MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org

Søren Kierkegaard ville være fyldt
200 år den 5. maj i år. Han blev født i
1813 i guldalderens København som
søn af Ane Kierkegaard og Michael
Pedersen Kierkegaard. Faderen var
hosekræmmer i København og får
stor betydning for Søren hele hans
liv. Søren har seks søskende, er selv
den yngste, men de fleste af hans
søskende og mor dør meget tidligt,
så det ender med at være faderen,
Søren og så den ældste bror Peter
Christian Kierkegaard, der er tilbage.
Det er ikke et muntert hjem at bo i.
Faderen er en tungsindig mand,
der kommer fra hårde kår i Jylland,
men han har skabt sig en formue i
København og er en aktiv del af
en konservativ kreds af teologer i
København. Han er overbevist om,
at der hænger en forbandelse over
familien; en arvesynd, der ikke kan
kæmpes imod, og som han selv er
skyld i.
Som ganske ung forbandede han
Gud på den jyske hede over de
hårde levevilkår, han havde, og den
forbandelse mener han så, at han
skal betale sammen med resten af
familien. En af konsekvenserne er, at
ingen af hans børn skal blive mere
end 33 år. Præcis den alder Jesus
havde, da han blev korsfæstet; altså
som Gud mistede sin søn, sådan skal
*
Tema
SØREN
AABYE
KIERKEGAARD
FEJRER RUND
FØDSELSDAG!
også Michael Hosekræmmer miste
alle sine børn. Det fortæller han de
to tilbageblevne sønner, der så tror,
de skal dø før faderen, og inden
de bliver 33. Det sker ikke, de overlever
faderen, men tror begge, at
de skal dø snart. Søren Kierkegaard
bliver ikke så gammel, han dør som
42­årig i 1855, men P.C. Kierkegaard
overlever sin lillebror og ender med
at blive indlagt og dø som sindssyg.
P.C. Kierkegaard bliver den første
kultusminister og biskop, men trækker
sig fra det hele på grund af sit
svære sind.
P.C. Kierkegaard er grundtvigianer,
og Søren Kierkegaard var bestemt
ikke tilhænger af hverken Grundtvig
eller den grundtvigske bevægelse.
Grundtvig og Kierkegaard levede
på samme tid og i den samme by og
angreb hinanden på kryds og tværs i
offentlige skrivelser. Søren Kierkegaard
skriver blandt andet om Grundtvig
”jodlende hellig – kort og godt et
vrøvl. Han er og var og bliver en støiende,
selv i Evigheden vil han være
mig ubehagelig, en jodlende Friskfyr”
”I sine yngre Dage repræsenterede
han den gamle, den gammeldags,
den ældgamle, Ur-Ur-Christen dommen;
nu på sine gamle Dage er han
fixet op til en reen Mode-Fyr”
Af Mette Griffenfeldt Merrald
Og Grundtvig skriver om Kierkegaard
”en af de iiskolde Spottere, der
altid hænge som Iistapper under
kirke taget…”
”det undrer mig ikke, at Døden
overraskede ham; thi saalænge
Antichristens dage ei ere komne, vil
de, som fuske paa hans Mesterstykke,
altid snart komme til kort, ligesom de
falske Messisser”.
Kierkegaard anså den grundtvigske
bevægelse som en sekt, og han
spilder ikke sine chancer for at fortælle
broderen det. De to brødres
forhold er meget kompliceret, og
P.C. Kierkegaard prøver til det sidste
at blive forenet med sin lillebror, da
Søren Kierkegaard ligger dødssyg
på Frederiksberg hospital, men
Søren nægter. Og det slag kommer
P.C. Kierkegaard sig aldrig over.
Søren Kierkegaard lever hele sit liv
i det indre København, hvor han
skriver, går ture og taler med folk
på gaden. Han udgiver på ganske
få år et væld af skrifter. Et af de
helt særlige træk ved Kierkegaards
forfatterskab er, at han udgiver to
bøger på nogenlunde samme tid
hver gang. Han har to sideløbende
forfatterskaber. Det pseudonyme
forfatterskab, hvor han skriver og
7