Fortryk - Inatsisartut

11. mødedag, torsdag den 29. marts 2007, kl. 13:00. 

Dagsordenens punkt 2 

Redegørelse for dagsordenen. 

(Landstingets Formandskab) 

Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 

Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 

I mødet den 28. marts 2007 nåede vi ikke at behandle punkt 78. 

Dette forslag er sat på dagsordenen for dagens møde som det første punkt. 

Efter anmodning fra Frednings- og Miljøudvalget foreslås det at udsætte 2. behandlingen til 

EM 2007 af punkt 14, Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret skal arbejde for 

etablering af et dataindsamlingssted for observationer af forskellige natur-, miljø- eller dyrefænomener. 

Udvalget ønsker at afvente forslag og anbefalinger fra en af Landsstyret nedsat arbejdsgruppe. 

Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann, Augusta Salling, og Per Berthelsen er fraværende i 

dag på grund af deltagelse i møde i Arbejdsgruppen vedrørende økonomi og erhvervsudvikling 

under Selvstyrekommissionen. 

Landstingsmedlemmerne Jens Lars Fleischer og Kristian Jeremiassen er fraværende i dagens 

møde. 

1

11. mødedag, torsdag den 29. marts 2007. 


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en national 

energispareplan. 

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) 

(1. behandling) 


Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. 

Fra Demokraternes side finder vi det vigtigt, at vi alle er med til at gøre Grønland mindre afhængig 

af omverdenen – især på energiområdet. 

Vi er i gang med at bygge flere vandkraftværker, således at vi bruger mindre olie til elproduktion. 

Der kan dog gøres mere. Vi kan nemlig lære at bruge vores elektricitet med omtanke og kun 

bruge den mængde, som vi har brug for. 

Et kig på vores handelsbalance for 2005 afslører med al ønskelig tydelighed, at dette er et 

område, som vi bør tage meget seriøst. I 2005 havde vi et underskud på vores samhandel med 

udlandet på lidt mere end 1,1 milliarder kroner. Heraf brugte vi 620 millioner kroner på at 

importere gas- og brændselsolie samt lette og middelsvære olier. Det er uhyggelig mange 

penge, og det er altså et område, hvor vi alle kan gøre en indsats for at spare, forbruge færre 

ressourcer, og belaste miljøet mindre. 

Det kræver naturligvis, at både virksomheder og borgere får nogle redskaber – nogle retningslinjer 

at arbejde ud fra. Dette ville de få, hvis Landsstyret fremlagde en national energispareplan. 

Demokraterne forestiller sig, at den nationale energispareplan skal tilpasses til at kunne bruges 

i byer, bygder, lokaliteter med og uden vandkraft, til private boliger og til vores erhvervsliv. 

Fra Demokraternes side er vi tilfredse med at konstatere, at Landsstyret tidligere har tilkendegivet, 

at det har fokus på at spare på energien. Således sagde Landsstyremedlemmet for Erhverv 

følgende her fra talerstolen den 17, maj 2006: 

”Politiske beslutninger for energisektoren er sjældent kortsigtede, men har betydning for måske 

25 eller flere år. Grundige overvejelser, omhyggeligt udarbejdede beslutningsgrundlag og 

optimal forbrugeradfærd er tilsammen vigtige elementer for, at gennemføre store energimæssige 

forbedringer. Omlægninger i energiforsyningen skal være rationelle og søges gennemført 

på det optimale tidspunkt. 

Det er faktisk nødvendigt at forfølge en dobbeltstrategi, der både tager hensyn til omlægninger 

i energiforsyningen til mere vedvarende energi og tillige satser på gennemførelse af energiøkonomiseringer 

og -besparelser. 

2

Landsstyret ønsker at øge indsatsen med den overordnede energiplanlægning, således at der 

opnås systematik og kontinuitet. Målgruppen er især den individuelle og den kollektive energiforsyning.” 

Demokraterne er helt enige med Landsstyremedlemmet i disse betragtninger, og finder dem 

godt i tråd med vores idé om at udarbejde en national energispareplan. 

I forbindelse med vedtagelsen af to beslutningsforslag om at indføre grønne regnskaber på 

Landstinget Forårssamling 2006 skrev et enigt Frednings- og Miljøudvalg følgende: 

"I de sektorer hvor energiforbruget er stort, kan det være formålstjenligt med "grønne regnskaber". 

Forslagene retter sig ikke mod den almindelige forbruger. Den almindelige forbruger 

har imidlertid stor personlig gevinst ved fra Hjemmestyret at modtage information og viden 

om, hvorledes man ved en relativ enkel indsats kan spare på energien og ressourceanvendelsen. 

Hvad der er sparet er tjent, som det siges." 

Også dette ser Demokraterne som en indikation på, at der her i Landstinget bør kunne opnås 

enighed om at pålægge Landsstyret at udarbejde en national energispareplan. 

I Landsstyrets svarnotat til betænkningen fra miljø- og fredningsudvalget udtalte Landsstyremedlemmet 

for Miljø og Sundhed følgende: 

"Frednings- og Miljøudvalget fremhæver i deres betænkning, at det vil være formålstjenligt 

med grønne regnskaber i de sektorer, hvor energiforbruget er stort. Frednings- og Miljøudvalget 

ser derfor grønne regnskaber som et integreret led i en samlet energispareplan, som 

Landsstyret på sigt må fremlægge. Da dette samtidig også har betydning for det videre arbejde 

med at sikre, at vi i Grønland efterlever vores forpligtigelser i henhold til Kyotoprotokollen, 

glæder det Landsstyret, at udvalget tilkendegiver at ville støtte Landsstyret i dette 

arbejde." 

Dette svar ser Demokraterne som endnu en indikation på, at Landsstyret må kunne forventes 

at bakke op om nærværende forslag. 

Hvad der spares på energien er tjent – dette både for landet og i de enkelte husstande. 

Jeg ser frem til partiernes og Landsstyrets bemærkninger til mit forslag. 

Tak. 

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddanelser, 

Atassut. 

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at en national energispareplan er vigtig. Derfor 

agter Landsstyret at starte arbejdet med en national energispareplan i indeværende år. 

Som forslagsstilleren selv beretter, bygges der i disse år vandkraftværker flere steder i Grønland, 

som alle vil være med til at mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. 

Landsstyret er bevidst om, at der findes flere muligheder for at mindske miljøbelastningen 

ved energiforsyningen, såsom sol- og vindenergi. Udover omlægning af energiforsyningen til 

vedvarende energi, anser Landsstyret det som vigtigt, at der tillige satses på gennemførelse af 

energiøkonomisering og besparelser. Dette bør ske både på arbejdspladserne og i de private 

hjem. 

Landsstyret ønsker at øge indsatsen med den overordnede energiplanlægning, så der opnås 

systematik og kontinuitet i det strategiske arbejde indenfor energiområdet. Dette kan bl.a. 

3

opnås gennem implementering af en national energispareplan, der kan bidrage med at samle 

og systematisere initiativer til energibesparelser. Energispareplanen kan bl.a. indeholde retningslinier 

for hvordan enkelte virksomheder og borgere i både byer og bygder bedst kan spare 

på energien. 

Den nationale energispareplan vil derfor være i tråd med Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse 

fra 2006, der blandt andet fokuserer på omlægning af energiforsyningen, 

energieffektivisering om den fremtidige organisering af energiforsyningen. 

Nukissiorfiit har som den primære aktør indenfor energiforsyning i Grønland, allerede planer 

om at gennemføre en større energisparekampagne i 2008. Til kampagnen vil der bl.a. blive 

udarbejdet informationsmateriale med råd om energispare, herunder målrettet anvendelse i 

undervisningsøjemed til de ældste trin i folkeskolen. 

Nukissiorfiits energisparekampagne vil bl.a. også indeholde oprettelse af sider på Nukissiorfiits 

hjemmeside, hvor det vil være muligt for befolkningen at hente råd om energibesparelser. 

Derudover vil der også være TV spots omkring energisparekampagnen, der gør opmærksom 

på Nukissiorfiits hjemmeside, samt giver gode råd om energibesparelser. 

Det er Landsstyrets opfattelse, at det er meget vigtigt at mindske forbruget af importerede 

fossile brændstoffer. Ikke kun på grund af de stigende verdensmarkedspriser på olie, men også 

for at mindske udslippet af CO2 på de områder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det 

er væsentligt, at vi i Grønland efterlever vore forpligtigelser i henhold til Kyoto-protokollen, 

men også at dette sker på en måde, som ikke forhindrer en fremadrettet erhvervsudvikling. 

Landsstyret vil derfor, som det allerede har planer om gennem den forestående strategi- og 

handlingsplan for energiområdet, implementere Landstingsmedlem Palle Christiansens forslag 

om en national energispareplan, i den fremtidige strategi- og handlingsplan. Energispareplanen 

skal angive forslag til langsigtede mål og virkemidler for en fremtidig gennemførelse 

af energiøkonomisering og besparelser i Grønland. 

Landsstyret kan derfor anbefale, at beslutningsforslaget godkendes og implementeres i den 

kommende strategi- og handlingsplan for energiområdet. 

Jeg overlader det hermed til Landstingets videre behandling. 

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. 

Først vil vi takke Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne for et interessant og 

vigtigt forslag. 

Vi mener at forslaget er meget vigtigt for samfundet, idet det er vigtigt for os alle i hverdagen 

at have i tankerne, hvad vi kommer til at betale for vores forbrug af elektricitet. Vi tænker 

vist ikke på hvad det koster når vi har lyset tændt i den lyseste tid på dagen, og først kommer 

til at tænke på det når regningen bliver afleveret til os. Dette bør vi lave om på, og på forlods 

tænke på hvad vi skal betale for vores forbrug. For der er mange af os, der først ser størrelsen 

af forbruget og regningen når regningen kommer dumpende ind. 

Vi må nok sige, at vi for længst har fået den vigtige energispareplan, for vi ved jo at i andre 

lande, hvor elpriserne er meget lavere end her, arbejder man hele tiden med energisparekampagner. 

Her kan vi tage Danmark som eksempel. Der har man mulighed for at hente energispareråd 

– ja, der er mange gode tiltag, man kan få gode ideer fra og bruge. 

4

Vi støtter forslaget fuldt ud, og vi hilser Landsstyrets planer velkommen, for sådan som det 

ser ud nu, kan vi ikke undgå energisparekampagner, for det vil skal tænke på er prisen, hver 

gang vi tænder for lyset, og ikke først overraskes, hver gang regningen kommer. 

Vi støtter også Landsstyrets planer om oplysningskampagner fuldt ud. Hvis der laves korte 

TV-spots på området, får vi for fremtiden værktøj , vi kan bruge i mange år. Hjemmesideoplysninger 

vedrørende spareplaner på computer er lige så vigtige som TV-spots, idet det er 

redskaber alle kan hente og bruge. Siumut mener ikke det er nok at lave kampagner i 2008, 

for vi har brug for oplysninger og lignende også langt ind i fremtiden. 

Til sidst vil vi fra Siumut fremhæve at vi fuldt ud støtter planer om ikke forurenende energifremstilling, 

hvad vi også ved de sidste finanslovsforhandlinger har stået til lyd for. Her tænker 

vi ikke kun på vandkraftværker, men også på solenergi og vindenergi. 

Med disse ord skal vi meddele at vi støtter forslaget. 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 

Inuit Ataqatigiit er helt på linie med forslagsstilleren i at det er nødvendigt, at Landsstyret 

snarest formulerer en national energispareplan. 

I betragtning af at flere og flere lande heldigvis nu kommer til fornuft og erkender at den globale 

opvarmning er menneskeskabt og derfor også har sin årsag i et stigende forbrug af fossile 

brændsler er det indlysende klart, at der skal spares og at alle i samfundet skal bidrage hertil. 

Det er med glæde at vi konstaterer, at Landsstyret allerede i indeværende år agter at igangsætte 

dette arbejde og derudover oplyser om at Nukissiorfiit planlægger en større energisparekampagne 

i 2008. Inuit Ataqatigiit bakker op om disse initiativer – naturligvis. 

Når det er sagt så vil vi ikke undlade at give udtryk for at det er vor opfattelse, at en energispareplan 

bør arbejde med meget ambitiøse mål. Energispareplanen bør være praktisk anvendelsesorienteret 

for samtlige virksomheder og borgere i dette land. Det betyder med andre 

ord, at en plan eksempelvis skal kunne give anvisninger på hvordan du som enkeltindivid eller 

som en virksomhed bruger forskelligt udstyr mest energirigtigt og ikke mindst miljøvenligt. 

Det kan være brugen af elektriske pærer i dagligdagen, computerudstyr, husholdningsudstyr, 

hårde hvidevarer, TV og diverse elektronik m.v. og der bør oplyses bedre og meget mere 

om elspareudstyr og hvordan man kan følge med i det daglige energiforbrug. 

Som forslagsstilleren er inde på drejer det sig om at lære at bruge vores elektricitet med omtanke 

og bruge den mængde, som vi absolut kun har brug for og heller ikke mere. Og det er 

vigtigt at understrege, at alle kan gøre en indsats for at spare på energien med henblik på at 

sikre, at den negative påvirkning på det lokale og globale miljø bliver holdt så langt nede som 

overhovedet muligt. Vi skal jo huske på at også vi i Grønland har tilsluttet os internationalt 

for at nedbringe udledningen af forskellige drivhusgasser og C02-udslip ud i atmosfæren. 

Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit derfor indstille til, at der gives tilslutning til forslagsstillerens 

anbefaling om at Landsstyret pålægges at udarbejde en national energispareplan. 

Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. 

Alle tiltag, som kan være med til at reducere vore leveomkostninger i Grønland og vel at 

mærke uden forringelse af levevilkårene, kan Demokraterne støtte fuldt ud. 

De stigende priser på fossile brændstoffer har sat sit præg på det grønlandske samfund, hvor 

vi kan se, at erhvervslivet får større og større udgifter til brændstof. Disse prisstigninger er vi 

ikke selv herrer over, men vi kan selv styre vores forbrug af fossile brændstoffer. 

5

Det er vigtigt, at man i en debat som denne gør sig klart, hvor det er muligt at erstatte behovet 

for fossilt brændstof , med alternative og vedvarende energikilder. Vores fiskeriflåde, fragtflåden, 

fly, helikoptere og mobile entreprenørmaskiner vil fortsat kræve fossile brændstoffer, 

hvorimod alt landsbaseret erhverv og private husstande i princippet kan overgå til vedvarende 

energiforsyning. 

Økonomien og geografien sætter dog grænser for, hvor og hvornår man på de forskellige lokaliteter 

i Grønland, kan overgå til vedvarende energiforsyning. 

Mens man lokalt venter på denne overgang, så er det vigtigt, at man indretter sit energiforbrug 

efter det reelle behov. Man skal med andre ord lærer en ansvarlig energihygiejne, forstået på 

den måde, at ens adfærd og vaner bliver gjort mere energi- og miljørigtige. 

Det er så den del, som man som privatpersoner kan gøre, for at bruge mindre energi i sin 

hverdag. Noget andet er, hvad man kan via lovgivning, for at adfærdsregulere i en energibesparende 

retning. 

Et andet redskab er lovgivning. Her kan man via en omlægning af afgifter og krav til diverse 

produkter, tage kampen om imod energifråds. Skal man fx forbyde de gammelkendte elpærer 

med glødetråde, da disse er energimæssige storbrugere? Skal man ændre på afgifterne på biler, 

både mm., som indeholder motorer der forbrænder fossile brændstoffer, således at det fx 

bliver billigere at købe biler, som har et lavt brændstofforbrug. Dette kendes fra mange andre 

og lande og det virker efter hensigten. 

Offentlige tilskud til alternative energiformer til brug i erhvervslivet og for privat hushold, er 

en anden mulighed. For år tilbage gav den danske stat fx tilskud til de virksomheder og husstande, 

som vil have sat solfangere op. Dette gav befolkning en forståelse for, at det kunne 

betale sig at satse på vedvarende energi. 

Dette var en ide, som man kunne forsøge sig med i Grønland, således at udbredelsen og forståelsen 

for vedvarende energi kan udbredes. Dette vel at mærke til gavn for økonomien og 

miljøet. 

Med disse bemærkninger kan Demokraterne udtale sin fulde støtte til det foreliggende forslag 

og henviser det til henholdsvis Erhvervsudvalget og Infrastrukturudvalget. 


Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og nu er det Godmand Rasmussen, Atassut. 

Godmand Rasmussen, Atassuts ordfører. 

Demokraternes Landstingsmedlem Palle Christiansen fremkommer med en meget interessant 

og velbegrundet forslag, der har til hensigt at Landsstyret pålægges at udarbejde en national 

energispareplan. 

Vi bor på et meget afsides sted i denne klode, og bor meget spredt i vort meget store land, og 

på trods af at vi er en meget lille befolkningsgruppe, er vi, set i forhold til indbyggertallet 

nogle af de største forbrugere af el, vand og varme på verdensplan. Dette er der ikke noget 

mærkeligt i, da vi meget af tiden, i løbet af året, og set i forhold til andre lande i varmere 

himmelstrøg, har brug for netop el, vand og varme. 

Men dette skal ikke være en undskyldning for at vi blænder os selv for muligheden for at 

sænke vort forbrug og dermed opnå økonomisk gevinst. Såfremt vi såvel som enkelte borgere 

som virksomheder sammen arbejder for at mindske vores unødige overforbrug af el, vand og 

varme, både i de enkelte hjem samt på virksomhederne, vil vi vinde større økonomisk råde- 

6

um på det, samtidigt med at vi i højere grad er med til at mindske det menneskeskabte forurening. 

Vi betragter nærværende forslag som velbegrundet og som et forslag, vi som et samfund kan 

stå sammen om, og som er i harmoni med det, af Landsstyret, allerede påbegyndte arbejde. 

Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille dette til vedtagelse og implimentering i dets 

foreliggende form. 


Og det var så Godmand Rasmussen, Atassut. Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit 

Partiiat. 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. 

Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere landstingsmedlem Palle Christiansen’s 

forslag således: 

Først vil jeg understrege fra Kattusseqatigiit Parti; det er i høj grad en del af vores vigtige 

initiativer samt mål; at samarbejde på enhver form for projekter vedrørende bedre udnyttelse 

af naturkræfter. 

For dermed at opnå besparelser på importering af brændstof samt opnå minimalt niveau. 

Vi er vidende om at sådan en politik ikke blot vil gavne os, men vil samtidig skåne miljøet. 

Dette er derfor vigtigt; at støtte opstart af oplysningskompagnier samt bearbejdning af flere 

besparelser. 

Det er jo sandt; at vi alle kan forbedre det store underskud i landets handelsbalance til udlandet 

ved selv at spare mere. Og følge til dette kan være bedre økonomi. 

Tidligere har vi fra Kattusseqatigiit Parti fremlagt vedrørende etablering af vand- og varmemålere 

i alle lejligheder i boligblokke samt er vi vidende om at Nukissiorfiit har projekt om 

fjernmåling af elforbrug i de sidste år. 

Vi vil derfor vedrørende disse stille forespørgsel til Landsstyret: 

• Er der opkrævninger ifølge lejlighedsvis forbrug af vand og varme i boligblokke? 

• Hvilke indflydelse har fjernmåling af elforbrug? 

Samtidig med at opfordre til snarest igangsættelse af projekter vedrørende besparelsesmuligheder 

også for at sikre en bedre indflydelse på samfundet indstiller vi sagen til bearbejdning i 

rette udvalg inden 2.behandling. 


Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det forslagsstilleren Palle Christiansen, 

Demokraterne. 

Palle Christiansen, forslagsstiller, Demokraterne. 

Jeg vil gerne takke Landsstyret og samtlige partiordførere for deres støtte til mit forslag. Jeg 

er glad for, at et område som det her er noget som kan få Landstinget til at få fælles fodslag. 

Jeg håber, at Landsstyremedlemmet i sit arbejde for at opfylde denne her nationale energispareplan 

orienterer, ikke bare mig som forslagsstiller, men samtlige Landstingets partier, så vi 

kan se hvordan arbejdet skrider frem. 

7

Jeg vil også godt takke Siumut for deres støtte til forslaget. 

Med hensyn til IA’s ordførerindlæg, så håber jeg her at Landsstyret skriver sig bag øret, de 

råd der er kommet fra IA, nemlig at en energispareplan bør være praktisk anvendelsesorienteret. 

Det er nemlig et af de kodeord der skal bruges, for at gøre den så brugbar for de enkelte 

brugere som muligt, nemlig at de råd og vejledninger man kan få, at de er lige til at gå til. 

IA kommer ind på, at man kan give forbrugerne anvisninger på, hvordan de som enkeltindivider 

kan gøre en forskel. Og der kunne man forstille sig, at Landsstyret i deres energispareplan 

kommer med 10 simple råd, som er lige til at bruge for de enkelte borgere. 

Og jeg vil også godt takke IA for deres støtte til forslaget. 

I Demokraternes ordførerindlæg kommer de ind på, at man kan gøre andre ting, udover at 

lave informationskampagner og TV-spots, nemlig at vi som beslutningstagere her i Landstinget 

kan gå ind via lovgivningen og adfærdsregulere på det område. Netop på hvordan man 

skruer op og ned på de enkelte afgiftsknapper, sådan så man kan bevæge befolkningen over 

imod en mere energirigtig adfærd, så de foretager sig mere energirigtige indkøb af maskiner 

o.s.v. 

Demokraterne kom også ind på en anden god mulighed for at gavne miljøet og den grønlandske 

økonomi. Netop af man via Landskassen kan give tilskud til, at man anvender alternative 

energiformer i erhvervslivet og private hushold, således at man aflaster de mange slidte, dieseldrevne 

elværker, der står rundt omkring på Kysten. Også sådan at der i befolkningen udbreder 

sig en almen forståelse for, at det kan betale sig at spare på energien, eller at man fremstiller 

den miljørigtigt. 

Atassut kommer ind på, at de støtter forslaget, og at det her er et punkt, som vi som samfund 

skal stå sammen om. Og det er utrolig vigtigt, at der bliver en fælles konsensus om en energispareplan. 

For hvis det bare bliver ved de tomme ord, men at man ikke gør det i handling, kan 

det nemlig være lige meget. 

Og det er vigtigt, hvis det skal have så stor en effekt som muligt, at vi alle sammen yder hvad 

vi kan. Så det vil jeg godt takke Atassut for, og deres støtte til forslaget. 

Kattusseqatigiit Partiiat kommer ind på, at man kan etablere vand- og varmemålere i alle lejligheder 

i boligblokke. Der ved jeg, at det har man gjort i nogle INI-ejendomme, f.eks. i Sisimiut, 

hvor de gik ind og gjorde det i hver eneste lejlighed. Og det første, så vidt jeg husker, til 

en reduktion i deres forbrug på omkring 30%. 

Så lige så snart man får åbnet øjnene for, at det kan betale sig at spare, og når man egentlig 

finder ud af hvor meget man render og bruger, jamen så vil ganske almindelige mennesker, 

som er i besiddelse af almindelig sund fornuft, automatisk reducere deres forbrug. Så jeg vil 

godt takke Anthon Frederiksen for hans støtte til vores forslag. 

Tak skal I have. 


Og det var så forslagsstilleren Palle Christiansen, Demokraterne. Jeg skal gøre opmærksom 

på, at når man nævner partiernes navne, at man nævner dem fuldt ud. Og den næste er Landsstyremedlemmet 

for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. 

8

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarken og Erhvervsuddannelser, 

Atassut. 

Ja, tak. Det bliver ganske kort. Først, på vegne af Landsstyret, til forslagsstilleren og til det vi 

har fremlagt fra Landsstyret, og med hensyn til de besvarelser der er kommet, med meget klare 

besvarelser fra samtlige partier, så mener jeg, at uden mere uddybende bemærkninger, så 

må vi blot sige mange tak. 

Man nævner gode initiativer her i forslaget, og dem må vi arbejde, og få formindsket forbruget. 

Og med hensyn til det man kan lave nogle besparelser på, og med hensyn til bedre udnyttelse 

af det som naturressourcerne kan afgive, det er noget som her blev helt sikkert blåstemplet, og 

det siger jeg tak for. 

Med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats 2 spørgsmål, Anthon Frederiksen, det der vedrører 

opkrævninger ifølge lejlighedsvis forbrug af vand og varme i boligblokkene, og hvilken indflydelse 

har fjernmåling af elforbrug? Disse vil jeg få besvaret skriftligt til forespørgeren, og 

selvfølgelig vil besvarelsen også tilgå til samtlige landstingsmedlemmer. 

Og som en oplysning så kan det eventuelt også siges, at i vores arbejde med energi så kan jeg 

også nævne, at der er nogle spændende vandkraftværksanlæg i forbindelse med oprettelse af 

aluminiumssmelteværk, og vores arbejde i Landsstyret, som er blevet fremlagt i dag. Og vi er 

enige i vi afgiver oplysninger, fordi det er vigtigt, forinden at det bliver fremlagt her til Landstinget, 

at vi får dem fremsat som en orientering. 

Jeg mener, at det er vigtigt allerede nu at få det sagt, at vi har et behov for samarbejde i forståelse, 

i forbindelse med sådan nogle meget gode initiativer, og det må vi udtale. 

Og jeg siger tak til samtlige bemærkninger fra Landsstyret. 


Og det var så Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked. Og den 

næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende Jørgen Wæver Johansen, Siumut. 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 

Tak. Jeg vil ikke gøre det langt. Vi er jo meget enige her, og det vil da også være underligt 

andet, vedrørende nærværende forslag. Alle er enige om det, og det er heller ikke et under. 

Vi bliver jo nødt til at gøre et eller andet. I dag regner man med, at man pr. døgn, hvert eneste 

døgn, så er det 70 mio. tons CO2 som nu kommer ud i atmosfæren, og det er globalt set. Og 

det er det der er blevet beregnet. Det vil sige, at det er 70 mio. tons CO2 i slipper ud i atmosfæren. 

Selvfølgelig er vi i Grønland, og det udslip vi har, de er ikke overvældende stort. Men til trods 

herfor, så må vi også indrømme, at vi er en del af dem der laver udslip. Og det er derfor forslagsstillerens 

intentioner med sit forslag er meget vigtigt. Og det er også derfor, at vi alle 

samme, der bor heroppe, uanset om vi bor heroppe som enkelte familier eller enkeltpersoner 

eller virksomheder, så bør vi gøre et eller andet, og skal gøre et eller andet. Og der er heller 

ingen grund til ikke at støtte nærværende forslag. 

Og så vil jeg heller ikke undlade at spørge, også fordi vi med glæde bemærker, at Demokraterne 

under partiordførerlægget kom ind på bl.a. afgifter, at man også kan gøre et eller andet 

gennem afgifter. Og det synes jeg, at det også er grund til glæde. Fordi jeg husker her i efter- 

9

året, da vi lavede finansloven, så kom Demokraterne ind på, at det var imod den del af finansloven 

der vedrører skatter og afgifter, og dermed også stemte imod hele finansloven under 3. 

behandlingen. Men jeg kan mærke, at man nu har skiftet mening. Og heldigvis for det. 

Og for det andet påpegede de også under deres ordførerindlæg, at offentlige tilskud til alternative 

energiformer, til brug i erhvervslivet og privat hushold, er en anden mulighed. Det er en 

allerede eksisterende mulighed, idet den også er med i finansloven. Det blev også fremlagt 

under behandlingen af finanslovsforslaget. Og netop dette punkt stemte Demokraterne også 

imod, under behandlingen af finanslovsforslaget. 

Og jeg kan også nævne hovedkonto 64.10.23, det er forskning vedrørende energiformer og 

forskning, hvor der er afsat midler til en periode af 4 år, hvert år med 1,4 mio. kr. Og det er 

vedvarende energiformer, f.eks. brint, jordvarme, vind, sol og andre der er passende. Det er 

dem man gerne vil støtte. 

Og derfor er det også glædeligt, at Demokraterne også værdsætter det, og så kommer ind på 

det. Men det er ærgerligt at de, til trods for at de havde gode muligheder for netop at støtte 

disse, at de så ikke gjorde det her i efteråret. 


Og det var så Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit. Den næste er Jørgen Wæver Johansen. 

Jørgen Wæver Johansen, Siumuts ordfører. 

Tak. Jeg vil ikke komme med et langt indlæg. Men jeg vil gerne benytte denne lejlighed og 

lige meddele, at det vil være hensigtsmæssigt, og at Landsstyret under dette dagsordenspunkt, 

at sige tillykke til dem. Fordi det er mærkbart, at man fra Landstinget, med hensyn til de forskellige 

målsætninger som Landsstyret har, at det får en fuld opbakning. 

Og jeg mener også, at det vil være hensigtsmæssigt at nævne, at man tidligere har stillet forslag 

som bl.a., med hensyn til at det i samtlige offentlige anlægsbyggerier, at man udnytter 

solenergien, og at man har sådan nogle målsætninger om at man bruger disse i de fremtidige 

anlægsbyggerier. Og det må man så medtage i vurderingerne. 

Og i henhold til min mening, det man prøver på at opnå her, ikke mindst med hensyn til ikkeforurenende 

energiformer, at udbygningen kan ske meget hurtigere, og oplysningerne overfor 

samfundet kan gennemføres meget bedre, hvor Nukissiorfiit bliver placeret som mere selvstyrende 

enhed, ligesom aktieselskab. Og jeg regner også med, at Landsstyret i det videre vil 

medtage dette i deres vurderinger. 

Afslutningsvis, til forslagsstilleren, vil jeg endnu en gang sige tillykke til. Jeg mener også, at 

denne debat og det glædelige ligger i, at her blev det dokumenteret, at man har en bedst mulig 

udformning. Og når man har et godt indhold i sit forslag, så er der ikke så langt til at få støtte 

fra andre partier og Landsstyret. Og jeg håber på, at man også husker på det forhold. Tak. 


Og det var så Jørgen Wæver Johansen, Siumut. Og den næste er Jens B. Frederiksen, Demokraterne. 


Tak. Først, på vegne af hr. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører, vil jeg sige tak til, at 

han gav mig en lejlighed til at få præciseret hvad Demokraternes mening egentlig er. 

Først så skal jeg lige beklage, at man blander finansloven her i dette forslag. Fordi det er de 

man er ude efter her i forslaget. Men jeg vil gerne udtale følgende; at Demokraterne generelt 

10

set, så finder vi det ikke attraktivt at afgifter og skatter stiger. Men her i vores forslag, og i 

vores ordførerindlæg, så kom vi mere ind på, at biler og køretøjer og andre, der er mindre 

forurenende, at de også bliver billigere, med hensyn til anskaffelse. 

Vi ønsker ikke at afgifterne og skatter skal forhøjes. Men der er en mulighed, med hensyn til 

dem der ikke bruger meget brændstof, og som er mindre forurenende, at man lovgivningsmæssigt 

gør dem mere billige, i forhold til dem der er mere forurerende. Det er det vi er ude 

efter, og det er ikke noget med hensyn til finansloven vi har sagt dette. 


Og det var så Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og dermed er dagsordenens punkt 78 færdigbehandlet. 

Og samtlige partier støtter til forslaget, og det overgår til 2. behandling i sin 

foreliggende form. 

Og det næste er dagsordenens punkt 61. Det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret 

pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vores unge, der flyttes til Danmark 

for at studere, et sted at bo, til en overkommelig husleje. Og forslagsstilleren er Landstingsmedlem 

Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Værs’go. 

11



Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, 

der skal sikre vores unge - der flytter til Danmark for at studere - et sted at bo, til 

en overkommelig husleje. 

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne) 

(1. behandling). 


Astrid Fleischer Rex, forslagsstiller, Demokraterne. 

Det er populært at bo i de større byer i Danmark. Flere og flere vælger at tage en videregående 

uddannelse og det har betydet, at der er pres på boligmarkedet i de store universitetsbyer i 

Danmark. 

Dette pres på boligmarkedet kan også mærkes hos vore grønlandske unge, der er i Danmark 

for at tage en uddannelse. Mange ender ofte med at bo på små og dårlige værelser til en alt for 

høj husleje. Det hæmmer vore studerende på to måder. 

For det første er de nødt til at arbejde mange timer ved siden af deres studier. Det betyder, at 

der ikke er det samme overskud til at koncentrere sig om at studere. 

For det andet betyder det at have et rart sted at bo, at man har mere overskud til at studere. Et 

dårligt sted at bo er lig med dårligt selvvære og det har absolut også betydning for lysten og 

engagementet til at koncentrere sig om sine studier. 

Her i salen og her i landet er vi alle enige om, at uddannelse, uddannelse og atter uddannelse 

af vore unge er en af samfundets topprioriteter. Men det er efter Demokraternes opfattelse 

ikke nok blot at skaffe uddannelsespladser og derefter overlade de unge til sig selv. Det vil 

skabe frafald og dermed ingen uddannelse. 

Mange af vore unge flytter hjemmefra for første gang, når de rejser til Danmark for at uddanne 

sig. Alle os der har prøvet at flytte hjemmefra ved, at det er en stor omvæltning. Omvæltningen 

for de unge, der rejser til Danmark er endnu større, da de oveni det at flytte også skal 

vænne sig til et nyt land og en ny omgangskreds. Det er mange omvæltninger på en gang. 

Derfor er det efter Demokraternes opfattelse vigtigt, at det grønlandske samfund hjælper vore 

unge mennesker i den udstrækning, som vi kan. En rigtig god hjælp ville være at sørge for, at 

vore unge havde et ordentligt sted at bo, så de i det mindste havde en ting mindre at bekymre 

sig om. Vi vil ikke lægge os fast på en bestemt model til at hjælpe de unge med at finde bolig, 

men vil lade det være op til Landsstyret at fremlægge en handlingsplan, der utvetydigt skal 

sikre vore unge studerende i Danmark ordentlige steder at bo. 

Jeg håber, at et bredt flertal her i salen er enige med Demokraterne i dette forslag. Tak. 


Det var så forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex. Og til besvarelse til forslaget så er det 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, værsgo. 

Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. 

12

Landsstyret er enig med forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex i, at det er vigtigt for et succesfuldt 

uddannelsesforløb, at den studerende har trygge rammer, herunder også gode boligforhold. 

At der er pres på boligmarkedet i de store universitetsbyer i Danmark er ikke noget nyt. 

Blandt andet på grund af de mange ”forældrekøb” af ejerboliger til studerende er presset på 

kollegieværelser og ungdomsboliger dog aftaget noget i de senere år. At det stadig kan have 

sine vanskeligheder at finde en bolig, især i København og Århus, er en kendsgerning, som de 

studerende skal være klar over, når de søger optagelse på en uddannelse i Danmark. 

Derfor har der også altid været særlig fokus på netop boligspørgsmålet i den vejledning, som 

tilbydes de unge i forbindelse med valg af uddannelse. I denne vejledning indgår således også 

udførlig vejledning om, hvor og hvordan man kan søge bolig. 

I forbindelse med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte 

gav Landstinget sin tilslutning til den af Landsstyret foreslåede uddanelsesstøttereform. 

I forbindelse med ansøgningsrunden sidste år blev det i overensstemmelse hermed 

også klart meldt ud til de kommende studerende i Danmark, at de selv skulle sørge for fremskaffelse 

af bolig, men at de som hidtil ville kunne hente udførlig vejledning herom på vejledningshjemmesiden 

www.Sunngu.gl og hos vejlederne i De Grønlandske Huse. 

Det har efterfølgende vist sig, at det med ganske få undtagelser er lykkedes alle ansøgere at 

finde en tilfredsstillende bolig i forbindelse med studiestarten. 

Dette skyldes blandt andet, at der i De Grønlandske Huse i Odense og Århus tilbydes kollegieværelser. 

I huset i Odense er der således 16 kollegieværelser og der er 20 i huset i Århus. 

Disse kollegieværelser er netop tænkt som en indslusningsmulighed for nye studerende. 

Desuden har de store uddannelsesbyer stor opmærksomhed om problematikken. Sidste år har 

flere af dem derfor enten tilbudt boliggaranti eller såkaldt tag-over-hovedet garanti. Formålet 

hermed har været at sikre de studerende en bolig i forbindelse med studiestart. 

Det er desuden Landsstyrets vurdering, at ansøgerne har været gode til at gøre brug af vejledningen 

og til at søge bolig i god tid. 

Forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex anfører som begrundelse for sit forslag desuden, at de 

studerende er nødsaget til at tage studiejob for at betale en dyr husleje, og at dette går ud over 

studierne. 

De fleste studerende vælger af forskellige grunde at tage et studiejob. Hermed opnås udover 

et supplement til uddannelsesstøtten også erhvervserfaring, som kan have stor betydning for 

de studerendes jobmuligheder efter gennemført uddannelse. Der er imidlertid ingen dokumentation 

for, at de studerende tager studiejob udelukkende for at betale dyre huslejer, eller at 

studiejobbene generelt har et sådant omfang og en sådan karakter, at det går ud over studierne. 

Landsstyret finder derfor ikke, at der, udover en fortsættelse og udbygning af den allerede 

eksisterende vejledning, er behov for en særlig handlingsplan på området og skal derfor indstille, 

at beslutningsforslaget ikke vedtages. 


Det var Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Tommy Marø, 

Siumut. Herefter er det partiordførerne. Først Agnethe Davidsen, Siumut. Efterfølgende Juliane 

Henningsen, Inuit Ataqatigiit. 

Agnethe Davidsen, Siumuts ordfører. 

13

Som forslagsstilleren mener Siumut at unge under uddannelse uanset hvor de befinder skal 

have muligheder for gode boligforhold. 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har stillet beslutningsforslag om hjælp og rådgivning 

til unge under uddannelse i Danmark hjælpes bedst muligt omkring deres boligforhold. Vi ved 

i Siumut at der allerede nu gives hjælp med rådgivning og vejledning på dette område. Vi er 

blevet orienteret om at der hvert år rejser vejledere rundt til uddannelsesstederne for grundigt 

at orientere om de muligheder de uddannelsessøgende har i Danmark. Vi er ligeledes blevet 

gjort bekendt med ønsket om at styrke dette område yderligere, og finder i Siumut initiativet 

værdifuldt og skal opfordre Landsstyret til at følge op på dette. 

For tid siden var Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke på orienteringsrejse 

til Danmark og fik ved denne lejlighed mulighed for at besøge KIIIP afdeling i 

Danmark, vi blev der orienteret om, at de studere selv søger bolig og dette har været vellykket 

for mange. Det er lykkedes for alle selv at skaffe sig bolig og når det lykkes dem, at få deres 

egen bolig, har dette været med til at styrke de enkelte i deres bestræbelser for uddannelsen. 

Siumut finder det glædeligt at se de unges oprigtige bestræbelser for at opnå resultater i deres 

uddannelse, dette er vi meget stolte ved. 

Ligeledes fik udvalget mulighed for at afholde et møde med de studerendes organisation Avalak, 

organisationen kunne ligeledes give os værdifulde oplysninger, dette har vi i Siumut været 

taknemmelige for. Ligeledes har vi taget mange af oplysningerne med hjem til videre drøftelse 

i udvalget. 

Under drøftelserne omkring fornyelsen af uddannelsesstøtteordningerne i 2004, fandt både 

landstingsmedlemmerne og de uddannelsessøgende under debatten det naturligt at uddannelsessøgende 

selv fik ansvaret for selv at søge bolig under uddannelsen helt naturligt. Og derfor 

ønsker og støtter vi fra Siumut at de studerendes egne bestræbelser sammen med kommunerne 

i Danmark på at finde egnede boliger o.lign. bør fortsætte, idet vi erfarer at disse i de sidste 

år er lykkedes tilfredsstillende. Derfor er vi fuldt ud tilfredse med Landsstyret svarnotat. Ligeledes 

mener vi i Siumut, at de studerende der har behov for støtte eller hjælp også får den støtte 

og opmærksomhed de har behov for, ligeledes de studerende der allerede har børn også får 

den rette behandling. 

Med disse bemærkninger skal vi foreslå forslaget videresendt til drøftelse i Landstingets udvalg 

for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 1 


Det var Agnethe Davidsen, Siumut. Næste taler er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende 

Jens B. Frederiksen, Demokraterne. 

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. 

Da Landstingsforordning nr. 5 af 14. november 2004 om uddannelsesstøtte blev vedtaget, 

blev de uddannelsessøgende, som skulle tage til Danmark for videreuddannelse, blandt andet 

selv ansvarlige for at lede efter en bolig. I denne forbindelse påbegyndtes information om 

vejledninger samt hvor henvendelse kan rettes til. Men erfaringerne viser, at der er brug for et 

bedre og et mere omfattende informationsmængde end det er tilfældet i dag, derfor vil vi opfordre 

landstyret, at forbedre informering/vejledning af kommende studerende i Danmark, 

også på et tidligere tidspunkt om hvor de kan henvende sig og få vejledningen. 

Inuit Ataqatigiit tror på, at sådan en uddelegering af et større ansvar til de studerende er en 

god og en naturlig ting, selvom der i startfasen var en del klager. 

14

Vi har i Landstingets udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke netop været på rejse 

i Danmark. I denne forbindelse besøgte vi rådgiverne, i grønlænderhusene i København og 

Odense, ”Avalak” de grønlandske uddannelsessøgendes forening i Danmark og endvidere 

holdt vi møde med KIIIP’s repræsentant i Danmark, som er den ansvarlige på området. Vi fik 

meget ud af disse møder. Det er glædeligt og overraskende at erfare de positive følger af ændringen 

fra 2004, hvor de studerende blev givet et større ansvar, og konklusionen er, at nu 

fungerer ordningen efter hensigten. Det blev oplyst overfor os, at de studerende, som i god tid 

leder efter et sted at bo, får det meste ud af det, mens de studerende som er sent ude, ikke finder 

et sted at bo i tide. Denne problematik er den samme uanset, hvor man befinder sig, og 

man kan ikke påregne et godt sted at bo, hvis man ikke er tidligt ude. 

Fra Avalak blev det nævnt, at det i storbyerne, f.eks. i København, kan være vanskeligt på 

egen hånd at finde en bolig, men hvis det gøres ihærdigt, kan det lykkes. 

Det er glædeligt, at der i Odense og Århus er gode erfaringer med hensyn til kollegier, og under 

vort møde med de studerende i København fik vi en påmindelse om, at der en fremtidig 

mulighed for at kunne bygge et kollegium for grønlændere i København. 

Et af forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex’ argumenter er, at de studerende bliver nødt til at 

have et bijob for at kunne betale huslejen. Det er rigtigt, at mange studerende vælger at tage et 

bijob, uanset om de er i Danmark eller hér i landet. Dette er for mange blevet en kutyme i dag, 

og vi mener, at denne fremgangsmåde hjælper de studerende til at kunne finansiere undervisningsmateriale, 

goder og andre livsfornødenheder. 

Inuit Ataqatigiit anser den gældende ordning som en god ordning, og med henvisning til førnævnt 

mener vi ikke, at det er på sin plads at fratage de studerende et ansvar efter ellers at 

have givet dem dette ansvar; specielt efter at de studerende har vist at kunne bære dette ansvar. 

Vi anbefaler, at forslaget forkastes. 


Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Den næste er Jens B. 

Frederiksen, Demokraterne. Efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. 


Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex forslag er fuldt ud i tråd med ønskerne fra de studerendes 

organisation i Danmark, AVALAK. 

Demokraterne mener også, at det er på tide, at Landsstyret igen tager et ansvar for de unge, 

der ønsker at gennemgå en uddannelse i Danmark. 

Tidligere blev de unge, der var blevet optaget på uddannelse i Danmark, sikret en kollegieplads 

via en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og den danske administration. 

En af begrundelserne for at gå bort fra dette var, at det ville gøre de unge mere ansvarlige. 

Demokraterne mener, at der således sker en forskelsbehandling mellem studerende i Danmark 

og studerende i Grønland, da sidstnævnte i de fleste tilfælde tildeles kollegieværelser eller – 

lejligheder. 

Unge grønlændere, der tager uddannelse i Danmark, har ofte meget forskellige forudsætninger 

for at starte i Danmark. 

Nogle er velfunderede i den danske kultur og det danske samfund, har familie i Danmark og i 

øvrigt det sociale netværk, der kan hjælpe til med at skaffe bolig. Andre er så heldigt stillede, 

at deres forældre investerer i en lejlighed for dem. 

15

Mange har dog ikke dette netværk. De skal indlede med at finde en lejlighed, og hvis de er så 

heldige i løbet af forholdsvis kort tid at få et værelse eller en lejlighed, vil de ofte skulle betale 

et depositum. Dette ligger ofte i størrelsesordenen 15.000-30.000 kr. En noget uoverkommelig 

investering for et ungt menneske. 

Studiestarten vil således blive koncentreret om at finde det, der ligger i bunden af Maslows 

behovspyramide, nemlig en bolig. Dette giver ofte en uheldig start. 

Det er vigtigt, at den studerende koncentrerer sig om sine studier ved påbegyndelsen af uddannelsen. 

Det vil have en altafgørende indflydelse på resten af studietidens forløb. 

Demokraterne foreslår, at der tages kontakt til den danske regering med henblik på at forhåndssikre 

kollegiepladser på de eksisterende kollegier i de forskellige byer. 

Det kunne ligeledes overvejes at Grønlands Hjemmestyre bygger eller sørger for, at private 

bygger kollegier til grønlændere i de større uddannelsesbyer. Vel og mærke til priser, der står 

i mål med uddannelsesstøtten. 

Det vil også skabe et sammenhold, der mindsker hjemveen og frafaldet. 

Demokraterne foreslår, at forslaget drøftes i udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og 

Kirke inden 2. behandlingen. 


Det var Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Nu er det Emilie Olsen, Atassut. 

Derefter Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 

Emilie Olsen, Atassuts ordfører. 

Ordførerindlæg ej modtaget. 


Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 


Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere landstingsmedlem Astrid Fleischer 

Rex’ forslag således. 

Forslagsstilleren har ret; at vore uddannelsessøgende i Danmark kan nogen gange have store 

problemer vedrørende bolig, ikke mindst pga afstanden mellem boligen og uddannelsesstedet, 

hvilke er årsag til at nogen studerende bruger længere tid samt flere penge på transporten, 

derfor vil vi opfordre fra Kattusseqatigiit Partiiats side, hvis der skulle gives bedre boligmuligheder 

for vore studerende i Dk; som vi ligeledes opfordrede om i punkt 103; at landsstyret 

og folketinget bør indgå samarbejde for at overkomme problemerne. 

Med således kort bemærkning støtter jeg forslaget samt indstiller sagen til behandling i kultur 

og uddannelse udvalg inden 2.behandling. 


Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Den næste er forslagsstilleren Astrid 

Fleischer Rex, Demokraterne. 


Først til ordførerne og dem der gav input vil jeg sige tak, fordi jeg kan høre, at vi alle sammen 

tager dette alvorligt, uanset hvad vi mener om dette forslag eller hvilket resultat forslaget ta- 

16

ger, så arbejder vi alle alvorligt med hensyn til vore studerende i Danmark og følger op på 

deres behov for hjælp og så yder hjælp. 

Først til Siumut Partiiats ordfører Agnethe Davidsen vil jeg sige tak, også fordi hun sagde, at 

når de boligsøgende får valg så bliver de meget glade og er meget stolte og får kræfter af dem, 

det er korrekt. Selvfølgelig med at man får kræfter af dem og den stolthed, det er ikke det jeg 

vil fjerne, men jeg tænker på, at med hensyn til dem der ikke finder bolig og som evt. i forbindelse 

med opstart ikke kan blive afhjulpet økonomisk fra deres forældre og med hensyn til 

livsstilen i Danmark og dem der ikke har så stort kendskab til den, at uanset hvor stor vejledning 

de skriftligt får, at de skal gøre sådan og sådan. 

Vi har også nogle studerende, der ellers sprogligt er meget dygtige, men som ikke har så stort 

kendskab med dagligdagen i Danmark, at de ikke ?? umiddelbart hvis de ikke får hjælp kan 

finde en bolig i Danmark. Ja, fra Siumut blev der også nævnt den nye forordning, der trådte i 

kraft i 2004, og det er også den vi vil være ekstra opmærksom på, især de studerende der allerede 

har fået børn, og som tager på studieophold i Danmark. Det siger jeg også tak for, også 

fordi Siumut ønsker at forslaget gives til udvalgsbehandling. 

Med hensyn til Inuit Ataqatigiits Juliane Henningsen og for hendes bemærkninger og input 

siger jeg også tak. Hun sagde, at vejledningen kan gøres bedre og mere seriøs, og det er det, 

jeg tænker på, i vores møde med Udvalget i Avalak har vi fået sådan en udmelding i vores 

møde, og jeg siger også tak for, at du henviser til det punkt. Jeg har fået orientering om, at de 

studerende der efterlyser bolig på et tidligere tidspunkt, det er også dem, der i de fleste tilfælde 

får en bolig, men hvis man ikke er opmærksom på hvilket samme sted, så er der også nogle, 

der plejer at sakke bagud, men her vil jeg også erindre om, at med hensyn til dem, der tager 

ansøgning til studerende, så får de først en besvarelse i maj/juni om, at de er blevet vedtaget 

at tage på studieophold i Danmark, og derfor har de kun et par måneder til mulighed, hvis 

de har søgt i København eller Århus, og hvis de kommer sent af sted, så skal jeg ansøge om 

bolig. 

Og dette med at man får besked om, at man er optaget på et studie på et sent tidspunkt er også 

meget medvirkende årsag til, at man skal kunne finde en bolig så tidligt tidspunkt som muligt. 

Jeg siger tak til Juliane Henningsen, at hun kommer med input at man evt. kan bygge kollegiepladser 

i København, jeg vil komme med en tilføjelse, måske evt. i Århus i stedet for. Hun 

sagde også bl.a. med hensyn til b-job, det er blot blevet kutyme udover studierne, ja vi ved 

godt, at selvom de får så stor hjælp økonomisk fra deres forældre, og med hensyn ……. 

Ikke længere har råd til det dagligdags fornødenheder, så er det blot en kutyme med at have 

bijob, det er også korrekt og helt i orden. Men det jeg er ude efter i mit forslag, det er dem der 

skal have et bijob for deres husleje er så dyr. Jeg mener, at det er dem, der har behov for hjælp 

fra Grønland. 

Og Demokraternes ordfører Jens B. Frederiksen vil jeg sige tak til, fordi Jens B. Frederiksen 

nævnte også ligesom alle andre ordførere, at man har afholdt møde med Avalak og repræsentanten 

i KIIP i København og den oplysning de har fået, at når de ikke har en bolig, så bliver 

de tildelt en bolig eller en kollegieplads. 

Men det er med hensyn til dem, der tager til Danmark og hvor stor forskel der er eller det som 

er blevet nævnt, at der er nogen, der ellers kan få økonomisk hjælp fra de forældre, og så er 

der nogen, der allerede er vandt til livet i Danmark, og ikke har nogen vanskeligheder med at 

finde bolig. 

17

Men det som jeg især er ude efter, det er dem der ikke har kendskab til dagligdagen i Danmark, 

og så ikke ved, hvor de skal henvende sig. Og ikke får nogen økonomisk eller opstartshjælp 

fra deres forældre. 

Og som et godt input, vil jeg også sige tak til Jens B. Frederiksen, fordi du foreslog, at man 

eller kunne burde sikre, at der forefindes bygning af kollegiepladser i de forskellige byer i 

Danmark, således at det er dem, det er ikke sådan, at dem der ikke skal bo i disse kollegier. 

Men hvis man byggede kollegieværelser til de grønlandske studerende, så er det dem, der ikke 

har værelse i ”hotellerne”, så kan man få det sikret. 

Og når de så er blevet placeret i kollegierne, så er det op til dem selv, at finde andre boliger. 

Men her kan vi ellers have sikret, at de kan starte deres studietryghed. 

Og med hensyn til Atassut til Emilie Olsen, ordfører, vil jeg også sige tak, fordi Atassut finder 

det meget vigtigt, at man får vurderet de forskellige muligheder, og det er også taknemmeligt, 

at man løbende laver en sådan vurdering, og dertil er jeg meget enige med jer. 

Og med hensyn til, at de studerendes ansvar, det vil man ikke fratage dem. Det er ikke det, vi 

er ude efter. Vi vil ikke fratage dem, men det er når de får nogen ansvar, det så ikke kan opfylde 

ansvaret. Det er især dem jeg har haft i tankernes med hensyn til mit forslag. 

Det var også korrekt Emilie Olsen, at ansvaret ligger ikke kun hos de offentlige, det må også 

de studerende selv lære, fordi det er også noget, der ikke kan ???? vi skal også hjælpe dem der 

har behov for hjælp. 

Emilie Olsen kom også ind på de grønlandske huse og deres hjælp af de studerende i Danmark. 

Ja, det er meget taknemmeligt, at de også har nogen samtalehjemmel med hensyn til 

syge og lignende. Men det er med hensyn til været i de grønlandske huse, de kan have et værelse 

det første år i deres studie og ikke mere. Og det er også meget begrænsede værelser. Der 

er nogen, der sagde, at der er måske 15-20 der kan have bolig. Og med hensyn til mange der 

starter på uddannelse i Danmark og så med hensyn til, at de kun har et års boliggaranti i det 

grønlandske huse, det er bare ikke nok. 

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat, ja de kom ellers med en meget kort ordførerindlæg, 

men Kattusseqatigiit Partiiat og til Anthon Frederiksen vil jeg gerne tak for hans gode 

støtte i forståelse. Og det som Anthon Frederiksen kom ind på, at selvom der er nogen der får 

bolig, og ud fra deres økonomi også kan bo ret så langt væk fra deres studiested for eksempel 

at de ellers kan gå i Århus og får en bolig i Randers, fordi det er billigere og også fordi det er 

meget nemmere og hurtigere at få bolig, så betaler de hele tiden til deres bus, og vi yder ikke 

længere sådanne tilskud til transport. For eksempel det er dem, der bor langt væk, så tager det 

også længere tid for at gå til skole. 

Men da mødelederen rejser sig, så stopper jeg foreløbig her og fortsætter, så vil jeg kommentere 

Landsstyrets besvarelse. 

Ane Hansen, næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 

Og det var så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og den næste er landsstyremedlemmet 

for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Vær så god. 


Ja tak. 

Landstingets udvalg for kultur, uddannelse, forskning og kirke eller deres politisk ordfører og 

deres bemærkninger, dem siger jeg tak for. Og vores svarnotat fra Landsstyret og de præciseringer, 

at man har haft en forståelse og fik støtte. Det er jeg også ligeledes glad for. 

18

Og jeg har også lagt mærke til, at et flertal af partiernes ordfører, at med hensyn til dette 

dagsordenspunkt at man tager stillingtagen til det i udvalget. Det er deres ønske. 

Men der skal ikke herske tvivl om, at i vores besvarelse fra Landsstyret, at oplysning og orientering 

skal gennemføres i større omfang end det er tilfældet i dag. Og vores udmelding, den 

vil vi fortsætte med, fordi i vores udmelding præcisere vi, at i forhold til tidligere oplysninger 

og i forbindelse med at vi fået gjort det mere omfattende, således at de unge, der har haft målsætning 

om at have studie i start, at deres boligforhold er forbedrede. 

Og der skal ikke herske tvivl om, at vores studerende som tidligere har taget målsætning om 

at uddannelse sig i Danmark, at de på et tidligere tidspunkt kan finde nogen kollegiepladser 

eller bolig i den by, og deres muligheder bliver bedre. Og at de får sikret en bolig. 

Men jeg skal lige præcisere, at man også tidligere, det er jo ikke nogen nyhed, det er gammelkendt, 

at vore unge studerende, der har ansøgt til studieophold i Danmark, at de selv skal stå 

for, at finde en bolig, det er noget, de selv har skullet sørge for i lang tid, og det fortsætter 

man også i dag. 

Og jeg skal også præcisere, at kollegier enten selvom vi har samtale med den danske regering 

eller den danske undervisningsminister, så er størstedelen af de studerendes kollegier i Danmark, 

det er ejet af private. Og derfor det at skulle blande sig i det, det er allerede begrænset. 

Men der skal ikke herske tvivl om, at man for kort tid så skal have et møde med den danske 

undervisningsminister og så er det helt sikkert, at jeg også ville komme lidt ind på denne problematik, 

om hvordan jeg kan have et samarbejde med vedkommende omkring denne. 

Med disse korte bemærkninger har jeg kommenteret partiernes ordførerindlæg, men at man 

gennemføre et mere omfattende oplysninger og partiordførernes ønske, så skal der ikke herske 

tvivl om, at dette vil vi få realiseret og vores opgave i direktoratet, og få det udbygget. Det 

er så de tilsagn jeg kan afgive. 


Og det var så landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Og den næste 

er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit 

Partiiat. Men først Juliane Henningsen. 


Tak. Først vil jeg gerne sige tak til forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex, idet hun udtrykker, 

at vi har været med til at give nogen ideer. Selvfølgelig vil vi ikke opnå det at være studerende, 

skal være hårdt som muligt, således at det virker belastende. 

Men det at være studerende ved vi er udfordrende. Og når man så snakker om forholdene, så 

må vi også se på de internationale forhold. Hvad tilbyder de andre lande studerende, og hvilke 

ansvar eller hvor meget viser de, at de selv også tager et ansvar for sig selv. 

Som førnævnt, så støtter vi ikke forslaget ud fra de erfaringer vi har indhøstet, også ud fra at 

Landsstyret gerne vil øge oplysningsarbejdet, og det vil jo også betyde, at det kommer til at gå 

bedre. 

Men det er korrekt nok, at vi har haft et møde med Avalak og der var en del ting, der på den 

måde, der kom frem til forbedring af de uddannelsessøgendes forhold, for eksempel uddannelsessøgende 

med børn og deres forhold er jo meget anstrengende og vi er også blevet oplyst, 

at nogen uddannelsessøgende må gå over dansk uddannelsesstøtte for overhovedet at 

kunne følge med i deres udgiftsniveau. Og selvfølgelig skal vi også vurdere sådanne ting, og 

19

så finde ud af, hvordan vi så kan fortsætte derfra. Og her tænker man også meget om økonomi. 

Vi har forbedret de uddannelsessøgendes lånemuligheder, men til trods herfor, så fandt vi ud 

af under vores møde med Avalak, at disse lånemuligheder må være bedre, idet de også har 

behov måske til boligindskud eller til andre nødvendige ting. Det kan være til bøger, fordi vi 

jo er holdt op med at give tilskud til bogindkøb, det kan være transportudgifter vi kan give 

støtte til, og hvis sådanne ting ikke passer til forholdene, så er det vores job at revurdere disse. 

Tak. 


Og det var så Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og den næste, der får ordet er Anthon Frederiksen, 

Kattusseqatigiit Partiiat. 


For ikke så længe siden var der nogen repræsentanter fra de uddannelsessøgendes organisation 

i Danmark, der var de på besøg her, og de holdt også møde med de folkevalgte. Og derudover 

så var de så repræsentanter for de uddannelsessøgende i Danmark, der havde de oplæg 

gennem Grønlands Radio og det var ikke til at misforstå, hvor de remsede forskellige ting, om 

hvilke behov de uddannelsessøgende har. 

Og det man ikke kan komme udenom er, at de uddannelsessøgendes forhold til stadighed bør 

forbedres. Vi kan ikke bare sige, at fordi de har så og så gode forhold i andre lande, så skal 

vore uddannelsessøgende også have samme forhold. Såfremt vi skal sammenligne Grønland 

med andre lande, det kan være meget besværligt. 

For lidt siden sagde landsstyremedlemmet for uddannelse, at uddannelsessøgende også lang 

tid før, har altid har måttet sørge for deres bolig. Og det er slet ikke tilfældet. Såfremt man 

siger det, så tænker man meget kortfristet. 

Vi har været på uddannelse op til flere gange, og har også gennemført forskellige uddannelsesretninger. 

Vi kender godt hvilke forhold vi levede under, under vores uddannelsessted. 

Dengang der må jeg sige, at vi levede meget lykkeligt i forhold til det at være uddannelsessøgende 

nu. Der blev sørget for boliger fra vores uddannelsessted. I dag der roser jeg de uddannelsessøgende 

meget, især dem der går på uddannelse i Danmark. De bliver nødt til at have et 

job ved siden af. Døgnet har kun 24 timer. Såfremt et voksent menneske skal leve sundt, så 

behøver de mindst 7 timers søvn, det må vi også have kendskab, såfremt vi skal være stærke 

både fysisk og psykisk, så har de studerende også behov for disse ting. 

Og det som de studerende har behov for, er at kunne følge med i deres uddannelse og derudover 

at have mulighed for at forberede sig til at lave sine lektier til dagen efter. Sådanne forhold 

skal vi have større kendskab til, også her i Landstinget. 

Med hensyn til at have et job, der ved vi jo godt, at såfremt man ikke har lyst hår, så kan det 

være meget svært at få et bijob. Og det er ganske korrekt, det er ikke løgn. Og derfor de uddannelsessøgende 

som ser mere udpræget grønlandske ud, de har meget svært ved at finde sig 

et bijob. Og hvorfor man ikke kan skære alt ud i pap, og det kan man jo ikke regne med. 

Såfremt vi skal have gode veluddannede og med nogen som har gennemført deres uddannelse 

med gode resultater, så må vi også hjælpe til i større udstrækning end vi gør. Det er meget 

svært at komme udenom. 

20

Og det er jo grønlands ressourcer i fremtiden, det er dem vi skal sætte vores lid til eller som 

Grønland skal sætte sin lid til. Det ville jo være glædeligt, såfremt alle kunne klare det hele 

selv, men sådan er forholdene langt fra, det må vi indrømme. 

Jeg siger ikke, at det ikke kan, det skal man ikke misforstå. Men forholdene bør være bedre. 

Og det er den melding som de uddannelsessøgendes organisation kom med, mens hele Grønland 

lyttede med i Grønlands Radio. 

Som Inuit Ataqatigiits ordfører var inde på det, så er der i disse store byer København, Århus 

og måske Ålborg, det kan godt være, at man kunne have kollegier der, så kunne det godt være, 

at det ville være til stor gavn for vores uddannelsessøgende i Danmark. Og jeg er glad for, 

at Inuit Ataqatigiit kommer med den form for en melding. 

Men på den anden side, så ærgre det mig, at de samtidig ikke støtter nærværende forslag. Men 

jeg er glad for at et flertal indstiller, at forslaget bliver udvalgsbehandlet. 

Tak. 

Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. 

Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, og den næste der får ordet er 

Astrid Fleischer Rex, og den næste Jens B. Frederiksen, Demokraterne, men først Astrid 

Fleischer Rex. 


Grunden til at jeg kommer op til talerstolen, så har jeg allerede sagt til partierne, så ville jeg 

lige først kommentere landsstyremedlemmets svarnotat for en kort bemærkning. 

Først så vil jeg sige tak til Landsstyret, at de har forståelse for essensen og grundlaget i mit 

forslag. Men selvfølgelig som forslagsstiller, så ærgre det mig lidt, eller det ærgre mig meget, 

at Landsstyret ikke har godkendt mit forslag. 

Men nu i denne Landstingssal og i forbindelse med debatten, så kan jeg høre, at et flertal ønsker 

at sagen videresendes til Landstingets udvalg, og det er jeg glad for, og det er noget, der 

giver mig trøst. 

Landsstyret sagde, at det er ikke nogen nyhed, at man i Danmark i de større som for eksempel 

København, Århus, så er der en boligmangel, det er ikke nogen nyhed. Men nyheden ligger i i 

forbindelse med vores uddannelsessøgende ligesom Kattusseqatigiit Partiiat Anthon Frederiksen 

sagde, at nyheden ligger i, at det først i de seneste år, så skal vores egne uddannelsessøgende 

selv sørge for deres boliger, og det er så det der er smertefulde, fordi der er kun en del 

af dem, der finder og der er nogen, der har behov for hjælp og der er også nogen, der ikke har 

råd til deres bolig. 

Og derfor med hensyn til udmeldingen fra Juliane Henningsen kom ind på, at de lånemuligheder 

man har med hensyn til økonomien som bliver tildelt forskudsvis, at man i forbindelse 

med bolig, så skal man jo betale en 3 måneders depositum, at man også får sikret, at der kan 

man ellers lave en ændring på det område. Med hensyn til lånemulighederne fra Grønlands 

Hjemmestyre. Og nu er det jo lånemuligheden, grænsen er sat meget lav, og ikke altid nok til 

at skulle betale 3 måneds husleje. 

Og Landsstyret kom også ind på, at man i forbindelse med at finde en bolig, så opdatere man 

selvfølgelig oplysningerne til vores studerende, men det er taknemmeligt. Men uanset hvor 

opdaterede oplysningerne er, og hvis de studerende ikke har bolig eller hvis de ikke har råd til 

den bolig som de ellers har fundet, så uanset hvor gode oplysningerne er, så ville de jo ikke 

gavne den studerende. 

21

Landsstyret kom også ind på, at vi ikke har grundlag til, at vores studerende er nødsaget til at 

have et bijob for at kunne have råd til at kunne betale deres husleje. Det ville være meget let 

at spørge om dette i forbindelse med samtale med Avalak eller komme med nogen undersøgelse 

fra KIIP's side. 

Og med hensyn til Grønlands Hjemmestyre, hvis de opnår en aftale omkring kollegiebyggeri 

til de grønlandske studerende i Danmark, så ville det være meget taknemmeligt. 

Og i sit sidste indlæg, så sagde Landsstyret, at denne problematik med hensyn til de studerendes 

boligproblem i Danmark, så sagde han, at når han vil have et møde med undervisningsministeren 

i Danmark, at han gav tilsagn om, at han vil medtage dette i lille omfang. Det ser jeg 

som et lyspunkt i fremtiden. 

Og afslutningsvis, dem der overlader sagen til udvalg, Siumut, Demokraterne og Kattusseqatigiit 

Partiiat vil jeg sige tak til. 


og det var så Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og den næste er Jens B. Frederiksen og 

efterfølgende Agnethe Davidsen, Siumut. 


Ja mange tak. 

Vi bruger temmelig mange penge til de studerende, det bliver sendt. Man starter fra folkeskolen, 

og med hensyn til størstedelen der tager på studieophold i Danmark, de har også været på 

GU i Grønland og de har også haft en stor omkostning for samfundet. 

Og derudover når de tager på studieophold i Danmark, så bliver der også bevilget midler, man 

betaler for rejsen og man giver dem også lommepenge eller månedsløn, og disse midler er 

meget vigtige, at de bliver udnyttet bedst muligt. 

Og her i forbindelse med som Landsstyret sagde, at man har en større oplysning, at det så skal 

ske. Her vil jeg blot sige, at jeg kan forestille mig, at når man ikke har haft en meget stor tilknytning 

til Danmark tidligere, så kan man få oplyst via en oplysningskampagne om hvordan 

man kan begå sig med hensyn til at finde en bolig. 

Men hvordan kan man forud forsikret, at man har en bolig, fordi det er meget vanskeligt at 

efterlyse en bolig fra Grønland til Danmark. Når det er allerførste gang de tager til Danmark, 

så skal de tage til Danmark for at finde en bolig. Alle disse kan gøre det vanskeligt at forstå, 

at man ikke allerede har meldt, at der er nogen af dem der ikke prøver at finde en bolig på et 

tidligere tidspunkt som en opstartsværelse. Det kan eventuelt være dem, der ikke har haft stor 

tilknytning til Danmark, der ikke har nogen familie eller hjælp i Danmark. Dem der har hjælp 

i Danmark, de har ikke så store problemer. 

Men jeg vil også lige nævne det, at der også blandt andet danskere der bor i Danmark, som 

overhovedet ikke har nogen tilknytning til Grønland. De skal også prøve at finde deres egne 

kollegieværelser, de har også meget store problemer, det kan man også se i de forskellige aviser 

i Danmark, hvor alvorligt de arbejde ihærdigt for at finde noget. Når alle disse arbejder så 

ihærdigt, hvor alvorligt og vanskeligt ville det så være, at prøve at finde en bolig fra Grønland. 

Og derudover så kan jeg stadigvæk forstå hvad forskellen er uddannelserne i Grønland og 

uddannelse i Danmark. Når vi sender elever til Sanaartornermik Ilinniarfik, så får de tildelt et 

kollegieværelse. Man prøver på at give de studerende i Danmark. Men forskellen ligger i, at 

22

ansvaret skal ligge hos de studerende ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på, og som 

Landsstyret også har nævnt. Hvad er forskellen? Hvor ligger det at tage en uddannelse, dem 

der tager på en uddannelse i Danmark, det er dem der ikke kan få en uddannelsestilbud i 

Grønland, det er netop dem, der tager til studier til Danmark. Derfor er det meget taknemmeligt, 

at nogle partier også i forbindelse med vores møde i Avalak her for kort tid siden, så er 

der nogen partier, der er ved at få realiseret tilsagnet, det at de vil arbejde ihærdigt med hensyn 

til at få løst boligproblematikken for vores uddannelsessøgende i Danmark. 


vi siger tak til Jens B. Frederiksen og den næste er Agnethe Davidsen, Siumut og efterfølgende 

landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. 


Tak. 

Under mit første indlæg kom jeg ind på, at udvalget for kultur, uddannelse, forskning og kirke 

så fik de oplysninger om hvilke forhold de studerende levede under i Danmark. Og så har vi 

så med glæde fra Siumuts side taget imod de ting, den redegørelse. Og vi var også godt tilfredse 

med, at vi erfarede hvor voksne vores unge er blevet, modige og modne, at de så selv 

også selv klare at finde deres egen bolig. 

Os der er kommet lidt i årene, vi genkender det som de unge kan, det betyder, at har man sat 

sig et mål som ung, og når man så målet, det er så en dejlig følelse. Og det er noget, der også 

letter en. Og det giver også kræfter til at kæmpe videre og giver ekstra kræfter. Og det at kunne 

tage et ansvar, det tror jeg også er et af de fornemste ting, man kan lære i løbet af sin uddannelsesliv. 

Og så kan jeg forestille mig, hvor glade de unge så har været efter at have anstrengt sig for at 

finde sig en bolig, at de så finder en bolig. 

Og i forbindelse med fornyelsen af forordningen i 2004, så har de haft en positiv effekt, så vi 

sågar kan sige, at det har været med til at modne de unge, sådan som Landstinget har besluttet. 

Og derfor mener jeg, at vi alle sammen bør støtte det, og være stolte af de. 

Selvfølgelig er der også nogen unge, som på en eller anden måde… 

… og problemer. Og det at finde en bolig for uddannelsessøgende i Danmark, det synes jeg 

også kommer til at være gældende. Men så længe de unge føler noget positivt, og også opfordrer 

andre, og animerer andre unge til også at prøve det samme, og vejleder også hinanden og 

støtter hinanden, så er jeg helt sikker på, at de også fremover kommer selv til at fortælle om 

det med stolthed. Det er jeg helt overbevist om. 

Og derfor er den beslutning der blev truffet i 2004, den er jeg rigtig glad for. Og mener også, 

at det at unge kan selv, det er noget vi alle sammen bør støtte op omkring. 

Og som før nævnt, så har Siumut ikke noget imod at det går videre til udvalgsbehandling. Og 

vi glæder os også til at deltage i dette videre arbejde. 


Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Den næste der får ordet, er Landsstyremedlemmet 

for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 


23

Tak. For det første vil jeg bemærke, at jeg fastholder at de uddannelsessøgende selv skal kunne 

søge efter egen bolig, og det gjaldt også for en årrække. Tidligere har de unge selv haft 

pligt til at søge efter en egen bolig. Det gælder stadigvæk. 

For nogle år siden, dengang Anthon Frederiksen har ung og under en uddannelse som politimand, 

så er det den danske stat som havde haft gode tilbud til de uddannelsessøgende som 

kom til Danmark. Og det har været godt. 

Det vi snakker om, det er forskellige fag, altså de videregående uddannelser, som ikke er tilbudt 

her i Grønland. Så derfor snakker vi om unge, som ikke længere er purunge, men som er 

blevet voksne, som har fået deres egen myndighed, og som har fået tilbud, som har været 

gennem efterskoleophold og gymnasieophold, og som også allerede har stiftet en familie, 

nogle af dem, og som også tidligere har taget en beslutning om at tage en uddannelse i Danmark. 

Som også er blevet selvstændige, og som så selv sætter at søge efter en bolig. 

Men der findes også unge, deriblandt dem, som også har behov for yderligere oplysning. Det 

er derfor vi også har sagt, at en klar oplysningskampagne den skal forøges og spredes. Det vil 

vi gennemføre fra vores direktoratet. Altså en vejledning i, hvordan man kan skaffe sig en 

bolig, og hvilke kontakter der skal etableres, for at skaffe sig en bolig. Altså det er dette indhold 

vi har påtænkt os. 

Og det er også rigtigt, hvad angår de højere uddannelser i Danmark, bl.a. i København og i 

Århus, i forhold til uddannelsesinstitutionerne i Odense og andre steder, så er det sværere at 

skaffe kollegiepladser i disse 2 byer. Og jeg vil også i den forbindelse nævne, udover at skaffe 

sig en bolig i København, så er huslejen meget højere i København. Derfor vil det også være 

vanskeligt, med hensyn til huslejen, altså i forhold til Odense, det vil være mærkbart for den 

uddannelsessøgende. 

Med hensyn til Avalak, så er der også flere der har været inde på, at Avalak under et radiointerview 

bl.a. har sagt, at det de sagde ikke er korrekt. Derfor så har Direktoratet for Erhvervsuddannelser 

påtænkt at besvare disse udtalelser, altså uddybende bemærkninger. Det er lidt 

ærgerligt, at man så har udmeldt om disse ukorrekte oplysninger, altså offentligt. Også fordi 

det kan så misforstås af folkevalgte, således at vi ikke får de korrekte informationer. Men sagen 

er under afdækning. Så er det så Direktoratet for Erhvervsuddannelser, som vil fremkomme 

med en besvarelse, som eventuelt også kan tildeles jer. Tak. 


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Nu er det 

Jens B. Frederiksen for en kort bemærkning, da det er 3. gang. 


Man er åbenbart glad for at man skal have oplysningskampagne. Det vil jeg så også bruge 

igen. Jeg siger ikke, at der er kommet nogle urigtige oplysninger, men vi kan kun give udtryk 

for de ting vi har hørt. 

Men jeg vil gerne lige komme ind på det, som Landsstyremedlemmet kom ind på, som før har 

været brugt i Danmark. Og selv om jeg er uddannet som politibetjent, som Anthon, så er jeg 

uddannet her. Men før jeg blev politibetjent, så har jeg været på uddannelse i Danmark. Og 

der startede jeg med at læge til teknisk assistent, og der sørgede man for min bolig fra Grønland. 

Og det andet, da jeg startede uddannelse som ingeniør, så var det Danmarkskontorets 

sekretariat der også sørgede for min bolig. Jeg gjorde ikke noget. Men jeg fik hjælp til det. 

Men det eneste jeg skulle sørge for, det var at jeg selv skulle betale min husleje. Tak. 


24

Vi siger tak til Jens B. Frederiksen fra Demokraterne. Og dermed er vi også færdige med behandlingen 

af punkt 61, da der ikke er flere på talerlisten. Og der er så Forslag til landstingsbeslutning 

om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan, der skal sikre vore 

unge – der flytter til Danmark for at studere – et sted at bo til en overkommelig husleje. 

Og et flertal af partierne indstiller, at det bliver sendt videre til udvalget for Kultur, Uddannelse, 

Forskning og Kirke. Og dermed er vi så færdige med behandlingen af dette punkt. 

Og vi går nu videre til punkt 71, og det er Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret 

pålægges at oprette en uddannelse til bygdetekniker, specielt målrettet mod folk med ringe 

skolebaggrund. Og forslagsstilleren er Esmar Bergstrøm, Løsgænger. Værs’go Esmar. 

25



Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at oprette en uddannelse til 

bygdetekniker, specielt målrettet mod folk med ringe skolebaggrund. 

(Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Løsgænger) 


Mødeleder: Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. 

Esmar Bergstrøm, forslagsstiller, Løsgænger. 

Når man kommer på besøg i de forskellige bygder, oplever man tit, at befolkningen mangler 

viden om ret basale forhold omkring bygdens tekniske anlæg og infrastruktur. Det gælder 

behandling af dag- og natrenovation såvel som forbrændingsanlæg, men også forholdsvis enkle 

reparationer og vedligeholdelsesarbejder på bygdens bygninger. 

Man kunne afhjælpe situationen ved at oprette en praktisk orienteret uddannelse, hvor man 

målrettet reducerer den teoretiske ballast til et minimum. På den måde kan man opkvalificere 

den del af befolkningen, som ikke har store boglige kundskaber, men alligevel har hænderne 

skruet rigtigt på. 

På sigt vil dette spare samfundet for mange penge. Det vil ikke altid være nødvendigt at sende 

håndværkere ud til bygderne og de små byer, hvilket efter min opfattelse kan vise sig både 

dyrt og besværligt. Bagefter er det nogle gange ærgerligt at skulle konstatere, at alt besvær og 

ventetiden kunne være undgået ved lidt snedigt brug af de forhåndenværende midler. 

Vi bør også tænke på bygdebeboerne sikkerhed og sundhed. En vigtig del af uddannelsen bør 

derfor handle om arbejdssikkerhed og håndtering af farligt gods som brændstoffer, affald og 

andet. 

Man kunne desuden forestille sig, at bygdeteknikerne ville være en god hjælp til selvbyggerne. 

Bedre kendskab til motorer, generatorer og oliefyr ville også være en fordel. Der er mange, 

som har behov for hjælp når deres motorer skal repareres. Med lidt ekstra teknisk viden vil 

man kunne afhjælpe eller forebygge mange problemer og for nogles vedkommende måske 

undgå en værkstedsregning eller køb af ny motor. 

Til sidst vil jeg sige, at jeg er opmærksom på, at der allerede i dag findes modulopbyggede 

kurser i bygdeteknik på Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Skolen udbyder også andre enkeltkurser, 

så som ”VVS-teknik Bygder”, ”Malerteknik Bygder”, etc. 

Når vi alligevel mange steder står tilbage med uløste problemer, skyldes det, tror jeg, at spredte 

enkeltkurser ikke er vejen frem. Hvis man virkelig vil løfte den tekniske betjening af bygderne 

op på et forsvarligt minimumniveau, må tingene sættes mere i system. Så er der ingen 

vej uden om, at samle mest mulig teknisk ekspertise hos de rigtige personer på stedet og tilbyde 

dem et ordnet uddannelses- og efteruddannelsesforløb. 

På sigt håber jeg, at Landsstyret og kommunerne vil drage omsorg for, at der vil være mindst 

1 bygdetekniker til stede i hver bygd. Så kan man samle de tekniske opgaver hos pågældende 

og gøre opgaven til en attraktiv deltidsstilling for mennesker med få alternative beskæftigelsesmuligheder. 

Det kræver, at man kan samarbejde lidt på tværs af ressortområder, men så er 

der til gengæld god fornuft, god service og god økonomi i den ordning. 

Det bør være muligt, at finansiere indenfor de eksisterende afsatte midler til uddannelse. 

26


Og det var forslagsstilleren. Og det er Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og 

Erhvervsuddannelser, der så kommer med en besvarelse. 

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 

Atassut. 

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Løsgænger, har stillet beslutningsforslag om, at Landsstyret 

pålægges at oprette en uddannelse til bygdetekniker, specielt målrettet mod folk med 

ringe skolebaggrund. 

Grundlæggende er Landsstyret enig med forslagsstilleren i, at der i de enkelte bygder altid bør 

være personer til stede med almene tekniske kundskaber. 

Som forslagsstilleren selv er bekendt med, findes der allerede forskellige kursustilbud direkte 

målrettet befolkningen i bygderne. Disse udbydes både af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut 

samt Jern- og Metalskolen i Nuuk. 

Disse kursustilbud svarer i realiteten til hvad forslagsstilleren efterspørger i sit forslag om 

praktisk orienteret uddannelse uden det helt store teoretiske indhold. Med andre ord er disse 

kurser målrettede mod folk med kortere skolegang. 

Landsstyret er af den opfattelse, at de eksisterende muligheder i Bygge- og Anlægsskolen 

samt Jern- og Metalskolen opfylder de behov, der er i bygderne. 

Disse forskellige valgmuligheder for kursustilbud giver bygderne mulighed for at sammensætte 

egne behov, hvor kommunerne selv finder frem til behovets omfang, og dermed drage 

omsorg for, at der er kvalificerede personer på det tekniske område på hvert af disse steder. 

Når der er uløste problemer mange steder i bygderne, sådan som forslagsstilleren gør opmærksom 

på, mener Landsstyret, at kursustilbuddene ikke i tilstrækkelig grad benyttes af 

bygdebefolkningen. 

Landsstyret kan derfor kun opfordre kommunerne til at benytte sig mere af kursus-tilbudene, 

således at udfordringerne i bygderne kan løses og tilkaldt arbejdskraft fra byerne kan undgås. 

Kommunerne må i højere grad være bedre til at udnytte de eksisterende 

muligheder som Landsstyreområdet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har sat rammer 

for. 

Landsstyreområdet vil gøre sit til, at skolerne samarbejder bedre omkring kursustilbudene, 

således at der er større sammenhæng og information omkring eksisterende og kommende kurser 

for bygdebefolkningen. 

Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at både Jern og Metalskolen og Bygge og Anlægsskolen 

har frarådet oprettelse af en ny og selvstændig uddannelse som bygdetekniker, idet der i forvejen 

begge steder allerede eksisterer kursustilbud der kan sammensættes efter bygdernes 

behov. 

Landsstyret skal på grundlag af ovennævnte bemærkninger indstille, at beslutningsforslaget 

ikke imødekommes. 


Det var Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Og så 

går vi videre til partiernes ordførere. Først er det Agnethe Davidsen, Siumut. Efterfølgende 

Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. Men først Agnethe Davidsen, Siumut. Værsgo. 

27


Vi i Siumut er glade og har forståelse for Landstingsmedlem Esmar Bergstrøms forslag med 

intentioner om bedre uddannelsesmuligheder for bygdebefolkningen og har følgende kommentarer. 

Vi er velvidende om at der allerede findes forskellige kursustilbud, der direkte er tilsigtet 

bygde-befolkningen, hvad der også bliver understreget i Landsstyrets svarnotat. Disse kursustilbud, 

med mere praktiske end teoretiske indhold udbydes af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut 

samt Jern- og Metalskolen i Nuuk er direkte vendt mod bygdebefolkningen, og har til 

hensigt at bygdebefolkningen selv klarer enklere reparationer og vedligeholdelsesarbejder i 

deres respektive bygder. 

Siumut har her fra denne talerstol stået til lyd for, at Piareersarfiit i kommunerne gennem 

mandat til Landsstyret fra Landstinget har brugt mange penge til at sætte rammerne til lokale 

videreuddannelsesmuligheder også skal være reelle muligheder for bygdebefolkningen. Med 

dette i tankerne ønsker vi, at Landsstyret i højere grad gør bygdebefolkningen opmærksom på 

disse muligheder, således at flere unge fra bygderne får bedre uddannelse, i stedet for at byerne 

alene får gavn af disse tilbud. Derfor er det på tide, at Landsstyret kommer med en redegørelse 

om Piareersarfiit. 

Med vished om bygdebefolkningen allerede har uddannelsesmuligheder afviser vi fra Siumut 

forslaget. 


Vi siger tak til Agnethe Davidsen, Siumut. Nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. 

Efterfølgende Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Men først Juliane Henningsen. 


De nationale bestræbelser for højnelse af uddannelsesniveauet i Grønland må siges for at være 

det vigtigste værktøj mod bestræbelserne på et selvstændigt Grønland. Vi fra Inuit Ataqatigiit 

ønsker at denne ekstraordinære indsats skal lykkes. Det er ønskeligt at alle i Grønland får udbytte 

af disse muligheder som denne ekstraordinære indsats har givet befolkningen. Det skal 

ikke være afgørende om hvor man kommer fra, mulighederne skal være tilgængelige og mest 

muligt tilpasset flere niveauer. 

Inuit Ataqatigiit mener at det er særligt vigtigt ikke at glemme bygdebefolkningen i denne 

uddannelsesplan, netop fordi at undersøgelser har før vist at bygdebefolkningen er bagud når 

det gælder gennemførelse af forskellige uddannelser. 

Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm foreslår en oprettelse af en uddannelse til bygdetekniker, 

specielt målrettet mod folk med ringe skolebaggrund. Vi fra Inuit Ataqatigiit mener at der 

godt kunne skabes sådan en uddannelsespakke, hvis man i højere grad end i dag kunne få 

sammenhæng i de mange kursustilbud der er i dag, rettet mod bygdebefolkningen. Det ville 

være interessant at få at vide hvilke opfølgninger der har været efter endt kursus, og om hvor 

meget bygdebefolkningen bruger denne viden når de kommer hjem, samt hvilke muligheder 

for bedre indtjening sådan en kursus giver. Det er jo netop formålet med højnelse af uddannelsesniveauet 

at levestandarden også følger med, også rent økonomisk. 

Men hvis ordningen fortsætter som i dag, er der stærkt behov for at skabe sammenhæng mellem 

kurserne, og det kunne tænkes at man kunne få udstedt en form for uddannelsesbevis som 

tillært. Derefter kunne det tænkes at der blev oprettet en bygdeteknikerstilling de steder hvor 

der er behov for dette. 

28

Men når vi har sagt det, vil vi også gerne påminde om at Bygge og anlægsskolen og Jern og 

Metal skolen har været fleksible at arrangeret disse kursustilbud ved siden af de øvrige faste 

uddannelsestilbud, som betyder mindre udgifter end afholdelse af et egentligt uddannelsesforløb; 

og denne ordning er blevet vurderet som passende for behovet ude i bygderne. 

Inuit Ataqatigiit mener at det er godt at Landsstyret vil gøre sit til at skolerne og kommunerne 

samarbejder bedre for at skabe sammenhæng omkring kursustilbudene. Dette kunne også bane 

vejen for at kunne sammensætte kurserne så man reelt har en kortere uddannelse. 

På baggrund af vore synspunkter vil vi henvise forslaget til viderebehandling i landstingets 

kultur og uddannelsesudvalg. 


Det var Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit, som vi siger tak til. Og så er det Jens B. Frederiksen, 

Demokraterne. Efterfølgende Thomas Kristensen, Atassut. Men først Jens B. Frederiksen. 


Demokraterne støtter løsgænger, Esmar Bergstrøms forslag, da det er i tråd med vores politik 

for bygderne. 

Vi er enige i, at der er behov for uddannelser, der er målrettet specielt mod bygderne. På den 

måde vil det være muligt for fangere og andre, der befinder sig i erhverv, der holder dem på et 

eksistensminimum, at blive omskolet til andre erhverv. 

Det vil samtidig kunne give en smidigere service overfor befolkningen, så de ikke nødvendigvis 

skal afvente ekspertbistand fra byerne i forbindelse med reparationer af forskellig art. 

Demokraterne mener dog, at det er vigtigt, at vi inden iværksættelse af en bygdeteknikeruddannelse 

gør os klart, hvad vi ønsker med den. 

Eksempelvis skal der være arbejdspladser klar til de færdiguddannede teknikere, ligesom det 

skal overvejes, hvor de skal ansættes. Skal det være under kommunen, i private firmaer eller 

under Grønlands Hjemmestyre? 

Det skal ligeledes være velovervejet, hvilke kompetencer de skal have. Eksempelvis er det af 

sikkerhedsmæssige årsager, at det kun er rørlæggere med et specielt olie-fyrsmontørbevis, der 

må reparere oliefyr. 

Såfremt uddannelsen skal målrettes med et minimum af teoretisk undervisning, må vi se i 

øjnene, at det vil være begrænset, hvilke arbejdsområder de kan have. 

Demokraterne mener dog, at forslaget har fortjent at blive belyst yderligere, hvorfor vi henviser 

det til udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke inden 2. behandlingen. 


Vi siger tak til Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Og den næste er Thomas Kristensen, Atassut. 

Og efterfølgende Anthon Frederiksen fra Kattusseqatigiit Partiiat. 

Thomas Kristensen, Atassuts ordfører. 



29

Vi siger tak til Thomas Kristensen fra Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit 

Partiiat. 


Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere landstingsmedlem Esmar 

Bergstrøms forslag således. 

Vi forstår udmærket fra Kattusseqatigiit Partiet forslagsstilleren samt giver fuld støtte. Idet det 

bliver tydeligere at levevilkårene i bygderne de seneste år ikke er forbedret, men tværtimod 

forringet, ikke mindst med henblik på den overdrevne restriktion hvad angår fangst. Og forud 

disse, efter afskaffelse af ensprissystemet på el og vand, er det en synlig forringelse af bygdeborgernes 

politiske muligheder samt hvad angår trafik. 

Med således godt forståelse af landstingsmedlem Esmar Bergstrøms forslag, samt velvidende 

om at dette også kan have fordele for bygdeborgerne, giver jeg støtte samt indstiller sagen til 

behandling i kultur og uddannelse udvalg inden 2.behandling. 


Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det forslagsstilleren 

Esmar Bergstrøm, løsgænger. Og efterfølgende landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked 

og erhvervsuddannelser. 

Esmar Bergstrøm, forslagsstiller, Løsgænger. 

Tak. Jeg er vidende om, at der foregår forskellige kurser både på bygge-, og anlægsskolen og 

på Jern og Metalskolen. Det drejer sig om mange forskellige kurser. Der er en del teori forbundet 

med kurserne. Det som jeg forestiller mig er, at vi lægger mange af disse kurser sammen 

til en lidt længere uddannelse, og gør den mere praktisk orienteret, således at folk med en 

ringe skolebaggrund også får en chance. 

Der er mange mennesker i vores bygder og små byer som ikke har den store skolebaggrund, 

alligevel er de dygtige på mange forskellige måder. Ved at give dem praktisk orienterede kurser 

bliver deres kundskaber bedre, og ville være til stor hjælp for mange. 

Jeg er udmærket klar over, at man er i gang med at starte en bygdetømmeruddannelse op. Jeg 

mener, at det kunne være nærliggende at de samme mennesker også fik nogle af de andre kurser 

med det samme. Det kunne være bygdemaler, VVS og nogle af kurserne på Jern og Metalskolen 

også. 

Jeg mener, at det kunne være en fordel for dem, der ville søge at de fik hele uddannelsen på 

en gang. Ikke som en række tilfældige kurser som kommunerne søger til dem. Herved ville vi 

opnå, at en person kommer til at besidde mange egenskaber og ville være til stor hjælp for 

resten af beboerne i byen eller bygden. 

Jeg kan heller ikke se noget problem i at lade befolkningen i de større byer deltage i disse 

uddannelser. Jeg ser det som en samfundsgevinst, at borgere ville lade sig uddanne. Uanset 

hvilken uddannelse det må dreje sig om. 

Som jeg også skriver i min begrundelse, så er der allerede afsat en del midler til formålet. Det 

drejer sig om at få igangsat en mere målrettet indsats og derved får skabt en del kompetencer 

rundt om i landet. 

Jeg kunne tænke mig at vide hvor mange, der har deltaget i disse kurser? Hvor mange bygder 

har en bygdetekniker i bygden? Hvordan formidler kommunerne kurserne deres bygdebeboere? 

Hvor mange penge har det kostet samfundet, at der ikke er nogen bygdetekniker til stede? 

30

Når Landsstyret skriver at ”kommunerne må i højere grad være bedre til at udnytte de eksisterende 

muligheder”, så må jeg forstå det som, at kurserne ikke udnyttes tilstrækkeligt. 

Når det kun drejer sig om kurser og ikke en uddannelse, ville disse mennesker stadig være 

ufaglærte og således kun få SIK's mindsteløn. 

Jeg indstiller forslaget til behandling i relevant udvalg. 

Og så lige et par kommentarer til de ordførerindlæg der var. 

Til Atassut og Siumut vil jeg sige, at det ikke er en uddannelsesmulighed, men kursustilbud. 

Det enkelte tilbud som ikke giver nogen kompetencer. Jeg ønsker at sammenlægge kurserne 

til en uddannelse af kortere varighed. Hvor lang den skal være må afhænge af, hvor meget 

man vil putte ind i uddannelsen. 

Jeg vil sige tak til Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat for deres støtte. 

Hvis Landsstyret ikke kan svare på spørgsmål jeg havde i mit indlæg, så er det i orden at sende 

det skriftligt. 

Tak. 


vi siger tak til forslagsstilleren, og landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. 

Siverth K. Heilmann, Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, 

Atassut. 

Tak. 

På vegne af Landsstyret vil jeg gerne sige tak til forslagsstillerens besvarelser og partiernes 

ordførere. Jeg konstatere, at der er et ønske om at sagen overgår til udvalgsbehandling. 

Og at der er flere forskellige spørgsmål man ville have afdækket, hvor forslagsstilleren også 

gerne ville vide, hvor mange der gennemføre en uddannelse altså blandt bygdebefolkningen. 

Det jeg ikke umiddelbart kan besvare, det kan jeg besvare skriftligt. Det indstiller jeg hermed. 

Men med hensyn til det man gerne ville vide, det ville jeg lige uddybe. Altså hvor mange kurser 

afholdt i Saviminilerinermut Ilinniarfik og Jern og Metalskolen. 

2004 altså bygdeforbrændingskurser , der har ikke været noget af det. Også i 2005 og 2006. 

Med hensyn til farligt gods har der ikke været nogen kurser i 2005, har der været 42, der har 

deltaget i disse kursus og i 2006 har der været 8 der deltog i Jern og Metalskolen. 

Og så motorlære 2004 30, 2005 13, 2006 25. Og så bygdesmede, det er en meget ny uddannelse, 

det var der ikke noget af. Og så er det så bygge-, og anlægsskolen i Sisimiut med hensyn 

til bygdekurserne, det ville jeg lige ridse op i hurtig rækkefølge. 2004 malerkursus ingen, 

2005 20 malerkursister, 2006 20 og i år indtil dato har der været 14 ansøgninger. 

Som vi allerede har fra Landsstyret, så vil vi selvfølgelig gerne se med hensyn til Piareersarfiit 

og udbygningen af disse, at de eksisterende uddannelsesmuligheder skal kunne udnyttes i 

kommunerne, og det er meget vigtigt for befolkningen at skulle kende disse muligheder, altså 

hvor man ligesom skal være med i udviklingen. 

31

Og Piareersarfiit er jo tilpasset til at kunne varetage sådanne kurser. For ikke så længe siden, 

dengang da jeg var landsstyremedlem for råstoffer og industri, så var jeg i Atammik, her er 

det et ønske, at en foreløbig af en fabrik, der er opstartet på stedet for foreløbig 30 år, at de 

føler, at de er sat udenfor. Netop fordi denne følelse skal elimineres, så har vi udmeldt det, at 

vi allerede, at vi først er lige begyndt. Altså det drejer sig om 30 år, så der ville være en indkøringsperiode 

for hvad angår bygdebefolkningen. Derfor har vi lavet en kampagne om, at 

bygdebefolkningen har mulighed for at være med i denne produktion og deres muligheder for 

at bliver oplært. 

Uanset om vi er kommuner eller om vi er landstingsmedlemmer, det er de forhold, som vi 

skal være opmærksomme på, fordi forslagsstilleren vil gerne se de initiativer, at de er allerede 

er igangsat, og det er mange. Derfor vil jeg endnu engang sige tak til partiordførerne. Hvad 

angår de videre specifikke spørgsmål, uden at jeg siger noget forkert, så ville jeg hellere besvare 

dem skriftligt. 

Tak. 


Vi siger tak til landsstyremedlemmet for erhverv, arbejdsmarked og erhvervsuddannelser. Og 

den næste er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. 


Ja tak. 

Det er ærgerligt her, at flertallet ikke støtter forslaget. Men jeg finder det og siger siger tak til 

Landsstyret som noget attraktivt at man på kursusområdet, så skal man prøve på at opnå et 

større samarbejde med Piareersarfiit, således at man har en mere kontinuerlig forløb. Og dette 

er i fuld tråd med vores udmeldinger fra Inuit Ataqatigiit, fordi bygdebefolkningen skal også 

være med til at opkvalificering på uddannelsessiden, således at de ved deres kurser, at når de 

får bedre evner, så har de også bedre livsforløb. Og det er også nogen forbedringer. Derfor 

skal vi med spænding følge med om hvordan Landsstyret kan kunne takle denne koordinationsindsats 

og kunne have et samarbejde omkring allerede eksisterende kursustilbud, og hvordan 

deres ordning ville være. 


Vi siger tak til Juliane Henningsen og da der ikke er flere, der har markeret sig, så skal vi være 

færdige med dette dagsordenspunkts behandling. 

Og det er punkt 71, det der vedrøre uddannelse til bygdetekniker. Og fra Landsstyret så er det 

udover Siumut og Atassut der gav afslag for den. Så er det Siumut, Demokraterne og løsgænger, 

der ønsker at sagen sendes til videre i udvalg. Og dermed overgår den til andenbehandling 

i sin foreliggende form. 

Vi går videre til næste dagsordenspunkt. 

Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret til at arbejde for, at kræftpatienter 

der ikke længere kan behandles fremover kan blive henvist til eksperimental behandling i 

Danmark og at sundhedsvæsenet i den forbindelse skal tilbyde, at betale for rejse, ophold og 

kostudgifter. 

Og her der det Atassuts Landstingsgruppe der har stillet forslaget og det er Godmand Rasmussen, 

der skal fremlægge. 

32



Forslag til Landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret til at arbejde for, at kræftpatienter 

der ikke længere kan behandles fremover kan blive henvist til eksperimental 

behandling i Danmark og at sundhedsvæsenet i den forbindelse skal tilbyde, at betale 

for rejse, ophold og kostudgifter. 

(Atassuts Landstingsgruppe) 

Mødeleder: Vittus Mikaelsen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. 

Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut. 

Der er, her i landet, på politisk plan, såvel som på sundhedsfagligt plan intentioner om at servicere 

befolkningen så optimal som muligt, men på trods af dette dør der adskillige mennesker 

hvert år som konsekvens af at de ikke længere kan blive behandlet. 

Der er heldigvis tiltag for sundhedsmæssig servicering af befolkningen, blandt andet ved at 

samarbejdet med det danske sundhedsvæsen løbende bliver udviklet, vi mener i Atassut at den 

del af befolkningen der er ramt af kræft og som ikke længere kan behandles af det grønlandske 

sundhedsvæsen bør have mulighed for at kunne blive tilbudt eksperimentel behandling i 

Danmark. 

Der er i de senere år i Danmark, både på offentlige og på private hospitaler, blevet udviklet 

gratis eksperimentel kræftbehandlingstilbud for de patienter der er ikke længere kan blive 

behandlet på almindelig vis, og vi er vidende om at befolkningen har taget godt imod det tilbud. 

På trods af at Embedslægen i Grønland hvert år fremkommer med årsberetninger om sundhedsvæsenets 

arbejde, er der ikke nye tal på hvor mange patienter der dør årligt på grund af 

uhelbredelig kræft, da der åbenbart, fra sundhedsstyrelsens side, ikke er blevet leveret oplysninger. 

Men det kan ses i Embedslægens årsberetning for 2003, at der i 2000 har været 117 dødstilfælde 

som følger af kræft, hvoraf 51 af dem var kvinder og 66 af dem mænd. 

Da eksperimentel kræftbehandling har vist sig som en mulighed for at kunne bibeholde livet 

for flere patienter, mener vi i Atassut at der for den grønlandske befolkning bør være behandlingstilbud 

til eksperimentel kræftbehandling i Danmark. 

Vi skal understrege at Sundhedsministeriet har vedtaget at eksperimentel kræftbehandling 

skal være et gratis tilbud i Danmark, og såfremt der indgås aftale om benyttelse af ordningen 

fra Grønland, vil udgifterne være rejser mellem Grønland og Danmark samt udgifter for kost 

og logi under opholdet i Danmark. 

Med disse ord fremkommer vi hermed fra Atassut med forslag til Landstingsbeslutning om at 

pålægge Landsstyret til at arbejde for at kræftpatienter, der ikke længere kan behandles, fremover 

kan blive henvist til eksperimentel behandling i Danmark, og at sundhedsvæsenet i den 

forbindelse skal tilbyde at betale for rejse, ophold og kostudgifterne. 


Vi siger tak til forslagsstiller Godmand Rasmussen, Atassut og nu er det landsstyremedlemmet 

for sundhed og miljø med en besvarelse. 

Agathe Fontain, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit. 

33

Landstingsmedlemmerne Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Kristian Jeremiassen, Thomas 

Kristensen og Godmand Rasmussen foreslår, at Landsstyret arbejder for, at kræftpatienter, 

der ikke længere kan behandles, fremover kan blive henvist til eksperimentel behandling i 

Danmark, og at sundhedsvæsenet betaler for rejse, ophold og kostudgifterne forbundet hermed. 

Visitationsnævnet har inden for de af Landsstyret fastlagte økonomiske rammer, blandt andet 

til opgave at udarbejde retningslinier for henvisning af patienter til undersøgelse og behandling 

uden for distriktet, hvor patienterne bor. Ifølge disse retningslinier kan der ikke henvises 

til eksperimentel behandling, da der ikke foreligger en gennemtestet og veldokumenteret 

virkning af den pågældende behandling. 

Der er flere forhold, man skal være klar over, når det drejer sig om eksperimentelle behandlinger. 

For det første indebærer det, at der er tale om en protokolbehandling, altså et forsøg, 

og således ved man ikke, om behandlingerne overhovedet virker efter hensigten, om en eventuel 

effekt holder, og i givet fald, hvor længe. 

Eksperimentet kan også være behæftet med nogle bivirkninger, som er uønskede, og i værste 

fald kan være direkte skadelige. Her ud over gennemføres sådanne eksperimentelle behandlinger 

efter en ganske bestemt fastlagt protokol, hvor patienten kan risikere at få et snydestof, 

dvs. en uvirksom medicin frem for det ægte lægemiddel, der er under afprøvning. Dette er et 

led i det opstillede forsøg, da der skal være en gruppe patienter, de eksperimentelle patienter 

skal kunne sammenlignes med. 

Selv om den eksperimentelle behandling er gratis vil der fortsat være store udgifter for sundhedsvæsenet, 

og oven i købet til en behandling, hvor man ikke ved, om den virker eller ej. 

Desuden skal man være klar over, at der, udover selve den eksperimentelle behandling, også 

vil være et efterbehandlingsforløb, hvor der muligvis skal betales for medicinen. 

Udover eksperimentel kræftbehandling findes der eksperimentel behandling indenfor en lang 

række sygdomme. Hvis der åbnes for eksperimentel behandling indenfor kræftområdet, så vil 

det blive vanskeligt at afvise, at der også skal åbnes op for eksperimentel behandling indenfor 

andre områder. 

De økonomiske konsekvenser ved at indføre eksperimentel kræftbehandling indenfor sundhedsvæsenet 

kan kun beregnes skønsmæssigt, men man kan opstille et tænkt eksempel for en 

enkelt patient. Selve eksperimentet tager 3 måneder, hvor patienten må opholde sig permanent 

i Danmark. Herefter kommer der et efterbehandlingsforløb på 9 måneder. 

Da Det grønlandske Patienthjem allerede er nødsaget til at indkvartere patienter på hoteller 

grundet kapacitetsproblemer, så vil det være nødvendigt at indkvartere de nye patienter på 

hotel. De daglige udgifter til ophold, kost og lokal transport andrager lavt sat ca. 1.000 kr. De 

samlede udgifter til selve den eksperimentelle behandling andrager med rejsen fra Grønland 

derfor ca.105.000 kr. 

Under efterbehandlingen er det ikke nødvendigt, at patienten opholder sig permanent i Danmark, 

men patienten skal til Danmark en gang om måneden, af en uges varighed. Udgifterne 

hertil andrager ca. 189.000 kr. Udgifterne til eksperimentel behandling for en patient andrager 

i dette eksempel ca. 294.000 kr. 

Som sagt er det kun et eksempel, udgiften kan blive langt højere eller lavere, alt efter behandlingsforløbets 

udfald. 

34

Der findes ikke tal for, hvor mange patienter, der årligt kunne komme i betragtning til eksperimentel 

kræftbehandling. Ifølge den seneste udgave af Statistisk Årbog var der i 2001 126 

dødsfald som følge af ondartede svulster. Hvis det antages, at 10 – 15% af disse personer 

kunne været kommet i betragtning til en eksperimentel behandling, betyder det, at 13 – 19 

personer årligt kan tilbydes dette behandlingstilbud. 

Samlet er det derfor umiddelbart forventningen, at indførelse af eksperimentel kræftbehandling 

årligt vil koste sundhedsvæsenet mellem 3.822.000 kr. og 5.586.000 kr. Hertil kommer så 

alle de andre sygdomsområder, der tilbydes eksperimentel behandling til i Danmark. 

Dette er en betydelig merudgift for sundhedsvæsenet for et behandlingstilbud, der for ca. 

halvdelen af patienternes vedkommende ikke er et reelt behandlingstilbud, da de modtager 

uvirksom medicin. Den anden halvdel modtager medicin, der måske virker, men i nogle tilfælde 

faktisk er direkte skadelig. 

Afsættes der midler, skal man være klar over, at udgiften kan blive betydelig. 

Med disse ord anbefaler Landsstyret, at forslaget sendes til behandling i Sundhedsudvalget 

forinden 2. behandlingen. 

Jørgen Wæver Johansen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. 

Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu går vi over til partiernes ordfører, først Vittus Mikaelsen, 

Siumut. 

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. 

Atassut landstingsgruppe har et forslag til Landstingsbeslutning om, at pålægge Landsstyret 

for at arbejde for at kræftpatienter, der ikke længere kan behandles, fremover kan blive henvist 

til eksperimentel behandling i Danmark, og at sundhedsvæsenet i den forbindelse skal 

tilbyde at betale for rejse, ophold og kostudgifter. Det fremsatte forslag tungt og berører mange 

følelsesmæssigt, det vedrører kræftpatienter som ikke længere at kan tilbydes helbredelse 

af lægerne, men i stedet skal tilbydes eksperimentel behandling. Det kan være at eksperimentel 

behandling kan føre til helbredelse, men det kan også have den modsatte effekt, derfor kan 

det være svært at foretage et valg i dette forslag. Vi ønsker alle at vore syge bliver helbred og 

ikke mindst vore kræftsyge. 

Mulighederne for eksperimentel behandling tilbydes allerede i Danmark og i andre lande. Vi 

ved at eksperimentel behandling i Danmark betales fuldt ud af det danske sundhedsministerium, 

vi ved ligeledes at mulighederne for dækning af omkostningen for grønlandske patienter 

ved eksperimentel behandling også er tilstede, men kernen i dette problem ligger i at en grønlandsk 

patient, som bor i Grønland, skal selv dække omkostningerne for rejse og ophold, og 

det er efter vor forståelse kernen i det problem vi skal have løst. 

Der er grund til at støtte forslaget fra Atassut landstingsgruppe, men det er kernen i spørgsmålet 

i denne sag vi skal tage stilling til, der er ifølge Landsstyrets svarnotat flere hensyn der 

skal tages, som også skal tages hensyn til i forbindelse med prioriteringen. I Landsstyrets 

svarnotat kan det ses at man kan ramme den prioritering der er ved den visitation til almindelige 

behandlingstilbud, dette er helt rigtigt, derfor vil spørgsmålet nu være hvorledes vi skal 

prioritere eller om vi skal ændre ved finansieringen af sundhedsområdet. 

Vi må alle konstatere at forslaget har mange konsekvenser, derfor er det svært og betænkeligt 

blot at forkaste forslaget. Derfor vil vi erindre om vort forslag under EM 2006, hvor vi foreslog 

delvis dækning af omkostningerne ved sådanne behandlinger og som desværre ikke fik 

tilslutning i salen, dette forslag vil kunne have åbnet mulighederne for delvis dækning over 

landskassen med et fastlagt procentdel af omkostningerne, dette vil have hjulpet den der søger 

behandlingen, det er ikke for sent endnu, idet forslaget skal igennem en 2. og 3. behandling. 

35

Det er blot for at erindre om dette forslag som desværre ikke fik tilslutning også af forslagsstillerne 

af nærværende forslag. 

Hvis mulighederne for dækning af rejse og opholdsudgifterne i forbindelse med eksperimentel 

behandling ikke kan gennemføres er det værd at overveje det førnævnte forslag, som vil 

lette på det økonomiske område. Grunden til at jeg nævnte at forslaget er værd at nævne er, at 

der ikke er garanti for helbredelse ved eksperimentel behandling, men nogle gange kan det 

lykkes. 

Med hensyn til eksperimentale behandlingsmuligheder for grønlandske patienter skal jeg opfordre 

Landsstyret til at tage kontakt med de danske myndigheder for at undersøge og vurdere 

mulighederne for eksperimentel behandling af grønlandske patienter. 

Der kan remses flere argumenter til dette alvorlige forslag, fra Siumut mener vi at sagen ikke 

bør ende her og skal foreslå at forslaget inden 2. behandlingen videresendes til Landstingets 

Sundhedsudvalg til grundig vurdering. 


Vi siger tak til Vittus Mikaelsen, Siumut og nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og 

efterfølgende Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. 


Samfundet stiller store krav til sundhedsvæsnet; en lille del blandt de ting, som sundhedsvæsnets 

dagligt skal konkurrere med kan nævnes: livstilsygdommene er øgende, behandling af 

folk, evaluering af sundhedsvæsnets struktur, udmøntning af ”Inuuneritta” samt sundhedsvæsnets 

daglige problemer. 

Atassut´s Landstingsmedlemmer tager et problem op, som er velkendt af os alle. Mange folk 

bliver hvert år ramt af folkesygdommen kræft, og mange dør efter at have blive vurderet som 

uhelbredelige. Dette ved vi, at det medfører til en stor sorg for familier og husstande. 

Inuit Ataqatigiit har stor forståelse for den rejste problematik. Der kan ikke stilles spørgsmålstegn 

ved, at ethvert menneske, som blive ramt af en uhelbredelig sygdom, i mange tilfælde tyr 

til muligheder, som kan forlænge livet, og det er der ikke noget mærkeligt ved. 

Gratis eksperimentel behandling startedes efter 2003 i Danmark, og således som forholdene er 

i dag, er dette ikke muligt for folk fra vort land, hvis man da ikke vælger at flytte til Danmark. 

Dette er selvfølgelig tungt for de sygdomsramte og deres familier. Derfor vælger nogle at flytte 

til Danmark med mange ressourcer og menneskelige omkostninger til følge, og dette synes 

Inuit Ataqatigiit ikke er på sin plads. 

Der bliver sat mange spørgsmålstegn ved eksperimentel behandling, og dette bliver også debatteret 

heftigt blandt aktører indenfor sundhedsområdet. Dette er også tilfældet ved fremsættelse 

af dette forslag, og mange spørgsmål, som ønskes besvaret, dukker op: 

For eksempel: 

De økonomiske følger, hvorledes og hvorfra skal der finansieres, hvor mange mennesker skal 

der tages hensyn til under budgetlægningen, skal der prioriteres efter alder, hvilke sygdomme 

skal medinddrages udover kræftsygdomme, kan man forestille sig, at eksperimentel behandling 

fremtidig kan flyttes til vort land etc. 

Selvom der i dette punkt bliver behandlet eksperimentel behandling af kræft, forledes man til 

at overveje, om ikke også der bør åbnes mulighed overfor andre sygdomme. 

36

Inuit Ataqatigiit mener, at forslaget bør vurderes grundigt, idet forslaget i høj grad hidrører 

menneskeliv, sundhed, følelser og hvorledes livet skal leves – det er vigtigt at komme med en 

løsning, hvor vi alle er vor ansvar bevidst. 

En af vejene, som Inuit Ataqatigiit mener bør overvejes, er at Landsstyremedlemmet og 

Danmarks Sundhedsminister drøfter problematikken, og fremkommer med løsningsforslag. 

Der er al for store forskelle i forhold til vilkår og muligheder i rigsfællesskabets forskellige 

områder. Forholdene omkring livsvilkår bør forbedres overfor de folk, som af egen fri vilje og 

med store omkostninger til følge bestemmer sig for eksperimentel behandling. 

For eksempel fremfører Landsstyret i deres svarnotat, at de økonomiske konsekvenser skønsmæssigt 

kan blive meget høje. 

Et andet spørgsmål, som er yderst væsentligt, er grundlæggende for eksperimentel behandling, 

som er behandling med medicin, som måske virker og medicin, som ikke virker. På denne 

måde afklares effekten af medicinen, og kan dokumenteres. Disse spørgsmål bør vurderes 

grundigt, og det er spørgsmålet i hvor stor grad, vi skal kunne forsvare dette og de eventuelle 

negative konsekvenser. 

Inuit Ataqatigiit har grundlæggende forståelse for forslaget og vurderer, at der skal ske en 

grundig undersøgelse af forslaget, men i den sammenhæng finder vi det ønskeligt, at andenbehandlingen 

af forslaget sker til efteråret, og vi vil anbefale at videregive behandlingen til 

Landstingets Sundhedsudvalg før andenbehandlingen. 


Vi siger tak til Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne 

og efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. 

Astrid Fleischer Rex, Demokraternes ordfører. 

Demokraterne har følgende kommentarer til forslaget. 

I dag kan man ikke henvises til eksperimentel behandling. Grunden til det er, at man kun kan 

henvise til de behandlinger, som er gennemtestet og veldokumenteret. 

Atassuts Landstingsgruppes forslag dækker eksperimentel behandling af kræftpatienter i 

Danmark og ikke i udlandet. 

Det undrer Demokraterne, at såfremt kræftsyge må være med til eksperimentel behandling, 

hvorfor skal man så ikke have mulighed for at være med til eksperimentel behandling, når 

man har andre livstruende sygdomme? 

Demokraterne mener derfor, at dette meget vigtige forslag skal ses under alle livstruende sygdomme 

og ikke kun ved en enkelt livstruende sygdom. 

Demokraterne er bekendt med, at der er mulighed for gratis eksperimentel behandling i Danmark, 

men det er jo ikke ensbetydende med, at det er gratis for os, som bor i Grønland. Udover 

selve behandlingen er der både kost, logi og flere billetter over Atlanten, der skal betales, 

for at være med til den eksperimentelle behandling. 

Når vores sundhedsvæsens midler er så begrænsede, så er det nærliggende at spørge om: 

1. Hvilke sygdomme skal have førsteret til eksperimentel behandling? 

2. Hvilke grupper har førsteret til behandling; børn eller gamle? 

3. Hvor i sundhedsvæsenets budget skal pengene hentes? 

37

Der er mange andre vigtige spørgsmål, som ligeledes skal afdækkes før man kan tage stilling 

til forslaget. 

Derfor er det nødvendigt med en prioriteringsliste over behandlingerne. 

Med disse ord henviser Demokraterne forslaget til viderebehandling i Landstingets sundhedsudvalg 

til grundig belysning. 


Vi siger tak til Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne og nu er det Emilie Olsen, Atassut og 

efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 


Fra ATASSUT skal vi understrege, at det for os er en yderst vigtig mærkesag, at personer 

med uhelbredelige sygdomme der kan have døden til følge sikres den bedste behandling fra 

sundhedsvæsenet som overhovedet muligt. 

Blandt sygdomme der kan have døden til følge, er kræftsygdommen et af de hyppigere af 

slagsen. Indtil for ikke så forfærdelig mange år siden, har folk der har fået konstateret uhelbredelig 

kræft, blot måtte vente på at døden skulle indtræffe. 

Der sker dog heldigvis meget indenfor udviklingen af behandlingsmetoder, udvikling af nye 

behandlingsmetoder er oven i købet blevet så fremskreden, at endnu ikke godkendte behandlingsmetoder 

nu kan tilbydes patienter som eksperimentel behandling, og ordningen har allerede 

været til stor gavn for nogen fra Grønland, hvor behandlingen allerede har været livsforlængende. 

Ligesom vi fra ATASSUT i vort forslag allerede har frembragt, så tilbyder sundhedsvæsenet 

indenfor det offentlige samt private i Danmark eksperimentiel behandling til patienter der 

ellers har fået konstateret uhelbredelig kræft, og det er vist kendt at denne mulighed benyttes 

allerede af patienter fra Grønland. 

I forbindelse med behandling af vort forslag, har vi haft kontakt til Rigshospitalet, hvor grønlandske 

patienter med kræft eller andet sygdom sendes til behandling, der fik vi oplyst at 

mange kommer til Rigshospitalet til kræftbehandling og ud af disse kræftpatienter der har fået 

konstateret uhelbredelig kræft, har man estimeret at der på års basis i gennemsnittet vil være 

fem patienter der ville have behov for eksperimentiel kræftbehandling. 

Derfor mener vi ikke i ATASSUT, at der er grund til at bekymre sig om at vores forslag vil 

medføre større meromkostninger til sundhedsvæsenet. Vi skal ligeledes fra ATASSUT understrege, 

at vores forslag ikke vedrører andre eksperimentielle behandlingstilbud, end de behandlingstilbud 

der gives til patienter der har fået konstateret uhelbredelig kræft. 

Fra ATASSUT håber vi, at partierne ikke bare vil stoppe ved de meromkostninger som 

Landsstyret i sit svarnotat påpeger, men at partierne i Landstinget vil samarbejde med os, om 

forslaget og arbejde for at opklare mulighederne for Grønland kan stå for de nævnte omkostninger 

i forslaget. 

På den måde kan vi være med til at sikre, at kræftpatienter der opgives at give behandling, 

kan få muligheden for at indgå i eksperimentiel behandling der er livsforlængende, fremfor at 

de blot skal afvente at dødens indtruffen. 

Med disse ord skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til Landstingsbeslutning om at pålægge 

Landsstyret til at arbejde for at kræftpatienter, der ikke længere kan behandles, fremover 

kan blive henvist til eksperimentel behandling i Danmark, og at sundhedsvæsenet i den for- 

38

indelse skal tilbyde at betale for rejse, ophold og kostudgifterne til godkendelse samt at forslaget 

sendes til behandling i Landstingets sundhedsudvalg. 


Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat 

og efterfølgende på forslagsstillernes vegne Godmand Rasmussen, Atassut. 


Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat kommentere Atassuts Landstingsmedlemmers 

interessante forslag således. 

Vi vil først gerne minde om fra Kattusseqatigiit Partiiat flere ting i debatten om kræftpatienter, 

idet kræftramte for det meste ikke kun døjer med sygdommen, for ved siden af sygdommen 

rammes familiemæssige anliggender betydeligt, ikke mindst hvad deres økonomi angår. 

Arbejdsmæssige, udgiftsposter, når den sygdomsramte er nødsaget til at rejse, hvilket for det 

meste er tilfældet; hvad angår ledsagelse af familie, for det meste omkring logi i Danmark, 

vedrørende kost og dagpenge, og alt andet der ikke bør bebyrdes patienten bliver pålagt den 

sygdomsramte, med grusomme konsekvenser for patienten og familien. 

Derfor skal vi fra Kattusseqatigiit Partiiat kræve igen; at der snarest skal arbejdes på udredning 

af de dårlige forhold der er for alvorlige sygdomsramte, der er nødsaget til at forlade 

familien for at få behandling. 

Samt mener vi også at der bør søges muligheder for behandling i udlandet f. eks. i Tyskland 

eller andre steder, af kræftpatienter, selv hvis de er diagnoseret for uhelbredelige i Grønland. 

Derfor mener vi at der er betænkeligheder i at patienter bliver diagnoseret for uhelbredelige 

uden videre ligeledes med forslaget om at disse personer kan udsættes som forsøgspersoner i 

deres sidste tid i livet. 

Derfor er vi mere for, at der først rettes op på de problemer patienter døjer med. 

Med således bemærkning indstiller jeg sagen til diskussion i sundheds udvalg inden 

2.behandling. 


Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat og nu er det Godmand Rasmussen, 

Atassut på forslagsstillernes vegne med uddybende bemærkninger. 

Og jeg skal gøre opmærksom på, at samtlige partiers ordførere samt Landsstyret henviser forslaget 

til sundhedsudvalget inden andenbehandlingen. 


Først vil jeg inderligt takke for partiernes bemærkninger især Siumuts bemærkning, har jeg 

lagt mærke til, også fordi det også berører følelserne, det kan vi ikke komme udenom. 

Men jeg vil gerne sige tak til samtlige partier og formanden har allerede sagt, at vi ikke kan 

komme udenom, at punktet bliver sendt videre til udvalgsbehandling. 

Med hensyn til Landsstyrets besvarelse, så kan jeg blot nævne, at jeg er skuffet. De siger, at 

eksperimental behandling kan have bivirkning og i værste fald ingen virkning have. Og jeg vil 

gerne henvise til AG som udkom for et par dage siden, hvor de også kom med nogle uddybende 

bemærkninger herom. 

39

Og de siger også ganske klar i Siumut, hvor Atassut også kom ind på, at disse udtalelser som I 

har fået, så er sundhedsudvalget også velkommen til at hente denne udtalelse, vi har fået indhentet 

fra Danmark. 

Vi har fået at vide, at det er 5 personer som kan komme på tale til at komme på eksperimental 

behandling i Danmark. Og det ville så selvfølgelig kunne få følger. 

Som Demokraternes ordfører Astrid Fleischer Rex var inde på, så finder hun det betænkeligt, 

at det kun er kræftsyge, der skal få denne mulighed. Ja det er korrekt, det har vi taget som 

specielt indenfor kræftsygdommen, og såfremt det lykkedes, så vil vi ikke være tilbageholdende 

for at inddrage andre sygdomme. 

Og jeg vil lige vende tilbage til Landsstyrets besvarelse. Hvor det kun kan få en negativ følgevirkning. 

Og så kan jeg spørge mig selv, når jeg fra en læge får at vide, at jeg uhelbredelig 

syge og jeg ikke kan få hjælp enten i Grønland eller i Danmark, men såfremt jeg får et tilbud 

om, at jeg kan få en livsforlængende behandling og bliver spurgt om jeg vil indgå i en eksperimental 

behandling, og såfremt at jeg ikke kan få hjælp andre steder, hvad ville jeg så vælge? 

Såfremt jeg kan set et lys i mit liv, det ville jeg selvfølgelig pege på. 

Og der er allerede fremkommet eksempler på sådanne ting, hvor folk ikke længere kan få 

hjælp fra sundhedsvæsenet og i Danmark, og vedkommende er blevet så frisk, at vedkommende 

er begyndt at arbejde igen. Og det har vi på tryk. Og selv infektion i blodet er ved at gå 

helt væk. Og vedkommende har så fortalt, at jeg var ellers blevet opgivet, og nu føler jeg mig 

næsten helt rask nu, da marts måned næsten er gået. Og selvom Landsstyret her, at de så kan 

have en omvendt virkning. Men når vi kan se en mulighed, så kan vi ikke holde os tilbage på 

det. Vi vil jo gerne leve så længe vi kan. Og det ville være helt anderledes, når det er en helt 

uhelbredelig sygdom, så er det noget helt andet. Men jeg håber, at det stykke papir som blev 

vist vil gerne have, bliver omdelt til tingets medlemmer. 

Men de at kunne få et tilbud så længe det er livsforlængende, den første mulighed er jo en 

eksperimental behandling. Her for leden, der fik jeg en opringning fra en der var blevet sendt 

af sted for at komme på kemobehandling i Danmark. Også fordi han sagde, at det var noget, 

som han synes var støtteværdi og fordi vedkommende person var ellers opgivet for et par år 

siden, og vedkommende lever i bedste velgående på nuværende tidspunkt. Det er jo glædeligt, 

at høre sådanne eksempler. 

Og så vil jeg gerne orientere om noget, som jeg har læst om i en bog. Der var engang en officer, 

der under en tale til sine soldater, der sagde, og uanset om få en ladt pistol foran brystet, 

så er der stadigvæk håb, så længe du trækker vejret. Og det gælder også for de syge. Vi vil 

gerne livet, vi vil ikke give op og udnytte de ny muligheder man opfinder. Dem skal vi udnytte. 

Og så vil jeg gerne sige til de meldinger som partierne er kommet frem med, også fordi de er 

indholdsrige og vi møder jo mange grønlændere der rammes af kræft, og uanset hvem det er, 

så bliver vi alle sammen følelsesmæssigt ramt. Og såfremt vi alle sammen hjælpes ad, og er 

med til at løfte opgaven, så tror jeg godt, at vi kan vende det i den positive retning. 

Vi høre altid problemer fra sundhedsvæsenet, de økonomiske problemer med meget mere. 

Men lad os spørge, skal vi hele tiden prøve på, at holde os tilbage til det, er der ikke for mange 

ting, som vi blot acceptere som tingenes tilstand. Selvfølgelig er der stor personaleudskiftning, 

hvad kan arbejdsgiverne eventuelt tænke om, eller hvilke tanker gør de sig om det? Når 

man finder nye udveje, så koster det jo også selvfølgelig noget for samfundet. 

40

Og jeg ikke kommentere partiernes ordførere yderligere, men vi er også meget berørt den store 

støtte… 

…fra samtlige partier. Og det er vi berørte af, det må vi indrømme. 

Og Kattusseqatigiit Partiiat sagde i deres oplæg, at man finder det betænkeligt, at nogle patienter 

bliver diagnosticeret som uhelbredeligt sygdomme, uden at man eventuelt kan gøre noget 

ved det. 

Men vi ved jo, at vi ikke lever evigt, men såfremt der er mulighed for behandling. Der sker jo 

en global udvikling også indenfor medicin, og dem skal vi også kunne gøre nytte af. Nu har vi 

taget kræftbehandlingen op, og det synes jeg er blevet positivt taget partierne. 

Men såfremt man også ville inddrage andre uhelbredelige sygdomme, så ville vi også være 

åbne over for det. 

Og jeg vil også gerne sige tak til andre medlemmer fra Atassut, fordi vi har taget det op, og 

jeg vil også takke for vores ordfører, fordi hun også kommer med realia og dermed også har 

oplyst om det. Og det håber jeg, at man også ville gøre brug af i det videre arbejde. 

Og jeg håber så også, at vi alle sammen ville være med til at løfte problemet op, således at vi 

kan finde den bedst mulige behandlingstilbud for alle syge. Og jeg håber, at vi alle sammen 

står sammen og ikke går hver sin vej. Vi kan stå sammen om at bekæmpe den sygdom, som 

rammer så mange familier på en tragisk måde. 

Jeg har gode beviser for, at såfremt de har styret hele sundhedsvæsenet, så ville jeg lave nogle 

radikale ændringer. Der er patienter der er blevet glemt i Grønland. 

Jeg stopper her nu, da formanden har rejst sig. 


Vi siger tak til ordføreren på vegne af forslagsstillerne Godmand Rasmussen, Atassut og nu 

er det landsstyremedlemmet for sundhed og miljø Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. 


Det vi snakker om, er en alvorlig og det føler vi alle sammen er. Og derfor mener jeg, at vi i 

forbindelse med behandling af dette nærværende punkt, at vi i vores politiske arbejde som 

politikere, så er det noget som vil blive afprøvet for os. I forbindelse med vores politiske prioritering, 

hvor vigtigt det er i sådanne sager. 

Og med hensyn til partiordførerne siger jeg tak. Jeg mener også at mange har god forståelse 

for Landsstyrets besvarelse og kommer med deres egne besvarelser. 

Og med hensyn til Siumuts ordfører, og her er det også meget klart som Siumut i sin prioritering 

tydeliggjorde, at vi skal lave en prioritering. Og de har også forståelse vore følelsesmæssigt 

man bliver ramt af dette nævnte forslag. 

Og i forbindelse med prioritering af økonomien, og de midler, der er afsat i sundhedsvæsenet, 

det ville jo blive berørt i et meget stort omfang. Og Siumut har så stor forståelse for de. 

Og Siumut kom også ind på, og kom ind på deres tidligere forslag med hensyn til delvis betaling 

af en behandling og kom ind på det. Men hertil skal jeg sige, at man i vores besvarelse til 

dette forslag og selvfølgelig med Siumuts forslag, og hvis det også blev godkendt, så vil det 

også have en indflydelse på sundhedsvæsenets prioritering. Og i vores prioritering i sund- 

41

hedsvæsenet, så ville det også koste nogen midler, og det er også noget, vi skal huske på i 

forbindelse med at man kom ind på dette forslag. 

At man skal rette henvendelse til regeringen i Danmark, det er så et ønske fra Siumut og fra 

Inuit Ataqatigiit. Selvfølgelig ved den sidste rejse, så har jeg ikke kunnet møde den danske 

sundhedsminister af en vigtig grund, men selvfølgelig hvis jeg får et sådant pålæg fra Landstinget, 

så er jeg parat til at have en samtale med vedkommende. Og til det kommende møde 

her i foråret, så er det nærliggende, og så må I også regne med, at jeg fremlægger denne problematik 

over for vedkommende. 

I Inuit Ataqatigiits besvarelse og fik tydeliggjort og præciseret om hvor store krav der stilles 

over for sundhedsvæsenet og hvilke livsstilssygdomme og hvor meget, det er i fremgang. Og 

hvor bekosteligt det kan være for samfundet. Det blev også præciseret her. Fordi udgifterne 

stadig er stigende i sundhedsvæsenet med hensyn til behandling af de mange livsstilssygdomme, 

der fremkommer. Fordi man vil have behov for flere øgede bevillinger. Og dertil har 

Inuit Ataqatigiit haft en meget god forståelse. 

Og Inuit Ataqatigiit sagde også korrekt, at en person selvfølgelig, jeg mener at samtlige partier 

har også fået præciseret, at dem der bliver ramt, de efterløser altid sådanne muligheder med 

hensyn til behandling. Dette ville vi alle sammen prøve på at gøre, hvis vi bliver ramt sådan. 

Så vil vi altid uværgeligt søge behandlingsmuligheder. 

Og i Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg så er der også flere ting, de gerne ville have oplyst om 

hvilken prioritering der ville være, hvis man tog en sådan sag. Skal vi tage børn som det vigtigste 

eller de ældre eller hvordan skal prioriteringen være, hvis vi tog en sådan beslutning 

omkring dette forslag. Jeg mener, at dette ville blive seriøst vurderet i forbindelse med udvalgsbehandlingen. 

Og fra Inuit Ataqatigiit omkring vores besvarelse fra Landsstyret har de også haft en god forståelse 

for det. Fordi med en sådan eksperimental behandling, det er ikke sådan, at der er tale 

om et eksperiment, så skal man være rask. Det er et eksperiment, vi ved ikke om det er gavnligt 

eller ikke gavnligt. 

Det sker mange forskellige eksperimenter, og der er også nogen af dem, der er gavnlige. Der 

er også nogen eksperimenter, der direkte er skadelige, det er også derfor at eksperimenter er et 

alvorligt og historierne hvis man gentager disse eksperimenter og snakker om dette, og får 

dem undersøgt. Gad vide hvor mange der er så blevet direkte skadet af en sådan eksperiment. 

Derfor med hensyn til den gode forståelse på det område, det er jeg overbevist om, at i forbindelse 

med videre behandling i udvalget, de så ville blive vurderet. Også fordi de selv udtalte, 

at dette bør vurderes. 

Og i forbindelse med et sådant eksperiment og om vi kan forsvare den med hensyn til de dårlige 

konsekvenser, det er også noget, der skal medtaget i vurdering. Det er også udmeldingen 

fra Inuit Ataqatigiit. Og det er næsten nærliggende besvarelse fra Demokraterne om hvordan 

prioriteringen skal ske med hensyn til Demokraternes udmelding. 

Jeg mener også, at det er meget vigtigt hvordan prioritering kan komme til at se ud, fordi prioritering 

og hvor vigtigt det er i forbindelse med at vi skal lave en prioritering, det er jo meget 

vigtigt. 

Og med hensyn Atassuts besvarelse til deres eget forslag. Så skriver de som for eksempel, at 

sådanne behandlingsformer der endnu ikke er blevet godkendt, at de så kan blive tilrettelagt 

som eksperimentale, hvor man blandt andet med hensyn til, at det også giver mulighed for, at 

man kan bibeholde livet. Og med hensyn til grønlandske personale, der er også gode forhåb- 

42

ninger til at de kan have sådanne resultater. Men vi kan jo ikke sige noget som helst om, det 

ikke kan være gavnligt så længe eksperimentet er tilendebragt. Det kan jo have mange forskellige 

resultater. 

Og Atassut kom også ind på, at de har haft kontaktundersøgelse til Rigshospitalet og henvist 

til den, og om de har så har været på AG's forside. Selvfølgelig overlægerne, der har med sådanne 

eksperimenter at gøre på Rigshospitalet, de kommer med sådanne tilbud. Her vil jeg 

også sige, at Atassut ad den direkte kommandovej, hvis de havde haft undersøgt i direktoratet, 

så ville de have fået oplyst, at der ikke kun er tale om 5 patienter, fordi det er Rigshospitalets 

overlæger der fremkommer med deres egen viden. Denne overlæge ved ikke, at vi også har 

kræftbehandling på Dr. Ingrids Hospital, disse ville også blive inddraget, hvis vi godtager 

dette. 

Og derfor at man snakker om 5 patienter, det ville ikke være tale. Der er minimum flere der 

kan skannes, og vi ved også hvor udbredt kræft er, og derfor ville der også være flere end disse 

patienter, der blev nævnt. 

Og fra Direktoratet og fra Atassut og at vi så retter henvendelse til de forskellige partier, om 

vi så vil lave nogen undersøgelser og få dem anmodet. Jeg mener ikke, at det er den vej vi 

skal bruge. Det er mest hensigtsmæssigt hvis man ville få nogen oplysninger, så skal man 

igennem det offentlige kanaler til direktoraterne, og de ville så have mere faktuelle resultater, 

hvis man gør sådan. 

Og med hensyn til at det ville medfører mange nye omkostninger, og det vi har nævnt fra 

sundhedsvæsenet, så sagde Atassut, at det er ikke noget man skal være bange for. Jeg mener, 

at hvis man har konstateret med hensyn til de omkostninger og hvor mange det så kan være, 

fordi de tal vi fremkom med i forbindelse med eksperimentelt, det er noget vi skønsmæssigt 

har fremsat. Og hvor meget det ville koste omkring eksperimentel behandling af ca. 20 personer. 

Derfor er det også meget meningsfuldt, at man snakker ud fra de reelle tal. Fordi man 

derigennem skal bruge disse korrekte tal med hensyn til at komme med et rigtigt skøn. 

Og så kom det i Atassuts udmelding, at det er en mulighed, at man skal sikre liver i forbindelse 

med, at man er gennem en eksperimentel behandling. Der skal jeg blot gentage, at så længe 

der er eksperimentelle behandlinger, så kan man ikke sikre om de er gavnlige, så længe eksperimentet 

ikke er færdige. Det kan også være, at der er nogen får et godt liv efter eksperimentet. 

Men de kan også have en anden konsekvens for andre personer. Det er det vi ikke er 

vidende om. 

Heldigvis sker der jo eksperimenter og heldigvis gennemføres der forsøg, og der er flere forskellige 

medicin der fremsættes til behandling. Sådanne forsøg eller eksperimenter med hensyn 

til medicin, og så kan de hurtigere og bedre medicin man også kan få. Som eksempel kan 

vi sige, at der gennemføres forsøg med medicin, det er gavnligt, ved at man kan bruge hash 

som kræftpatienter, således at de får formindsket deres smerter. Og på baggrund af sådanne 

eksperimenter, så har man sådanne tilsvarende medicin, der bruges af disse kræftpatienter. 

Det er også derfor at eksperimenterne skal være realistiske og have et godt resultat. Det er 

meget ønskeligt. 

Og så med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat siger jeg tak for de bemærkninger der faldt, fordi 

det er helt korrekt og fik forklaret, at i dag, der bliver de patienter der er syge, og de bliver 

nødsaget til at sendes, og hvilke vilkår og forhold det er. De kom her og sagde, at hvis og såfremt 

vi havde flere øgede midler i sundhedsvæsenet, så kan vi ellers udføre flere opgaver. 

Men vi alle sammen i Landstinget og Landsstyret er vidende om, at det er indenfor de økonomiske 

ramme, vi skal udføre disse. 

43

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiat og alene kom med en meget klar prioritering. Det 

ville jeg sige tak for. Jeg mener, at man kan bruge den ”at du er den eneste mand, der har 

fremlagt og påvist og har konstateret med hensyn til prioritering, at indenfor sundhedsvæsenet 

og så de udgifter og de økonomiske rammer vi har og hvordan så er”. 

Med hensyn til at man kan gennemføre forsøg eller eksperimentel, det gennemføres meget 

omfattende og meget hurtigt. Og der er også flere eksperimentelle initiativer i Danmark, der 

bliver flere og flere. Som for eksempel de eksperimenter der gennemføres i Danmark, har det 

været 300 i 2003 og så er det 444 i 2004, og er kommet op på 798 i 2005. Ja, så hurtigt gennemføres 

der eksperimenter og derfor må man så også regne med, at hvis vi godkender dette, 

så vil der være tale om mange midler der ville være behov indenfor sundhedsvæsenet. Det er 

jo meget meget vigtigt i forbindelse med prioritering indenfor sundhedsvæsenet. 

Og det økonomiske rammer, der er lavet et loft for dem, og man skal ikke komme med yderligere 

midler. Og vi må så huske på, at i forbindelse med inflation altså stigning af omkostninger 

og løn, og at vores udgifter siger hurtigere end inflationen, og derfor med hensyn til de 

omkostninger, der er behov for i samfundet, det bliver allerede udhulet af disse. Og derudover 

så i forbindelse med fornyelse af medicin, så har vi også meget stigende udgifter. Derfor er 

der tale om meget alvorlig sag. 

Vi må derfor også huske på, at vores udgifter som allerede er indenfor den økonomiske ramme, 

og hvis vi skal tilføre flere omkostninger, så er det jo de opgaver som vi allerede udfører, 

dem må vi formindske med samme antal med det der tilføres. 

Og her med forslaget, så ville det koste omkring 10 millioner kroner, og så må vi formindske, 

fratage opgaver med samme midler. Og derfor i forbindelse med behandlinger og prioriteringer 

i udvalget, så er det ønskeligt, at sige, hvad er det så for nogen opgaver, der skal fratages. 

Skal vi fjerne dem der får knæoperationer, skal vi stoppe og fjerne andre der bliver behandlet, 

som vi allerede udfører? Selvom vi i dag ønsker, at vi skal få forbedret vores service. 

Derfor er der tale om et meget meget alvorligt emne også i forbindelse med udvalgsbehandling. 

Og der er jo tale om en meget alvorlig sag. Og så med hensyn til de omkostninger vi har 

i Grønland, og her er det jo så Grønlands økonomi, der sætter en begrænsning. Fordi det er 

Grønlands økonomi der kan afgive til sundhedsvæsenet. Det er det vi udfører og på baggrund 

af det. 

Tak. 


Vi siger tak til landsstyremedlemmet og nu er det Emilie Olsen, Atassut og efterfølgende 

Godmand Rasmussen, Atassut. 


Tak. 

Man plejer at sige, at vi ikke skal komme væk fra den overskrift vi debattere. Og man skal 

forstå, hvad det er vi taler om, og det er dem der ikke længere behandles for kræftpatient, der 

her er tale om. Og det er dem vi har taget op. 

Og at man så også kommer ind på en masse ting, det kan man selvfølgelig gøre. Jeg ved godt, 

at de også skal behandles i udvalget. Og derfor må vi diskutere det, der er tale om, det er de 

uhelbredeligt kræftsyge vi her taler om. 

Det at vi har indhentet oplysninger i Danmark, og der undre jeg mig så over, hvor hun undre 

sig over, hvorfor vi ikke har brugt de officielle veje. Og årsagen til at vi har hentet oplysninger 

at det eksperimentelle behandling findes i Danmark. Og at man så siger, at man ikke læn- 

44

gere behandler 19 patienter, det kan godt være, at der er så mange her i Grønland. Men ser vi 

på hele Grønland, så må vi sige til os selv, hvor mange uhelbredeligt kræftsyge er det der 

kommer til Nuuk. Og derfor må vi så også hele tiden skele til det vi behandler her. Fordi det 

ville åbne muligheden at de eventuelt så kan komme til eksperimentel behandling i Danmark. 

Jeg synes ikke, at vi ikke bør skændes videre om det, fordi vi alle sammen er enige om, at det 

skal til videre behandling i udvalget. Og det er det jeg ganske kort ville nævne, og jeg ville 

også gerne sige tak til jer alle sammen for de klare meldinger i alle sammen er kommet frem 

med. 


Vi siger tak til Emilie Olsen, Atassut og nu er det på vegne af forslagsstillerne, Godmand 

Rasmussen, Atassut. Og efterfølgende Inuit Ataqatigiits ordfører Juliane Henningsen, men 

først Godmand Rasmussen, Atassut. 


Ja når der er så stor enighed, så vil jeg ikke skabe en større debat. Men jeg vil lige komme 

med en rettelse, fordi Landsstyret sagde i sit indlæg, at Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg sagde, 

at er det så børn eller de ældre, der skal have fortrinsret i forbindelse med prioriteringen, 

det var Demokraterne der kom med denne udmelding. Det er det jeg blot vil lige rette. 

Og hun sagde, at der ikke er tale om 5 patienter, og jeg siger også tak fra Atassuts ordfører 

kom og rettede på det. Men det er jo så det, vi er ude efter, det er uhelbredelige kræftpatienter. 

Vi ved, at der er mange kræftpatienter, og i vores udmelding, så sagde vi også, at der allerede 

er så mange der er døde af denne sygdom, og derfor uden af skabe større debat, så må jeg 

endnu engang udtale, at jeg finder det meget glædeligt, at denne bliver sendt til sundhedsudvalget. 

Og her med hensyn til overskriften, så er det at Landsstyret kom ind på de euforiserende stoffer 

omkring eksperimentel behandling. Det er noget, der giver betænkeligheder. Vi fokusere 

især på overskriften, vi kom overhovedet ikke på mindste med hensyn til euforiserende stoffer. 

Og derfor håber jeg på, at udvalget vil få det vurderet bedst muligt med hensyn til det. Og jeg 

vil heller ikke undlade at nævne at under efterårssamlingen, så var der et af landstingsmedlemmerne 

der havde et debatoplæg, at med hensyn til uhelbredelig kræft og den debat omkring 

???? og jeg har fokuseret på lægeskriften, og det er vist nok også korrekt, at den der 

vist nok har været korrekt, at den søge, vi skal prøve at lave leve indtil grænsen. Men med 

hensyn til de uhelbredelige kræft, så mener jeg, at en sådan udmelding, den er modsat. Læge 

sagde, at vi skal prøve på at holde liv indtil døden indtræffer. Hvad så med de kræftsyge, der 

stadigvæk trækker vejret. De får besked, at du kan ikke længere behandles. 

Så håber jeg på, hvordan de så kan forstås. Jeg håber, at man i forbindelse med vurdering i 

udvalget kan behandle dette meget tungt indgående. Jeg er overbevist om, at dette ville også 

ramme mange og rent følelsesmæssigt, det er meget meget glædeligt, at man her i Grønland 

med hensyn til den sygdom, der er så udbredt, at den blev fremlagt fra Atassut. Det er noget, 

jeg må være glad for. 

Og at partierne i god forståelse med en sådan udmelding giver gode forhåbninger om, at vi i 

vores samarbejde kan tage et skridt hen imod den rigtige retning. Og jeg håber så på, at det 

ville blive tilfældet. 

Tak. 


45

Vi siger tak til Godmand Rasmussen, Atassut og nu er det Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. 

Og forinden debatten fortsætter, så skal jeg endnu erindre om, at alle er blevet enige om, 

at dagsordenspunkt 140 sendes videre til udvalgsbehandling. 

Og den næste er Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit. 


Ja først til Godmand Rasmussen og hans rettelse til Landsstyret. Det var et af vores spørgsmål 

om der skal laves nogen begrænsninger med hensyn til aldersgrænsen. Om det er de ældre 

eller børn, og det er så noget, som vi skal medtage i forbindelse med vor prioritering. 

Så med hensyn til dette forslag fra Inuit Ataqatigiit og vores syn og ud fra den, så har vi taget 

stillingtagen til det, fordi folk her i Grønland vil jo gerne behandles ens uanset om de er 

kræftsyge eller har en anden sygdom, som de kan dø af. Jeg er vidende om, at folk finder det 

meget vigtigt, at de bliver behandlet ens. 

Ja, vi finder det attraktivt, at med hensyn til de nye muligheder der er fremkommet i forbindelse 

med behandlinger, og vi kan også beregne her, at der også ville komme helt nye muligheder. 

Og det der blev sat spørgsmålstegn ved af nogle af ordførerne eller at med hensyn til en 

sådan eksperimentel behandling, så kan man ikke tage udgangspunkt i et enkeltstående tilfælde, 

fordi man kan ikke sige, om det ville have et meget godt resultat eller om det ville have en 

forværret resultat med hensyn til eksperimentel behandling. Det er sådan at eksperimentel 

behandlingerne er. Vi kan jo ikke sige, at de ville blive raske eller vi kan heller ikke sige, 

hvilke konsekvenser eller resultater det vil få efterfølgende. 

Og med hensyn til vores spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit dem vil jeg henvise til videre behandling 

i udvalget. Selvfølgelig kan vi ikke skændes om, og det ville vi heller ikke skændes om. 

Og det er nu livet som vi skal passe godt på og forsvare. 

Men her i forbindelse med denne sygdom, man dør af, at vi så skal afgive midler i forbindelse 

med prioritering, derfor er det meget vanskeligt at få det diskuteret. 

Derfor vil vi i forbindelse med udvalgsbehandling med hensyn til Inuit Ataqatigiit, at vi vil 

have den bedst mulige løsning med hensyn til de personer, der bliver ramt. Og derfor ser vi 

frem til vores samarbejde i dag. 

Tak. 


Vi siger tak til Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit og nu er det landsstyremedlemmet for 

sundhed og miljø Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende så er det Ane Hansen 

udover partiordførerne fra Inuit Ataqatigiit. 


Ja tak. Jeg er overbevist om, at man ikke gik bort fra overskriften, det er ud fra overskriften 

jeg som Landsstyre kan afgive oplysninger, og det er så det jeg har prøvet på at afgive. Og jeg 

mener også, at i vores udvalgsbehandling, det er det man skal behandle. 

Fordi når der er tale om eksperimentel behandling er jo sådan, at i forhold til en almindelig 

behandling, og hvor lægerne afgiver forskellig medicin og har gennemført behandlingen, og 

efter at denne, så er vores formål, den er til slut her, og efterfølgende der, så starter første eksperimentel 

behandling. Det er også derfor, at de blive benævnt sådan. 

Og som Atassut kom ind på kun 5 patienter, det har jeg blot præciseret, at i forbindelse med 

jeres undersøgelse, og så er det jo en overlæge fra Rigshospitalet, han tager udgangspunkt i 

46

den viden han har og kom, at der kun er tale om 5 patienter. Men I skal huske på, at her på Dr. 

Ingrids Hospital, så bliver der også behandlet 

… og disse, når lægerne ikke længere kan behandle, så kan de også overgå til eksperimental 

behandling i Danmark. Det er også derfor jeg siger, at man regner med at der vil være mellem 

13 og 18 patienter. Det er også dem der også burde have en mulighed for at kunne deltage i 

eksperimental behandling, hvis vi skal lave forskelsbehandling. 

Og derfor, med hensyn til den eksperimentalbehandling i Danmark, og i løbet af den 3-årige 

periode, så er det jo fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som skal starte og få det vurderet, 

men hensyn til denne eksperimentale behandling skal tilrettelægges, med hensyn til mange 

forskellige krav. Og disse skal gennemføre en meget seriøs vurdering. Og derfor, med hensyn 

til hvordan de så skal fortsættes, det er meget spændende for de personer der bliver ramt. 

Og vil jeg endnu en gang få præciseret, at eksperimental behandling, det er meget, meget alvorligt. 

Hvor alvorligt det nu er, det er at man bl.a. medicineret, ordineret med nogle snydestoffer, 

fordi de føler sig som om de bliver raske, selv om de får snydestoffer. Fordi det er 

meget vanskeligt at få vurderet, fordi nogle gange er det sådan at man, i stedet for medicin, og 

med hensyn til åndelig tankegang, så overgår de, som om de bliver mere raske, selv om de får 

ordineret snydestof. Det er sådan nogle meget alvorligt som vi nøje skal diskutere, med hensyn 

til hvordan det skal videreføres. 

Og i forbindelse med økonomisk prioritering i Landstinget kan det så være, at Landstinget 

kan komme derhen ad, at forslaget der indebærer økonomi, det så efterfølgende kan udsættes, 

fordi vi skal have plads til de forslag der. 


Den næste er Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit. Og efterfølgende, som den sidste der har markeret 

sig, så er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 

Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit. 

Ja, beklageligvis hvor stor magt man har, så er der nogle tilfælde som man ikke kan gøre noget 

tilfredsstillende ved. Som f.eks. med hensyn til vores politiske ordfører på området, Juliane 

Henningsen har præciseret. Vi har god forståelse for dette forslag, og det er også derfor der 

er givet nogle opfordringer til Landsstyremedlemmet for Sundhed, at de kan ikke igangsætte 

mange forskellige initiativer. 

Men når sagen, efter den er startet, så kan der gå meget lang tid. Også fordi vi er vidende om, 

at man netop i disse dage, så er der nogle personer der har behov for at kunne være med til 

sådan en eksperimental behandling, og som også har startet sådan en behandling. Derfor er 

der taget nogle ekstraordinære tiltag fra Inuit Ataqatigiit. Vi har rettet henvendelse til Neriuffik, 

de kræftsyges forening. Og vi initiativ om at man åbner en ekstraordinær konto, således at 

vi kan indsamle midler til dem der har behov. 

Men sådan nogle indsamlinger er jo vanskelige. Så håber vi så på, at den så kan blive åbnet i 

den kommende tid. Og vi håber så på, at sådan nogle organisationer, og hvem som helst der 

kan være medlemmer, uanset partitilhørsforhold, det er noget man skal være påpasselig med. 

Derfor er vi ikke som Inuit Ataqatigiit, men som ganske almindelige personer, vi har rettet 

henvendelse. Og i den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at man netop i disse dage, med 

hensyn til dem der har behov, at kunne deltage i den indsamling der skal foregå. Tak. 

Kuupik Kleist, suppleant for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 

Det var så Ane Hansen. Og den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. 

47


Tak. Jeg vil finde det meget vanskeligt at få vurderet, om Landsstyremedlemmet for Sundhed, 

hvilket navn hun har, eller hvilket navn hun ikke har, om hun bedre kan arbejde med sine 

kommende opgaver. Fordi opgaver og den økonomi man har. Selvfølgelig skal man udføre 

opgaverne indenfor de økonomiske rammer der er sat. Og det samme er, med hensyn til at 

man skal jo have prioriteret hvilken som helst opgave. Og derfor kan man eventuelt sætte 

spørgsmålstegn ved, at hvis Godmand Rasmussen blev landsstyremedlem for sundhed, så vil 

der ikke længere være nogen kræftpatienter, eller kræftpatienternes antal vil dale meget, fordi 

Godmand Rasmussen er så dygtig og er så aktiv i sin iver. Gad vide hvor glædeligt det vil 

være, hvis man oplever sådan? 

Men det er således, at sagerne har jo sammenhæng med hinanden. Også finansieringen har 

sammenhæng med hinanden. Og vi har vist nok godt lært dette, og hvilke konsekvenser eller 

resultater det har. Men alene når vi ser på overskriften af dette, så må vi heller ikke undlade at 

kigge på hvorfra sygdommen opstår. For de mennesker der er berørt af denne overskrift, det 

er så dem der beklageligvis ikke længere kan behandles, og som bliver meddelt sådan som 

Atassuts forslagsstiller sagde. 

Da de veje de har de har brugt, gad vide hvilken tung vej de brugt? Fordi det er vistnok også 

meget afgørende, indtil man når sådan et stade. Fordi dem der er blevet ramt af sådan en sygdom, 

og i forbindelse med vores fremlæggelse fra Kattusseqatigiit Partiiat, når man ser på 

dem. Fordi vi har jo konstateret, og vi hører til stadighed, at personer som er blevet ramt af 

kræft, at udover sygdommen, så har de også nogle alvorlige frustrationer. Så får de også nogle 

smerter udover sygdommen. 

Ja, hvis vi udførte en meget korrekt, ordentlig prioritering, og sådan nogen som man ellers 

skulle tænke på, udover sygdommen, og hvis man kunne få dem formindsket, så kan det være, 

at det er dem der bliver berørt i Atassuts forslag. Så vil antallet også kunne formindskes. Ja, 

der ligger prioriteringen, som det nuværende landsstyremedlem prøver at gøre forståeligt, 

men vistnok ikke blev forstået så meget. Fordi i forbindelse med denne prioritering ligger jo i, 

hvilke tilgange man skal have, med hensyn til at kunne udføre opgaverne. 

Og med hensyn til dette forslag, det har jeg overhovedet ikke modsagt det mindste, og jeg 

støtter også fuldt ud at det skal udvalgsbehandles. Men med hensyn til vores tankegang, jeg 

ved ikke hvor den kommer fra, når vi forestiller os hvorfra vi starte, med hensyn til opgaven 

med sagen. Det er det vi kan tænke på. Fordi man plejer at sige, vi kan jo ikke begynde et hus 

ved at vi starter toppen med skorsten. 

Derfor, med hensyn til det vi skal ……… sygdom, hvis den skal behandles, så skal vi prøve 

på at behandle den fra dér hvor den opstod. Dem der allerede er blevet forværret, og som er 

uhelbredelige, at vi så prøver på mange år, og så prøver på at nå dem der starter med sydom. 

Det kan man ikke nå, og derfor kan man ikke komme uden om, at der skal ske en prioritering. 

Tak. 


Tak. Den sidste der skal sige noget, det er på vegne af forslagsstillerne, Godmand Rasmussen. 


Ja, det bliver ganske kort, med hensyn til afsluttende bemærkninger. 

Jeg må sige overfor Landsstyremedlemmet, at de 5 patienter som man nævnte fra Danmark, 

her vil lige orientere, også fordi så vil jeg lige læse den der skal tilgå, det er noget vi har modtaget 

fra sundhedsvæsenet i Danmark, og der står følgende, at henvisning til eksperimental 

48

ehandling sørges for fra Sundhedsstyrelsen i Danmark, og dette sker når de syge, og hvordan 

deres sygdomsforløb har været, og så er det ud fra udvalgsvurdering. 

Og derfor at jeg er fremkommet med løgne fra talerstolen omkring behandling af de patienter, 

det er smertefuldt. Vi snakker om noget der berører følelser, og de personer, og hvis vi skal få 

dem vurderet, hvor vi lyver noget, det er ikke hensigtsmæssigt. Det er ellers sådan nogle personer 

som vi prøver på at redde, og skal yde mest mulig støtte. Og det er på baggrund af det 

debatten starter. 

Derfor at man siger sådan noget, der bliver berørt, og at de sygdomme, og som indeholder så 

gode udmeldinger fra …….., at de så bliver vurderet som nogle løgne, så vil det være meget 

kedeligt for den syge. Det er korrekt, at det blev sagt fra Landsstyremedlemmet flere gange. 

Og med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats udmelding lige før, det er vi selvfølgelig, at man 

starter ikke husbyggeri ved at man starter fra skorstenen. 

Med hensyn til det tilbud som vi ikke tidligere har sat, og hvis vi ikke tager imod det tilbud, 

som vi har fået det ……, det er ikke hensigtsmæssigt. Det kan jo være, at en enkelt person 

med sådan et tilbud kan blive reddet. Og jeg er ked af, at man gentager at der eventuelt kan 

ske det helt totalt modsatte. Vi snakker om en person der er uhelbredeligt syg, og det er det vi 

snakker om. 

Og hvis man havde hørt nøje efter min første udmelding fra talerstolen, så er det sådan nogle 

personer der er iblandt os her i Grønland. Og derfor er det også glædeligt, at der stadig er nogle 

personer der har sådan en forståelse. 

Og med hensyn til det Anthon sagde, at det er lidt overdrevet. Jeg stiler ikke hen imod at blive 

landsstyremedlem for sundhed. Jeg kom med et eksempel. 

Det er også korrekt, at jeg har arbejdet som en arbejdsgiver i mange år. Jeg ved godt hvordan 

det er at arbejdsgiver, for hvem som helst arbejdsgiver siger en person er dygtig, så udfører 

man arbejderne ordentligt. Vi kan blot se i Qanorooq, med hensyn til hvor stor forventninger 

KNI’s nye direktør har. Det er det man skal have selvtillid til at ikke blot være afhængig af 

embedsmændene. Det er selvtillid der er tale om. 


Forinden debatten fortsætter, så vil jeg godt opfordre landstingsmedlemmerne til at man, med 

hensyn til dette spørgsmål, at det så vidt muligt, da samtlige partier jo lige har fremsat det de 

ville fremkomme med. Og derfor vil jeg godt opfordre til alle, at man fatter sig korthed. 

Og den næste er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, og efterfølgende så er det Demokraternes 

ordfører, Astrid Fleischer Rex. 


Ja, det bliver ganske kort. Jeg mener, at Godmand Rasmussen ellers har haft så stor en forståelse. 

Her er der jo tale om eksperimental behandling. Og hvis eksperimentet skal lykkes, så er 

der nogen der skal have ordineret nyt stof medicin. Der er også nogen af dem der får uordineret 

nyt stof. 

Jeg mener, at hvem som helst ikke kan modsige dette, og at det er det man må have klar forståelse 

for fra Landstinget. Hvis alle ikke har forstået, at sådan er eksperimentalbehandling, 

hvor noget er medicin, patienterne bliver ordineret med snydestof, og der er også nogle der får 

ordineret med sådan en eksperimental medicin. 

49

Det er også dér, når der står 5 patienter, som Atassut har videreført, det har vi også fået undersøgt 

fra sundhedsvæsenet. Her er der tale om at det er noget der kun vedrører Danmark, og 

man har ikke medtaget nogen, der ellers kunne få denne mulighed, fra Dronning Ingrids Hospital. 

Og med hensyn til de oplysninger vi har fået, selvfølgelig er det usikkert, så vil der være omkring 

13-19 patienter der ville være tale om. Tak. 


Og den næste er Astrid Fleischer Rex, på vegne af Demokraterne. Og da Anthon Frederiksen 

også har markeret sig, så bliver det jo for 3. gang. Derfor får han kun 2 minutters taletid. 


Jeg vil godt nok ikke forhale tiden, og vi har fremsat vores ordførerindlæg fra Demokraterne. 

Jeg mente også, at det man skal sige noget vedrørende, det er blevet fremsat. 

Men med hensyn det sidste landstingsmedlem, Godmand Rasmussen og hans udmelding, at 

man kom med snydestoffer, det vil nok være på sin plads, at som opposition at forsvare 

Landsstyremedlemmet. Men Godmand Rasmussen sagde, at Landsstyrets snak om snydestof 

det er ikke hensigtsmæssigt. Så hvem som helst, det vil ikke være hensigtsmæssigt hvis hun 

løj. 

Men vi sagde og konstaterede, hvorfor hun brugte sådan nogle ord. Hun brugte ikke ordet 

løgn. Der er tale om, i forbindelse med eksperimental, så er der 2 eller 3 stoffer, der er noget 

stærkt medicin og svag medicin, og så er der nogle snydestoffer. Og dem der er uden virkning, 

det kan benævnes som snydestoffer. Hvis der er 2 med virkning, så er der nogen der 

ikke kan blive. Det kan også være, at nogen kan have gavn en virksom medicin alene. Og det 

er ikke at tale om løgne, men der er tale om eksperimental medicin, med virksom og uvirksom 

medicin. 


Og den sidste der har bedt om ordet, det er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat, for 2 

minutter. 


Ja, jeg hørte meget alvorligt her i denne debat, hvor Landstingsmedlem, i henhold til den orientering, 

at Landsstyremedlemmet hun blev pådømt som om hun løj. Og i henhold til ansvarlighedsloven, 

for hvilket som helst Landsstyremedlem der løj overfor Landstinget, så har vedkommende 

overtrådt loven. Og derfor vil jeg gerne bede landsstyremedlemmet Godmand 

Rasmussen om at få det præciseret skriftligt overfor Landstinget, om at præcisere hvor løgnen 

ligger her. 

Og derfor, at man mistænkeliggør, så stærk mistænkeliggørelse, at få den dokumenteret i forbindelse 

med ansvarlighedsloven, det er jo noget der skal dokumenteres. Og jeg mener også, 

at når man er i landsstyrekoalitionen, og når man selv har peget på et landsstyremedlem, så 

kan ikke sige, at vedkommende ikke duer, og er dum. 


Så er det den allersidste, Emilie Olsen. Og da der er tale om 3. gang, så får hun også 2 minutters 

taletid. 


Jeg vil ikke komme med nogen gentagelser. Men jeg vil blot udtale, at der er tale om en professor 

fra Rigshospitalet der kom med sådan en rapport. Skal vi heller ikke tro på de, os? Det 

50

vil være gentagelse, hvis vi hele tiden siger at, med hensyn til dem der har fået kræft, og som 

også er blevet uhelbredelige, og med hensyn til det der skal gennemføres eksperimentalt i 

Danmark. Det er på baggrund deraf at vi har indhentet denne, og det er på baggrund deraf at 

vi er kommet med nogle præciseringer. 

Det er helt i orden, hvis den bliver uddelt til samtlige partier, også fordi der er tale om en oplysning. 

Og derfor, med hensyn til en person, så er det op til én selv, at hvis man får sådan en 

mulighed, og får godkendelse til sådan en behandling, så skal personen selv beslutte om jeg 

vil blive behandlet eller ej. Det må Landsstyremedlemmet også forstå. Det er ikke sådan at vi 

blot vil modsige dig. Men man må forstå, at det er op en person selv, om man vil blive behandlet 

eller ej. Der må være forståelse for dette. 

Jeg mener, at det tager udgangspunkt i, som om man med vilje har misforstået noget. Fordi 

det er ligesom om man misforstår indholdet af denne rapport. Men er meget klart, fordi personen 

selv vil bestemme om vedkommende vil gå i behandling eller ej. Jeg mener, at det er 

meget, meget klart. 


Og så er der også Olga Poulsen Berthelsen, udover partiordførerne, der har markeret sig. 

Værsgo. 

Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 

Jeg mener at man her, med hensyn til Atassuts ordfører Emilie Olsen, det er jeg nødsaget til at 

få kommenteret, at hun kommer som at vi med vilje ikke har misforstået noget. Det er usmageligt, 

og det er heller ikke korrekt. 

De vi ønsker er, at man kan have en forståelse for at eksperimental behandling, der er ikke 

tale om decideret behandling. Der er tale om eksperiment. Der sker nogen gange vellykkede, 

og nogen gang mislykkede, i forbindelse med et eksperiment. Det er det, vi gerne vil have at 

man skal forstå. At med hensyn til den der ikke bliver vellykket, og nogle af dem der er vellykket, 

der er overhovedet ikke nogen dokumentation for det. Og derfor, hvis vi gør sådan 

umiddelbart, hvor skal vi så hen? 

Jeg vil komme med et meget stærkt til Atassut, med hensyn til at de siger, at for det første at 

Landsstyremedlemmet lyver, og for det andet at de siger overfor partierne, at de ligesom ikke 

har forstået. De må komme med en rettelse. 


Ja, tak. Og dermed er behandlingen af punkt 140, det er Forslag til landstingsbeslutning om at 

pålægge Landsstyret at arbejde for at kræftpatienter, der ikke længere kan behandles, fremover 

kan blive henvist til eksperimental behandling i Danmark, og at sundhedsvæsenet i den 

forbindelse skal tilbyde at betale for rejse, ophold og kostudgifter. Og debatten stopper her, 

fordi samtlige partier og Landsstyret, som foreslået, at inden 2. behandlingen så skal det være 

til genstand for behandling i udvalg. 

Og nu er vi så nået til sidste dagsordenspunkt. Punkt 136. Og det er Beslutningsforslag om at 

Landsstyret pålægges at udarbejde et regelsæt, der skal sikre at det offentlige betaler for alle 

udgifter ved hjemtransport af pårørende, der er afgået ved døden, enten under deres ophold i 

sundhedsvæsenet her i vort land, eller i Rigshospitalet. Og forslagsstilleren er Olga Poulsen 

Berthelsen, der først skal fremkomme med sit forslag. Værsgo. 

51



Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at udarbejde regelsæt der skal sikre at 

det offentlige betaler for alle udgifter ved hjemtransport af pårørende, der er afgået ved 

døden, enten under deres ophold i sundhedsvæsenet her i vort land, eller i Rigshospitalet. 

(Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit) 


Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, suppleant for Landstingets Formandskab, Siumut. 

Olga Poulsen Berthelsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. 

Under Landstinget forårssamling FM01 fremlagde jeg et spørgsmål til Landsstyremedlem for 

Sundhed om, Landsstyremedlemmet for Sundhed har iværksat tiltag der skal med til at realisere 

at den Grønlandske Hjemmestyre overtager alle udgifterne ved hjemtransport af afdøde 

patienter. 

Med spørgsmålet henholder jeg mig til de medborgere, grundet deres sygdom var sendt til 

behandling enten til Rigshospitalet eller til DIH eller til et regionalt hospital, har under deres 

behandlingsophold, afgået ved døden. 

Et af de væsentligste grunde til at jeg stillede spørgsmålet er, at jeg mener, at det bør være 

hensigten at stoppe familiernes afholdelse af udgifter i forbindelse med hjemtransport af lig af 

de patienter, som er sendt til behandling fra Grønland til Rigshospitalet, og som var afgået 

ved døden under opholdet i Rigshospitalet. Ligeledes mener jeg, at der skal herske samme 

regler for dem der er sendt fra enten en by eller bygd i Grønland til behandling i DIH eller i et 

region hospital. 

Det forholder sig jo sådan at syge eller familierne - på forhånd ikke kan vide, om den syge 

pårørende kunne afgå ved døden, imens vedkommende opholder sig enten i Rigshospitalet 

eller et andet hospital. 

I sådanne tilfælde kan byrden være psykisk tungt for de pårørende, i de fleste tilfælde på baggrund 

af patienten, til stor sorg for familien, ofte afgår ved døden helt alene uden sine nærmeste 

pårørende. Derudover får familien pålagt store udgifter, der økonomisk ikke kan dækkes 

af familien i de fleste tilfælde. 

I forbindelse med min forespørgsel præciserede Landsstyremedlemmet for Sundhed i sin besvarelse, 

at sundhedsvæsenet i forbindelse med hjemtransport af de i Danmark afdødes lig 

yder tilskud i samme størrelsesorden som til en almindelig billetpris. Men udgifterne derudover 

er sundvæsenet uvedkommende og har ej hjemmel til at afholde udgifterne. Dette besvarelse 

er svært at acceptere, man kan jo ikke pålægge et så stort ansvar til familien, på grund af 

en person eller familiemedlem som er patient, afgik ved døden. Jeg mener at de offentlige, 

ved at udvise dette form for opførsel, fraviger sig fra deres ansvar. Som Landstingsmedlemmer 

kan vi ikke bare lade det ske, derfor bør vi at arbejde for og pålægge at forholdene bliver 

ordnet. 

Som jeg tidligere har nævnt, kan patienten eller familien ikke på forhånd vide, hvorvidt patienten 

ville afgå ved døden efter at være sendt fra sit hjemsted. Udover den store personlige 

sorg, bør det anses som krænkelse af et menneskes selvværd at blive nødt til at henvende sig 

til socialforvaltningen samt at man bliver påført store udgifter. Da denne situation er skabt af 

os lovgivere, bør vi løse det, derfor foreslår jeg: 

52

Landstinget godkender beslutningsforslaget om Landsstyret pålægges at udarbejde et regelsæt 

der skal sikre at, de offentlige betaler for alle udgifter ved hjemtransport af pårørende, der er 

afgået ved døden enten under deres ophold i sundhedsvæsenet her i vort land eller i Rigshospitalet. 


Og til det kommer Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø med en besvarelse. 


Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen har stillet forslag om, at Landsstyret udarbejder et regelsæt, 

der sikrer, at det offentlige betaler for alle udgifter ved hjemtransport af pårørende, der 

er afgået ved døden, enten under deres ophold i sundhedsvæsenet her i landet eller på Rigshospitalet. 

Et næsten enslydende forslag fremlagde Landstingsmedlemmet til behandling på FM02, det 

var punkt 55. Punktets 2. behandling blev udskudt til EM02. 2. behandlingen blev imidlertid 

ikke til noget, idet der blev udskrevet valg inden. 

Beslutningsforslaget lægger op til, at Grønlands Hjemmestyre skal betale for al kistetransport 

af afdøde patienter, uanset om de dør i Danmark, på Dronning Ingrids Hospital eller på deres 

lokale distriktssygehus. 

Efter de regler, der gælder på nuværende tidspunkt, giver sundhedsvæsenet et tilskud til kistetransporten, 

der svarer til prisen på en almindelig enkeltbillet til afdødes hjemsted. Har transporten 

været meget dyr, har nogle kommuner enten ydet de pårørende et lån med tilbagebetalingspligt 

eller betalt restbeløbet ud fra en trangsvurdering. Denne ordning har medført, at 

borgerne i bygderne selv har transporteret deres afdøde pårørende hjem til bygden. Denne 

transport kan foregå i en almindelig kiste. 

Under behandlingen af forordningsforslag om hjælp fra det offentlige på EM06 har Landstinget 

drøftet, hvorvidt det offentlige skal betale for kistetransport, når der foreligger trang. Det 

blev vedtaget, at det offentlige ikke skal betale for kistetransport. Forordningen træder i kraft 

den 1. april 2007. Herefter er borgerne afskåret fra at få hjælp til kistetransport fra kommunerne. 

Hvis borgerne får en lovbunden ret til at få deres afdøde transporteret gratis af Grønlands 

Hjemme-styre, må det forventes, at alle borgere vil benytte sig af denne ret, også bygdeborgerne. 

Beregninger viser, at der kan forventes samlede merudgifter for Grønlands Hjemmestyre på 

ca. 2,5 – 2,8 millioner kr. I dette beløb er sundhedsvæsenets nuværende udgifter på ca. 0,5 

mio. kr. modregnet, svarende til de billetudgifter, sundhedsvæsenet alternativt ville have haft. 

Omvendt er der ikke modregnet det beløb, kommunerne for fremtiden sparer ved, at de ikke 

længere har mulighed for at give lån eller tilskud til transport af afdøde i tilfælde af trang. 

Hvis Olga P. Berthelsen med de offentlige mener sundhedsvæsenet, må Landsstyret gøre opmærksom 

på, at udgifter af social karakter ikke ligger inden for sundhedsvæsenets kompetenceområde. 

Bliver sundhedsvæsenet alligevel pålagt at betale udgifterne til kistetransport, vil udgifterne 

hertil blive taget fra de ydelser, sundhedsvæsenet tilbyder patienterne i dag, hvorfor sundhedsvæsenets 

ydelser til borgerne vil blive forringet. 

Landsstyret har forståelse for, at det er en økonomisk belastning for de efterladte, når afdøde 

skal transporteres over lange afstande, men Landsstyret mener ikke, at Grønlands Hjemmestyre 

skal betale for kistetransport af afdøde patienter. Med vedtagelsen af forordning om hjælp 

53

fra det offentlige, har Landstinget da også givet udtryk for, at det offentlige ikke skal afholde 

udgifter i forbindelse med kistetransport, hverken til borgere, der afgår ved døden, mens de er 

i sundhedsvæsenets varetægt, eller hvis borgere afgår ved døden udenfor deres hjemsted. 

Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig Olga P. Berthelsens forslag. 


Og vi går nu videre til partiernes ordførere. Først er det Vittus Mikaelsen, på vegne af Siumut. 

Værsgo. 

Vittus Mikaelsen, Siumuts ordfører. 

Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigiit, har et beslutningsforslag om Landsstyret 

pålægges, at udarbejde et regelsæt der skal sikre, at de offentlige betaler for alle udgifter 

ved hjemtransport af pårørende, der er afgået ved døden under deres ophold i sundhedsvæsenet 

her i vort land eller på Rigshospitalet. 

Siumut støtter forslaget fuldt ud, idet vi finder dette naturligt. Det kan ikke være sådan at 

sundhedsvæsenet betaler for transporten med behandling for øje til Rigshospitalet eller andet 

sundhedscenter i landet, og hvis patienten dør under behandlingen er det som om man bare 

sliber patienten og vil ikke længere tage ansvaret for patienten. Patienten vil altid regne med 

at der vil blive betalt for en hjemrejse efter endt behandling, hvilke også er på sin plads dette 

bør også være tilfældet selvom patienten dør under behandlingen. 

Desværre sker det for den ramte familie, at der udover sorgen pålægges omkostninger til 

hjemtransporten, dette er svær at acceptere, idet det forpligter den efterladte familie at sørge 

for en hjemtransport af den døde patient. Den gældende Lovgivning hjemler ikke altid muligheder 

for at hjemkommunen betaler for en hjemtransport, idet hjælpeforanstaltningen ofte 

vurderes på baggrund af familien indkomst. 

Ja, der kan opremses flere eksempler på dette problem, derfor med disse korte bemærkning 

skal vi fra Siumut melde at vi fuldt ud støtter forslaget, og henviser emnet behandlet i sundhedsudvalget 

inden 2. behandling. 


Næste taler er på vegne af Inuit Ataqatigiit, Kuupik Kleist. Værsgo. 

Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiits ordfører. 

Olga P. Berthelsen har stillet et beslutningsforslag om at Landstinget pålægger Landsstyret at 

udarbejde et regelsæt vedrørende betaling af udgifterne ved hjemtransport af afdøde pårørende 

til hjembyen. 

Inuit Ataqatigiit har fuld forståelse for forslagsstillerens begrundelser for sit forslag; og især 

den del der handler om, hos hvilke instanser ansvaret havner når en person, som under et offentligt 

betalt behandlingsophold afgår ved døden. I mange tilfælde er det sådan at det er familien 

der må bære et ofte tungt ansvar. 

Landsstyremedlemmet for Sundhed angiver i sin besvarelse af forslaget, bl.a. at det offentlige 

betaler værdien af en almindelig billet, når hjemtransport af afdødes lig er nødvendig. Dette 

beløb er ofte væsentligt lavere end det koster at få transporteret en kiste med afdøde, hvorfor 

afdødes pårørende må træde til og betale prisforskellen, hvilket de ikke altid har mulighed for. 

I sådanne tilfælde har kommunerne hidtil haft mulighed for at lægge beløbet ud eller betale 

differencen, udfra en trangsvurdering. (I de fleste tilfælde lægger kommunen ud, hvorefter 

familien kan betale beløbet på afdragsvilkår.) Denne mulighed bliver dog lukket, når den nye 

forordning om hjælp fra det offentlige efter landstingets beslutning, træder i kraft pr. 1. april i 

år. 

54

Vi har hos Inuit Ataqatigiit også forståelse for Landsstyrets begrundelse for sit afslag, som 

både har lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser. Hvis Landstingsforordningen 

som Landstinget vedtog sidste efterår skal ændres, førend den træder i kraft, skal der selvsagt 

meget tungvejende og uafviselige grunde hertil. 

På den vil Inuit Ataqatigiit meget gerne medvirke til at der i Landstinget og mellem Landstinget 

og Landsstyret findes et fælles grundlag, og vi skal derfor foreslå at nærværende beslutningsforslag 

underkastes behandling i Landstingets familieudvalg. Vi skal endvidere foreslå 

at flg. punkter undersøges og inddrages i udvalgets behandling af sagen: 

- om det skal være en offentlig opgave at påtage sig samtlige udgifter ifm. hjemtransport af en 

afdødes kiste, 

- om pårørendes betaling ifm. en hjemtransport skal gøres afhængig af familiens indkomst, 

- om afdødes eventuelle dødsbo skal inddrages ifm. betalingen for hjemtransporten, 

- om det er muligt at klassificere transport af kisten som andet end godstransport, 

- hvor ansvaret for det offentliges nuværende og kommende udgifter skal placeres, 

- at sagen inddrages i Landstingets forhandlinger vedrørende Finanslovforslaget for 2008. 

Med disse ord har jeg fremført Inuit Ataqatigiits synspunkter og skal foreslå at beslutningsforslaget 

og de faldne bemærkninger behandles i Landstingets familieudvalg og at vores forslag 

også inddrages. 


Den næste der får ordet, er Astrid Fleischer Rex, på vegne af Demokraterne. 


Demokraterne har forståelse for forslaget. 

Som forslagsstilleren nævner i sin begrundelse for forslaget, så kan byrden være psykisk tung 

for pårørende samtidig med, at de økonomiske forhold for de efterladte ikke bliver let. 

Vi ved i dag, at en hjemtransport af en pårørende, der er afgået ved døden kan koste mellem 

25.000 og 45.000 kr. Det i sig selv sammenholdt med de statistiske oplysninger om lønninger 

i Grønland gør, at de allerfleste af borgerne ikke uden videre kan betale udgiften. Derfor bliver 

de fleste nødsaget til at gå den tunge vej til socialkontoret for at få hjælp. Denne hjælp til 

regningen kan man afbetale til kommunen. 

For Demokraterne kan det undre, at forslagsstilleren ikke har fremskaffet talmateriale, der kan 

belyse udgifterne, ligesom der ikke foreligger finansieringsforslag. 

Hvis sundhedsvæsenet skal betale kistetransporten med den afdøde, så kunne Demokraterne i 

første omgang tænke sig at vide: 

• Hvor mange hjemtransporter med afdøde er der om året? 

• Hvad koster disse? 

• Hvor i sundhedsvæsenet skal pengene tages fra? 

• Hvordan bliver hjemtransporterne prioriteret, hvis der ikke er afsat midler nok? 

Med disse spørgsmål skal Demokraterne udtale, at vi ikke kan støtte det foreliggende forslag i 

sin nuværende form. 


Næste taler er Godmand Rasmussen, på vegne af Atassut. 


55



Og så er det Anthon Frederiksen, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat. 


Jeg vil på vegne af Kattusseqatigiit Parti kommentere vores interesse i samarbejde vedrørende 

regulering af landstingsmedlem Olga P. Berthelsens forslag, således. 

Vi giver fuld støtte til forslaget fra Kattusseqatigiit Partiiat med henvisning til vores bemærkninger 

i punkt 140. 

En af de vigtigste grunde til vores støtte er; at sygdomsramte samt deres pårørende, ikke kun 

imødegår sørgelige tider, men hvor de flestes økonomi forringes, derfor mener vi ikke fra 

Kattusseqatigiit Partiiat at det er på sin plads, at de ramte personer oven i købet sorgen skal 

pålægges ekstra regninger. Derfor forstår vi forslaget udmærket og giver støtte samt indstiller 

sagen til behandling i sundheds udvalg inden 2.behandling. 


Næste taler er Esmar Bergstrøm, Løsgænger. 

Esmar Bergstrøm, Løsgænger. 

Som det er nu så bevilliger kommunerne økonomisk støtte til de familier, som ikke selv er i 

stand til at afholde udgifterne, til hjemtransport af deres afdøde. 

Det kunne være formålstjenstligt at afholde udgifterne fra centralt hold, således at folk i sorg 

ikke oveni alt det andet, skal til at søge om økonomisk hjælp til hjem-transport. 

Det ville være nemmere for alle parter om det var noget der fulgte med, helt automatisk. 

Med disse ord vil jeg indstille forslaget til behandling sundhedsudvalget samt familieudvalget. 


Tak. Den næste der får ordet, er forslagsstilleren Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit. 

Og jeg skal lige gøre rede for, at et flertal ønsker at sagen bliver behandlet i Sundhedsudvalget 

inden 2. behandlingen. Og Sundhedsudvalget har så også mulighed for at inddrage andre 

relevante udvalg. Værsgo forslagsstiller. 


Tak. Det bliver ganske kort. Først så vil jeg gerne sige tak for Landsstyrets besvarelse, og 

selvfølgelig også den redegørelse hun kom med, idet jeg har god forståelse for dem. 

Jeg kan måske godt sige, hvordan kan vi sige det, jeg forstår godt dine argumentationer, selv 

om jeg har lyst til at sige dig imod. Men det har jeg dog alligevel lidt svært ved. Men jeg er 

trods alt glad for, at et flertal bliver vel modtaget af et absolut flertal, og ønsker at det bliver 

behandlet i udvalg. 

De fleste partier stiller en masse spørgsmål, ikke mindst de spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit, 

under forsøget på at finde en løsning på nærværende forslag, hvor man stiller nogle principielle 

spørgsmål, som skal være afklaret. Og derfor mener jeg, at man under udvalgsbehandlingen, 

så vil man kunne danne sig et billede af, hvor vi bliver nødt til at gøre sådan som vi gør. 

Og jeg vil også gerne opfordre til, at Sundhedsudvalget også indgår et samarbejde med Familieudvalget. 

Og jeg vil også gerne henvise til, selv om Demokraterne forkaster forslaget, så 

56

stiller de dog nogle interessante spørgsmål, med relation til nærværende forslag. Og så håber 

jeg så også, at det også bliver inddraget med i udvalgsarbejdet. 


Og den næste der får ordet, er Demokraternes ordfører Astrid Fleischer Rex. 


Ja, jeg tager selvfølgelig hensyn til flertallet. Ja, selvfølgelig vil Demokraterne samarbejde i 

Sundhedsudvalget. Tak. 


Næste taler er Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. 


Den er blevet sendt videre til behandling i Sundhedsudvalget, og så vil jeg selvfølgelig også 

være klar til at blive indkaldt til et samråd. Og selvfølgelig vil vi også være klar til at besvare 

de spørgsmål der eventuelt bliver stillet, ligesom vi også skal forberede os på det. 

Demokraterne har stillet nogle forskellige spørgsmål under deres ordførerindlæg, hvor i sundhedsvæsenet 

pengene skal tages fra. Det er et stort spørgsmål. Og når vi har indstillet forslaget 

til forkastelse, så vil det jo også have nogle økonomiske konsekvenser overfor vores kirurgiske 

indgreb eller alt andet sundhedsarbejde. Fordi allerede på nuværende tidspunkt synes 

vi ikke at vi får midler nok tilført til sundhedsvæsenet. Og så skal vi så også bruge dem til 

noget andet. Og hvad er det så for nogen tid, vi så kommer til at ramme? Men det vil jo ikke 

være på sin plads på nuværende tidspunkt at pege på sådanne ting, og det må udvalget komme 

nærmere ind på, når det behandler sagen. 

Og såfremt pengene så ikke er tilstrækkelige, hvordan skal man så prioritere? Det er også et 

stort spørgsmål. Såfremt man afsætter midler, og siger at det er det, det skal bruges til, og vi 

så har brugt dem, hvad vil Revisionsudvalget så sige, såfremt der bliver behov for flere midler? 

Fordi vi kan jo ikke på forhånd regne ud, hvor mange der dør. Er det så noget som Revisionsudvalget 

blot acceptere? Men det er sådanne ting vi skal tage med i beregningerne. 

Og når man så også udarbejder beregninger, så må vi selvfølgelig også tage transport fra byerne 

til bygderne. Og så kan man selvfølgelig også godt regne med, at 2,5 mio. kr., 2,8 mio. 

kr., det bliver ikke tilstrækkeligt. Fordi man kommer til at leje fartøjer til transport til bygderne. 

Og så må vi så også tage udgangspunkt i de satser der går til leje af både, og så skal man 

så også tage disse midler fra sundhedsvæsenets samlede budget. 

Og vi vil jo ikke overskride vores budgetter, og vi bliver jo nogen gange nødt til at være meget 

påpasselige, når vi budgetterer sådan nogle ting. 

At sundhedsvæsenet ikke skal have tilført flere midler, og så hvis man så også holder fast ved 

det, så vil det jo betyde, at vi må tage nogle midler fra vores behandling, og det bliver ikke så 

let. 


Og den næste der får ordet, er Atassuts ordfører Godmand Rasmussen. 


Tak. Det er bekendt, dengang da jeg blev interviewet i medierne, hvor jeg også har lovet at 

fremsætte dette forslag i Landstinget, men jeg har også dengang påpeget andre muligheder. 

Jeg vil i forbindelse med udvalgsarbejdet, at det er søvejen og luftvejen, hvordan disse selskaber 

kan ligesom kontaktes, for at få bedre indblik om mulighederne. 

57

Også under vores møde i Kastrup Lufthavn, hvor SAS’ ledelse ligesom er gået ind for, at de 

ligesom kan transporteres gratis fra Danmark til Grønland, som en tak fra SAS’ side. Så var 

der så en koalition der kollapsede. Efterfølgende så har man ikke forfulgt sagen yderligere. 

Jeg mener derfor, at man ligesom kan kontakte trafikselskaberne, blandt andet for at opnå 

hvilke resultater man eventuelt kan opnå. Det gør ikke ondt at få et mundtligt afslag. 

Ja, hvis vi ligesom også kontakter et eller andet flyselskab, det kan da godt være at vi opnår 

resultater. Ja det vil være meget godt, hvis vi kan opnå resultater i denne sammenhæng, således 

at vi ved en uhøjtidelig samtale kan opnå resultater med disse selskaber. 

Jeg siger også tak for forslagsstillerens forståelse for vores indlæg. Vi skal være med i dette 

samarbejde. 


Næste taler, og sidste der har markeret, det er Olga Poulsen Berthelsen som forslagsstiller. 

Værsgo. 


Jeg mener at det er vigtigt med den sidste oplysning vi har fået, fordi Landstingets Trafikudvalg, 

det er det der er blevet lovet. Jeg mener, at man bør undersøge, og måske kigge på nogle 

referater fra mødet. Og såfremt man har lovet sådan nogle ting, så må det jo stå i mødereferatet. 

Tak. 


Der er ikke flere der har bedt om at få ordet, hvorfor vi nu er færdige med behandlingen af 

punkt 136, som er Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at udarbejde et regelsæt, 

der skal sikre at det offentlige betaler for alle udgifter ved hjemtransport af pårørende der er 

afgået ved døden, enten under deres ophold i sundhedsvæsenet her i vort land, eller i Rigshospitalet. 

Og her er vi så færdige med 1. behandlingen. Og inden 2. behandlingen, vil det blive sendt 

videre til behandling i Sundhedsudvalget, hvorefter Sundhedsudvalget, efter behov, kan samarbejde 

med andre Landstingsudvalg. 

Og vi er så færdige med nærværende landstingsmøde. Næste landstingsmøde sker efter påske, 

d.v.s. onsdag den 11. april kl. 13.00. Og jeg vil ønske landstingsmedlemmerne god påske 

sammen med deres familie. Tak. 

Mødet slut kl. 17:55. 

58

Fortryk - Inatsisartut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?