladser i vort 

land. 

Derfor bør vi samarbejde om at øge omsætningen, da det er idéen med Selvstyret. 


Ja, vi takker Siumuts ordfører. 

Dermed kan vi gå videre til næste ordfører. Næste ordfører er Michael Rosing pva. Demokraterne. 

Michael Rosing (D) 

Tak, formand. Demokraterne lægger stor vægt på dyrevelfærd og er derfor også interesserede i at 

forsyningen af hundefoder er tilstrækkelig til at sikre de grønlandske hundes velfærd. Vi er derfor 

absolut enige i forslagsstillerens betragtninger om at det store spild af fødevarer der kunne være 

brugt som hundefoder bør undgås. 

Men Demokraterne er et liberalt parti der mener at så mange udfordringer som muligt skal løses af 

borgerne selv og på markedsvilkår. Vi mener derfor at dette problem ligger udenfor Inatsisartuts 

beføjelser. Hvis problemerne skal løses så henviser vi til at KNAPK og hundeslædeorganisationerne 

selv sætter sig ned og ser på problemerne. Hvis der så skulle opstå behov for at tillempe love eller 

forordninger for at smidiggøre de løsninger der måtte opstå vil vi gerne være med til dette. 

Qupp. 50/129


Karl Lyberth, Siumut. 

Karl Lyberth (S) 

Tak Formand. I Maniitsoq har vi erfaringer med produktion af hundefoder. 

Virksomheden i Maniitsoq er nu desværre ikke længere i drift, og produktionen af foder foregik via 

GLS. Jollefiskerne medvirkede i høj grad. 

Hele sælkroppen selvfølgelig uden skind blev solgt billigt til GLS, idet denne var oplagt som 

hundefoder. 

Det blev drevet i samarbejde med hundeslædeorganisationen, og det var ved at lykkedes. 

Men et af de store problemer havde været, at transportomkostninger til hundedistrikterne i 

Nordgrønland har været for høje. 

Vi havde ellers tæt samarbejdet om løsninger, men problemet med for høje transportomkostninger 

kunne man ikke komme uden om. 

Derfor vil jeg spørge Demokraterne, om de i forbindelse med sådanne tiltag kan tænke på eller 

støtte nedsættelse af transportomkostningerne eller give tilskud dertil. 

Og under Siumuts fremlæggelse ved politisk-økonomisk redegørelse har vi nævnt, at 

transportomkostningerne er for høje, at at disse på nødvendige områder bør sænkes. 

Hvad mener Demokraterne om nedsættelse af transportomkostningerne? 


Ordføreren, værsgo’. 


Ja, tak for spørgsmålet. Jeg er glad for at I nævner den type samarbejde, hvor private firmaer og 

hundeslædeforeningerne sammen kan løse problemerne uden nødvendigvis at få hjælp fra 

Selvstyret. 

Mht. transportpriserne, der er vores grundlæggende holdning at vi skal have kostægte priser så 

mange steder som muligt. Her må det betyde i det her tilfælde, at – her må I undskylde, at jeg er 

ikke nok inde i om priserne er kostægte eller ej, men vores generelle holdning er at priserne skal 

være kostægte. 

Og hvis det så betyder, at den her type – hvad skal vi sige – forretning ikke kan lade sig gøre, fordi 

transportpriserne internt i Grønland er meget store, så må vi acceptere det som en konsekvens. 

Qupp. 51/129

Men vi vil stadig gerne se, at den her type – hvad skal vi sige – samarbejde foregår internt i 

området, sådant at lokalområdet producerer deres egen hunderfoder uden at vi behøver at bruge 

penge på at transportere det frem og tilbage. 

Helt svaret spørgsmål det jo det, eller er det at genfremstille. 


Siverth K. Heilmann, Atassut. 


Tak, formand. Vi påskønner meget, at Demokraterne støtter udnyttelse af hundefoder fra vort land. 

Men hvis der skal være sammenhæng, ved jeg, at det vil planlægningen koste ca. 25-30 mio. kr., 

hvis vi skal overtage fødevareområdet i vort land. Vil dette støttes af Demokraterne? 

Idet Nalakkersuisut-koalitionen og vi alle har ønske om forsyning fra vort lands ressourcer, er det 

mit håb, at det vil gavne økonomisk. Hvad mener Demokraterne, hvis lovgivningskompetencen 

myndighedsmæssigt flyttes fra Danmark? 


Ordføreren. 


Nu taler vi om hundefoder ikke om menneskefoder. Mht. at flytte ting som fødevarekontrol og 

andre ting fra Danmark hertil, der er vores grundholdning, at det skal vi først gøre det, når vi har 

råd. Lige det område er jeg absolut ikke ekspert på, men så vidt jeg er orienteret, så er – hvad skal 

man sige – så er den nytteværdi vi får ved at flytte fødevarekontrollen, ikke stor nok til at det kan 

betale sig. 

Men der må jeg blankt erkende lige på det her område, der har jeg ikke – det spørgsmål det 

forventede jeg ikke at komme op, så det lektie har jeg ikke læst på til i dag. Men vores generelle 

princip er, at vi vil gerne flytte ting herop, men det skal kunne betale sig. Om det kan betale sig i det 

her specifikke tilfælde, det ved jeg faktisk ikke. 


Aleqa Hammond, Siumut. 


Ifølge det jeg kan høre, er vi i partierne fælles om at større selvforsyning af foder i vort land. 

Så vil jeg spørge Demokraternes ordfører, om vi kan regne med Demokraterne, såfremt spørgsmålet 

om selvforsyning af foder i vort land tages op i Inatsisartut, og hvis der til formålet vil gives 

bevilling og tilskud, og hvis der fra Inatsisartut kræves tilskud, vil Demokraterne så give tilskud? 

Qupp. 52/129


Ordføreren. 


Ja tak for det interessante spørgsmål. Vi er jo som bekendt ikke så frygtelig vilde med tilskud, som 

skal blive ved. Vi er absolut indstillet på, hvis der er nogen, som ønsker at starte små lokale 

virksomheder op, som forsyner hundefoder, skal de have al den hjælp de har brug for i 

opstartsfasen. 

Vi skal lige huske på, når vi taler om hundefoder og selvforsyning, at i mange tilfælde så vil man 

med en hundespand selv skaffe sin egen mad til hundene ved at tage ud ved at tage ud på jagt, som 

man så kan fodre sine hunde med. 

Men mange hunde de bliver jo brugt til feks. at køre med turister. Og hvis man er i Ilulissat eller 

f.eks. i Kangerlussuaq, og der kommer turister, som gerne vil køre en tur, så er den indtægt man får 

ret høj, dvs. man kan tjene tusindvis af kroner på at køre med turister. Og det svarer til en 

eksportindtægt. 

Så er spørgsmålet, skal man bruge den dag på at køre med turister og tjene penge til Grønland, 

hvoraf man måske er nødt til at sende nogen af dem tilbage for at købe hundefoder, eller skal man 

bruge den dag til at fange foder til sine hunde. 

Og der mener vi, at i nogle tilfælde, der er det meget bedre at køre med turister i stedet på at bruge 

sin tid på at skaffe hundefoder, hvis man kan købe hundefoder uderfra til en rimelig pris. Og den 

slags hensyn skal man huske at tage med, når man taler om selvforsyning på den måde. 


Siumut vil udnytte muligheden for 3. spørgsmål. Jens Immuelsen, Siumut. 


Ja, tak. Demokraterne er i Naalakkersuisut-koalitionen 2009-2013. I Naalakkersuisut-koalitionens 

aftale har Naalakkersuisut-koalitionen flg. aftale vedr. myndighedsområder. 

Naalakkersuisutkoalitionen aftaler selvforsyning igennem prodution i ethvert henseende for større 

økonomisk selvbårenhed, og at hensigten er at overtage myndighedsområder bl.a. ifm. fødevare- og 

veterinærområdet. 

Så spørgsmålet bliver så, hvornår skal Naalakkersuisut realisere aftalen, idet dyrefoder hænger 

sammen med selvforsyning. Tak. 


Ordføreren. 

Qupp. 53/129


Ja tak for et interessant spørgsmål. Hvis man læser koalitionsaften, så står det helt klart, at 

selvforsyning er en del af strategien. 

Det vil skal huske på, er at koalitionen består af flere forskellige slags partier, som har hver vores 

holdninger til nogen spørgsmål. I nogen holdninger er vi et stykke væk fra hinanden. I andre 

holdninger er vi tæt på hinanden. 

Det vi har her nu, er en forespørgselsdebat. Og under en forespørgselsdebat, der er den generelle 

aftale, at der kommer vi med partiernes meninger mere end koalitionens aftale. Når vi taler om en 

forespørgselsdebat, så har vi en tendens til at være mere afvigende. 

Men vi fra Demokraterne mener, at koalitionsaftalen er realistisk, og vi går selvfølgelig ind for at 

følge den, sådan langt som det nu kan lade sig gøre. 


Ja, tak. Idet der ikke er andre der har bedt om ordet, skal jeg bede Atassuts ordfører Knud 

Kristiansen om at komme hertil, hvis han har noget at fremlægge. Således Knud Kristiansen, 

Atassuts ordfører, værsgo’. 


Tak. Fra ATASSUT vil vi takke medlem af Inatsisartut på vegne af Kattusseqatigiit Jakob Skade for 

dette interessante forslag. 

Mere eller mindre mærker alle mennesker og dyr hver dag virkningerne af klimaforandringerne. 

Udover at naturen selv ændrer klimaet, har vi mennesker stor indflydelse på klimaforandringerne. 

Vi kan allerede mærke de positive og negative sider af ændringerne. Forslaget få os til at tænke på, 

hvilke fremtid de grønlandske hunde har. 

Men så længe der kan køres med hundeslæde, vil de grønlandske hunde benyttet til det, de er 

beregnet til. Derfor må der med hensyn til spørgsmålet om hundefoder laves en kortsigtet og 

langsigtet plan. 

Slædehunde er meget vigtige for deres ejere i udøvelsen af deres erhverv. Nogle gange dør hunde af 

sygdomme og nogle gange mangles der hundefoder. Derfor er vi fra ATASSUT’s side villige til at 

være med til at snakke om, hvilke bestemmelser der kan fastsættes, udover de bestemmelser, der i 

dag er gældende. 

Der laves interessante forsøg, og de, der er villige til lave forsøg har mulighed for at blive rådgivet 

og få støtte. Fra ATASSUT håber vi at der snarest bliver lavet udviklingsarbejde på foderområdet. 

Fra ATASSUT takker vi Naalakkersuisut for deres redegørelse om tidligere og nuværende tiltag, og 

det er hvad vi har valgt at bidrage med til nærværende forslag. 

Qupp. 54/129


Tak. Der er en fra Salen som har bedt om ordet. Det er Jens Immannuelsen, Siumut – værsgo’. 


Ja, tak. I sige bl.a. flg. sætning: ” Derfor er vi fra ATASSUT’s side villige til at være med til at 

snakke om, hvilke bestemmelser der kan fastsættes, udover de bestemmelser, der i dag er 

gældende.” Kan du uddybe det lidt? 


Ordfører. 


Ja, tak for dit spørgsmål, Jens Immanuelsen, Siumut. 

I dette tilfælde mener vi, at det rejste her i debatten bør sikres gennem lov. Således bør 

levnedsmiddelkontrollen og andre rammer sættes på plads. På den måde kan spørgsmålet om foder 

også sikres. 

Vi ved og det rejses også gentagne gange under debatten, at der er blevet igangsat noget, men pga. 

af problemer og forskellige hindringer stoppes disse. 

Og vi mener fra Atassut, at et af problemerne plejer at være at sikring af rammerne gennem lovene 

mangler. 


Karl Lyberth, Siumut. 


Tak Formand. Som beboer i at hundedistrikt og som hundejer er det meget vigtigt at udnytte det 

landet kan give og de muligheder der er. 

Det huskes sikkert, og jeg er sikker på at folk fra Avanersuaq husker det, at de ellers har ansøgt om 

at få øget deres hvalroskvote, bl.a. pga. deres hunde bør have god foder, og da de manglede foder. 

Desværre blev denne afslået fra Naalakkersuisut, selvom det med sikkerhed vides, at Avanersuaq 

anløbes med skib kun to gange om året, og at der uden videre ikke kan sendes foder. 

Hvad mener Atassut om afslaget fra Naalakkersuisut, hvor Avanersuaq-folket ellers ansøgte om 

genfordeling af hvalroskvote af hensyn til deres hunde. 


Ordføreren. 

Qupp. 55/129


Tak for dit spørgsmål, Karl Lyberth, Siumut. Det har du helt ret i og tak for det, idet denne tanke er 

nærliggende for Atassut, og heldigvis fremkommer dette her under debatten. 

Aavnersuaq-folkets ansøgning om hvalroskvote blev afslået pga. helt indlysende grund, ligesom du 

forklarer det. 

Jeg mener, at det bare viser at forholdene kan være forskellige specielt i Nordgrønland i de 

grønlandske slædehundedistrikter. 

Måske har de i Ilulissatområdet hele året rundt de største muligheder for at lave arrangementer for 

turisterne. 

Selvfølgelig har de også til sammenligning med Avanersuaq-folket større muligheder mht. at der er 

flere handlende og derudover besøgende fra udlandet. 

Derfor mener jeg, at deres særskilte ansøgning om hvalroskvote viser problemet om det vi 

debatterer, idet folk nordpå i de fleste tilfælde har foder, som de selv fanger. Det samme er tilfældet 

for folk, som bor nord for Upernavik. 

Så det interessante i denne debat er Royal Canin, som gentagne gange nævnes her. 

Denne er prisværdig, idet den giver stor støtte til grønlandsmesterskaberne i hundeslædevæddeløb, 

og det er kun godt. 

Men idet disse vil have overskud, er det glædeligt for virksomheden at kunne reklamere med nogle 

af de mest robuste hunde i verden. 

Derfor mener jeg, at det interessante i debatten er, hvorledes vi selv kan finde muligheder. 


Tak. Næste som har bedt om ordet er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 


Tak Formand. Mht. til hundefoder ved vi, at nuværende ejere af slædehunde i Grønland har et stort 

ansvar. 

De får ansvar for at deres hunde skal have foder fra begyndelsen, når de får hunde eller når de tager 

ansvar over hunde. 

Der skal selvfølgelig drages omsorg for dyrene, hvilket skal ske vedvarende. Derfor er det meget 

vigtigt for dem at udnytte mulighederne. 

Selvfølgelig er det også vigtigt at have visioner om, hvorledes industri o.a. kan udvikles i fremtiden. 

Qupp. 56/129

Det er også vigtigt at tænke på, at det ikke kun skal benyttes i vort land. Atassuts ordfører Knud 

Kristiansen nævnte virksomheder som Royal Canin lige før. 

Er det ikke i forbindelse med vores udnyttelse blevet nødvendigt at samarbejde med mulige partnere 

ude i verden mht. at involvere vort land til forsyning af resten af verden. 

Og dette burde måske ikke medtages, men i forbindelse med hundefoder finder jeg det nødvendigt 

at tænke på de kvoter, der gives af fangstdyr, idet dette allerede er blevet berørt. 

Jeg finder behovet for større indbyrdes samarbejde i hundeslædedistrikterne vigtigt end det er blevet 

gjort hidtil. 

Nu er man i større omfang begyndt at handle billigt med med sælkød eller fisk i hundedistrikterne. 

Hvilken målsætning har I fra Atassut for at styrke dette? 


Ordføreren. 


Ja, tak for dine bemærkninger Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 

Det er korrekt, når vi ser tilbage, at udefrakommende virksomheder har stabiliseret deres produktion 

af hundefoder eller salg til vort i løbet af årene, og dette har været øgende. 

Under denne debat bliver muligheden for at konkurrere med disse bla. drøftet. Men muligheden for 

at konkurrere enkeltvis er problematisk. 

Man kan vist sige, at et ethvert produkt som sælges stabilt i mange år bedre end et nyt. 

Mht. handel med udlandet er det selvfølgelig vigtigt, at det bør være en virksomhed, som er 

etableret. 

Og virksomheden bør drives efter lovgivningen, og det første bør selvfølgelig 

levnedsmiddelkontrollen hjemtages. 

Spørgsmål om transport bliver også drøftet, og hvilke produkter vi gerne vil handle med. F.eks. 

nævnes ammassat (lodde); hvilket marked bør vi tænke på? 

Fra Atassut har vi fundet det vigtigt, at finde ud af hvilke vi bør samarbejde med eller ikke at 

samarbejde med. Man bør ved sådan en produktion undgå mange enkeltvirksomheder i 

konkurrencemæssigt henseende. 

Qupp. 57/129

Men her ved drøftelserne finder vi det vigtigt fra Atassut, at sikre samarbejde lokalt mellem de 

involverede. 


Næste som har bedt om ordet er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 

Ane Hansen, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) 

Tak. Jeg får lyst til at kommentere det interessante debatoplæg. 

Jeg har vist ret i, at der altid har været debat om produktion af hundefoder siden vor barndom, og vi 

er nu kommet så vidt, at man endnu ikke har opnået at opfylde ønsket om produktion af hundefoder, 

som alle er enige om i en tid med global opvarmning og reduktion af grønlandske hunde. 

Derfor kan det være interessant, at undersøge det, der er blevet drøftet og fundet interessant af alle 

for år tilbage, endnu ikke er blevet opfyldt. 

Det er rigtigt, at det er meget vigtigt at støtte selvforsyning i byer og bygder i Nord- og 

Østgrønland, hvor der ikke sker ankomst udefra hver dag, således også i Qaanaaq. 

Mht. hændelsen sidste år i Qaanaaq vil jeg lige sige, at kvotefastsættelsen skete med udgangspunkt i 

det forrige Landsstyres kvotefastsættelser, og jeg går ud fra at Landsstyret dengang fastlagde, hvor 

meget, der måtte fanges, med udgangspunkt i en rådgivning til dem. 

Og i de næstkommende år går jeg stærkt ud fra, at Naalakkersuisut vil fastlægge kvoter med 

udgangspunkt i rådgivningerne, og dette er meget vigtigt, da Naalakkersuisut er fast bestemt på at 

arbejde med bæredygtighedsprincippet som et centralt punkt. 

Men jeg vil gøre det klart, at det hele tiden er vigtigt, at tilpasse sig i forhold de klimatiske 

ændringer. 


Ordføreren. 


Tak Naalakkersuisoq for Fiskeri. I forbindelse med din kommentar mener jeg, at du har ret i, at 

debatforslaget har været på tale længe. 

Jeg vil ellers ikke komme med vurderinger her, men forholdene kunne være forskellige, og der 

kunne være grunde til, hvorfor det ikke er lykkedes. 

Men jeg mener, at vi fra Atassut finder mulighederne mere nærliggende. Nu har vi jo indført 

Selvstyret, og man er blevet enige om at hjemtage ansvarsområderne i de kommende år. 

Qupp. 58/129

Derfor finder vi det vigtigt fra Atassut, at vi bør være parate og beredte til at danne rammerne ved 

hjematagningen, hvis vi skulle have det som mål. 

Derfor skal man drøfte igangsætning, da det selvfølgelig skal drives som virksomhed, og hvorledes 

disse skal formes, men vi bør herfra sikre de forskellige krav og gennemføre de 

lovgivningsmæssige rammer. 

Og her kommer man selvfølgelig ind på konkurrencen med udlandet, men fra Atassut mener vi, at 

dette skal selvfølgelig ske. 

Men vi bør måske først sikre de lokale forhold, således som det interessante kom frem lige før 

under debatten. 

Hvis vi alene f.eks. skal kigge på forholdene i Nordgrønland, kan vi se mange forhold, som er 

forskellige, og mange forskellige muligheder i løbet af et årscyklus, og muligheder, der ikke er der. 

Derfor er det i forhold til debatten vigtigt, at parter og hundeslædeforeningen involveres, så det kan 

sikres, hvorledes forholdene, som vi drøfter nu, kan udvikles. 


Tak. Siumuts sidste mulighed, Karl Lyberth, værsgo’. 


Tak formand. Ja, mht. foder har vi som sagt i Maniitsoq i tæt samarbejde med virksomheden, 

jollefiskerne og hundeslædeforbundet ellers opstartet foderproduktion, men som sagt pga. 

forskellige problemer er det stoppet, men det største problem har været for høje 

transportomkostninger. 

Hvis vi ordner dette problem, vi dette sandsynligvis være til gavn for arbejdet. 

Og Naalakkersuisutmedlemmet for Fiskeri og Fangst beskylder som hun plejer de tidligere 

Naalakkersuisut mht. at hvalroskvoten i Qaanaaq blev brugt op sidste år. 

Man må huske på, at Qaanaaqfolket ansøgte om med henblik på gentildeling af hvalkvoten med 

tanke på foder til deres hunde og selvfølgelig mad til dem selv. 

Men desværre afslog Naalakkersuisut, de nuværende Naalakkersuisut afslog dette, og i forbindelse 

med dette afslag skal man derfor ikke beskylde de forrige Naalakkersuisut. 

Personlig er jeg ganske overbevist om, at såfremt Siumut sad i magten, og hvis problemet med 

fodermangel og til en hvis grad mangler mad til dem selv opstod, er jeg sikker på at Siumut med 

god forståelse ellers ville godkende ansøgningen. 

Qupp. 59/129

Og som eksempel kan nævnes mht. hellefiskkvoten, at de tidligere Naalakkersuisut med forståelse 

også gentildelte, selvom kvoten var opfisket. 

Derfor kan denne beskyldning fra Naalakkersuisut mod det tidligere Naalakkersuisut ikke 

accepteres, og denne attitude bør stoppes. 


Her skal jeg venligst opfordre til ikke at bevæge sig væk fra emnet, og jeg vil sige mig enig i de 

faldne bemærkninger udtrykke, ikke at komme ind og debattere forskellige emner ved at bevæge sig 

fra emnet. 


Ja, I har nævnt, som Siumuts ordfører Karl Lyberth primært nævnte det, som arbejdede i Maniitsoq 

vistnok GLS. 

Det er rigtigt, at historien er meget interessant, når man hører det, og det nævnte problem er meget 

tydelig, som er trafik- eller transportpriserne. 

Det er rigtigt at dette er gældende nu med hensyn til forskellige forhold i produktionen. I mange år 

også for mange år siden har man fx drøftet eksportforhold og prisforhold. 

Og dette dukker også op engang imellem i forbindelse med Dash 7 og andre forhold. 

Men glædeligvis mener jeg at vi alle sammen er enige om, at dette forhold som tages op af Jakob 

Skade Kattusseqatigiit Partiiat er en realitet. 

Derfor kan vi fra Atassut allerede udtrykke, at vi i forbindelse med igangsætningen finder det 

væsentligst, idet det skal være en virksomhed, at vi også skal hjemtage levnedsmiddelkontrollen. 

Fra Atassut melder vi hele tiden ud med at man bør drøfte rådgivningsmuligheder og andre 

støttemuligheder i forbindelse med opstart af virksomheder samt finansiering i forbindelse med 

opstart. 

Vi støtter de private, og i forbindelse med dette spørgsmål går vi meget ind for mulighederne i 

forbindelse med finansiering af opstarten. 

Og hvis der skulle fremkomme et reelt forslag har vi også fortrøsning til at være med til at drøfte. 


Tak. Og idet der ikke andre der har bedt om ordet, vil jeg med udgangspunkt i vor forretningsorden 

bede om at give ordet til Kattusseqatigiit Partiias ordfører inden medlem af Naalakkersuisut for 

Erverv og Råstoffer får ordet. 

Qupp. 60/129

Undskyld medlem af Naalakkersuisut om at du må vente lidt. 

Så nu har Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiats forslagsstiller og som partiets ordfører mulighed 

for at fremlægge vedr. emnet. Vær så god. 


Tak. Jeg takker for kommentarerne, for første gang i mit liv er jeg måske så tilfreds. 

Først vil jeg lige gøre det klart, at jeg ikke har fremlagt en overskrift vedr. tildeling af kvoterede 

fangstdyr. Uanset kan vi i dag drøfte store problemstillinger. 

Jeg vil nu med glæde fremføre overfor partiernes ordførere, at vi også kan kigge tilbage på det 

grønlandske folks udnyttelse, som vi til tider har fejlet. Fx gøres det klart, hvorledes tankerne har 

været på steder og i større byer, hvor der ikke findes og dette tager jeg i høj grad til efterretning. 

Og forholdene set under et bliver der udviklet fra private, og hvis virksomheder i forbindelse med 

levnedsmidler kan drive virksomhed ved siden af, kan man have stor økonomisk gavn af det der 

smides ud. 

Og derudover drøftes i dag fangstdyr mht. kødbehov. Vi tror alle på at erhvervet også med tanke på 

selvforsyning kan opretholdes. 

Med hensyn til turisme fremviser samfundet bl.a. at vi udnytter hundene ved at fodre dem med fisk, 

og mange turister bliver glade for at se hunde blive fodret i den kolde vinterperiode. 

På den måde forstås, at grønlænderne fodrer dem med egne ressourcer, og når de ser dette bliver de 

meget glade. Derfor vil vi forstærke indsatsen, og jeg mener at alle partierne har som mål at 

formindske udsmidet, idet vort udsmid er for stort. Dette er meget glædeligt. Derfor siges det at 

tørret fisk er blandt det bedste hundefoder, som ikke kan sammenlignes med noget andet. Dette 

gøres i alt for lille målestok, og udviklingen bør forstærkes. Med hensyn til de økonomiske forhold 

er jeg glad for at undersøgelser omkring transportforhold også fremlægges, idet det bl.a. drøftes, at 

dette forhold er et problem til at de kan frembydes til salg. Vi må indrømme, at det I fremlægger 

ikke skal glemmes. Det er problemet med dårlig udnyttelse kan løses igennem drøftelser. 

Og det I bl.a. drøfter, skal så tages som målsætning for Naalakkersuisut, og dette er jeg vældig glad 

for. Når vi grønlændere bliver påpeget vedr. vor levevis bliver vi fornærmede, selvom det er vort 

eget ansvar. Vi bør løse disse forhold, et selvstændigt land som udnytter ressourcerne, og som 

fremviser over for andre samfund er den eneste vej. Øjnene kan se, vi tror alt vi ser og hører. 

På den måde lærer grønlænderne sig selv. De løser deres opgaver, og når de har gjort det, giver det 

glæde til andre folk, selvom de er grønlændere. Dette kan vi ikke være uenig i, idet det er sandt. 

Det er glædeligt at I i dag er med til at drøfte et så vigtigt et emne. 

Qupp. 61/129

Og selvfølgelig er jeg parat, og afslutningsvis skal jeg fremlægge vedr. private, der sælger bl.a. 

hundefoder hvor en sæk blot koster kr. 20,00, selvom dette ikke kan give overskud. Derfor bør 

indsatsen forstærkes, og den udvikling som allerede er begyndt i dag fortsættes, og vi må ikke være 

i tvivl om, at det kan føre dette som et bierhverv. Vi kan opnå dette mål gennem samarbejde. 

Tak fordi I støttede os. 


Jeg forstår det således, at disse er afsluttende bemærkninger, og dette er en mulighed for ordføreren. 

Derfor kan vi i henhold til vores forretningsorden stadig stille spørgsmål eller komme med indlæg. 

Og når medlemmet af Naalakkersuisut har fremlagt afsluttende bemærkninger i to min., har du 

ellers mulighed for at tage ordet. 

Men selvom der kan være små misforståelser tror jeg at det er ud fra vores forretningsorden kan 

komme med bemærkninger fra salen. 

Men dette lader ikke til at være tilfældet, så derfor regner jeg med at disse er afsluttende 

bemærkninger, og selvom det er lidt bagvendt måde at gøre det på, kan vi lade 

Naalakkersuisoqmedlemmet komme med afsluttende bemærkninger. 

Tak. Og nu til medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer vær så god. 

Ove Karl Berthelsen, medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer (IA) 

Naalakkersuisut takker Jakob Skade for hans forslag til forespørgseldebat, og vi takker desuden for 

alle partiernes indlæg. 

Det vi kan høre og bemærke er, at det udtrykkes, at problemets og behovets omfang ikke blot kan 

negliceres. 

Som forskellige talere udtrykker det, takker vi selvfølgelig alle, der har forsøgt sig med tiltag for at 

løse problemet ved at forsøge at løse problemet i mange år igennem mange tiltag og forslag. 

Disse er ikke spildt, idet jeg går stærkt ud fra, at disse kan bruges som værdifulde erfaringer til at gå 

videre. 

Hundefoder er en alvorlig sag også i lovgivningsmæssige sammenhænge, idet det berører en del 

love. 

Hvis man skal produre til selvforsyning af hundefoder i vort i forbindelse med fødevaresyningen 

vedrører dette en bestemt lov, og hvis man skal produre med rester fra produktionen til eksport 

vedrører det en anden lov. 

Qupp. 62/129

Derfor har jeg en god forståelse for, at også andre partier taler om, at vi selv skal overtage 

lovgivningen omkring fødevareproduktion. 

Idet det er rigtigt, at det berører området, er det ganske rigtigt, at det også er nødvendigt, at tilpasse 

lovgivningen alt efter hvilken virksomhed man vil starte. 

I dette tilfælde anser vi bæredygtigheden af fangstdyrene som væsentligt fra Naalakkersuisut, og at 

disse ikke reduceres over tid, uanset hvilken produktionsform af hundefoder, der vil føres, og dette 

finder vi vigtigt, uanset hvilke fangstdyr det drejer sig om. 

Med udgangspunkt i forsøgene og hvilke produktionsformer, der skal bruges i forskellige regioner 

af landet, er en ting tydelig, nemlig spørgsmålet om distribution eller transport af udbyttet fra 

fangstdyrene til virksomheden. 

Og det vises med tydelighed, at lønsomheden reduceres betydeligt pga. for høje 

transportomkostninger. 

Derror ser det ud til, at disse også må medgå i planlægningen. 

Men fra Naalakkersuisut finder vi det ogaå væsentligt, at det er meget vigtigt med innovation med 

udgangspunkt i folks egen vilje. 

Mht. dette skal udgangspunktet være uddannelse, viden og nysgerrighed, og således højnelse af 

kompetence til innovation kan ske. 

Vi vil desuden udtrykke, at det er vigtigt, at KANUKOKA også har fået udarbejdet en rapport, og at 

mange afdækninger i denne sammenhæng er sat på plads. 

Desuden er der blevet udført forskellige forsøg med hundefoder, og disse er ikke lykkedes i større 

omfang, idet omkostningerne – transport- og distributionsomkostningerne – har været for høje. Tak. 


Jeg takker også. Hermed har vi færdigbehandlet punkt 74, som er et forslag fra Jakob Skade, 

Kattusseqatigiit Partiiat. 

Nu er vi kommet til punkt 128. 

Qupp. 63/129


Punkt 128. 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvilke tiltag der skal til fra politisk side for at motivere 

fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere 

væksterhverv med henblik på at øge vort lands samlede produktivitet. 

(Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen, Demokraatit) 

Mødeleder: Per Berthelsen, 1. næstformand, Siumut. 


Dette er et forslag fra Niels Thomsen på vegne af Demokraterne i Inatsisartut. 

Forslagsstiller værsgo’. 

Niels Thomsen (D) 

Tak. Med denne forespørgselsdebat er det mit mål, at vi folkevalgte og befolkningen diskuterer og 

tager stilling til, hvorledes vi tager hånd om, at konvertere arbejdskraft fra de mere traditionelle 

erhverv over til fremtidens givtigere erhverv med sigte på at øge vort lands produktivitet. 

Det er et faktum, at vi som samfund står overfor nogle store og spændende udfordringer - 

udfordringer, der kræver politisk stillingtagen. En central udfordring er at erstatte statens 

bloktilskud med egen produceret indkomst. 

Produktivitet er en periodes produktionsresultat målt i forhold til produktionsfaktorindsatsen i 

samme periode. En forøgelse af produktiviteten har fundet sted, hvis man med den samme indsats 

af produktionsfaktorer kan opnå en større produktion, eller hvis man med uændret indsats kan opnå 

en større produktion. Produktiviteten måles oftest som arbejdskraftproduktiviteten, der beregnes 

som den gennemsnitlige produktion pr. anvendt arbejdstime. 

Som det ses, handler det ikke kun om, at vi hver især yder mere end vi yder i dag, hvis vores mål 

om økonomisk selvbårenhed skal realiseres. Det er mindst lige så vigtigt, at arbejdskraften 

producerer til en høj værdi. 

Det er et faktum, at vi i dag har en erhvervsstruktur, hvor fangst- og fiskeindustrien fungerer som 

den bærende sektor med afledte effekter på resten af økonomien. At denne sektor er af central 

betydning for den grønlandske økonomi afspejles bl.a. ved, at den beskæftiger skønsmæssigt godt 

20 pct. af arbejdsstyrken og hjemtager over 95 pct. af eksportindtægterne. 

I forlængelse heraf er det et faktum, at mange fiskere og fangeres indkomst ikke er særlig høj. 

Faktisk lever mange på et eksistensminimum. Dette er i sig selv ikke acceptabelt. Derfor foregår der 

i denne tid et reformarbejde inden for de nævnte erhverv således, at der bliver færre aktører i 

erhvervene. Fiskerikommissionens kommissorium siger, at fiskeriloven skal bidrage til, at den 

Qupp. 64/129

samlede indtjening for det grønlandske samfund af de levende ressourcer bliver størst mulig, og at 

der sikres en varig og økonomisk attraktiv beskæftigelse i fiskerierhvervet, hvilket uundgåeligt vil 

betyde, at der skal beskæftiges færre og færre i fiskerierhvervet ved fastholdte fangstmængder. 

En umiddelbar udfordring som følge heraf er, at finde beskæftigelse til mange af de nuværende 

fiskere og fangere. Dette er dog som vi alle ved ikke et problem. 

Vi har således i dag en enestående mulighed for at konvertere fastholdte arbejdspladser fra et samlet 

set ineffektivt, dyrt og uhensigtsmæssigt struktureret fiskerierhverv til godt lønnede jobs i 

væksterhverv indenfor råstofsektoren, bygge- og anlægssektoren, turismen, en eventuel 

aluminiumsindustri og de øvrige landbaserede erhverv, herunder service-, transport- og 

finanssektoren. 

På vegne af Demokraterne inviterer jeg hermed Jer til at debattere løsningsforslag til de beskrevne 

udfordringer. Vi finder det vigtigt, at vi har en tilgang, der er helhedsorienteret, og at vi ikke ender i 

en situation, hvor nye væksterhverv blot stjæler den produktive arbejdskraft fra andre erhverv, hvor 

den fortsat behøves, eller at vi skaber en ny, ensidig erhvervsstruktur. 

Fra Demokraterne opfordrer vi til langsigtet planlægning og vilje til et bredt fokus på 

produktionseffektivitet og på væksterhvervenes behov ved konvertering af jobs fra traditionelle 

erhverv gennem optimering af den eksisterende arbejdsstyrke. 

Med disse ord ser jeg frem til at høre Naalakkersuisuts svarnotat samt indlæggene fra de øvrige 

partier. 


Tak. Så har Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Arbejdsmarked ordet. 

Ove Karl Berthelsen, Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer (IA) 

Jeg vil fatte mig i korthed, og vil henvise til vor svar fra Naalakersuisut, men vi takker medlem af 

Inatsisartut Niels Thomsen for hans forslag til forespørgselsdebat. 

Naalakkersuisut mener, at det er vigtigt hele tiden at søge veje til at øge arbejdsindsatsen, lysten til 

at arbejde samt øge pengeomsætningen som følge af arbejdet. Derfor må vi hele tiden søge at finde 

forskellige tiltag til at skabe nye økonomier igennem pengeomsætningen i samfundet, og ikke kun 

sætte lid til det, der bliver drøftet og stillet, som eksempler her, og vi har stor fortrøstning til 

debatten. 

Nye økonomier må forstås således, at vort land kan tilføres nye midler igennem vor eksport, så vi 

hele tiden skal have som mål, at der vi igennem tiltagene vil skabe balance imellem eksporten og 

det vi køber udefra. 

Qupp. 65/129

Hvorfor skal det udtrykkes således? Grunden er, at vi må have mange opsparede midler til 

samfundets behov for udvikling. 

Derfor er vi fra Naalakkersuisut interesserede i essensen i forslaget til forespørgselsdebat, og vi har 

fortrøstning til det, der kan skabes, udfra det der drøftes i Inatsisartut samt hvilke ting man kan tage 

som udgangspunkt til dette. 

Og vi ser det her som helt centralt at tilpasse uddannelsen til de forskellige innovationer og 

nyskabelser af erhvervene med henblik på at vi kan blive bedre. Dette bør være vor udmelding til 

alle uddannelsesinstitutioner. 

Forstået på den måde, at vi bør blive dygtigere til arbejdsgange og forskellige forhold, som man bør 

have viden om, og dermed tilpasse uddannelserne – f.eks. med tanke på råstofudvinding. 

Og jeg kan her ikke komme uden om turismen, fordi Naalakkersuisut bør kunne se mange 

muligheder til videre udvikling af turismen, og her er der mulighed for at skabe ny økonomi. 

Selvom jeg kan stille med forskellige eksempler, er der her store muligheder. 

Hvis vi skal tænke på de forskellige igangværende tiltag fra Naalakkersuisut, kører der forskellige 

nye tiltag i uddannelsesintsitutioner, og derudover ved jeg, at kommunerne driver forskellige 

aftensskolevirksomheder, og dermed finder Naalakkersuisut tilpasninger og overgang til nye 

muligheder vigtigt med henblik på at sætte rammer på disse tilpasninger. 

Derfor regner jeg med en god debat i Inatsisartut. 


Tak. Nu til partiernes ordførere. Først har Peter Lyberth på vegne af Inuit Ataqatigiit ordet. 

Værsgo’: 

Peter Lyberth (IA) 

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi fremføre følgende bemærkninger til Niels Thomsens forslag til 

forespørgselsdebat. 

Hvis nogen har en mening om at omstille sig fra fiskeri til et arbejde på land, må det være med 

snævert syn tanken fremkommer. 

Gennem mange år har debatten om selvforsyning med fødevarer af levende ressourcer i Grønland 

være ført. Trods det, benytter vi stadigvæk ikke meget de mange muligheder for at fremme 

selvforsyningen. Det skyldes, at man i takt med udviklingen i Grønland, ikke har struktureret og 

undersøgt mulighederne til bunds, hvilke af de mange alternativer blandt vore levende ressourcer 

kan udvikles til fødevareproduktion og der-med til god levevej. 

Qupp. 66/129

Man kan ikke udtrykke sig ved bare at sige, at du skal finde noget andet arbejde, da din indkomst er 

for lille. I debatoplægget antydes en forestilling om en masseproduktion, hvor man på kort tid kan 

producere store mængder. I forhold til lande med millioner af indbyggere, bliver det svært at 

konkurrere om masseproduktioner, alene i relation til landets beliggenhed, el- og fragtpriser. Vi er 

for få til at skabe den slags konkurrence. 

Det vi kan og må skabe til os igen er, at udnytte vore kystnære farvandes forskellige ressourcer hele 

landet set, og genskabe noget eksport. 

Vores største eksportvare er rejen. Der produceres kun små mængder af torsk. Men vore farvande 

har mange andre ressourcer som vi ikke udnytter, og som tidligere har været grundlag for 

produktioner. Hvis ikke vi foretager os noget i nær fremtid, kan det være forsendt. Det er 

nødvendigt at aktivere den resterende kutterflåde vi har, som anstrengt forsøges drivet, inden de 

forfalder helt. Det er disse, som gerne skal være forbillede for de unge som har lyst til at blive 

oplært indenfor erhvervet. 

I de fleste tilfælde anses fiskerne som ufaglærte, som sandsynligvis begrænser unges interesse i at 

blive fisker. Fiskeren er den som kender bedst til, og har lært, de nærmest ulærelige vilkår, naturen 

stiller frem. Man tænker blandt befolkningen nok ikke over, at det netop er fiskeren og fiskeriet, 

som, udover bloktilskuddet fra Danmark, har været det grundlæggende og bærende i Grønlands 

økonomi. 

At tale om reducering af fiskere er en fejl. Det samme er tilfældet om at der bliver færre og færre 

fiskere. Vi har tidligere set, når indhandlingsstederne bliver tilgængelige, at antallet af 

erhvervsfiskere stiger, ligesom dengang, hvor de bliver rigtig mange, når laksefiskerisæsonen 

indtræder. I dag er tilfældet det samme, når stenbiddersæsonen går i gang. Faktum er, at der 

konstant er mangel på sikre indhandlingssteder, især i midten af Grønland og i syd. 

Forslagsstilleren siger, at det er vigtigt at søge over i givtigere erhverv. Det er netop den vej vi skal 

gå, at bane vej for, at skabe arbejde til arbejderen, som kan gøre fiskernes fangster til den mest 

givtige værdi. 

Fra tiden før kolonitiden, har der været mange fremmede som har haft god nytte af vore farvande til 

store fortjenester. I første omgang indtil hvalbestanden næsten blev udryddet. Indtil i midten af 

1900-tallet udnyttede man sig, uden grænser, vore fiske-forekomster så meget, at det for nogens 

vedkommende blev betegnet som et vigtigt bærende element for deres lands økonomi. 

I dag er vi selv blevet herre over vore egne farvande. Farvande, som i verden er kendte for 

renligheden, som vi heldigvis også gør god nytte af. For at få mere ud af det, må vi arbejde for det. 


Tak. De første som har bedt om ordet fra salen har meldt sig. Først Karl Lyberth, Siumut, værsgo’. 

Qupp. 67/129


Tak. Først vil jeg takke ordføreren pva. Inuit Ataqatigiit, Peter Lyberth, fordi han melder så klart og 

tydeligt ud. 

Efter at have været fisker i en del år, er det aldrig glædeligt, at se forslag fra Inatsisartutmedlemmer 

og artikler i pressen, som har til hensigt at fornedre og reducere fiskere. 

Derfor skal vi med hensyn til vore levende ressourcer i havet og vore fiskere ikke tænke på 

reduktion af fiskerne, men tænke på bedre udnyttelse af vore levende ressourcer i havet, må vi 

tilrettelægge arbejdet i så henseende, og ikke længere tænke på reduktion af fiskerne. 

Derfor vil jeg spørge dig som ordfører for Inuit Ataqatigiit, hvorledes føles det at have 

samarbejdspartnere som Demokraterne i Naalakkersuisut, som fornedrer og vil reducere fiskerne? 

Hvordan er det? 


Ordføreren. 


Ja, jeg forstår dit spørgsmål. Som bekendt er Demokraterne i mindretal og Inuit Ataqatigiit er i 

tydelig flertal, og dette er almindeligvis bestemmende. 

Men vore holdninger helt anderledes mht. det vi drøfter nu. Som det er nævnt, er dette et 

forespørgselsdebat, og her kan vi fremlægge vore egne synspunkter, hvilket vi gør det klart og 

tydeligt. 

Men vi mener fra Inuit Ataqatigiit og har nævnt det gentagne gange under valgkampen, at vi anser 

det for yderst vitalt bedre at udnytte og eksportere vort lands rigdomme til en højere pris. 

Der skal ikke betvivles, at Inuit Ataqatigiit er i flertal, og der er ikke fare for at vore synspunkter 

ændres. 


Siverth K. Heilmann, Atassut. 


Tak, jeg har fået lov til at tale, Tak Formand. 

Jeg har ikke et spørgsmål, men jeg vil blot rose Inuit Ataqatigiits ordfører Peter Lybert. 

Vi er helt enige i jeres fremlæggelse fra Inuit Ataqatigiit. Da det er beskæmmende blot at læse 

forslagsstillerens argumenter, og jag kan ikke sige andet end at vi i højeste grad støtter din 

fremlæggelse på vegne af Inuit Ataqatigiit mht. fiskernes anstrengende situation og igennem dine 

egne erfaringer. 

Qupp. 68/129

Derfor skal vi af hensyn til den videre debat, og da der er behov for det, allerede melde ud, at vi vil 

afvise forslagsstillerens argumenter. Jeg vil blot takke. Godt gjort. 


Ordføreren. 


Tak. Tak for din støtte. 

Jeg kan forstå, at vi med flertal kan føre vore tiltag i fiskeriet, derfor er jeg også glad for jeres støtte. 

Jeg forstår det også således, at vore meninger om fiskeriet er meget forskellige. 


Den næste er Akitsinnguaq Olsen, Siumut. 

Akitsinnguaq Olsen (S) 

Tak. Ordfører pva. Inuit Ataqatigiit Peter Lyberth, jeg vil også give min støtte. Her siger du bl.a., at 

vi blot ikke kan sige: jeres indkomster er for små, så må I finde et andet erhverv. 

Vi kan ikke blot sige dette, da der er et brud i menneskerettighederne, og da det vil være en 

udelukkelse til at mennesket selv frit kan vælge, hvilket erhverv vedkommende vil føre. 

Derudover må vi have plads til både tilflyttere og fastboende i landet, og ikke mindst er det vigtigt, 

at vi hele tiden må tænke på vore landsmænd, og at vi i vor levevis ikke glemmer vore forfædre. 

Vi må selvfølgelig være med til at bane vejen for at kunne være en del af og drøfte 

menneskerettighederne, de oprindelige folks rettigheder og selvfølgelig den gældende lovgivning. 

Jeg roser dig deuden meget for, at du kommer med sådan en udmelding i dag. 


Ordføreren. 


Tak. Vort land er omgivet af hav og vore forfædre har gammel tid udnyttet dette, levet af og hele 

tiden af udnyttet ressourcerne. 

Levet i dag i de store byer er meget anderledes, og igennem denne fremlæggelse, forslag eller 

forespørgselsdebat forslag lader det til, at der er meget lidt viden om dagliglivet og forholdene i 

resten af vort land. 

Jeg takker dig ligeledes for den måde du støtter mig på. 

Qupp. 69/129


Så Niels Thomsen, Demokraatit. 


Tak. Først vil jeg lige kommentere forespørgeren på vegne af Siumut, Karl Lyberth. Fra 

Demokraternes eller fra min side taler man ikke om fornedrelse af fiskerne. 

Denne vurdering kan jeg overhovedet ikke genkende, det står du selv til ansvar for. 

Siumut og Atassut melder ud om forskellige forhold, og fra min vurdering ser det ud til, at der er 

pyntet på det. 

Så vidt jeg kan se og forstå, står der tydeligt i politisk økonomisk beretning 2008 fra 

Naalakkersuisut, hvor der på side 16 står tydeligt skrevet, at Naalakkersuisut ikke har til hensigt i 

højere grad at skabe arbejdspladser inden for fiskeret, og det er en målsætning i sig selv. Og det er 

lønsomheden det drejer sig om. 

Så vil jeg spørge ordføreren Inuit Ataqatigiit med hensyn til polisk økonomisk 2010 fra 

Naalakkersuisut, idet Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat danner en 

Naalakkersuisut-koalition. Og jeg forstår således at denne beretning er en redegørelse fra hele 

Naalakkersuisut. 

Der står skrevet ”for at gøre fiskeriet mere lønsomt, må følgen være at færre mennesker også bør 

arbejde indenfor fiskeriet”. Og jeg forstår således at det er det samlede Naalakkersuisut, som har 

underskrevet eller meldt ud. 

Således er det at, at det er Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og de siddende Naalakkersuisut, som 

har gjort den udmelding. 

Så forstår jeg det således, at disse partier måske er enige i den målsætning. Kan man så ikke sige, at 

der er pyntet på dette? Jeg ved ikke med hensyn til forespørgselsforslaget, men jeg ved ikke, idet du 

ikke har sagt det. 

Men som Siumut siger, mener jeg at det ikke er på sin plads, at dette fordrejes til at skulle være 

fornedrelse af fiskerne, hvad mener du om dette? 


Ordfører værsgo’. 


Det du henviser til, er en planlægning fra 2010, som indeholder disse ting. Og jeg fremlægger mine 

forslag til planlægning på lang sigt, idet dit forespørgselsdebatforslag drejer sig om planlægning på 

lang sigt. 

Disse er blevet svigtet i mange år, og vi må med sigte på fremtiden prøve at vende situationen. 

Qupp. 70/129


Tak. Siumut for 3. gang, Karl Lyberth værsgo’. 


Tak formand. Gennem dit ordførerindlæg på vegne af Inuit Ataqatigiit modsætter du dig 

Demokraternes forslag til forespørgselsdebat, og derfor støtter jeg dig. 

Og vi har selvfølgelig ikke som mål at lade fiskere og fangere arbejde på land for en hver pris. 

Idet jeg ikke går ind for et sådant tiltag, og da du heller ikke går ind for sådan et tiltag giver jeg dig 

min støtte. 

Men det er ikke rigtigt, at vi er politisk er meget enige i fiskeri- og fangstforhold. Vi er meget 

uenige i mange ting Inuit Ataqatigiit og Siumut. 

Som et eksempel kan det nævnes, at alle fiskere først skal betale 1.500 kr., hvis de vil fiske. Dette 

kan vi fra Siumut overhovedet ikke gå ind for, og det har i aldrig gjort. Dette er noget Inuit 

Ataqatigiit har indført. Hvis en fisker skal fiske torsk, hellefisk, krabber og andre fiskearter skal 

vedkommende først betale 1.500,-kr., og dette har vi aldrig accepteret fra Siumut. I dette tilfælde 

står vi langt fra hinanden. Meget langt fra hinanden. 

Også Inuit Ataqatigiits politik, som er en streng regulering af fisk og fangstdyr, har vi fra Siumut 

ikke accepteret og vil heller ikke acceptere det. 

I den forrige debat kom man f.eks. ind på at Inuit Ataqatigiit havde afslået en ansøgning om 

hvalroskvote fra Avanersuaq. Og i dette tilfælde står vi også fra hinanden. 

Jeg vil blot her vise, at Inuit Ataqatigiit og Siumut er imod Demokraternes fremlæggelse, men med 

hensyn til fiskeri og fangst er vi politisk meget uenige. 


Ordføreren. 


Selvom det ikke handler om dette punkt, har vi alle sammen allerede hørt forhold vedr. 

licensbetaling. Vi ved også alle sammen, hvad grunden er, da debatten startede allerede dengang 

Inuit Ataqatigiit ikke sad i Landsstyret. 

Dette arbejde er blot en afslutning på et arbejde, som er blevet realiseret af Inuit Ataqatigiit, 

Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat, da de dannede en Naalakkersuisut-koalition. Dette kan 

overhovedet ikke diskuteres. 

Qupp. 71/129

Og jeg tænker ikke på forhold vedr. fangstreguleringer for hvalros, men da Siumut sad i Landsstyret 

i de år, er der hele tiden sat kvoter på disse fra år til år. Så meget må I fange, og så blev der ydet 

kvoter til dem. 

Jeg vil ellers ikke sammenligne, men når vi løb tør for noget, som vi havde behov for, bad vi blot 

om mere, da vi var børn. Selvom jeg ikke vil sammenligne, er disse ting sket fra år til år. Det er 

som om man blot har overgivet sig. 

Når man vænner sig til dette forhold anser man dette som blot at være på sin plads. Dette har vi lagt 

mærke til gang på gang, når man giver tillægskvoter under en regulering. 


Næste som har bedt om ordet er Knud Kristiansen, Atassut, værsgo’. 


Ja tak, Formand. I jeres ordførerindlæg fra Inuit Ataqatigiit har I sat forslagsstilleren til 

forespørgselsdebat ordentlig på plads. Og fra Atassut er han sat overordentlig på plads, I skælder 

forslagsstillerne ud. Det er tilfredsstillende, at I her viser realiteterne. 

Det er rigtigt, at forholdene i fiskeriet taget i betragtning ser meget alvorlige ud i forhold til tidligere 

- med tanke på indhandling året rundt, indfrysninganlæg osv. 

Derfor ved jeg ikke om fremlæggelsen af dette debatoplæg bare ikke er en indskydelse på et 

tidspunkt, hvor fiskernes vilkår er så alvorlige – ja, jeg ved ikke, men det er et rigtigt dårligt 

tidspunkt. 

Men jeg bemærker, at I sætter jeres koalitionspartnere i Naalakkersuisut ordentlig på plads. Og jeg 

vil bare håbe, at I vil påvirke jeres Naalakkersuisutkoalitionspartnere i forhold til sådanne 

spørgsmål. 

I har jo allerede sat, at I har magten, da I har flertallet og de er i mindretal. Jeg håber, at det vil 

lykkes for jer i sådanne spørgsmål. 

Det er beskæmmende, at der bliver fremlagt sådan noget, selvfølgelig er det blot et forslag til 

forespørgselsdebat. I realiteten er det ikke et forslag. Når sådanne forespørgselsdebatforslag bliver 

fremlagt, tages de som undersøgelse af meninger. 

Derfor håber jeg, at I kan styre jeres koalitionspartnere i Naalakkersuisut Demokraterne i dette 

spørgsmål. Tak. 


Ordføreren. 

Qupp. 72/129


Selvfølgelig er vi partier forskellige. Forskellene mellem Demokraterne og Inuit Ataqatigiit vises, 

når jordfaste spørgsmål tages op. 

Men som du siger og som det siges fra Demokraterne er dette blot et forslag til forespørgselsdebat. 

Vi kan fremvise vore forskelligheder til uendelighed, men når det drejer sig om noget, der skal 

besluttes, drøfter begge partier dette indbyrdes, og når der er enighed, kommer man først til en 

beslutning. Men du har allerede nævnt, at dette forhold er meget anderleds. 

Derfor må du ikke være bekymret, da Inuit Ataqatigiit allerede har flertallet, er det meget vanskeligt 

at ændre vores vurdering fra andre. 


Næste er Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, værsgo’. 


Tak. Fra Inuit Ataqatigiit vil jeg fremhæve, at vi ikke har ændret på fiskeri- og erhvervspolitik. 

Og jeg har ikke hørt, om andre partier har ændret deres mening vedrørende reduktion af fiskeflåden 

pga. for mange fiskekuttere i den kystnære fiskeflåde med henblik på at gøre det mere lønsomt – 

dette regner jeg ikke med. 

Men til opfyldelsen af denne målsætning finder vi mht. at bane vejen for selvforsyningen vigtigt fra 

Inuit Ataqatigiit, også at sikre muligheder for andre varige erhverv og ikke kun i råstofsektoren. 

Og jeg regner med på længere sigt at føre vore politiske målsætninger i fællesskab. 

Og jeg mener, at dette forslag til forespørgselsdebat ikke er nogen nyhed. 

Mht. til den politiske styring i vort land kan det i hvilke somhelst dokumenter og redegørelser fra 

Naalakkersuisut ses, at der poltisk arbejdes for at finde mere indbringende ved at sprede erhvervet, 

idet der er samlet mange mennesker omkring erhvervet. 

Derfor er det forslagsstillerens hensigt, hvilke hensigter vi har i fremtiden til at tilrettelægge disse, 

hvilke ting skal vi igennem, hvis vi økonomisk skal placere os bedre. 

Derfor bør vi søge at fremlægge gavnlige effekter af forslaget fremfor at anse det som et yderst 

forbavsende forslag 


Ider der ikke er andre som har bedt om ordet, går vi videre. Næste som har bedt om ordet fra salen 

er Niels Thomsen, Demokraterne. Værsgo’. 

Qupp. 73/129


Ja, tak. Først vil jeg takke Inuit Ataqatigiits ordfører Aqqaluaq B. Egede for hans præcisering. Det 

som jeg ville fremføre i mit første spørgsmål, er en målsætning som er meget ens for alle partier. 

Jeg mener, at man fejlagtig vil fordreje overskriften. Jeg har en lille fornemmelse af at nuværende 

taler måske fejlagtig har misforstået situationen. Jeg mener, at vor målsætning er meget 

sammefaldende. 

På første side af dit indlæg siger du, at vi er for få til at kunne konkurrere. Dette vil jeg gerne få 

uddybet. 

Jeg mener selv, at dette ikke er tilfældet. Det er rigtigt, at vi er ganske få i forhold til andre. Men jeg 

mener, at vi på andre områder har en styrke i forhold til andre. 

I forhold til samhandel skal man finde områder som man er bedre til end andre med henblik på en 

selvbærende økonomi. I går fremlagde GA for os fleste politikere, som sidder her. 

Den vigtigste udmelding var, at vi bør føre en meget større eksportproduktion end hidtil, såfremt vi 

vil realisere målsætningen om en selvbærende økonomi. 

Konkorrencedygtighed er yderst vitalt. Du har ret i, at vi er for få til at kunne konkurrere, eller 

mener du at vi kan konkurrere på mange områder, selvom vi er få? 

F.eks. ved at gøre erhverv, som er mindre betalingsdygtige, mere betalingsdygtige, eller ved at 

udvikle andre erhverv. 

Selvfølgelig ligger uddannelse centralt, dette er vi alle enige om. Hvad mener du om disse forhold? 


Ordføreren. 


Jeg har måske misforstået det sidste. 

Men jeg forstod det således, at det er en hurtig produktion, hvor få mennesker i løbet af kort tid 

producerer en masse produkter, hvilket føres i et industriland. 

På denne måde kan man sælge en masse varer til en billig pris – det var sådan jeg forstod det. 

Derfor skrev jeg, at vi er for få mennesker til at opstarte en produktion. 

Qupp. 74/129

I overskriften står der tydeligt skrevet, om hvilke tiltag, der skal til fra politisk side for at motivere 

fiskere, fangere og andre lavindkomstgrupper til at søge over i fremtidens givtigere væksterhverv 

med henblik på at øge vort lands samlede produktivitet. 

Her handler det om fiskere og fangere. Forspørgselsesdebatten føres jo med udgangspunkt i denne 

overskrift. 


Endnu en har bedt om ordet. Det er Siverth K. Heilmann, Atassut, for 3. gang. Værsgo’. 


Tak Formand. Vi må med alvor vurdere ethvert forslag til drøftelse, som sendes til Inatsisartut, og vi 

giver vor støtte og afslag; det må vi alle sammen lære at leve med. 

Jeg mener, at udmeldingen fra Inuit Ataqatigiits ordfører er meget tydelig. 

Han modsætter sig jo forslagsstillerens ord, idet Inuit Ataqatigiits ordfører bl.a. siger, jeg citerer: ” 

Man kan ikke udtrykke sig ved bare at sige, at du skal finde noget andet arbejde, da din indkomst er 

for lille”. 

Således melder forslagsstilleren til forespørgselsdeabt ud i en kommanderende tone. 

Det er disse ting, som vi skal vurdere og drøfte, hvad er det, der er blevet sagt i Inatsisartut, som 

skal viderebehandles. Vi bør vurdere de gode og dårlige ting. 

Og som vi plejer at sige, vi må fjerne problemerne, og sætte det som kan misforstås på plads med 

det samme. 

Jeg mener, at Inuit Ataqatigiits ordfører giver et godt svar til forslagsstilleren. Ordførerindlægget er 

dette. Tak. 


Ider der ikke er andre, som har bedt om ordet fra salen, takker jeg Peter Lyberth, Inuit Ataqatigiit. 

Nu vil jeg bede ordføreren fra Siumut Hans Enoksen om at komme. 


Tak. Niels Thomsen fra Demokraterne har fremkommet med debatoplæg vedr. udvikling af vort 

produktion. Vi skal fra Siumut komme med følgende kommentarer. 

Siumut finder det altid vigtig at erhvervsvilkårene har i landet altid skal være det bedste, samt finde 

muligheder for udnyttelse af vort levende og ikke leverende ressourcer, og tage udgangspunkt i at 

sikre udnyttelse af de arbejdsdygtige. 

Qupp. 75/129

I sin debatoplæg brugte Niels Thomsen, fra Demokraterne følgende ord som kan fortolkes således: 

fisker- og fangererhvervet i vort, er kun til gene for vort eksistens, og er for dyr og er vejen til 

fattigdom. Selvom han ikke brugte ordene direkte, har vi fra Siumut forstået disse således, idet han 

nævnte at erhvervet i dag for stift, og for dyr, og ikke er tidssvarende. Derfor er beklageligt at han 

nedlader vor vigtigste og det mest ærerige erhverv. 

Dette bliver endnu mere da Naalakkersuisoq for andet område og som har stort ansvar betragter 

fiskerne og fangerne for inaktive og er kun omkostningskrævende, til trods for at de i stor grad er 

med til at løfte opgaverne i vort land. 

Fakta er, at det er fiskerne og fangerne der skaffer valuta til vort land og skaber arbejdspladser. 

Vi må i Siumut sige at vort syn for fiskerne og fangerne, er helt anderledes end demokraternes, idet 

vi ikke kan undvære fisker og fangererhvervet i vort land, hvis demokraterne ikke kan se dette, er 

det højest mærkværdigt. Det er jo vort vigtigste erhverv. 

Det er jo disse der har den største andel i vort erhverv og økonomi. Debat oplæggeren lægger op til 

at fiskerne og fangerne kan overgår til andre erhverv uden problemer, hvad er andet erhverv i dag? 

Det andet erhverv som du nævner, er mineindustrien, som endnu ikke har oprettet de mange 

arbejdspladser, da de endnu ikke er kørende, men vi ved at de i fremtiden vil etablere mange 

arbejdspladser såfremt mineindustrien ikke forhales, og hvis i ikke ved kan vi sige at fiskerne og 

fangerne ikke kan overgives til dette erhverv endnu, da der ikke er startet minevirksomhed endnu. 

Byggebranchen er i tilbage, og kan derfor ikke overdrage arbejdspladser til fiskerne og fangerne, 

udenom de arbejdsløse tømrer. Jeres mål er jo at nedlægge fiske- og fangererhvervet, og ”landsætte” 

dem, og dette må vi fra Siumut stærk understrege at vi ikke vil være med i. 

Udvikling af vor produktivitet, skal vi fra Siumut til hver en tid støtte og være med i uden 

spørgsmålstegn, idet vi altid vil og har altid støttet, og har haft førerskab af Selvstyreånden, men vi 

skal stærk understrege at vi ikke på nogen måde kan og vil når selvstændigheden, på bekostning af 

visse samfundslag men derimod i fælles og med det samlede befolkning vil nå vort mål. 

Hvis vi skal nå et selvbærende land, kan vi ikke undgå at gøre brug af tilskud til erhvervslevet, hvis 

der skal skaffes flere arbejdspladser og hvis vi skal reformere økonomien, kan vi ikke helt udelukke 

tilskud til eksempel værdiforøgelse af vore produkter. 

Vi fra Siumut mener at der er banet vej til en selvstændig og selvbærende land. Vi må jo sige at vi 

har løftet uddannelsen i høj grad. Og vi er i dag stolte af at bliver flere og flere veluddannede unge. 

Dette er et bevis vort mål som er et selvstændigt land. 

Qupp. 76/129

Vi kan fra Siumut med stolthed konstatere, at vi i de seneste år, er mere og mere selvforsynende 

med kød, dyreavl og landbrug. Fåreavlernes mål om endnu større landbrug og endnu større andel i 

økonomien, må vi sammen og i større grad samarbejde om med fåreavlerne. 

Derfor mener vi ikke fra Siumut at tilskud til udvikling af erhverv er dårligt, som Demokraterne 

anser for. 

Derfor skal vi herfra Inatsisartut også som medansvarlige, bane vejen for endnu bedre uddannelse 

ved eksempel forbedre skolerne, uddannelsesinstitutionerne, og sikre forbedring af boligforholdene 

til uddannelsessøgende, og idet dette er i stor grad en investering i det selvbærende fremtid. 

Olie- og mineefterforskningen er stort i vort land, og interessen for vort land stigende med årene, 

hvis vi skal kigge tilbage, har det aldrig været så stor interesse for mineral- olieefterforskningen. Vi 

må blot håbe at disse i fremtiden vil etablere mange arbejdspladser, til gavn for os alle. 

Hvis vi kigger på tilskud, har de ikke kun oprettet ”dårlige” arbejdspladser, eksempel kan det 

nævnes at der er oprettet produktionssteder som producerer vore levende ressourcer, som er til gavn 

for os alle, både fiskerne og fangerne og arbejderne. Eksportvirksomhederne har også gavn af 

tilskuddene, idet disse også har andel i vort lands økonomi. 

Vi har i Siumut grund til at være stolte af vore fiskere og fangere samt husflidsproducenterne, som 

via turismeindustrien promoverer vort land og vor identitet, de jo også med til at løfte økonomien, 

idet deres omsætning er stor, og dermed deres ønske om medindflydelse til et selvbærende land. 

Vi vil fra Siumut være med til at videreudvikle vor produktion, og det kan ikke benægtes at vi har 

haft indflydelse for udviklingen. Derfor finder vi det vigtigt og vil være med i udviklingen af 

økonomien, erhvervet, uddannelsen og derved højne eksportmulighederne. 

Men vores selvstyrende land skal være et sted vi servicerer som et samlet folk, vi skal ikke glemme 

menneskers værdi, dette uanset om det er en fisker, fanger, fåreholder eller lønmodtager. Vi lever 

alle på lige vilkår og Siumut skal sige, at vi finder dette meget vigtigt. 


Først har Niels Thomsen, Demokraterne, mødedeltager her i salen bedt om ordet, værsgo’. 


Tak for den spændende fremlæggelse. 

Måske er det ikke forskrækkende, jeg havde så småt regnet med, at du måske ville fremlægge din 

udmelding ville være sådan. 

Din sprogbrug er til tider lidt mærkelig. Blandt andet fremfører du dette som kan forstås således: 

At det ikke nytter noget, idet fiskeri og fangst blot er vejen til fattigdom og at det måske er for dyrt. 

Det er jo sådan I forstår det fra Siumut. 

Qupp. 77/129

Du siger jo, at I selv direkte ikke kan se, at vi skriver sådan. 

Så vil jeg understrege, at din forståelse er taget på et forkert grundlag. Jeg udtrykker det ikke sådan, 

og som du siger, tænker vi ikke sådan. 

Så vil jeg gerne spørge dig; vi ved alle sammen, at du i flere år har været landsstyreformand, som 

Siumut stod i spidsen for. 

Et af jeres tiltag var Politisk Økonomisk beretning 2008. Pa en af de første sider står der, at 

Naalakkersuisut finder det vigtigt, at formålet med fiskeri i sig selv er beskæftigelsesfremme. 

Så er det sådan, at udmeldingen i dette forslag allerede er meldt ud fra det tidligere landsstyre. 

Og jeg forstår således, at dette også skete i de tidligere år, og jeg finder det igen i det foregående. 

Udmeldingen er sket gang på gang i de foregående år, dette er ingen nyhed. 

Men det er mærkbart nu, at man vil fordreje udmeldingen om, at vi vil arbejde for dårlige vilkår for 

folk, og at jeg foreslår dette. 

Så vil jeg gerne spørge, hvornår har I skiftet kurs. 

Når du har meldt sådan ud i de tidligere år, og nu melder du ud med, at vil vil lave et tiltag, som får 

dårlige konsekvenser for folk indenfor fiskeriet. 




Tak, formand. Jeg skal gøre det klart, at Siumut overhovedet ikke har ændret sin politik, som er 

beskyttelse af fiskere og fangere. 

Og efter vi kom i opposition videreførte vi dette, og dengang vi sad i landsstyret førte vi også dette. 

Den redegørelse, som du nævnte, var vi ikke enige i. Og Finn Karlsen har her fra talestolen flere 

gange præciseret, at han havde store kontroverser om denne med det daværende Landsstyremedlem 

for Finanser. 

Idet de ikke selv fremførte dette i deres Naalakkersuisutområde, gav de ikke deres støtte. Og vi har i 

høj grad deltaget i dette forhold. 

Det er rigtigt, at synet på fiskerne og fangerne ikke er det bedste i Demokraternes politik, og det er 

det bevis for. 

Qupp. 78/129

Og det blev fremført i de seneste dage på Sermitsiaqs hjemmeside, hvor det bl.a. blev udtrykt, at det 

kystnære firskeri sinker vort lands udvikling. 

Selvom de i allerthøjeste grad er med til at løfte erhvervslivet, skaber virksomheder og opretholder 

landet. 

Når fiskeriet stoppes for en periode, er det som om alting falder fra hinanden, alt stopper. 

Kommunerne får ondt i økonomien, indtægterne stopper, og det gør ondt, når man tyr til 

socialområdet. 

Men jeg finder det underligt, hvor Inuit Ataqatigiits ordfører fremførte klart og som man kan være 

stolt, at en af Inuit Ataqatigiits talere fremførte, at disse ikke var sande. 

Og idet det var en forespørgselsdebat, at dette ikke skulle tages for gode varer. Vi fremfører vore 

meninger, selvom det er en forespørgselsdebat, idet disse også er grundlag for vor politik. 


Tak. Næste som har bedt om ordet er Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, værsgo’. 

Olga P. Berthelsen (IA) 

Tak. Ærede Medlem af Inatsisartut Hans Enoksen. Du sagde, at Naalakkersuisutkoalitionen ser på 

medborgerne som værdiløse og blot som nogle udgifter. 

Jeg mener, at det er på sin plads, at tage dine ord til dig igen, idet disse er yderst usande ord om 

Naalakkersuisutkoalitionen. 

Jeg mener, at det vil være på sin plads at forklare på hvilket grundlag, hvorfor denne påstand er så 

uacceptebel og skamfuld for Naalakkersuisutkoalitionen. 

Så vil jeg spørge, at fiskerne er blevet hurtigt reducerede i løbet af de sidste ti år, hvilket er en 

realitet i vort land. Du har selv været medlem af landsstyret i op til flere omgange, både som 

Landsstyremedlem for Fiskeri og Landsstyreformand. 

Kan du forklare, hvorfor fiskerne i vort land i de sidste år i løbet af ti år er blevet så stærkt 

reducerede? 


Ordføreren. 


Først er min vurdering af Naalakkersuisutkoalitionen fuldstændig korrekt. Jeg fastholder mine ord, 

fordi forslagsstilleren siger, at fiskerne i dag er et uhensigtsmæssigt erhverv for samfundet, som er 

yderst ufleksibel og dyrt, og at de blot er en bremseklods for udviklingen. 

Qupp. 79/129

Dette skal der ikke herske tvivl om, og du kan vel se, at dine Naalakkersuisutkoalitionskolleger 

melder ud med at forholdene er sådanne. 

Det er yderst ærgerligt, at Inuit Ataqatigiit har fjernet sin fra sin politik, og i et stort omfang blot 

hægter sig fast i Demokraternes politik. 

Mht. begrænsninger og andre forhold, siger Inatsisartutmedlemmerne i Inuit Ataqatigiit og deres 

Naalakkersuisutmedlemmer overhovedet ikke noget direkte for at beskytte disse. 

Selvom de prøver at klare sig til dagen og vejen i deres problemfyldte hverdag. 

Og jeg kan ikke modsige, at fiskerne reduceres, og nogle fiskere går i land for at tage uddannelse - 

dette stiller vi overhovedet ikke spørgsmålstegn ved. 

Men restgruppen, disse kan ikke blive ved med at være fastlåst i deres anstrengende vilkår. 

Vi bør ændre forholdene, og de som opretholder samfundet, og som under alle omstændigheder med 

tvang skal lande til anlæggene, og skal skabe arbejdspladser, får ikke udbetaling til de rigtige priser. 

Dette har pågået i mange år, og det er anstengende for os alle. 

Derfor er Naalakkersuisutkoalitionens syn på fiskerne og fangerne, som i høj grad er anstrengende, 

mærkbar udefra. 


Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 

Olga P. Berthelsen (IA) 

Ja, som Inatsisartutmedlemmer, og vi som har været medlemmer i lang tid, ved vi alle i forhold til 

forespørgselsdebatter, at vi som enkeltpersoner og partimedlemmer kan foreslå emner udfra vore 

holdninger, og det vi gerne vil melde ud med. 

Denne frihed gælder også indenfor Naaalkkersuisutkoalitionen. Og vi vil og kan med respekt 

selvfølgelig ikke stille spørgsmålstegn ved Demokraternes egne udmeldinger om forepørgselsdebat 

og frihed til at gøre det. 

Lige før roste I Inuit Ataqatigiits fremlæggelse i høj grad. Nå, det er ikke dig, okay. 

Men Siumutmedlemmerne roste Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg. Hr. Hans Enoksen, er det således, 

at du ikke støtter Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg? 


Ordføreren. 

Qupp. 80/129


Tak, Formand. Her i Inatsisartut kan man overhovedet ikke stille spørgsmålstegn ved 

medlemmernes frihed og uanset om hvilke ting de kan fremlægge. 

Men jeg kan overhovedet ikke forestille mig f.eks. som medlem af Siumut at fremlægge noget her i 

debatten, som i høj grad strider imod Siumuts og Naalakkersuisutkoalitionen. 

Selvfølgelig, hvis vi vil fremføre noget til en debat, udformer vi dette udfra vor politik, og 

selvfølgelig tager vi debatten derfra. 

Til Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg er det rigtigt, at vi i begyndelsen var stolte over den tydelige 

udmelding fra Inuit Ataqatigiit, som forsvarer fangere og fiskere. 

Dette bliver jo tydeligere, da det var en gammel fisker, som fremlagde det. Men under debatten 

fremkom der noget der kunne misforstås, idet der bla. blev sagt, at man ikke kunne se tilknytningen 

til Naalakkersuisutkoalitionen, idet det blot var et forslag til forespørgselsdebat. 

Og medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit fremlagde noget helt andet. 

Derved blev vanskeligt at se om man virkelig forsvarede det udmeldte. Jeg håber, at man fastholder 

disse, idet vi høj grad vil være med til at forsvare. 


Næste som har bedt om ordet er Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø. 

Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø, (KP). 

Ja, for at det ikke skal misforstås, vil jeg bede Inatsisartutmedlem Hans Enoksen om at præcisere. 

Du svarede en af spørgerne lige før, at I i Landsstyrekoalitionen ikke har været enige vedrørende 

Politisk Økonomisk Beretning i de sidst forløbne måske 3-4 år vedrørende fiskeriet. 

Jeg husker det selv meget tydeligt, idet I meget tydeligt skriver i jeres redegørelser i mindst 3 

efterfølgende år, at op imod 800-1.000 fiskere bør gå i land, og at det er for mange. 

Jeg hører i dit svar ligefør, at dette ikke forholder sig til jeres holdning i dag. Det er rigtigt, at I 

mente dette før. 

Fiskere har i mange, mange år skreget op. Specielt har I skåret ned på ESU-tilskuddene i løbet af de 

sidste 10-15 år i jeres landsstyreperiode. I har beskåret disse til næste 0 hvert år, og følgerne er man 

begyndt at virke nu. Er det først nu, at I begynder at se de så dårlige tiltag fra jeres side. Burde I 

ikke have tænkt mere på ESU-tilskuddene? 

Ikke mindst har fiskerne i mange år skreget op om forholdene omkring udskiftning og renovering af 

den kystnære flåde, og nu har de ikke råd længere. Nu er dette først ved at blive en realitet. 

Qupp. 81/129

Eller har I ikke vidst noget om det? 


Ordføreren. 


Tak, Formand. Disse udmeldinger har Siumut og Atassut aldrig været enige i. Men vi havde ønsket, 

at disse framlæggelser fra Inuit Ataqatigiits Landsstyremand for Finanser skulle ændres, men disse 

er beklageligvis ikke blevet ændret under trykningen, og disse er så blevet inkluderet. 

Dette kan bekræftes af daværende Landsstyremedlem for Fiskeri Finn Karlsen. 

Men hvor er dit forsvar af fangere og fiskere nu, og hvor er Kattusseqatigiit Partiiat? Vi hører ikke 

længere om det, og de finder det vigtigt. Man kan blot ikke sidde i Naalakkersuisutkoalitionen blot 

for at være Naalakkersuisoq, og jeg mener, at I burde tænke nøje over det, idet I vender ryggen til 

dem I forsvarer. 

Og du har i forbindelse med ESU ret, at vi bla. ikke har været enige i de store reduktioner pga. 

prioriteringer, idet disse færdigbehandles her i Inatsisartut. Jeg flygter ikke fra ansvaret, selvom du 

ryster på hovedet. 

Nu fjerner I jer fuldstændig fra jeres politik, og er blot blevet nikkedukker, og det er måske bedre at 

tænke jer om igen. Tak. 


Der bliver flere og flere, som beder om ordet. Men vi ved, at de enkelte partier kun har tre 

muligheder iflg. Forretningsordenen. Først har Siumut bedt om ordet for første gang, Kim Kielsen 

værsgo’. 

Jeg skal bede dig om at trykke på knappen igen, du har vist fejlet med det. Værsgo’. 


Tak, Formand. Debatten bliver bedre og bedre. Heldigvis er der en fra Siumut, der står deroppe, så 

vendes debatten til det bedre. 

Udvikling og andre forhold, som høj grad behandles her, skal køre fremad. Og det drøftes at 

fiskerne skal gå på land, og at fangerne skal gå på land. 

Her er det i forbindelse med overskriften tydeligt, at der i forhold til økonomien skal være en større 

indkomst. 

Derfor er der her grund til at modsige, idet Naalakkersuisoq for Fiskeri tydeligt fremfører, at 

fiskerne og endda nogle jollefiskere i år har indkomster på over en millioq. 

Qupp. 82/129

Hvor meget vil de ikke tjene, når de skifter erhverv, selvom de drejer sig om små indkomster. 

Hvilke erhverv er det, det drejer sig om? 

Og hvorledes forestiller man sig fra Siumut i forbindelse med erhverv? Er det fremadrettet bedre at 

udvikle fiskeriet eller skal man blot lade dem gå i land? 

Afslutningsvis vil jeg sige til Naalakkersuisoq for Miljø. Udtal dig som en Naalakkersuisoq her, og 

lad vær med hele tiden at beskylde os, der tidligere har siddet i Landsstyret. Opfør dig som en 

Naalakkersuisoq frem for at beskylde de tidligere Landsstyrer, når tiden er inde skal vi nok lade dig 

svare for dig, det må du huske på; det er nødvendigt at sige dette. Tak. 


Ja, jeg skal venligst bede om en venlig tone i debatten. 

Næste taler er… Undskyld, ordføreren. 


Ja tak Kim Kielsen for dine ord. Det er rigtigt, og jeg er glad for at du har præciseret, idet 

Naalakkersuisoq fir Fiskeri og Fangst bla. har sagt, at det ikke er usædvanligt, at jollefiskere tjener 

over 1 million. 

Og såfremt Demokraterne anser disse som blot en udgift og som en mindreindkomstgruppe, så jeres 

politik hænger ikke sammen. 

Men realiteterne hænger ikke sådan sammen. Realiteterne er helt anderledes. Nogle siges endda at 

have stoppet, idet betaling af 1.500 kr. er for belastende. 

Derfor er jeres syn på fangere og fiskere meget forskellig. Vi ved at deres indtjening er begrænset, 

specielt er fiskernes indtjening meget anstengt i disse år. 

De bliver pålagt udgifter, som de ikke kan bære. Det er det I laver fra Naalakkersuisutkoalitionen. I 

siger, at de er de tidligere Naalakkersuisut, som har udført dette. Dette er ikke korrekt. 

Men da indtjeningen er så anstrengende, vender vi tilbage til emnet i utide. Men jeres vurdring er 

meget anderledes fra vores. 

Men jeg takker dig Kim Kielsen, fordi du præciserer, at jollefiskerne bliver anset som nogle, der 

tjener meget, men der er mange, som anstrenger sig for at opretholde livet, og som ikke har råd til 

forsikring og licens. 


Næste som har bedt om ordet er Niels Thomsen, Demokraterne. Det er således anden omgang for 

Demokraterne. 

Qupp. 83/129


Tak. Debatten bliver interessant, hvor man bla. måske fjerner sig fra emnet. 

Nogle af dine udmeldinger og dine holdninger respekterer jeg. Men de er direkte fejlbehæftede. Jeg 

kan ikke sige, at du lyver, men de er fejlbehæftede. 

Du nævnte lige før, at I var 3 landstyrekoalitionspartnere. Så er det måske Inuit Ataqatigiits 

udmeldinger, som vi nu melder ud med nu. 

Men hvis jeg skal fokusere på dette, fremgår det i politisk-økonomisk beretning for 2008 

underskrevet af Landsstyremedlemmet fra Siumut – jeg ved ikke om du kan se billedet – aah, 

undskyld Formand. 

Dengang var Landsstyremedlemmet for Finanser fra Siumut, ikke sandt? 

Så din undskyldning vurderer jeg til ikke at kunne bruges - dette er blot min vurdering. 


Ordføreren. Mht. lytterne, idet vi har problemer med teknikken, selvom debatten er kørt varm. 

Jeg beklager dette, men jeg håber dette kan løses hurtigt. 

Ordførerne kan nu fremføre, værsgo’. 


Tak, Formand. Niels Thomsen, du har noget at undskylde, idet du selv citerer, hvad der er skrevet i 

redegørelserne de sidste år. 

Du nævner også tydeligt, at landsstyrekoalitionen konkret har gjort disse udmeldinger. 

Redegørelserne gentages gang på gang. Inuit Atatqatigiit melder ud, at de ikke er enige med denne, 

og vi har aldrig været enige med dette, og Atassut har aldrig været enige. Tiden er ikke inde til at 

reducere fiskerne. 

Hvilke erhvervs skal de flyttes til. Der er ingen muligheder. I siger, at man skal vente med 

minevirksomhedspolitikken. Vente, vente… 

Hvornår skal det så igangsættes. Ledigheden blandt folk stiger. Nedgang i kommunernes økonomi, 

færre arbejdspladser. 

Vi må jo samarbejde om at finde muligheder for at hurtigt, hurtigst muligt at hjælpe ledige. 

Qupp. 84/129

Byggeriet er i nedgang, og det går bare nedad. Dette er meget ærgerligt. Der er mange grønlandske 

håndværkere. Mange håndværkere er i færd med at blive arbejdsløse. Kommunenes økonomi er i 

nedgang. 

Vi kan ikke blive ved med at gøre sådan. Vi må tænke os om i fællesskab. Politikken bør ændres. 

Landet set under ét, idet folk i resten af landet også bør følge med. 


Næste som har bedt om ordet er Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Dette er således tredje gang. 


Tak. Først vil jeg gøre det klart, at fremlæggelsen fra Landsstyremedlem for Finanser Aleqa 

Hammond, da Hans Enoksen var Landsstyreformand, lød således; Formand jeg citerer: 

“ De gode beskæftigelsesmuligheder indenfor andre erhverv betyder imidlertid, at det ikke længere 

er et mål for landsstyret at opretholde en høj beskæftigelse indenfor fiskeriet. 

Det er landsstyrets mål, at de lokale Piareersarfiit – introduktions- og vejledningscentre – gennem 

oplysning og uddannelse skal medvirke til at sikre, at afgangen fra fiskerisektoren og overgangen til 

ny beskæftigelse lettes. Dette indebærer et godt samarbejde med relevante brancheskoler samt 

virksomheder inden for de aktuelle væksterhverv.” 

Denne ordlyd om at erhververvsudøvere indenfor fiskeri og fangst skal flytte til andre erhverv, står 

der også i udmeldingen underskrevet af Landsstyremedlem Per Berthelsens, Siumut. 

Nu udtrykker du, at disse forhold ikke er sket under din tid som landsstyremedlem. 

Og jeg mener, der i polisk ledelse i vort land bør skabes en debat, som alle i samfundet kan være 

fælles om – uanset om man er i koalitionen eller oppositionen. 

Landet kan ikke ledes med henblik på at splitte samfundet. Vi bør agere fælles, fordi vi vil være 

selvstændige. Fællesskab er højst nødvendigt til selvstændighed. 

Inuit Ataqatigiit har som målsætning, at ledelse af landet skal ske udfra dette princip, idet vi må 

finde vej til det som samfundet kan være fælles om – det vil jeg love. 


Ja, som ordstyrer skal jeg lige gøre det klart, at der åbnes mulighed for udtalelse med udgangspunkt 

i emnet. 

Qupp. 85/129

Jeg har ikke mulighed for at forsvare mig selv fra denne her stol, derfor skal jeg her gøre det klart, 

at der i forbindelse med almindelige udtalelser med udgangspunkt i forretningsordenen er mulighed 

for at udtale sig med henblik på at forfølge de fremlagte udtalelser. 

Men da jeg ved, at de fleste, som befinder sig her, udmærket kender til forholdene, giver jeg 

ordføreren særlig tilladelse til at kunne udtale sig også i forbindelse med et, der er sket. 


Tak, Formand. Og jeg er meget glad over, at det tidligere opposition er begyndt at udtale sig om 

opføre sig godt efter de er blevet Naalakkersuisut, idet vi i høj grad har oplevet en dårlig opførsel 

dengang. 

Personlig har jeg som Landstyreformand oplevet stærke angreb hér i salen. Men jeg er nu glad for 

endelig at høre en udmelding om, at man skal opføre sig godt. 

Jeg har overhovedet ikke noget at flygte fra i forbindelse med dengang jeg sag i koalitionen og da 

jeg var landsstyreformand. Fiskerne bliver færre, det har du ret i. 

Men reduktionen skal ikke have de konsekvenser, som fører til de dårlige livsvilkår. 

Det er jeres politik, som bevirker, at deres kår vender, de dårlige livsvilkår er øgende i løbet af de 

sidste år. De er ikke de eneste, og kommunerne oplever dette også sådan. 

Jeres politik vender, og det er ærgerligt, at Inuit Ataqatigiit har accepeteret Demokraternes politik 

om ikke at give støtte. Sådan er forholdene begyndt at bliver tilrettelagt. 

De stakkels fangere begynder at få regninger - de skal først betale for at fiske. 

Og når de beder om kvoter til nar- og hvidhvaler gives de afslag. I følger Demokraternes politik i 

det nuværende Naalakkersuisut. I Inuit Ataqatigiit bør I begynde at tænke anderledes. 


Tak. Jeg er også glad for at god opførsel blandt andet nævnes. God opførsel er blandt andet ikke at 

benævne Naalakkersuisutmedlemmerne ved navne, men at nævne deres 

Naalakkersuisutdepartemeneter. 

Jeg håber, at den interessante debat fortsætter med udgangspunkt i en god tone. 

Der er endnu flere som har meldt sig til at tage ordet. Næste er Karl Lyberth, Siumut. Det er 

Siumuts anden mulighed for at føre ordet. 


Qupp. 86/129

Tak, formand. Det er betænkeligt, at der hér debatteres om måden at bruge demokratiet på i vort 

land. Jeg skal medgive Siumuts ordfører Hans Enoksen, idet han bl.a. sagde, at nogle medlemmer i 

forskellige partier i Inatsisartut - specielt i koalitionen - udtrykker, at de fremfører det således, fordi 

det blot er en forespørgselsdebat. 

Skal det så forstås således, at det er i orden, at vi pva. vort parti kan sige hvad som helst, fordi det 

kun er en forespørgselsdebat, og vi udtrykker vore holdninger pva. vort parti. 

Vi fra Siumut tror på det vi siger, og fremfører det udfra vore holdninger, og vi vil følge, hvad vi 

fremfører og siger. 

Skal det så forstås således, at man selvom man udtrykker sine holdninger, siger det således, bare 

fordi man blot vil beholde sin status som Naalakkersuisoq eller vil have regeringsmagten. 

Så vender man sin politik ryggen for blot at have regeringsmagten, og danser efter andre partiers 

pibe. Vi ved jo, at Inuit Ataqatigiit danser efter Demokraternes pibe. 

Idet jeg personlig føler mig ramt, og idet fiskerne og fangerne fornedres i 

forespørgseldebatoplægget, og da dette er meget kedeligt og da jeg føler mig ramt som person, skal 

jeg afslutningsvis spørge dig, hvad mener du som tidligere Landsstyremedlem for Fiskeri, om at de 

ærede fiskere og fangere, som har opretholdt landet, fornedres? 




Tak, Formand. Tak Karl Lyberth, og tak for din klare udmelding. 

Du har ret i, at vi oprigtigt bestræber os på at udmelde vore politiske målsætninger, ikke på 

grundlag af, hvad andre mener eller vil tage stilling til, men på grundlag af vor egen politik. 

Jeg har aldrig været fisker og er ikke ud af en fiskerfamilie. Men jeg har i høj grad siden min 

barndom levet og følt med fiskerne og fangerne, som opretholdt livet i vort land. Når de havde det 

anstrengende, havde vi det selv anstrengende. Når de var lykkelige var vi lykkelige. Derfor er min 

respekt overfor fiskerne og fangerne meget stor. Specielt i forhold til fiskere, som er blevet gamle, 

men også mht. fåreholdere og andre. 

De har opretholdt vort land, de har opretholdt dette land. Men blandt andet som følge 

grønlændernes kundskaber ændredes, er synet på fiskerne og fangerne blevet meget anstrengende. 

De bliver vurderet som blot at være omkostninger og erhververe, hvortil der kun ydes tilskud. Dette 

er ikke rigtigt. 

Qupp. 87/129

Folket vækkedes af fiskerne og fangerne. Hvis vi tager et historisk tilbageblik, var de de første, som 

betalte skat, fangerne samlede dividender, som andre fik gavn af. 

Derfor må man sige til Demokraterne, at jeres respekt for fiskere og fangere bør være større. Tak. 


Ja, tak. Næste som har bedt om ordet er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 

Ane Hansen, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug (IA) 

Tak. Først vil jeg gerne sige, at jeg er meget glad for den overvældende interesse for vilkårene i 

fiskeri og fangst. 

Pga. den manglende interesse i de strukturelle vilkår er erhversudøvere i fangst og fiskeri hurtigt 

blevet reduceret i løbet af de sidste ti år, og blot i løbet af ti år er antallet blevet reduceret ned til det 

halve. 

Det vi nu er bange for fra Naalakkersuisut er, at op imod halvdelen erhvervsudøverne i fangst med 

erhvervsjagtbevis går mod pensionsalderen, og i fremtiden vil fangerne måske blive for få. 

Pga. dette er vi nu seriøst i gang med ikke så få tiltag, som vore foregængere har undladt at gøre, 

idet vi vil vedblive med at spise af vort lands ressourcer og blive forsynet med disse, og da vi har 

interesse i større selvforsyning. 

Jeg vil sige, at der i de næstkommende år vil blive arbejdet indgående med henblik på større 

udnyttelse fiskernes og fangernes landinger. 

Og jeg går ud fra, at dette ikke kan modstrides, og at man blot vil samarbejde om dette. 

Mht. det der siges fra Inuit Ataqatigiit og de andre partier, vil jeg gerne sige, at udviklingen i de 

sidste år er sket på ulige vilkår. 

Mht. til det havgående fiskeri kan det siges, at for mange ressourcer udnyttes af for få. Og der er for 

mange om de kystnære ressourcer. 

Derfor er tilpasning et stort arbejde, som man ikke skal strides om. 


Ja, jeg håber dette vil respekteres lidt mere, men i dette tilfælde lod jeg det gøre lidt længere for at 

gøre det mere fleksibelt. 

Men ordføreren. 


Tak, formand. Jeg mener ikke, at interessen først er begyndt nu. 

Vi har talt meget om fiskeriforhold i mange, og I har også deltaget. 

Qupp. 88/129

Derfor kan du ikke sige, at interessen først begynder nu. Muligvis er Naalakkersuisutkoalitionen 

først begyndt at blive vågen over forholdene på grundlag af de gentagne klare og hårde 

fremlæggelser fra oppositionen. 

Selvom hr. Anthon Frederiksen ryster på hovedet, er realiteterne sådan. 

Fordi vi hele tiden vil have noget at spise, dette kan ingen argumentere imod. 

Vi har i høj grad også deltaget. Vi har i stor grad givet ekstra kvoter, som vi i høj grad er blevet 

kritiseret for. 

Også bl.a. mht. nye kvoter til en bredere kreds. Når vi yder hellefiskkvoter og torskekvoter til flere, 

hvad bliver vi så vurderet for at være? I giver til jeres kammerater. Kammerateri, hvor mange gange 

har vi ikke hørt det! 

Når vi giver til en bredere kreds, får man det til at lyde således, at vi giver til vore kammerater. Jeg 

vil opfordre Naalakkersuisutmedlem Ane Hansen på det kraftigste om at lade være med at opføre 

sig så ubehøvlet. 

Så lad os få beviser for, at vi har behandlet vore kammerater sådan. 


Ja, jeg skal gentage, at når det drejer sig om Naalakkersuisut benævner vi dem almindeligvis ikke 

med deres navne. Jeg skal venligst bede om, at dette følges. 

Men der er stadig mange, som har bedt om ordet. Og jeg skal præcisere, at partierne enkeltvis har 

tre muligheder for at få ordet, og at Naalakkersuisut samlet har tre muligheder for at få ordet. 

Derfor kan jeg her se på den sidste, der er et Naalakkersuisutmedlem har markeret, at det bliver den 

fjerde mulighed. Derfor skal jeg venligst bede om at forstå, at jeg følger reglerne med stramme 

tøjler. 

Næste som har bedt om ordet for første gang fra Atassut, Finn Karlsen, værsgo’. 

Finn Karlsen (A) 

Tak. Idet der her i dette tilfælde flere gange bliver nævnt, som det er anført i politisk-økonomisk 

beretning, hvor navnene på Naalakkersuisutmedlemmet er nævnt i beretningen. 

Men jeg finder det mærkværdigt, at det daværende Landsstyremedlem ikke var blevet nævnt i den 

allerførste beretning. I 2006 havde jeg da åbent modsagt, at den er blevet offentliggjort i 

foreliggende form, og jeg havde modsagt dette igennem pressen. 

Det er ikke kun dette tilfælde, og jeg havde ligeledes modsagt dette fra talerstolen i Inatsisartut. 

Qupp. 89/129

Men jeg vil ikke skyde skylden på nogen, idet man nu i al for høj grad beskylder to 

Landsstyremedlemmer fra Siumut ved kun at nævne disse med navnene. 

Hvorfor benævnes den første, som begyndte på det hele, ikke? Og da jeg mangler dette må 

præcisere dette, præciserer jeg dette. 

Og dette er let at misforstå, og som Naalakkersuisutmedlem fortolkes det måske andersledes. 

Eksempelvis udtrykte Kattusseqatigiit Partiiat under valgkampen, at fiskerne selvfølgelig ikke 

kunne tjene penge, uanset hvor gode fartøjer, de har. 

Derfor kan jeg udmærket forstå, Katusseqatigiit Partiaata’s valgflæsk om at sælge Royal Greenlands 

fabrikker for blot 1 krone. 

Som nuværende medlem af Naalakkersuisut burde han lade sælge dem for 1 krone – fiskeerne 

mangler indhandlingssteder, og de mangler noget at tjene penge på. 

Kattusseqatigiit Partiiat bør gøre deres indflydelse gældende i koalitionen, og lade dem åbne for 1 

krone. 

Men det er rigtigt, at vi ikke længere hører dette. Lad os nu høre, hvad de mener om dette nu. 


Ja. Ordføreren, værsgo’. 


Ja, tak. Finn Karlsen, tak fordi du også bekræfter dette. 

Og vore måder at tænke på i forhold til fiskere og fangere i Siumut og Atassut er meget ens, og 

dette er ikke ændret – vort forsvar vedbliver med at være det samme. 

Hér under den vågne debat er jeg glad for, at Naalakkersuisut heldigvis får noget at tænke over, 

hvorledes og med hvilken arbejdsform koalitionen og Inatsisartut vil lave tiltag. 

Befolkningen bør da være centralt placeret, befolkningen bør så vidt muligt serviceres korrekt. 

Der kan ikke banes vej for dårlige kår for dem. Man kan ikke bane vej til arbejdsløshed for at 

finansloven skal balancere eller give overskud. 

Jeg ærgrer mig ikke over, at jeg i min tid som landsstyremedlem var med til en så stor økonomisk 

aktivitet. 

Vi forlod jo en landskasse, som i løbet af 30 år i hjemmestyreperioden, der indeholdt så meget, ja op 

imod 2,2 mia. kr. Det er vist ikke kun ført negative ting. Tak. 

Qupp. 90/129


Ifølge noterne er den næste, som har bedt om ordet Andreas Uldum, Demokraterne. Dermed vil 

Demokraterne have brugt alle deres 3 muligheder. Værsgo’. 

Andreas Uldum (D) 

Tak. Du kan måske betragte dette som en præcisering. Du vil betragte Demokraterne, som dem der 

styrer – dig om det. Jeg skal kort fortælle dig om, hvorledes vort samarbejde foregår. 

Vort samarbejde i koalitionen beror på respekt, dialog og kompromis, vi samarbejder på disse 

grundlag. Der er ingen, der styrer. Vi har respekt for hinanden. Til tider kan vi have forskellige 

holdninger, dette er selvfølgelig på sin plads. 

Til Karl Lyberth, som tidligere kom med et par bemærkninger, skal jeg i forbindelse med 

nedværdigelse sige, vi nedværdiger overhovedet ikke. 

Hvis man skal snakke om at nedværdiggøre. Inatsisartutmedlem Karl Lyberth nedværdigede i ord et 

af Naalakkersuisutkmedlemmerne lige før. 

For det andet vil jeg mht. Karl Lyberts kommentar om demokrati sige, at vi heldigvis har en meget 

anden opfattelse om demokratiet end Karl Lyberth. Tak. 


Ordføreren. 


Tak, formand. Vi kan selvfølgelig ikke stille spørgsmålstegn ved respekten indenfor 

Naalakkersuisut. 

Og man kan ikke sælge sin politik blot for respektens skyld, man kan ikke sælge sig for 

målsætningernes skyld. 

Det er mærkbart, at Inuit Ataqatigiit sælger sig nu, hvor prisen er deres politik, og at 

Kattusseqatigiit Partiiat vender deres målsætninger ryggen ved at være med i koalitionen, og 

forsvarer dem ikke længere – blot for respektens skyld. 

Man kan ikke føre sådan en politik. Respekten må også vises for befolkningen, dette må styrkes, 

kun på denne måde kan det forsvares. 

Det kan ikke være holdbart hvor prisen er skiftende politiske holdninger – blot for respektens skyld. 


Nu har Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø bedt om ordet. Dermed har 

Naalakkersuisut brugt 3. mulighed for at stille spørgsmål eller få ordet. 

Qupp. 91/129

Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø (KP). 

Tak. Jeg vil præcisere, at Siumut’s formand også har været ansvarlig over politisk-økonomisk 

beretning 2008. 

Billedet af ham står på forsiden. 

Her har I, da I sad i landsstyret berettet om det kystnære fiskeri. Formand jeg citerer lige, citat: 

”Det indenskærs fiskeri er generelt karakteriseret ved mange små og ineffektive enheder. Det resulterer 

i, at nogle fiskere og fangere har årsindtægter, der ligger betydeligt under årsindtægten for en 

fuldtidsbeskæftiget lønmodtager.” 

I samme beretning skriver I også: 

”at der kan frigøres minimum 1.000 personer fra fiskeri og fiskeindustri.” 

I Siumut sad I jo selv i Landsstyret, og Landsstyremedlemmet for Finanser fremsatte det 

sandsynligvis også med accept fra jer. Det er den rette ordlyd. 

Hvorfor har I så den modsatte holdning nu? 

Oveni beskylder I jeres Landsstyrepartner for, at det står sådan skrevet. 

Men I skrev jo nøjagtig det, dengang i sad i koalitionen - så lad os lige se realieterne i øjnene. 

I forhold til dette kan vi jo se jeres holdning nu, og at det var anderledes dengang. Tak. 


Ordføreren. 


Vi har udtrykt dette flere gange. Og Finn Karlsen nævnte dette ganske tydeligt for kort tid siden. 

Derfor vil jeg gerne nævne for dig, at vi taler om det der sker nu i 2010. Det der er sket i 2008 er en 

overstået kapitel, og vi var ikke enigt med det dengang. 

Det er måske bedre at drøfte problemerne nu, og ikke falde tilbage på redegørelser som for længst 

ikke mere er gældende. 

Og jeg skal opfordre jer til, hvor er jeres forsvar så for fangerne og fiskerne, hvor er det nu? 

Hvis du taler om dette er det bedre - og ikke bruge tiden til 2008-redegørelser. 

Det hændte er overstået, og vor politik er ikke ændret. 

Qupp. 92/129

Vi vil hele tiden sikre gode vilkår for fiskerne, selvom de bliver reduceret, og vi vil selvfølgelig 

deltage for at dette sikres. 

Vi har overhovedet ikke ændret vores politik. Og jeres ændringer er mest markante, idet I ikke en 

eneste gang har forsvaret dem, I plejer at forsvare her i salen. 

I har haft jeres holdninger - vend tilbage til dette, så kan I måske deltage i vores kamp for fiskernes 

og fangernes kår. 


Endnu har to bedt om ordet. Først er det Kim Kielsen, og han fremfører pva. Siumut for 3. gang. 


Tak Formand. Debatten bliver sjovere og sjovere. 

Jeg vil så vidt muligt undgå at fjerne mig fra emnet nu. 

Jeg vil vende forslagsstillerens udmelding om de forskellige fremlæggelser om hvorledes de skal 

flyttes til mere lønsomme erhverv. 

Hvorledes forestiller Siumuts ordfører sig til at gøre fiskeri, fangst eller andre erhverv mere 

lønsomme? 

Hvad er Siumuts vision frem for blot at flytte dem til andre erhverv? 

Det er lidt ærgerligt, at Inuit Ataqatigiits talere bliver ved med at modsige deres ordfører, selvom 

hans fremlæggelse var flot. 

Afslutningsvis vil jeg til Naalakkersuisoq for Miljø sige, at du udfører for dårlig 

handelsvirksomhed. For det første vil du sælge Royal Greenlands anlæg for 1 kr., og på den anden 

side fik Royal Greenland 500 mio. kr. i sommers. Man kan ikke foretage sådan en 

handelsvirksomhed, du er for dårlig til at udføre handelsvirksomhed. 

Vi må udnytte de forskellige muligheder - vi må stille krav. Vi skulle ellers stille større krav 

dengang, så fiskerne fik muligheder, hvis Naalakkersuisut havde gjort en tydelig udmelding om at 

Royal Greenland skulle købe hvilket som helst produkt dengang. 

Der er ingen anden udvej, man skal ikke prøve at drukne de små virksomheder med de offentliges 

midler. De må de gives muligheder, idet konkurrencen også bør ligge dér. Tak. 




Qupp. 93/129

Tak for dine holdninger. Du har ret i, at forholdene i fiskeriet er anstrengende i dag, specielt for 

jollefiskerne og de kystnære fiskere. 

Mest pga. at vi har krævet, at de skal have landingspligt. Landingspligten har været til for 

beskæftigelsen på land i mange år. 

Dette forbedrer selvfølgelig ikke priserne, som fiskerne får, selvom det har en meget positiv effekt 

på arbejdspladserne på land og beskæftigelsesforholdene. 

Derfor må der banes vej for at fangsterne kan sælges direkte fra fiskeren, således at disse får en 

større værdi, og lønsomheden vil uden tvivl forbedres. 

Når økonomien løftes på denne måde, vil synet på fiskerne forbedres væsentligt, måske også fra 

Demokraterne. 

Derfor håber jeg, at I vil støtte styrkelse af fiskernes egenproduktion, og på den måde vil der opstå 

mange gavnlige økonomiske sideeffekter for mange familier. 

Men på den anden side må man også vægte muligheden for arbejdspladser. Hvilket vil være bedre. 

Hvis jeg selv skal vælge, så vil samfundet får bedre gevinster, hvis vi lader fiskerne producere selv 

direkte. 


Ja, der er yderligere to, som har bedt om ordet. Atassut vil således have brugt de tre muligheder. 

Først er det Siverth K. Heilmann, værsgo’. 


Tak, Formand. Vi støttede ordførerindlægget fra Peter Lyberth, ordfører pva. Inuit Ataqatigiit, og 

selvom debatten er god, udvandede partifællerne fra Inuit Ataqatiit desværre hans udmelding til 

forslagsstilleren - det må de selv stå til ansvar. 

Men det siges også, at fiskerne reduceres. Hvis I har fulgt med er der grunde dertil, I må også huske 

på at fiskene er forsvundet med store konsekvenser for fiskeriet og beskæftigelsen på land til følge. 

Fiskene er på retur, jeg må bede jer om at forstå det. Vi skal nok få gavn af det. 

Bygder og byer, som er blevet godt forsynet, bør vi også give en lys fremtid, og det gentager vi 

gang på gang. 

Naalakkersuisutkoalitionen plejer at sige, at det vil begynde i takt med råstofferne, og når der kan 

bygges en aluminiumssmelter, og dette melder forslagsstilleren bla. ud med. 

Qupp. 94/129

Men det som vi drøfter i disse dage må vi vente lidt med endnu, idet Inatsisartut endnu ikke fuldt ud 

har drøftet og besluttet sig vedrørende råstofudvinding. Og der er endnu ikke besluttet afgørende 

om aluminiumssmelteren. 

Ikke mindst mht. fokusering på fangst og fiskeri, mener jeg, at dette forhold bør tages med i 

betragtning – dette bør forslagsstillerne tage med i betragtning. 

Disse er mine betragtninger - fremtiden er lys, vi bør ikke prøve på at gøre det mørkt ved at 

argumentere imod. 


Ordføreren. 


Tak for dine kommentarer, Siverth K. Heilmann. Ja, du har ret mht. mulighederne i disse år. Fiskene 

er ved at komme igen, det er meget mærkbart, specielt torskene er i høj grad ved at returnere til vore 

farvande. 

Torskebestanden i vort lands nordlige områder, som vi aldrig har set i de tidligere år, oplever vi 

gentagne gange. 

Det er ellers ærgerligt, idet Naalakkersuisutkoalitionen vedbliver med at tale om reducering af 

fiskerne. Der kunne ydes hjælp ved at give torskekvoter til dem, der ellers beder om fiskekvoter, 

idet arbejdsløsheden f.eks. i Nanortalik, Alluitsup Paa i Kommune Kujalleq er meget stor. 

Jeg håber, at I vil tænke over det, idet vi taler om mennesker hér. Folk råber jo om hjælp, 

regningerne hober sig op. Men der udvises ligesom ikke interesse for dem fra landets myndighed – 

Naalakkersuisut – det er meget ærgerligt. 

Vi, som har fast månedsløn, vil ellers ikke have problemer i den sammenhæng. 

Tænk lige på dem, der lever fra dag til dag. Der er nok at fange. I kan ikke blot sige, at der ikke er 

torsk - fiskerne har jo bevist, at der er torsk nok. 

Hør lige på dem, man kan ikke blot lytte til biologerne, der har begrænsede erfaringer. Det er ikke 

således, at jeg stiller spørgsmålstegn ved disse. Men jeg kan ikke stille spørgsmålstegn ved 

fiskernes mangeårige erfaringer. 


Så vil Atassut få ordet for tredje gang, og det er Finn Karlsen, værsgo’. 

Finn Karlsen (A) 

Qupp. 95/129

Tak. Politisk-Økonomisk Beretning, som er skrevet i 2008, bliver gentaget gang på gang, og efter 

vor forståelse begrundelsen for beskyldningerne. 

Derfor sagde jeg, at vedkommende, som påbegyndte dette først, aldrig nævnes. 

Fra dengang det begyndte, gælder dette stadigvæk. Og jeg skal her lige minde om, at man også 

tænker på, at give de som går ud af fiskeriet muligheder. Det er ikke sådan, at man vil eliminere 

fiskerne, det er ikke sådan man handler. 

Men dette gentages gang på gang, udelukkende fordi man vil beskylde, uden at forsøge at tænke på 

den forrige. 

Og jeg vil ikke undlade at nævne, at fremlæggelsen fra Inuit Ataqatigiits ordfører er meget glædelig, 

men alle hans ord bliver udvandet af hans partifæller, desværre bliver hans ord udvandet. Det er 

meget ærgerligt. 

Og det som her fremføres fra Demokraterne er jeg fuldstændig enig i. Mht. respekt bør 

Naalakkersuisutkoalitionen have respekt for hinanden. Sådan har det altid været. 

Da vi sad i landsstyrekoalitionen, og når der fremkom små meningsforskelle, råbte Demokraterne 

straks op dengang: landsstyrekoalitionen er ikke enig, landstyrekoalitionen er ikke enig. 

I dag er det for første gang så tydeligt, at der sidder et naalakkersuisutkoalition, som er så uenig. 

Men det er ikke det, der drejer sig om. 

Lad os hjælpe fiskerne, de må jo have et udgangspunkt. Vi er meget enige og fremstår sådan, vi 

taler atter om gode muligheder, men der følges jo ikke op, når der ikke sker noget. 

Lad os give dem indhandlingsmuligheder. De som ellers vil sælge torsk i dag, smider dem bare ud. I 

tillæg forlyder det mht. indhandling af rogn, at der smides tøndevis af disse. 

Sådan kan der ikke føres handelsvirksomhed. Og vi synes, at de har dårlige indtjeningsmæssige 

vilkår. Hvis de kunne give gode indhandlingsmuligheder, kunne de ellers tjene masser af penge. 

Lad os ikke holde dem hen med snak, lad os give vore fiskere indhandlingsmuligheder. Fiskerne er 

ikke inkompetente, de bør ikke betragtes som inkompetente. 


Tak. Og jeg takker også ordføreren, nå, han har en mulighed for at kommentere. Undskyld, jeg er 

ved at blive træt. 


Tak, formand. Og tak, Finn Karlsen for din præcisering. 

Qupp. 96/129

Det er fuldkommen korrekt, at vi bør altid værne om fiskernes ære. Det er ganske tydeligt, at 

Atassut og Siumut ikke kan acceptere, at de blot bliver betragtet som en udgift og værdiløse. 

Jeg vil på den anden side takke fremlæggeren af debatten Niels Thomsen, for at han begynder 

denne debatt, og det viser vore politiske forskelle. Og ikke mindst da vi mærker 

Naalakkersuisutkoalitionens uoverenstemmelser ganske tydeligt. 

Jeg vil ikke kun give dig negativ omtale, og er glad for at kunne takke dig, fordi du med debatten 

giver mulighed for åbent at fremføre holdningerne. 

Og Inuit Ataqatigiits ordførers fremlæggelse har været meget glædelig for mig, hvor hans forsvar 

for fangere og fiskere er meget tydelig, og jeg finder hans forsvar ikke opsigtsvækkende, da han er 

gammel fisker, men det er meget ærgerligt at dine partifæller udvander dine ord. 

Jeg håber, at du opretholder dit forsvar, og fra Siumut vil vi under alle omtsændigheder deltage i 

forsvaret af fiskere og fangere. 


Tak. Således kan vi gå videre til næste ordfører. Jeg skal bede Michael Rosing, Demokraterne, om 

at komme til talerstolen. Værsgo’. 


Tak, Formand. Hvis vi skal motivere dele af befolkningen til at træffe valg der tjener samfundets 

bedste så skal samme valg samtidigt tjene individets bedste. Det lyder umiddelbart helt indlysende 

men der ligger en meget vigtig erkendelse der. Det er ligegyldigt hvor stor en fordel det ville være 

for samfundet at flere flyttede over i væksterhverv hvis det ikke samtidigt er til fordel for det 

individ der skal skifte levevej. 

Vi må jo erkende at fangererhvervet er presset og at en omstrukturering er uomgængelig. Men vi må 

også være bevidste om at der er forskellige grupperinger indenfor erhvervet. Nogle er blevet ældre 

og skal snart på pension, nogle bør omskoles så de kan indgå i andre erhverv. Og en gruppe vil 

kunne blive i erhvervet på bedre vilkår når der bliver færre om buddet og kvoterne. Vi ønsker alle at 

de mennesker der i dag lever som fangere og fiskere får en god og værdig tilværelse selvom vi kan 

være uenige om midlerne. 

Der er i hovedtræk to barrierer når et individ eller en familie ønsker at skifte til et andet erhverv. 

Den ene er af teknisk økonomisk art. Der er mange ting der skal overvejes i den sammenhæng. 

Indebærer skiftet at hele familien skal flytte, eller skal dele af familien være væk i perioder som 

man kan forestille sig ved for eksempel minedrift. Hvordan kommer økonomien til at se ud i 

overgangsperioden. Og ikke mindst, kan familielivet hænge sammen når en eller begge forældre 

måske skal være væk i lange perioder. 

Qupp. 97/129

Alle disse problemer har tekniske løsninger der drejer sig omkring arbejdstagerens specifikke aftale 

med en ny arbejdsgiver og ligger derfor i yderkanten af hvad vi som Inatsisartut kan lovgive om. 

Jeg vil derfor ikke bruge tid på at diskutere dette. 

Den anden barriere for at søge ind i et væksterhverv er kulturel. Hvis man skal lave en drastisk 

omlægning af sit liv skal man kunne identificere sig med den levevis man skifter til. Det kan være 

problematisk, fordi mange identificerer sig stærkt med det at være fisker eller fanger. En følge af 

den identitetsdebat der har kørt siden hjemmestyrets indførsel er, at mange vil se et skifte væk fra 

fangererhvervet som et tab af deres identitet. 

Når et skifte fra en fri men for nogle fattig, til en økonomisk sikker men regelbundet levevej, 

opfattes både som et tab af personlig frihed og som et tab af identitet, kan det i sidste ende betyde at 

den ekstra indkomst og den sikrere tilværelse ikke nødvendigvis opvejer det samlede tab man lider 

ved at skifte levevej. 

Ud over det identitetstab man kan forvente, er der også et tab af fangst rettigheder og muligheder 

involveret i at skifte levevej. Vi har i mange år forfordelt fangere og fiskere når det gælder adgang 

til fangstressourcer. Det er sket med den begrundelse at ”de skal jo leve af det”. Men hvad sker der 

når en fanger vælger at tage arbejde i et væksterhverv. Så snart han opgiver sit fangerbevis vil han 

være udelukket eller stærkt begrænset i en del jagtformer. Vi har for nylig set hvordan delingen af 

hvidhvalsfangsten i Qeqertarsuaq har været under kraftig kritik fordi de gamle delemetoder ikke 

virkede når der var en blanding af erhvervs og fritidsfangere. Isbjørne kan kun fanges af 

erhvervsjægere. Og flere arter har en udvidet sæson for erhvervsjægere. 

For en fanger der er vant til selv at fange til sit eget bord er det en væsentlig forringelse af 

livskvaliteten at være udelukket fra den fangst han plejede at deltage i. 

Naturligvis er der væsentligt mindre tid til at fange til eget bord når man tager et lønarbejde. Det 

kan ikke være anderledes. Men det at have tid til at tage på fangst er heller ikke indarbejdet i vores 

arbejdsmarked. 

I en tid hvor der tales meget om grønlandisering kan det undre at der ikke er gjort plads til en helt 

grundliggende forskel på Grønland og resten af den vestlige verden som vi sammenligner os med. 

Vi er i bund og grund jægere men det moderne arbejdsmarked tager ikke hensyn til dette. 

Det er ikke nødvendigvis store ændringer der skal til. Lidt flere sammenhængende fridage i 

jagtsæsonen, lidt længere arbejdstid om vinteren så der er tid til at sejle lidt mere om sommeren. På 

arbejdspladser med udefrakommende arbejdskraft kunne man for eksempel bruge lidt flere 

udefrakommende om sommeren og flere lokale om vinteren. Små tiltag, men hvor det anerkendes, 

at vores prioriteringer er anderledes end på for eksempel det europæiske arbejdsmarked. 

Vi fra Demokraterne mener at grønlandisering er vejen frem. Vi skal indrette vores eget samfund så 

det passer til vores særpræg. Selvhjulpenhed har altid stået højt på listen over Grønlandske dyder. 

Qupp. 98/129

Evnen og viljen til at bidrage aktivt til samfundet har altid været et kendetegn for det Grønlandske 

folk. Og viljen og lysten til hele tiden at lære nyt og prøve nye ting, har altid været det, der 

karakteriserer os som folk. Det er disse egenskaber vi skal fokusere på, når vi motiverer fiskere og 

fangere til at søge over i de væksterhverv, der skal føre Grønland fremad mod bedre tider. 

Det, det gælder om, er at beholde de dele af fangerlivsstilen som det kan lade sig gøre at beholde 

også selvom man må opgive fangererhvervet. På den måde kan vi sikre at springet fra fangererhverv 

til lønarbejde bliver attraktivt for den enkelte, og for samfundet som helhed. 

Olga Poulsen Berthelsen, Tredie næstformand (IA) 

Vi takker Demokraternes ordører Michael Rosing. 

Den næste som skal have ordet er Atassuts ordfører Siveth K. Heilmann. 


Tak formand. Demokraterne medlemmer af Inatsisartut bruger igen stærke argumentationer i deres 

opfordring til fiskerne og fangerne om at forlade deres erhverv og overgå til andet erhverv. 

Vi skal fra ATASSUT klart understrege, at vi i alle henseender nærer respekt for fiskerne og 

fangerne, og at vi derfor målrettet arbejder for at de lovgivningsmæssige rammer er optimale for 

erhvervene. 

Vi skal fra ATASSUT takke Naalakkersuisut for at de indirekte opponerer imod Demokraternes mål 

om at få reduceret fiskere og fangere - det er blevet lidt mere betryggende. Dertil skal vi fremhæve 

følgende sætning som vi er helt enige i: 

“Der findes i dag forskellige indsatser, som knytter sig specifikt til fangere og fiskere, og der findes 

en række muligheder for omskoling og opkvalificering generelt., såsom transport af turister, 

betalingsjagt, fisketure med mere. Har man i dag en baggrund som fanger eller fisker, vil man, når 

man søger over i andre fag, blive betragtet som ufaglært. Til trods for at de mange års erfaring 

indenfor deres område..” 

Vi ønsker selvfølgelig allesammen at borgerne vil tage godt imod de muligheder, der åbner sig i takt 

med den til stadighed voksende interesse for olie- og mineralefterforkning og udvinding, men vi 

skal fra ATASSUT pointere at det for os er meget vigtigt at sikre at der er tilstrækkelig med 

uddannelses- og kompetenceudviklingsmuligheder for de borgere, der er interesseret, og at 

udviklingen på området skal ske på egen frie initiativ. 

Der er indenfor olie- og mineralindustrien og indenfor storindustrien altid behov for mandskab med 

forskellige uddannelsesbaggrund, på nogle områder er der brug for højt uddannede og 

specialiserede personale og på andre områder er der brug for arbejdere med specialisering inden for 

deres virke, det er derfor vigtigt at alle og enhver har lige og lige gode muligheder for at tilpasse sig 

sektoren og det er vores pligt at levere gode tilbud. 

Qupp. 99/129

Vi skal fra ATASSUT opfordre Demokraatit til at støtte fiskerne og fangernes i deres bestræbelser 

for at gøre deres erhverv økonomisk bæredygtig, for såfremt vores bestræbelser på at mindske 

afhængigheden af fødevarer og dermed blive mere selvforsynende, er det en forudsætning at der er 

opbakning og støtte til fisker, fangst og ikke mindst landbrugserhvervene. 

Det er ligeledes meget vigtigt at give god fundament og mulighed til fiskerne, fangerne og 

landmændene for at have bi-erhverv, således at de kan supplere deres hovederhverv med bl.a. 

turisme, eksempelvis er der brug for lokale turisme-operatører idet turisterne forventer at opleve den 

ægte grønlandske levevis og kultur. 

Det er hvad vi fra ATASSUT ville bidrage med til nærværende debatforslag. Tak. 


Der er ingen i Inatsisartut som vil kommenetere fremlæggelsen fra Atassuts ordfører Sivert K. 

Heilmann. 

Næste er nu Kattusseqatigiits ordfører Jakob Skade. 


Tak. Vi har fra Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger. 

Demokraternes medlem af Inatsisartut Niels Thomsen's forespørgselsdebat danner grundlag for 

givtigere erhverv for fiskere og fangere, hvilket Kattusseqatigiit Partiiat har stor interesse for. 

Vi skal fra Kattusseqatigiit Partiiat sige, at vi bør begynde at udnytte havets ressourcer bedre, i 

stedet for at kategorisere visse dyre som forstyrrende elementer for fiskeriet, for vi lever i et 

vidtstrakt land, hvor vi bør bane vej for udnyttelse i fulde drag. Vi mener i forbindelse med dette 

emne fra Kattusseqatigiit Partiiat, at vi snarest bør søge forbedringer for fiskere og fangere, i 

samarbejde med disse, ved at prioritere dem og jeg vil ved denne lejlighed godt sige, at vi bør sørge 

for, at Polargodt Upernavik A/S, der desværre blev nedlukket, kommer op og køre igen, for 

virksomhedens formål har haft stor kulturel betydning, nemlig sælen. 

Vi har jo allerede set, at de fastboende godt kan klare selvstændige foretagender uden nødvendigvis 

ved hjælp af eksperter, og vi tror også på dem, hvorfor dette er et godt skridt til at udnytte vores 

levebrød. 

Der findes utrolig mange hajer omkring beboelsessteder, hvor fiskeri drives, til stor gene for fiskere. 

Hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Partiiat vil kræve, at vi nøje overvejer og arbejder for at vende disse 

gener ved fiskeri til noget bedre og godt. 

Vi husker fra tidligere år, at man ellers havde opstartet tiltag for produktion af sæler og hajer, dog 

uden yderligere held, hvorfor vi fra Kattusseqatigiit Partiiat mener man bør genoptage dette. 

Qupp. 100/129

Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit Partiiat udtrykke vores ønske om, at deltage i denne debat og atter 

opfordre til, at vende ulemper til fordele i erhvervslivet, idet fiskeriet allerede taler for mere end 

talrige bestand af hajer og disse spiser endda af fuglebestand, hvaler, sæler, hellefisk og andre fisk 

der er omfattet af restriktioner ved fangst og man ved ikke hvor meget af disse hajer fortærer. 

Der vil selvfølgelig altid være fiskere og fangere i verden, hvorfor vi mener der altid vil være behov 

for en fleksibel ordning i takt med at nye beskæftigelsesmuligheder ser dagens lys, også med 

henblik på kommende generationer. Tak. 


Der er ikke flere som har bedt om ordet fra Inatsisartut. Den næste, der nu skal have ordet, er 

Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erverv. 

Ove Karl Berthelsen, Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erverv (IA) 

Tak. Først vil jeg takke for Niels Thomsens debatoplæg, som ogsså blev godt modtaget, men som 

blev drøftet med større eller mindre kvalificeret. 

Først vil jeg udtrykke, at jeg tænkte meget på mine forfædre, mens jeg lyttede. Disse er 

bygdefiskere og –fangere, og mine bygdefæller fra Uummannaarsuk, som nu driver fiskeri og 

fangst i stor omfang – hvor utålmodige må de ikke være. 

Jeg føler mig ikke forpligtet til at vurdere og konkludere debattens kvalitet. Men jeg skal mht. 

fremtiden erkende, at jeg havde tænkt og haft vision om, at denne debat skulle tage udgangspunkt i 

lønsomhed og innovation i erhvervene. 

Men desværre blev det ikke således, det der er sket, og det der er sket for længe siden, blev drøftet, 

og Naalakkersuisut har ingen grund til i større grad at benytte sig af disse. 

Naalakkersuisuts målsætning er vedvarende at finde forskellige nye innovative erhverv, og således 

vedvarende at finde muligheder, som i større omfang kan være udviklende for folks kvalifikationer, 

og større udvikling, mere uddannende, og jeg tænker på, at give bredere muligheder med 

udgangspunkt i hvad landet kan give. 

Jeg har vision om dygtige syersker, jeg har vision om kunsthåndværkere, kunstnere, som skaber 

flotte værker, jeg har vision om folk, der er dygtige til at samle forråd af forskellige ting, som landet 

kan give. Hvorfor taler man i større omfang målretet om disse? 

Og ikke blive ved med at snakke om personers fejl og succes. 

Jeg håber, at der ved debatformen skal huskes på, at der her fra talerstolen pva. af befolkningen og 

med tanke på disse fremføres realistiske tanker og nye visioner, som kan realiseres. 

Jeg afslutter derfor med at rette min tak, og ser med fortrøstning på fremtidige debatter. 

Qupp. 101/129


Vi takker Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erverv. 

Den næste der skal have ordet er forslagsstilleren Niels Thomsen, Demokraterne, 


Tak. Indledningsvis vil jeg takke alle, som har deltaget i debatten her - partierne og Naalakkersuisut. 

Jeg respekterer de forskellige tanker. Jeg er selvfølgelig ikke enig med mange, jeg skulle måske sige 

de fleste. 

Men det er godt nok. En af de ting jeg bider mærke i, er at der bla. internt i partierne er 

modsatrettede synspunkter, der kommer til udtryk 

Jeg finder det ærgerligt, at man prøver at fordreje debatten til det som ikke er formålet med 

debatoplægget. Dette finder jeg meget ærgerligt. 

Realiteten er, at vi i samfundet har store udfordringer at tage op. En af de rellee udfordringer ligger 

uden tvivl i erhvervslivet, eller at gøre de eksisterenede erhverv mere lønsomme. 

Og som følge af dette kender vi alle pt. udmærket til erhverv, som skal udvikles, disse bør vi også 

være vågne overfor. 

Udmeldingerne er ikke nye i sig selv, de har været en del af samfundsdebatten i flere år. Det skal 

man ikke lade sig skræmme af. 

Men det er mærkbart, at disse fremføres som skræmmeelementer. Dette er meget ærgerligt. 

Det er meget vigtigt at vide, hvad det egentligt er, vi har til formål. Ikke sandt? Vi har forskellige 

udfordringer og problemer, som vel kan siges nager os, at tage os til i dag. 

Ting som baner vej til løsninger fra dag til dag. Det er således betænkeligt f.eks. at tænke, hvorledes 

kan jeg hurtigst mulig komme med en løsning. 

Men på den anden side er det også betænkeligt, at der er mange eksempler på mange hurtige 

løsninger som blot er lappeløsninger. Så er det vi tænker: hvorledes kan vi samarbejde om 

løsninger, som i vedvarende omfang kan bruges, hvorledes kan vi lede efter disse? 

Det er meget ærgerligt, at debatten tager udgangspunkt i dagens status, som ikke kigger fremad. 

I denne forbindelse er jeg meget glad for at Naalakkersuisoq melder sådan ud i sine afsluttende 

bemærkninger. Han har min støtte. 

Qupp. 102/129

Vi bør have som mål at forbedre vore vilkår i alle henseender i forhold til i dag. Dette kan måske 

lyde som tomme ord, og jeg kan ikke sige hvorledes, men vi ved vel alle, hvad det drejer sig om. 

Vi har alle og partierne ønske om at gøre vort land konkurrencedygtig fra i dag, vi har et formål - vi 

har ønsker. 

Vi har alle vores mening om, hvilke redskaber vi skal bruge, og jeg finder det bla. ærgerligt, at man 

i tilfredsstillende grad ikke kommer ind på disse. 

Jeg skal afslutningsvis måske gentage, at vi alle har ret til at fremkomme med forskellige 

betragtninger, men jeg finder det blot lidt ærgerligt, at man i for stor grad fjernede sig fra debattens 

overskrift. 

Bla. udmeldte er bestemt parti med, at det centrale skal være motivation. Og det er det, som jeg 

gerne vil melde ud med. 

Hvis vi ser på overskriften, står det at motivere ganske tydeligt. 

I overskriften eller i begrundelsen er der overhovedet ikke tænkt på tvang, om end mange partier 

direkte eller indirekte vil have det til at lyde således, men det er ikke tilfældet. Tak. 


Vi takker forslagsstilleren Niels Thomsen. 

Dermed er drøftelsen af pkt. 128 slut. 

Næste punkt som vi skal behandle er punkt 144, 

Qupp. 103/129


Punkt 144 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan fortsætte udviklingen på turismeområdet 

med det formål at øge indtægtsmulighederne herfra for den fastboende befolkning. 

(Siumut’s medlemmer i Inatsisartut) 

Mødeleder: Olga Poulsen Berthelsen, Tredie næstformand, Inuit Ataqatigiit. 


Forslagsstillerne hér er Siumut gruppe i Inatsiaratut. 

Hvem skal fremlægge forslaget pva. Siumut? 

Og idet fremlæggeren fra Siumut ikke er parat, skal vi behandle ordførrindlæggene fra partierne. 

Først skal Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erhverv fremlægge besvarelsen. 

Ove Karl Berthelsen, Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erhverv (IA) 

Tak. Jeg skal henvise til den skriftlige bevarelse. Forslaget til forespørgselsdebet om at 

turismeerhvervet tager i for omfattende grad udgangspunkt i udlændingene, og at fastboende ikke er 

så meget involverede mht. økonomisk gevinst, og fra Naalakkersuisut ikke er enige i Siumuts 

Inatsisatutgruppes udmelding om dette. 

I denne forbindelse skal vi henvise til de forskellige skriftlige begrundelser. 

Vi mener også, at man kan se, at indtjeningen kan inddeles i forskellige forhold. 

Selvfølgelig er det en realitet, at de forskellige udenlandske operatører har en indtjening igennem 

arrangementer i deres eget land. 

Og vi er enige med forslagsstillerne i, at vi i ethvert henseende bør arbejde for og udvikle, hvor 

mange penge vi kan få ud af de udenlandske turister, og selvfølgelig blive dygtigere til at udvikle 

det. 

Naalakkersuisut arbejder ihærdigt for i højeste grad udover fiskeri og fangst at udvikle hvilke som 

helst tiltag, som kan give midler og indkomst til vort land fra andre lande. 

Vi har fortrøstning til en god debat, så Naalakkersuisut er med fortrøstning på at høre nye ideer og 

tanker. 

Olga Poulsen Berthelsen, Anden næstformand (IA) 

Vi takker Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erhverv. 

Nu er vi kommet til partiordførerne. Først får Hans Enoksen, Inuit Ataqatigiit, ordet. 

Qupp. 104/129

Undslyld, Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 


Tak, Formand. Selvfølgelig ændres heldigvis navnene. 

Grønlands storslåede og smukke natur er sammen med vor kultur hovedattraktionen for de 

oplevelseshungrende turister og således er turismen her i landet også én af de hurtigst voksende 

erhverv. Inuit Ataqatigiit vil derfor bidrage til en fortsat positiv udvikling indenfor erhvervet, 

således at flere og flere turismeaktører og potentielle fastboende kan deltage aktivt heri og 

derigennem få et større økonomisk udkomme. 

I takt med at flere og flere turister i de senere år vælger at besøge vort land, skal turismeerhvervet 

derfor forankres og videreudvikles på lokalsamfundenes præmisser, med henblik på at man 

derigennem også kan uddanne folk decentralt således de kan viderebringe og bistå de lokale 

samfund med den nødvendige viden. 

Vi er i Inuit Ataqatigiit allerede bekendt med, at Naalakkersuisut er i gang med at optimere og 

videreudvikle turismeindsatsen hvad angår serviceringen og på indtægstsiden, hvilket ligeledes 

fremgår af Naalakkersuisut’s svarnotat til forespørgerne. 

Eksempelvis har Naalakkersuisut allerede tilbage i efteråret 2009 iværksat en strategi- og 

handlingsplan inden for turismebranchen, hvori bl.a. opkvalificering af fastboende turismeaktører 

vægter højt. Kompetenceopbygning og kurser finder nu således sted i lokalsamfundene og i landets 

forskellige regioner, hvilket er glædeligt for Inuit Ataqatigiit. 

Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt at der blandt aktive grønlandske turismeaktører og kommende 

turismemedarbejdere, bibringes yderligere værktøjer som på en kreativ måde tager afsæt i 

realkompetencer og allerede indhøstet viden. 

Set i forhold hertil finder vi det derfor ønskeligt, at Naalakkersuisut drager omsorg for at 

opkvalificeringskurser for nuværende og kommende turismeaktører ligeledes indeholder værktøjer 

til øget brug af viden og erfaringer tilegnet gennem opvæksten, eksempelvis kajakroning, hundeslædekørsel 

og mange års erfaring med dages ophold i naturen. 

Flere og flere oplevelseshungrende turister efterspørger jo netop, at stifte nærmere bekendskab med 

vor kulturelle arv og vort mangeårige kendskab til at færdes i den vilde natur. Hvis man via disse 

kurser kan fremhæve sådanne elementer er der ingen tvivl om, at flere og flere fastboende vil 

involvere sig i erhvervet og derigennem få et større økonomisk udkomme af turismen. 

Afslutningsvis skal Inuit Ataqatigiit udtale at vi er glade for, at Naalakkersuisut allerede har 

igangsat en turistfremmeindsats samt en udviklingsindsats, hvorfor vi med disse ord blot skal ønske 

alle en god debat. 

Qupp. 105/129


Vi takker Inuit Ataqatigiits ordfører Hans Aronsen. 

Næste som får ordet er Karl Lyberth, Siumut. 


Tak, Formand. Vi har altid ment i Siumut at turisme er det tredje vigtigste erhverv. 

Fiskeri har altid været det vigtigste erhverv i vort land, og vil altid være en af de vigtigste i 

fremtiden. Der er ingen tvivl om at mineindustrien vil være en af vigtigste erhverv. Der er heller 

ingen tvivl om at turismeindustrien vil være en af vigtigste erhverv i landet. Hvornår dette kan ske 

er det op til os selv og vor kunnen, vilje, viljen til at kunne vor mål, samt vor ihærdige arbejde. 

Når vi sammenligner vort land med andre turistlande, er der store muligheder i udviklingen af 

turismen. Landet er ikke alene det reneste, men har en af de skønneste natur, med umådelig mængde 

af attraktiv dyreliv. 

Med disse ord må vi fra Siumut konstatere at, til trods for store mængder af ressourcer der er 

investeret i erhvervet, udviklingen af turisme i de seneste år ikke har været tilfredsstillende, samt at 

der stadig er for få lokale turistaktører, uanset om det er som hoved- eller bierhverv. 

Derfor har vi fra Siumut, fremsat dette forespørgselsdebatoplæg, i håbet om at dette vil resultere i 

forskellige fremtidsscenarier, som kan vække endnu større interesse hos lokalbefolkningen. 

Et af de nok største problemer vi har, at der stadig er for få lokale turistaktører, er at der er for lidt 

viden om erhvervet. Derfor skal vi fra Siumut kræve at der skal større indsats om oplysning om 

dette erhverv. 

I den anledning skal vi foreslå, at 2012 skal benævnes som turistår. I 2012 skal der køres store 

oplysningskampagner. Samtlige grunduddannelsesinstitutioner, folkeskoler, efterskoler, højskolerne 

med, skal have turismeerhvervet som hovedtema, der skal tages iøjefaldende beslutning om 

turismeerhvervet, Grønlands Turist og erhvervsråd, i daglig tale GTE, skal udvikles og fornyes, 

således den hovedsageligt har med turisme at gøre, samt Greenland Venture skal ligeledes udviklet 

således den hovedsageligt finansierer turistinnovationsudviklere. 

Vi mener i Siumut, at det er på tide at forny Grønlands Turist- og erhvervsråd, således den får større 

indflydelse, end idag. 

Vi mener ligeledes i Siumut at vi skal kræve noget fra Greenland Venture vedr. de investeringer den 

laver. Vi mener nemlig at Greenlands Venture skal finansiere nyetableringer, samt de firmaer der har 

med turisme at gøre. 

Man kan ikke komme udenom, når man arbejder med turister, at kunne tale fremmedsprog, specielt 

det engelske sprog. Vi skal derfor endnu engang sige, og om det ikke er på tide at vurdere om 

Qupp. 106/129

engelsk skal være vor første fremmedsprog. Derfor skal vi i den anledning bede Naalakkersuisut om 

at igangsætte undersøgelser om dette arbejde. 

I Siumuts debatoplæg kan vi bl.a. læse at turisterne skal have større mulighed for at afprøve 

husflidproduktionen i de overnatningsmuligheder, der er, i nøje samarbejde med aktørerne. 

Når man kommer til udlandet, serverer de forskellige restauranter med stolthed deres attraktive 

”lokale mad”. Bortset fra enkelte restauranter her i landet, serveres der for lidt vort attraktive lokalt 

produceret mad. – dette bør ændres på - idet mange turister ellers vil gerne prøve vor lokal mad. 

Men hvordan kan vi ændre dette. Der er nok en mulighed for at ændre dette, i tæt samarbejde med 

restaurationsbranchen. 

For at højne indkomsten for de lokaleturistaktører, kunne det tænkes at en af kravene kunne være at 

man skal have fastbopæl i en vis antal år, for kunne modtage støtte til turismearbejdet, eksempel 

minimum 3 år. Men vi skal kunne dispensere for de lokale, af et eller andet grund har været 

nødsaget til være i udlandet foreløbig. 

For fangererhvervet kunne det være attraktivt, at kunne være turistaktør ud over at være fanger. 

Derfor kunne fisker- og fangerskolen i Uummannaq være et kursussted for fangere der vil være 

turistaktører. Vi mener i Siumut at vi ihærdigt skal undersøge denne mulighed, idet det vil være til 

stor gavn for mange fangere. 

Som vi allerede i vor indledning sagde, mener vi i Siumut, at turisme vil være det 3. største erhverv 

i vort land. Hvis dette hurtigst skal realiseres, er det nødvendigt at etablere et uddannelsessted for 

kommende og nuværende turistaktører. 

I denne skole kunne man så lære om økonomistyring, regnskabsføring, prissætning, service, 

sprogkursus, handel, udvikling, produktion, instruktion af andre, m.m. 

Hvis vi skal her i landet gøre brug af at højne indkomsten via turisme, og ikke bare være i snakken, 

kan vi ikke komme udenom etablering af en turismeskole på lige fod med de øvrige 

uddannelsesinstitutioner, såsom fisker- og fangerskole, bygge- og anlægskole, jern- og metalskole, 

handelsskole og andre skole. 

Såfremt turismeerhvervet skal fremmes og styrkes, kan vi ikke komme udenom at deres fælles 

netværk styrkes. Derfor vil vi fra Siumut opfordre at danne en turistorganisation. Ved at danne en 

organisation, kan man nemmere opnå støtte til udvikling af erhvervet. 

Vi skal til sidst nævne, og finder det vigtigt at turisme her i vor land bør have udgangspunkt i vor 

kultur og levevis, og derfor skal turisterne bydes velkommen af fastboende, skal guides af 

fastboende, og de fastboende skal fortælle om det grønlandske samfund. 

Vi skal udvikle turismen således befolkningen i Grønland så vidt muligt i større grad, i større 

åbenhed, samt mulighed for direkte indtjening og i større grad kan involvere sig. 

Qupp. 107/129


Det er Michael Rosing, Demokraterne, som er den første fra Inatsisartut, som har bedt om ordet. 


Ja, tak for et meget interessant indlæg. 

Jeg kan umiddelbart konstatere, at Siumut tankd om en om en turismeudvikling i forbindelse med 

fangererhvervet og bygdeudvikling ligger meget på linie med det Demokraterne tænker. 

Der er dog enkelte steder, hvor jeg tror, vi er uenige. I nævner, at I meget gerne ser, at fastboende 

skal guide, og at det er fastboende, der skal fortælle om det grønlandske samfund. 

Det er en god tanke. Men jeg ved også, at det tit er vanskeligt at skaffe fastboende guider, fordi der 

ikke er mange, der er interesserede i et meget sæsonbetonet job, og der er mange steder udenlandske 

turister, der er interesseret i at blive guidet af folk, der taler deres eget sprog og fra deres egen 

kulturkreds, idet det giver dem en tryghedsfornemmelse. 

Så derfor vil jeg gerne høre fra Siumut om den holdning om at det skal være fastboende, om det 

skal udmøntes som en opfordring eller om det skal være et lovkrav. 


Ordfører. 


Ja tak. Først skal vi fra Siumuts sige, at vi ønsker, at de der kommer til vort land for at arbejde som 

guider er meget velkomne, og at vi har behov for dem. 

Men vi skal også sige, at der skal være en politisk målsætning, idet sådan en målsætning skal 

indeholde at fastboende i størst mulig omfang kan arbejde for turister, og at vi alle kan være fælles 

om det, og jeg håber, at Demokraterne kan være med i denne sammenhæng. 

Det drejer sig ikke om et lovmæssigt krav, men det drejer sig om en politisk målsætning. Det er 

derfor at vi for at opnå den målsætning og ønske om dette, bl.a. foreslår fra Siumut, at år 2012 skal 

være turismens år, netop af den grund, som vi fremførte, at fastboendes viden om aktiviteter for 

turisme og indkomst i den henseende endnu er for lille. 

Med tanke på dette mener vi derfor, at såfremt den manglende viden skal elimineres, bør vi i højere 

grad oplyse om aktiviteter og lønsomhed i forbindelse med turisme end tilfældet er i dag. Dette bør 

vi alle her i vort land bør indgående. Vi vil ikke lave lovmæssige krav, men vi vil have en klar 

politisk målsætning, om hvorledes vi kan opnå dette mål. 


Kaali Olsen, Inuit Ataqatigiit. 

Qupp. 108/129


Ja, jeg vil som Michael Rosing takke for den interessante fremlæggelse. 

Til turismens år 2012 peger du også på uddannelse, og bl.a. peger du på at turismen skal behandles i 

folkeskolen, efterskolen og i højskolerne. Vi alle er bekendt med, at i forbindelse med folkeskolen 

er det fastlagt, at indholdet skal drives af kommunerne. 

Efterskolerne er selvejende institutioner, og fra centralt hold kan det ikke bestemmes, hvorledes 

disse skal handle. Det samme er tilfældet med højskolerne. 

Hvorledes vil I politisk sikre at bestemme noget, som I ikke har myndighed over? 

Måske vil i blot opfordre til at disse skal behandles? 


Ordfører. 

Karl Lybert (S) 

Ja, Kaali Olsen har ret, idet vi fra Siumut finder det meget ønskeligt og håber at udvikling af 

turismen også skal vides af fastboende i større omfang, og vi finder det meget ønskeligt, dette emne 

også bliver berørt i forbindelse med turismeåret 2012. 

Det drejer sig ikke om at stille lovgivningsmæssige krav, om ikke at stille krav til skolerne, om ikke 

at stille krav til efterskolerne eller højskolerne. 

Derfor skal vi stærkt opfordre til, at enhver uddannelsesinstitution og folkeskolen behandler dette 

erhverv, som fremtidigt bliver meget vigtig. 

Hvis vi skal kigge på folkeskolen, behandles fastlagte emner. Men i løbet af ugen eller i løbet af 

måneden behandles ikke fastlagte emner bl.a. af mindre børn, disse kaldes temadage. Hvis disse 

muligheder udnyttes, så vil turismen i vort land gavne landets økonomi i fremtiden. 

Det vil blive mere nærliggende, hvis vore børn og unge og voksne får oplysning igennem 

forskellige uddannelsesinstitutioner, højskoler og efterskoler om vigtigheden af dette erhverv, og 

hvorledes dette kan gavne. 

Turismen bliver i større lande med stor befolkning og i mindre lande med mindre befolkning i høj 

grad drevet som en levevej. 

Hvis dette kan realiseres i vort land, bør vi have en politisk målsætning, og dermed kan vi sige, at vi 

har denne målsætning, og dermed bør føre større oplysningsvirksomhed. 


Nu er det Jens Immanuelsen, Siumut. 

Qupp. 109/129


Hvis turismen fremtidigt kan drives i vort land med større deltagelse fra fastboende end tilfældet er i 

dag, gives vi en mulighed for forberedelse til at arrangere turismeåret 2012, som Siumuts ordfører 

fremlægger. 

Ikke mindst nævnes det også det i begrundelsen til forslaget tydeligt, at brug af grønlandske guider 

bør være større og at dette gøres igennem uddannelse. Grønlændere bør have dokumentation som 

turistguider, idet målet er bedre lønsomhed for vi fastboende i forbindelse med turismen. 

Allerede for nogle år siden satte man sig samt her i salen som politisk målsætning, at turismen 

skulle være den bærende søjle nr. 4 i forbindelse med den økonomiske udvikling. 

For første gang fremsattes en så tydelig målsætning og en mulighed, og derfor fremlægger jeg dette 

som en støtte. 


Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 

Undskyld, vil du kommentere dette? 


Ja, i korte træk. 


Ordfører. 


Tak for din støtte Jens Emannuelsen. 

Det er korrekt, og vi ved alle i partierne samt som Inatsisartut medlemmer, at dette vil blive en af de 

vigtigste erhverv i fremtiden. 

Det er blot spørgsmålet om hvornår, og hvor hurtigt denne målsætning kan nås. Iflg. Siumuts 

holdning vil det være gavnligt, hvis vi kan sættes årstal og på hvad vi kan opnå i turismens år, idet 

der i dette år skal udføres udførlige oplysningskampagner. 

I vores fremlæggelse nævner vi bl.a. m.h.t. GTE, at denne også bør moderniseres - dette år skal 

moderniseringe være sket. Greenland Ventures bør også moderniseres i forbindelse med støtte til 

udøvere af turismen. 

M.h.t. guider har jeg allerede sagt, at det er korrekt at udefra kommende, som servicerer for 

turisterne, er meget velkomne hertil, og at disse vil gavne. Men disse bør også vide, at vi har en 

politisk målsætning i forbindelse med turismeserviceringen, idet fastboende bør udnyttes mere, og 

da vi vil udnytte disse mere. 

Qupp. 110/129

Og såfremt vi skal øge antallet af turister, ved jeg, at vi bør udnytte sorthårede såvel som hvidhårede 

fastboende grønlændere, som har viden om vort land, og turisterne ønsker jo at blive serviceret af 

fastboende. Og når turisterne kommer ønsker de at blive budt velkommen og blive guidet af 

grønlændere, således at de kan spørge om forholdene i vort land. 


Ja, tak. Næste er Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 


Tak formand. Når vi taler om turisme, mener vi, at erhvervet skal udvikles, og at det bliver udviklet. 

Den har eksisteret i mange år og den bliver udviklet, og mange tiltag i forbindelse med turismen er 

blevet ført frem til i dag. 

Den er indtil i dag nu blevet udviklet meget, men den kan blive yderligere udviklet, og i det 

politiske arbejde er vi fra Inuit Ataqatigiit meget glade for, at Naalakkersuisut vil videreføre 

arbejdet, idet arbejdet nu går videre med at undersøge de ting, der ikke er blevet undersøgt. 

Vi ved bl.a. at turismeerhvervet ikke kan drives året rundt. I de fleste tilfælde består erhvervet kun 

en del af året. 

Og da fastboende desværre ved, at de ikke kan drive erhvervet vedvarende pga. islægning nogle 

steder, og selvom der er isfrit og andre ting at tage hensyn til, er indkomstforholdene i forbindelse 

med turismeerhvervet meget problematisk. 

Og pga. det korte tidsrum, hvor vi har udviklet turismen er det meget problematisk som turistudøver 

meget vanskeligt at finde medarbejdere. 

Men realiteten er også sådan, at turister interesserer sig for vort land under hensyntagen til hvilket 

årstid det er, og dette ved vi alle sammen. Måske kan vi sige, at der i juletiden er småt med 

muligheder. 

Og jeg er glad for Naalakkersuisut har påbegyndt dette arbejde, og dette bør vi også tage hensyn til. 


Vi takker dig, Hans Aronsen. Ordfører. 


Ja, jeg skal præcisere overfor Hans Aronsen, at forskellige tiltag allerede er igangsat af de tidligere 

landsstyrer, og af det landstyre før de nuværende Naalakkersuisut. 

F.eks. det som skal føres af Handelskolen i Qaqortoq, er igangsat for længst, og heldigvis 

viderefører det nuværende Naalakkersuisut blot dette. 

Qupp. 111/129

Og arbejdet om tættere samarbejde mht. turistarrangørerne i de forskellige regioner af landet – 

f.eks. Sydgrønland, Midtgrønland og Nordgrønland er blevet igangsat for længe siden. Og 

landstyret før de nuværende Naalakkersuisut har gennemført dette. 

Heldigvis realiseredes dette i 2009, dermed får landets regioner 500.000 i støtte fra Selvstyret, disse 

tiltag er blevet ført for længst. 

Ja, du har ret i, at det er vigtigt, at at bruge mere tid til turisterne eller til serviceringen af turisterne, 

og det er en af vejene. 

Men heldigvis ved jeg, at det har været debatteret fra forskellige turistarrangører, at forlænge tiden 

til servicering af turister, og dette kan ikke forbigås. 

Og det er meget vigtigt, at der sker et samarbejde mellem turistarrangørerne, og det nævnte du, at vi 

fra Siumut har nævnt dette i vort forslag. 

De bør danne en forening med henblik på bedre at kunne opnå et samarbejde om servicering af 

turisterne. 


Næste som får ordet er Michael Rosing, Demokraatit. 


Ja, tak Formand. sige, at min erfaring med GTE er, at det er en organisation, der hele tiden fornyr 

sig. 

Og jeg mener, at de gør et glimrende stykke arbejde, så jeg ved ikke om Siumuts kommentarer skal 

opfattes som kritik af dem, eller som at de ønsker, at de får større beføjelser. En af de ting, som jeg 

selv vil komme ind på i mit ordførerindlæg, det er, at man kan mangedoble den indtjening, man får, 

ved de fiske dem som turistmål, i stedet for at fiskene indhandles. 

Hvis vi ønker at øge voldsomt indtjeneningen på f.eks. ørreder, havkatte og andre fiskearter, så kan 

det blive nødvendigt, at man andrer den måde man forvalter fiskene på, det kan blive nødvendig at 

vi laver lokale fredninger, sådan at man i en hel fjord hverken må fiske ørreder eller fiske med 

langline. Og det vil som udgangspunkt blive opfattet som, at det kan gå ud over lokalbefolkningen. 

Men det kan på lang sigt eller endda bare på mellemlang sigt give en meget mere indtjening for 

lokalsamfundet. 

Siumut er fortaler for vor gamle levevis, og den måde fiskere og fangere fører på i dag. Men er 

Siumut villig til at lave den type restriktioner på den fangst, vi kender i dag, sådan at vi kan tjene 

langt flere penge i fremtiden? 


Qupp. 112/129

Ordfører. 


Ja, først skal jeg sige, at vi er glade for GTE-s servicering i de efterhånden mange år. 

Men man må indrømme, at dette kunne gøres bedre – resultaterne kunne være bedre. Det kunne 

måske siges til enhver virksomhed, at deres arbejde kunne gøres bedre, at resultatet kunne være 

bedre. Det er tilfældet med GTE. 

Derfor kan det ikke forbigås, at enhver virksomhed skal moderniseres, såfremt den skal gå videre, 

stort eller småt, og om det drejer sig om GTE, kan det ikke forbigås. 

Mht. til muligheden for forskellige fiskearter, som du spurgte om, skal jeg sige, at det allerede er 

igangsat. Turisterne kommer til forskellige elve med ørreder, f.eks. til Angujaartorfik i 

Kangerlussuaq syd for Sisimiut. Der er allerede muligheder. 

Og hvis vi kunne stille disse til rådighed for turisterne, udelukkes de fastboende i vort land ikke. 

Muligheden for et resultat vil være det bedste, hvis man kan opnå noget ved samarbejde. Hvis 

turisterne skulle komme til steder med ørreder, er det ikke nærliggende at udelukke de fastboende. 

Og turisterne vil være mere glade for at samtale og samarbejde med de fastboende, ligesom det er 

tilfældet i Angujaartorfik i Kangerlussuaq. 

Turisterne opholder sig dér, og de fastboende opholder sig dér. 

Det samme er tilfældet sydvest for Maniitsoq. Det du nævnte, er allerede igangsat, og heldigvis 

udnyttes mulighederne, og det gavner. 


Næste er Aleqa Hammond, Siumut. 


Ja, jeg vil lige give min støtte til vor turistordfører. 

Siumut har tro på og kan se, at turismen kan udvikles til en industri, det kan blive en industri, som 

kan blive en af de indtægtsgivende virksomheder for samfundet. 

Miljøværnsfolk tager hertil, og folk som vil se et andet land, som ikke kan ses andre steder, kommer 

hertil. En fremmed kultur, et specielt folk og specielle venner. Vi har noget vi kan sælge til store 

penge. Siumut har stor tiltro til dette. 

Greenland Tourism, hvortil der årligt gives en bevilling på 25 mio. kr., blev ellerede etableret i 

1992, da Siumut styrede. Vi har stærk tiltro til, at investeringen på lang sigt er en af de vigtigste veje 

til et økonomisk selvbærende samfund. 

Qupp. 113/129

Derfor foreslog jeg fra Siumut i efteråret, at der bliver etableret et samarbejdsorgan for 

turistoperatørerne, hvor der kunne udføres kurser. Desværre afslog Naalakkersuisut. 

Ikke engang guider i vort land får ikke arrangeret kurser. Et kursussted for hundeslædeførere. Det er 

vigtigt med prisforhandlinger, viden om service er vigtig. Der er mange områder, hvor man skal 

dygtiggøre sig. 

Derfor mener vi, og fra Siumut skal vi sige, at vil vil tage det op igen. 

Vi mener, at dette er vigtigt, og idet vi kan se, at vi kan tjene penge på det, har vi pligt til at forbedre 

dette. Derfor er Siumuts forslag godt, og vi håber også, at andre partier vil være med til yderligere 

udvikling af dette. 


Ordfører. 


Ja, tak for din støtte Aleqa Hammond. 

Det er rigtigt, hvis har som mål og tror på det og anser det som realiserbart, og hvis vil opnå, at det 

bliver en industri, kan målsætningen opnås. Så skal man ikke være bange for, at vi fastboende med 

dygtighed kan drive det i fremtiden. Det er blot et spørgsmål om vi kan beslutte os, og har politisk 

vilje til hvornår dette kan ske. 

Vi ved, at vort land har mange værdier i forhold til andre lande. 

Derfor er det velegnet til at sælge også til turisme. 

Også mht. bygderne. I bygderne har de forskellige erfaringer. Der sker succes. Godt turismeservice 

bliver udført. 

Hvis vi udfører bedre oplysning om det, der lykkes til resten af kysten og bygderne, og er det meget 

sikkert, at det også vil gavne de andre borgere ude i kysten. 

Kort sagt, hvis vi er mere vågne til at sprede de forskellige erfaringer, og hvis vi fastboende hjælper 

hinanden mere, om vi er grønlændere, danskere eller udlændinge, vil vore indtægter gennem 

turismen øges endnu mere, og gavne flere mennesker. 


Hans Aronsen, Inuit Ataqatigiit. 


Qupp. 114/129

Tak. Jeg vil lige minde Siumuts ordfører Karl Lyberth om dette, idet det nuværende Naalakkersuisut 

er i gang med tiltag, som du meldte ud med hér til sidst. 

Der udføres også analyser, og de arbejder med hvorledes de skal videreføre erfaringer fra 

udviklingen. 

Jeg er glad for at lægge til, at Siumuts formand Aleqa Hammond for lidt siden sagde, at hun i 

efteråret løb havde forslået etablering af en turistskole. Sådan lød det dengang, nu sigter hun i stedet 

det til at være et kursussted. 

Jeg er meget glad for at hun sigter til dette, idet man dengang ikke kunne drive erhvervet hele året 

rundt, selvom det kunne drives af hoteller og restaurationer. Jeg er glad for at hun har ændret 

mening. 


Ordfører. 

Karl Lyberth (IA) 

Ja, mht. de forskellige tiltag og de tiltag fra de nuværende Naalakkersuisut er vi fra Siumut 

selvfølgelig parate til at give vores støtte. 

Siumut er parat til at støtte gode tiltag ifm. turismen eller erhvervet, som kan gavne vort land, idet 

vi har stor fortrøsning til at dette ervhverv kan gavne vort land i større omfang. 

Og da vi har ønske om dette mht. at det i meget højere grad kan gavne i forbindelse med 

indtægterne. 

Mht. til en uddannelsesinstitution, ja, Aleqa Hammond forslog en uddannelsesinstituion om turisme. 

Hvis vi siger, at turismen kan blive til meget større nytte for vort land, så bør man politisk bane 

vejen om muligt for den bedste uddannelsesinstitution for dem, der vil arbejde eller allerede 

arbejder med turismen. 

Det bør vi alle bestræbe os på, for som jeg har sagt, er dette erhverv så vigtig, at det fremtidigt kan 

blive et af de vigtigste, så vi må også har vilje til at etablere en uddannelsesinstitution. 

Når vi skal kigge på mulighederne nu, så vil det gavne, hvis vi i højere grad oplyser om de 

forskellige muligheder. F.eks. kan den kaldes tikeraat-puljen (”besøgs-puljen), hvor der kan 

ansøges, samt de forskellige NORA-samarbejdsorganer kan nævnes. Mht. til samarbejdsorganerne, 

er der mulighed for at ansøge til de forskellige. 

Med tanke på EU, kan der åbnes mange muligheder, hvis der er to EU-lande, der samarbejder. Hvis 

vi er dygtigere til dette, vil det gavne. 

Qupp. 115/129


Tak, Karl Lyberth. 

Næste som får ordet er Aleqa Hammond, Siumut. 


Ja, jeg vil præcisere over Inuit Ataqatigiits ordfører, at formålet er det samme, om du kalder et 

kursussted eller uddannelsesinstitution. Et sted, hvor man henter viden. De, som mangler viden, kan 

hente den derfra. Jeg mener, at det vigtigste er meningen. 

Erhvervsudøverne indenfor turismen råber ikke op om undersøgelser. 

De, som har behov i samfundet, er de som vil løfte i samfundet, og de bør gøres flere, alle, som kan 

deltage i arbedet i samfund, bør kunne deltage. 

Det, som mangler i samfundet, er at arbejde for at realisere turisternes ønske om at blive guidet af 

fastboende. 

Der kan bare ikke gives millioner til turismen fra samfundet uden at kræve noget. 

Hvor mange har arbejdet med turister året rundt siden starten i 1992 frem til i dag. 

Det er vigtigt, at kræve noget af erhvervet, til målsætningen om selvbårenhed nås. Hvis ikke er det 

blot at give penge for pengenes skyld. 

Derfor efterlyser jeg, det som Naalakkersuisut meldte ud med i efteråret, om at kataloget 

vedrørende oplevelser var på trapperne. 

Idet jeg ikke har set noget indtil i dag, efterlyser jeg dette indtrængende, og jeg håber, at 

Naalakkersuisut vil komme med en lille orientering. 

Og jeg skal sige noget vigtigt, og det er at der er blevet udarbejdet en redegørelse fra dengang GT 

blev etableret, og en 5-årig strategiplan. 

Denne udarbejdes af fagfolk, hvor målsætninger om turismen i vort land skal være. De har alleree 

god viden, og de fører grundige undersøgelser – de udfører deres opgaver. De arbejder allerede 

udfra det de er forpligtet til. Der er os, der skal samarbejde for størst mulig deltagelse i erhvervet. 


Ja, tak. Først vil jeg sige for at tolkene kan følge med og ikke mindst med tanke på at embedsværket 

skal forstå, skal jeg venligst bede jer om at tale, således at tolkene kan følge med. 

Ordfører. 

Qupp. 116/129


Ja, jeg skal blot tilføje til Aleqa Hammonds, Siumut, kommentarer, at jeg har været en del usikker i 

forbindelse med de forskellige indtægter, antal turister og forskelligt talmateriale. 

Jeg har bla. prøvet at bruge Grønlands Statitik, hvor denne kan siges, at der på den ene side er 

problemer mht. talmangler. 

Derfor er der for turismen ifm. turistoperatørerne mangler på opgørelser, og der bør laves 

opgørelser, og det bør tages mere alvorligt i vort land. 

Hvis vi siger, at turismen vil blive det vigtigste erhverv, bør vi også have præcise forskellige 

anvendelige tal til vort arbejde. Derfor bør vi have mere præcise opgørelser vedr. turismen. 


Næste er Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø. 

Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender, Natur og Miljø (KP) 

Tak. Der er mange interessante ting i jeres fremlæggelse, men vi, som kommer fra turistområderne, 

ved selvfølgelig bla. at turismen ikke først begyndte i 1992, men det har været drevet i forskellige 

dele af vort i land længe før det. 

Jeg er her interesseret om det I siger i pkt. 4 i jeres forslag, om at organisationen Kalaallit 

Takornariaqartitseqatigiit (Grønlandske Turistoperatører) bør etableres, og at erhvevsmuligheder i 

hjemmene bør øges. Det ville være interessant at vide om, hvilke visioner I har mhp. at etablere 

disse. 

Skal vi ændre lovgivningen, og hvilke regler skal der politisk arbejdes for at etablere? 

Hvilke visioner har I om hvilke foreninger I vil organisere? 

Dette er interessant at få vide, og vi ved, at der enkelte steder arrangeres aftner og andre ting i 

hjemmene. 

Jeg ville være taknemmelig, hvis I kunne uddybe nøjagtig, hvilke visioner I har. 


Ordfører. 


Ja, da Naalakkersuisoq for Indenlandsanliggender sagde, at han var fra et turistområde, håber jeg 

inderligt, at vi alle i fremtiden kan sige, at vi kommer fra et turistområde, uanset hvor vi kommer 

fra, om vi er bygdebeboere, bybeboere, sydgrønlændere, nordgrønlændere eller østgrønlændere. 

Qupp. 117/129

Forstået på denne måde: mange turister kommer hertil, de er til gavn for os alle, de er til gavn for 

vor økonomi. 

Jeg ved, at der kommer mange turister til Ilulissat, men ærgerligvis udføres service og transport af 

dem i høj grad af udefrakommende. Dette bør vi rette op i samarbejde. 

Mht. til organisationer, mener Siumut i sit forslag ikke, at der skal ske en tvangsmæssig 

organisering. 

Men vi bør her præcisere, at såfremt fastboende turistaktører skal styrkes og opnå bedre resultater, 

så bør de have et samlingspunkt, de bør have foreninger eller en organisation. Dermed kan 

turistarrangørerne få mulighed for at nærme sig målet. 

Forskellige arbejdstagere har f.eks. organisationer, og såfremt turistarrangører har en organiasation, 

vil dette gavne dem, og som vi siger, såfremt de etablerer en forening til handelsfremstød. 

Dermed får de lovgivningsmæssigmulighed for få finansiel bidrag, hvis de etablerer en forening. De 

får en mulighed, såfremt de danner en forening til erhvervsudvikling. 


Vi takker Siumuts ordfører Karl Lyberth. 

Næste som får ordet er Michael Rosing, Demokraterne. 


Punkt 144 forespørgselsdebat om udviklingen på turismeområdet. 

Demokraterne vil gerne takke Siumuts medlemmer af Inatsisartut for at sætte fokus på et af de 

områder, der har potentialet til at blive en væsentlig indtægtskilde for Grønland. Vi mener, at der er 

flere forskellige områder, hvor en satsning på turisme kan give betydelige merindtægter – både for 

samfundet og for den fastboende befolkning. 

Et område med et meget stort uudnyttet potentiale er lystfiskerturisme. Erfaringer fra udlandet viser, 

at hvis en fisk er fanget af en fremmed lystfisker, så giver den en indtægt til landet, der er 10 til 100 

gange så stor som den indtægt, man kan få ved at fange og sælge samme fisk. 

Et andet kvalificeret gæt på lystfiskeriets potentiale er, at hvis man kan opnå samme indtjening som 

på Svalbard skulle de grønlandske ørredelve alene kunne skabe en omsætning i størrelsesordnen 

300 mio kr om året. Det svarer i størrelsesorden til det, vi modtager fra EU som kompensation for 

de fiskerirettigheder EU får. 

Fordelene ved fiskeriturisme er store for et land med et spredt bosætningsmønster. For mange 

lystfiskere er det en ekstra oplevelse at fiske i et forholdsvist uberørt område. Derfor spredes 

indtægten til de små steder. 

Qupp. 118/129

Desuden kræver den type turisme ikke de helt store uddannelsesmæssige tiltag for guiderne, da 

mange af de evner der skal bruges i det fag allerede er til stede. Sejlads, lokalkendskab, erfaring i at 

bevæge sig rundt i fjeldet er alle evner, som de fleste af os her i landet besidder allerede. Men 

derudover er det selvfølgelig nødvendigt at guiderne besidder nogle sproglige færdigheder, som gør 

dem i stand til at kommunikere med turisterne. 

Der er dog nogle væsentlige hindringer for udbredelsen af lystfiskerturismen som indtægtskabende 

erhverv. 

For det første findes der et enormt potentiale i såvel saltvandsfiskeriet som i ørredfiskeriet på land. 

Men hverken fiskeriloven eller naturbeskyttelsesloven tager sigte på at frede områder for at bedre 

lystfiskeriet. Det skal her bemærkes, at hvis et lystfiskeri skal være attraktivt for langtfra kommende 

fiskere er den helt overvejende faktor størrelsen på fiskene. Det er derfor ikke nok, at elve eller 

fjorde har store bestande af små fisk. 

Ved at opdele områder i lystfisker og erhvervsfisker zoner kan man opnå to ting. Dels vil de 

områder der er fredet for erhvervsfiskeri fungere som kerneområder, hvor fiskene kan gyde og 

vokse sig store, og dels vil de store fisk tiltrække udenlandske lystfiskere, der kan lægge store 

summer i vores slunkne landskasse. 

De eneste områdefredninger, der kræves nu er rullende fredninger af enkelte elve. Hvis der skal 

være en langsigtet effekt og hvis iværksættere skal investere i infrastruktur som hytter og både, så 

skal fredninger være permanente. Det samme skal gælde for et evt. zoneindelt fiskeri i havet. 

Demokraterne bemærker, at et sådant mønster af fredede områder er i tråd med medlem af 

Inatsisartut Kim Kielsens ønske om at begrænse skadevirkningerne af trawlfiskeri. 

Det andet problem er tilgængeligheden af transportmuligheder. I nærområderne er der mulighed for 

at lave sommerbesejling med små både. Men måden som reglerne bliver fortolket på i dag gør det 

meget vanskeligt at opstarte og drive sejladsfirmaer med små både. Hvis de problemer der findes 

her bliver fjernet, har vi en forhåbning om, at lystfiskerturisme kan blive en af Grønlands 

væsentlige indtægtskilder. Og i tillæg en indtægt, der spredes ud i de små samfund. 

Demokraterne er således enige med Siumut i, at der er et stort turismepotentiale i vort land, men vi 

mener også, at kæden er hoppet en smule af for Siumut. 

Som samfund må vi tilstræbe, at alle vore erhverv fungerer uden offentlige tilskud og at de baserer 

sig på almindelige markedsmekanismer. Derfor mener vi ikke, at man hverken kan eller skal skabe 

ulige konkurrencevilkår for eventuelle udenlandske aktører. 

Demokraterne mener heller ikke, at vi skal udelukke udenlandske guider. Mange er 

tryghedssøgende og kan godt lide, at de har en guide, der taler samme sprog som dem selv og som 

har samme kulturelle baggrund som dem selv. 

Qupp. 119/129

Det ses således ofte, at eksempelvis danske charterrejsebureauer reklamerer med, at deres guider er 

skandinaver. Den slags giver tryghed, hvad enten vi kan lide det eller ej. 

Når dette er sagt er vi fra Demokraterne selvfølgelig af den klare opfattelse, at herudover kommer 

Siumut med en række idéer til tiltag, hvoraf de fleste har det til fælles, at vi fra Demokraternes side 

ikke er ubetinget enige. En af Siumuts idéer er at styrke og forøge mulighederne for ”spis hjemme 

hos”-ordninger. 

Som udgangspunkt en god idé, men det skal som alt andet ske på markedsvilkår og gennem et 

privat initiativ, men som sagt er idéen sådan set udmærket. Et godt eksempel er f.eks. at folk i 

bygden Ilimanaq på privat initiativ har den nævnte ordning. 

Derimod støtter vi ikke, at der oprettes flere råd og organisationer. Vi mener, at det er helt fint med 

det udbud, der er i dag. 

Med disse ord ser Demokraterne frem til en god debat. 


Ja, først skal vi takke fremlæggeren fra Demokraterne. Den første som har meldt sig fra Inatsisartut 

og bedt om ordet er Karl Lyberth, Siumut. 


Tak. Det er således forståeligt, at Demokraternes ordfører i sit indlæg generelt støtter Siumuts 

forslag. 

Hvad mener Demokraterne om vores forslag, som jeg fremlagde pva. Siumut lige før, at 2012 skal 

benævnes som turistår, kan dette støttes? 


Ordfører. 


Ganske kort svar: Ja, det synes jeg er en meget udmærket ide. Om det lige præcis skal være 2012, 

kan vi jo altid diskuttere, men en sådan indsats vil vi mene, er en absolut god ide. 




Jeg vil lige præcisere overfor Demokraterne. 

For det første er jeg glad for, at Demokraterne også melder ud med, hvorledes mulighederne i 

turismen i vort land kan udnyttes bedre. 

Qupp. 120/129

Jeg er også glad for, at Demokraterne peger på andre muligheder, f.eks. indtjeningsmuligheder 

igennem arrangement af fisketure. 

Det er sådanne ting vi gerne vil udvikle i samfundet. Hvorledes kan vi i større grad få penge tilbage 

ud af en fisk eller en ressource, hvorledes kan vi øge værdien af et produkt, hvorledes kan vi styrke 

vor måde at producere på, markedsføring, forhandlingsteknik og viden samt involvering af andre? 

Dette anser vi som vigtigt fra Siumut, idet vi er for svage og da de involverede i turismen i vort land 

er for få. 

Desuden siger du med antydning til Siumut, at der vist er sket misforståelse. Jeg vil præcisere, at det 

er vist dig, der har misforstået os. Som du siger, melder vi ikke ud med, at vi vil lukke udlændinge 

ude. Vi melder ud med, at åbne muligheder for mennesker her i samfundet, som kan yde service. 

Involvering af flere for at reducere antallet af udefrakommende arbejdstagere, som kan undværes. 

Det er den hensigt, vi har med vores forslag. 

Idet vi mener, at der er mange grønlændere, som kan være med til at løfte, og som kan tale 

fremmede sprog, og dette bør vi også være dygtigere til. Uanset om det er sæsonarbejdere, må vi 

også være dygtigere til at involvere flere, idet vi mener, at turisterne vil have at blive guidet af 

grønlændere. Dette har jeg oplevet mange gange under mit arbejde som guide, og jeg mener, at vi 

bør involvere de mange dygtige grønlændere i langt højere grad. 


Ordfører. 


Ja, jeg er glad for at de her debatter ikke kun bruges til at skælde ud på hinanden, men også at vi får 

afklaret, at vi tit er enige, så jeg er glad for, at Siumut ikke ønsker at udelukke udenlandske guider 

ligesom os. I har fuldstændig ret i, at der findes rigtig mange dygtige aktører. 

I nævner Ilimanaq. Jeg var for nogen år siden i Ilulissat, og som en del af den arrangement, jeg var 

med på, der blev jeg taget med på en bygderundtur i Ilimanaq. 

Og vi var i Ilimanaq, og vi blev inviteret hjem for at spise, og det var en fantastisk oplevelse, selv 

for mig, der jo bor i Grønland. Angående forståelse, så mener jeg, at en af de ting, som man måske 

bør arbejde på, det er, at mange folk som til dagligt lever tæt på fiskeri og fangsten, de forstår ikke, 

hvordan fremmede oplever fiskeri og fangst. 

De forstår ikke, at mange fremmede faktisk vil betale ganske store summer, for at få lov til at tage 

ud at fiske. For os er det jo noget vi gør hver dag. Vi tager jo bare lige ud, og så fanger nogle 

rødfisk. For en turist er det en meget stor oplevelse. 

Qupp. 121/129

Tilsvarende med jagt. Mange turister vil gerne skyde et rensdyr, bare for et rensdyr. Så er det en 

meget stor oplevelse. 

For os er det meget dagligdag. Så måske hvis man gennem KNR fik vist befolkningen, hvor stor 

økonomi der er i det her, og dels hvordan turisterne oplever det set udefra, så tror jeg, at mange flere 

vil åbne øjnene for det potentiale vi har, og forhåbentlig også gå i gang med at etablere 

virksomheder. 


Naalakkersuisoq for Indenslandsanliggender, Natur og Miljø. 

Anthon Frederiksen, Naalakkersuisoq for Indenslandsanliggender, Natur og Miljø (KP) 

Tak. I jeres indlæg skriver I fra Demokraterne, jeg citerer: 

” Men hverken fiskeriloven eller naturbeskyttelsesloven tager sigte på at frede områder for at bedre 

lystfiskeriet.” 

Måske kan du uddybe hvilke visioner I har mht. naturfredningsloven lidt nærmere? 


Ordfører. 


Det sted, hvor man kunne opnå den allerstørste og så at sige hurtigste værditilvækst i turismen, det 

er hvis man kunne få flere ørredfiskere herop. 

Fordi ørreden er en meget eftertragtet lystfiskerfisk. Som jeg også sagde, så er det også altafgørende 

for en lystfisker, det er ikke hvor mange fisk man fanger, det er hvor store fiskene er. 

Som det er i Grønland i dag, så fisker vi med garn, næsten alle steder. Der er nogle fredninger, hvor 

man freder en enkelt elv i 5 år, og så freder man en anden elv i 5 år osv. Det man kalder rullende 

fredninger. Så sker der det, mens elvene fredes, så vokser fiskene sig store, så kommer vi tilbage 

med vores garn, så bliver fiskene små igen. Hvis man kunne adskille fiskeriet, sådan at nogle steder 

blev sat til side til lystfiskeri, og andre steder bliver brugt, som vi plejer at bruge, så vil fiskene 

vokse sig meget store, og de vil få en meget, meget høj værdi for folk, som kommer udefra. 

Problemet med det har altid været, at efterhånden så er der mange familier deres egen elv, som de 

har fået hævd på, så derfor så går øvelsen altid ud på, at sørge for, at de lokale som altid har brugt 

det sted også får del i den gevinst, der kommer, når man begynder at bruge den som en lystfiskerelv, 

så det er måske der, hvor den allerstørste udfordring ligger. 

Qupp. 122/129

Der er en tilsvarende ting for f.eks. havkatte. Tyske lystfiskere er af en eller anden grund vilde med 

at fiske havkatte. Hvis man har et langlinefiskeri, og indhandling af havkatte, så kan man så at sige 

tømme et område i løbet af et 8-10 år, så er der ikke så mange tilbage. 

Men der vil man også ved at frede områder til lystfiskeri, og bruge de andre til erhvervsfiskeri, så 

kunne man skille det ad og så få en meget, meget større værdi ud af det. 




Ja, Demokraternes ordfører siger, at udlændinges forståelse for fiskeri og udnyttelse af jorden er 

meget anderledes. Det er korrekt, vor måde at tænke på i forhold til udlændinge er meget 

anderledes. Der kan der nogle gange ske misforståelser, som måske kan være ubehagelige for 

turisterne. 

Det er derfor vi fra Siumut mener, at det er vigtigt, hvis turistoperatører og kommende 

turistoperatører kan få et fælles forum, som kan benævnes som en uddannelsesinstitution og 

kursussted. Vi har behov for et samlingssted, som kan værende udviklende i turistsammenhænge. 

Kulturforståelse anser vi som vigtigt, for at kunne nå udlændingenes måde at tænke på. 

Og da vi tror, at det kan være et skridt fremad til et nyt syn på de nye muligheder i turismen. 

Jeg har f.eks. været turistleder i Qaqortoq, og krydstogtskibe med op til 3.000 passagerer anløber. Vi 

servicerer udelukkende med medarbejdere fra Qaqortoq, guider, arrangører flyture, guider i byen, 

arrangerer overnatninger, bespiser dem. 

Dette kan opnås, og det man plejer at sige, om at vi altid mangler grønlandske guider, det tror jeg 

ikke på og derfor tror jeg ikke på status quo. 

Min erfaring har vist, at det er spørgsmål om målrettet og planlagt deltagelse, dygtiggørelse, 

samarbejde og koordination – disse er de bestemmende faktorer. 

Idet det er ønskeligt at dette spredes til mange byer, skal vi fra Siumut gentage, at vi mener, at vort 

land mangler et forum, hvor der kan samles viden og hvor der kan ske dygtiggørelse. 


Ordfører. 


Ja, tak for det interessante indlæg. Om vi direkte skal oprette en skole for at få turisme eller lige 

præcis hvad man skal gøre, det kan jeg sådan ikke lige se. 

Qupp. 123/129

Der er man nødt til at se på forskellige muligheder… Jeg har tit tænkt, at det vil være nyttigt for 

grønlændere, som ønsker at deltage i udvikling af det her, f.eks. at tage en tur over på den anden 

side, f.eks. til Canada eller Alaska. Jeg har selv gået på universitet i Alaska. Nede på havet dernede, 

der er mange byer. I hver by er der måske et sted mellem 10 og 20 små både 20-26 fod deromkring, 

som hver dag går ud med 5 eller 6 lystfiskere, og fanger helleflynder. 

Hver lystfisker betaler 100 dollars, så de tjener 600 dollars på det her eller har en omsætning på 600 

dollars, så det er ret meget. Hvis folk herfra kunne tage derover og se det, så vil det både give dem 

den her kulturforståelse, og noget mere præcis viden. 

Og jeg vil også sige, at jeg har været imponeret at det jeg har hørt om Qaqortoq, hvor man nærmest 

siger, OK, der kommer krydstogtsskibet, ja, vi lukker lige byen, så arbejder vi med turister. Den 

slags synes jeg er meget godt. Også i det forrige punkt vi havde, der snakkede jeg lidt om, at det er 

den måde vi skal indrette vores arbejdsmarked på. 

Der vil det være nyttigt, hvis vi ligesom kunne sige, OK, så lukker vi byen, så går vi tilbage til det 

vi lavede før bagefter. Det var vist måske ikke, det man gjorde, men sådan er det jeg opfattede det. 

Ja, det var hvad jeg havde. 


Vi takker Demokraternes ordfører Michael Rosing. 

Næste som får ordet er Sivert K. Heilmann, Atassut. 

Sivert K. Heilmann (A) 

Tak. Når turister, der under deres ophold i vort land har oplevet gode og uforglemmelige stunder og 

har oplevet vores kultur tilfredsstillende, vil mange af dem gerne opleve Grønland igen og de vil 

endda fortælle deres pårørende og omgangskredse og dermed skabe større lyst til at tage til 

Grønland. 

Turismeindustrien har igennem relativt få år udviklet sig meget positivt, men det er vigtigt ikke blot 

at læne sig tilbage og være tilfreds med udviklingen, da det er meget vigtigt hele tiden at arbejde for 

at turismeindustrien i større grad er med til at øge det økonomiske råderum i Grønland. 

Til vores tilfredshed i ATASSUT pågår der arbejde for at øge mulighederne for at tage uddannelse 

indenfor turismeområdet, men der skal mere udvikling til. I ATASSUT er det vort ønske og håb at 

disse muligheder bliver vel udnyttet af borgerne. Kun derved vil det være muligt at flest mulige der 

arbejder indenfor branchen er hjemmehørende. 

Vort land er vitterligt langstrakt, og på trods af at vi er så få mennesker, er det tydeligt at 

betingelserne vi lever under er meget forskellige fra region til region og dermed er 

oplevelsestilbuddene for turisterne meget forskellige ligesom der også er steder hvor der er meget 

turisme mens der er andre steder hvor turisterne ikke kommer i store antal. Med henvisning til de 

Qupp. 124/129

forskellige muligheder regionerne kan byde på, mener vi i ATASSUT at turismeudviklingen skal 

basere sig på regionale områder, derfor er vi fra ATASSUT tilfredse med at der fra centralt hold er 

påbegyndt regional udvikling i samarbejde med Kommunerne. 

Der er brug for højt uddannede i turismebranchen. Der er brug for operatører der har regional viden 

og uddannelser. Der er brug for folk, som direkte arbejder for turisterne. 

For at kunne dække disse forskelligartede uddannelsesbehov tilstrækkeligt, er det for os i den 

lovgivende forsamling at sikre at der er gode og lovhjemlede uddannelsestilbud, og efter vores 

vurdering i ATASSUT bliver dette arbejde udført tilstrækkeligt, men det er vigtigt for os at 

udviklingen til stadighed pågår. 

De private turistoperatører i de forskellige steder bliver i nogle steder flere medens de andre steder 

bliver færre, nogle vælger at slå sig sammen for at styrke deres forretning medens andre er igennem 

en meget hård konkurrence. Eksempelvis er der i Ilulissat, hvor turismen er i hastig udvikling en 

stor variation af forskellige oplevelsestilbud til turisterne, men i forbindelse med omkostningstunge 

tilbud arbejder de sammen for at holde omkostningerne nede for den enkelte operatør, f.eks. 

helikopterture over isfjorden. 

Vi i ATASSUT mener at det ikke vil være passende at pålægge turismeoperatørerne om at danne en 

organisation fra centralt hold, for vi er ikke i tvivl om at såfremt de mangler en organisation, så skal 

de nok selv finde ud af at oprette sådan en. 

Såfremt hjemmehørende skal indgå som en større del i erhvervet må opfordringen og opbakningen 

være større og mere effektiv, vi vil her eksempelvis nævne at der igennem medierne i den seneste 

tid er fremkommet at der er mangel på lysten til at gå ind i erhvervet som turistguide, der er behov 

for at få undersøgt hvad der ligger til grund for den manglende lyst og der må efter belysning af 

problemet gennemføres tiltag der kan få flere til at gå ind i branchen. 

En anden ting vi fra ATASSUT mener, bør belyses, er hvorvidt det er gavnligt for 

turismeudviklingen at rådgivningsarbejdet indenfor turismeområdet og erhvervsudviklingsområdet 

er i et selskab. 

Det er meget vigtigt for os i ATASSUT at der er sikret gode rammer for turismeudviklingen, og lige 

så vigtig er erhvervsudviklingen, og som nævnt er det offentliges rådgivning på de to forskellige 

områder i en og samme rådgivningsselskab, dette forhold kan have gavnlige effekter men også 

negative effekter, det er derfor vi i ATASSUT gerne vil have undersøgt rådgivningsindsatsen og om 

den bør være anderledes end i dag, og vi skal dertil henvise til at vi har fremlagt forslag til 

beslutning om at de offentligt ejede erhvervsudviklingsselskaber bliver slået sammen til et selskab. 

Det var hvad vi fra ATASSUT havde valgt at bidrage med til nærværende debatforslag. Tak. 


Fra Inatsisartut Karl Lyberth, Siumut. 

Qupp. 125/129


Ja, tak. Spørgsmålet vil være ganske kort, det er det samme spørgsmål, som jeg stillede overfor 

Demokraterne. 

Hensigten med et såkaldt turistår, f.eks. i 2012, hvad mener Atassut om denne målsætning? 


Ordfører. 


Svaret er ganske enkelt. Jeg mener ikke, at ethvert forslag med gode intentioner og som sætter årstal 

på, bør bremses, idet det blot vil være med til udvikling af tiltag indenfor turismen. 

Derfor vil vi fra Atassut ikke holde os tilbage mht. sådan et skridt med at opfordre Nalakkersuisut til 

dette. 


Vi takker Sivert K. Heilmann, Atassut. 

Næste som får ordet er Jakob Skade, Kattusseqatigiit Partiiat. 


Tak. Vi har fra Kattusseqatigiit Partiiat følgende bemærkninger: 

Vi skal fra Kattusseqatigiit Partiiat sige, at vi har fuld forståelse for Siumuts Inatsisartutgruppes 

begrundelser for hvorledes befolkningen bedst får udbytte af turismeområdet i deres forslag om, at 

øge indtægtsmulighederne herfra. 

I den forbindelse vil vi indskærpe, at vi synes det er uheldigt og unaturligt, at fastboende skal 

konkurrere med udefrakommende, idet vi mener fastboende bør prioriteres hvad angår enhver 

indtægtsmulighed. 

Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat opfordre til opkvalificering hvad angår sprog og andre, 

eksempelvis håndtering af finanser, for dem der ønsker at beskæftige sig med turisme. 

Heri bør man også opkvalificeres i relevante sager vedrørende sejlads. Med disse bemærkninger har 

jeg kommenteret forespørgselsdebatten om udvikling af turismeområdet. Tak. 


Vi takker Kattusseqatigiit Partiiats ordfører Jakob Skade. 

Næste som får ordet er Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer. 

Ove Karl Berthelsen, Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer (IA) 

Tak. Først vil jeg takke Siumuts Inatsisartutgruppe for fremlæggelsen af det interessante 

debatoplæg. 

Qupp. 126/129

Ifølge det jeg kan høre, vurderer vi alle her i salen, at alle forskellige tiltag til forslag til fremme af 

turismen er velkomne. 

Jeg er desuden selvfølgelig glad for de forskellige muligheder, som her er blevet drøftet, og jeg vil 

kommentere Siumuts ordførers fremlæggelse. 

Her fremlagde han f.eks., at år 2012 skulle benævnes som et turismeår. Selvfølgelig vil 

Naalakkersuisut drøfte dette, såfremt der fremkommer et reelt forslag, men selvfølgelig kan dette år 

være meget relevant. 

Ifølge Egede Hegelunds bog Tikeraaq, ankom de første organiserede turister i 1952, og år 2012 vil 

så være 60 år siden dette skete. 

Vi vil med spænding vente på dette forslag. 

Mht. GTE-s status er jeg enig med Siumut ordfører om vedvarende fornyelse og nye målsætninger. 

Dette er relevant for virksomheder, som vi har indgået serviceaftale med. 

Og jeg kan sige, at der føres sådanne tiltag. Der er ansat en ny leder, og udfra nye målsætninger, vil 

der blive ført nye oplysningstiltag, og disse planlægges. Der bliver arbejdet med forskellige 

kursustiltag udfra målrettede arrangementer. 

Mht. til GTE bliver selvfølgelig forskellige målsætninger for virksomhedens drift vurderet. Derfor 

må der her huskes på, at et af de vigtige tiltag fra Naalakkersuisut er turismen, og fremme af 

området, og der tænkes på Greenland Venture, GTE og GD med henblik på målsætning og 

udvikling af turisme. 

Mht. status indenfor turismen er der i sidste år blevet omsat op imod 566 mio., således er turismen 

næst efter fiskeriet beløbsmæssigt på andenpladsen. F.eks. omsætter flytrafikken for over 243 mio., 

og hotel- og restaurationsbaranchen omsætter op imod 167 mio. 

Derfor vil Naalakkersuisut takke jer meget for de mange forskellige ting I fremlagde, og jeg vil 

klart nævne, at vi alle partierne inklusive skal samarbejde, og derfor vil vi i samarbejde løfte denne 

store opgave. 

Til Aleqa Hammonds spørgsmål kan jeg orientere om, at der er forskellige tiltag i gang, og 

efterfølgende skal jeg, at efter vor vedtagelse af rapporten vedr. oplevelsesturisme vil dette blive 

offentliggjort i trykt for til sommer. Tak. 


Vi takker Naalakkersuisoq for Råstoffer og Erhverv. 

Nu har Aleqa Hammond, Siumut, afsluttende bemærkninger pva. forslagsstillerne. 

Qupp. 127/129


Jeg takker. Pva. Siumuts Inatsisartutgruppe takker jeg mange gange for jeres deltagelse og input til 

vort debatoplæg. 

Samt for at I har fremlagt hvilkne politik I har og prioriterer pva. jeres parti ifm. turismen. 

Vi har en fast tro fra Siumut på, at turismen kan blive placeret som et af de vigtigste erhverv, og kan 

blive udviklet som en industri. For at opnå dette mener vi, at det er vigtigt, at der bør være flere til 

at løfte området. 

Det er meget vigtigt, at udvikle turismen koordineret igennem deltagelse og indspil fra samfundet. 

Jeg ved, at de første turister begyndte at komme til vort land allerede fra 1952, og at dette er 

beskrevet i Lise Egede Hegelunds bog Tikeraaq. Jeg har således også deltaget i Lise Egede 

Hegelunds bog, idet jeg har skrevet forordet til den. 

Men allerede fra 1992 har vi ydet bevilling igennem finansloven mhp. en koordineret udvikling af 

turismen ved at etablere Greenland Tourism her i salen. 

Men indtil vi opnår målet fra dengang, skal vi hele tiden dygtiggøre os ved vedvarende at udveksle 

vore erfaringer, ved at inddrage flere, ved at flere bliver næringsdrivende i turismen, ved at disse 

indbyrdes udveksler viden, vi vil vejlede dem, vi vil dygtiggøre dem, vil vil bane vejen for deres 

muligheder, og vi må fremme mulighederne for en sund økonomi. 

Og jeg mener, at mange grønlændere føler sig tiltrukket af erhvervet, men er usikre på, om 

hvorledes de kan deltage. 

Derfor mener jeg, at det er meget vigtigt fra Siumut hele tiden at arbejde for medindflydelse, 

medinddragelse, at bane vejen, lad os arbejde for at flere kan inddrages i turismearbejdet, lad os 

være med at til arbejde for at turismen økonomisk bliver udviklet ikke kun som bibeskæftigelse. 

Dette kan vi kun opnå ved at vi samles om en uddannelsesinstitution, og vi kan kun udvikle, hvis 

det bliver anset lige så vigtigt som de andre erhverv. 

Dette har vi fra Siumut en fast tro på, og vi fører arbejdet videre, og vi lover, at stille et forslag om 

det til efteråret. 

Vi ser med stor forstrøstning og glæde på, at de andre partier ikke udelukker 2012, om at året kan 

bruges til særskilte aktiviteter i samfundet indenfor turismen, for at udvikle erhvervet særskilt 

igennem videregående erhvervsuddannelser. 

Jeg mener, at dette vil blive et samlingspunkt, som under alle omstændigheder ikke kan forbigås i 

samfundets økonomiske krise, idet vi kan se, at der er penge i det. 

Qupp. 128/129

Østgrønlændere, Thulegrønlændere og Sydgrønlændere har alle noget særligt at kunne give, som 

ikke kan sælges af andre i verden, og ved at fremvise dette og ved at inddrage andre til denne 

oplevelse, mener vi fra Siumut, at Grønland har noget at sælge, hvilket ikke kan sidestilles med 

andre i verden. 

Lad os udnytte dette ved at fremvise det, og lad os udnytte klimaændringen, som vi er berømte for, 

og lad os samarbejde mhp. at få mest økonomisk udbytte, idet vi er overbeviste om, at alle i 

samfundet kan løfte dette, og da vi mener og har fast tro på, at mange kan udøve erhverv året rundt 

igennem særskilt at behandle og udvikle dette. 

Mange tak for jeres indspil, og vi har fortrøstning til at alle partier kan samarbejde om at gøre 

erhvervet til en industri. Tak. 


Ja, vi takker Aleqa Hammond, Siumut. 

Således har vi færdigbehandlet pkt. 144. 

Jeg skal informere om, at punkterne, som vi ikke nåede i dag, særskilt skal sættes på på 

dagsordenen i morgen onsdag den 12. maj. 

Jeg vil kun opremse numrene, der skal behandles til mødet i morgen. 

Og det er punkt 157, punkt 96, punkt 97, punkt 88, punkt 8, punkt 91, punkt 87, punkt 101, punkt 

92, punkt 83, punkt 119, punkt 89, punkt 27, punkt 90, punkt 93, punkt 94, punkt 100, punkt 103, 

punkt 105, punkt 110, punkt 111, punkt 112, punkt 65, punkt 121, punkt 120. 

I tillæg punkt 16, som skal førstebehandles og punkt 11, som også skal førstebehandles, derefter 

punkt 125 og 126, som vi ikke nåede idag, og efter disse skal vi behandle punkt 124 og 104 og 122. 

Og som det kan bemærkes, er mødet i morgen fuldt besat med dagsordenspunkter. 

Mødet for i dag er hævet. 

Tak. 

Qupp. 129/129

Ulloq ataatsimiiffiusoq siulleq, tallimanngorneq 9 - Inatsisartut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?