Handlingsplan - Grøn Trafiksikkerhedsplan - Læsø Kommune

Handlingsplan 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Handlingsplan 

GRØN 

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 

Læsø Kommune 


11 

Marts 2001 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

LÆSØ KOMMUNE

Indholdsfortegnelse 

Planens indhold 

HANDLINGSPLAN 

Forord.............................................................3 

En grøn trafiksikkerhedsplan.........................4 

Problemer og mål...........................................6 

Indsatsområder og midler............................8 

Problemsteder............................................10 

Byrum............................................................11 

Vesterø Havn ................................................13 

Østerby Havn................................................14 

Landområderne....................................15 

Konkrete projekter......................................18 

Forudsætninger......................................21 

- Vejstruktur.................................................22 

- Uheldsudvikling og fordeling.....................23 

- Uheldskortlægning....................................26 

- Skolevejsundersøgelse.............................28 

- Turistundersøgelse...................................30 

- Idekatalog.................................................32 

2

Forord 

Læsø Kommune vil med den grønne trafiksikkerhedsplan markere et 

stærkt ønske om at forbedre trafiksikkerheden på øen. Planen skal således 

være grundlaget for et mere sikkert trafiksystem, der bidrager til 

en bæredygtig udvikling og søger at styrke cyklisternes vilkår på øen. 

Arbejdet med den grønne trafiksikkerhedsplan blev sat i gang som en 

udløber af Nordjyllands Amts ønske om at etablere bump på amtsvejens 

forløb igennem Vesterø, Byrum og Østerby Havn. Uheldsstatistikken 

underbygger Læsø Kommunes modstand mod sådanne planer. I 

forhold til befolkningstallet sker der forholdsvis få trafikuheld på øen 

og en meget stor del af uheldene er forårsaget af spiritus - en uheldstype 

bump kun har ringe effekt på. Læsø Kommune vil gøre brug af 

indsatser, der målrettes øens trafiksikkerhedsmæssige problemer og 

samtidig tilgodeser de hensyn der skal vises de bløde trafikanter. Holdningspåvirkning 

og kontrol, skal være hjørnestenen i kommunens 

fremtidige trafiksikkerhedsmæssige indsats. 

Turisme er et vigtigt erhverv for Læsø og kommunen ønsker at satse på 

Læsø‘s naturlige ressourcer - naturaktiviteter og en aktiv kulturturisme. 

En vigtig del af denne strategi er at sikre cyklisterne gode og sikre forhold. 

Øen skal så vidt det er muligt tiltrække cyklende turister og det 

forudsætter, at forholdene for cyklister er i orden. De er gode i dag, 

men ikke gode nok - manglen på skiltede cykelruter var fx det største 

kritikpunkt i den omfattende turistundersøgelse som kommunen udførte 

i forbindelse med udarbejdelse af planen. Det ønsker Læsø Kommune 

nu at gøre noget ved. 

Det er en kendsgerning, at planer og kommunens indsats ikke alene 

kan løfte byrden, hvis bestræbelserne skal lykkes for etablering af et 

trygt og sikkert trafikmiljø. Det handler i lige så høj grad om, at den 

enkelte borger ved sin optræden, vil deltage aktivt og hensynsfuldt i 

den proces, der skal få udviklingen til at forløbe i den rigtige retning. 

3 

LÆSØ KOMMUNE

En grøn trafiksikkerhedsplan 

Læsø Kommune ønsker at forbedre trafiksikkerheden 

på Læsø og sætte fokus på forholdene 

for de bløde trafikanter. En grøn 

trafiksikkerhedsplan skal være grundlaget for 

et mere sikkert trafiksystem, der bidrager til 

en bæredygtig udvikling og som tager hensyn 

til Læsø Kommunes ønske om at styrke cyklisternes 

vilkår på øen. Turisme er et vigtigt erhverv 

for Læsø og vi har den klare holdning, 

at vi ikke vil satse på vandland, safaripark eller 

andre for Læsø fremmede aktiviteter. 

Derimod tror vi, at vi har muligheder for at 

udvikle en større og kvalitativt bedre ferieoplevelse 

ved at satse på Læsø‘s naturlige ressourcer 

- naturaktiviteter og en aktiv kulturturisme. 

En vigtig del af denne strategi er at 

sikre cyklisterne gode og sikre forhold. Øen 

skal så vidt det er muligt tiltrække cyklende 

turister og det forudsætter, at forholdene for 

cyklister er i orden. 

Materiale udviklet af »Alle tiders Læsø« 

Ni forskellige cykelturskort gør det muligt for 

feriegæster at komme ud i krogene af øen få 

mere viden om både natur, historiske og kulturelle 

oplevelser, der passeres. Kortene er 

pakket ind i svær laminat, så de kan genbruges. 

De er lavet på dansk og tysk, og man 

kan mod et depositum låne et kort. Kortene 

kan lånes, byttes eller afleveres på færgerne, i 

turistbureauerne og flere steder på øen. 

HANDLINGSPLAN 

4 

Turist- og skolevejsundersøgelse 

I forbindelse med udarbejdelsen af planen er 

der foretages to omfattende undersøgelser. 

Turisme spiller som sagt en væsentlig rolle på 

Læsø og deres indtryk af de trafikale forhold 

har derfor stor betydning for øen. Der er derfor 

foretaget en stor undersøgelse blandt turisterne, 

som har fokuseret på trafikal adfærd, 

muligheder og problemer. Undersøgelsen er 

derved brugt til at udpege problematiske steder 

på vejnettet samtidig med at undersøgelsen 

har givet en viden om, hvorledes kommunen 

i fremtiden i endnu højere grad kan profilere 

sig som en grøn og trafiksikker kommune. 

Der er samtidig foretaget en skolevejsundersøgelse 

blandt 250 skoleelever, som har 

givet kommunen et grundlag for de kommende 

års trafikarbejde. Ønsker du at vide 

mere om de 2 undersøgelser kan du rekvirere 

yderligere materiale ved henvendelse hos 

kommunen. 

Planen skal sikre mere målrettet indsats 

På baggrund af omtalte undersøgelser og en 

kortlægning af uheldssituationen, er der i planen 

fastlagt en strategi for hvorledes trafiksikkerheden 

forbedres på øen uden at øvrige interesser 

tilsidesættes. Med dette forslag til en 

trafiksikkerhedsplan for Læsø Kommune lægges 

der op til en mere målrettet indsats for at 

nedbringe antallet af dræbte og tilskade-

En grøn trafiksikkerhedsplan 

komne i trafikken. Planen skal sikre, at de ressourcer 

som fremover bliver anvendt til 

trafiksikkerhedsarbejdet bliver investeret, 

hvor de gør mest gavn. 

Samarbejde med Nordjyllands Amt 

Læsø Kommune kan ikke alene løse 

trafiksikkerhedsproblemerne på Læsø. Langt 

de fleste uheld sker på amtsvejen og det er 

derfor vigtigt, at indsatsen sker i tæt samarbejdet 

med Nordjyllands Amt. Denne plan indeholder 

forslag til, hvordan indsatsen kan gribes 

an på amtsvejen. 

Trafikanten er afgørende 

Kommune og amt kan ikke forbedre trafiksikkerheden 

uden din accept og medvirken. 

Uanset strategi er det afgørende at alle som 

borger og trafikant bidrager. I mange tilfælde 

er det trafikanten selv, der er årsag til at ulykken 

sker. 

Trafiksikkerhedsplanen og den øvrige 

planlægning 

For at sikre, at trafiksikkerhedsplanen bliver 

en integreret del af kommunens arbejde, vil 

planen få status som en del af kommuneplanen. 

Trafiksikkerhedsplanen skal være en 

fast bestanddel af kommunens planlægning. 

Farten dræber 

Der er en tydelig sammenhæng mellem hastighed 

og konsekvenser ved en ulykke. 

Grafen nedenfor viser sammenhængen. 

Som eksempel er markeret hvordan en 

Procentvis fald i antallet af ulykker 

50 

40 

30 

20 

10 

Dødsulykker 

Personskadeulykker 

0 

0 5 10 15 20 

Procentvis fald i gennemsnitshastighed 

gennemsnitlig 

hastighedsreduktion 

på 

5% resulterer i 

10% færre 

personskadeulykker 

og 

knap 20 % 

færre dødsulykker. 

5 

Trafikulykkernes høje pris 

Hver dræbt person i trafikken mister i 

gennemsnit 34 år af sit liv. Trafikkens 

dødsofre har en lav gennemsnitsalder. De 

der overlever en alvorlig trafikulykke må 

ofte leve resten af livet som førtidspensionister 

med stærkt reducerede muligheder. 

På landsplan dræbes der årligt ca. 500 

personer i trafikken og mere end 10.000 

optræder i statistikken som kvæstede - et 

tal, som i virkeligheden er langt større, 

fordi 80-90% af ulykkerne aldrig bliver 

rapporteret til politiet. 

Bag hver enkelt trafikulykke gemmer 

sig menneskelig sorg og smerte, men også 

samfundsøkonomisk er der fornuft i at reducere 

antallet af personskader. De offentlige 

kasser bruger hvert år mere end 

to mia. kr. til behandling og udbetaling af 

sociale ydelser til trafikofre. 

Kommunale udgifter er større end 

først antaget 

En nyligt afsluttet undersøgelse viser, at 

hver gang en person kommer til skade i 

trafikken koster det i gennemsnit de offentlige 

kasser kr. 250.000. Af disse skal 

kommunen af med kr. 100.000, amtet kr. 

110.000 og staten kr. 40.000. 

Trafikulykker koster Læsø Kommune 

400.000 kroner – pr. år! 

Sammenholder man gennemsnitstallene 

fra den nye omkostningsundersøgelse 

med uheldssituationen på Læsø ser regnestykket 

således ud: 

I Læsø Kommune er der i gennemsnit 

4 personer om året, der bliver dræbt eller 

kommer til skade i trafikken. Dette svarer 

til en samlet årlig udgift på 1 mio. kr. for 

det offentlige. Med en andel på 40% af 

disse udgifter koster trafikulykkerne således 

hvert år Læsø Kommune 400.000 kr. 

til behandling af trafikofrene! 

LÆSØ KOMMUNE

Problemer og mål 

Antallet af personskader skal reduceres 

Læsø Kommune beskedne størrelse betyder 

at der registreres relativ få alvorlige trafikuheld. 

Store variationer fra år til år, har alligevel 

gjort det svært at efterleve Færdselssikkerhedskommissionens 

mål om at reducere antallet 

af dræbte og tilskadekomne med minimum 

40% fra 1986/87-2000. 

Det er derfor Kommunalbestyrelsens holdning 

at indsatsen for at reducere antallet af 

dræbte og tilskadekomne skal styrkes. På sigt 

vælger kommunen at følge kommissionens 

udmelding om at reducere antallet af dræbte 

og tilskadekomne med yderligere 40% mål og 

to 5-årige perioder. 

Antallet af spiritusulykker skal reduceres 

Spritkørsel er et stort problem på Læsø. I 

Danmark er der er spiritus i 25% af alle dødsulykker 

og spiritus involveret i 15-20% af alle 

ulykker med personskade. Situationen er 

endnu værre på Læsø, hvor mere end 40% 

(1988-99) er blevet dræbt eller kvæstet i en 

spiritusulykke. 

Cyklismen skal sikres og styrkes 

Risikoen for at blive dræbt eller skadet er 6 

gange større på cykel end i bil. På landsplan 

udgør cyklister 25% af alle dræbte og tilskadekomne 

i vejtrafikken. Atypisk for en land- 

Udvikling i antallet af personskader i Læsø Kommune. Det lave antal skaber store udsving fra år til år. 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

HANDLINGSPLAN 

Personskader Målsætning 

6 

kommune, men ikke overraskende i relation 

til Læsø‘s turisme, er andelen af personskader 

på cyklister høj. 23% (1988-99) af de tilskadekomne 

er cyklister selvom det kun en 

meget lille del af de uheldsramte cyklister, 

der registreres. Det et vigtigt mål for kommunen, 

at gøre det mere sikkert for cyklisterne 

at færdes i trafikken. Læsø Kommune ønsker, 

at det skal være både attraktivt, trygt og sikkert 

at cykle på øen. 

Farten skal ned uden at biltrafikken flyttes 

En lang række undersøgelser dokumenterer 

en sammenhæng mellem hastighed og risikoen 

for trafikuheld og høj hastighed skaber 

samtidig utryghed for især de bløde trafikanter. 

Kommunen råder ikke over måleudstyr, 

men amtets hastighedsmålinger, uheldsjournaler 

og den udførte skolevejsundersøgelse 

indikerer, at for høj hastighed visse 

steder er et trafiksikkerhedsmæssigt problem 

på Læsø. Læsø Kommune ønsker derfor, at 

hastigheden mindskes især på amtsvejens forløb 

igennem byerne. For Læsø Kommune er 

det imidlertid afgørende at der sker uden, at 

biltrafikken vælger alternative ruter fx Plantagevej-Storedalsvej-Linievejen 

for at komme 

videre på øen. En sådan udvikling vil stå i 

skarp modsætning til kommunens grønne 

turiststrategi, bla. ønsket om at udnytte disse 

veje som primære cykelruter. 

1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

Problemer og mål 

Overordnet mål for trafiksikkerheden 

Trafiksikkerhedsarbejdet skal afspejle kommunens 

overordnede trafikpolitik, som tager udgangspunkt 

i ønsket om et bæredygtigt trafiksystem, 

der i udstrakt grad tager miljø- og naturmæssige 

hensyn. Den overordnede trafik skal 

samles på de overordnede trafikveje, mens kommunens 

vejnet så vidt muligt skal sikres for de 

bløde trafikanter primært cyklister. Det er afgørende, 

at trafiksikkerhedsplanen ikke skaber anledning 

til, at biltrafikken søger fra det overordnede 

amtsvejnet til de mindre kommuneveje. 

• Læsø Kommune ønsker at reducere antallet 

af tilskadekomne med 40% målt over en 5årige 

fra 24 (1995-99) til 14 personskader 

(2008-12). 

For at sikre det overordnede er at formuleret 3 

delmål: 

Mål for ulykker med spiritus 

• Læsø Kommune ønsker at reducere andelen 

af personskader med spiritus fra 55% til 20% 

målt over en 5-årige periode fra 13 (1995-99) 

til 3 personskader (2008-12) 

STOKKEN 

NYLANDSVEJ 

VESTERØ HAVN 

SØNDRE KIRKEVEJ 

SØNDRE STRANDVEJ STRANDVEJEN 

BUNKEGÅRDSVEJ 

SØNDER NYLAND 

ALSDYB 

TØRKERIVEJ 

60 

HUNDETUDEVEJ 

FLAGET 

PLANTAGEVEJ 

ALSDYB HOLME 

PÅ REMMERNE 

BYRUMVEJ 

OTTO NIELSENS VEJ 

TØRKERIET 

TØRKERIVEJ 

FÆRØN 

VESTRE SKRÅVEJ 

HORNFISKRØNVEJ 

DALSVEJ 

LÆSØ 

KLITPLANTAGE 

60 

KÆRENE 

STOREDALSVEJ 

KRINGELRØN 

DOKTORVEJEN 

ØSTRE SKRÅVEJ 

BYRUM 

60 

HORNFISKRØN 

DOKTORVEJEN 

HORNFISKVEJ 

ØSTERBYVEJEN 

STOKLUNDVEJEN 

FLODEN 

LANGERØN 

HIMMERIGVEJEN 

LINIEVEJEN 

BANGSTENSVEJEN 

ØSTERBYVEJEN 

60 

BANGSBO 

STOKLUND 

7 

Mål for ulykker med cyklister 

• Læsø Kommune ønsker at reducere andelen 

af personskader med cyklister 25% til 

20% målt over en 5-årige periode fra 6 

(1995-99) til 3 personskader (2008-12) 

Mål for ulykker med hastighed 

• Læsø Kommune ønsker inden år 2012 at reducere 

hastigheden på alle trafikveje således 

at biltrafikkens gennemsnitshastighed 

ingen steder overskrider hastighedsgrænsen 

Overordnet mål for trafikpolitikken 

Trafiksikkerhedsplanen for Læsø sætter primært 

fokus på trafiksikkerhedsproblemerne i 

kommunen. Med udgangspunkt i trafiksikkerheden 

ønsker Kommunalbestyrelsen samtidig 

at formulere en generel trafikpolitik for kommunen. 

Trafikpolitikken har således tæt sammenhæng 

med trafiksikkerheden, men indeholder 

samtidig nogle mere overordnede retningslinier 

for kommunens arbejde på trafikområdet. 

• Læsø Kommune ønsker at øge antallet af 

cyklister på øen. 

• Læsø Kommune ønsker så vidt muligt at 

fastholde biltrafikken på de overord- 

SYRBUGT nede veje, primært 

ØSTERBY HAVN 

amtsvejen. 

JEGENS BUGT 

NORDMARKEN 

HALS KIRKEVEJ 

BOVET BUGT 

PETER DANIELSVEJ 

60 

LINIEVEJEN 

ØSTERBYVEJEN 

ØSTERBY 

ØSTERBY 

HAVNEGADE 

MOSEVEJ 

KROGEN 

KONGENSHUSVEJ 

Manglen på skiltede cykelruter var det 

største kritikpunkt i den omfattende 

turistundersøgelse som kommunen udførte ifm. 

med trafiksikkerhedsplanen. I forbindelse med 

trafiksikkerhedsplanen ønsker Læsø Kommune derfor 

at etablere og markedsføre et overordnet cykelrutenet, 

der forbinder Vesterø Havn med Østerby Havn. I 

sammenhæng med den skiltede cykelrute i et naturskønt 

område, skal den tilladte hastighed for biltrafikken søges 

nedsat til 60 km/t. 

Realisering af det nye cykelrutenet er imidlertid afhængig af, 

om Nordjyllands Amt fastholder sit ønske om at etablere 13 bump på amtsvejen. Et så stort 

antal bump vil, efter kommunens mening, få en stor del af bilisterne til i stedet at benytte de veje, der 

indgår i det nye cykelrutenet. Vejene er med en bredde på 3,5-4 meter ikke egnet til at afvikle biltrafik. 

LÆSØ KOMMUNE

Indsatsområder og midler 

Den detaljerede uheldsanalyse suppleret med 

skolevejsundersøgelse og turistundersøgelse 

peger på, at de kommende års indsats skal 

fokusere på 4 nøgleområder: 

• Forbedring af særligt utrygge og uheldsbelastede 

steder (»Sortplet« bekæmpelse) 

• Antallet og andelen af spiritusulykker skal 

reduceres 

• Cyklismen skal sikres og styrkes 

• Farten skal reduceres 

De 4 nøgleområder skal både indgå i det generelle 

arbejde for at forbedre trafiksikkerheden 

og i den konkrete indsats for at forbedre 

særligt farlige eller utrygge kryds og strækninger. 

Indsatser mod spiritusulykker 

Spirituskørsel med alvorlige konsekvenser, er 

det dominerende problem på Læsø. I relation 

til spiritusulykker har fysiske foranstaltninger 

ingen effekt og der skal derfor satses 

på øget kontrol- og kampagnevirksomhed. 

Kommune vil fortsat deltage i de lands- og 

amtsdækkende kampagner. 

HANDLINGSPLAN 

DE 4 INDSATSOMRÅDER 

Forbedring af særligt utrygge og uheldsbelastede steder 

(»sortplet« bekæmpelse) 

• 

Øget indsats mod ulykker med spiritus 

• 

Øget indsats mod ulykker med cyklister og styrkelse af cyklismen 

• 

Øget indsats mod ulykker med for høj hastighed 

8 

Herudover ønsker Læsø Kommune at igangsætte 

følgende initiativer: 

• Kampagner målrettet Læsø i samarbejde 

med Nordjyllands Amt og Politiet 

• Øget brug af pressen (Lokalavisen mm.) til 

orientering om problemet og kampagner 

• Informationsmateriale indarbejdet i turistfolder 

Udgangspunktet for kampagnearbejdet er, at 

politiet i langt højere grad end i dag inddrages 

i arbejdet. Den aktive kontrol skal intensiveres 

og borgere og turister skal orienteres 

om ,at politikontrollen mod spirituskørsel 

øges på Læsø. Razzia i forbindelse med øens 

diskotek er et konkret eksempel på en kampagne, 

som Læsø Kommune agter at foretage. 

Læsø Kommune ønsker samtidig, at den 

lokale ugeavis i stor udstrækning benyttes til 

at sætte fokus på tingene fx i forbindelse med 

kampagnerne. 

Kampagnerne kan deles op i kortvarige og 

vedvarende kampagne. Som et eksempel på 

en vedvarende kampagner udarbejdes en artikel 

om trafiksikkerhedsarbejdet i turist-

Indsatsområder og midler 

brochuren for Læsø. Kommunen vil herudover 

søge at få en artikel med i „Cyklister“, 

medlemsbladet for Dansk Cyklistforbund. 

Andre initiativer kan fx omfatte kampagner 

tilrettelagt af kommunen i samarbejde 

med politi og lokale beværtninger - således, 

at der opnås en effektiv kontrol i forbindelse 

med særlige arrangementer. 

Den forebyggende indsats kan omfatte forbedrede 

mulighed for at transportere sig i 

bus eller taxa om natten. 

Indsatser for sikring og styrkelse cyklismen 

Sikring og styrkelse af cyklisterne er et nøgleområde 

for Læsø Kommune. 

De bløde trafikanters sikkerhed skal tilgodeses 

gennem de eksisterende cykelstier langs 

amtsvejen, cykelruter ad fartdæmpede kommuneveje 

m.m. Cykelrutenettet gennemgås 

én gang om året for at udbedre farlige belægninger, 

som kan give anledning til eneuheld 

eller gøre det utrygt eller ukomfortabelt at 

cykle. Cykelstinettet udbygges løbende. En 

bedre afmærkning af visse kryds kan samtidig 

forbedre sikkerheden. Der kan her være tale 

om cykelfelter og tilbagetrukket stoplinie for 

biler - to løsningstyper man mange steder har 

meget positive erfaringer med. 

Kontrol og kampagner benyttes for at sikre 

og øge cyklismen. Udover informationsmate- 

9 

riale, kan inddrages skolen. Mulighederne 

for at favorisere cyklisterne i større udstrækning 

i forbindelse med færgetransporten undersøges. 

Den skiltede cykelrute markedsføres 

og der uddeles gratis information og kort 

til interesserede cykelturister. 

Indsatser mod ulykker med for høj 

hastighed 

Amtets målinger viser, at der køres for stærkt 

flere steder på amtsvejen især igennem byerne. 

Høj hastighed øger både antallet af trafikofre 

og antallet af trafikanter, der føler sig 

utrygge ved at færdes i trafikken. Det er derfor 

afgørende, at vi får reduceret hastighederne. 

Kommunen vil i samarbejde med politiet 

søge at intensivere politikontrollen. Løbende 

hastighedsmålinger i kombination med en 

ajourføring af uheldssituationen skal danne 

grundlag for kommende initiativer. 

Ved anvendelse af fysiske foranstaltninger 

er det vigtigt at trafikken ikke flyttes over på 

mindre veje, så problemerne blot flyttes. De 

fysiske foranstaltninger skal derfor tilpasses 

vejenes funktion. Læsø Kommune vil tillige, 

hvor det skønnes virkningsfuldt, anvende differentierede 

hastighedsgrænser. Læsø Kommune 

vil tillige i fremtiden bakke op om de 

lands- og amtsdækkende færdselssikkerhedskampagner. 

LÆSØ KOMMUNE

Problemsteder 

Kortlægning af ulykker 

I forbindelse med udarbejdelsen af planen er 

der foretaget en kortlægning af alle politiregistrerede 

trafikulykker 1988-99. Ulykkerne 

er blevet stedfæstet og der er indhentet detaljerede 

oplysninger om ulykkens art og de involverede 

trafikanter. Ulykkernes placering 

og -type er stedfæstet på kort. På steder, hvor 

der er sket særligt mange ulykker indenfor en 

kort strækning eller i et kryds, er der foretaget 

en mere detaljeret gennemgang af ulykkerne 

for at undersøge eventuelle fællestræk. 

Utryghed 

Udover kortlægningen af ulykker er der foretaget 

en registrering af særlig utrygge steder. 

Stederne er indsamlet på baggrund af 2 forskellige 

kilder: Skolevejsundersøgelsen og 

turistundersøgelsen. Udvalgte resultater fra 

de to undersøgelser kan ses bagerst i planen. 

Besigtigelse og udvælgelse 

Problemstederne er udpeget på baggrund af 

utryghed- og uheldskortlægningen. Stederne 

er herefter besigtiget for at vurdere om der er 

tale om problemer, som kan løses vejteknisk 

eller om der snarere er tale om problemer, 

der kræver mere generelle virkemidler. Besigtigelsesturen 

viste, at der er en række steder, 

hvor trafiksikkerheden kan forbedres med 

anlægstekniske løsninger. Problemerne varierer 

i omfang, men flere steder kan det ske 

med små midler. 

En forudsætning for at forbedre trafiksikkerheden 

er, at hastigheden visse steder reduceres. 

Det er tydeligt, at for høj hastighed er et 

problem på enkelte strækninger. Det underbygges 

af såvel skolevejsundersøgelse, turistundersøgelse 

samt amtets hastighedsmålinger. 

I det følgende gennemgåes de enkelte 

problemsteder. Ved hver lokalitet er i parentes 

angivet et nummer, der henviser til de enkelte 

problemkort. Ved de enkelte lokaliteter 

er uhelds- og utryghedssituationen opgjort ligesom 

eventuelle hastighedsmålinger fremgår. 

HANDLINGSPLAN 

10 10 

SIGNATURFORKLARING TIL KORT 

K1 

S1 

50 

Byrum 

Hovedgade 

58 km/t 

(68 km/t) 

Dødsulykke, hårde/bløde trafikanter 

Personskadeulykke, hårde/bløde trafikanter 

Materielskadeuheld, hårde/bløde trafikanter 

Ekstrauheld (ikke rapporterede uheld) 

Krydsulykke 

Flere strækningsulykker indenfor kort afstand 

ProblemKryds 

ProblemStrækning 

Hastighedsgrænse 

Gennemsnitshastighed 

Hastighed som overskrides af 

15% af trafikanterne 

ORDFORKLARING 

Registrerede uheld 

De registrerede antal uheld (og personskader) 

stammer fra politiet. Politiet får imidlertid 

ikke kendskab til alle uheld. F.eks. registreres 

kun 15-20% af alle cyklistuheld. 

Personskader 

Dræbte og tilskadekomne i trafikken. 

Personskadeuheld (p-uheld) 

Trafikulykker der medfører, at én eller flere 

af de implicerede trafikanter bliver dræbt eller 

kvæstes. 

Materielskadeuheld (m-uheld) 

Trafikuheld, hvor der kun sker materiel 

skade. 

Ekstrauheld 

Uheld med meget begrænset materiel skade 

og hvor der ikke er udlændinge impliceret. 

Politiet skriver ikke efterfølgende rapport. 

Hårde trafikanter 

Bilister (personbil, lastbil, bus mv.), motorcyklister, 

trafikanter i traktor og Ellerter. 

Bløde trafikanter 

Fodgængere, cyklister og knallertkørere og 

trafikanter til hest.

Byrum 

Der er i alt stedfæstet 18 trafikulykker i Byrum 

i perioden 1988-99. Hovedparten - 11- af ulykkerne 

er sket på Byrum Hovedgade, som er en 

del af amtsvejen fra Vesterø Havn til Østerby 

Havn. 6 af de 11 ulykker har været ekstrauheld, 

dvs. uheld uden personskade og med ingen 

eller begrænset materiel skade. Nordjyllands 

Amt har et ønske om at etablere 6 bump 

på strækningen igennem Byrum. For Læsø 

Kommune er det afgørende at forholdene i 

Byrum forbedres uden at biltrafikken vælger 

andre ruter. 

1 (S1). Byrum Hovedgade 

Uheld: 11 uheld 

Skolevejsundersøgelse: Høj hastighed, dårlige 

oversigtsforhold, mange biler 

Hastighed: Se pkt. 1-3 

Problem: For høj hastighed og mange parkerede 

biler synes at være hovedproblemerne 

på Byrum Hovedgade både i relation til 

uheld og utryghed. Flere af uheldene er påkørsel 

af parkeret bil. 

Forslag: Løsningsforslagene til Byrum Hovedgade 

indeholder de nævnte foranstaltninger 

under pkt. 1-3. Der etableres vejbump i forbindelse 

med en byport ved den østlige indgang 

til byen kombineret med 2 mobile fartvisere 

„Din fart er“. Herudover foreslås der 

etableret en krydsningshelle ved skolen. Effekten 

af de foreslåede løsninger vurderes 

nøje, før der eventuelt sættes ind med yderligere 

foranstaltninger, fx etablering af en lang 

overkørbar midterhelle/midtervulst af brosten 

på den vestlige del af Byrum Hovedgade, 

hvor vejens profil er meget lige og lang. Som 

det er nævnt under kommunens målsætninger 

er det afgørende at valget af foranstaltninger 

tager hensyn til kommunens mål om at 

skabe et attraktivt og sikkert cykelnet på kommunens 

veje i attraktive naturområder. 

2 (K1). Byrum Hovedgade ved markedspladsen 

Uheld: 2 p-uheld i 1998/99, begge har involveret 

bløde trafikanter; 1) knallertkører (spirituspåvirket) 

overser parkeret bil og kører 

UM HOVEDGADE 

11 11 

Fakta om Byrum 

• 18 uheld 

• 3 uheld med personskade - alle med 

»bløde« trafikanter 

• 11 ekstrauheld 

• 5 uheld med »bløde« trafikanter 

• Der køres for stærkt på Byrum Hovedgade 

• Byrum Hovedgade udpeget af mange 

som utryg (skolevejsundersøgelse & 

turistundersøgelse) - høj hastighed, dårlige 

oversigtsforhold, mange biler 

Problemsteder og hastighedsmålinger. 

PÅ REMMERNE 

TØRKERIVEJ 

K3 

RULLEGÅRDSVEJ 

SKOVENGÅRDSVEJ 

BLÅGRANVEJ 

Byrum 

Hovedgade 

58 km/t 

(68 km/t) 

STORHAVEVEJ 

50 

DOKTORVEJEN 

PILEALLE 

BYRUM 

GAMMEL KIRKEVEJ 

K1 

S 

50 

Byrum 

Hovedgade 

49 km/t 

(59 km/t) 

KOVADVEJEN 

K4 

K2 

BYRUM HOVEDGADE 

STOKLUNDVEJEN 

50 

Byrum 

Hovedgade 

33 km/t 

(43 km/t) 

50 

Byrum 

Hovedgade 

61 km/t 

(71 km/t) 

SØNDERGÅRDSVEJ 

1 2 km 

LÆSØ KOMMUNE

Byrum 

op bag i den, 2) cyklist overser parkeret bil og 

kører op bag i den. 

Skolevejsundersøgelse: For mange biler, for 

høj hastighed, dårlige oversigtsforhold (gælder 

for hele Byrum Hovedgade). 

Hastighed (50): 49/59 km/t (Gns/85% 

fraktil). ÅDT 1080 

Der er skolepatrulje v. overgangen fra skolen. 

Problem: Parkerede biler, høj hastighed. 

Der er problemer med parkerede biler. 

Forslag: P-forbud på vejens sydside fra Kirkestien 

til Kokvadvejen. Etablering af støttehelle 

ved skolen til forbedring af krydsningsforhold 

og dæmpning af hastighed. 

3 (K2). Byrum Hovedgade ved Gl. Kirkevej 

Uheld: 3 uheld: 1 ekstrauheld med blødetrafikanter, 

1 ekstrauheld med hårde trafikanter, 

et p-uheld med hårde trafikanter; 1) sammenstød 

mellem 2 cyklister, 2) Eneuheld bil, 

3) Eneuheld bil - påkørsel af hund 

Utryghed: For mange biler, for høj hastighed, 

dårlige oversigtsforhold (gælder hele Byrum 

Hovedgade). 

Hastighed (50): 61/71 km/t. ÅDT 1080 

Problem: Der køres for stærkt i den nordlige 

del af Byrum - gælder begge retninger. 

Forslag: Etablering af vejbump i forbindelse 

med en byport ved indgangen til byen. Fortsættelse 

af cykelstien for i stedet at lade den 

udmunde ved Stoklundvejen. 

4 (K3). Byrum Hovedgade/Tørkerivej 

Uheld: 4 uheld: 1 p-uheld med blødetrafikanter, 

1 m-uheld med blødetrafikanter, 

1 m-uheld med hårde trafikanter og 1 euheld; 

1) Spirituspåvirket knallertfører vælter 

ved cykelsti, 2) Cyklist glemmer at orientere 

sig bagud ved sving og bliver ramt af bagfra 

kommende bil, 3) Spirituspåvirket fører af bil 

mister ved høj fart herredømmet over bil, 4) 

Bilist overser cyklist ved højresving. 

Utryghed: Dårlige oversigtsforhold 

Hastighed (50): 58/68 km/t. ÅDT 1080. 

Problem: Høj hastighed på Byrum Hovedgade. 

Tørkerivej er meget bred ved udmundingen 

i Byrum Hovedgade, hvorfor højresving 

fra Byrum Hovedgade kan ske i høj hastighed. 

Dårlige oversigtsforhold fra 

HANDLINGSPLAN 

12 12 

Tørkerivej. Der er i dag busstoppested på 

Byrum Hovedgade på nordsiden af 

Tørkerivejs udmunding, hvilket er uhensigtsmæssig 

i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed. 

Forslag: Etablering af minirundkørsel. 

Busstoppestedet flyttes ca. 100 m mod øst ind 

mod Byrum. 

5 (K4). Byrum Hovedgade/Kokvadvejen 

Uheld: Ingen uheld 

Skolevejsundersøgelse: Utrygt på cykel, bilerne 

kommer tæt på. 

Problem: Udkørslen fra Kokvadvejen sker 

midt i et sving med dårlige oversigtsforhold. 

Forslag: Udkørslen til Byrum Hovedgade lukkes 

og Kokvadvejen linieføring føres bagom 

biografen og kobles på Stoklundvejen. 

Fartviserne bliver anvendt med succes af bla. Vejle Amt. 

Det er især rigtig travle bilister, der letter speederfoden.

Vesterø Havn 

Der er i alt stedfæstet 20 trafikulykker i Vesterø 

Havn i perioden 1988-99. 14 af ulykkerne er 

sket på Vesterø Havnegade (4 har været spiritusuheld). 

Vesterø Havnegade er en del af 

amtsvejen, der forbinder Vesterø Havn med 

Østerby Havn og Nordjyllands Amt har ytret 

ønske om at etablere 4 bump på strækningen 

fra færgehavnen til byskiltet. For Læsø Kommune 

er det afgørende, at forholdene i Vesterø 

Havn forbedres uden, at biltrafikken vælger alternative 

ruter fx Plantagevej-Storedalsvej- 

Linievejen for at komme videre på øen. En sådan 

udvikling vil stå i skarp modsætning til 

kommunens ønske om at udnytte disse veje som 

primære cykelruter. 

6 (S1). Vesterø Havnegade 

Uheld: 14 uheld. Særlig koncentration mellem 

Strandvejen og Elsevej, hvor der er registreret 

5 uheld (2 p-uheld med bløde trafikanter. 

3 m-uheld med hårde trafikanter). 

Kommer man fra nord slår vejen her et relativ 

kraftigt venstresvingfra. 2 af 5 uheld er således 

forårsaget af for høj hastighed i svinget - 

begge sydgående. Generelt har de registrerede 

uheld imidlertid en noget tilfældig karakter 

uden tydelige fællestræk. 5 uheld er 

ekstrauheld 

Utryghed: Dårlige oversigtsforhold, udpeget 

som særligt farligt sted i “Turist undersøgelsen”. 

Hastighed (50): 46/56 km/t 

Problem: Omkring svinget i den sydlige del af 

byen er der dårlige oversigtsforhold, hvilket 

fordrer en lav hastighed. Hastighedsmålinger 

viser dog, at der til tider køres relativ stærkt 

på strækningen på trods af, at indgangen til 

byen markeres af det kraftige højresving. Hastigheden 

begrænses i højsæsonen af en del 

parkerede biler ved købmanden, bageren mv. 

Trafikintensiteten varierer kraftigt, idet hovedparten 

har forbindelse med færgetrafikken. 

Det er derfor afgørende, at vejen er 

i stand til at afvikle trafikken i disse 

spidsbelastningsperioder. 

Forslag: For Læsø Kommune er det afgørende, 

at forholdene på Vesterø Havnegade 

forbedres uden, at biltrafikken vælger alter- 

13 13 

Fakta om Vesterø Havn 

• 20 uheld 

• 5 uheld med personskade - 4 med 

»bløde« trafikanter 

• 1 dødsulykke 


• Dårlige oversigtsforhold på Vesterø 

Havnegade 

KONGEVEJEN 

STRANDVEJEN 

K1 

HOLMBÆKVEJEN 

HEDEVEJ 

FL ARUMVEJ 

TÅRNVEJ 

S1 

VESTERØ HAVNEGADE 

AGERSIDEN 

50 

S2 

Vesterø 

Havnevej 

46 km/t 

(56 km/t) 

PLANTAGEVEJ 

KLOKKEBLOMSTVEJ 

PÅ REMMERNE 

1 2 km 

LÆSØ KOMMUNE

Vesterø Havn 

native ruter fx Plantagevej-Storedalsvej-Linievejen 

for at komme videre på øen. En sådan 

udvikling vil stå i skarp modsætning til kommunens 

ønske om at udnytte disse veje som 

primære cykelruter. Vejforløb og byens struktur 

virker begrænsende på de trafiksikkerhedsmæssige 

problemer. Mange af de registrerede 

uheld er ubetydelige uheld ligesom 

skolevejsundersøgelse og turistundersøgelse 

ikke har afdækket væsentlige problemer på 

strækningen. Kommunen finder det dog fornuftigt 

at søge at reducere hastigheden på 

strækningen ved etablering af en form for 

byport i byens sydlige ende. Byporten kombineres 

med en mobil fartviser „Din fart er“. 

Der etableres endvidere en skiltet hastighedsbegrænsning 

på 60 km/t fra Præstevejen til 

Vesterø Havn. Se i øvrigt punkt 7-8. 

7 (K1). Vesterø Havnegade/Plantagevej 

Uheld: Ingen 

Utryghed: Er udpeget som en særlig farlig 

strækning i turistundersøgelsen 

Problem: Krydset kan til tider være lidt kaotisk, 

idet Brugsen er beliggende på vestsiden 

af krydset med mulighed for udkørsel her. 

Forslag: En eventuel hastighedsdæmpning 

mellem færgelejet og den østlige byzonetavle 

bør ske i forbindelse med dette kryds. Det 

foreslås at hæve hele krydset. 

8 Vesterø Havnegade v. Dagli´Brugsen 

Problem: Kaotiske parkeringsforhold ved 

Brugsen i vejens sydside. 

Forslag: Parkeringsforbud på sydsiden af Vesterø 

Havnegade genetableres og håndhæves 

(Nordjyllands Amt). 

9 Vesterø Havnegade/Strandvejen 

Uheld: Ingen 

Problem: Dårlige oversigtsforhold ved udkørsel 

fra Strandvejen pga. af hæk. Behov for at 

forbedre oversigtsforhold. 

Forslag: Oversigtsdeklaration checkes (Nordjyllands 

Amt). 

10 (S2). Flarumvej 

Uheld: 3 uheld heraf 1 dødsulykke med blød 

trafikant - de 2 øvrige eneuheld. Alle uheld 

HANDLINGSPLAN 

14 14 

synes at være forårsaget af for høj hastighed 

ligesom 2 af uheldene er sprituheld. 

Utryghed: Forslag om cykelsti eller fortov. 

Problem: Meget lige vejforløb med undtagelse 

af et enkelt kraftigt sving. Der mangler 

baggrundsafmærkning. For høj hastighed. 

Der er ingen planer om etablering af fortov. 

Forslag: Baggrundsafmærkning og etablering 

af byport ved byzonetavle. 

11 Agersigen 

Uheld: Ingen 

Problem: Uhensigtsmæssig rutevalg for kommunens 

busentreprenør, som er hjemhørende 

i nærheden af Agersigen, hvor der 

er forbud mod buskørsel. Busserne på øen 

kører i stedet ad strækningen Kongevejen- 

Strandvejen og passerer derved 2 kryds med 

dårlige oversigtsforhold (Strandvejen/Vesterø 

Havnegade og Kongevejen/Byrumvejen). 

Forslag: Lovliggørelse af buskørsel på Agersigen. 

Oversigtsforholdene på Agersigen/Vesterø 

Havnegade er gode.

Østerby Havn 

12 (S1). Østerby Havnegade 

Uheld: 2 ekstrauheld 

Utryghed: Er udpeget som særligt farligt sted 

i “Turist undersøgelsen” 


Problem: Vejens tvær- og længdeprofil muliggør 

høje hastigheder, hvilket bekræftes af amtets 

hastighedsmålinger og besigtigelsen. Amtet 

ønsker at etablere 3 bump på Østerby 

Havnegade. 

Forslag: Der bør etableres hastighedsbegrænsende 

foranstaltninger, fx bump i 

kombination med en byport ved indgang til 

byen. Byporten kunne ligesom i Vesterø Havn 

med fordel kombineres med en stationær 

fartviser. 

15 15 

Fakta om Østerby Havn 

• 4 uheld 

• 1 uheld med personskade - dødsulykke 


• Der køres for stærkt Østerby Havnegade 

ØSTERBY HAVN 


SMEDIEVEJ 

ØSTERBY HAAVNEGADE 

LINIEVEJEN 

MÅGEVEJ 

CAMPINGPLADS 

S1 

50 

Østerby 

Havnegade 

54 km/t 

(64 km/t) 

TYVHULVEJEN 

JAGTVEJ 

MOSEVEJ 

1 2 km 

LÆSØ KOMMUNE

STOKKEN 

Landområderne 

De fleste af de registrerede uheld på Læsø sker i 

landområderne. Uden at der er tale om tydelige 

uheldskoncentrationer, stedfæster uheldene sig 

primært til amtsvejen. Der er imidlertid enkelte 

steder, hvor uheldene ligger relativ koncentreret. 

13 Byrumvej v. Starbækvej 

Uheld: Ingen 

Utryghed: Dårlig oversigt 

Hastighed: Ingen målinger 

Der blev i 1998 opsat 60 km fartbegrænsning 

i Vesterø Mejeriby. 

Problem: Meget stejl opkørsel fra Starbækvej 

Forslag: Det forslåes, at der opsættes spejl for 

at forbedre oversigten for trafikanter fra Starbækvej. 

Herudover skal busstoppestedet flyttes 

50m mod vest. 

14 Byrumvej v. Hundetudevej 

Uheld: 3 p-uheld med bløde trafikanter, 1 muheld 

med hård trafikant. Ingen sammenfald 

i de 4 uheld. En dødsulykke, hvor 2 knallerter 

Problemsteder i landområderne. 

NYLANDSVEJ 

VESTERØ HAVN 





HANDLINGSPLAN 

ALSDYB 

1 2 3 4 5 km 

15 

TØRKERIVEJ 

HUNDETUDEVEJ 

FLAGET 

PLANTAGEVEJ 

TØRKERIVEJ 

PÅ REMMERNE 

BYRUMVEJ 


TØRKERIET 

FÆRØN 

LÆSØ 

KLITPLANTAGE 

14 

13 

80 

KÆRENE 

Vesterø 

Havnegade 

67 km/t 

(80 km/t) 

ALSDYB HOLME 



DALSVEJ 

STOREDALSVEJ 

KRINGELRØN 

DOKTORVEJEN 

16 


BYRUM 

HORNFISKRØN 

DOKTORVEJEN 

17 

ØSTERBYVEJEN 

16 16 

Fakta om landområderne 1988-99 

• 54 uheld - heraf 29 eneuheld 

• 24 personskadeuheld - i 9 ud af 24 indgår 

spirituspåvirket fører 

• 32 personskader - heraf 4 dræbte 

• 16 personskader i eneuheld 

• 13 spiritusuheld 

kolliderede. 

Utryghed: For høj hastighed, dårlig/ingen 

belysning (Byrumvej generelt) 


Der blev i 1998 opsat 60 km fartbegrænsning 

i Vesterø Mejeriby. 

Problem: Ingen umiddelbare vejtekniske problemer. 

HORNEKSVEJ 

19 

STOKLUNDVEJEN 

FLODEN 

LANGERØN 

HIMMERIGVEJEN 

LINIEVEJEN 


ØSTERBYVEJEN 

BANGSBO 

STOKLUND 

JEGENS BUGT 

NORDMARKEN 

HALS KIRKEVEJ 

BOVET BUGT 


ØSTERBY HAVN 

ØSTERBY 

LINIEVEJEN 

18 

ØSTERBYVEJEN 

ØSTERBY HAVNEGADE 

20 

MOSEVEJ 

KROGEN 

KONGENSHUSVEJ 

SYRBUGT

Landområderne 

15 Byrumvej v. Præstevejen 

Uheld: 1 uheld med dræbt blødtrafikant, 1 puheld 

med bløde trafikanter, 1 m-uheld med 

hård trafikant. 3 meget forskellige uheldstyper. 

Utryghed: Dårlig oversigtsforhold, udpeget 

som særligt farligt sted i “Turistundersøgelsen” 


Problem: Byrumvej har her en svagt svingende 

horisontalkurve, men oversigtsforholdene 

er OK. Ingen tydelige vejtekniske problemer. 

16 Østerbyvejen v. Feriecenter 

Uheld: 1 p-uheld med blød trafikanter, 2 muheld 

med hård trafikant. 2 uheld sandsynligbis 

forårsaget af for høj hastighed og søvnproblemer! 


strækning i turistundersøgelsen. 


Problem: Muligvis høj hastighed. Ingen vejtekniske 

problemer. 

17 Østerbyvejen v. Skovvej 

Uheld: 1 dødsulykke: Part 1 kørte ad 

Østerbyvejen mod øst, hvor han ville svinge til 

venstre ad skovvej. Part 1 overså imidlertid 

part 2, der bagfra var ved at overhale, og foretog 

derved en svingning ind foran 2, der 

ramte bagenden af part1's bil i venstre side, 

hvorved part 1's bil blev slynget ind i et træ. 


strækning i turistundersøgelsen 


Problem: Muligvis høj hastighed. Ingen vejtekniske 

problemer. 

18 Østerbyvejen v. lillebro 

Uheld: 2 m-uheld og 1 ekstrauheld. 2 af uheldene 

forårsaget af træthed. Der er alene tale 

om eneuheld, hvor bilister kører af kørebanen. 

Utryghed: Er udpeget som særlig farlig strækning 

i turistundersøgelsen 


Problem: Muligvis høj hastighed og manglende 

baggrundsafmærkning. 

17 17 

Forslag: Baggrundsafmærkning bør overvejes 

pga. vejens let kurvede forløb, som måske har 

været en medvirkende årsag til uheldene. 

19 Linievejen og krydsene 

Linievejen/Hankærvej 

Linievejen/Østerby Havnegade 

Linievejen/Hals Kirkevej/Thorvald Jensens Vej 

Uheld: 3 uheld på den samlede strækning. 

Utryghed: For høj hastighed. Er udpeget som 

særlig farlig strækning i turistundersøgelsen 


Problem: Linievejens lange og lige forløb muliggør 

høj hastighed i bil. Kørebanen er meget 

smal (ca. 4m), hvilket gør biltrafik uhensigtsmæssig 

i relation til kommunens ønsker 

om at opprioritere ruten som en attraktiv 

cykelrute gennem et smukt klitlandskab og 

derfor så vidt muligt fastholde biltrafikken på 

amtsvejen. 

Vejkrydsene i området er alle ligebenede 

kryds, som skaber mulighed for at „tage chancen“ 

og ignore den ubetingede vigepligt. Der 

er registreret en ulykke i krydset Linievejen/ 

Hankærvej. 

Forslag: Plantagevej-Storedalsvej-Linievejen 

opprioriteres som en skiltet cykelrute og den 

tilladte hastighed nedsættes til 60 km/t. Læsø 

Kommune vurderer, at en skiltet, attraktiv 

cykelrute - som er et stort ønske blandt øens 

turister (se turistundersøgelse) - kun er realistisk 

såfremt de trafikale ændringer på amtsvejen 

ikke bliver så markante, at bilisterne i 

større udstrækning vælger at benytte 

Plantagevej-Storedalsvej-Linievejen end det er 

tilfældet i dag. 

20 Østerbyvejen/Østerby Havnegade/Gl. 

Østerbyvej 

Uheld: Ingen 

Utryghed: Er udpeget som det farligste kryds 

i turistundersøgelsen 


Krydset er i 1998 ændret med en mild 

bremsehelle. Der er forvarsling af krydset. 

Forslag: Uheldssituationen følges tæt. Sker 

der uheld kan „Fuld Stop“ tavle overvejes. 

LÆSØ KOMMUNE

Projektoversigt 

Konkrete projekter og budget 

Projektliste 

I skemaerne på næste side er problemstederne 

på Læsø oplistet. For hvert sted, der 

er besigtiget er der foretaget en statussituation 

i forhold til uheldssituation, utryghed, 

hastighed og årsdøgntrafik. 

Problemet er endelig beskrevet og der er 

skitseret en løsning. 

Udover konkrete anlægsprojekter indgår 

kampagneaktiviteter som grundlag for at 

kunne efterleve de opstillede mål. Kampagneaktiviteter 

indeholder bla.: 

• Kampagner alene målrettet Læsø i samarbejde 

med Nordjyllands Amt og Politiet 

• Øget brug af pressen (Lokalavisen mm.) til 

orientering om problemet og kampagner 

• Informationsmateriale indarbejdet i turistfolder 

Der henvises til „Indsatsområder og midler“ 

på side 8-9. 

Budget og retningslinier for trafiksikkerhedsarbejdet 2001-2004 

Økonomi 

• For år 2001-2004 afsættes der årligt 

25.000 kroner til trafiksikkerhedsfremmende 

foranstaltninger. 

• Pengene afsættes i en „Pulje til fremme 

af trafiksikkerheden“, der alene anvendes 

til trafiksikkerhedsmæssige projekter 

(vejprojekter samt kampagner og kontrol). 

Vejprojekter: 

• Læsø Kommune vil i perioden 2001-2004 

søge at gennemføre de oplistede projektforslag 

på kommunevejene. 

HANDLINGSPLAN 

18 18 

Kampagner og kontrol: 

• Læsø Kommune vil igangsætte en række 

kampagneaktiviteter, der skal bidrage til 

at de opsatte målsætninger efterleves. 

Herudover deltager kommunen fortsat i 

kampagner afholdt af Nordjyllands Amt 

og Rådet for Større Færdselssikkerhed. 

• Læsø Kommune vil i samarbejde med 

politiet søge at øge antallet af spiritus- og 

hastighedskontroller. 

Opdatering og evaluering: 

• Læsø Kommune vil hvert 4. år gennemføre 

en opdatering af ulykkesstatistikken 

samt en kortlægning af ulykker og en 

udpegning af uheldsbelastede steder. 

• Læsø Kommune foretager løbende evalueringer 

af gennemførte 

trafiksikkerhedsprojekter.

Vejmyndighed Trafiksikkerhedsproblem Løsningsforslag 

Vejtype 

ÅDT 

Hastighed 

Utryghed 

Nr. Sted Ulykker* 

Konkrete projekter og budget 

Byrum 

Løsningsforslagene indeholder de nævnte foranstaltninger under pkt 1-5. Der etableres vejbump i forbindelse med 

en byport ved den østlige indgang til byen kombineret med 2 mobile fartvisere. Herudover foreslås etablering af 

krydsningshelle ved skolen. Effekten følges, før der eventuelt sættes ind med yderligere foranstaltninger, fx. 

For høj hastighed og parkerede biler (flere uheld er påkørsel af parkeret bil) 

synes at være hovedproblemerne på Byrum Hovedgade 

Byrum Hovedgade 

11 x 1080 T Amt 

1 

overkørbar midterhelle af brosten på den vestlige del af Byrum Hovedgade. 

Parkerede biler, høj hastighed P-forbud på vejens sydside fra Kirkestien til Kokvadvejen. Etablering af støttehelle ved skolen til forbedring af 

krydsningsforhold og dæmpning af hastighed. 

Der køres for stærkt i den nordlige del af Byrum - gælder begge retninger. Etablering af vejbump i forbindelse med en byport ved indgangen til byen. Fortsættelse af cykelstien for i stedet 

at lade den udmunde ved Stoklundvejen. 

Problem: Høj hastighed på Byrum Hovedgade. Tørkerivej er meget bred ved Etablering af minirundkørsel. Busstoppestedet flyttes ca. 100 m mod øst ind mod Byrum. 

udmundingen i Byrum Hovedgade, hvorfor højresving fra Byrum Hovedgade 

kan ske i høj hastighed. Dårlige oversigtsforhold fra Tørkerivej. 

Busstoppestedet på nordsiden af Byrum Hovedgade er uhensigtsmæssig 

placeret i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed. 

Udkørslen fra Kokvadvejen sker midt i et sving med dårlige oversigtsforhold. Udkørslen til Byrum Hovedgade lukkes og Kokvadvejens linieføring føres bagom biografen og kobles på 

Stoklundvejen. 

2 X 49 1080 T Amt 

Byrum Hovedgade v. markedspladsen 

2 

3 X 61 1080 T Amt 

Byrum Hovedgade v. Gl. Kirkevej 

3 

Byrum Hovedgade/Tørkerivej 

4 X 58 1080 T Amt/Kommune 

4 

0 X T Amt/Kommune 

Byrum Hovedgade/Kokvadvejen 

5 

Vesterø Havn 

Vesterø Havnegade 

Høj hastighed. I spidsbelastningerne uoverskuelig trafikafvikling Der foreslås etablering af en form for byport i byens sydlige ende. Byporten kombineres med en mobil fartviser. 

6 14 X 46 1250 T Amt 

Skiltet hastighedsbegrænsning på 60 km/t fra Præstevejen til Vesterø Havn. Øvrige foranstaltninger er nævnt 

under pkt. 7-9. 

7 Vesterø Havnegade/Plantagevej 

Krydset kan til tider være lidt kaotisk, idet Brugsen er beliggende på En eventuel hastighedsdæmpning mellem færgelejet og den østlige byzonetavle bør ske i forbindelse med dette 

0 X T Amt/Kommune vestsiden af krydset med mulighed for udkørsel her. 

kryds. Det foreslås at hæve hele krydset. 

8 Vesterø Havnegade v. Dagli´Brugsen 

Kaotiske parkeringsforhold ved Brugsen i vejens sydside. Uoverskuelig Parkeringsforbud på sydsiden af Vesterø Havnegade genetableres og håndhæves (Nordjyllands Amt). 

? T Amt trafikafvikling 

9 Vesterø Havnegade/Strandvejen 0 X T Amt/Kommune Dårlige oversigtsforhold ved udkørsel fra Strandvejen Oversigtsdeklaration checkes (Nordjyllands Amt). 

10 Flarumvej 

Meget lige vejforløb med et kraftigt vejsving. Manglende 

Baggrundsafmærkning og etablering af byport ved byzonetavle. 

3 X L Kommune baggrundsafmærkning. Høj hastighed (ikke målt). 

11 Agersigen 

Uhensigtsmæssig rutevalg for kommunens busentreprenør, som er 

Lovliggørelse af buskørsel på Agersigen. Oversigtsforholdene på Agersigen/Vesterø Havnegade er gode. 

0 L Kommune hjemehørende i nærheden af Agersigen, hvor der er forbud mod buskørsel. 

19 19 

Østerby Havn 

Østerby Havnegade 

Vejens tvær- og længdeprofil muliggør høje hastigheder, hvilket bekræftes af 

12 2 X 54 1080 L Amt amtets hastighedsmålinger. Amtet ønsker at etablere 3 bump på Østerby 

Havnegade. 

2 Landområderne 

13 Byrumvej v. Starbækvej 0 x Amt Dårlig oversigt pga. stejlopkørsel 

14 Byrumvej v. Hundetudevej 3 x T Amt Ingen umiddelbare vejtekniske problemer 

15 Byrumvej v. Præstevejen 

Udpeget som farligt sted i turistundersøgelsen. Svagt svingende 

1 x 67 T Amt horisontalkurve. Ingen tydelige vejtekniske problemer. 

16 Østerbyvejen v. Feriecenter 1 x T Amt Muligvis høj hastighed. Ingen tydelige vejtekniske problemer 

Østerbyvejen v. Skovvej 

Muligvis høj hastighed. Ingen tydelige vejtekniske problemer Det forslåes at der opsættes spejl for at forbedre oversigten for trafikanter fra Starbækvej. Herudover skal 

17 1 x T Amt 

busstoppestedet flyttes 50m mod vest. 

Muligvis høj hastighed og manglende baggrundsafmærkning. Baggrundsafmærkning bør overvejes pga. vejens let kurvede forløb, som måske har været en medvirkende årsag til 

uheldene. 

Linievejens lange og lige forløb muliggør høj hastighed i bil. Kørebanen er Opprioritering af Plantagevej-Storedalsvej-Linievejen til en skiltet cykelrute. Den tilladte hastighed nedsættes til 

meget smal (ca. 4m), hvilket gør biltrafik uhensigtsmæssig.Vejkrydsene i 60 km/t. 

området er alle ligebenede kryds. 

3 x T Amt 

Østerbyvejen v. Lillebro 

18 

1 x L Kommune 

Linievejen og krydsene 

Linievejen/Hankærvej, 

Linievejen/Østerby Havnegade, 

Linievejen/Hals Kirkevej 

Østerbyvejen/Østerby Havnegade/Gl. 

Østerbyvej 

19 

Uheldssituationen følges. 

Udpeget som kommunens farligste kryds i turistundersøgelsen. Krydset 

ændret i 1998 med bremseheller mm. 

0 x T Amt/Kommune 

20 

LÆSØ KOMMUNE 

* Incl. ekstrauheld (ikke rapporterede uheld) 

L=Lokalvej, T=Trafikvej

Til notater 

HANDLINGSPLAN 

20 20

Baggrundsmateriale 

Forudsætninger 

21 21 

LÆSØ KOMMUNE

HANDLINGSPLAN 

Vejstruktur 

Læsø Kommune er med sine ca. 2300 indbyggere 

en meget decentral og tyndtbefolket 

kommune med 3 mindre bysamfund. Byrum 

er optaget i det regionale bymønster som 

kommunecenter. 

Amtsvejen forbinder de 3 byer Vesterø 

Havn, Byrum og Østerby Havn. Amtsvejen er 

den mest trafikerede vej i kommunen med 

stor sæsonvariation. Vejen fungerer som 

primærvej for turister der ankommer til færgelejet 

i Vesterø Havn. Langs amtsvejen er 

der mellem Vesterø Havn og Byrum etableret 

22 22 

enkeltrettet cykelsti i eget tracé i begge sider 

af vejen. Byrum og Østerby Havn er forbundet 

med en dobbeltrettet cykelsti. 

Det øvrige vejnet består af kommunevejene 

og privatvejene. Kommunevejene er 

generelt meget smalle med en kørebanebredde 

på 3,5 - 4 m og fungerer tillige som 

cykelstiruter for især turisterne. 

Kommunen har på sigt ambitioner om at 

etablere en sammenhængende kystrute fra 

Østerby Havn til Vesterø Havn. Der er i dag 

ikke afmærkede cykelruter på kommunens

STOKKEN 

NYLANDSVEJ 


Vejstruktur 

vejnet. Der er generel 80 km hastighedsbegrænsning 

uafhængig af funktion og vejbredde. 

Standarden på kommunevejene er i 

løbende forbedring og på sigt er det målet at 

det kun er privatvejene (ved sommerhusene), 

der er grusveje. 

Læsø Kommune har kun etableret fysiske 

foranstaltninger (rumlefelter) omkring børnehaven 

i Byrum. 

VESTERØ HAVN 




ALSDYB 

TØRKERIVEJ 

HUNDETUDEVEJ 

FLAGET 

PLANTAGEVEJ 

ALSDYB HOLME 

PÅ REMMERNE 

BYRUMVEJ 


TØRKERIET 

TØRKERIVEJ 

FÆRØN 

LÆSØ 

KLITPLANTAGE 

KÆRENE 



DALSVEJ 

STOREDALSVEJ 

KRINGELRØN 

DOKTORVEJEN 


BYRUM 

HORNFISKRØN 

DOKTORVEJEN 

HORNFISKVEJ 

ØSTERBYVEJEN 

STOKLUNDVEJEN 

FLODEN 

LANGERØN 

23 23 

Nordjyllands Amt har planer om bump på Læsø 

I Nordjyllands Amts "Trafik- og Miljøhandlingsplan 

for landevejsbyer i Nordjyllands Amt" indgår 

3 projekter på Læsø, som efter planen skaludføres 

i 2001. Der er tale om følgende anlægsprojekter: 

• Vesterø Havnegade i Vesterø Havn: 

Etablering af 4 bump 

• Byrum Hovedgade i Byrum: 

Etablering af 5-6 bump 

• Østerby Havnegade i Østerby Havn: 

Etablering af 5-6 bump 

Alle projekter vil inden udførelse blive sendt til 

høring hos de berørte myndigheder, og der kan 

derfor forekomme ændringer. 

HIMMERIGVEJEN 

LINIEVEJEN 


ØSTERBYVEJEN 

BANGSBO 

STOKLUND 

JEGENS BUGT 

NORDMARKEN 

HALS KIRKEVEJ 

BOVET BUGT 


ØSTERBY HAVN 

LINIEVEJEN 

ØSTERBYVEJEN 

ØSTERBY 

ØSTERBY 

HAVNEGADE 

MOSEVEJ 

KROGEN 

Signaturforklaring 

KONGENSHUSVEJ 

Amtsvej 

Kommunevej 

Enkeltrettet cykelsti 

Dobbeltrettet cykelsti 

Pl l t ti 

LÆSØ KOMMUNE 

SYRBUGT

Uheldsudvikling og fordeling 

Skemaet til højre viser de politiregistrerede 

uheld over en 12-års periode 1988-99. Statistikken 

viser, at der i gennemsnit registreres 8 

uheld om året, hvoraf 3 er med personskade. 

Over en trediedel af de dræbte og tilskadekomne 

lokaliserer sig til kommunevejnettet 

(39%). 

Udviklingen langt fra det statslige mål 

Modsat udviklingen på landsplan og Nordjyllands 

Amt som helhed, falder antallet af trafikofre 

ikke i Læsø Kommune. Det lave antal 

personskader gør det svært at se nogle klare 

tendenser, men antallet af personskader på 

amtsvejnettet viser ikke faldende tendenser, 

mens det på kommunevejene har ligget stabilt 

de seneste 4 år med 1 personskade om 

året. Læsø Kommune er således et stykke fra 

at opfylde Færdselssikkerhedskommissionens 

målsætning om at reducere antallet af dræbte 

og tilskadekomne med mindst 40% fra 1988- 

2000. Udgangspunktet for målsætningen var 

6,5 tilskadekomne i 1986/87 - i 1997 kom 6 til 

skade i trafikken. Der er således grund til at 

skærpe indsatsen. 

Relativt få tilskadekomne 

I forhold til indbyggertallet ligger antallet af 

dræbte og kvæstede relativt lavt i kommunen. 

Et årligt gennemsnit på 3,7 dræbte og tilskadekomne 

og et indbyggertal på 2.300 personer 

svarer til, at 1,6 person pr. 1000 indbyggere 

hvert år bliver dræbt eller kvæstet. 

• Læsø: 1,6 

• Aars: 2,6 

• Brovst: 2,1 

• Hals: 2,1 

• Pandrup: 2,9 

• Skørping: 1,8 

• Nordjyllands Amt: 2,3 

De bløde trafikanter er mest udsatte 

Trafikanter inddeles typisk i hårde og bløde 

trafikanter. I perioden 1988-99 har omkring 

55% af de tilskadekomne været bløde trafikanter 

og primært knallerter og cyklister, hvilket 

er en markant større andel end på landsplan. 

De bløde trafikanter er derfor et vigtigt 

indsatsområde. 

HANDLINGSPLAN 

24 24 

Uheldsnøgletal 1988-99 Pr. år 

Personskadeuheld 36 3 

Materielskadeuheld 28 2,3 

Ekstrauheld 36 3 

Dræbte 5 0,4 

Alvorligt tilskadekomne 24 2 

Lettere tilskadekomne 15 1,3 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Personskader kommuneveje 

Personskader amtsvejen 

Målsætning 

'88'89'90'91'92'93'94'95'96'97'98'99'2000 

Udvikling i antallet af trafikofre i forhold til 

Færdselssikkerhedskommissionens mål. 

35 5 Uheld Uheld m. spirituspåvirket fører %-del af uheld60% 

60 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Antal uheld og spiritusuheld fordelt på måneder. 

Cykel 

10 

Fodgænger 

3 

Knallert 

12 

Personbil 

15 

Varebil 

2 

Motorcykel 

2 

Fordeling af dræbte og tilskadekomne efter trafikanttype 

(1988-99). 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0%

Uheldsudvikling og fordeling 

De 4 temaer 

Fra statslig side anbefales det at fokusere 

trafiksikkerhedsindsatsen på 4 temaer; Ulykker 

med sprit, ulykker med cyklister, ulykker i 

kryds samt ulykker pga. høje hastigheder. 

Indsatsområderne er ikke tilfældigt udvalgte, 

idet man regner med, at over 80% af samtlige 

dræbte og tilskadekomne er omfattet af én eller 

flere af de fire nøgleområder. 

Ulykker med spiritus 

Der er spiritus i 25% af alle dødsulykker i 

Danmark og spiritus involveret i 15-20% af 

alle ulykker med personskade. Situationen er 

endnu værre på Læsø, hvor mere end 40% er 

blevet dræbt eller kvæstet i en spiritusulykke - 

det absolut højeste blandt de 6 kommuner. 

På landsplan er næsten 1/3 af alle spritbilister 

unge mellem 18 og 24 år. På Læsø har 

unge spritbilister „kun“ været involveret i ca. 

hver 5. spiritusulykke. 

Ulykker med cyklister 

Risikoen for at blive dræbt eller skadet er 6 

gange større på cykel end i bil. På landsplan 

udgør cyklister 25% af alle dræbte og tilskadekomne 

i vejtrafikken. Tal fra skadestuer tyder 

dog på, at tallet er væsentligt større. Atypisk 

for en landkommune, men ikke overra- 

KRYDS 

CYKLISTER 

Pandrup 

Pandrup 

Brovst 

Skørping 

Hals 

Aars 

Læsø 

Brovst 

Skørping 

Hals 

Aars 


0 10 20 30 

8% 

10% 

17% 

0 5 

37% 

34% 

12% 

11% 

13% 

23% 

40% 

40% 

52% 

40 50 60 

10 15 20 25 

25 25 

skende i relation til Læsø‘s turistbetydning, 

ligger andelen af personskader på cyklister 

højt på Læsø. 23% af de tilskadekomne er 

cyklister - det højeste blandt de 6 kommuner. 

Ulykker i kryds 

Ulykker i kryds tegner sig på landsplan for 

næsten halvdelen af de dræbte og tilskadekomne. 

De fleste af ulykkerne sker i byområderne. 

Tallet for Læsø Kommune ligger 

med 17% markant under landsgennemsnittet 

og de 5 øvrige sammenligningskommuner. I 

perioden 1988-99, er 7 personer kommet til 

skade i kryds. 

Ulykker med høje hastigheder 

Politiets uheldsregistreringer gør det ikke 

muligt at opgøre det præcise antal personskadeuheld, 

hvor for høj hastighed har været 

en ulykkesfaktor. Man regner generelt med, 

at for høj hastighed er en ulykkesfaktor i 

mindst halvdelen af alle ulykker. Hastighedens 

betydning illustreres af, at indførelsen af 

hastighedsgrænser i 1974, medførte et fald i 

antallet af dræbte på 25% fra det ene år til 

det andet! Læsø Kommune råder i dag ikke 

over måleudstyr, der gør det muligt at få et 

detaljeret overblik over, hvor på kommunevejenene 

der køres for stærkt. 

Andelen af dræbte og tilskadekomne indenfor 4 centrale temaer i 6 nordjyske kommuner. Med undtagelse 

af Læsø Kommune (1988-99) er statistikken beregnet på grundlag af perioden 1992-96. 

SPIRITUS 

HASTIGHED 

Pandrup 23% 

Brovst 

Skørping 

Hals 

Aars 


Pandrup 

Brovst 

Skørping 

Hals 

Aars 


14% 

16% 

25% 

25% 

41% 

0 10 20 30 

0 10 

? 

40 50 

20 30 40 50 

LÆSØ KOMMUNE

Uheldskortlægning 1988-99 

Kortlægningen af, hvor der er registreret 

ulykker på vejnettet i Læsø Kommune er sket 

på baggrund af de ulykker, som politiet har 

registreret over en 12 års periode fra 1988- 

1999. Det er imidlertid vigtig at være opmærksom 

på, at det er langt fra er alle uheld 

som politiet får kendskab til. Fx. regner man 

med, at kun hver 10. person der er kommet 

lettere til skade i trafikken optræder i politiets 

statistikker. 

Registrerede uheld i landområderne i perioden 1988-99. 

STOKKEN 

NYLANDSVEJ 


HANDLINGSPLAN 

VESTERØ HAVN 




ALSDYB 

1 2 3 4 5 km 

? 

TØRKERIVEJ 

HUNDETUDEVEJ 

FLAGET 

PLANTAGEVEJ 

ALSDYB HOLME 

PÅ REMMERNE 

BYRUMVEJ 


TØRKERIET 

TØRKERIVEJ 

FÆRØN 

LÆSØ 

KLITPLANTAGE 

KÆRENE 



DALSVEJ 

? 

STOREDALSVEJ 

KRINGELRØN 

DOKTORVEJEN 


BYRUM 

HORNFISKRØN 

DOKTORVEJEN 

ØSTERBYVEJEN 

26 26 

UHELD 1988-1999 

Amtsveje 60 

Kommuneveje 40 

Landzone 

• Personskadeuheld 24 

• Personskader 32 

• Alvorligt tilskadekomne 18 

• Dræbte 4 

Byzone 

• Personskadeuheld 12 

• Personskader 12 

• Alvorligt tilskadekomne 6 

• Dræbte 1 

HORNEKSVEJ 

STOKLUNDVEJEN 

FLODEN 

LANGERØN 

HIMMERIGVEJEN 

LINIEVEJEN 


ØSTERBYVEJEN 

BANGSBO 

STOKLUND 

JEGENS BUGT 

NORDMARKEN 

HALS KIRKEVEJ 

BOVET BUGT 


ØSTERBY HAVN 

ØSTERBY 

LINIEVEJEN 

ØSTERBYVEJEN 

ØSTERBY HAVNEGADE 

Signaturforklaring 

MOSEVEJ 

KROGEN 

KONGENSHUSVEJ 

SYRBUGT 

Dødsulykke (hårde/bløde trafikanter) 

Personskadeulykke (hårde/bløde trafikanter) 

Materielskadeuheld (hårde/bløde trafikanter) 

Ekstrauheld (ikke rapporterede uheld) 

Krydsulykke 

Flere strækningsulykker inden for kort afstand

Uheldskortlægning 1988-99 

De fleste uheld sker i landområderne 

Uheldene på Læsø knytter sig for en stor del 

vedkommende til amtsvejen. Det illustrerer, 

at en forbedring af trafiksikkerheden, kræver 

samarbejde mellem amt og kommune. Uheldene 

er relativ spredt på hele landevejsforløbet 

mellem Vesterø og Østerby Havn. 

Der er enkelte uheldskoncentrationer primært 

i forbindelse med kryds og svingende 

vejforløb. På amtsvejen er der ialt registreret 

60 uheld. 23 af disse uheld har været med 

personskade. 

De fleste alvorlige uheld finder sted uden 

for øens bysamfund. I perioden 1988-99 er 

der i alt 44 mennesker der er kommet til 

skade i trafikken - over 70% af de tilskadekomne 

er kommet galt af sted uden for byerne. 

En forbedring af trafiksikkerheden kræver 

derfor ikke mindst en indsats uden for byerne. 

Uheld i Byrum 

Byrum er det største bysamfund på Læsø. I 

byen er der registreret 18 uheld i løbet af 12 

år, hvoraf de 12 stedfæster sig til amtsvejen, 

som forbinder øens 3 byer. 

Ulykker i Vesterø Havn 

I Vesterø Havn, som er knudepunktet for 

færgetrafikken, er der registreret 20 uheld. 

De fleste uheld har fundet sted på amtsvejen, 

som skal afvikle meget af trafikken fra færgen. 

Uheld i Østerby Havn 

Der er kun registreret 4 uheld fra 1988-99. De 

3 af uheldene har været ubetydelige ekstrauheld, 

mens den fjerde var en dødsulykke tilbage 

i 1988. 2 af uheldene stedfæster sig til 

amtsvejen. 

27 27 

ØSTERBY HAVN 


VESTERØ HAVNPLANTAGEVEJ 

PÅ REMMERNE 


TØRKERIVEJ 

SMEDIEVEJ 

RULLEGÅRDSVEJ 

SKOVENGÅRDSVEJ 

KONGEVEJEN 

STRANDVEJEN 

BLÅGRANVEJ 

STORHAVEVEJ 

ØSTERBY HAAVNEGADE 

LINIEVEJEN 

HOLMBÆKVEJEN 

DOKTORVEJEN 

MÅGEVEJ 

CAMPINGPLADS 

HEDEVEJ 

FL ARUMVEJ 

TÅRNVEJ 

VESTERØ HAVNEGADE 

AGERSIDEN 

PILEALLE 

BYRUM 

GAMMEL KIRKEVEJ 

S 

KOVADVEJEN 

TYVHULVEJEN 

KLOKKEBLOMSTVEJ 

PÅ REMMERNE 

JAGTVEJ 

MOSEVEJ 

1 2 km 


STOKLUNDVEJEN 

SØNDERGÅRDSVEJ 

1 2 km 

1 2 km 

LÆSØ KOMMUNE

Skolevejsundersøgelse 

I maj 2000 fik samtlige elever på Læsø Skole 

udleveret en spørgeskema, der havde til formål 

at kortlægge elevernes færden til og fra 

skole og børnenes opfattelse af trafikken. 

Indhold 

Skolevejsundersøgelsen gav en høj svarprocent 

på næsten 70. Ud af 250 returnerede 

170 elever deres svar på skolevejsundersøgelse. 

Læsø Kommune er på den måde kommet 

i kontakt med en stor del af børnene i 

kommunen. 

Listen på modstående side viser de steder, 

eleverne har udpeget som farlige og utrygge. 

Stederne er ikke alene udvalgt på baggrund 

af elevernes færden til og fra skole, men kan 

også være steder de kommer i andre sammenhænge 

fx. i forbindelse med fritidsaktiviteter. 

Børnenes udpegning af problemsteder skal 

ikke ses som en facitliste, men i stedet give et 

fingerpeg om, hvilke steder, der skal tages 

højde for i det videre trafiksikkerhedsarbejde. 

Godt en trediedel af eleverne undgår fx bestemte 

veje eller kryds fordi de er for farlige. 

Eleverne peger i undersøgelsen primært på 

høj hastighed og dårlige oversigtsforhold som 

de parametre, der skaber utryghed. 

En samlet statistik af resultaterne fra skolevejsundersøgelsen 

kan fåes ved henvendelse 

til Læsø Kommune. 

Bliver du kørt i bil til skole 2 eller flere gange om ugen ? 

HANDLINGSPLAN 

Ja 

27% 

Nej 

73% 

28 28 

SVARPROCENT MV. 

• Antal adspurgte 249 

• Antal besvarelser 170 

• Svarprocent 68% 

• Piger 54% 

• Drenge 46% 

Er der bestemte veje eller kryds du helst undgår på vej til 

eller fritidsaktiviteter, fordi du synes at de er for farlige ? 

bus 

42% 

Ja 

34% 

gang 

6% 

andet 

2% 

Nej 

66% 

Hvilken transportform benytter du til og fra skole og til 

og fra fritidsaktiviteter ? 

bil 

11% 

cykel 

39%

Skolevejsundersøgelse 

SÆRLIGT FARLIGE STEDER 

Strækninger 

1. Byrum Hovedgade (6 klasser): For mange biler, for høj hastighed, dårlige oversigtsforhold 

2. Stoklundvejen (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

3. Hovedvejen (2 klasser): Mange biler, høj hastighed, dårlig/ingen belysning 

4. Byrumvej (2 klasser) : For høj hastighed, dårlig/ingen vejbelysning) 

5. Ved forsamlingshus i Byrum (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

6. Doktorvejen (2 klasser): Mange biler, dårlige oversigtsforhold 

7. Ved Tandlægerne på Byrum Hovedgade (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

8. Ved de off. toiletter i Byrum (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

9. Præstevejen (svinget) (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

10. Tørkerivej (1 klasse) Dårlige oversigtsforhold 

11. Det gamle posthus (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

12. „Parasollen“ i Byrum (1 klasse): For høj hastighed, dårlige oversigtsforhold) 

13. Svinget v. „Bakken“ - Byrum Hovedgade (1 klasse): Bilerne kommer tæt på 

14. Linievejen (1 klasse): For høj hastighed 

15. Ved Brugsen (1 klasse): Mange biler 

16. Flarumvej (1 klasse): Mangler cykelsti ell. fortov 

17. Busstoppested på Byrumvej (1 klasse): Dårlig/ingen vejbelysning 

18. På Remmerne (1 klasse): Dårlig/ingen vejbelysning 

19. Hovedgaden (1 klasse): Mange biler 

20. Vesterø Havnegade (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

21. Havnesvinget i Vesterø (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

22. Svinget (1 klasse): For høj hastighed 

23. Zeuthens Busstoppested (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

Kryds 

1. Doktorvejen/Byrum Hovedgade (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

2. Strandvejen/Vesterø Havnegade (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

3. Peter Danielsvej/Østerby Havnegade (2 klasser): Høj hastighed, for mange biler, mangler cykelsti 

4. Høyersvej/Plantagevej (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

5. Markstien/Flarumvej (2 klasser): Dårlige oversigtsforhold 

6. Alleen/Østerbyvejen (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

7. På „Mejeripladsen“ (1 klasse): Mange biler 

8. Afkørsel Tørkerivej (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

9. Himmerigvejen/Østerbyvejen (1 klasse): For høj hastighed 

10. Starbækvej/Byrumvej (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

11. Krydset v. Tørkerivej (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

12. Linievejen/Østerbyvejen (1 klasse): For høj hastighed 

13. Tørkerivej/Byrumvej (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

14. Forsamlingshus v. Gl. Østerbyvej/Tyvhullevej (1 klasse): Dårlige oversigtsforhold 

Generelt 

1. Gennem byerne (2 klasser): Mangler cykelsti ell. fortov 

2. I Byrum (2 klasser): Mangler cykelsti ell. fortov 

3. Grusveje (1 klasse): Andet 

4. I byerne (1 klasse): For høj hastighed 

5. Cykelstien (1 klasse): Dårlig/ingen vejbelysning 

29 29 

LÆSØ KOMMUNE

Turistundersøgelse 

Læsø Kommune udførte i sommeren 1999 en 

stor undersøgelse af turisternes holdning til 

Læsø som turistattraktion. Undersøgelsen 

blev foretaget blandt turister på vej til eller 

fra Læsø. Turisterne fik stillet 15 spørgsmål, 

der primært relaterede sig til Læsø som cykelog 

ferieø. Herudover blev de adspurgte bedt 

om at udpege særligt farlige eller utrygge 

kryds og strækninger på øen. Undersøgelsen 

der indbefatter næsten 400 familier har således 

givet Læsø Kommune et godt grundlag 

for at gøre Læsø stadig mere attraktiv og sikker 

at besøge på cykel. 

Resultaterne fra undersøgelsen viser bla., at 

ca. 45% af de besøgende på Læsø har benyttet 

cykel i forbindelse med deres besøg på 

øen. Der er altså en stor del, der finder Læsø 

naturlig at tage til, når cyklen skal luftes. Såvel 

de cyklende som dem, der færdes på øen 

på anden vis, mener at Læsø er en cykelvenlig 

ø. Når der skal peges på indsatsområder, der 

kan gøre øen endnu mere attraktiv for cyklisterne, 

skiller „cykelruter“ og „bedre belægning 

på veje og stier“ sig ud som de hyppigst 

forekommende svar. Mange nævner endvidere, 

at skiltningen på øen er mangelfuld. 


Kryds Antal 

Østerbyvejen/Østerby 

Havnegade/Gl. Østerbyvej 3 

Hals Kirkevej/Linievejen/ 

Thorvald Jensens Vej 2 

Vesterø Havnegade/Plantagevej 2 

Byrumvej/Starbækvej 1 

Byrumvej/Præstevejen/ 

Vesterø Havnegade 1 

Linievejen/Hankærvej 2 

Plantagevej/Hankærvej 1 

Havnebakken/Havnen 1 

Nørholmsvej/Banstensvej 1 

Østerbyvejen/Thorvald Jensens Vej 1 

Præstevejen/Sdr. Kirkevej 1 

Vesterø Havnegade/Elsevej 1 

Byrum Hovedgade/Rullegårdsvej 1 

Østerbyvejen/Gl. Havnegade 1 

HANDLINGSPLAN 

30 30 

TURISTUNDERSØGELSENS OMFANG 

Adspurgte familier på vej til Læsø 129 

- antal personer på vej til Læsø 537 

Adspurgte familier på vej fra Læsø 260 

- antal personer på vej fra Læsø 890 

Læsø som ferieø 

Den typiske turist opholder sig under 1 uge 

på Læsø. For de flestes vedkommende har 

man hørt om Læsø fra venner og bekendte 

eller har tidligere besøgt øen. Kun i relativ få 

tilfælde er det reklamer, der er grundlaget 

for den besøgendes kendskab til Læsø. 

Langt de fleste familier er tilfredse med besøget 

og mulighederne på Læsø. Enkelte forslår 

etablering af badelande, mens andre mangler 

muligheder for at leje motorbåde. Det er generelt 

kendetegnende for svarene, at der er 

stor forskel hvad de enkelte familier foreslår 

af nye turistmæssige tiltag. 


Strækninger Antal 

Byrum Hovedgade, Byrum 5 

Østerbyvejen 4 

Danzigmannvej, Østerby 4 

Vesterø Havnegade, Vesterø Havn 3 

Byrumvej 3 

Østerby Havnegade, Østerby Havn 3 

Strandvejen, Sommerhusområde 2 

Gammel Østerbyvej, Østerby 1 

Havnen 1 

Tyvhulvejen, Østerby Havn 1 

Museumsvej 1 

Alleen, Østerby 1 

Prof. Johansens Vej, Nordmarken 1 

Birkekrattet, Vesterø Mejeriby 1 

Sdr. Strandvej, sommerhusområde 1

Uddrag fra respondenter på vej hjem efter et besøg på Læsø 

Turistundersøgelse 

Mener du der mangler aktiviteter for turister på Læsø ? 

(adspurgte på vej fra Læsø) 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Ingen svar Ja Nej Ved ikke 

De fleste mener ikke, der mangler aktiviteter på 

Læsø. Blandt dem, er mener at der mangler faciliteter 

er der en lang række forskelligartede forslag. 

Hvor har du hørt om Læsø ? 


1 2 0 

1 00 

8 0 

6 0 

4 0 

2 0 

0 

Mund til øre 

Turistbureau 

Reklamer 

Internettet 

Har været på Læsø før…. 

Cykelruter Bedre 

belægning på 

veje og stier 

Har sommerhus på Læsø 

Skal besøge famille 

Hvad kan gøre Læsø mere cykelvenlig ? 

(adspurgte på fra Læsø) 

Bedre 

overnatnings 

muligheder 

Andet 

Andet 

Langt de fleste der tager til Læsø har hørt om øen 

igennem omgangskredsen eller har været på besøg 

før. 

Cykelruter synes at være den primære indgangsvinkel 

til at gøre Læsø mere cykelvenlig. 

31 31 

Opholdets længde på Læsø 


140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0 1-3 

dage 

4-7 

dage 

8-14 

dage 

15-21 

dage 

21-28 

dage 

> 4 

UGER 

Langt de fleste besøgende er på Læsø under 1 uge. 

Der er typisk tale om en endagstur eller en tur på ca. 

en uge. 

Transportomfang fordelt på transform 


Er Læsø cykelvenlig 


250 

200 

150 

100 

50 

0 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Gns. bil Gns.egen 

cykel 

Gns. Lejet 

cykel 

Gns. Til 

fods 

Gns. 

Andet 

Gns. 

Antal km 

Hver besøgende kører i gennemsnit 20 km på sin 

egen cykel på sit besøg på Læsø ! 45% cykler i et eller 

omfang - på egen eller lejet cykel. 

Ikke besvaret Ja Nej Ved ikke Ja og Nej 

Der bred enighed blandt de adspurgte om at Læsø er 

cykelvenlig - det gælder såvel dem som cykler og dem 

som ikke cykler ! 

LÆSØ KOMMUNE

Idekatalog 

Hvad skal vi gøre? 

På de følgende sider er der opstillet 

en række eksempler på fysiske 

foranstaltninger kampagner og 

kontrol med fordele, ulemper og 

priser. 

Valg af foranstaltning 

Valget af foranstaltninger afhænger 

af vejenes funktion. 

Overordnet vejnet 

Det overodnede vejnet har til opgave 

at sikre en nem og hurtig trafikafvikling 

af store trafikmængder. 

Derfor bør der ikke 

etableres hastighedsdæmpende 

foranstaltninger på disse veje, hvis 

der er risiko for at trafikken derved 

flyttes til lavere klassificerede 

veje, fx boligveje. På disse strækninger 

bør de forskellige trafikanttyper 

separeres og der bør 

etableres sikre krydsningspunkter 

(cykelstier, fortove, krydsningsheller). 

Fordelingsvejene 

Disse veje leder trafikken fra det 

overordnede vejnet ud til lokalog 

boligvejene. Her benytter alle 

trafikanttyper oftest samme vejareal. 

Derfor bør bilernes hastighed 

begrænses med hastighedsdæmpende 

foranstaltninger og 

evt. gennemkørende trafik flyttes 

til overordnet vejnet fx ved vejlukninger 

for bilerne 

Lokal- og boligveje 

Trafikken på disse veje bør ikke 

være gennemkørende. Trafikken 

på disse veje bør foregå på de 

bløde trafikanters præmisser, dvs. 

med lav hastighed. 

HANDLINGSPLAN 

BUMP & HÆVEDE FLADER VEJINDSNÆVRINGER 

Fordele 

• Lille anlægsomkostning 

• Dæmper hastigheden effektivt i 

kryds (hævet flade) og på strækninger 

(bump) 

• Virker effektivt uanset trafikmængden 

og typen 

• Hurtig at etablere 

Ulemper 

• Kan resultere i rystelser i omkringliggende 

bygninger 

• Kan give arbejdsskader for busog 

lastbilschauffører, hvis bumpet 

ikke er udformet korrekt. (Der 

findes i dag regler for hvorledes 

bump skal udformes, hvorved 

problemer som disse undgåes) 

• Kan resultere i øget støjbelastning 

på omgivelserne 

• Kan besværliggøre snerydning og 

afledning af overfladevand. 

• Skal etableres med kort interval 

(100-200m) for at virke effektivt. 

Pris 

• 10.000-20.000 kr. pr. bump 

• 30.000-80.000 kr. pr. hævet flade 

32 32 

Fordele 

• Lille anlægsomkostning 

• Nem at etablere på eksisterende 

vej. 

• Giver ikke gener for busog 

lastbilschauffører (rygskader). 

• Forhindrer ikke snerydning og 

afvanding 

Ulemper 

• Virker kun effektivt hvis trafikmængden 

er stor fra begge retninger. 

• Kan skabe konflikter mellem bløde 

og hårde trafikanter, når de presses 

sammen. 

• Hvis de dimensioneres efter personbiler, 

kan store køretøjer ikke 

passere og hvis de dimensioneres 

efter store køretøjer virker de ikke 

på personbiler. 

• Skal etableres med kort interval 

(100-200m) for at virke effektivt. 

Pris 

• Ca. 25.000 for en enkelt helle midt 

på vejen. 

• Ca. 50.000 kr. for to heller placeret 

forskudt i hver vejside.

Idekatalog 

CYKELSTI & KANTBANER HELLEANLÆG & SVINGBANER RUNDKØRSLER 

Fordele 

• Øger sikkerheden og trygheden 

for cyklister mellem kryds i byer, 

samt på trafikerede og/eller smalle 

veje i åbent land. 

Ulemper 

• Kan medføre et øget antal ulykker 

i kryds, som følge af mindre opmærksomhed 

mellem cyklister og 

bilister. 

Pris 

• Ca. 1 mio. kr. pr km cykelsti i 

begge vejsider eller i eget tracé. 

• 10.000-40.000 kr. pr km for kantbaner 

i begge vejsider (ekskl. vejudvidelse) 

Fordele 

• Sikrer en glidende afvikling af 

trafikken på den overordnede 

vej og forbedrer sikkerheden 

for svingende trafik. 

• Forhindrer overhalinger og 

dæmper hastigheden i kryds. 

• Billigere og mindre pladskrævende 

end en rundkørsel. 

Ulemper 

• Kan overraske nogle trafikanter 

og derved føre til farlige situationer. 

• Kræver plads til sideudvidelse. 

Pris 

• 300.000 kr.-600.000 kr. afhængig 

af de eksisterende forhold. 

33 33 

Fordele 

• Stor hastighedsdæmpende og 

sikkerhedsmæssig effekt (erfaringsmæssigt 

70-90% sparede 

personskader) 

• Sikrer god trafikafvikling 

• Lav driftsomkostning i forhold til 

lysregulering 

Ulemper 

• Stor anlægsomkostning 

• Pladskrævende. Kan skabe konflikter 

mellem cyklister og bilister 

Pris 

• 1-3 mio. kr. afhængigt af størrelse 

og eksisterende forhold. 

• Ca. 100-350.000 kr. for en minirundkørsel 

LÆSØ KOMMUNE

Idekatalog 

DIFFERENTIERET HASTIGHED 

Fordele 

• Hastighedsgrænsen tilpasses de 

lokale forhold, så trafikanten oplever 

hastighedsgrænsen som velbegrundet 

og derfor i højere grad 

accepterer den. 

• Kan laves billigt med skiltning. 

Ulemper 

• Kan skabe forvirring hvis hastighedsgrænsen 

ændres ofte, eller 

ikke er skiltet godt nok. 

• Virker kun effektivt i forbindelse 

med hastighedsdæmpende foranstaltninger. 

Pris 

50 km 

80 km 

• Afhænger af antallet af skilte og af 

om der også etableres 

hastighedsdæmpende foranstaltninger. 

et skilt koster ca. 3000 kr. 

HANDLINGSPLAN 

60 km 

50 km 

50 

km 

80 

km 

60 

km 

STRÆKNINGSSANERINGER VEJSØM M. REFLEKSER 

Fordele 

• Den samlede løsning giver større 

effekt end de enkelte delelementer 

hver for sig (Fx differentieret hastighed, 

byport, bump og cykelkantbaner). 

• Løsningen kan iværksættes som 

en del af en byforskønnelse. 

Ulemper 

• Store anlægsudgifter 

• Lang anlægstid 

Pris 

• Varierer meget efter eksisterende 

forhold og udformningen af den 

valgte løsning. Imellem 120.000 kr 

pr. km og op til 7 mio. kr pr. km. 

34 34 

Fordele 

• Understreger vejforløbet, særligt i 

mørke. 

• Billig foranstaltning. 

Ulemper 

• Reflekserne kan i nogle tilfælde 

blive revet op ved snerydning 

Pris 

• 250 kr pr. stk. incl. nedfræsning. 

Mulige projekter 

• Særligt skarpe sving med mange 

mødeuheld.

Fordele 

• Virker bredt på trafikanternes 

overholdelse af færdselsloven. 

(Sele, hastighed, sprit, køretøjets 

lovlighed og stand) 

• Virker på hastigheden fra det øjeblik 

kontrollen startes. 

• Virker præventivt, særligt hvis det 

offentliggøres i dagspressen, at 

der har været kontrol. 

Ulemper 

Idekatalog 

KONTROL KAMPAGNER 

• Effekten aftager hurtigt, hvis ikke 

kontrollen gentages ofte. 

Pris 

• Politiets ressourceforbrug ved 

hastigheds- og spritkontrol. 


• Hastighedsmålingerne på vejnettet 

benyttes til udpegning af områder 

med særlige hastighedsproblemer 

og fastlæggelse af efterfølgende 

kontrolpunkter. 

• Spritkontrol ved arrangementer 

hvor der er særlig risiko for spritkørsel. 

Fordele 

• Kan medvirke til at skabe en 

holdnings- og adfærdsændring 

blandt nogle trafikanter. 

• Effekten kan være stor i forhold til 

den økonomiske indsats, hvis indsatsen 

målrettes. (fx unges spritkørsel) 

• Godt supplement til kontrol og 

fysiske foranstaltninger. 

Ulemper 

• Effekten aftager hurtigt, hvis ikke 

kampagnen fornyes og gentages 

løbende. 

• Svært at måle effekten af kampagnen 

direkte. 

Pris 

• Varierende 


• Fokus på unge i trafikken 

• Fokus på spritkørsel 

• Fokus på nye trafikanter i forbindelse 

med skolestart 

• Fokus på hastighed 

35 35 

Fordele 

• Målrettet og synlig information til 

trafikanterne 

• Mulighed for umiddelbar feedback 

og spørgsmål fra målgruppen. 

• Mulighed for spredning af budskab, 

idet målgruppen bliver „ambassadører“ 

for budskabet. 

Ulemper 

• Tids- og omkostningskrævende. 

• Svært at måle effekten direkte. 

Pris 

UNDERVISNING 

• Varierende 


• Større opbakning fra skolerne om 

den eksisterende færdselsundervisning. 

LÆSØ KOMMUNE

Udarbejdet af: Sven Allan Jensen as 


HANDLINGSPLAN 

Sankelmarksgade 9 

9000 Aalborg 

Tlf: 98129300 

www.svaj.dk 

Kontaktperson: Brian Høj 

36 36 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Teknisk forvaltning 

Doktorvejen 2 

9940 Læsø 

Tlf: 98491300 

Kontaktperson: Jan Kjærgaard

Handlingsplan - Grøn Trafiksikkerhedsplan - Læsø Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?