MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org

More documents

Recommendations

Info

8 udgiver under forskellige fantasifulde pseudonymer på latin, nogle værker bliver skrevet under pseudonym men udgivet af ham selv. Tanken er, at pseudonymerne skal vise ud fra hvilken position eller holdning, værket er skrevet. Derudover er der det opbyggelige forfatterskab, som han skriver og udgiver i sit eget navn. Tanken er, at de to forfatterskaber skal supplere hinanden. Det er de pseudonyme værker, han mest er blevet kendt for blandt andet Enten Eller, som indeholder Forførerens Dagbog, Begrebet Angst og så hans store værk om kærligheden fra det opbyggelige forfatterskab; Kjerlighedens Gjerninger. Søren Kierkegaard forlover sig på et tidspunkt med den kønne og livsglade Regine, og deres historie har optaget folk siden. Mange mener, at hans bog Forførerens Dagbog er skrevet om deres forhold. Kort fortalt forlover de sig, men bliver aldrig gift, da de bryder forbindelsen inden. Regine gifter sig med Frederik Schlegel og rejser til Vestindien med ham 1855, samme år som Kierkegaard dør. Men hun kommer sig aldrig over Søren Kierkegaard og besøger ofte hans gravsted. Han glemmer hende heller ikke og gifter sig aldrig. De sidste år af sit liv indledte Søren Kierkegaard en kamp mod kirken ene mand, også kaldet kirkekampen. Han skrev en del artikler, hvor han kraftigt angreb Folkekirken og præsterne. Han skrev blandt andet ”Enhver der deltager, deltager i at lege kristendom og i at holde Gud for nar.” Sådan sagde Kierkegaard om de personer, der mødte op til gudstjeneste i Folkekirken. Han mente, at kirken havde forfalsket kristendommen og fejlagtigt talte om, at alle danskere var kristne, hvorimod der i Det Nye Testamente står, at det er få, der finder vejen til Gud. Kierkegaard mente, at præsterne var nogle hyklere, som kun ville tale om de ting i kristendommen, der var acceptable for alle og enhver. Præsterne så det, de gjorde, som * Tema et job og ikke som et kald fra Gud, sagde Kierkegaard. De turde ikke sætte fokus på de vanskelige ting i kristendommen som fortabelse, selvopofrelse og så videre. Søren Kierkegaard døde midt i kampen mod kirken i 1855. På grund af hans voldsomme kritik af præsterne var de pårørende i tvivl om, hvorvidt de kunne tillade sig at lade ham begrave i statskirken. Det endte dog med, at broderen P.C. Kierkegaard, som Søren Kierkegaard selv på mange punkter var uenig med, talte ved begravelsen i Vor Frue kirke. På grund af Søren Kierkegaards store berøringsflade med den almindelige og fattige del af befolkningen, var kirken stuvende fuld, og begravelsen og den efterfølgende vandring til Assistens kirkegården blev et stort tilløbsstykke. Joakim Garff skriver i sin meget læsværdige og grundige biografi SAK i indledningen: ”Inde i den efter sigende ganske lille kiste, som hin novemberdag blev kørt ud til familiegravstedet på Assistens kirkegård, lå liget af et menneske, der med årene havde gjort sig i den grad umedgørlig, at han efter sin død var blevet principielt uanbringelig. For hvor i alverden skulle man gøre af en død mand, der sine sidste leveår havde gennemført en teologisk enmandsrevolution og kaldt præsterne for kannibaler, abekatte, nathuer og andet afsindigt? Hvilken mening havde det at give sådan et menneske en kristen begravelse i indviet jord? At samme menneske også efterlod sig et forfatterskab, hvis spændvidde, originalitet og prægnans savnede sidestykke i samtiden, gjorde selvsagt ikke situationen mindre penibel.” Kierkegaards grav kan stadig ses på Assistens kirkegården i København.
LÆS KIERKEGAARD! * Tema Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet mod hans Villie, 1838. Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates, 1841. Enten - Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita, 1–2, 1843. To opbyggelige Taler, 1843. Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik af Johannes de Silentio, 1843. Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi af Constantin Constantius, 1843. Tre opbyggelige Taler, 1843. Fire opbyggelige Taler, 1843. Begrebet Angest. En simpel psychologisk-paapegende Overveielse i Retning af det dogmatiske, 1843. To opbyggelige Taler, 1844. Tre opbyggelige Taler, 1844. Philosophiske Smuler eller En Smule Philosophi af Johannes Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1844. Problem om Arvesynden af Vigilius Haufniensis, 1844. Forord. Morskabslæsning for enkelte Stænder efter Tid og Leilighed af Nicolaus Notabene, 1844. Fire opbyggelige Taler, 1844. Tre Taler ved tænkte Leiligheder,1845. Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige. Sammenbragte, befordrede til trykken og udgivne af Hilarius Bogbinder, 1845. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift til de philosophiske Smuler. Mimiskpathetisk-dialektisk Sammenskrift, Existentielt Indlæg, af Johannes Climacus. Udgiven af S. Kierkegaard, 1846. En literair Anmeldelse. To Tidsaldre, Novelle af Forfatteren til ”en Hverdags-Historie”, udgiven af J. L. Heiberg, 1846. Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847. Kjerlighedens Gjerninger. Nogle christelige Overveielser i Talers Form, 1847. Christelige Taler, 1848. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler, 1849. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af H.H., 1849. Sygdommen til Døden. En christelig psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse. Af Anti-Climacus, udgivet af S. Kierkegaard, 1849. ”Ypperstepræsten” – ”Tolderen” – ”Synderinden”, tre Taler ved Altergangen om Fredagen, 1849. Indøvelse i Christendom af Anti-Climacus. Nr. I. II. III, udgivet af S. Kierkegaard, 1850. En opbyggelig Tale, 1850. To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851. Om min Forfatter-Virksomhed, 1851. Til Selvprøvelse. Samtiden anbefalet, 1851. Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855. Øieblikket nr. 1–10, 1855 Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. En ligefrem Meddelelse, Rapport til Historien, skrevet 1848. Udgivet efter S.K.s død i 1859. Dømmer selv. Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet. Anden Række, skrevet 1851–52. Udgivet efter S.K.s død i 1876. Bogen om Adler skrevet 1846–47. Udgivet efter S.K.s død i 1916 AFSLUTTENDE UVI<strong>DEN</strong>SKABE LIG KØBENHAVNERTUR I KIERKEGAARDS FODSPOR Tag med på en fælles sogneudflugt for vores 6 sogne til København. Vi begynder på Assistens kirkegård på Nørrebro, hvor Søren Kierkegaard ligger begravet. Vi skal på omvisning med titlen "Den fortællende have", hvor vi blandt andet besøger Søren Kierkegaards grav – H. C. Andersens og Dan Turèlls og andre kendte danskeres gravsteder. Vi kommer gennem punkter i 250 års Danmarks og verdenshistorie. Søren Kierkegaard skriver om kirkegården: ”Og naar Du vil gaae derud tidligere på Formiddagen, naar Solen titter livligt mellem Grenene, da vil Du finde Alt saa pynteligt. De smaae Familier have hvert sit lille Stykke for sig, omtrent lige stort. Thi i Livet er det vel hændt, at en Familie har maattet indskrænke sig, men i Døden maae de Alle; og i Livet kan det vel lykkes en Vældig at brede sig, men i Døden maae de Alle indskrænke sig. Lidt Forskjel er der dog, som en spøgefuld Erindring om den Forskjel, der var saa stor i Verden; er her en Forskjel, saa er det som en Alen eller halvanden Alen, at den Ene har mere end den Anden. At have en Blomst på sin Grav er allerede en stor Forskjel, og at have et Træ på den er Velhavenhed, ak, saaledes vender Livet i Døden tilbage, thi i Barndommen var jo det at eie en Blomst allerede meget, og at eie et Træ det Overordentlige. Selv midt i Dødens alvorlige Betragtning maa man smile ikke over Ligheden for Alle, men over, at der dog vil være Forskjel”. Bagefter tager vi ind til Københavns centrum for at spise sammen, og derefter slutter vi aftenen med at se lidt på Kierkegaards København. Transport og rundvisning er gratis, men man skal selv betale for mad og drikke på en forudbestilt restaurant. Begrænset antal af pladser, derfor er tilmelding nødvendig inden den 15. juni til sognepræst Mette Griffenfeldt Merrald på mgm@km.dk eller 46 40 41 34. DATO Onsdag den 26. juni kl. 16.30 STED Afgang fra Kirke Hyllinge præstegård 9
Page 1 and 2: Sæby kirke Gershøj kirke Kr. Hyll
Page 3 and 4: TEMA SØREN KIERKEGAARD * Indhold 2
Page 5 and 6: * Nyheder Palladiuspris til TRO -
Page 7: Søren Kierkegaard ville være fyld
Page 11 and 12: * Tema HVAD ER ET MENNESKE ? Kierke
Page 13 and 14: Q: Hvad er det, Søren Kierkegaard
Page 15 and 16: KÆRLIGHEDENS GERNINGER OG GENSTAND
Page 17 and 18: TAG MED I DEN ROMANTISKE HAVE * Arr
Page 19 and 20: Det er en kristen grundtanke, at Vo
Page 21 and 22: GRUNDLOVSDAG Det nærmeste vi komme
Page 23 and 24: SKÆRSOMMER Igen i år er der skær
Page 25 and 26: * Minikonfirmander & Konfirmander M
Page 27 and 28: Sæby + Gershøj Sognepræst HELENE

MØD DEN NYE PRÆST - troweb.org

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?