27.07.2013 Views

Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

Landbrugets bygninger 1850-1940 Østjylland - Kulturstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Gårdspladsen havde fortsat pigstensbelægning, og mange steder blev teknologiens<br />

fremskridt i form af en hesteomgang markeret ved en rundkreds i belægningen.<br />

Møddingpladsen var ligeledes markeret. Stuehuset var ikke sammenbygget med<br />

udlængerne, og på de større gårde lå det gerne i tilbagetrukken fornemhed med en<br />

række træer eller en cirkelrund plæne foran, hvori vandfontainen var anbragt.<br />

Stuehuset blev omrammet af den nye prydhave, der var med til at understrege husets<br />

rekreative funktioner. Nyttehaven eller køkkenhaven blev nu lagt længere væk<br />

fra stuehuset. Prydhaven skulle helst være stor med grusede gange, der snoede sig<br />

rundt om blomsterbede og den runde græsplæne i midten, hvor flagstangen stod.<br />

Når dannebrog vajede, var det symbolet på, at bønderne repræsenterede et urgammelt<br />

dansk erhverv. Haven var til rekreation - et nyt fænomen inden for bondehusholdet,<br />

der fortalte om begyndende velstand og om at have tid til andet end<br />

produktion.<br />

Gårde i blank mur og i kampesten<br />

Bygninger med afvalmede gavle<br />

Fra omkring 1860 blev mange gårde opført i blank mur - næsten altid i røde mursten.<br />

En del stald- og lade<strong>bygninger</strong> kunne også være opført i kampesten, eller en<br />

kombination af kampesten og mursten. Denne skik er udbredt over hele Øst-,<br />

Midt- og Sydjylland. Materialet var billigt. Markstenene blev hentet i digerne. De<br />

kunne enten anvendes som fyldsten i grovstøbte ydervægge eller som kløvede og<br />

tilhugne, der ofte var muret i forbandt. Vægge af kampesten opnåede at få et karakteristisk<br />

træk ved, at cementfugerne, der sprang frem mellem markstenene,<br />

blev opstregede, eller væggene blev pudset og kalket. Sådan en simpel byggeskik<br />

kunne ikke ses på afstand.<br />

Toftvang, Fredsted, 1845. Længe opført i en blanding Skovløkke, Fredsted, 1865.<br />

af kampesten og mursten og derpå kalket. Stalddør. Kampestensvæg med mu-<br />

rede detaljer. Nyt tag og ændret til<br />

trekantet kvist i 1950.<br />

Flere kampestens<strong>bygninger</strong> er præget af en række fint murede detaljer, som kan<br />

være vinduer, indrammet af murværk, muret tandsnitgesims og et gennemgående<br />

cementbånd under vinduerne. Bygninger fra slutningen af 1800-tallet er tit opført<br />

som en kombination af kampesten og mursten.<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!