Status for Rejsekortet i Nordjylland - Nordjyllands Trafikselskab

Dagsorden 

Bestyrelsesmøde hos 

Nordjyllands Trafikselskab 

9. november 2012 

Kl. 13.30 i Mødelokale 1 og 2 

J. F. Kennedys Plads 1R, 3. sal

Bestyrelsesmøde hos NT den 9. november 2012 

Til medlemmerne af bestyrelsen hos NT 

Dagsorden for bestyrelsesmøde den 9. november 2012 

Side 2 af 16 

2. november 2012 

Pkt. Tekst Side 

1 Godkendelse af referat fra mødet den 14. september 2012 3 

2 NTs finansielle strategi 3 

3 Status for Rejsekortet i Nordjylland 5 

4 Status for samtænkning af togbetjening i Nordjylland 8 

5 Status på busterminaler og terminalprojekter 9 

6 Kvalitetsopfølgning vedr. trafikinformation 12 

7 Fastsættelse af takster fra januar 2013 13 

8 Rapportering vedr. strategiske projekter 14 

9 Ændring af mødedato i december og revision af mødeplan for 2013 15 

10 Meddelelser 16 

11 Eventuelt 16 

12 Kommende sager 16


0-101-2-09 

1. Godkendelse af referat fra mødet den 14. september 2012 

Referatet fra bestyrelsesmødet den 14. september 2012 er tidligere udsendt og vedlagt 

som bilag 1. 

Det indstilles, 

at referatet fra mødet den 14. september 2012 godkendes. 

Bilag 

Bilag 1, NT's bestyrelse, referat, 14. september 2012 

1-2-101-1-12 

2. NTs finansielle strategi 

Formålet med NTs finansielle strategi er at fastlægge rammerne for aktiv styring af 

NTs finansielle portefølje i form af på den ene side de likvide midler (aktiv pleje) og på 

den anden side den korte og langsigtede gæld (passiv pleje) - Et forslag til finansiel 

strategi er vedlagt som bilag. 

Det overordnede mål med den finansielle strategi er, indenfor rammerne af de besluttede 

retningslinjer, at optimere afkast/risiko-forholdet på likviditetsplaceringen og minimere 

NTs finansieringsomkostninger. 

I henhold til NTs kasse- og regnskabsregulativ gælder der i dag følgende retningslinjer: 

Likvide beholdninger, der ikke skal anvendes i den daglige drift, skal anbringes til 

bedst muligt forrentning i form af aftaleindskud, værdipapirer o.l. inden for de i lovgivningen 

fastsatte rammer 

Det påhviler direktøren at sikre, at låneomlægning og låneoptagelse til enhver tid 

følger de regler, som er fastsat ved lov eller af Økonomi- og Indenrigsministeriet, og 

at de er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger herom. 

Aktiv pleje 

Praksis omkring NTs likvide midler er i dag, at overskudslikviditeten placeres som almindelig 

bankindestående til en relativ lav rente (pt. 0 %). I perioder kan denne overskudslikviditet 

beløbe sig til 40-50 mio. kr. 

I lyset af den finansielle ustabilitet i Europa og i Danmark i form af banklukninger og 

bankpakker er der grund til at revurdere denne praksis. NT har i flere år brugt Danske 

Side 3 af 16


Bank som bankforbindelse. Ud fra en antagelse om, at Danske Bank ikke ville få "lov" 

til at gå under, har vurderingen været, at sandsynligheden for, at NT mister sin bankindestående 

ved et krak, er lav – den såkaldte modpartsrisiko. 

Med den finansielle strategi lægger administrationen op til at få reduceret NTs modpartsrisiko 

gennem en anderledes placering af overskudslikviditet samt – i samme forbindelse 

– at opnå en bedre forrentning af likviditeten. 

Den finansielle strategi beskriver de retningslinjer, som NTs bestyrelse ønsker at aktivplejen 

skal følge, herunder hvilke rammer NT og NTs rådgivere skal evaluere investeringsmulighederne 

efter samt hvilken risiko der må være i investeringerne. Aktivplejen 

skal også ses i sammenhæng med de rammer for kreditmuligheder, som NT skal 

have for at sikre likviditet til driften. 

Passiv pleje 

NT har i dag ikke nogen langfristet gæld, men jvf. dagsordenens punkt 3 omkring Rejsekortet 

skal NT inden for kort tid optage et langfristet lån til endelig finansiering af 

Rejsekortet. Den finansielle strategi beskriver de retningslinjer for lånoptagelse og - 

omlægning, som bestyrelsen ønsker, at NTs administration skal følge. Den kortfristede 

gæld og kreditmuligheder skal ses i sammenhæng med aktivplejen, jf. ovenstående. 

De væsentlige hovedtræk i forslaget til den finansielle strategi er følgende: 

Kompetencen til at træffe beslutninger omkring aktiv- og passivplejen (jvf. kasse- og 

regnskabsregulativet) ligger fortsat hos direktøren, men udøves indenfor rammerne 

af den finansielle strategi 

Optagelse af langvarige lån forelægges dog NTs bestyrelse til godkendelse 

Der anlægges en forsigtig strategi for placering af likvide midler i f.eks. obligationer 

med en varighed på max. 2 år samt et krav om, at obligationer skal være A1 til AAA 

i kreditvurdering 

Porteføljen skal vurderes med 1 års sigte 

NT skal følge den lovgivning, der er gældende for kommuner samt anden bekendtgørelse 

om placering af midler 

Driftskreditter skal jævnligt markedsprøves/markedsafsøges 

Der skal rapporteres kvartårligt ifm. økonomirapporteringen samt uddybende i forbindelse 

med årsrapporten. 


at bestyrelsen godkender den finansielle strategi for NT. 

Bilag 

Bilag 2, Forslag til finansiel politik for NT 

Side 4 af 16


1-00-101-10-08 

3. Status for Rejsekortet i Nordjylland 

Den 22. oktober 2012 nåede NT en vigtig milepæl, idet Rejsekortet fra denne dato er 

rullet ud i hele Nordjylland. 

Der er blevet arbejdet i døgndrift, og installation af udstyr i busser, på garageanlæg 

mv. er gennemført som planlagt, og entreprenører og chauffører har taget godt imod 

det nye udstyr. 

I den kommende fase er der bl.a. fuld fokus på kundernes brug af rejsekortet. Der er 

lagt en plan, der skal sikre, at så mange kunder som muligt erhverver sig et rejsekort 

inden klippekortet udfases (stop for salg den 15. februar 2013) og ikke kan anvendes 

længere (stop for brug den 31. maj 2013). Der gennemføres en intensiv informations- 

og markedsføringsindsats både lokalt og på landsplan. 

På mødet gives en orientering om kundebetjeningsindsatsen. 

Finansiering af Rejsekortet 

NTs finansiering af Rejsekortet blev i 2005 godkendt i Indenrigsministeriet til at måtte 

lånefinansieres med op til 75 % af de samlede udgifter, herunder aktiekøb, ansvarlig 

lånekapital mv. I NT har den budgetmæssige og finansielle model for rejsekortinvesteringen 

været at fastlåse et loft for, hvor stor en udgift ejerne årligt måtte have på billetteringsudstyr 

i etableringsfasen. Dette loft er 19,8 mio. kr. i budget 2012 og er i budget 

2013 fremskrevet med P/L-udviklingen til 20,1 mio. kr. Differencen mellem de løbende 

udgifter til investeringer i Rejsekortet og de fastlåste indbetalinger fra NTs ejere finansieres 

gennem lånoptagelse, der skal afdrages over driften i udstyrets levetid. 

Siden 2003 har NTs ejere således årligt betalt en stor del af rejsekortinvesteringen 

over driften. Den del af den årlige investering, som ikke har været dækket af ejernes 

årlige bidrag til billetteringsudstyr, er finansieret gennem et træk på en byggekredit 

optaget i Kommunekredit. Denne kredit er forlænget løbende med en forhøjet trækningsret. 

Byggekreditten udløber i januar 2014, som hermed er det seneste tidspunkt 

for hjemtagelse af det endelige lån til Rejsekortet. 

Investeringsoversigt 

Herunder følger oversigt over NTs samlede investering i Rejsekortet. Investeringen i 

udstyr følger over tid implementeringstakten af busser samt lån og aktier, betaling for 

software hos East West, mv. 

Som det fremgår af oversigten, vil den forventede akkumulerede investering i Rejsekortet 

ultimo 2013 udgøre 170,5 mio. kr., og heraf er 89,7 mio. kr. finansieret over driften. 

I de år, hvor afsatte midler på driftsbudgettet ikke er forbrugt, er midlerne blevet 

hensat til det følgende års investering. Således blev der senest i regnskab 2010 hensat 

4,2 mio. kr. til investeringer i 2011. For lånekapitalen gælder, at denne tilbagebetales 

til NT med renter. Renterne udgør pr. 2011 3,6 mio. kroner, og således skal Rejse- 

Side 5 af 16


kortet A/S tilbagebetale 20,7 mio. kr. til NT. Rejsekort A/S forventer at denne tilbagebetaling 

sker i årene 2016-2022. 

Afsluttende investeringer 

Den oprindelige vurdering af, hvor mange busser, der skulle have installeret Rejsekortudstyr, 

går tilbage til foråret 2005, hvor kontrakten med East West blev tiltrådt af 

NTs bestyrelse. Siden da har forudsætningerne for denne vurdering ændret sig en del 

bl.a. på grund af stigninger i kørselsomfang som følge af Trafikplan 2009-2012 og 

kommunalreformen. Desuden har behovet for dublerings- og reservebusser vist sig at 

være større end først antaget. 

Administrationen har pr. sommer 2013 opgjort, at der udestår en installation af 62 busser, 

som skal have en fuld rejsekortinstallation. Desuden installerer NT i 2013 

Side 6 af 16


"buslight" i de 91 B- og T kontraktbusser (skoleruter), som ikke skal have en fuld rejsekortinstallation. 

Buslight er en mindre omfattende installation af Rejsekortet, som er 

tiltænkt busser med få rejsekortbrugere. 

Den afsluttende investering udover den, der er forudsat i projektbudgettet, forventes at 

blive 10,4 mio. kr. Til gengæld vil den slutbetaling på 2,0 mio. kr. iht. kontrakten med 

leverandøren, der er forudsat i budgetoverslagsåret 2014 være håndteret heri. Rejsekortinvesteringen 

vil således kunne afsluttes i 2013. 

Lånefinansiering af Rejsekortet 

Som nævnt finansieres den del af investeringen, som ikke dækkes af den årlige driftsbetaling, 

gennem et træk på en byggekredit i Kommunekredit. Status på dette træk 

forventes at ville være 80,8 mio. kr. ved udgangen af 2013, og de 80,8 mio. kr. vil være 

det samlede lånebehov. 

Den forventede og maksimale afskrivningsperiode for Rejsekortudstyr er 15 år. Aktierne 

bliver ikke afskrevet, men indgår i regnskabet med den indre værdi. Den samlede 

udstyrs investering inkl. anlæg udgør 72,5 millioner kroner, hvorfor denne del kan lånes 

over maksimalt 15 år. Da aktieværdien er højere end de resterende 8,3 millioner 

kroner, kan dette beløb også uproblematisk lånes over 15 år. 

Grundet det nuværende lave renteniveauet overvejer administrationen at fremskynde 

optagelsen af et langfristet lån på 15 år. I vedlagte bilag beskrives forskellige lånemuligheder 

og de økonomiske forhold, som er knyttet hertil. På mødet præsenteres fordele 

og ulemper ved fast kontra variabel rente (med SWAP). 

NTs revision anbefaler indgåelse af aftale om lån nu for at opnå en bedre budgetsikkerhed. 


• at orienteringen tages til efterretning 

Bilag 

• at de forskellige lånemuligheder drøftes med henblik på at administrationen efterfølgende 

kan indgå aftale om lån inden for rammerne af den finansielle strategi 

samt kasse- og regnskabsregulativet. 

Bilag 3, Låneforslag fra Kommunekredit 

Side 7 af 16


1-00-101-6-11 

4. Status for samtænkning af togbetjening i Nordjylland 

Jernbanetrafikken spiller en central rolle i den kollektive trafik på landsplan, og en 

vækst i antallet af togrejsende er centralt i NTs mål om at øge passagertallet, som 

indgår i Trafikplan 2013 – 2016. 

I visionsfolderen "Fremtiden kører på skinner" fra 2010, som de nordjyske kommuner, 

regionen og NT står bag, er ét af de centrale initiativer en samtænkning af togtrafikken 

i Nordjylland, så brugerne får en bedre togbetjening med flere afgange ved at integrere 

og opnå synergi mellem landstrafikken, regionaltog, nærbanetog og lokalbanetog. 

Der er nedsat en styre- og en arbejdsgruppe med repræsentanter for regionen, DSB, 

Nordjyske Jernbaner og NT, der arbejder med samtænkning af togtrafikken i Nordjylland 

på kort sigt. Tidshorisonten er DSB’s nuværende kontrakt med staten, der udløber 

i 2014, og der arbejdes på forbedringer, der kan gennemføres ved køreplanskiftet i 

december 2012 hhv. december 2013. 

Samtidigt er regionen og NT (herunder Nordjyske Jernbaner) i dialog med Transportministeriet 

om togbetjeningen på længere sigt. Baggrunden er, at ministeriet er i gang 

med forberedelserne til kontraktforhandlinger med DSB bl.a. vedrørende togtrafikken i 

Nordjylland efter 2014. I den forbindelse har Transportministeriet, med opbakning fra 

transportministeren, inviteret regionen og NT til dialog omkring realisering af den nordjyske 

vision. 

I oplægget fra ministeriet vurderes det, at en sammentænkning af togtrafikken i Nordjylland, 

hvor togtrafikken på Aalborg Nærbane og Aalborg – Hjørring - Frederikshavn 

overgår til et produktionsfælleskab med Hirtshalsbanen og Skagensbanen, har et stort 

potentiale ud fra både et passagermæssigt og produktionsmæssigt synspunkt. Samme 

vurdering indgår i øvrigt i et høringsoplæg til Trafikplan for den statslige jernbane 2012 

– 2027, som Trafikstyrelsen netop har offentliggjort, og som behandles på bestyrelsens 

møde i december 2012. Endelig har regeringen eksplicit samtænkningen med i 

det konkurrencepolitiske udspil ”Styrket konkurrence til gavn for Danmark”, som netop 

er offentliggjort. Heraf fremgår det bl.a., at ”Der søges indgået en aftale, hvor Nordjyllands 

Trafikselskab får mulighed for at drive større dele af den rent lokale togtrafik i 

området. Forsøget kan også omfatte en overdragelse af trafikkøberansvaret for lokaltog 

fra staten til det regionale trafikselskab”. 

Der vil på mødet blive givet en status for arbejdet og den videre proces. 


at orienteringen tages til efterretning. 

Side 8 af 16


1-00-101-3-10 

5. Status på busterminaler og terminalprojekter 

Kundernes ophold på terminaler udgør en væsentlig del af den samlede rejseoplevelse. 

Samtidig er anlæggene en vigtig kilde til potentielle kunders opfattelse af den kollektive 

trafik. Med Trafikstyrelsens buspuljer er der fra 2009 foretaget investeringer og 

sket forbedringer på en række terminaler og stoppesteder i Nordjylland. Der er renoveret 

terminaler i Nykøbing og Thisted, og der er aktuelle terminalforbedringsprojekter 

undervejs i Frederikshavn, Hjørring, Hobro og Aalborg. 

Selvom der altså er igangsat aktiviteter på terminalområdet, er der stadig plads til en 

del forbedringer. Terminaler er således et vigtigt satsningsområde i NTs Trafikplan 

2013 - 2016 med det formål at øge kundetilfredsheden samt tiltrække og fastholde 

passagerer. 

Med Rejsekortets indførelse i Nordjylland er det tidligere besluttet, at der skal arbejdes 

med en salgsstrategi, der i stort omfang fokuserer på selvbetjening via internettet 

kombineret med en call-center løsning. Altså en model, der ikke er geografisk bundet, 

men retter sig mod alle regionens borgere. Idet målet er at tilbyde personlig betjening 

på et højt kvalitetsniveau, indgår det i beslutningen, at der skal være ét centralt salgssted 

i regionen – på Aalborg busterminal. 

På den baggrund er der etableret et kundecenter på Aalborg Busterminal, der kombinere 

telefonisk og personlig betjening, som det kendes fra f.eks. kommunernes borgerservice. 

NTs øvrige busterminaler drives efter en forpagtningsmodel om billetsalg, kiosk samt 

vente- og toiletforhold. I og med, at salg af kort og billetter forsvinder med Rejsekortet, 

indgår det i strategien, at busterminaler i overvejende grad omdannes til superstoppesteder 

med toilet- og venteforhold, kombineret med elektroniske informationsfaciliteter. 

Som udgangspunkt vil terminalerne være uden personlig betjening, men det vil være 

oplagt, at det kommercielle marked er afgørende for, om der på busterminaler er basis 

for kioskfaciliteter med personlig betjening. 

På mødet gøres status for terminaler i NTs område, og der lægges op til en drøftelse 

af en fremadrettet handlingsplan for udvikling på terminalområdet. Status for NTs busterminaler 

fremgår af vedlagte bilag. 

Ventesal, kundecenter, kioskområde og chaufførcenter på Aalborg Busterminal 

Aalborg Busterminal blev etableret i 2004 i forbindelse med opførelsen af Kennedy 

Arkaden, og terminalen er opdelt i tre dele, med bybusholdepladser på to sider af arkaden 

og regionalbusholdepladser på en tredje. Busterminalen er nabo til Aalborg Station, 

der betjenes af lyntog, IC-tog og nærbanetog. Det samlede terminalområde er 

selvsagt Nordjyllands største med 25.000 - 30.000 påstigninger og afstigninger på en 

hverdag og en betydelig mængde ankommende og afgående busser og tog. 

I forbindelse med NTs kundecenter i busterminalen er der en ventesal for passagerer 

og et kioskområde (Zone 0). Kundecentret blev omdannet og moderniseret i 2009, 

Side 9 af 16


mens kioskområde og ventesal ikke er ændret siden etableringen i 2004. En tælling 

foretaget i efteråret 2012 viser, at ventesalen på Aalborg Busterminal årligt besøges af 

knap 2 mio. kunder. 

I forbindelse med socialfondsprojektet ”NT til for dig” og projektet under Trafikstyrelsen 

”målrettet driftsinformation – før, under og efter rejsen” er NT i gang med at etablere et 

chaufførkontaktcenter på Aalborg Busterminal. Målet med centeret er dels at sikre 

bedre driftsinformation til vores kunder, dels at give bedre rådgivning til de chauffører, 

der betjener NTs kunder. Centeret, der får navnet ”Viazonen”, vil udover driftsfokus 

også betyde bedre velfærdsfaciliteter for de mange chauffører, der har pause og vagtskifte 

ved Aalborg Busterminal. På bestyrelsesmødet gives en status for etablering af 

Viazonen. 

Etableringen af Viazonen er også anledningen til at foretage en mindre modernisering 

af ventesalen. I denne forbindelse er der igangsat en proces med at få moderniseret 

kioskområdet (Zone 0). Driften af Zone 0 er i dag bortforpagtet. For NT er Zone 0 en 

væsentlig del af den kundeservice, der tilbydes i den kollektive trafik, så passagererne 

oplever den kollektive trafik, som et produkt med høj kvalitet og komfort. Det er vigtigt, 

at Zone 0 også understøtter denne vision både i design, indretning, varesortiment og i 

kundebetjening. Udgangspunktet er, at NT ønsker et lyst, åbent og imødekommende 

cafémiljø, hvor kunderne i højere grad har en oplevelse af, at der bliver "mere kvalitet i 

ventetiden”. I dag er kioskområde og ventesal to adskilte områder. 

Processen for kioskområdet er at indhente tilbud fra en række mulige leverandører/ 

forpagtere (herunder den nuværende forpagter) på, hvordan Zone 0 konceptmæssigt 

kan udformes og drives fremadrettet. Kontrakten med den nuværende forpagter af 

Zone 0 er opsagt. 

Faciliteter og information i de udendørs områder på Aalborg Busterminal 

De udendørs terminalområder, dvs. bybusterminalen vest og nord for Kennedy Arkaden 

samt regionalterminalen syd for arkaden, omfatter stoppesteder, perroner, ventefaciliteter 

og information til passagererne. 

Med støtte fra Trafikstyrelsen er Aalborg Kommune og NT ved at gennemføre et projekt 

til forbedring af information mv. i bybusterminalen herunder skabe bedre sammenhæng 

med stationen. 

Der er udarbejdet et projektforslag til forbedring af faciliteterne i regionalterminalen, 

men projektet har desværre ikke fået tildelt støttemidler fra Trafikstyrelsen i de forgangne 

ansøgningsrunder, og projektet er derfor ikke igangsat. 

Bedre sammenhæng mellem bybusterminal og station 

Som nævnt er Aalborg Kommune og NT ved at gennemføre et projekt, der omfatter 

forbedret trafikinformation og sammenhæng i bybusterminalen vest og nord for Kennedy 

Arkaden samt i området foran stationen. Projektets samlede økonomi er 3,4 mio. 

kr., hvoraf Trafikstyrelsen finansierer 2,5 mio. kr., mens Aalborg Kommune og NT finansierer 

de resterende 0,9 mio. kr. 

Side 10 af 16


Det overordnede mål med projektet er at højne kundernes tilfredshed med information 

for derigennem at fastholde de nuværende kunder og tiltrække nye. Midlerne er at 

skabe en bedre sammenhæng mellem bus og tog ved at forbedre information, herunder 

realtidsinformation om bussernes og togenes afgangs- og ankomsttider. 

Projektet omfatter udarbejdelse og opsætning af oversigtskort (inkl. en model af terminalområdet), 

vejviserskilte, et øget antal realtidsinformationsskærme, hvoraf nogle også 

viser togafgange, samt markering af bybusholdepladser med identifikationsskabende 

standere. De konkrete projektleverancer omfatter detailprojektering, udbud, kontrahering 

samt køb/montering af udstyr, skiltning, realtidsskærme/standere samt udformning 

og placering af oversigtskort. 

Terminalområdet er et stort trafikalt knudepunkt, og mange har behov for at kunne 

skifte effektivt mellem tog, busser, cykel, bil og taxa. Terminalområdet breder sig over 

et stort areal, hvor der hverken fysisk, visuelt eller ved hjælp af trafikinformation er 

skabt sammenhæng. Det gør det vanskeligt for passagererne at overskue området og 

at skifte nemt og effektivt mellem de forskellige transportmidler. 

Bybusserne er ikke fysisk samlet, men fordelt på otte holdepladser hhv. foran stationen 

og langs Kennedy Arkadens vestlige og nordlige side. Kommer man med regionalbussen, 

kan det være svært at finde vej til bybussen eller toget, ligesom skiftet fra 

tog til busser kan være vanskeligt. Da det ikke er muligt at ændre på terminalområdets 

overordnede indretning, er den bedste måde at forbedre sammenhængen i terminalområdet 

at skabe en mere tydelig og konsekvent trafikinformation, der binder området 

sammen. 

Projektet ventes at være gennemført i foråret 2013 

Forbedring af ventefaciliteter i regionalbusterminalen 

Der er udarbejdet et projektforslag til forbedring af faciliteterne i regionalterminalen, og 

projektet har været en del af en ansøgning til Trafikstyrelsens Passagerpulje. Desværre 

har projektet ikke fået tildelt støttemidler fra Trafikstyrelsen i de forgangne ansøgningsrunder. 

Det overordnede mål med projektet er at højne kundernes tilfredshed med ventefaciliteterne 

for derigennem at fastholde de nuværende kunder og tiltrække nye. Midlerne 

er at gøre det mere behageligt for passagerne at opholde sig og færdes i terminalområdet 

ved etablering af overdækkede gangarealer, nye siddemuligheder, beplantning 

og belysning. 

Projektet omfatter modernisering og overdækning af gangareal, siddemuligheder på 

opholdsområdet i regionalbusterminalen. Samt beplantning i opholdsområdet i regionalbusterminalen, 

langs varegården syd for Kennedy Arkaden og syd for perronerne i 

regionalbusterminalen. Endvidere udskiftning af belysning i opholdsområdet og på perronerne 

i regionalbusterminalen samt på rampen til parkeringshuset i Kennedy Arkaden. 

De konkrete projektleverancer omfatter detailprojektering, udbud, kontrahering og anlæg 

af gangareal, siddemuligheder, beplantning og belysning. 

Side 11 af 16


Der er et stort behov for at gennemføre en forskønnelse og en menneskeliggørelse af 

regionalbusterminalen. Hele området syd for Kennedy Arkaden, som omfatter både 

opholdsområdet umiddelbart syd for arkaden og bussernes manøvre- og stoppestedsarealer 

udgør en ”asfaltørken” uden formildende beplantning. Samtidig virker området 

forsømt og nedslidt. 

Belysningen er på høje standere, som giver et koldt og sparsomt lys, når det er mørkt. 

Det betyder, at området ikke er rart at færdes i, og det virker utrygt for passagererne, 

når det er mørkt. Disse forhold antages at medføre, at når det er mørkt vil antallet af 

passagerer være lavere, end hvis rammerne var mere trygge. 

Derfor er der behov for en kraftig forbedring af forholdene, som skal gøre det rart at 

opholde sig og færdes i regionalbusterminalen. En sådan forbedring skal desuden ses 

i sammenhæng med forslagene til forbedret trafikinformation og sammenhæng mellem 

tog og bus. 

På mødet vil projektet blive præsenteret, og der lægges op til en drøftelse af, om projektet 

skal indgå i en ansøgning til Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje samt tilvejebringelse 

af den lokale medfinansiering. 


at orienteringen tages til efterretning 

at en fremadrettet handlingsplan for udvikling på terminalområdet drøftes med henblik 

på et beslutningsoplæg på et kommende bestyrelsesmøde 

at projektet vedr. forbedringer i regionalterminalen drøftes, herunder om projektet 

skal indgå i en ansøgning til Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje samt tilvejebringelse 

af den lokale medfinansiering. 

Bilag 

Bilag 5, Status vedr. terminaler 

1-27-101-2-12 

6. Kvalitetsopfølgning vedr. trafikinformation 

På sidste bestyrelsesmøde blev det aftalt at øge fokus på kvalitetssikringen af trafikinformation 

i busserne. Dette er helt i tråd med det strategiske projekt, som administrationen 

har etableret omkring "24/7", hvor målet er, at de mange teknologisk understøttede 

services, som vi stiller til rådighed i busser, tog og ved stoppesteder, skal virke 24 

timer i døgnet, 7 dage om ugen. 

Siden bestyrelsesmødet har administrationen lavet en fælles handlingsplan med de 

store entreprenører i Aalborg området, hvor busserne er mest berørte af for mange 

udfald af skærme, stoppestedannonceringer mv. 

Handlingsplanen omfatter følgende aktiviteter: 

Side 12 af 16


Fra NTs back-office kan vi nu overvåge den kommunikation, som går til og kommer 

fra den enkelte bus i Aalborg området. Her kan vi bl.a. se, hvilke busser som er logget 

på det system, som skal give pågældende bus de data, som er grundlaget for 

meget af det indhold, som vises på skærme, mv. i busserne. 

Flere af NTs kontrollører er nu dagligt på gaden alene for at kontrollere om teknikken 

i bussen virker. De indrapporterer evt. fejl til NTs IT afdeling, som følger op på 

sagerne i samarbejde med leverandøren af skærme mv. og entreprenørernes 

værksteder. 

Hver 14. dag udarbejdes en rapport, som viser pålogninger pr. buslinje (jvf. ovenstående), 

indrapporterede fejl fra kontrollører, løste fejl, åbne fejlsager, mv. Rapporten 

sendes til Jens Otto Størup, som efterfølgende sender den til de to chefer for 

henholdsvis City-Trafik og Arriva med kommentarer. 

Udover at have kommunikeret handlingsplan til alle entreprenører på det seneste 

entreprenørudvalgsmøde den 21. september 2012 har vi også fået genopfrisket, 

hvem der har hvilket ansvar i forhold til opstartskontrol, fejlmeldinger, fejlrettelser, 

mv. 

Præsentationen på sidste entreprenørudvalgsmøde, og den efterfølgende fokus og 

aktiviteter, har skabt en mærkbar opmærksomhed omkring kvalitetssikringen og samarbejdet 

omkring dette. 

Den seneste statusrapport er vedlagt dagsordenen til orientering. 



Bilag 

Bilag 6, BusIT statusrapport 2-2012 

1-25-101-2-12 

7. Fastsættelse af takster fra januar 2013 

På bestyrelsesmødet den 14. september 2012 blev NTs takster for 2013 godkendt. 

Som en del af takstfastsættelsen blev det besluttet, at taksten på klippekort skal stige 

tilsvarende prisstigningen (v/10. rejse) for et rejsekort. Begrundelsen for at lave denne 

prisstigning var primært, at alle NTs større produkttyper, herunder klippekort, skulle 

underlægges samme prisstigning. 

Da det nu er fastlagt på landsplan, at alle takststigninger effektueres pr. 20. januar 

2013, bliver købsperioden for et nyt klippekort med ændrede takster meget kort, knap 

3 uger, eftersom NT jf. planen stopper klippekortsalg pr. 15. februar 2013. Efter beslutningen 

på sidste bestyrelsesmøde har administrationen været i dialog med såvel 

salgssteder som entreprenører, der sælger klippekort. Derudover har NTs administra- 

Side 13 af 16


tion genovervejet de praktiske og økonomiske forhold omkring gennemførelsen af 

en takststigning på klippekortet. Vurderingen er, at der er grundlag for en ekstra drøftelse 

omkring beslutningen fra mødet den 14. september 2013. 

Følgende forhold taler for, at beslutningen ændres således, at klippekorttaksten forbliver 

uændret i 2013 (de vedtagne takststigninger i 2013 er ikke kommunikeret til passagerne 

endnu): 

Erfaringsmæssigt vil store dele af kunderne hamstre gamle klippekort til lav pris inden 

takststigningen den 20. januar, således at der kun forventes at blive solgt ganske 

få klippekort til ny pris – den korte salgsperiode taget i betragtning. 

Den gamle kortbeholdning hos alle vores salgssteder og chauffører skal indhentes 

samtidig med, at der skal distribueres kortbeholdninger ud til alle vognmænd og 

mange chauffører. NT har knap 250 salgssteder, hvor hovedparten i øvrigt er opsagt 

som konsekvens af, at salget af klippekortet stopper. Der er naturligvis administration 

forbundet med denne ombytning, som både påhviler salgsstedet og NT. 

Udgiften til trykning og distribution vil være omring 120.000 kr. Hertil kommer forbrugt 

arbejdstid hos NT og vores samarbejdspartnere, jvf. ovenstående. 

Den ekstra indtjening som NT vil få som følge af prisstigningen er meget svær af 

forudsige, grundet ovenstående forhold omkring den korte salgsperiode og den mulige 

hamstring, som vil opstå op til takststigningen. I alle tilfælde er prisstigningen på 

klippekort ikke lagt ind som en del af budgetforudsætningerne for 2013. 

Efter datoen for sidste mulig brugsdato af klippekort vil NT være forpligtiget til at 

refundere ubrugte klippekort. Det ligger ikke helt fast endnu, hvorledes retningslinjerne 

fra forbrugeombudsmanden skal fortolkes, men hidtil har NT fulgt en praksis, 

hvor kunden skal refunderes den dagsaktuelle klippekortsværdi. Klippekort, som er 

købt før takststigningen den 20. januar, skal i den situation refunderes til den nye 

klippekortpris, hvilket vil udgøre et tab for NT sammenlignet med en situation, hvor 

klippekortsprisen ikke er steget. 


at der ikke gennemføres takststigninger for klippekortet i 2013. 

1-00-101-1-12 

8. Rapportering vedr. strategiske projekter 

Status vedrørende NTs strategiske projekter bliver løbende taget op på bestyrelsesmøderne, 

således at bestyrelsen får et opdateret indtryk af alle projekternes fremdrift, 

økonomi og risici. Projekterne er følgende: 

Side 14 af 16


Implementering af Rejsekortet 

Dynamisk Trafikinformation 

NT til for dig 

Bedre terminaler og stoppesteder 

Flextrafikplan 2013 - 2016 

Offensiv salgsstrategi 

Letbane i Aalborg 

Effektivisering af interne processer og forretningsgange 

Tilgængelighed i den kollektive trafik 

En statusrapport med de strategiske projekter er vedlagt som bilag. 



Bilag 

Bilag 8, NT_Projektrapportering_version4_20121109 1 

0-9-101-1-12 

9. Ændring af mødedato i december og revision af mødeplan for 2013 

Det planlagte møde i december 2012 kolliderer desværre med et andet møde i formandens 

kalender. I stedet foreslås fredag den 14. december 2012 kl. 10.00. 

På bestyrelsens møde i september blev mødeplanen for 2013 fastlagt. Desværre viser 

det sig, at nogle af de valgte datoer og tidspunkter kolliderer med andre møder, og det 

vil være hensigtsmæssige at flytte møderne i marts, april, oktober og december. 

Et forslag til en revideret mødeplan for 2013, hvor datoerne er afstemt med formandens 

kalender og søgt afstemt med næstformandens kalender, ser herefter således 

ud: 

11. januar 2013, kl. 9.00 (uændret) 

1. marts 2013, kl. 9.00 (uændret) 

3. april 2013, kl. 9.00 (erstatter 19. marts) 

Side 15 af 16


24. april 2013, kl. 13.00 (erstatter 25. april) 

31. maj 2013, kl. 9.00 (uændret) 

19. juni 2013, kl. 9.00 (uændret) 

13. september 2013, kl. 9.00 (uændret) 

23. oktober 2013, kl. 9.00 (erstatter 22. oktober) 

11. december 2013, kl. 13.00 (erstatter 12. december). 


at den reviderede mødeplan godkendes. 

0-9-101-2-08 

10. Meddelelser 

Der vil på mødet blive orienteret om: 

Status for projekter med gas/biogas som drivmiddel i busser 

Kundefordele i NT Inclusive i samarbejde med Nordjyske Medier A/S 

0-9-101-4-08 

11. Eventuelt 

0-9-101-3-08 

12. Kommende sager 

Økonomiopfølgning 3/2012 (december) 

Høring: Trafikplan for den statslige jernbane 2012 - 2027 (december) 

Side 16 af 16

Referat 

Bestyrelsesmøde hos NT den 14. september 2012 

Deltagere 

Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune 

Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune 

John Christensen, Frederikshavn kommune (punkt 1 – 7) 

Jens Riise Dalgaard, Mariagerfjord kommune 

Tommy Eggers, Region Nordjylland 

Jens Chr. Golding, Jammerbugt kommune 

Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune 

Svend Heiselberg i stedet for Birgitte Josefsen, Region Nordjylland 

Viggo Vangsgaard, Morsø kommune 

Jens Otto Størup, NT 

Ole Schleemann, NT 

Nicolai B. Sørensen, NT 

Jesper Jul Nieslen, NT (punkt 2 og 3) 

0-101-2-09 

1. Godkendelse af referat fra mødet den 11. juni 2012 

28. september 2012 

Referatet fra repræsentantskabs- og bestyrelsesmødet den 11. juni 2012 blev godkendt. 

1-21-101-3-12 

2. Budgetopfølgning - realiseret forbrug i første halvår 2012 

Økonomirapport 2 for første halvår 2012 viser vedr. buskørsel en efterbetaling (underskud) 

vedr. 2012 på ca. 12,4 mio. kr., hvilket er 7,2 mio. kr. højere end økonomirapport 

1 (se tabel 1 sidst i punktet). 

Forskellene fra økonomirapport 1 til 2 findes hovedsageligt i indtægterne og i mindre 

omfang i operatøromkostningerne. 

Det skal bemærkes, at indtægtsprognosen er tillagt en større usikkerhed end normalt, 

idet der i 2012 og 2013 sker en forskydning mellem nye og eksisterende produkttyper.

Referat, NTs bestyrelse den 14. september 2012 

En anden væsentlig faktor bag usikkerheden i prognosen vedrører NTs afregning til 

DSB for 2011 og 2012 i henhold til takstsamarbejdsaftalen. NT kan ikke acceptere det 

udspil til en endelig afregning, som foreligger, og der udestår således et afklaringsforløb 

mellem parterne her i efteråret. Udfaldet af 2011 afregningen kan få konsekvenser 

for niveauet i 2012, og da der er tale om ganske betydelige summer (afregningen for 

2012 er budgetteret til 62,5 mio. kr.) har denne uafklarede situation en stor betydning 

for prognosen. Fastholdelse af 62,5 mio. kr i negativ indtægt i 2012 skal ses som et 

udtryk for en forsigtig prognose, jf. forklaringerne nedenfor. 

For Flextrafik viser økonomirapport 2 modsat økonomirapport 1 en efterbetaling (underskud) 

vedr. 2012 på 1,0 mio. kr. Det skyldes primært en langt højere gennemsnitspris 

pr. tur for handicapordningen. Modsat viser økonomirapport 2, at kommunernes 

og regionens specialkørselsordninger har et markant lavere forbrug end forventet i 

budgettet. Det lavere forbrug betyder et samlet mindre forbrug for kommunerne og 

regionen på 17,6 mio. kr. i forhold til budget, inkl. et fald omkostninger til Flextur. 

Buskørsel 

Prognosen for 2012 viser en efterbetaling (underskud) på 12,4 mio. kr., hvilket primært 

skyldes lavere passagerindtægter end forudsat, stigende priser i forbindelse med NTs 

18. udbud, højere prisregulering på operatøromkostningerne samt mere ekstra- og 

dubleringskørsel især i Aalborg kommune end forudsat i budgettet. I modsat retning 

trækker bl.a. færre udgifter til Flextur. 

Side 2 af 19


Note: Budget 2012 er teknisk korrigeret vedr. "overskudsdeling". I det oprindelige budget er overskudsdelingen 

posteret som et fradraget i passagerindtægterne (negativ indtægt på 2 mio. kr.). Den negative 

indtægt er fjernet fra passagerindtægter og tillagt operatøromkostningerne som en omkostning. Samlet 

er ændringen neutral. 

Passagerindtægter og takstsamarbejde. 

Som også det blev nævnt i økonomirapport 1, er indtægtsprognosen tillagt en større 

usikkerhed en normalt som følge af, at der sker en forskydning mellem nye og eksisterende 

produkttyper. Denne proces vil foregå hele året og i 2013, hvor vi udfaser klippekortet 

(forår) og det nye Ungdomskort kommer til (sommer). Udover at forskydningerne 

har konsekvenser for indtægtsprognosen spiller også usikkerheden vedrørende 

afregningen til DSB ind. 

Side 3 af 19


Indtægtsprognosen for året udgør ca. 379 mio. kr., hvilket er ca. 10,6 mio. kr. under 

budgettet. Nedjusteringen skyldes følgende faktorer: 

en mindre indtægtsfremgang i passagerindtægterne end forudsat, samtidigt med en 

stor ændring i indtægterne fra de forskellige produkttyper. (se tabel 1 sidst i punktet) 

passagernedgang på lokalbanerne (Nordjyske Jernbaner) 

et lavere antal flexture end forudsat i budgettet, 

en forventet mindre indtægt i andet halvår 2012 som følge af manglende gennemførelse 

af sidste fase af trafikplanen (X Busser over regionsgrænsen) 

Indtægtsudviklingen viser store forskelle på produkttyperne, primært: 

Klippekort 

MTC-salg (salg i busser og salgssteder på den maskintype) 

Rejsekort ekskl. kontantbillet 

Hypercard (herunder Hypercard kompensation). 

Ca. 2/3 af indtægtsnedgangen på klippekort og MTC-salg kan forklares ved, at kunder 

er skiftet til et af de nye produkter, primært Hypercard, Rejsekort eller SMS billet. Denne 

udvikling er forventelig, men konsekvensen for det samlede indtægtsniveau er stadig 

behæftet med usikkerhed, f.eks. omkring de unges udskiftning af klippekortet med 

Hypercard, som delvist indeholder en statslig kompensation. 

En analyse af klippekortsalg og MTC-salg viser, at der er sket et markant fald i salget 

på DSBs stationer. Reduktionen fra R 2010 til FV 2012 udgør 8 - 9 mio. kr. og er 

sammensat af mange elementer, f.eks. rejser solgt på DSBs Rejsekort-udstyr (Rejsekort 

på DSB-strækningen blev udrullet 1. maj og 1. oktober 2011), påsejling af jernbanebroen, 

sporarbejde i Vendsyssel, HyperCard mv. Dette taler for, alt andet lige, at NT 

skal afregne mindre til DSB i 2012 end budgetteret. 

Inden for den seneste måned er der dog desværre opstået en situation, som skaber 

usikkerhed omkring niveauet for afregningen til DSB med konsekvens for både 2011 

og 2012. Udspillet for den endelige afregning mellem NT og DSB for 2011 foreligger 

nu og ligger væsentligt højere, end NT havde forventet og afregnet i 2011. 

Foreløbigt har NT afvist afregningsgrundlaget, som viser en ganske betydelig passagerfremgang 

på DSB’s strækninger i Nordjylland i 2011. Der udestår nu en endelig 

afklaring mellem DSB og NT omkring afregningen for 2011. 

Side 4 af 19


Rent regnskabsteknisk vil +/- afvigelser i forhold til afregningen i det tidligere år (2011) 

indgå i afregningen for det nuværende år (2012). På denne baggrund har administrationen 

i prognosen for 2012 valgt at fastholde den budgetterede afregning til DSB. 

Passagernedgangen, som kan aflæses i den mindre afregning til Nordjyske Jernbaner 

(se nedenfor), resulterer i færre passagerindtægter. Denne er indeholdt i den øvrige 

indtægtsnedgang. 

Der estimeres færre Flexture end budgetteret, hvilket formentlig skyldes de forskellige 

taksttilpasninger, som kommunerne har gennemført siden budget 2012 blev vedtaget. 

Dette kan sammen med, at den sidste del af den kollektive trafikplan 2009 - 2012 ikke 

er implementeret, forklare ca. 3,8 mio. kr. af nedgangen i indtægter. 

Tilskud a’conto (indtægter i form af tilskud fra region og kommuner) 

Regionen og kommunerne har efter første halvår indbetalt ca. 283 mio. kr., svarende 

til knap 60 % af det forventede tilskud for året, jf. NTs finansieringsmodel. Afvigelsen 

ift. budget findes i forsinkede betalinger. 

A’conto tilskuddene fra kommunerne og regionen forventes i 2012 at følge budgettet, 

dog med et mertilskud på 2,7 mio. kr. fra Midttrafik (som følge af overdragelse af busruter) 

samt en nedregulering vedr. Hjørring Kommune på 1,2 mio. kr. 

Operatøromkostninger (bus) 

Prognosen for 2012 viser et forventet forbrug på ca. 652 mio. kr. svarende til et merforbrug 

i forhold til budgettet på samlet 6,2 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes 

resultatet af 18. udbud, og at prisudviklingen forventes at blive ca. 0,2 % -point over 

den forventede stigning på 3 %. 

I forhold til økonomirapport 1 er der en stigning på 4,3 mio. kr., som vedrører kontrakter, 

NT har overtaget fra Midttrafik på kørsel i Thy og på Mors, hvilket dog ikke påvirker 

ejernes betaling til NT. Desuden er de sidste justeringer vedr. de seneste køreplanændringer 

fra 1. juli 2012 faldet på plads. Endelig forventes der udført mere ekstra- og 

dubleringskørsel især i Aalborg Kommune end budgetteret for 2012, og i 2012 foretages 

en efterregulering af dubleringsafregningen for bybusserne i Aalborg Kommune 

vedr. miljøfilter. 

Operatøromkostninger (lokalbaner) 

Prognosen viser et forventet forbrug på 62,6 mio. kr., svarende til en forventet mindreudgift 

på ca. 2,1 mio. kr. Nedjusteringen skyldes dels, at der ikke forventes udbetalt 

bonus til Nordjyske Jernbaner i 2012, dels at et lavere passagertal på lokalbanerne 

Side 5 af 19


udløser en lavere afregning til Nordjyske Jernbaner. Faldet i passagertallet kan delvist 

være en afledt effekt af påsejlingen af Limfjordsbroen. 

Øvrige driftsomkostninger 

Samlet er der registreret et mindre forbrug i første halvår, hvilket altovervejende skyldes, 

at enkelte udgifter er skubbet til senere på året samt periodisering af udgifter. 

For busterminaler er der registreret et mindreforbrug i første halvår på ca. 1,3 mio. kr. 

Dette skyldes primært, at projekterne vedr. bl.a. Aalborg Busterminal ikke har givet 

udgifter i første halvår, samt periodeforskydninger. Prognosen for året er i niveau med 

budgettet, inkl. finansiering af puljeprojekterne vedr. terminaler, dog med et mindreforbrug 

i Aalborg og merforbrug i Nykøbing Mors, der udligner hinanden. 

Prognosen for udgifter vedr. Bus-IT er på budgetniveau. 

Betalingerne vedr. billetteringsudstyr/Rejsekort-projektet har været lavere i første 

halvår end budgetteret. Årsresultatet for denne post, der reguleres gennem låneoptag, 

forventes for året at betyde et låneoptag på 7,8 mio. kr. højere end forventet. Dette 

skyldes fremrykning af investering og lånekapital til rejsekortet samt udskydelse af udgifter 

fra 2011 til 2012. Der er indeholdt driftsudgifter i projektet, som fra 2014 skal afholdes 

over driften. 

Prognosen for udgifter vedr. stoppestedsudstyr er under budget. Aktiviteten omfatter 

opsætning og udskiftning af topskilte, køreplankassetter mv., og aktivitetsniveauet er 

generelt lavt, idet køreplanskiftet i juli 2012 har medført få ændringer af ruteforløb, 

ændrede rutenumre mv. 

Administrationsomkostninger 

De samlede administrationsomkostninger viser i prognosen et mindre forbrug end forudsat. 

Administrationsomkostningerne er fortsat positivt påvirket af forventet lavere 

provisionsudgifter og udgifter til trykning af køreplaner og billetruller. Modsatrettede 

påvirkninger er udgifter til IT, til advokatbistand (verserende sager), samt drift af incitamentsaftaler 

(tidligere dækket delvist i puljeprojekt). Hertil kommer, at forbrugsudgifterne 

i bygningerne har udviklet sig mere end P/L. Prognosen viser en forskydning i 

administrationsomkostningerne i retning af højere IT-omkostninger end forudsat, som 

dog opvejes af en mere positiv prognose for trykkeudgifterne til køreplaner. 

Side 6 af 19


Flextrafik 

Forventet resultat 2012 

Prognosen i økonomirapport 2 viser en efterbetaling (underskud) på ca. 1,0 mio. kr. for 

handicapkørslen. Samtidigt viser prognosen, at specialkørslens samlede aktivitetsniveau 

er 17,6 mio. kr. lavere end forudsat i budgettet (inkl. nedgang i Flextur), og dette 

medfører lavere udgifter for NTs ejere. 

Kørselsomfang forventes lavere end budget, men gennemsnitsprisen pr. tur er højere 

end forudsat, og højere end i økonomirapport 1. 

Det lavere forbrug for kommunerne og regionen giver samtidigt lavere administrationsbidrag, 

der ikke fuldt ud kan modsvares i administrative besparelser. 

Administrationsomkostninger for Flextrafikken 

Generelt for Flextrafikken gælder, at de løbende administrative omkostninger forventes 

lavere end budgetteret, hvilket bl.a. skyldes lavere udgifter til Flexdanmark end 

forventet. Modsatrettet er lokaleomkostningerne, som for busdriften, højere end forudsat. 

Administrationsomkostningerne indeholder fortsat 1 mio. kr. til afdrag på serverrumsinvesteringen. 

FlexHandicap 

Handicapkørsel (1.000,- kr.) Budget Realiseret Afvigelse Budget Prognose Afvigelse 

1. halvår 1. halvår 1. halvår 2012 2012 2012 

Driftsindtægter 4.339 4.097 -241 6.927 6.378 -549 

Tilskud vedr. året 13.447 13.447 0 26.894 26.894 0 

Indtægter, i alt 17.786 17.545 -241 33.822 33.273 -549 

Operatøromkostninger 11.943 11.520 -423 23.886 22.775 -1.110 

Administration/Bestilling 4.968 6.766 1.798 9.936 11.546 1.610 

Udgifter, i alt 16.911 18.285 1.374 33.822 34.322 500 

Årets driftsresultat 875 -740 1.615 0 -1.049 -1.049 

*Indeholder andel af serverrum 

Indtægter 

Driftsindtægterne i form af abonnement og egenbetaling forventes lavere end budgetteret, 

hvilket skyldes et lavere antal handicapkunder end forudsat. Samlet giver det en 

prognose, hvor indtægterne vil være ca. 0,5 mio. kr. lavere end budgetteret. 

Side 7 af 19


Udgifter 

Kørselsomkostningerne for handicapkørslen forventes at blive lavere end budgetteret, 

hvilket primært skyldes færre ture. Kørselsomkostninger forventes at blive 22,8 mio. 

kr. med en højere gennemsnitspris pr. tur end forventet i budgettet. 

Handicapkørslens andel af Flextrafikkens administrationsomkostninger er i prognosen 

1,6 mio. kr. højere end budgetteret. Dette skyldes primært, at administrationsbidraget 

(se nedenfor) fra specialkørselsordningerne er 1,7 mio. kroner lavere end forudsat i 

budgettet. 

Flextrafik, specialkørsel 

Specialkørsel (1.000,- kr.) Budget Realiseret Afvigelse Budget Prognose Afvigelse 

1. halvår 1. halvår 1. halvår 2012 2012 2012 

Driftsindtægter vedr. operatører 116.856 118.007 1.151 233.711 217.838 -15.873 

Indtægter vedr. adm./bestilling 8.854 8.403 -451 17.707 15.964 -1.743 

Indtægter, i alt 125.709 126.410 701 251.418 233.802 -17.616 

Operatøromkostninger 116.856 118.007 1.151 233.711 217.838 -15.873 

Administration/Bestilling 8.854 8.403 -451 17.707 15.964 -1.743 

Udgifter, i alt 125.709 126.410 701 251.418 233.802 -17.616 

Driftsresultat 0 0 0 0 0 0 

For specialkørslen, dvs. siddende patientbefordring, læge- og speciallægekørsel mv., 

forventes et lavere aktivitetsniveau end forudsat ved budgetlægningen, og et lavere 

aktivitetsniveau en forventet i økonomirapport 1. 

Indtægter og udgifter 

For specialkørslen modsvares kørselsomkostningerne samt omkostninger til administration 

og bestilling af tilsvarende indtægter. Kørselsomkostningerne er i budget 2012 

forudsat til 233,7 mio. kr. Det forventes, at omkostningerne i 2012 bliver 217,8 mio. kr. 

som følge af lavere aktivitet end forudsat, hovedsagligt som følge af et generelt lavere 

aktivitetsniveau, herunder Flextur. 

Side 8 af 19


Tabel 1: Buskørsel - Afvigelser i økonomirapport 

Busdrift (mio. kr) Prognose Ændring ift. Ændring ift. 

2012 B 2012 ØR1/2012 

Indtægter i alt 792,6 -9,0 -6,9 

Passagerindtægter 379,0 -10,6 -8,5 

- Hypercard 57,7 6,5 

- Hypercard kompensation 10,5 7,5 

- Rejsekort 7,4 7,4 

- SMS billetter 11,6 5,4 

- Færre flexture 5,4 -1,4 

- Trafikplan – manglende gennemførelse 0,0 -2,4 

- Klippekort 92,4 -20,3 

- Salg via. ældre udstyr (bus/salgssteder) 61,1 -13,3 

- (Heraf salg via DSB: Fald siden 2010, som er grundlag) (- 8,8) 

- Øvrige indtægter 132,9 0,0 

Takstsamarbejdet med DSB -62,5 0,0 0,0 

Tilskud a’conto 476,1 1,6 1,6 

Udgifter i alt 825,5 11,2 0,3 

Operatøromkostninger 714,6 4,1 0,7 

- Lokalbaner (mindre bonus samt færre passagerer) 62,6 -2,1 

- Busdrift 652,0 6,2 

- Færre flexture (+), -3,8 

- Mindre overskudsdeling end forventet -1,6 

- Køreplanændringer pr. 1. juli 2012 -0,8 

- Prisstigning (0,2 % -point høj. end B2012) & 18. udbud 1,3 

- Dub. kørsel (Aalb.) og regul. vedr. tidligere år (miljø) 6,8 

- Kontrakter overtaget fra midttrafik 4,3 

Øvrige driftsomkostninger 63,9 7,4 -0,4 

- Billetteringsudstyr (Rejsekort – lånefinansieres) 40,2 7,8 

- Stoppestedsudstyr 0,1 -0,4 

- Terminaler/BusIT 23,6 0,0 

Administrationsomkostninger 47,0 -0,3 0,0 

- Administration, netto (IT drift, incitamentsaftaler, forbrugsafg. mv.) 32,0 0,4 

- Salgsomkostninger (Billet, køreplantrykning, provision) 8,5 -0,8 

- Øvrige adm. omkostninger (samarbejder/udviklingspulje) 6,5 0,1 

Lånoptag Rejsekort (forskydning i betalinger) 20,4 7,8 0,0 

Samlet resultat for året -12,4 -12,4 -7,2 

Side 9 af 19


Tabel 2: Flextrafik – afvigelser i økonomirapport 

Specialkørsel (mio. kr) Prognose Ændring ift. Ændring ift. 

Side 10 af 19 

2012 B2012 ØR1/2012 

Indtægter i alt 267,1 -18,1 -4,1 

- Passagerindtægter (færre ture og abonnementer) 6,4 -0,5 -0,1 

- Bidrag til administration (handicapkørsel a’conto) 9,9 - - 

- Tilskud til kørselsomkostninger (handicapkørsel a’conto) 17,0 - - 

- Administrationsbidrag (færre ture i specialkørslen) 16,0 -1,7 -0,5 

- Bidrag til specialkørsel (besparelse hos kommuner/region) 217,8 -15,9 -3,5 

Udgifter i alt 268,1 -17,1 -2,1 

- Operatøromkostninger, handicapkørsel 22,8 -1,1 1,4 

- Operatøromkostninger, specialkørsel 217,8 -15,9 -3,5 

- Administrationsomkostninger (inkl. 1 mio. kr. til serverinvestering) 27,5 -0,1 - 

Handicapkørsel – samlet resultat for året 

(administration og kørselsomkostninger) -1,0 -1,0 -2,0 

Økonomirapport 2/2012 blev taget til efterretning. Investeringsplan og afdragsprofil 

vedr. Rejsekort-projektet drøftes på næste møde i bestyrelsen. 

1-21-101-1-12 

3. Godkendelse af NTs budget 2013 (blev behandlet efter punkt 5) 

Siden bestyrelsen godkendte budgetforslaget for 2012 på mødet den 11. juni har forslaget 

været i høring hos kommunerne og regionen, og der er indkommet følgende 

bemærkninger: 

Brønderslev Kommune 

Brønderslev Kommune arbejder med, at kommunens tilskud til kollektiv trafik skal reduceres 

med 3 % ved servicereduktioner, hvilket svarer til 0,5 mio. kr. årligt. En endelig 

udmelding fra kommunen afventer et budgetseminar, der afholdes den 21. og 22. 

september. 

Mariagerfjord Kommune 

Kommunen har taget NTs budget 2013 til efterretning, og det søges indarbejdet i 

kommunens budget. Der arbejdes videre med konkrete, fremadrettede besparelsesmuligheder 

og dialog med regionen omkring finansiering af den kollektive trafik i Mari-


agerfjord Kommune i lyset af kommunens geografiske udfordringer, herunder grænseudfordringerne 

i forhold til Region Midt. 

Rebild Kommune 

Byrådet i Rebild Kommune ønsker, at budgettet tilrettes til det aktuelle serviceniveau i 

Rebild Kommune, som er en følge af ekstraordinære ændringer i køreplaner fra januar 

2012. Konkret medfører dette, at kommunens tilskud bliver ca. 0,3 mio. kr. lavere pr. 

år end forudsat i budgetforslaget 

Region Nordjylland 

Der er indgået budgetforlig i Region Nordjylland, der medfører, at regionens tilskud til 

NT udgør 185,3 mio. kr. i 2013. I forhold til budgetforslaget er dette en reduktion på 

2,8 mio. kr., som tilvejebringes ved at udskyde udbygning af X Busser mod syd og ved 

en mindre udtynding i de regionalruter, der kører parallelt med tog eller X Busser. Forliget 

skal endelig godkendes i regionsrådet. 

Thisted Kommune 

Vedrørende busdrift ønskes kommunen en reduktion i a’conto betalingen på 0,6 mio. 

kr. i 2013 (lavere udgifter til dublering og øgede indtægter fra skolekort). Vedrørende 

handicapkørsel ønskes a'conto betalingen forhøjet med 0,3 mio. kr., hvilket svarer mere 

til det aktuelle forbrug i kommunen. 

Aalborg Kommune 

På grund af kommunernes stramme økonomi arbejdes der med reduktioner i serviceniveauet 

med op til 10,2 mio. kr. fra 2013. For at tilvejebringe hele besparelsen er der 

peget på nedlæggelse af metrobusserne 5 og 6, servicebusserne 2, 3 og 4 allerede fra 

begyndelsen af 2013 samt ændringer på linjerne 15, 16 og metrobus 1 fra medio 

2013. Desuden arbejdes der med, at perioden med sommerferiekøreplanen (med reduceret 

drift) forlænges med 14 dage. Evt. reduktioner i serviceniveauet afventer behandling 

i byrådet. 

NT har ikke modtaget tilbagemeldinger fra de øvrige kommuner. 

Prisudvikling mv. som i budgetforslag 

Som beskrevet i juni var budgetforslaget baseret på de på det tidspunkt kendte P/Lsatser 

og kontraktreguleringsindeks. Situationen er nu den, at 

i BF 2013 er der forudsat en prisudvikling (kontraktregulering) fra 2012 til 2013 på 

1,9 %. Den seneste udvikling i de prisregulerende indeks – bl.a. indeks for udvikling 

i dieselpriser og udvikling i renten - tyder på, at stigningen bliver marginalt lavere på 

ca. 1,7 %. På grund af store og hyppige udsving i især dieselpriserne er den oprindelige 

forudsætning på 1,9 % opretholdt i budget 2013. 

Side 11 af 19


Den almindelige pris- og lønudvikling (P/L-udvikling i henhold til KL) er uændret i 

forhold til BF 2013 forudsat til en stigning fra 2012 til 2013 på 1,5 %. 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 blev det besluttet, at de allerede udmeldte 

tilskudsbehov fastholdes, dog således at eventuelle indmeldinger om reduktion 

i kørsel mv. reguleres. Det vil sige, at det for budget 2013 gælder, at de pris- og 

lønskøn - inkl. skøn vedr. kontraktregulering - som indgår i budgetforslaget fastfryses i 

forhold til ejernes a'conto-betaling samt, at aconto-betalingen i budgetforslaget korrigeres 

for indmeldte service-ændringer, dvs. operatøromkostninger og passagerindtægter. 

Eventuelle afvigelser (+/-) mellem budgetforslaget og den faktiske udvikling vil indgå i 

den almindelige økonomiopfølgning og blive reguleret i regnskabet for 2012, dvs. indgå 

som en regulering i forbindelse med budgettet for 2014. De finansieringsmæssige 

konsekvenser afholdes over NT's kasse. 

Budgettet for 2013 blev godkendt, herunder at budgetforslaget og ejernes a'contobetaling 

korrigeres for evt. ændringer i serviceniveauet, dvs. operatøromkostninger og 

passagerindtægter. Daniel Nyboe Andersen kunne ikke tiltræde forudsætningen om 

en takststigning på 3,5 % samt forudsætningen om en generel passagervækst på 1 %. 

1-25-101-2-12 

4. Fastsættelse af takster fra januar 2013 (blev behandlet efter pkt. 5) 

I NTs budgetforslag for 2013 er det forudsat, at NT udnytter hele det takststigningsloft 

på 3,5 %, som er udmeldt af Trafikstyrelsen. NT har i den sammenhæng ikke nogen 

opsparet mulighed for at lave takststigninger derudover. 

Fastsættelsen af nye takster på NTs produkter er en øvelse, som dels skal sikre det 

provenu, som forudsættes i budget 2013, dels skal placere prisstigningen på en måde, 

som tager hensyn til NTs mål om at opnå 2 % flere passagerer om året. 

Overvejelserne omkring placeringen af næste års takststigninger er præget af, at 2013 

bliver et år med mange og store forandringer i vores produkt- og zonestruktur. De fleste 

forandringer er ”naturlige” konsekvenser af Rejsekort-projektet, som nu for alvor vil 

slå igennem i Nordjylland. De største forandringer er følgende: 

NT vil i løbet af efteråret 2012 få Rejsekortet fuldt implementeret, med helårseffekt i 

2013. Hvordan passagerne modtager Rejsekort (i stor skala), og hvilken effekt dette 

får på deres rejseadfærd, medfører en vis usikkerhed i budgetlægningen. 

NTs klippekort udfases fra den 15. februar 2013 med sidste anvendelsesdag den 

31. maj 2013, og som følge heraf indgår det ikke i forslaget til takststigninger, at NT 

ændre prisen på klippekort - Klippekortet repræsenterede i 2011 en indtægt på godt 

100 mio. kr! 

Side 12 af 19


Som konsekvens af implementeringen af Rejsekort på landsplan skal NT overgå til 

et nyt zonestrukturprincip i 2013 baseret på et fugleflugtsprincip. I mange rejserelationer, 

specielt de længere rejser, vil der være færre zoner end i dag, men der vil 

også et mindre antal rejserelationer med flere zoner. 

Vurderingen af, hvordan takststigningen på i gennemsnit 3,5 % vil sikre det provenu, 

som indgår i budget 2013, er baseret på en række forudsætninger omkring, hvordan 

disse forandringer påvirker passagernes adfærd. F.eks. hvordan de mange klippekortkunder 

vil fordele sig mellem de nye og eksisterende produkter, og hvilket type af Rejsekort, 

de vil erhverve (personlig eller flex). 

Der er foretaget vurderinger af, hvor mange rejser i NTs område, som vil få ændret 

zoneafstand. På grundlag af dette er de foreslåede takster fastlagt således, at NTs 

provenu er neutralt, dvs. taksterne er justeret, så der er taget højde for, at flere relationer 

får en billigere takst end i dag. Det af Trafikstyrelsen udmeldte takststigningsloft på 

3,5 % er overholdt. 

I forhold til takstfastsættelsen er der i øvrigt den begrænsning, at NT deltager i projektet 

omkring den landsdækkende enkeltbillet. Som følge heraf vil det ikke være muligt 

at hæve prisen på kontantbilletter i 2013 (eller 2014). Dette blev behandlet på NT’s 

bestyrelsesmøde den 25. maj 2012. 

Forslag til takststigninger for bustrafik mv. 

De grundlæggende principper i arbejdet omkring takststigningerne har været følgende: 

Takststigningen fordeles ligeligt mellem periodekort og Rejsekort, som er de eneste 

større produkttyper, der reelt kan ændres i denne omgang, jf. ovenstående begrænsninger 

omkring kontantbilletter og klippekort. 

De første rejser på Rejsekort stiger procentuelt mere end de efterfølgende rejser, 

hvilket tilgodeser de kunder, som rejser hyppigt og understøtter sloganet om, at jo 

mere man rejser, jo billigere bliver det. 

Rejsekort 

I relation til taksterne for 2013 på Rejsekortet er der grundlæggende to parametre, 

som NT kan justere på: 

Den såkaldte normalpriskurve og 

Rabatprocenten der er tilknyttet hvert rabattrin. 

Disse to parametre kan selvfølgelig kombineres. 

I konsekvensberegningerne vedr. taksterne har det været nødvendigt at opstille en 

række forudsætninger for den provenumæssige effekt. De vigtigste forudsætninger er: 

En forudsætning om, hvordan de kunder, der i dag har klippekort, vil reagere, når 

det ikke længere er muligt at bruge klippekort. Det forventes at ca. en tredjedel af 

klippekortkunderne, der fremadrettet anvender Rejsekort vil være på rabattrin 0. En 

Side 13 af 19


anden tredjedel vil være på rabattrin 1, mens resten er fordelt på de øvrige rabattrin. 

På lignende måde er det forudsat, at halvdelen af periode-kortindehavere, der går til 

Rejsekort vil være på rabattrin 7 og den anden halvdel på rabattrin 6. Det forventes 

at 20 % af periodekort indehaverne går over på Rejsekortet i 2013. 

En forudsætning om, hvor stor en andel af kunderne på Rejsekort, der bruger et 

Rejsekort personligt eller bruger et Rejsekort flex. Dette forhold har en afgørende 

betydning, da rabatprocenterne på de forskellige rabattrin er væsentligt forskellige. 

Det er forudsat, at 85 % af rejserne er på Rejsekort personlig og de resterende er 

på Rejsekort flex. 

En forudsætning om, at en andel af de lidt længere rejser får færre zoner. Det er fx 

forudsat, at 35 % af samtlige 9 zoners rejser får færre zoner i 2013. 

For Rejsekort foreslås at ændre såvel normalpriskurven samt rabatprocenten for de 

enkelte rabattrin. Det er kombinationen af de to ændringer, som understøtter princippet 

om, at jo mere man rejser jo billigere bliver det. 

I dag koster det 14 kr. at foretage den første rejse på Rejsekort (personlig). Efter 3 

rejser får man en rabat på 14 % og efter 9 rejser opnås en rabat på 17 % osv. Taksten 

for den første rejse foreslås hævet til 16 kr. og efter 3 rejser opnås en rabat på 17 % 

og 21 % efter den 9. rejse osv. For en typisk rejsekortkunde, der rejser 20 gange pr. 

måned i 2 zoner, vil det betyde en takststigning fra 10,22 kr i 2012 til 11,04 kr. i 2013 

pr. rejse, dvs. en stigning på 0,82 kr. 

Nedenfor er vist en tabel, der sammenligner taksterne for 2012 med forslaget for 2013 

for Rejsekort personlig. 

Side 14 af 19


Periodekort 

Under kategorien periodekort hører også 3. parts finansierede kort, som fx uddannelseskort 

og Hypercard samt de almindelige periodekort. Periodekort er karakteriseret 

ved at omfatte en stor del faste kunder, hvilket betyder, at der er en relativ begrænset 

priselasticitet. 

For periodekortindehavere foreslås, at taksterne stiger med 6,3 % således, at et 2zoners 

periodekort for voksne stiger fra de nuværende 348 kr. til 370 kr. for 30 dage. 

Det svarer til, at en passager, der rejser to gange dagligt i 20 dage, vil få en takststigning 

på 0,55 kr. pr. rejse. 

Nedenfor er vist en tabel der sammenligner taksterne for 2012 med forslaget for 2013. 

De foreslåede takststigninger på Rejsekort og periodekort vil ikke ændre på ”balancen” 

mellem periodekort og Rejsekort, jf. grafen nedenfor. Krydspunktet hvor prisen pr. rejse 

(y-aksen) bliver billigere med et periodekort frem for et Rejsekort vil fortsat være 

mellem 38 og 39 rejser (x-aksen). 

Side 15 af 19


Forslag til takststigninger for Flextrafik området 

Det indgår som en forudsætning for budget 2013, at der gennemføres en takststigning 

for handicapkørslen på både kilometerbetaling og abonnementsbetaling svarende til 

takststigningsloftet på 3,5 %. Abonnementet vil stige fra 390 kr. til 400 kr. årligt. Startgebyret 

sættes op fra 28 kr. til 29 kr., og kilometerbetalingen sættes op fra 2,60 kr. til 

2,70 kr. 

Det foreslås at fastholde de nuværende takster på Flextur, og det manglende merprovenu 

(180 - 200.000 kr.) dækkes ind af de øvrige stigninger. 

Taksterne på Rejsekort og periodekort ændres som beskrevet i indstillingen, og taksterne 

for klippekort hæves med samme niveau som taksterne på Rejsekort. Taksterne 

for handicapkørslen ændres som beskrevet i indstillingen. Daniel Nyboe Andersen 

kunne ikke tilslutte sig takststigningerne. 

Side 16 af 19


1-25-101-2-12 

5. Trafikforlig vedr. takstnedsættelser mv. 

Den 12. juni 2012 blev der indgået en aftale mellem regeringen, Enhedslisten og 

Dansk Folkeparti om en række initiativer til sikring af en bedre og billigere kollektiv trafik 

- den såkaldte trafikaftale. 

Med aftalen gennemføres takstnedsættelser for 662 mio. kr. årligt fra 2013, og der investeres 

i alt 2,6 mia. kr. i en bedre kollektiv trafik. 

På mødet gennemgås de, for NT, vigtigste elementer i aftalen, og der gives en status 

på, hvorledes aftalen tænkes udmøntet. 

Orienteringen blev taget til efterretning. 

1-30-72-101-1-11 

6. Forslag til Flextrafikplan til udsendelse i høring 

Udarbejdelsen af Flextrafikplanen for 2013 - 2016 kører på fuldt tryk. Udgangspunktet 

for arbejdet er forretningsplanen, som blev godkendt af bestyrelsen på mødet i april. 

Forslaget til flextrafikplanen består af tre dele: 

1. Status, dokumentation og evaluering (ca. 60 sider) 

2. Indsatser (vedlagt) 

3. Bilag og nøgletal (ca. 20 sider) 

På mødet gennemgås de vedlagte indsatser, som der lægges op til at gennemføre i 

planperioden 2013 - 2016, og indsatserne skal se i sammenhæng med forretningsplanens 

fire indsatsben: Kunden, Ejeren, Leverandøren og Forretningen. 

Forslaget til flextrafikplanen forelægges med henblik på at udsende planen i høring 

hos kommunerne og regionen i uge 42 - 46, hvorefter den revideres og lægges op til 

endelig godkendelse i NTs bestyrelse på decembermødet. 

Forslaget til Flextrafikplan 2013 - 2016 blev godkendes og udsendes i høring i uge 42 

– 46. 

Side 17 af 19


1-00-101-1-12 

7. Rapportering vedr. strategiske projekter 

Status vedrørende NTs strategiske projekter bliver løbende taget op på bestyrelsesmøderne, 

således at bestyrelsen får et opdateret indtryk af alle projekternes fremdrift, 

økonomi og risici. Projekterne er følgende: 

Implementering af Rejsekortet 

Dynamisk Trafikinformation 

NT til for dig 

Bedre terminaler og stoppesteder 

Flextrafikplan 2013 - 2016 

Trafikplan 2013 - 2016 

Offensiv salgsstrategi 

Letbane i Aalborg 

Effektivisering af interne processer og forretningsgange 

Tilgængelighed i den kollektive trafik 

En statusrapport med de strategiske projekter er vedlagt som bilag. 

Orienteringen blev taget til efterretning. Administrationen udarbejder en handlingsplan 

vedrørende kvalitetsopfølgning på kundevendte IT-systemer til næste bestyrelsesmøde. 

NTs medfinansiering af en VVM-undersøgelse vedr. letbane på ca. 1,1 mio. kr. i 

hvert af årene 2014 og 2015 søges finansieret af udviklingspuljen og medtages i budgetforslagene 

for 2014 og 2015. 

0-9-101-1-12 

8. Forslag til ny mødedato i december samt foreløbig mødeplan for 2013 

Det planlagte møde i december 2012 kolliderer desværre med et andet møde i formandens 

kalender. I stedet foreslås onsdag den 12. december 2012 kl. 10.00. Datoen 

er afstemt med formandens og næstformandens kalendere. 

Med henblik på at forberede bestyrelses arbejde i 2013 fremlægges allerede nu en 

foreløbig mødeplan. 

Alle møder afholdes som udgangspunkt kl. 9.00 hos NT (datoerne er afstemt med 

formandens kalender og søgt afstemt med næstformandens kalender): 

Side 18 af 19


11. januar 2013 (udbud af Flextrafik) 

1. marts 2013 (udbud af buskørsel) 

19. marts 2013 (godkendelse af køreplaner, hovedtal for regnskab 2012) 

25. april 2013 (foreløbigt regnskab 2012, økonomiopfølgning) 

31. maj 2013 (principper for budget 2014, endeligt regnskab 2012) 

19. juni 2013 (repræsentantskabsmøde, budgetforslag 2014) 

13. september 2013 (godkendelse af budget 2014, økonomiopfølgning) 

22. oktober 2013 (fastsættelse af takster for 2014) 

12. december 2013 (økonomiopfølgning). 

Den foreløbige mødeplan blev godkendt. 

0-9-101-2-08 

9. Meddelelser 

Der blev på mødet orienteret om: 

Styring af NTs likviditet 

Status for buskørsel mellem Aalborg og Frederikshavn ifm. sporarbejdet i Vendsyssel 

Ansøgning til Trafikstyrelsen om biogasbusser i Thisted. Dialog med HMN 

Drøftelse med taxa om koncept for betjening af Aalborg Lufthavn 

Håndbagage med X Bus 

Status for sammentænkning af togtrafik i Nordjylland 

0-9-101-4-08 

10. Eventuelt 

0-9-101-3-08 

11. Kommende sager 

Økonomiopfølgning 3/2012 (december) 

Side 19 af 19

Forslag til 

Finansiel strategi - styring af NTs finansielle portefølje 

Nærværende strategi udstikker rammerne for NTs finansielle dispositioner 

Den finansielle strategi er behandlet og godkendt af NTs bestyrelse den 9. November 2012 

Følgende dækkes af strategien: 

- Generelt: formål og beslutningskompetence 

- Mulighed for rente indtægt 

- Aktivpleje: Investeringsmuligheder for NT, herunder risici 

- Passivpleje: Kreditter, samt Behandling og optagelse af kort- og langfristet gæld

Nordjyllands Trafikselskab 

Generelt Det overordnede mål med den finansielle strategi er indenfor rammerne af de besluttede 

retningslinjer at optimere afkast/risiko forholdet på likviditetsplaceringen og minimere NTs 

finansieringsomkostninger. 

En samlet strategi for håndtering af NTs finansielle dispositioner skal skabe rammerne for 

administrationens håndtering af finansielle risici, placering af overskudslikviditet (imødegå 

modpartsrisiko) og optagelse af kort og langsigtet gæld. 

NT har en løbende dialog med sin finansielle rådgiver og modtager herigennem oplæg på 

ændringer i sammensætning af den finansielle portefølje. Disse oplæg indgår som en del af 

administrationens beslutningsgrundlag. 

Kompetencer: Kompetencen til beslutninger vedrørende de finansielle dispositioner er jf. det gældende kasse / 

regnskabsregulativ delegeret til den administrerende direktør. Denne delegering fastholdes og skal 

udøves indenfor rammer af nærværende strategi, dog således at optagelse af nye langsigtede lån 

skal godkendes af bestyrelsen. Den administrerende direktør kan give handelsfuldmagt til udvalgte 

medarbejdere. 

Aktivpleje 

Formål: Investeringer foretages af NT for at optimere afkastet på selskabets likvide midler under 

hensyntagen til det fastsatte retningslinjer for risici, samt for at imødegå NTs modpartsrisiko. 

Risici Omlægninger i investeringsporteføljen foretages, når NT vurderer det hensigtsmæssigt, og når de 

fastlagte rammer i investeringspolitikken tillader det eller gør det nødvendigt. 

Renterisikoen for porteføljen målt som varighed må maksimalt udgøre 2,00, både på 

investeringstidspunktet og løbende. Varighed er et udtryk for vægtet løbetid på hele 

obligationsporteføljen. Hvis porteføljen overstiger 2,0 i varighed skal NT tage aktivt stilling til 

eventuel omlægning på kort sigt. 

Omlægning i obligationsporteføljen foretages, når NT vurderer det hensigtsmæssigt – ud fra den 

løbende dialog og oplæg fra sin finansielle rådgiver - og når de fastlagte rammer i 

investeringspolitikken gør det nødvendigt. 

NT har en modpartsrisiko for al likvid indestående over 750.000 kr. Ved at placere likviditeten i 

obligationer og investeringsforeninger fjerner man risikoen for den investerede del, og når NT 

investerer i perioder mere end indestående kræver det et samspil med kreditter for at bevare 

driftsmæssig likviditet. Det er ikke muligt – for effektiv drift – kun at investere overskudslikviditet, 

da salg og køb af obligationer typisk bærer en handelsomkostning. 

Obligationstyperne der kan investeres i skal være risikovurderet mellem A1 og AAA. Papirer med 

dårligere vurdering må ikke anvendes i NTs portefølje. I tilfælde af nedjusteringer på enkelte af 

papirerne, skal analyse vise om omlægning/justering er nødvendig eller hensigtsmæssig. Se bilag 1. 

Likviditet Rentebetalinger og udtræk fra obligationsporteføljen kan indgå i NTs drift. 

Tilpasningen til likviditetsbehovet kan ske gennem benyttelse af kassekredit, se nedenfor, samt 

brug af REPO forretning, hvor likviditet opnås ved en salg/tilbagekøbsaftale af obligationer mod at 

betale en rente for likviditet, samt salg af obligationer. 

Horisont Investeringer i obligationsporteføljen sker med en tidshorisont på 1 år, dvs. aktivplejen vurderes ud 

fra forventninger i det kommende år. Der sker en løbende tilpasning til de aktuelle 

likviditetsbudgetter. Løbetiden på den enkelte obligation tilpasses målsætning om varighed.

Obligationsporteføljen eller investering i investeringsforeninger sker med øje for at NT kan agere 

hurtigt i forhold til omlægninger. 

Lovgivning Udgangspunktet for NTs investeringer er den kommunale styrelseslov § 44, der siger, at 

overskydende likviditet skal indsættes i et pengeinstitut eller placeres i sådanne obligationer eller 

investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i. I NT’s bankforretning gøres banken/den 

finansielle institution opmærksom på netop paragraf 44, således at denne skal sikre en 

lovmedholdig portefølje. 

Disse regler fremgår af Bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag 

m.v. (BEK nr. 367 af 11/05/2004). 

Porteføljen er sammensat med hensyntagen til det aktuelle renteniveau samt forventninger til 

renteudviklingen. 

Rapportering NT modtager fra sin finansielle rådgiver en månedlig rapport omkring udviklingen i porteføljen. 

Passivpleje 

Formål: Formålet med NTs passivpleje er gennem langsigtede beslutninger at minimere 

finansieringsomkostningerne vedrørende NTs gæld (kort- og langfristet) og opnå en forudsigelig 

udvikling i ydelserne til afvikling af langsigtet gæld og dermed opnå budgetsikkerhed. 

Optimering har baggrund i forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i 

samarbejde med NTs finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende NTs 

egen og baseres på en forventningsdannelse genereret ud fra information fra finansielle 

institutioner 

Rente: Gældsporteføljen kan til enhver tid bestå af såvel lån med variabel rente som lån med fast rente. 

Rammerne for valg af fast eller variabel rente for langsigtet gæld er, 

Såfremt renterisikoen i et variabelt lån afdækkes med finansielle instrumenter (som må benyttes jf. 

lånebekendtgørelsen (BEK nr. 1238 af 15/12/2011 ), betragtes lånet som værende fastforrentet. 

For kortsigtet driftskreditter (kassekredit) skal NTs administration jævnligt afsøge mulighed for lav 

rente i kombination med effekt drift som helhed. Dette kan ske gennem markedsafsøgning eller 

markedsafprøvning. 

Løbetid Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af NTs langsigtede økonomiske situation 

og er underlagt rammerne i: ”Kommunestyrelsesloven, lov nr. 510 af 6. juni 2007” med tilhørende 

bekendtgørelser, herunder lånebekendtgørelsen. 

Kontrol og rapportering 

Fordeling Andel 

Fast 35-100% 

Variabel 0-65% 

Beslutninger om en omlægning af den langfristede gæld er NTs egen og baseres på en 

forventningsdannelse genereret ud fra information fra finansielle institutioner. 

Administrationen orienterer kvartårligt bestyrelsen i forbindelse med aflæggelse af det forventede 

regnskab om omlægninger o.l., der er gennemført i medfør af denne politik. 

Bestyrelsen modtager i 1. kvartal en samlet redegørelse for udviklingen i gælds- og 

obligationsporteføljen i det foregående år, herunder om det beregnede økonomiske resultat. I 

samme forbindelse revurderes NTs finansielle politik. Hvis forholdene betinger det, kan politikken 

tages op til revurdering i NTs bestyrelse på andre tidspunkter i løbet af året.

Bilag 1: Risikovurdering af obligationer 

Kreditvurdering / Risiko overblik: 

Vurdering af betalingsevne 

Moody's Long- 

Term 

Fitch 

Long-Term 

S & P's Long- 

Term 

Ekstrem stærk Aaa AAA AAA 

Meget stærk (øvre ende) Aa1 AA+ AA+ 

Meget stærk (middel) Aa2 AA AA 

Meget stærk (nedre ende) Aa3 AA- AA- 

Stærk, men mere følsom (øvre ende) A1 A+ A+ 

Stærk, men mere følsom (middel) A2 A A 

Stærk, men mere følsom (nedre ende) A3 A- A- 

Tilstrækkelig, men mere følsom (øvre ende) Baa1 BBB+ BBB+ 

Tilstrækkelig, men mere følsom (middel) Baa2 BBB BBB 

Tilstrækkelig, men mere følsom (nedre ende) Baa3 BBB- BBB- 

Større usikkerheder (øvre ende) Ba1 BB+ BB+ 

Større usikkerheder (middel) Ba2 BB BB 

Større usikkerheder (nedre ende) Ba3 BB- BB- 

Øget risiko for mislighold (øvre ende) B1 B+ B+ 

Øget risiko for mislighold (middel) B2 B B 

Øget risiko for mislighold (nedre ende) B3 B- B- 

Meget spekulativ (øvre ende) Caa CCC+ CCC+ 

Meget spekulativ (middel) Caa CCC CCC 

Meget spekulativ (nedre ende) Caa CCC- CCC- 

Ekstremt spekulativ* - CC CC 

Tæt på konkurs* - C C 

Kategori 

Investment 

Grade/IG 

Speculative 

Grade/High 

Yield/HYB 

Mislighold og evt. konkurs Ca/C D D 

*For Moody's betyder Ca/C mislighold, hvorimod dette først er tilfældet ved D for S&P og Fitch. 

Kilde: Egen tilvirkning ud fra Standard & Poor’s Ratings Definitions & Nordea Markets ”Finansielle instrumenter” 

Risiko og 

Afkast- 

potentiale 

Lav 

Middel Høj

Låneforslag fra Kommunekredit 

NT har modtaget følgende lånetilbud af Kommunekredit, som er blevet tjekket mod Danske Bank og 

Nordeas muligheder for tilsvarende produkter. 

Tilbuddene er lavet med følgende fælles forudsætninger: 

- Der laves en aftale dd. om pågældende lånemuligheder. Hjemtagelse tidspunkter er forskellige. 

- 1. ydelse pr. år er i januar måned 

- Afslutning 3. januar 2028 

Hjemtages 

Pr. 2. januar 2013 

Hovedstol: 

80.800.000 

Løbetid - 15 år 

Hjemtages 

Pr. 2. januar 2014 

Hovedstol: 

74.600.000* 

Løbetid - 14 år 

Alternativ 

betragtning 

”Hvis vi venter til 

2014 med at gøre 

noget”. 

Fast forrentet Variabel med Swap 

(se forklaring nedenfor) 

Rente 2,48% 

Årlig ydelse 

6.518.000 

1. ydelse – 2. januar 2014 

Rente 2,71 % 

Årlig ydelse 

6.475.000 


Renten må maksimalt stige 

0,23 %-point for at give 

maksimalt samme ydelse. 

Ved uændret rente kunne 

ydelsen være ca. 100.000 

lavere årligt. 

Rente 1,87% 

Årlig ydelse 

6.230.000 


Rente 2,11 % 

Årlig ydelse 

6.210.000 


Renten må maksimalt stige 

0,24 %-point for at give 

samme ydelse. 

Ved uændret rente kunne 

ydelsen være ca. 100.000 

lavere årligt 

Variabel (KUR) 

Kommunekredit 

rente - reference 

Rente 0,13 dd. 

Årlig ydelse 

5.444.000 

Kan ikke låses 

Årlig ydelse 

5.380.000 

*Forskellen på hovedstolene skyldes en forudsætning om at byggekreditten i 2014 nedbringes med 6,2 mio. 

kr., hvorfor hovedstol og løbetid bliver mindre og har kortere løbetid 

Omkring renteswap modellen: 

En renteswap aftale med Kommunekredit betyder, at NT betaler en fast rente (her 1,87 %) for at modtage 

et beløb svarende til renten på Cibor 3 mdr. Cibor 3 mdr. er ikke det samme som kommunekreditrenten 

(KUR). Derfor er der i SWAP aftalen en risiko for udsving grundet et Gap mellem de to rentesatser. 

Historisk har KUR siden 1997 været bedre end Cibor, bortset fra 2 gange ved halvårsfastlæggelse af renten, 

hvor Cibor var hhv. 0,1 %-point og 0,01 %-point bedre (i 6 måneder). Dvs. en Swap aftale op i mod Cibor vil 

betyde , at NT stort set altid vil få dækket KUR. Risikoen for et negativt gap er der naturligvis, om end 

vurderet lav. Cibor er pt. 0,32% mens KUR er 0,13%. Gap er dd. således 0,19% point, hvilket i vores lån ville 

have en værdi på gennemsnitligt 40.000 pr år til NTs fordel – hvis altså dette positive Gap holdes i hele 

perioden. 

Et negativt Gap på 0,1% point, som har været værste tilfælde siden 1997, er for hele perioden ikke vurderet 

sandsynlig. Skulle der forekomme perioder med negativt Gap, vil forskellen op til alternativet, en fast rente, 

være på ca. 0,6% point, hvilket vurderes til at være en rimelig ”buffer”.

Busterminaler i 

NT 

Status, november 2012 

1

2 

Trafikplan 

I Trafikplan for Nordjylland 2013-16 er der opstillet et nyt koncept for terminaler og stoppesteder. Konceptet 

beskriver et niveau for inventar for de enkelte kategorier, og ideen med konceptet er at forenkle og 

beskrive hvad der forventes af de enkelte stoppestedsniveauer. 

De enkelte terminaler og stoppesteder i Nordjylland er inddelt i hver kategori efter antallet af passagerer. 

For superstoppesteder er grænsen sat ved minimum 3.000 på- og afstigninger pr. uge, mens en terminal 

skal have over 5.000 på- og afstigninger pr. uge. Der kan være lokale årsager til, at man kategorisere 

anderledes fx opgradere et stoppested til et superstop eller et superstop til en terminal. Men en terminal 

og et superstop kan ikke nedgraderes til et lavere niveau. Kategoriseringen af de enkelte terminaler kan 

ses på kortet på side 3. Der er ikke fastsat passagergrænser for stop og ministop, da det er forskelligt for 

kommune til kommune. 

Nedenfor er gengivet konceptet fra trafikplanen: 

Type og minimum 

antal passagerer 

pr. uge. 

Terminal > 5000 

Superstop > 3000 

Stop 

Ministop 

Stander 

Køreplantavle 

Fast belægning 

Skraldespand 

Læskærm 

Cykelparkering, stativ 

Realtid 

X X X X X X X X X X X X X 

X X X X X X 

X X X X 

X X X (X) 

Chaufførfaciliteter 

X X 

Belysning i læskærm 

X X 

(X) (X) 

Informationsskærm 

WIFI 

Informationstavle 

Chaufførfaciliteter 

Kys og Kør 

X X X X X 

Overvågning 

Toilet 

Cykelparkering, overdækket 

Bilparkering 

X X X X 

NT og kommunerne stiller faciliteter (kaffestue og toilet) til rådighed for chauffører på terminaler samt 

øvrige endestationer. I forbindelse med udbud oplyser NT i udbudsmaterialet hvor der er etableret chaufførfaciliteter. 

NT driver og finansiere chaufførfaciliteterne, men er i udgangspunktet ikke forpligtiget til 

at stille dem til rådighed, dog er det i NT’s interesse at disse faciliteter er til rådighed. Hvis ikke der stilles 

faciliteter til rådighed vil omkostningen for entreprenøren blive indregnet i tilbudsprisen, og den samlede 

omkosning kan derfor bliver dyrere end den nuværende model. 

I Aalborg har man i forbindelse med udbudet af bybuskørsel stillet chaufførfaciliteter til rådighed ved 

endestationerne, men ved udbuddet har man vedlagt en lejeaftale som entreprenøren har forpligtiget sig 

til at underskrive. Dermed er omkostningen lagt ud til entreprenøren.

Kategorisering i 

Trafikplan 

Terminal 

Aalborg Busterminal 

Hjørring Busterminal 

Frederikshavn Busterminal 

Hobro Busterminal 

Thisted Busterminal 

Nykøbing Busterminal 

Hadsund Busterminal 

Brønderselv Busterminal 

Aars Busterminal 

Farsø Busterminal 

Fjerritslev Busterminal 

Sæby Busterminal 

Aabybro Busterminal 

Stop 

Løkken Busterminal 

Superstop 

Brovst Busterminal 

Dronninglund Busterminal 

Hjallerup Busterminal 

Løgstør Busterminal 

Aalestrup Rutebilstation 

3

4 

Rollefordelingen 

Drift: 

Terminalerne er i langt de fleste tilfælde kommunalt ejede, hvor kommunerne og NT har indgået en lejeaftale. 

Der er enkelte terminaler der er privatejede (fx Fjerritslev Busterminal), men også i de tilfælde har NT 

indgået en lejeaftale. 

Lejeaftalen omfatter bygninger (ventesal, kiosk, chaufførfaciliteter) samt færdselsareal og dertil hørende 

driftudgifter (Snerydning og anden vinterbekæmpels står kommunen for). Lejeaftalen giver NT mulighed 

for at bortforpagte driften, hvilket ved lejemålets start er sket på alle terminaler. I de seneste år, hvor 

forpagtningen er ophørt på en række terminaler, har NT valgt ikke at indgå en ny forpagtningsaftale. Dette 

skyldes, at i forbindelse med udruldningen af Rejsekort i NT, at der ikke længere er behov for salg af billetter 

og kort lokalt på terminalen. 

I de tilfælde hvor forpagtningen er ophørt står NT stadig som lejer af lokalerne, og NT har overtaget den 

daglige drift af terminalen (dette lå tidligere hos forpagteren). NT har derfor indgået aftale med en privat 

leverandør til rengørring og forestår selv vedligeholdelsen af terminalen. 

Projekter: 

Ved terminalprojekter eller andre stoppestedsprojekter, yder NT gerne konsulentbistand i forbindelse 

med udformningen af en evt. puljeansøgning til statslig støtte. NT deltager også i arbejdsgrupper samt 

påtager sig relevante opgaver (fx trafikinformation) i forbindelse med projektet, men projektets samlede 

projektledelse skal forankres lokalt i kommunen. 

Det er generelt meget vigtigt, at NT sidder tæt ved projektet for at sikre kontakten til entreprenører/ 

chauffører, hensigtsmæssig udformning, kapacitet samt efterfølgende drift og at terminalen lever op til 

de mål der er opstillet i NT’s stoppestedskoncept om information, faciliteter samt let genkendelighed i 

forhold til andre terminaler.

Oversigt over 

Terminalprojekter 

Afsluttede projekter 

Nykøbing Busterminal 2011 

Thisted Busterminal 2011 

Aktuelle projekter 

Hobro Busterminal 2014 

Hjørring Busterminal 2013 

Aalborg Busterminal 2013 

Planlagte projekter 

Frederikshavn Busterminal 

Fjerritslev Busterminal 

Brovst Busterminal 

Løkken Busterminal 

5

6 

Oversigt over 

salgssteder 

NT salgssted 

Aalborg Busterminal 

Hjørring Busterminal 

Hjallerup Busterminal 

Dronninglund Busterminal 

Sæby Busterminal 

Aalestrup Busterminal 

Hobro Busterminal 

Aabybro Busterminal 

Aars Busterminal 

DSB salgssted 

Frederikshavn Station 

Brønderslev Station 

Thisted Station (Arriva) 

Ophørt salgssted 

Fjerritslev Busterminal 2011 

Brovst Busterminal 2008 

Hadsund Busterminal 2011 

Løgstør Busterminal 2009 

Farsø Busterminal 2012

Statusark for 

terminaler i 

Nordjylland 

På de følgende sider er der gjort status for hver enkel terminal i Nordjylland. Beskrivelsen indeholder bl.a. 

oplysninger omkring kategori, antal ruter, salgssted, antal passagerer, økonomi og finansiering. 

7

8 

Nykøbing 

Status 

Terminalen i Nykøbing blev i forbindelse med et puljeprojekt i 2011 opgraderet og flyttet til Jernbanevej. 

Terminalen er indrettet så den opfylder NT’s Trafikplan for Nordjylland 2013-16. NT og Morsø Kommune er 

pt. ved at udarbejde en ny lejekontrakt for terminalen samt superstoppestedet ved Morsø Gymnasium. 

Kategori Terminal Økonomi kr. 

Antal ruter 11 Budget 2012 42.000 

NT salgssted Nej Realiseret 2011 171.000 

DSB salgssted Nej Realiseret pr 15. oktober 2012 143.000 

Afsluttet projekt Ja Forpagtningsudgift (Budget) 0 

Aktuelt projekt Nej 

Tidsplan for projekt Afsluttet Finansieringspart Fordeling 

Opfylder trafikplanen Ja Region Nordjylland 57,9 % 

Ventesal Ja Morsø Kommune 41, 9 % 

Chaufførfaciliteter Ja Thisted Kommune 0,2 % 

Mulighed for fremkommelighedsforbedringer 

for busser 

Optimal 

indretning 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 689 

Pass.tallet er fra NT tællinger og indeholder ikke tal fra Midttrafik


Thisted 

Terminalen i Thisted blev i forbindelse med et puljeprojekt i 2011 opgraderet. Terminalen er indrettet så 

den opfylder NT’s Trafikplan for Nordjylland 2013-16. 




Arriva salgssted Ja Realiseret pr 15. oktober 2012 74.000 

Afsluttet projekt Ja Forpagtningsudgift (Budget) 0 


Tidsplan for projekt Afsluttet Finansieringspart Fordeling 

Opfylder trafikplanen Ja Region Nordjylland 42 % 

Ventesal Ja Thisted Kommune 58 % 

Chaufførfaciliteter Ja 



Optimal 

indretning 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 1.966 

Pass.tallet er fra NT tællinger og indeholder ikke tal fra Midttrafik 

9

10 

Fjerritslev 


Fjerritslev Busterminal er en del af puljeprojektet ”Realisering af NT’s stoppestedskoncept på rute 970X” 

med en anlægsøkonomi på 620.000 kr. Projektet afventer Jammerbugt Kommune. 



NT salgssted Ophørt (2011) Realiseret 2011 375.000 


Afsluttet projekt Nej Forpagtningsudgift (Budget) 0 

Aktuelt projekt Ja 

Tidsplan for projekt Ukendt Finansieringspart Fordeling 

Opfylder trafikplanen Nej Region Nordjylland 78 % 

Ventesal Ja Jammerbugt Kommune 19 % 

Chaufførfaciliteter Ja Vesthimmerlands Kommune 3 % 



Mulighed for 

perroner 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 1.002


Brovst 

Brovst Busterminal er en del af puljeprojektet ”Realisering af NT’s stoppestedskoncept på rute 970X” 

med en anlægsøkonomi på 1.400.000 kr. Projektet ligger op til at flytte busterminalen til et superstop på 

hovedvejen, hvilket kan give en køretidsbesparelse på 1-2 min. pr. afgang. Projektet afventer Jammerbugt 

Kommune. Terminalen fremstår meget nedslidt og bør nedrives. 

Kategori Superstop Økonomi kr. 








Ventesal Ja Jammerbugt Kommune 14 % 




Ja 


11

12 

Aabybro 


Der er ikke på nuværende tidspunkt noget konkret projekt for Aabybro Busterminal. På baggrund af trafikplanen 

vil der i samarbejde med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. 



NT salgssted Ja Realiseret 2011 332.000 


Afsluttet projekt Nej Forpagtningsudgift (Budget) 260.000 


Tidsplan for projekt Ingen Finansieringspart Fordeling 

Opfylder trafikplanen Nej Region Nordjylland 85,5 % 

Ventesal Ja Jammerbugt Kommune 14,5 % 




Optimal 

indretning 



Kategori Stop Økonomi kr. 








Ventesal Ja Brønderslev Kommune 3 % 

Chaufførfaciliteter Nej Hjørring Kommune 2 % 



Ja 


Løkken 

Løkken Busterminal er meget nedslidt og utidssvarende og bør nedrives. Hjørring Kommune arbejder på 

at nedrive bygningen og opføre en ny terminalbygning, men der foreligger ikke nogen konkret tidsplan. 

Hvis ikke dette projekt gennemføres bør man lukke terminalen og opsætte ventefaciliteter. 

13

14 

Hjørring 


Hjørring Kommune planlægger at flytte terminalen til arealet øst for Hjørring Station. Den nye terminal 

forventes af stå færdig ved årsskiftet 2013/14. I forbindelse med den nye terminal bliver der ikke mulighed 

for forpagtning. 







Tidsplan for projekt Ultimo 2013 Finansieringspart Fordeling 


Ventesal Ja Hjørring Kommune 69,6 % 

Chaufførfaciliteter Ja Brønderslev Kommune 1,6 % 



Ja 






DSB salgssted Ja Realiseret pr 15. oktober 2012 48.000 

Afsluttet projekt Nej Forpagtningsudgift (Budget) 





Chaufførfaciliteter Ja Aalborg Kommune 18 % 



Brønderslev 

Der er ingen konkrete planer med Brønderslev Busterminal. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde 

med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. Terminalen er 

meget pladskrævende og en anden indretning er mulig. Dette vil forbedre bl.a. skiftemulighederne mellem 

busserne. 

Optimal 

indretning 

Frederikshavn Kommune 

Hjørring Kommune 

4 % 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 971 Jammerbugt Kommune 1 % 

7 % 

15

16 

Hjallerup 


Der er ingen konkrete planer med Hjallerup Busterminal. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde 

med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. 










Chaufførfaciliteter Nej Frederikshavn Kommune 1 % 



Optimal 

indretning 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 893


Dronninglund 

Der er ingen konkrete planer med Dronninglund Busterminal, men man kan med fordel flytte terminalen til 

en placering på hovedvejen, for at forbedre fremkommeligeheden væsentligt. Projektet kræver kommunal 

medfinansiering. 










Chaufførfaciliteter Ja Frederikshavn Kommune 6,2 % 



Ja Aalborg Kommune 0,3 % 


17

18 

Sæby 


Der er ingen konkrete planer med Sæby Busterminal. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde 

med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. 









Ventesal Ja Frederikshavn Kommune 4 % 

Chaufførfaciliteter Ja Brønderslev Kommune 4 % 



Mulighed for 

perroner 

Gen. på og afstigning pr. hverdag (NT) 999


Frederikshavn 

Frederikshavn Kommune har fået tildelt puljemidler til at etablere en ny terminal. Projektet afventer en 

aftale mellem Frederikshavn Kommune, Postdanmark og en privat investor. Tidsplanen for projektet er 

derfor ikke endeligt fastlagt. 




DSB salgssted Ja Realiseret pr 15. oktober 2012 120.000 





Ventesal Ja Frederikshavn Kommune 68 % 

Chaufførfaciliteter Ja Brønderslev Kommune 4 % 



Ja Hjørring Kommune 4 % 


19

20 

Aalborg 


Ventesalen på Aalborg Busterminal er ved at blive fornyet i forbindelse med etableringen af Inforcenter 

Nord. Derudover er der igangsat et projekt, der har til formål at forbedre trafikinformationen på hele terminalområdet 

samt over mod DSB. 


Antal ruter 34 Budget 2012 8.180.000 

NT salgssted Ja Realiseret 2011 6.399.000 

DSB salgssted Ja Realiseret pr 15. oktober 2012 5.978.000 

Afsluttet projekt Nej Forpagtningsudgift (Budget) -600.000 


Tidsplan for projekt Forår 2013 Finansieringspart Fordeling 

Opfylder trafikplanen Ja Region Nordjylland 77,9 % 

Ventesal Ja Aalborg Kommune 17,2 % 

Chaufførfaciliteter Ja Rebild Kommune 4,7 % 



Nej Frederikshavn Kommune 0,2 % 


Passagettallet er kun for regionalbusterminalen




NT salgssted Ophørt Realiseret 2011 274.000 






Ventesal Ja Vesthimmerlands Kommune 20 % 

Chaufførfaciliteter Ja Jammerbugt Kommune 3 % 



Ja 


Løgstør 

Der er ingen konkrete planer med Løgstør Busterminal, men det vil være en klar forbedring at flytte terminalen 

til en placering på hovedvejen, for at forbedre fremkommeligeheden. Vesthimmerlands Kommune 

har tidligere ansøgt om tilskud til et forprojekt for Løgstør Busterminalen, men fik ikke tilskud. Terminalen 

er nedslidt og trænger til en opgradering. 

21

22 

Aars 


Der er ingen konkrete planer med Aars Busterminal. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde med 

kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. Vesthimmerlands Kommune 

har tidligere arbejdet med planer for en ny terminal i Aars. Disse er droppet indtil en privat investor viser 

interesse for området. 













Nej 















Nej 


Farsø 

Der er ingen konkrete planer med Farsø Busterminal. Det bør overvejes hvad der skal ske med Farsø Busterminal 

nu hvor forpagtningen er lukket. Hvis ikke der investeres i terminalen kan man risikere at den står 

og forfalder. 


23

24 

Aalestrup 


Der er ingen konkrete planer med Aalestrup Rutebilstation. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde 

med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. Salgsstedet drives 

af aktiveitetscentret Rosengården. 










Chaufførfaciliteter Ja Mariagerfjord Kommune 11 % 



Nej 










Tidsplan for projekt 2014 Finansieringspart Fordeling 


Ventesal Ja Mariagerfjord Kommune 41 % 

Chaufførfaciliteter Ja Vesthimmerlands Kommune 3 % 



Nej 


Hobro 

Mariagerfjord Kommune har fået puljemidler til anlæggelsen af en ny busterminal i Hobro. Projektet er en 

del af en større omdannelse af Hobro Midtby. 


25

26 

Hadsund 


Der er ingen konkrete planer med Hadsund Busterminal. På baggrund af trafikplanen vil der i samarbejde 

med kommunen blive afsat midler i en fælles ansøgning til en mindre opgradering. NT og Mariagerfjord 

Kommune er pt. ved at udarbejde en ny lejekontrakt. 









Ventesal Ja Mariagerfjord Kommune 41 % 

Chaufførfaciliteter Ja Aalborg Kommune 1 % 



Nej 



Statusrapport - 2 Nordjyllands Trafikselskab 

J.nr. Emne: 

Dato 22-10-2012 Driftsopfølgning på kundevendte 

IT-systemer 

Side 1 

Sign. MMC/LET 

Under overskriften 24/7 har NT som et af sine vigtigste mål at sikre optimal drift 

af de kundevendte IT-systemer. NT har som en del af denne målsætning iværksat 

en række initiativer for at hæve kvaliteten af især bussernes stoppestedsannoncering 

og infoskærme. Nærværende statusrapport er en opfølgning på dette 

arbejde. Statusrapporten udarbejdes hver 14. dag. 

Som det fremgår af det efterfølgende rummer statusrapporten dels en beskrivelse 

af aktiviteter i den forgangne periode dels statistikker over pålogningsprocenter 

og udførte kontroller. 

Aktiviteter de seneste 2 uger 

Der har i de forgangne 14 dage været et meget højt aktivitetsniveau med mange 

fejlmeldinger og mange opfølgende aktiviteter. Der er stadig busser, hvor 

stoppestedsannonceringen ikke fungerer optimalt, men der arbejdes intenst hos 

både entreprenørerne og NT’s serviceteknikere fra StrømHansen. Der kan være 

flere fejlkilder, når bussens eksisterende højttalersystem skal arbejde sammen 

med en ekstern computer. 

CityTrafik og Arriva har begge indført daglige og ugentlige rutiner, der involverer 

chaufførerne og opstarterne/værkstedsfolkene på garagerne. 

Ny software 

Som bebudet i den første statusrapport er alle busser blevet opdateret med ny 

software i begyndelsen af uge 41. Den nye software forventes at forbedre 

skærmene og bl.a. reducere problemerne med hvide skærme, men selve opdateringen 

påvirkede systemets performance negativt og tirsdag og onsdag i uge 

41 var kvaliteten af den grund lavere end i de øvrige dage i perioden. 

Fremtidige aktiviteter 

Den koncentrerede indsats for at fejlmelde og fejlrette fortsætter hos såvel NT 

som entreprenørerne. 

- I uge 43 bliver opstarteren hos CityTrafik instrueret af NT’s serviceteknikere 

fra StrømHansen til selv at kunne håndtere de mest almindelige fejl. Nogle 

fejl vil således kunne afhjælpes om morgenen, når de konstateres, mange 

fejldubletter kan undgås og det sikres, at en genstart af hele systemet bliver 

forsøgt. Ofte konstateres ingen fejl, når teknikkerne kommer til fejlmeldte 

busser – formodentlig fordi hele IT-systemet i mellemtiden har været genstartet. 

Arriva tilbydes en tilsvarende instruktion

side 2 

- Hos Arriva indføres en ”klistermærkeordning” i busserne, så chaufførerne 

kan se, at den enkelte bus i givet fald er fejlmeldt og efterfølgende hvornår 

fejlen er udbedret. 

På opfordring fra Arriva inviteres til en mindre ”workshop” (formodentlig i uge 

45) med henblik på at erfaringsudveksle om de forskellige processer, og hvor 

NT kan vise, hvad vi monitorerer og hvad vi kan foretage os. Sigtet er at finde 

den bedste og mest smidige proces for alle involverede. 

Pålogning på ture 

På nedenstående figurer er lavet en opsamling på de væsentligste dagruter for 

bybusserne i Aalborg fordelt på henholdsvis City-Trafik og Arriva. Figurerne viser 

på månedsbasis, hvor mange procent af turene, chaufførerne er logget ind 

på. Pålogningsprocenterne kan ikke betragtes som et udtryk for, at skærme og 

stoppestedsannoncering fungerer, men derimod, at den tilhørende computer er 

aktiv og leverer de nødvendige informationer til skærme og stoppestedsannoncering 

Metrobus 1 og 2 er begge opdelt i 2 linier. For alle linjer er det muligt at udarbejde 

oversigter, der på dagsbasis viser prologningsprocenterne. Se efterfølgende 

figurer med bedste og dårligste linje for begge entreprenører. 

I starten af uge 41 blev softwaren opdateret i alle busserne og det afstedkom 

lidt ustabilitet i dagene derefter. Kigges isoleret på den samlede, daglige pålogningsprocent 

blev tirsdag den 9. oktober således den dårligste dag med en pålogningsprocent 

på 79,5% hos CityTrafik og 80,0 hos Arriva. 

CityTrafik – oktober 2012 

Gennemsnitstallene er gældende for perioden 1.-21. oktober. Da det seneste 

gennemsnit for dagene 1.-7. oktober var på 93,15%, kan der for perioden 

konstateres en tilbagegang, som dog bl.a. kan begrundes i opdateringen i uge 

41. 

I forhold til seneste statusrapport har specielt linje 13 og tildels linje 17 udviklet 

sig i negativ retning, og der vil i den kommende periode blive sat særlig fokus 

på busserne på disse linjer.

Bedste CityTrafik linje i oktober måned – Linje 12 – 96,17% 

Dårligste CityTrafik linje i oktober måned – Linje 13 – 86,18% 

Arriva – oktober 2012 

side 3 

Månedsgennemsnittet i den forrige statusrapport (gældende for 1.-7. oktober) 

viste et samlet gennemsnit på 88,60 %. Med ovenstående månedsgennemsnit 

på 90,73% (gældende for 1.-21. oktober) er der således tale om en god 

fremgang, som ville være større, hvis der blev korrigeret for fejlene omkring 

udrulningen af ny software. 

Kigges på udviklingen i forhold til sidst, så har specielt linje 16 udviklet sig i 

negativ retning. Der vil i de kommende 14 dage blive sat særlig fokus på 

busserne på linje 16 og linje 14.

Bedste Arriva linje i oktober måned – Linje 2M – 96,08% 

Dårligste Arriva linje i oktober måned – Linje 16 – 84,37% 

Gennemførte kontroller i uge 41 og 42 

side 4 

NT og entreprenørerne har foretaget en lang række kontroller både i forbindelse 

med bussernes klargøring og som en egentlig kontrol, når busserne har været 

på tur. Det skal bemærkes, at efterfølgende tal ikke kun vedrører bybusserne i 

Aalborg, men alle NT’s busser. De kontroller, der ikke har medført anmærkning, 

bliver i øjeblikket ikke registreret. 

NT’s kontrollører har i perioden konstateret mangler i 48 busser. Blandt disse 

busser er dubletter i forhold til fejl konstateret af entreprenørerne. Af de 48 registreringer 

vedrører 20 stoppestedsannoncering (ingen lyd, lav lyd eller manglende 

stoppesteder), 14 vedrører infoskærmene (3 flimrende, 6 softwarefejl og 5 

ingen forbindelse). 14 registreringer vedrører en kombination af fejlene, herunder 

ofte at bussens computer genstarter. 

NT’s fejlregistreringer på baggrund af kontrollørernes kontroller og entreprenørernes 

egne, daglige registreringer har i uge 41-42 genereret 97 supportsager til 

leverandøren af buscomputerne (GPS’en). Af disse sager er 72 afsluttet, mens 

27 fortsat undersøges / fejlrettes hos StrømHasen eller entreprenørerne. De 

åbne supportsager er ikke nødvendigvis fejl, der løses ude i busserne, men kan 

også være konfigurationsfejl, der håndteres fra central side.

Fejlmeldinger i perioden fordeler sig således: 

Fejlmeldinger Afsluttet 

Åbne 

StrømHan. Entrepr. 

Arriva 23 15 3 5 

CityTrafik 29 17 4 8 

NT 25 22 3 

StrømHansen 20 18 2 

side 5 

Det samlede antal fejlmeldinger forventes at blive reduceret i de kommende opgørelser 

og derefter vil opgørelserne også omfatte en optælling af, hvad fejlene 

omfatter.

NT Projektrapportering 

Version: 4, Bestyrelsesmøde den 09.11.2012 

1. Rejsekort 

Implementering 

2. Dynamisk trafikinfo 

Før under og efter rejsen 

Forbedrede forhold for bubuspassagerer i Nordjylland 

Aalborg Busterminal - nemt og enkelt 

3. NT til for dig 

Chaufføruddannelse + uddweb 

Flextrafikuddannelse 

Lederuddannelse 

ChaufførInfoPortal, on the fly 

InfoCenter, inkl fysisk indretning infoCnord 

4. Bedre terminaler og stoppesteder 

Realisering af NT's stoppestedskoncept på rute 970X 

Opgradeing af stoppesteder mv. ifm. Trafikplan 2013 - 2016 

5. Flextrafikplan 

Udarbejdelse af strategi og handlingsplan 

6. 

7. Offensiv og Salgsstrategi 

Salgstrategi 

Digitalisering af salgskanaler og produkter, 1415 

Fra papir til digital 

8. Letbane 

Foranalyse 

9. Effektivisering af interne processer og forretningsgange PE:JOS 

Integration af økonomi og fødesystemer 

Ledelsesrapportering 

Konsolidering af IT-systemer 

10. Tilgængelighed i den kollektive trafik 

Kørestole i busser 

Cykler i busser 

Flexlinjer i Aalborg 

Stoppestedsannoncering 

Fremdrift Økonomi 

PE: JOS Sidst Nu Sidst Nu Sidst Nu 

PE: OS Sidst Nu Sidst Nu Sidst Nu 

PE: NBS Sidst Nu Sidst Nu Sidst Nu 



Sidst Nu Sidst Nu Sidst Nu 



Sidst Nu Sidst Nu Sidst Nu 


01.11.2012 

Risici 

Trafikstyrelsens har godkendt en revideret tidsplan for projektet. Projektdelene omkring nye skilte og skærme er delvis igangsat - 

afventer kvaltitesforbedringerne i by- og metrobusser i Aalborg og erfaringerne fra dette arbejde. 

Risici: Omfattende projekt med mange aktiviteter - og dermed ressourcekrævende 

Fremdrift: Jammerbugt Kommune har givet udtryk for at man ønsker at afvente masterplaner i Brovst og Fjerritslev. Dette gør at 

man ikke kan komme i gang med projektet. Risici: Hvis projektet skal udskydes skal det godkendes af Trafikstyrelsen, hvilket i 

såfald vil være anden gang. 

Apple har NT mobilbillet app til godkendelse pt. Appen er fuld funktionsdygtig men godkendelse fra Apple kan tage uger. 

Ikke i gang sat endnu.

Status for Rejsekortet i Nordjylland - Nordjyllands Trafikselskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?