CutePDF Writer, Job 2 - nørgaards højskoles gamle elever

Vort næste mål var indlandsisen, en 12 km
bjergtur op mod en gletscher. Tre nye oplevelser
på denne tur: det rene elvvand, som vi uden
videre drak af uden forureningsangst, vældet af
„stenhøjsblomster“ og mødet med den evige
(næsten) is, hvorunder smeltevandsfloderne
larmede og skramlede med sten.
På 3. dagen en sejltur via Narsaq til
Julianehåb. På skibet hørte vi rygter om, at der
havde været uroligheder rettet mod danskere i
byen Julianehåb, så vi var meget spændte på
selve forløbet af dagene deroppe. Ville vi
monstro selv møde noget til det såkaldte
„danskerhad“?
Julianehåb har 2000 indbyggere — i hele
kommunen bor 3000 mennesker. Grundigt
forberedte hjemmefra gennem indføringsugen
spurgte, så og oplevede vi os i otte dybt
interessante dage gennem et samfund med
barske naturgivne eksistensbetingelser.
Vi så og hørte om et kvart århundredes sejre
og nederlag. Kritiske på egne vegne opholdt vi
os nok mest ved nederlagene ud fra en
erkendelse af medansvar. Jeg tror ikke, der
findes nogen mere oplevelsesbegærlig gruppe
end den skare på 20 fra Nørgaards Højskole.
Hospitalet og anstalten for domfældte blev
skånet. Vi måtte simpelthen opleve hele
samfundet i dette nu for at ane udviklingen i
morgen under hjemmestyre.
Institutioner, erhvervsvirksomheder, ruiner,
forsøgsbrug og naturskønne steder — meget
måtte vi have med for at forstå udviklingen og
dermed også for at forstå de få aggressive
ytringer, vi måtte tage imod.
Summen af vore indtryk blev stor tillid til,
at Grønland under hjemmestyre vil udvikle sig
hensigtsmæssigt, givet ind imellem også opleve
fiasko, men en udvikling uden fejltrin vil være
utopisk — opgavens størrelse taget i
betragtning.
— — —