CutePDF Writer, Job 2 - nørgaards højskoles gamle elever

ane problemerne, når vi skal dele det, der er
tilbage, med den øvrige del af jordens
befolkning.
Solfangere og vindmøller gør det ikke alene.
Der skal en helt anderledes omlægning af
produktion og forbrug til. Vi har i den grad
hævet vor levestandard på bekostning af
ressourcer, at en omlægning meget vel kan få
økonomiske og politiske konsekvenser.
Spørgsmålet bliver da, om vort demokratiske
samfund er så godt befæstet, at det kan
overvinde eventuelle anslag.
MENNESKET I DET INDUSTRIALISEREDE
SAMFUND —
Den tekniske udvikling kombineret med den
fulde beskæftigelse, vi havde i tresserne, har
effektueret vores krav til alverdens materielle
goder. Hvad man for 20 år siden kun kunne
drømme om af goder som biler, fjernsyn, rejser
o. a., er i dag blevet selvfølgeligheder.
Men velfærd er ikke kun et spørgsmål om
materielle goder.
Vore arbejdspladser er blevet
automatiserede, effektiviserede, rationaliserede,
optimaliserede, økonomiserede, fusionerede o.
s. v. Tiden er blevet til penge, der er knaphed
på tid, hvilket synes at sige, at vi har fået
mindre tid. — Og arbejdsløsheden er steget.
Arbejdsglæde, tilfredshed og harmoni er
veget til fordel for monotomi, ligegyldighed og
stress. Mange ser på arbejdet som et
nødvendigt onde, der kun har det ene formål at
skaffe en indtægt, som er nødvendig for at give
livet en virkelig mening. Akkordræs, stress og
vantrivsel godtages i mange tilfælde som en
naturlig følge af at arbejde.
Blandt de ting, vi også producerer, er
invalide– og førtidspensionister, sygdomsramte
og sociale tabere.
Hvis velfærden kræver, at arbejde bliver
umenneskeligt, er den det så værd? Det er nok
trukket lidt hårdt op, men tendensen er klar. Vi