projektets evalueringsrapport

sættes personalet, fremmes den lærende organisation eller er den opgavedrevet, hvordan er samarbejdsrelationerne?
Lederskab: hvordan er omstillingsparatheden, rollefordelingen, organisationsstruktu-
ren, beslutningstagningerne og organisationens læringsstil? Evaluering: evne til at evaluere sig selv,
mængden og typen af feedback, i hvor høj grad bruges multiple informationskilder om ydeevnen, og
hvilke evalueringsmetoder anvendes?
Facilitation: er de tilstrækkelige og nødvendige mekanismer for implementeringssucces til stede? Hvis de
er det, kan man herefter tale om formål, roller og færdigheder/kvalifikationer? Formål: er formålet opga-
vedrevet eller er der en holistisk tilgang? Rolle: er rollen som facilitator at indgå i et partnerskab, være
udviklende, internt rekrutteret, høj intensitet og er tilgangen til læring en voksen tilgang? Færdigheder
og kvalifikationer: de færdigheder og kvalifikationer der kræves afspejler formålet med at være facilita-
tor. Er facilitator medvejledende, bidragende til kritisk refleksion, fleksibel, giver mening som facilitator
og besidder autensitet?
Analyse af implementeringseffekt: indsamling af kvantitative data (se incidensstudie) relateret til outcome
(trykskadeincidens) og trykskadeforebyggende handlinger.
Brug af sensorlagner
Efter grundig research af markedet for sensorlagen-systemer (jvf. Market investigation-rapport af Jensen,
Anne, 2011), er to systemer udvalgt på baggrund af, at disse ser ud til at være de mest udviklede systemer
indenfor kontinuerlig registrering af tryk over tid på markedet. Indtil 2010 var tryksensor-systemer uegnede
til brug i forebyggelse af trykskader, da de kun var i stand til at vise et øjebliksbillede af tryk. Disse to systemer
der er testet i projektet er den første generation af produkter som tilbyder kontinuerlig monitorering
af tryk over tid.
Sensorlagenerne har i projektforløbet været opstillet på adskilte afdelinger, så plejepersonalet på hver afde-
ling kun har beskæftiget sig med én af lagentyperne. Dette blev gjort for at kunne evaluere de to teknologier
ud fra et fælles neutralt grundlag hos plejepersonalet, således at plejepersonalet ikke sammenlignede fordele
og ulemper ved de to lagener, og derved blev farvet af deres egne præferencer overfor lagenerne. Dette er
også af hensyn til lagenproducenterne, der har stillet deres produkter/ teknologier til rådighed til reducerede
priser i forventning om at modtage konstruktiv feedback vedr. hvordan systemerne opleveres i kontinuerlig
klinisk brug og mod at kunne bruge det som reference i deres markedsføring.
Evaluering blev foretaget afdelingsvis, men kun på to afdelinger (Se bilag 6 evalueringsrapport for sensor-
lagner), da lagnerne viste sig at have væsentlige holdbarhedsproblemer.
Evalueringerne blev foretaget som brugertilfredshed/fokusgruppe interview (se Tabel 1), hvor sensorlagen-
systemerne var opsat. Brugerne blev opfordret til, at udtale/demonstrere de erfaringer som de havde gjort
sig under projektforløbet.
Evalueringsparametre:
Manualer og instruktioners indhold og brugbarhed
Måledata og filstørrelse: Lagring, tilgængelighed, anvendelighed
Teknologiens anvendelighed i klinisk praksis (pædagogisk, teknisk, visuelt)
Teknologiens modenhed i forhold til anvendelse i klinisk praksis
Side 23 af 76