CutePDF Writer, Job 2 - nørgaards højskoles gamle elever

More documents

Recommendations

Info

Det nye århundrede grundfæstede mange af de idéer, der var opstået. Kvinder og tyende fik stemmeret ved grundlovsændringen i 1915, og den parlamentarisme, der var indført ved systemskiftet i 1901, blev endelig grundlovsfæstet i 1953. T I D E N O P T I L Å R 2 0 0 0 — Hvad vil tiden op til dette århundredskifte bringe af nytænkning og reformer? Det er selvfølgelig umuligt at sige, men der er 3 områder, vi nødvendigvis må beskæftige os med: 1) Forholdet til den tredie verden. 2) Energi og ressource problemer. 3) Mennesket i det industrialiserede samfund. FORHOLDET TIL DEN TREDIE VERDEN — Mange af de nye nationer, der i de forløbne 20 år har fået politisk uafhængighed, føler sig stærkt bundet af den økonomiske afhængighed. Det økonomiske system og handelsmønster, der blev grundlagt i kolonitiden, var baseret på billige råvarer og billig arbejdskraft. Derfor er den økonomiske situation og de sociale problemer stadig en alvorlig belastning for disse lande. Den tredie verdens lande har forsøgt — ved hjælp af De forenede Nationer — at få de <strong>gamle</strong> kolonimagter og andre rige industrilande til at yde økonomisk hjælp og bedre handelsbetingelser. Men indtil nu har støtten ikke haft en størrelse, der har kunnet bidrage væsentligt til ændring af u–landenes situation. Tresserne blev proklameret for et udviklingstiår, hvor de rige lande burde nå op på at overføre 1% af deres bruttonationalprodukt i udviklingsbistand, men selv et så beskedent offer er stadig kun nået af få lande, imellem hvilke Danmark ikke findes.
Bedre handelsforhold på råvareområdet er for u–landene derfor blevet en af hovedhjørnestenene i en ny økonomisk verdensorden. Men har vi vilje til at deltage i en radikal ændring af verdensøkonomien — eller bliver vi tvunget til det? Olielandenes succes har fået u–landene til at focusere på de grundlæggende „spilleregler“ i det internationale system. Tiden op mod århundredskiftet vil vise, om det bliver over forhandlingsbordet, resultaterne skal nås, eller ad konfrontationens vej. Ændringer skal der til, og ændringer kommer der. Spørgsmålet bliver kun hvordan. ENERGI OG RESSOURCE PROBLEMER — Solfangere, vindmøller, bio–gas o. 1. er pludselig blevet kendt af hvermand. Grunden til interessen for disse vedvarende energikilder er helt klart olielandenes aktion i 73/74, hvorefter folk for alvor er blevet sig energikrisen bevidst. Men det er ikke kun energi, det er småt med, men også en stor del af de råstoffer, vi til daglig omgås. Den enorme industrielle udvikling efter anden verdenskrig og det kolossale forbrug af ressourcer har imidlertid nu ført os til et punkt, hvor vi må erkende, at vi lever på en planet med begrænsede ressourcer. Trods det, at ressourcerne er jævnt fordelt over hele kloden, så er forbruget meget skævt. En dansker bruger således 4—5 gange så meget protein som en inder og anvender ca. 30 gange så meget stål, kul og olie. Befolkningsproblemet og ressourceproblemet må ses i sammenhæng. Problemet bliver meget alvorligt, hvis den nuværende befolkningstilvækst fortsætter, og det løses ikke alene ved hjælp af familieplanlægningsprogrammer, men også ved hjælp af bedre økonomiske levevilkår. Da bedre økonomiske levevilkår fordrer større ressourceforbrug, kan man begynde at
Page 2 and 3: NØRGAARDS HØJSKOLE Elevskrift 197
Page 4 and 5: Konkurrence om ny forside Fra forsk
Page 6 and 7: SKOLEN SET UDEFRA! I mange år arbe
Page 8 and 9: I 1973 opstod tanken om at indrette
Page 10 and 11: hjemstavnsforeningens idéoplæg, s
Page 12: Eftertiden vil vide at værdsætte,
Page 16 and 17: Dette var en række praktiske og or
Page 18 and 19: ulandsproblemerne, norden, EF m. m.
Page 20 and 21: naturlige behov hos eleverne for mo
Page 22 and 23: Fest! — Hvad er en højskole uden
Page 24 and 25: Skoleåret slutter normalt den før
Page 26 and 27: Hvad der rørte sig i det danske sa
Page 28 and 29: har givet gode råd. En særdeles i
Page 30: år — og til Merete sagde vi samt
Page 33 and 34: Vi vil bestemt ikke smide danskerne
Page 35 and 36: spørgsmål er stadig spørgsmålet
Page 37 and 38: må have fat i vore egne unge. Vi s
Page 39 and 40: Men i al almindelighed må det kons
Page 41 and 42: spillere (f. eks. du må kun skyde
Page 43 and 44: eet af de mange motionsfag. Dermed
Page 45 and 46: M O T I O N S K A L E N D E R Oktob
Page 47 and 48: Fredag den 6. maj havde vi deltager
Page 49 and 50: frie, ja, men frie til hvad? Der st
Page 51: Rousseaus tanker om naturen som liv
Page 55 and 56: evæger os ikke mod et bedre samfun
Page 57 and 58: Ja, at være gift med en højskolel
Page 59 and 60: Til næste år er mine trær ved at
Page 61 and 62: Arbejdsløsheden Arbejdsløsheden e
Page 63 and 64: ikke bare i undervisningstiden, men
Page 65: Jeg ved lidt om, hvor svært det ka
Page 68 and 69: Det første år blev sluttet af med
Page 70 and 71: hvor jeg sammen med en familie, jeg
Page 72 and 73: ALMUESYSLER Gennem litteraturen og
Page 75 and 76: ADOPTIONSKURSUS 11/7—16/7 1977 Al
Page 77 and 78: områder. Vi så aldrig noget til
Page 79 and 80: jeg knap 4 år efter give afkald p
Page 81 and 82: Tange-turen I efteråret var vi på
Page 83 and 84: I'II take a slow boat but he'll tak
Page 85 and 86: Grønlandskurset juni 1977 „Grøn
Page 87 and 88: Vort næste mål var indlandsisen,
Page 89 and 90: INDEFODBOLD Der var højt humør ov
Page 91 and 92: Brugsen heller ikke, ha—ha, det h
Page 93 and 94: Bjerring Egeskov Eftermiddagssolen
Page 95 and 96: GRØNLANDSKURSUS „På vej til sel
Page 97 and 98: Søndag den 18. juni: Gudstjeneste.
Page 99 and 100: Torsdag den 22. juni: Skolevæsen,
Page 101 and 102: livsholdning, der i vores stressede
Page 103 and 104:
Jeg selv vil sammen med vores økon
Page 105 and 106:
ADOPTIONS- OG FAMILIEKURSUS SØNDAG
Page 107 and 108:
LEGAT LEGATMULIGHED FOR KURSISTER,
Page 109 and 110:
Beretning fra Elevforeningen I det
Page 111 and 112:
Sammendrag af regnskabet 1976—77
Page 113 and 114:
MEDLEMMER AF R E P RÆ S E N T A N
Page 116 and 117:
ELEVFORTEGNELSE forår 1977 1. ræk
Page 118:
Aase Fiske r. Arne Bech. Jørgen S
Page 121 and 122:
Sparkær. Apollo Jerim iassé n, Eg
Page 124:
Til slut en hilsen fra elevforening
show all

CutePDF Writer, Job 2 - nørgaards højskoles gamle elever

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?