Vi arbejder for en bæredygtig udvikling - Krüger A/S

N R 1 | 2 0 1 0
Vi arbejder for en bæredygtig udvikling
Renseanlægget er fremtidens energiproducent
Energibesparende iltning af drikkevand
Carbon Footprint – en del af hverdagen
Er din forsyning forberedt på miljøuheld?

LEDER
Omsætning i mio. kr.
2005
2006
Gennem de seneste 5 år har Krüger kunnet præsentere en solid vækst med en årlig omsætningsstigning
på over 30%. Dette svarer til at omsætningen er tredoblet i perioden – en udvikling som i stor
udstrækning tilskrives kombinationen af dygtige medarbejdere og innovative teknologier. Hovedparten
af væksten er sket i udlandet, men vi skal også rette blikket mod vores danske hjemmemarked
for at finde forklaringen bag resultatet. Vores kunder
1500 har nemlig valgt at investere i forbedringer af
vandmiljøet og at være i front, når det gæl­
1000
der kampen om at håndtere klimaændringerne.
Det har også givet mulighed for at
500
Krüger, sammen med en række danske og
internationale aktører, deltager i spændende
2007
2008
0
udviklings­ og demonstrationsprojekter, der skal
fremtidssikre vandkvalitet og spildevandsrensning.
I Danmark oplever vi en særlig interesse for de nye muligheder og innovative løsninger. Sammen
med vore danske kunder og samarbejdspartnere har vi derfor oplevet, at der er sat turbo på udvikling
og innovation. Krüger deltager i Danmark i adskillige store udviklingssamarbejder, som forventes
at betyde væsentlige fordele for vandsektoren i årene fremover. Dette er kun muligt i kraft af den
interesse og vilje til investering og nytænkning som danske forsyninger, kommuner, foreninger og
universiteter lægger for dagen. Lokale muligheder for at udvikle, teste og demonstrere nye teknologier
er nøglen til vores fremdrift og succes – uden dette ville mange udenlandske kunder ikke
satse på de innovative løsninger og teknologier som Krüger leverer.
Vi har derfor valgt at sætte fokus på udvikling og innovation i dette nummer af KrügerNyt. I det
følgende præsenteres en lang række energibesparende tiltag og CO 2 ­venlige løsninger, som hele
vandsektoren kan få glæde af. Mulighederne er mange og spænder fra differentieret vandtryk i
ledningsnettet til slam som energiressource. Læs om nogle af mulighederne for at sætte kursen
mod det energiproducerende renseanlæg og erfaringerne med CO 2 ­beregningerne.
For et ingeniørfirma som Krüger, der lever af at sælge viden, teknologier og løsninger, er det afgørende
at der i vores danske hjemmemarked sættes høje krav og at der til stadighed er et ønske om
at gå forrest når det gælder om at udvikle, effektivisere og fremtidssikre den danske vandbranche.
Kun sådan vil Krüger kunne fortsætte væksten og opnå en stadig større andel af det voksende
udenlandske vandmarked, forhåbentlig til glæde for os alle.
Rigtig god læselyst
Med venlig hilsen
2009
Leif Bentsen
Direktør, Krüger A/S Division Danmark
Leif Bentsen
2

3
Ole Adeler
Krüger tænker i vand
for fremtiden
Krüger medvirker i en række
projekter om udvikling af
ny miljøteknologi, der skal
fremtidssikre vandkvaliteten.
Klimaændringer og stadigt
stigende miljøkrav nødvendiggør
løbende udvikling af innovative
teknologier til rensning og
håndtering af vand, spildevand
og regn. Derfor deltager Krüger i
en række udviklingsprojekter om
ny miljøteknologi, der kan løse
fremtidens udfordringer.
Membranteknologi
Blandt de banebrydende udviklingsprojekter,
Krüger deltager i,
er et nystartet forskningscenter
for økosystem­design i membranbioreaktorer
(EcoDesign MBR)
ved Aalborg Universitet. Projektet
indebærer en helt ny tilgang til at
måle bakteriesamfund ved hjælp
af en membran, der adskiller biomasse
og vand. Det giver unikke
muligheder for at kontrollere bakterierne
og få en særdeles effektiv
rensning af vandet.
Formålet er at designe samfund
af bakterier, som eksempelvis kan
sætte gang i biologiske processer
og fjerne kvælstof, fosfat og
miljøfremmede stoffer såvel som
hormonforstyrrende stoffer fra
spildevand. Metoderne er i første
omgang rettet mod rensning
af spildevand. Krüger bidrager
med at omsætte forskningen til
praksis.
– Krüger har stor erfaring med
drift af fuldskala­anlæg og fungerer
som rådgiver omkring, hvordan
man kan bruge membransystemerne.
Det hjælper med at
omsætte
den
grundforskning,
vi
laver på
universiteterne,
til virkelighedens
verden, siger
professor Per Halkjær
Nielsen fra Aalborg Universitet,
der er formand for projektets
styregruppe.
Bedre drikkevand
Krüger deltager også i et udviklingsprojekt
om biofiltre til drikkevandsbehandling,
der mikrobielt
renser for stoffer som metan,
sulfid, ammonium, jern og mangan.
Biofiltrene er klimavenlige i
kraft af lavt energi­ og kemikalie­
Sådan kan vandsektoren
spare 25% på energien
DANVA har sat et mål for
vandsektoren om at spare
25% af energiforbruget
med henblik på at gøre
vandsektoren energineutral.
Forsyningerne
kan få hjælp med at
reducere energiforbruget
på renseanlæg ved hjælp
af den energiberegner, Krüger
tidligere har udviklet for DANVA.
Energiberegneren findes på
DANVA’s website (www.danva.dk),
hvor forsyninger har mulighed for
selv at indtaste komponenter for
det enkelte renseanlæg. Beregneren
giver overblik over anlæggets
samlede el­forbrug og automatisk
beregning af mulige besparelser
ud fra anlægsgeometri, energisparemotorer,frekvensomformere
og styringer.
forbrug, men
driften af dem
er uden dybere
procesindsigt,
og derfor kan
det være vanskeligt
at opnå
tilstrækkelig god
vandkvalitet.
Med de nyeste mikrobiologiske
metoder vil projektet
skabe indsigt i, hvilke mikroorganismer
der udfører processerne
og afdække deres miljøkrav for at
optimere processerne. Projektet
er et samarbejde mellem DTU,
DANVA, Krüger, Esbjerg Forsyning,
Københavns Energi, Århus Vand,
Nordvand samt internationale
partnere.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Ole Fritz Adeler, ofa@kruger.dk
Desuden er Krüger ved at udvikle
et modul til sit STAR online­styresystem,
som kan hjælpe renseanlæg
til at minimere CO 2 ­udledningen.
STAR kan i forvejen hjælpe
med at styre flere elementer af
driften på et renseanlæg, heriblandt
energiforbruget.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Kim Sundmark, ks@kruger.dk

Den optimale slam-strategi er lokal
Energiudnyttelse af slam har
mange fordele, men den rigtige
strategi afhænger af lokale
forhold. Det viser en udredning
af slamhåndteringens
CO 2 -effekter, som Krüger
har udført for DANVA.
En omlægning af affaldsforbrændingsafgiften
i januar 2010 har åbnet
mulighederne for at udnytte
energiindholdet i slam på en økonomisk
forsvarlig måde. Det giver
anledning for mange forsyninger
til at revurdere den eksisterende
slamhåndteringsstrategi. Hertil
kommer aktuelle nedlæggelser
og udvidelser af renseanlæg, som
kan give mulighed for at optimere
slamhåndteringen.
Slammets potentiale som
fremtidens energiressource er
baggrunden for udredningspro­
Krüger kan hjælpe forsyninger
sikkert gennem det påkrævede
EU-udbud af slamhåndteringen.
Mette Dam Jensen
jektet Energy­Sludge, som Krüger
har udført for DANVA. Projektets
formål er at øge forsyningernes
viden om slammet som energiressource
og slamhåndteringens
CO 2 ­aftryk. Projektet er udarbejdet
i samarbejde med Århus
Vand A/S, Faxe Forsyning, Allerød
Spildevand A/S, Veolia Vand og
Randers Spildevand A/S, hvis
slamhåndteringsstrategier har
fungeret som cases i projektet.
Hovedbudskabet i projektet Energy­Sludge
er, at den CO 2 ­mæssigt
rigtige slamhåndteringsstrategi
afhænger af lokale forhold. Valget
er påvirket af en række faktorer
som politik, tilgængelig teknologi,
driftsmæssige krav, økonomi,
miljø m.m. For eksempel er anlægsstørrelse
og mulighederne
for at afsætte overskudsvarme fra
slamforbrændingen afgørende.
Slam frem for kul
Energy­Sludge har alene fokus
på CO 2 ­effekten af slamhåndteringen.
En væsentlig pointe i den
sammenhæng er, at renseanlægget
ikke alene bør fokusere på
elforbruget i forbindelse med
slamhåndteringen, men snarere
fokusere på energiproduktionen
fra slammet.
– En energibesparelse på slamhåndteringen
er fornuftig, men
ikke afgørende for den samlede
CO 2 ­påvirkning. Det er mere
væsentligt at fokusere på energiproduktion
fra slammet i form af
biogas, varme eller tørret slam,
der kan erstatte brugen af kul,
siger Mette Dam Jensen, procesingeniør
på Energy­Sludge.
Energy­Sludge giver en række bud
på CO 2 ­optimale løsninger for
Styr på EU-udbud
af slamhåndtering
Transport og behandling af slam
fra renseanlæg er defineret som
en tjenesteydelse. Opgaven skal
derfor i EU­udbud, hvis omkostningerne
for fire års drift overstiger
tærskelværdien på 1,44 mio.
kroner for Udbudsdirektivet eller
2,88 mio. kroner for Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
De værdier
overskrider de fleste danske kommuner
og forsyninger, og de er
derfor forpligtede til at gennemføre
et EU­udbud af opgaven.
Krüger har stor erfaring med både
udbudsregler og slamhåndtering
og kan udfærdige udbuddet,
hvis forsyningen ønsker at blive
slamhåndteringen. Blandt anbefalingerne
er at tørre slam med
overskudsvarme fra eksempelvis
et forbrændingsanlæg og herefter
producere energi af det tørrede
slam som erstatning for kul. For
at tilgodese genanvendelsen af
fosfor, er det generelt en fordel
at brænde slammet uden at
blande det med andet affald. Det
betyder, at asken vil indeholde
meget fosfor, som kan udvindes
og genanvendes.
Projektet konkluderer desuden,
at transport af slam har marginal
betydning for CO 2 ­effekten, og at
landbrugsløsningen kan optimeres
ved først at udrådne slammet.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Mette Dam Jensen, mdj@kruger.dk
hjulpet sikkert gennem udbudsprocessen.
Krüger kan forestå alt fra udarbejdelse
af EU­bekendtgørelse til
vurdering af modtagne tilbud og
indgåelse af kontrakt med den
valgte operatør.
Hvis du vil vide mere, kontakt Ebbe
Laursen, eql@kruger.dk
4

5
Renseanlægget er
fremtidens energiproducent
Energiudnyttelse af slam spiller
en vigtig rolle for Krügers målsætning
om energineutrale og
energiproducerende renseanlæg.
Med de nyeste teknologier
kan slam producere el og varme
til titusinder af husstande.
Idéen om energineutrale renseanlæg
er velkendt, og teknologierne
til slamtørring og slamforbrænding
er blevet meget bedre i de
senere år. Lige nu er spørgsmålet
derfor, hvilke teknologier der bedst
muligt indfrier de potentielle CO 2 ­
reduktioner på en rentabel måde.
Et af Krügers bud på en løsning er
Exelys­teknologien, der medfører
øget omsætning af slam og 50%
højere biogasproduktion ved
den efterfølgende udrådning.
Processen er baseret på termisk
hydrolyse og bruger betydeligt
mindre energi end andre tilsvarende
metoder. Resultat er, at
man producerer mere grøn energi
og har mindre slam at transportere
væk. En fuld­skala prototype
af Exelys bliver netop nu afprøvet
på renseanlægget i Hillerød.
– Der er en masse kulstof i slam,
og det kulstof skal vi have energi
ud af. Fuldstændig ligesom med
olie og andre former for kulstof.
Sjællandske kommuner
Men det handler ikke kun om
at få energi ud af slammet, det
handler også om at få mindre
energi ind i processen. Der er 100
måder at gøre det på, men der er
få måder at gøre det helt rigtigt,
siger Nicholas Gurieff, produktchef
i Krüger.
Mere end energineutralt
Et velfungerende renseanlæg
kan i dag være 50­60% selvforsynende
med energi. Exelys og en
rådnetankoptimering kan bringe
sådan et anlæg op på 100 procent
selvforsyning. Og renseanlægget
kan faktisk eksportere oversky­
Mette Kajhøj,
i slam-samarbejde Faxe Forsyning
Krüger bistår en række kom- og miljø ved løsningerne. Det Bedst i fællesskab
muner i Region Sjælland med skal munde ud i en anbefaling til, Tanken bag projektet er, at
at finde en fælles løsning for hvilke tiltag kommunerne bør gå kommunerne i fællesskab kan
håndtering af slam.
videre med.
komme frem til en bedre løsning
Krüger bistår kommunerne i for slamhåndteringen, end hvis
Fællesskab gør stærk. Det mener projektet med at håndtere data de hver især skulle løfte opgaven.
syv kommuner og et affalds­ og udarbejde analyser, der tager Projektet har ikke til formål at
selskab i Region Sjælland, der højde for lovgivning, afsætnings­ finde nye løsninger, men laver en
har stukket hovederne sammen muligheder og miljømæssige vurdering ud fra den eksisterende
for at løse udfordringen med at forhold for de mulige løsninger. tekniske viden.
finde den optimale løsning til at – Det vigtige er at finde ud af, – Det er jo ikke første gang, nogen
håndtere spildevandsslam. hvor der er potentiale og kapaci­ forsøger at samle, hvad der er af
Kommunerne har startet et fælles tet. Der sikrer Krüger perspektivet muligheder på dette område. Det
projekt med den målsætning at i projektet og opstiller de tekniske unikke er, at det er en region, der
kortlægge mulige fælleskommu­ muligheder for, hvad vi kan gøre på tværs af kommuner bidrager til
nale løsninger for slamhåndtering med slammet, siger projektleder kortlægningen. For der er forskel­
samt at vurdere teknik, økonomi Mette Kajhøj fra Faxe Forsyning. lige måder at gøre tingene på, og
dende energi, hvis Exelys bliver
brugt i sammenhæng med etablerede
systemer til at effektivisere
energiudnyttelsen af slam, fx Pyrofluid
forbrænding eller BioCon
slamtørring.
En forhøjelse af prisgarantien for
grøn energi kan blive en afgørende
drivkraft for implementering
af disse teknologier i Danmark.
Foreløbigt er interessen hjulpet
på vej af en omlægning af affaldsforbrændingsafgiften,
der reelt
fjerner afgiften på forbrænding
af slam.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Jacob Bruus på jbb@kruger.dk
ud fra det
prøver vi at finde
nogle fremtidssikrede løsninger
og investeringer. Dermed bliver
det set i et bredere perspektiv, så
løsningerne kan komme flere til
gode, siger Mette Kajhøj.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Bjarne Mogensen, bjm@kruger.dk

Luft
Luft ud
35 kunder og Krüger­medarbejdere
drog i marts af sted til
Cataloniens hovedstad Barcelona
på studietur, for at besøge
vandværkerne Sagnier og Abrera
samt Baix Llobregat Renseanlæg.
I denne storby ved man, hvad det
vil sige at have mangel på vand.
I 2008 var vandressourcerne så
knappe, at der måtte sejles frisk
vand til byen i tankskibe. Derfor
har regionen meget fokus på
optimal udnyttelse af vandressourcerne.
Råvand
Energibesparende
iltning af drikkevand
Esbjerg Forsyning sparer
28.000 kWh om året ved at ilte
drikkevandet med COPLATOR
frem for bundbeluftning.
Da Esbjerg Forsyning i
2009 stod foran at udskifte
eller totalrenovere
iltningsanlægget på
Vognsbøl Vandværk,
valgte forsyningen et
omkostningseffektivt
og CO 2 ­reducerende
alternativ til det traditionelle
iltningsanlæg.
– Eftersom vores bundbeluftningsanlæg
var fra
1975, skulle vi enten renovere
3-dages
studietur til Barcelona
På vandværkerne så vi hvordan
de arbejder med salt grundvand
og brug af flod­ og havvand som
råvandsressource. Vi besøgte også
Baix Llobregat Renseanlæg, der
behandler 300.000 m 3 /dag. De
har bl.a. tertiær efterbehandling
i kompakt anlæg med Actiflo og
Hydrotech skivefiltre (0,6 m 3 /s),
leveret af Krüger. Derved kan de
udnytte det rensede spildevand til
bl.a. vanding.
Vil du vide mere, kontakt Lene
Sylvest Olsen på lso@kruger.dk
det gamle anlæg eller få noget
nyt, og der spiller energibesparelserne
selvfølgelig ind. COPLATOR
er jo en genial idé, men alligevel
simpel, og der er ingen problemer
uanset belastningen, siger
Jørgen Stuber, driftsleder i Esbjerg
Forsyning.
Tyngdekraft-energi
Efter at have set Sønderborg
Forsynings COPLATOR­anlæg og
hørt om kollegaernes gode erfaringer
med et års drift, besluttede
Esbjerg Forsyning sig for den energibesparende
løsning fra Krügers
tyske søsterselskab, Krüger Wabag.
Anlægget har siden oktober 2009
givet energibesparelser svarende
til 28.000 kWh. Tidligere kom
råvandet på Vognsbøl Vandværk
ind i et iltningsspor, der var
bundbeluftet af energikrævende
blæsere. Med COPLATOR kræver
det mindre energi at ilte vandet,
da det udelukkende løber
gennem anlægget ved hjælp af
råvandspumpernes afgangstryk
og tyngdekraften. Det iltede
råvand ender i en beholder, hvor
en lille udsugningsblæser fjerner
resterende luft/gasser.
Vil du vide mere, kontakt
Bo Bartelt på bob@kruger.dk
6

7
Vandtårne
skal også til syn Farvel
Lolland Forsyning har bedt
Krüger om en tilstandsvurdering
af forsyningens tre
vandtårne, som er begyndt
at mærke årene tynge.
Tilbage i 60’erne skød en række
vandtårne op i det danske landskab.
Nu, mere end 40 år senere,
er det på tide at gå mange af
dem efter i sømmene og foretage
nødvendige renoveringer. Krüger
er netop i gang med at efterse
Lollands tre vandtårne.
Maribo Vandtårn fra 1966 er et
”paddehatte­tårn”, som var et
karakteristisk Krüger­design, der
vandt stor udbredelse i 60’erne.
I januar 2010 blev det 1.200 m 3
store tårn tømt for første gang, så
man kunne gå ned i beholderen.
Hjørring Vandselskab har søgt
efter rent grundvand i over 10 år
og har nu fået dispensation til at
fjerne pesticider i drikkevandet
med et kulfilteranlæg.
Anderledes ser det ud for de
to andre vandtårne på Lolland.
Rødbyhavn Vandtårn er taget ud
af drift, og Krüger skal nu vurdere,
hvad det vil koste at sætte det
i stand til eventuelt at fungere
som vandtårn i forbindelse med
konstruktionen af Femernbroen.
Alternativet kan være at fjerne
tårnet.
Nakskov Vandtårn fra 1884 er et af
landets ældste, men ikke længere
nødvendigt for vandforsyningen.
Krüger skal derfor vurdere, hvad
det vil koste at sætte tårnet i
stand, så det kan stå som vartegn
i byens midte.
Hvis du vil vide mere,
kontakt Erling Baun Christensen,
ebc@kruger.dk
Kulfiltre renser Hjørrings drikkevand
På grund af pesticider i grundvandet
(BAM) har Hjørring Vandselskab
gennem 10 år forsøgt at
finde alternative grundvandskilder.
Det har indtil videre været
forgæves, og forsyningen har
derfor fået en 5­årig dispensation
til at fjerne pesticiderne fra drikkevandet,
mens søgningen efter
uforurenet grundvand fortsætter.
På Bagterp Vandværk er der derfor
opført et kulfilteranlæg med fire
trykfiltre indeholdende aktivt kul,
som absorberer pesticiderne i
vandet. Krüger er maskinleverandør
og procesansvarlig for kulfilterdele
på anlægget, der netop
er blevet sat i drift i april 2010.
Kapaciteten for kulfilteranlæggets
vandbehandlingsdel er på
400 m 3 /h, mens udpumpningen
af rent vand er på 500 m 3 /h.
Det aktive kul sikrer vand af høj
kvalitet og med god smag. Der er
efter fire årtier
Salgschef Erling Baun
Christensen går på pension den
31. august efter 39 år i Krüger. Alle
årene har han arbejdet med rent vand
og været involveret i utallige vandværksprojekter.
Erling Baun Christensen var
desuden med til at sætte Krüger i gang
på udlandsmarkedet, da han som den
første i virksomheden var udsendt
til Østen i en længere
periode med sin
familie.
Salgschef Erling
Baun Christensen
dog få kulfilteranlæg
i
Danmark, da
det generelle
princip er, at
drikkevand
skal være rent
grundvand frem for
forurenet vand, der er behandlet.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Bent Olsen, blo@kruger.dk

Carbon Footprint
– en del af hverdagen
Krüger arbejder på at øge
den fælles bevidsthed om
kulstof-fodaftryk (Carbon
Footprint) og gøre det til en
integreret del af virksomhedens
tilbud til kunderne.
Det er ikke nok at være i front
med vandteknologi, løsningerne
skal også være bæredygtige i andre
henseender. Det er det fælles
mål for hele Veolia­koncernen, der
med en gennemgående Carbon
Footprint­tilgang for hele organisationen
har sat sig som mål at
sætte et så lille kulstof­fodaftryk
som muligt.
– Vi mener, det er en del af vores
ansvar, når vi arbejder for et rent
vandmiljø, at vi så også tager
hensyn til de overordnede effekter
på miljøet. Vi forsøger systematisk
at finde frem til, hvorvidt vi
kan forbedre vores løsninger eller
finde andre og mere klimavenlige
fremgangsmåder, siger Erik
Bundgaard, der er Krügers Carbon
Manager.
Alle er med
Veolia Water Solutions & Technologies
(VWS) har iværksat en uddannelse
for alle medarbejdere,
så hele organisationen ved, hvordan
man handler i forhold til at
nedbringe kulstof­fodaftrykket. Til
det formål har Krüger uddannet
klimaagenter, der hjælper de enkelte
afdelinger med beregningerne
og forslag til, hvordan man kan
opnå sine resultater med et mindre
fodaftryk. Det har resulteret
i, at hver afdeling har udarbejdet
en strategi for implementering af
Carbon Footprint­tankegangen i
det daglige arbejde.
– Vi skaber nogle rutiner, så det
bliver en naturlig del af vores
hverdag. Samtidig arbejder vi på
at videreudvikle vores teknologier.
Krüger vil i fremtiden – hvor det er
relevant i forbindelse med tilbud –
Caroline Laget
oplyse, hvad løsningens kulstoffodaftryk
er, og hvilke muligheder
der evt. vil være for at mindske
det, siger Erik Bundgaard.
Ikke en fremmed tanke
Carbon Footprint er ikke nyt i Krüger,
der hele tiden har arbejdet
med driftsoptimeringer. Nu er der
blot større fokus på at medtænke
andre emissioner og gå sig selv
efter i sømmene for at se, om
man gør det rigtige i forhold til
CO 2 ­udledninger.
Klima­koordinatorpå­udveksling
– Det er ikke en ændring af vores
tankegang, det er en forstærkning
af den. Carbon Footprint er ikke et
marketingredskab, men en forretningstilgang,
hvor vi ser på hele
løsninger. For det er vores styrke,
at vi kan sætte et helt anlæg sammen
af vores forskellige komponenter
og minimere udledningen
ved at vælge de rigtige processer,
siger Erik Bundgaard.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Erik Bundgaard, eb@kruger.dk
Caroline Laget er klimakoordinator
for Krüger og en del af den gruppe,
der har ansvar for Carbon Footprinttilgangen.
Den unge miljøingeniør er
samtidig en del af den franske regerings
VIE-program, der hjælper unge med at
komme til udlandet, i det her tilfælde
Danmark, med henblik på at udvikle sig.
– Jeg har lært meget om vandbehandlingsteknologi.
Det er et komplekst job, hvor jeg samarbejder
med alle fra ingeniører til marketing,
og det er en helt anden måde at arbejde
på end i Frankrig – og den er sjovere,
siger Caroline Laget.
8

9
Bedre badevand
i Bergens fjorde
Krüger Kaldnes har i samarbejde
med Krüger A/S vundet
kontrakten på to nye renseanlæg
i Bergen. De skal sikre, at
byen lever op til kravene for
rensning af spildevand, og at
badevandskvaliteten er i orden.
Bergen Kommune har besluttet at
optimere spildevandsrensningen
med hele fire nye renseanlæg, hvor
Krügers norske datterselskab,
Krüger Kaldnes, har vundet kontrakten
på to af anlæggene.
De nye anlæg skal ligge i Bergens
fjelde, og det spiller derfor en væ­
Vandforsyningerne kan spare
energi og penge ved at indrette
ledningsnettet mere rationelt
og efter lokale forhold.
Der er meget energi at spare på
leverancen af vand. Det viser et
pilotprojekt, Krüger har udført
for DANVA med udgangspunkt
i målinger fra NK Forsyning,
som er Næstveds kommunale
forsynings selskab.
– Hvis de lukker vandtårnet, kan
de spare 6 procent af energiforbruget.
Og hvis de inddeler ledningsnettet
i tre trykzoner, kan de
spare 33 procent, siger ingeniør
Henrik Korsgaard, Krüger, som har
udført pilotprojektet.
sentlig rolle, at Krügers teknologier
er meget kompakte i forhold til traditionelle
anlæg. Det reducerer behovet
for en besværlig udsprængning
af fjeldene. De nye anlæg skal
sikre, at Bergen lever op til kravene
for rensning af spildevand. I dag
anvender Bergen Kommune mekanisk
rensning af spildevandet, som
filtrerer spildevandet gennem en
rist, inden det løber ud i fjorden. De
nye anlæg opgraderer renseprocessen
ved hjælp af Krügers biologiske
og kemiske rensningsteknologier,
AnoxKaldnes MBBR, Actiflo og
Actidyn.
For højt tryk
De store besparelser ved at inddele
ledningsnettet i zoner skyldes,
at der i Næstved er forholdsvis store
højdeforskelle på op til 35 meter.
Det betyder, at man for at sikre et
tilstrækkeligt vandtryk i de højtliggende
områder er nødt til at have
et unødvendigt højt tryk i de lavt­
Løfthøjde meter
Trykforøgerscenarie
Løftehøjde Forbrug
m 3
Effektiv
teknologi
Ved hjælp af
biologisk rensning
med AnoxKaldnes MBBRteknologien
omsætter bakterier
forureningen. Efterfølgende fjernes
slammet i Actiflo. Det vil gøre de
nye renseanlæg i stand til at indfri
et krav om at fjerne 70 procent af
de organiske stoffer. I dag fjerner
Bergens renseanlæg 20 procent af
de organiske stoffer.
– Vi har foretaget en grundig
evaluering af de forskellige alternativer
for at være sikre på, at vi
Vandforsyninger kan spare stort på energien
liggende områder. I Næstved er en
fjerdedel af byen bestemmende for
det høje fælles vandtryk, men med
trykzoner vil man kunne tilpasse
trykket efter behov. Hvad angår
vandtårnet, ligger besparelsen i at
kunne regulere vandtrykket efter
behov ved at installere trykstyrede
pumper i stedet for et vandtårn.
Uden vandtårn Nuværende drift
0 660 990 1650 2200 2750 3245 3465 3850 4290 4950 5390 5500
20
10
0
50
40
30
vælger rigtigt. Nu har vi taget en
beslutning, som har stor betydning
for Bergen, siger projektleder
Kristine Akervold fra Bergens vand­
og afløbsforvaltning til Bergens
Tidende.
Hvis du vil vide mere, kontakt Lars
Christoffersen, lc@kruger.dk
Med i planlægningen
Funktionschef i DANVA Karin Larsen
ser projektet som en anledning
til at tænke flere faktorer ind
i vandselskabernes planlægning,
der traditionelt har haft fokus på
forsyningssikkerhed. Dels er der
energibesparelserne, dels udfasningen
af åbne vandspejl som en
potentiel forureningsfaktor.
– Men vi er helt på det rene med,
at det slet ikke vil kunne svare sig
at udfase sine anlæg, hvis det her
er den eneste årsag. Vi ser projektet
som en tanke, man skal have
med, når man planlægger sine
anlæg, siger Karin Larsen.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Henrik Korsgaard, hrk@kruger.dk

Hurtig test for
bakterier i vandet
Ny, danskudviklet bakterietest
gør det betydeligt nemmere
at kontrollere vandkvalitet og
finde frem til forureningskilder.
BactiQuant er en ny metode til
test for bakterier i brugsvand,
som Krüger er blevet certificeret
til at udføre. Metoden, der er
udviklet af Mycometer, er specielt
god til at give en meget hurtig og
pålidelig måling.
Med en traditionel bakterietest
(kimtalsbestemmelse) er man
nødt til at vente tre til syv dage
på resultatet, hvorimod en
BactiQuant­test giver besked om
bakterietilstanden i løbet af en
times tid. Herefter kan man vælge
at gribe ind og tage den store
test, hvis tallene er alarmerende.
Den traditionelle
test er nemlig
stadig lovpligtig,
selvom det
nye værktøj er
mindst lige så
nøjagtigt.
Mange
anvendelser
BactiQuant kan
blandt andet bruges
til kildesporing i forbindelse
med forurening af drikkevand,
idet man hurtigt kan be­ eller
afkræfte mistanke for et område
på vandværket eller i ledningsnettet.
Det giver mulighed for
hurtigt at mindske omfanget af
en forurening.
– Metoden er også nyttig i forbindelse
med reparationer på vand­
Korrosionsbeskyttelse af
kølevandsanlæg
Hårdt vand fører
typisk til belægninger
i åbne kølevandsanlæg
med fordampning.
Blødgøring af
spædevandet anvendes
derfor i stor stil til hindring
af kalkaflejringer, men det
bløde vand er aggressivt og vil
Fakta
Testen fungerer ved,
at bakterier fra vandprøven
koncentreres på et membranfilter.
Bakterierne reagerer derefter
på et tilsat enzymsubstrat, så det
er muligt at måle de fluorescerende
molekyler og dermed det
totale antal bakterier. Bacti­
Quant kan ikke differentiere,
hvilke bakterier
der er tale om.
værker, hvor vi
hurtigt kan
tage en
analyse
før og
efter for
at se, om
arbejdet
har
efterladt
forurening,
siger Jens Ejnar
Kristensen, projektingeniør
i Krüger.
Måleværktøjet anvendes også til
brugsvand i produktionsvirksomheder
samt til ultrarene vandsystemer
på eksempelvis hospitaler.
Teknisk Institut har kalibreret
testen, så den kan måle, om der
overhovedet er bakterieforekomst.
uden forebyggende tiltag føre til
korrosion.
I løbet af få måneder kan det aggressive
vand føre til utætheder
og risiko for nedbrud i en helt
ny procestank. Krüger Aquacare
kan dog hjælpe med at afværge
problemet. Med et kombineret
doserings­ og afdræningsanlæg
Også til industrier
I industrien kan BactiQuant være
et nyttigt redskab, da man ved
gentagne målinger kan udarbejde
statistik på produktionsvandet og
dermed etablere en normalstand
for bakterieniveauet ved forskellige
produktionstrin.
– Det er en god løsning, fordi man
får svar lige her og nu. Alternativet
er at sende en vandprøve til et
laboratorium. Det kan godt tage
op til en uge, før man får svar,
hvilket er rigtig lang tid at vente
for industrien, siger Mette Linding
Nielsen, salgsingeniør i Krüger
Aquacare.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Mette Linding Nielsen, mln@
kruger.dk
samt den rette korrosionsinhibitor
fra Veolias kemikalieprogram
HYDREX opnår man en effektiv
korrosionsbeskyttelse.
Hvis du vil vide mere, kontakt Leif
Rübner-Petersen, ler@kruger.dk
10

11
PURELAB Flex giver ultrarent
vand for lave omkostninger.
Statens Serum Institut får
nu Danmarks første anlæg.
Fremtidens laboratorieanlæg
– nu i Danmark
Med den nyeste teknologi behøver
det ikke at være dyrt og indviklet
at lave ultrarent vand af meget
høj kvalitet. Det kommer Statens
Serum Institut (SSI) til at nyde
godt af som Danmarks første ejer
af PURELAB Flex.
Anlægget skal monteres i afdelingen
IVP­kontrol, der udfører analyser
af poliovaccine, validerede
prøver samt serologiske undersøgelser
for difteri, kighoste og polioantistoffer.
Da valideret udstyr
er et krav, har SSI bestilt PURELAB
Flex, som er det mest innovative
og fleksible vandbehandlingsanlæg
i ELGA’s PURELAB­sortiment.
Fjern kalk i vandet derhjemme
Vandbehandling finder nu også
sted hjemme på badeværelset
med et blødgøringsanlæg, der
kan fjerne alt kalk fra vandet.
Det er nu muligt at slippe for
kalkrester i alle kroge af badeværelset.
Med blødgøringsanlægget
Aquasoft kan enhver foretage
vandbehandling i privaten og
dermed undgå tilkalkning af
varmtvandssystemet samt slippe
nemmere ved rengøringen. Krüger
Aquacare har indgået en aftale
med vvs­sammenslutningen
Bedre Bad, som vil anbefale sine
kunder at blødgøre vandet i deres
nye badeværelse.
– Det er jo et helt nyt produkt.
Man har før set afkalkning af rør
og lignende, men det har ikke været
vandbehandling på den måde,
at kalken ikke sætter sig fast. Da
det blev lanceret som det kalkfrie
badeværelse, tænkte jeg »lad os
nu se«. Men vi må erkende, at
det er rigtigt, siger Jens Madsen,
formand for Bedre Bad, der tror, at
blødgøreren med tiden kan blive
hvermandseje.
Der er ikke noget nyt i selve
teknologien, der er den samme
som i eksempelvis kaffeautomater
og opvaskemaskiner, hvor der
sidder blødgørere. Det nye består
i at montere blødgøringsanlæg
Let betjening
Statens Serum Institut har behov
for vand af højeste kvalitet, 18.2
MΩ­cm med lavt et bakterieniveau
på max 1 CFU/ml. Anlægget kan
levere vand af flere renhedsgrader:
Ultrarent vand (ASTM type I), generelt
laboratorievand (ASTM type II)
og primært vand (ASTM type III).
Desuden ønskede SSI et anlæg,
som er nemt at betjene og
vedligeholde. PURELAB Flex er
designet til at gøre livet lettere
for brugeren, der med displayet i
hånden konstant har kontrol over
vandkvaliteten. Systemet har alle
funktioner samlet i det justerbare
dispenser­håndtag og aflæser
på varmtvandsinstallationer hos
forbrugerne, hvilket først blev
lovligt i 2005. Egentlig kan man
helt fjerne kalken, men typisk
vil der være en hårdhed på 3­5
tilbage i vandet, så det ikke bliver
aggressivt.
Sparer på energien
Anlægget er energibesparende,
fordi der ikke kommer kalk i
varmtvandsbeholderen, som dermed
behøver mindre energi for at
opvarme vandet. Det bløde vand
betyder også mindre behov for
rengøring, og selv shampoo kan
man spare betydeligt på, når der
ikke er kalk i vandet. Endelig vil
Mette Linding Nielsen
vandkvalitet, temperatur og TOC
in­line. Det har også automatisk
volumen­dispensering og kan betjenes
med foden, hvis hænderne
er fulde. Anlægget er et ”Plug and
Play” med minimal vedligeholdelse
og fuldstændig sanitering på 15
minutter i én arbejdsgang.
Som fødevand til anlægget skal
der anvendes forbehandlet vand
på max. 1 µS/cm. SSI har centralt
et totalafsaltningsanlæg fra Krüger
Aquacare, som leverer vand af
høj kvalitet og derfor lever op til
PURELAB Flex’ krav.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Mette Linding Nielsen,
mln@kruger.dk
”Det kalkfrie badeværelse
- med AquaSoft blødgøringsanlæg”
Fordele
Ingen kalk på fliser i badeværelse
Ingen kalkaflejringer i varmtvandssystemet
Energibesparende
installationer holde længere, fordi
de ikke kalker til.
Blødgøringsanlægget monteres
foran varmtvandsbeholderen og
kører fuldautomatisk, så pasningen
er begrænset til påfyldning af
salt i regenereringsenheden.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Michael Rasmussen, mir@kruger.dk

STAR sparer op til 1/4
af renseanlæggets energi
Helsingør Renseanlæg
sparede i 2009 100.000 kWh
ved driftsoptimering.
– Tidligere kørte beluftningen jo
24 timer i døgnet, men i dag kører
det kun 10­12 timer. Det giver
store besparelser på strømmen,
og det er noget, vi tænker meget
over i driften.
Sådan udlægger driftsleder Mogens
Jensen de konkrete energibesparelser
ved STAR online­styring,
mens han på systemets brugerflade
fremviser den aktuelle tilstand
i Helsingør Renseanlægs luftningstanke.
Mogens Jensen har
været bruger af STAR, siden Sydkysten
Renseanlæg i Espergærde i
1994 fik systemet som det kun andet
anlæg i Danmark. Siden er han
blevet driftsansvarlig for de tre
renseanlæg i Helsingør Forsyning.
Beluftning efter behov
STARs vigtigste funktion i forhold
til at optimere energiforbruget
er ifølge Mogens Jensen, at systemet
hjælper med at holde balance
i driften. Især beluftningen
er der meget at spare på ved at
styre den efter det aktuelle niveau
af ammonium, nitrat og fosfat.
STAR stiller automatisk beluftningen
i bero i de perioder, hvor det
ikke er nødvendigt, og imens kan
Mogens Jensen hele tiden følge
det aktuelle indhold af de enkelte
stoffer på sin skærm.
På den måde kan man spare op
mod halvdelen af beluftningen.
Og da beluftning udgør omkring
halvdelen af et renseanlægs energiforbrug,
kan det samlede energiforbrug
reduceres med omkring
25%. Dermed bliver styringen
med STAR også en vigtig brik i at
opfylde ambitionen
om det energineutrale
renseanlæg.
Mere jævn drift
STAR tilpasser sig belastningen af
renseanlægget på flere områder.
Som det primære holder systemet
rensningen af spildevandet på
det rigtige niveau og minimerer
samtidig spildevandsafgifterne.
Også kemikalieforbruget er nøje
afstemt via STAR, som dermed
ikke kun sparer på energiforbruget.
Eksempelvis bliver rejektvand
tilført processen på passende
tidspunkter, så anlægget ikke skal
arbejde unødigt hårdt under høje
belastninger, men i stedet kan
omsætte rejektvandet i de stille
perioder om natten.
– Det er et godt værktøj til at finde
ud af, hvad niveauet er, og hvor vi
så skal sætte ind. Det får processen
til at flyde mere jævnt, siger
Mogens Jensen, som efter 16 år
bliver ved med at opnå nye forbedringer
ved hjælp af STAR, der i dag
er blevet en lige så fast del af hverdagen
som kaffe og kedeldragt.
Det var netop brugernes erfaringer
og input, der dannede
baggrund for videreudviklingen
til STAR2. Det har givet et mere
brugervenligt system med bedre
overblik og hurtig navigation
samt en vagthundefunktion, der
gør opmærksom på uregelmæssigheder.
Hvis du vil vide mere, kontakt Tine
Önnerth, tbq@kruger.dk
Satelit-system
styrer tre renseanlæg
Mogens Jensen kan på sit kontor i Helsingør
styre spildevandsrensningen
på alle forsyningens tre renseanlæg,
der foruden Helsingør ligger i
Hornbæk og Espergærde. STAR gør
det muligt med én hardware at
overvåge og styre rensningen på
flere satellit­anlæg fra samme
skærm. Det styrker overblikket og
gør det nemmere at gribe hurtigt
ind over for uregelmæssigheder.
– Jeg tjekker alle tre renseanlæg
som det første hver morgen. Så kan
jeg se, om der er nogen tegn på fejl
på de to andre anlæg og ringe for
at spørge, om de ved, hvad der er
sket. Det betyder også, at jeg hver
dag kan styre, om vi skal lave ændringer,
og vi kan sammen se på,
om vi skal lave prioriteringerne om,
siger Mogens Jensen, driftsleder på
Helsingør Renseanlæg.
12

13
Renseanlæg
designet med STAR
Det nyopførte Czajka renseanlæg i Warszawa i Polen er fra starten
designet med STAR­styring indbygget i anlægget i modsætning til de
hidtidige STAR­systemer, der er blevet tilpasset et eksisterende anlæg.
Fordelen er mindre volumen i både luftningstanke og klaringstanke –
vel at mærke uden at gå på kompromis med driftssikkerheden, som er
prioriteret højt i STAR­styringerne.
– Det er spændende, at vi kan medregne effekten af STAR online­ styring
som en del af et helt nyt renseanlægs design. Det giver mulighed for at
integrere systemet bedre i anlægget og derved opnå de bedste resultater,
forklarer Tine Önnerth, produktchef i Krüger.
Actiflo®
i Spaniens største
vandforsyning
Nye krav i spansk lovgivning tillader
ikke anvendelse af traditionelle
polymerer i drikkevandsbehandlingen,
og det sætter de mest
anvendte teknologier på en hård
prøve. Derfor har Krüger i samarbejde
med Veolias spanske selskab,
VWS Iberica fået til opgave at levere
en løsning baseret på Actiflo­teknologien
til Spaniens største vandværk i
Valmayor.
Anlægget får et designflow på 6 m 3 /s eller
518.400 m 3 i døgnet og kommer til at forsyne
mindst 3,5 millioner mennesker i hovedstaden
Madrid. Krüger samarbejder med sit spanske søsterselskab
om opgaven, og deler dermed Krügers erfaringer med Actiflo.
– De eksisterende teknologier har svært ved at opfylde de nye krav, og
vi tilbød så at lave et pilotforsøg. Det beviste, at Actiflo kan løse kundens
problem og klare processen ved hjælp af grønne polymerer, siger
Ricardo Kjær, Krügers markedsansvarlige for Spanien.
Vandværket er under opførsel og ventes at blive indviet i 2011.
Hvis du vil vide mere, kontakt Ricardo Kjær, rik@kruger.dk
Er din forsyning
forberedt på
miljøuheld?
En beredskabsplan sikrer, at alle er klar over,
hvem der gør hvad i tilfælde af et akut miljøuheld
på renseanlægget eller i kloaksystemet.
Kommunikation, handling og opfølgning. Det kan meget kort
beskrives som hovedelementerne i en beredskabsplan, som vagtpersonale,
ledelse og administrative medarbejdere kan få brug for
ved et akut miljøuheld på et renseanlæg eller en pumpestation.
Beredskabsplanen skal gøre det klart, hvad den enkelte må, skal
og kan gøre fra start til slut, hvis der sker et uheld. En central del
af planen er derfor at kortlægge forsyningens struktur i beredskabsøjemed.
Det handler især om at identificere og vurdere
risici, identificere hvem der har kompetencer til at handle i en
akut situation, og hvor meget hjælp man kan få.
Et godt redskab
Frederikshavn Forsyning fik i foråret 2009 udarbejdet en beredskabsplan
af Krüger. Opgaveleder John Ammonsen fremhæver, at
de tre renseanlæg i Frederikshavn, Skagen og Sæby med planen har
fundet frem til en fælles, sammenhængende sikkerhedsstruktur.
– Vi har fået et godt redskab, hvis vi kommer ud for noget, vi ikke
kan håndtere – for eksempel udslip fra en fabrik eller en væltet
tankbil. Førhen ved jeg ikke, hvordan vagten ville reagere, men nu
har vi aktionskort, der tager højde for, hvad vi kan komme ud for,
siger John Ammonsen.
Vigtig dokumentation
Efter kommunalreformen og selskabsdannelserne står mange
forsyninger foran at skulle revidere eksisterende beredskabsplaner
eller få udarbejdet nye, der dækker forsyningens nye struktur.
En stor del af arbejdet med beredskabsplanen vil være at beskrive,
hvad forsyningen allerede gør, og så naturligvis optimere, hvis
der viser sig at være uhensigtsmæssigheder. Et af formålene med
at nedfælde retningslinjerne er, at forsyningen efter en uheldssituation
kan dokumentere, at der er handlet efter planen.
Planen bliver til i tæt samarbejde med forsyningen, så de enkelte
elementer bliver vægtet efter forsyningens behov. Øvelse og
uddannelse er efterfølgende en vigtig del af planens implementering,
så den bliver et aktivt værktøj.
Vil du vide mere, så kontakt Vibeke Borregaard på vrb@kruger.dk

Fuldt overblik over afløbssystemet
Hjørring Vandselskab har taget
første skridt mod integreret
styring og overvågning af afløbssystemet.
Det skal hjælpe til
mere sikker og økonomisk drift.
Hjørring Vandselskab ønsker
bedre kontrol over hændelser i
afløbene og arbejder derfor på at
etablere automatisk overvågning
af hele kloaknettet. Det vil blandt
andet sikre hurtig varsling af
badeforbud og udnytte systemets
kapacitet bedre ved, at man
kan styre aflastninger til de
mindst følsomme recipienter.
Systemet er lige nu i den indledende
fase. Krüger bistår i den
forbindelse Hjørring Vandselskab
med et pilotprojekt i Tversted,
hvor man arbejder med at opsætte
overvågning af afløb og samle
alle data på ét oversigtsbillede.
Monitoreringssystemet skal gøre
det let at få en status over afløbssystemets
funktion, så man ikke
behøver at dykke ned i de enkelte
dele for at kontrollere, at alt kører
regelmæssigt. I stedet får man
overblik over hele systemet og
kan nøjes med at sikre sig, at alle
lamper lyser grønt.
– I det hele taget er det for at
driftsoptimere. Vi er nødt til at
være klar over, hvad der sker under
regn, og hvor vi skal have vores
fokus, og det her er en måde at
måle det på. Jeg forventer også,
at vi bedre kan udnytte de data,
vi allerede logger, til at skabe et
større overblik, siger Ole Madsen,
plan­ og udviklingschef i Hjørring
Vandselskab.
Til brug for alle
I den daglige drift er det vigtigt, at
alle kender systemets funktioner.
Hjørring Vandselskab lægger derfor
vægt på, at alle medarbejdere
kommer til at betjene og forstå
systemet, som skal vise status og
driftsrapporter ved hjælp af et
aktivt skærmbillede.
– Hvis det skal have fuld effekt,
er det vigtigt, at vi får udbredt,
hvad vi gør, og at det bliver brugt.
Der skulle gerne være mere end
to­tre personer her i selskabet,
der får gavn af det. Så hvis der
kommer spørgsmål om drift af
kloak systemet eller uregelmæssigheder,
for eksempel i forbindelse
med skybrud, skal de fleste
medarbejdere kunne give en
orientering om driftstilstanden,
siger Ole Madsen.
Projektet skal desuden hjælpe
med udarbejdelsen af en SROstrategi,
der skal belyse, hvad
vandselskabet bør investere i, og
hvad der er væsentligst at registrere.
Systemet kan hjælpe med
at legitimere investeringerne,
fordi det afslører svage punkter på
kloaknettet og dermed dokumenterer
behovet for investeringer.
Hvis du vil vide mere, så kontakt
Theis Gadegaard, tng@kruger.dk
Hedensted Spildevand sparer energi med omtanke
Det nytter ikke noget at spare en krone på
energi, hvis det koster to kroner ekstra
i drift – eller mere CO 2 i sidste ende.
Energibesparelser er en gevinst,
men kun hvis de går hånd i hånd
med driftsikkerheden. Det er
den helhedsbetragtning,
Hedensted Spildevand A/S
lægger til grund for sin
energioptimering af forsyningens
pumpestationer.
Nogle energibesparelser
viser sig nemlig at have bivirkninger
i form af afledte
merudgifter.
– Vi kan sagtens spare energi
ved at hæve pumpernes
startkote til halvanden me­
ter i stedet for en halv meter. Men
det vil danne en ekstra fedthinde
i tilløbsrøret til pumpestationen,
som øger risikoen for tilstopning,
og så skal der måske en slamsuger
ud to gange om året. Derfor
er det den samlede CO 2 ­mængde
og ikke kun pumpernes energiforbrug,
vi ser på. Vi undersøger, om
det kan svare sig at lave en energibesparelse,
eller om det kommer
til at koste mere i sidste ende,
siger Ulrik Folkmann, driftsansvarlig
i Hedensted Spildevand A/S.
Krüger har erfaringen
Hedensted Spildevand A/S har
iværksat et toårigt projekt for at
afdække besparelsespotentialer,
der ikke forringer driftsikkerheden.
Krüger bistår forsyningen
med at sikre det nødvendige
beslutningsgrundlag for, hvilke
tiltag der vil give de bedste helhedsløsninger.
– Der er ikke nogen grund til at
spare 1000 kroner om året på
noget, hvis vi skal bruge 2000
kroner i den anden ende. Der
bruger vi Krüger til at se, hvad der
er af muligheder, for de har stor
erfaring med, hvor meget vi for
eksempel er nødt til at pumpe for
ikke at få driftsproblemer, siger
Ulrik Folkmann.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Karsten Egebjerg, kep@kruger.dk
14

15
Mai Sørud
Renseteknologier
kan omstille sig til overløbsvand
Udviklingsprojektet MILTEK har
vist positive erfaringer med
at kombinere efterpolering af
renset spildevand med rensning
af overløbsvand i samme anlæg.
Kraftige regnskyl medfører under
tiden overløb af urenset spilde vand
til badevandet, men let omstillelige
multifunktionsanlæg kan sætte
en stopper for disse uheld. Det
viser det netop afsluttede MILTEKprojekt,
som gennem forsøg med
henholdsvis sandfilter, Actiflo
Turbo og Hydrotech skivefilter har
kombineret rensning af overløbsvand
og biologisk renset vand.
– Hele ideen med to af teknologierne
har været at undersøge,
om vi kan skifte fra efterpolering
af spildevandet til rensning af
overløbsvand, hvis det begynder
at regne kraftigt. Simpelthen for
at undgå de store aflastninger af
forurenet, urenset vand, siger Mai
Sørud, Krügers projektleder på
MILTEK.
Projektet er udført i et samarbejde
mellem Krüger, DTU, Århus Vand
samt udviklingssamarbejdet mellem
Københavns Energi, Lynettefælleskabet
og Spildevandscenter
Avedøre. By­ og Landskabsstyrelsen
har bidraget til finansieringen.
Mange muligheder
MILTEK­projektet består af i
alt 11 forsøgsfaser med de tre
multifunktions­teknologier, og
det har givet gode erfaringer at
arbejde videre med. Blandt andet
har forsøg med Actiflo Carb vist,
at hormonforstyrrende stoffer
kan reduceres med mere end 80
procent i det biologisk rensede
spildevand. Tilførsel af pereddikesyre
til spildevandet, inden det
ledes gennem sandfilteret, giver
så god desinfektion af vandet, at
det opnår badevandskvalitet ved
udløbet.
Andre forsøg har vist, at Hydrotech
skivefilter hurtigt og effektivt
kan omstille sig mellem de to
vandtyper. Teknologien har tidligere
været anvendt til efterpolering
med en lille filterdugs­åbning,
mens den har kunnet rense
overløbsvand ved at skifte til en
større filterdug, der ikke stopper
til af det urensede
vand.
MILTEKprojektet
har forsøgt
at finde en
filterdugstørrelse,
der kan
håndtere begge
vandtyper, så
man hurtigt kan
skifte til rensning af
overløbsvand ved at slå
én pumpe fra og en anden til. En
filterdug på 18µm har vist sig at
kunne løse opgaven med meget
tilfredsstillende resultater.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Mai Sørud, mus@kruger.dk
Krüger stafetten giver nye muligheder for at
udfordre andre vandelskende firmahold
Som det første sted i verden arrangeres en firmastafet rundt om en regeringsbygning.
I samarbejde med Dansk Svømmeunion og en række andre aktører arrangeres et stafetløb, hvor
der svømmes 4 x 500 meter rundt om Christiansborg. Turen begynder ud for Den sorte Diamant,
fortsætter langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand
og slutter med opløb foran Den sorte Diamant.
Flere års samarbejde med at sikre badevandskvalitet i Københavns Havn kulminerer dermed i
dette nye svømmearrangement, som på mange måder sætter fokus på rent vand. Muligheden for
at bade i Københavns Havn er helt unik og ses som et forbillede for mange andre storbyer i verden.
Hvis du vil vide mere, kontakt Anne Abraham, ana@kruger.dk

SiDEn SiDST
Frivillige fra Veolia
hjælper Haiti
Behovet for hjælp er stadig stort på Haiti, hvor jordskælvet i januar efterlod
hundredetusinder af mennesker hjemløse og uden rent vand. Veolia Force, som
er Veolias frivillige nødhjælpsstyrke af medarbejdere fra hele verden, har i samarbejde
med Fransk Røde Kors etableret to vandforsyninger til 37.000 hjemløse i
hovedstaden Port­au­Prince.
Ingen Krüger­ansatte er med i Haiti, men to medarbejdere er netop indtrådt i
Veolia Force og er dermed klar til fremtidige nødhjælpsopgaver. Veolia Force er en
del af Veolia Foundation, der siden 2004 har støttet 936 projekter for bæredygtig
udvikling og uddannelse verden over.
Hvis du vil vide mere, kontakt Anne Abraham, ana@kruger.dk
Krüger A/S
Gladsaxevej 363
DK-2860 Søborg
Tlf 39 69 02 22
kruger@kruger.dk
Klamsagervej 2-4
DK-8230 Åbyhøj
Tlf 87 46 33 00
aarhus@kruger.dk
Krüger på iFAT 2010
Europas største messe for vand og spildevand,
IFAT 2010, finder sted i München
den 13. til 15. september. Krüger og en
lang række af Danmarks forsyningsselskaber
tager på en tredages studietur til
messen for at blive opdateret med de
nyeste teknologier og løsninger.
Hvis du vil vide mere, kontakt
Bjarne Mogensen, bjm@kruger.dk
Indkildevej 6 C
DK-9210 Aalborg SØ
Tlf 98 18 93 00
aalborg@kruger.dk
Krüger Aquacare
Fabriksparken 50
DK-2600 Glostrup
Tlf 43 45 16 76
aquacare@kruger.dk
Se også www.kruger.dk for flere informationer om de forskellige løsninger og produkter.
Bjarne Mogensen
Krüger Nyt udgives af Krüger A/S, der er et selskab i Veolia Water gruppen. Nyhedsbrevet sendes til Krügers kunder i Danmark.
Ansvarshavende redaktør: Terry Mah, administrerende direktør – tem@kruger.dk | Redaktør: Anne Abraham, HR og kommunikationschef – ana@kruger.dk
Layout: vielendank.dk, Århus | Oplag: 2.500 stk.
vielendank.dk