MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org

Q: Hvad er det, Søren Kierkegaard har at
sige os i dag?
Kierkegaard kan give dybde til de erfaringer,
vi har. Han stiller spørgsmål, vi ikke
vidste, vi havde, og som ligger i eksistensen.
Hans grundlæggende spørgsmål er,
hvad er et menneske? Og hans svar lyder,
at mennesket udgør en opgave for sig selv.
Ifølge Kierkegaard er angsten en drivkraft,
der ligger i mennesket, og som gør, at man
kan mærke livet, som noget, der trænger
sig på. Den er et grundvilkår, og han taler
ikke om angst som en diagnose.
De fleste mennesker erfarer, at de kommer
til at spørge sig selv, hvem er jeg
egentlig? Er det meningen med mit liv,
at jeg skal være skolelærer eller gadefejer,
eller hvad man nu laver. Det er spørgsmål,
der hører til livet, og de dukker som oftest
op i tilspidsede situationer. Og hvis ikke
vi stiller os selv de spørgsmål, så er vi bevidstløse
eller for fortravlede med jobbet,
karriereren eller andre gøremål.
Kierkegaard ser angst som det, han kalder
frihedens mulighed. Han beskriver det sådan,
at det er angstfremkaldende at vide,
at man har livet i sine egne hænder. Vi
har selv ansvaret for vores eget liv, og det
ansvar er både dragende og frastødende
på en og samme tid. Det dragende er, at
man kan springe ud i livet, udfolde sig,
give sig i kast med det, og det frastødende
er frygten for at fejle, når man gør det.
Allerede i barnet ser man angsten, siger
Kierkegaard. Når barnet leger, kan det
forestille sig alt muligt – det kan fx
forestille sig, at der er et monster i skabet,
og det er på en og samme tid både
spændende og skræmmende at tænke på.
Angsten er som sagt et grundvilkår, den
hører sammen med bevidstheden, og jo
mere bevidstheden vokser til, desto mere
gør angsten det også.
*
Tema
Q: Hvad er Kierkegaards syn på kærlighed?
Hans syn på kærlighed passer sammen
med hans syn på angsten. Han siger om
kærligheden, som han gør om angsten,
at den er i grunden. Det betyder, at begge
dele er et grundvilkår, og vi er ikke herrer
over nogen af dem. Om kærligheden, siger
han, at som mennesker har vi behov for at
elske og for at blive elsket, og kærligheden
trænger sig igennem på forskellige måder
og i forskellige skikkelser. Også her bruger
han barnet og siger, at kærligheden er
i barnet som en drømmende, søgende
attrå. Det ligger i barnet, at det kan
drages, længes. Som angsten udvikler sig
sammen med menneskets bevidsthed, så
gør kærligheden det også, og det er her
den viser sine forskellige skikkelser. Kærligheden
kan kastes på et andet menneske
som forelskelse – det er en sanselig, erotisk
kærlighed, som er den ægteskabelige
kærlighed. Kærligheden kan også være en
kærlighed til vennen, eller det kan være
forældrekærlighed mod børnene. Det
kalder Kierkegaard en sjælelig kærlighed.
Endelig er der selvkærlighed og
næstekærlighed, som han kalder åndelig
kærlighed.
Det er i alle forhold den samme kærlighed,
men den har forskellige skikkelser.
Kærlighed har altid et objekt, og den er
afhængig af sin genstand, den er afhængig
af, om den retter sig mod ægtefællen,
barn et, vennen, næsten eller sig selv, og
alle kærlighedens skikkelser er umiddelbare,
undtagen næstekærligheden. Næstekærligheden
må mennesker forpligtes på
gennem buddet om næstekærlighed.
Næstekærligheden kan et menneske
kende ved, at det kender kærligheden til
sig selv – det er den samme form for kærlighed,
det skal elske næsten med. Kærlighed,
siger Kierkegaard, er eksklusiv, den
retter sig kun mod dem, vi selv vælger,
mens næstekærlighed bliver inklusiv,
fordi næstekærligheden forpligter os til at
vise kærlighed over for enhver.
Q: Søren Kierkegaard var selv aldrig uden
for Danmarks grænser, og han havde ikke
et internationalt fokus. Hvorfor er interessen
for ham så stor ikke alene i Danmark,
men i hele verden?
Hvad er det, der får studerende og forskere
fra hele verden til at lære sig dansk og rejse
hertil for at kunne læse ham på originalsproget?
Det er jo ikke eventyr, han skrev,
som H.C. Andersen, som også er verdenskendt.
Kierkegaard er meget sværere at læse
end H.C. Andersen, også for danskere.
Kierkegaard var selv sikker på, at alt,
hvad han skrev, ville blive udgivet og
læst, og det blev det. Der er en særegen
viden om, at Søren Kierkegaard er vigtig
og vanskelig, også hos mennesker, der
aldrig har læst noget af ham. Måske har
han selv været med til at tegne det billede,
og på den måde været medvirkende til at
brande sig selv ihjel. Det er svært at sige.
Kierkegaard er oversat til stort set alle
sprog, så der findes noget af ham eller
noget om ham i hele verden, og alle mennesker
har mulighed for at læse i hvert
fald noget af ham eller om ham, lige
meget hvilket sprog de taler, eller hvilket
land de bor i. Grunden til, at der er den
interesse for ham i hele verden, mener jeg,
ligger i hans interesse for det eviggyldige.
Han fascinerer, fordi han forsøger at løse
eksistensens gåde, og det interesserer alle
ligegyldigt, hvor de bor.
13